En systemteoretisk analyse af partnerskabsbegrebets muligheder

En systemteoretisk analyse af partnerskabsbegrebets muligheder Integreret speciale i Virksomhedsstudier & Kommunikation Roskilde Universitet 2011 / 2012 af Sofie Ustrup Christensen Vejledere: Boel Jørgensen & Pernille Almlund Anslag: 204.431

ABSTRACT (dansk) Dette speciale omhandler konflikten mellem økonomisk vækst og samfundsansvar og om, hvordan partnerskaber kan ses som en håndtering af denne problematik. Det forudsættes, at der i samfundet er opstået et større krav om samfundsansvar, og at virksomheder og organisationer bør behandle dette i deres forretningsgrundlag. Som empirisk grundlag analyseres DONG Energys klimapartnerskaber gennem begreberne kompleksitet, tillid, kommunikation, legitimitet og iagttagelse. Specialets problematikker ses gennem Niklas Luhmanns systemteori, og baserer sig på opfattelsen af samfundet som uddifferentieret og komplekst. Specialet konkluderer derfor, at partnerskaber kan iagttages som organiseringspraksis i det samfund, vi befinder os i i dag, hvor vi i stigende grad kan iagttage konflikten mellem samfundets independens og interdependens. På baggrund af analysen konkluderes det, at DONG Energys klimapartnerskaber med erhvervsvirksomheder kun kan fungere, når samfundsansvar ses i sammenhæng med økonomiens præmisser, og ikke som en modsætning. I systemteorien kan det oversættes til, at partnerskabet, analyseret som en strukturel kobling, er kompatibel med systemets autopoiesis. Specialet diskuterer på denne baggrund, hvordan et succesfuldt partnerskab ser ud, og konkluderer videre, at klimapolitiske tiltag skal dannes på baggrund af en fælles vilje og indsats fra både civilsamfund, videnskab, politik og erhvervsliv. Det diskuteres endvidere, hvordan systemer med forskellige beslutningspræmisser og rationaler kan samarbejde og kommunikere med hinanden og deres omverdener, ligesom specialet på et makroteoretisk niveau diskuterer det økonomiske funktionssystems fremtid i et samfund, hvor der i diskursive kommunikationsprocesser i offentligheden skabes et behov for samfundsansvar samtidig med en løsning på den europæiske økonomiske krise. Afsluttende ser specialet nærmere på de internationale udviklingsmuligheder, der ligger i klimapartnerskaberne, og diskuterer samfundets præmis om økonomisk vækst. Specialets potentiale ligger i rekonstruktionen af samfundet, hvor organisationers legitimitet ses som et grundvilkår. Specialet bidrager med en analyse af business to business partnerskaber, og forsøger at løfte iagttagelsen af samfundsansvar til en 2. ordens refleksiv kategori, hvor samfundets organisationssystemers iagttagelse af samfundsansvar iagttages. Partnerskabsbegrebet skal paradoksalt ses som en metode til at håndtere samfundets independens, der samtidig håndterer samfundets kompleksitet. Partnerskaber ses derfor som en mulighedsmaskine for den enkelte virksomhed og for samfundet til at håndtere problemer, der kun kan løses i fællesskab. 2

ABSTRACT (English) This master!s thesis deals with the conflict between economic growth and corporate social responsibility, in which partnerships can be seen as a way of handling this conflict. It is assumed that new demands on social responsibility have arisen, and that organizations have to address this in their business foundation. As empirical foundation DONG Energy!s climate partnerships is analyzed through the terms of complexity, trust, communication, legitimacy and perception. Theoretically the thesis is based on Niklas Luhmann!s systems theory and is based on the notion that society is differentiated and complex. The thesis therefore concludes that partnerships can be perceived as an organizing practice in society today, where we increasingly can perceive the conflict between society!s independence and interdependence. On the basis of the analysis, the thesis concludes that DONG Energy!s climate partnerships between corporate organizations have to be based on the premises of the economy, even when we speak of social responsibility. In systems theory this can be translated into the partnership, analyzed as a structural coupling has to be compatible with the system!s autopoiesis. On this notion the thesis discusses how a successful partnership looks, and concludes furthermore that the political initiatives on the matter of climate have to be taken in interaction with civil society, science, politics and businesses. It is discussed how systems with different decision premises and rationales can cooperate and communicate with one another and their environment. In a macro theoretical point a view the thesis addresses the future of the economic function system in a society where the need for corporate social responsibility and sustainability and, at the same time a resolution to the European economical crisis is created in discursive communication processes in the public. Finally the thesis discusses the international perspective on the climate partnerships and society!s premises of economic growth. The potential of the thesis is in the reconstruction of society where legitimacy is seen as a basic term. The thesis contributes with an analysis of business to business partnerships, and is trying to raise the perception of social responsibility to a second order reflective category, where the organization system!s perception of social responsibility is perceived. Partnerships are ironically perceived as a method to handle the independence of society, which at the same time is seen as a way of handling the complexity of society. Partnerships are thus seen as a possibility for specific organizations and society to handle problems, which only can be solved together. 3

mf betyder i forbindelse med citater!min fremhævning! Jeg har valgt at nummerere citater, der stammer fra empirisk materiale, idet de henvises til flere gange med forskellige pointer. Empiriske citater fra samme kilde som efterfølger hinanden, bliver af ovenstående grund angivet med fuld kildebetegnelse frem for ibid.! er et symbol, lånt af Niels Åkerstrøm Andersen, som han har videreudviklet fra Spencer Brown, og som jeg bruger som!til forskel fra!, når jeg skriver om iagttagelser. Hvad der står på venstre side af symbolet er den iagttagede del, og hvad der står til højre er den uiagttagede del. Jeg har for overskuelighedens skyld valgt at inddele min litteraturliste i teori og empiri, som videre er inddelt i internet, rapporter, interviews, TV, film, radio og tidsskrifter. 4

Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 7 BAGGRUND OG METODE 1. INTRODUKTION"1 8 1.1. EMPIRISK REKONSTRUKTION 8 1.2. METATEORETISK FUNDAMENT 10 1.2.1 Autopoiesis 12 1.2.2 Iagttagelser og kommunikation 14 1.2.3 Det økonomisk-funktionelle system 16 1.2.4 Organisationssystemer med primat i økonomien (erhvervsvirksomheder) 16 1.2.5 Tillid 17 1.3. PROBLEMFELT 19 1.3.1 Problemformulering 21 1.4. ERKENDELSESINTERESSE & PERSPEKTIV 21 1.5. IAGTTAGELSESOPTIK 22 1.6. ANALYSESTRATEGI & METODE 23 1.7. DET EMPIRISKE IAGTTAGELSESFELT 25 1.8. TEORIVALG 29 1.9. AFGRÆNSNING 30 1.10. LÆSEVEJLEDNING 33 KAPITEL 2 34 LEGITIMITET, OFFENTLIGHED OG PARTNERSKABER 2. INTRODUKTION"2 35 2.1. LEGITIMITET 35 2.2. OFFENTLIGHED 38 2.3. PARTNERSKABER SOM SOCIALT OG KOMMUNIKATIVT FÆNOMEN 40 2.4. PARTNERSKABER I PRAKSIS 42 KAPITEL 3 46 KOMPLEKSITETENS HÅNDTERING 3. INTRODUKTION"3 47 3.1. PARTNERSKABER SOM STRATEGI TIL KOMPLEKSITETSHÅNDTERING 47 3.2. FØRSTE ORDENS IAGTTAGELSE! ANDEN ORDENS IAGTTAGELSE 49 3.3. ITALESÆTTELSEN AF KLIMAPARTNERSKABET 52 3.3.1 Klimapartnerskabet som branding strategi 55 3.4. PARTNERSKABER SOM STRATEGI TIL SELVIAGTTAGELSE 56 5

3.4.1 Partnerskabets form 58 3.5. PARTNERSKABER SOM STRUKTUREL KOBLING 60 3.6. SYSTEM! OMVERDEN 63 3.6.1 Partnerskab! Autopoiesis? 63 3.7. ET SPØRGSMÅL OM TILLID 66 3.7.1 Tillid! kontrakt 67 3.7.2 Offentlighedens tillid på spil 69 3.8. PARTNERSKABELSE MED SUCCES 72 3.8.1 Den kommunikative udfordring 72 3.8.2 Politik, videnskab, erhvervsliv og civilsamfund et partnerskab i stor skala 75 3.9. KLIMAPARTNERSKABETS NATURLIGE ENDELIGT 77 KAPITEL 4 79 PARTNERSKABERNES SAMFUNDSEFFEKT 4. INTRODUKTION"4 80 4.1. DEN FUNKTIONELLE TILLID 80 4.2. INDEPENDENS! INTERDEPENDENS 81 4.3. DEN FORMÅLSLØSE ØKONOMI 82 4.4. LEGITIMITET SOM KOMMUNIKATIVT OG SOCIALT KONSTRUERET 83 KAPITEL 5 85 KONKLUSION KAPITEL 6 88 PERSPEKTIVERING 6. FREMTIDEN FOR DEN ØKONOMISKE DOMINANS 89 LITTERATUR 91 TEORI 92 EMPIRI 96 BILAG 98 MEDLEMMER I RÅDET FOR SAMFUNDSANSVAR 99 UN GLOBAL COMPACT PRINCIPPER 102 DONG ENERGY KLIMAPARTNERE 104 TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW MED DONG ENERGY 107 TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW MED ALBATROS TRAVEL 120 KLAR TIL KLIMAKOMMUNINATION 128 HVORDAN KLIMAAMBITIONER STYRKER DIN FORRETNING 132 BAGERST I SPECIALET FINDES FORMIDLINGSARTIKLEN 6

Kapitel 1 Baggrund og metode De legitimerende forestillinger i samfundet i dag betyder, at en virksomhed ikke bare kan være en virksomhed, der har til formål at generere vækst, men også har en!"#$%&'()%*)+",)#!"#+-)(+*./!01-2+-)1+3)41-)#+*&'+&+5+)1+6')(+*./!01-*.1*,.#%&'7)-8

1. Introduktion"1 For at forstå mine erkendelsesinteresser og rationaler i dette speciale, ønsker jeg først og fremmest at bygge et fundament, der giver læseren en idé om, hvordan jeg opfatter det felt, specialet bygger på. Min grundlæggende optik er Luhmanns konstruktivistiske systemteori, og alle rationaler, pointer og virkelighedsopfattelser skal ses gennem disse briller. Afsnittene i dette kapitel forsøger således at skabe et sådant fundament, hvor jeg skitserer den sociale virkelighed, som specialet baserer sig på. 1.1. EMPIRISK REKONSTRUKTION Med tiden har idealerne for, hvad der gælder som legitim praksis ændret sig. I dag taler vi ikke om the business of business is business (Rendtorff 2007:22), men om samfundsansvarlighed, mennesker, miljøhensyn og indtjening. Når vi kigger på en virksomheds bundlinje, arbejder flere virksomheder i dag med en tripple bottom line, hvor people, planet & profit indtænkes (Skjøtt-Larsen 2008), og det fremhæves således, at for at der kan være tale om en god forretning, må den hvile på et ansvarligt etisk grundlag, hvor alle implicerede parter kan være tilfredse (Rendtorff 2007:22). I 2008 blev det et lovkrav for ca. 1100 af de største danske virksomheder at redegøre for deres samfundsansvar i årsrapporten, 1 og som led i den daværende regerings strategi for virksomheders samfundsansvar, blev Rådet for Samfundsansvar 2 oprettet. Rådet har til formål at rådgive regeringen og virksomheder i forhold til emnet, og kom i 2010 med sine anbefalinger. 3 Her vil jeg gerne fremhæve følgende målsætning: Danmark er blandt de 5 bedste lande i verden til at sikre et effektivt samspil mellem virksomhedens samfundsansvar og virksomheden nøgleinteressenter. (Rådet for Samfundsansvar 2010:11) (Citat 1). Det er denne samspilstanke, jeg i dette speciale vil forfølge. På globalt plan ses UN Global Compact, der ligeledes repræsenterer et initiativ for virksomheders samfundsansvar med ti generelle principper, som virksomheder enten kan lade sig inspirere af eller tilslutte sig. 4 Tilslutningen betyder, at virksomheden hvert år skal indlevere en rapport til offentliggørelse 1 http://www.eogs.dk/sw21512.asp?nodeid=20167 2 Medlemmerne af Rådet for Samfundsansvar består hovedsageligt af medlemmer udpeget af erhvervsorganisationer og Dansk Industri og Dansk erhverv og forskellige brancheorganisationer. En komplet liste over medlemmer er vedlagt som bilag. 3 Anbefalingerne er som følger: 1) Der skal arbejdes med at forankre samfundsansvar strategisk i virksomhederne, og at flere store danske virksomheder bør bestræbe sig på at blive globalt førende på området. 2) Virksomhederne skal udvise respekt for internationale principper angående menneskerettigheder og miljø, herunder ikke mindst UN Global Compact. 3) Virksomhederne skal styrke deres kommunikation og rapportering om samfundsansvar. 4) Der skal skabes et gunstigt klima for samfundsansvar gennem et styrket samspil mellem virksomheder, forbrugere, investorer organisationer og den offentlige sektor (Vallentin 2011: 10-11). 4 De 10 principper er vedlagt som bilag. 8

hos FN om, hvilke initiativer virksomheden har gjort for at imødekomme de ti principper. Det kan her nævnes, at i forbindelse med prækvalifikationer til statens udbud, stilles der krav om tilslutning til UN Global Compact. CSR 5 og herunder klimadagsordenen er blevet et uundgåeligt tema både i praksis og i bøger, der handler om organisationers forhold til omverden og er ligeledes blevet en vigtig del af universitetsstudier, der koncentrerer sig om virksomheder. I forbindelse med den økonomiske krise og bankkrak, troede mange, at klimadagsordnen ville forsvinde. Der blev endda talt om klimakvalme efter en længere periode med fokus på emnet (Information 2009). Jeg synes dog, det er et felt, der er værd at holde fast i, men hvori det er vigtigt at grave et spadestik dybere ved at lægge et teoretisk perspektiv, for hvorfor samfundsansvar opstår, og hvordan det kan organiseres. Teoretikere som Jürgen Habermas, Norman Fairclough og Ole Thyssen taler om, at økonomiske logikker trænger ind på områder, hvor det offentlige ræsonnement burde finde sted, at markedsdiskursen er i gang med at kolonisere offentlige institutioners diskursive praksisser og at pengemediet spiller en rolle i alle dele af livet selv kærligheden (Nielsen 2000:62, Jørgensen & Phillips 2010:84), men samtidig kan vi iagttage en tendens til, at virksomheder går i en anden retning mod mere samfundsansvarlighed. Man kan argumentere for, at den stigende grad af efterspørgsel på virksomheders samfundsansvar hænger sammen med samfundets ændrede praksisformer. For at forholde sig til offentlighedens legitimerende forestillinger, må virksomheder ofte indrette sig alternativt: Miljø- og klimavisioner kan lettere indfries, hvis der samarbejdes på kryds og tværs af organisationer. I denne sammenhæng er begrebet partnerskaber et interessant fænomen. For her kan virksomheder og organisationer, der ikke umiddelbart arbejder efter de samme rationaler få et udbytte af samarbejdet, netop fordi de arbejder ud fra forskellige rationaler. Det er således blevet en ny tendens i dansk virksomhedskultur, at begreber, der ikke tidligere blev forbundet med erhvervslivet, er begyndt at spille en mere central rolle på flere niveauer i virksomheden, jf. begrebet tripple bottom line. I World Economic Forum Anual Meeting i 2009 var baggrunden: Improving the state of the world requires all stakeholders to collaborate in a proactive, integrated and systematic manner to adress global challenges. (Citat 2). Dette speciale handler således om, hvordan en virksomhed er virksomhed i vores samfund i dag, og hvordan partnerskaber kan ses som en organiseringsform i et komplekst samfund, hvor der i stigende omfang stilles krav om samfundsansvarlighed. 5 Jeg vil i dette speciale undgå at bruge tid og plads på en egentlig CSR-definition, idet der synes at findes et uendeligt antal definitioner af begrebet (Dahlsrud 2008). Jeg bruger derfor begrebet som en bred betegnelse for virksomheders samfundsansvar. 9

I dette kapitel vil jeg på uortodoks manér starte med at redegøre for projektets teoretiske baggrund. Dette gøres, så læseren fra starten kan begribe mine metodiske og analytiske argumentationer, hvor der kræves en vis forståelse for de systemteoretiske logikker. Jeg redegør herefter for mit problemfelt og problemformulering, mine erkendelsesinteresser og perspektiv, iagttagelsesoptik, analysetrategi, empiriske grundlag samt afgræsning. 1.2. METATEORETISK FUNDAMENT Når man skal redegøre for den systemteoretiske optik, må man træffe nogle valg i forhold til formidlingen af teorien. Systemteorien er et komplekst net af begreber, der alle relaterer sig til hinanden. Det ene begreb skal bruges til at forklare det næste, men som igen er relevant for forståelsen af det første begreb. Derfor bliver beskrivelsen af systemteorien en subjektiv afgørelse af, hvordan teorien formidles bedst muligt. Jeg vælger at starte med at redegøre for, hvordan samfundet iagttages, dernæst, hvad der kendetegner de systemer, der tilsammen skaber referencerammen samfundet. Fordi mit speciale ikke er et speciale om Luhmanns systemteori, men et speciale om partnerskaber med systemteorien som værktøj, bliver mit blik på systemteorien konditioneret derefter. Jeg lægger i min teorigennemgang derfor størst vægt på begreber, som jeg bruger analytisk i forbindelse med min problemformulering. Den tyske sociolog Niklas Luhmanns (f. 1927) teoretiske univers, og hans samfundsteori indebærer afdækninger af flere af samfundets funktions- og organisationssystemer (Luhmann 2000a, Luhmann 2006, Luhmann 1994). Man kan sige, at hvor traditionel organisationsteori bruger samfundet til at forklare organisationer, bruger Luhmann blandt andet organisationer til at forklare samfundet (Nielsen & Vallentin 2003:161). Derfor bliver mine afsluttende pointer i nærværende speciale også en samfundsanskuelse ud fra Luhmanns systemteori i relation til min problemformulering. Systemteorien er en bred betegnelse og spænder fra Parsons strukturfunktionalistiske systemteori til Luhmanns konstruktivistiske, hvor kommunikation er grundbegrebet: Hvor både Parsons og Alexander (der indskriver sig i en postpositivistisk tradition) anskuer systemet og funktionerne som egenskaber ved virkeligheden, er Luhmann konstruktivistisk. Han arbejder ikke med sandhed, men hvad der kan overbevise for en tid. Luhmanns projekt er at vise, hvordan det er muligt at udvikle en universel teori om samfundet uden at forudsætte fornuft eller værdier (Thyssen 1997:11). Han anskuer således systemet som et teoretisk begreb, og et iagttagelsesperspektiv ud af flere mulige (Fuglsang 2005:131). 10

Luhmanns systemteoretiske analyse baserer sig på en beskrivelse af komplekse systemer, deres omverden og deres indbyrdes relationer i verden som helhed (Andersen 2006:133). Hans teori er således en teori om hele samfundet, som han inddeler i tre forskellige sociale systemer: samfundet, interaktionssystemer og organisationssystemer (Tække & Paulsen 2008:25). Det moderne samfund beskrives yderligere gennem uddifferentieringen i funktionssystemer, eksempelvis det økonomiske system, det politiske system, det videnskabelige system etc. Organisationssystemer er for eksempel erhvervsvirksomheder, og interaktionssystemer skal forstås som kontakt mellem mennesker, f.eks. en samtale (Holmström 1996:67). I dette speciale koncentrerer jeg mig om organisationssystemer og funktionssystemer, samt deres relation til samfundet. Følgende gennemgang vil derfor afspejle denne afgrænsning. Luhmann argumenterer for, at samfundet i dag er uddifferentieret i forskellige sideordnede funktionelle systemer, som alle iagttager hinanden, sig selv og samfundet ud fra hver deres iagttagelsesposition. Ovenstående model giver et billede af, hvordan det funktionsdifferentierede 11

samfund kan iagttages. Organisationssystemernes placering skal ses i sammenhæng med, hvilke funktionelle systemer de hovedsageligt knytter an til. Luhmanns systemteori tager netop udgangspunkt i forskellen forskellen mellem system og omverden. Funktionssystemerne iagttager således deres omverden gennem en specifik forskel, den binære kodificering: Det økonomiske system iagttager sin omverden gennem betaling! ikke betaling (denne sondring vil jeg uddybe senere i min analyse), det politiske system gennem magt! ikke magt, og videnssystemet gennem sandt! falsk osv. Systemerne filtrerer derfor temaer efter deres egen forskel, således at eksempelvis miljøhensyn i det økonomiske system bliver til: kan miljøhensyn betale sig eller ej. Organisationssystemer (f.eks. DONG Energy, Albatros Travel, Novo Nordisk, Danske Bank, Røde Kors, ZOO, Rigshospitalet osv.) er ikke binært kodificeret, men forholder sig til deres omverden gennem den specifikke organisations iagttagelsesperspektiv. De arbejder alle med flere forskellige funktionelle rationaler, men refererer til en primær logik, som i forhold til erhvervsvirksomheder er betaling! ikke betaling (Holmström 2003/2004:79). Hvor det kan diskuteres, om Rigshospitalet forholder sig mest til økonomiske eller sundhedsfaglige rationaler, jf. hospitals- og sundhedsdebatten i øjeblikket, er det mere tydeligt med Danske Bank, der overvejende refererer til det økonomiske systems rationaler. Alle systemer har en systemverden afgrænset fra en omverden. Systemer kan kun eksistere, fordi de afgrænses fra noget uden for systemet selv. Dette vil senere blive uddybet i min analyse, idet systemets grænser er interessant at kigge nærmere på, når man taler om partnerskaber. Luhmanns systemteori tager udgangspunkt i verden som den altomsluttende, endelige enhed. Verden omfatter alle systemer, men er ikke et system i sig selv, idet den ikke har nogen omverden. Derfor bliver verden ( ) det øverste relationspunkt for den funktionelle analyse (Kneer & Nassehi 2004:44). Verden bliver i denne forstand kompleks, og denne verdenskompleksitet er central for systemteorien, da den berettiger systemerne. Systemerne reducerer kompleksiteten ved at lukke nogle muligheder ind, og udelukke resten. Erkendelsen af at man træffer beslutninger på bekostning af andre beslutninger, kalder Luhmann kontingens. Konsekvensen bliver nogle selvreferentielle autopoietiske systemer, der håndterer omverden inden for systemets egne respektive logikker (Holmström 1996:68-69). 1.2.1 Autopoiesis Systemerne fungerer endvidere rekursivt, hvilket betyder, at de struktureres på baggrund af tidligere kommunikation og iagttagelser. Denne rekursivitet hænger sammen med systemernes autopoiesis, der betyder, at alt hvad systemerne behøver for at overleve, skabes systeminternt: Set ud fra deres organisationsmåde kender autopoietiske systemer derfor hverken til input eller output. Alt hvad de har 12

brug for til at opretholde deres organisation, skaber de selv (Kneer & Nassehi 2004:55). Begrebet autopoiesis stammer oprindeligt fra biologen Maturana, 6 men er af Luhmann blevet overført til systemteorien og dermed anvendt i organisationsteorien. Udgangspunktet er, at et system eller en organisation skaber sig selv ud fra sine egne elementer. Der skal naturligvis være en til at starte organisationen, men når det er sket, kan den køre som en maskine, som kan køre selv og ændre sit eget maskineri og køreplan, hvis det bliver nødvendigt (Thyssen 2000:18). 7 Derfor kan man ikke som i traditionel virksomhedsteori forstå virksomheder som input og output. Luhmann siger videre: Autopoietiske systemer kan ikke hente deres strukturer som færdige produkter fra deres omverden. De må opbygge dem gennem deres egne operationer og derefter huske dem eller glemme dem (Luhmann 1997:45). Autopoietiske systemer er operativt lukkede omkring sine egne rationaler, forstået på den måde, at systemet skaber sig selv som en form, der adskiller en inderside (systemet) og en yderside (omverden). Det er kun internt i systemet, at operationer kan reproducere sig selv og skabe skelnen mellem system og omverden (Ibid.:46). Teorien om autopoietiske systemer afføder begrebet strukturel kobling, der beskriver, hvordan systemet, på trods af sin operationelle lukkethed, er afhængig af omverden. Dette beskriver Luhmann ligeledes med et eksempel fra biologien: Således er jordens tyngdekraft afstemt i forhold til muskulaturen hos et levende væsen, som er nødt til at bevæge sig, hvis det overhovedet vil overleve. Vi iagttager en begrænsning af levemulighederne i kraft af bevægelsesbehovet hos tilsvarende komplekse organismer og en indretning af muligheden for at kunne bevæge sig, der er afstemt i forhold til betingelserne for liv på jorden. Dette er et eksempel på en strukturel kobling. (Ibid.:112) Den strukturelle kobling skal være kompatibel med systemets autopoiesis for at fungere (Luhmann 1992:14), hvilket jeg vil komme nærmere ind på i relation til partnerskaber i kapitel 3. Systemerne skaber altså deres egen mening systeminternt, og man kan således ikke overføre denne mening systemerne i mellem, idet omverden opfattes ud fra systeminterne kriterier. Systemerne karakteriseres dog samtidig som værende åbne, idet de forholder sig til deres omverdner. Hvor stor en del af omverden systemet forholder sig til, og ikke mindst hvordan, afgøres systeminternt. Åbenheden kommer til udtryk i iagttagelser, som jeg kort vil gennemgå betydningen af i følgende afsnit. 6 Maturana arbejder med systemteori til at forklare eksistensen af organismer, deres afgrænsning til omverden, deres evne til reproduktion på baggrund af egne elementer (autopoiesis), og måden hvorpå naturen laver koblinger. 7 Processen om opstart af en organisation betegnes af Ole Thyssen som mærkelig, idet en gruppe mennesker tager den beslutning at starte en virksomhed, trække en grænse mellem organisationen og alt andet, og derefter selv træder ud af organisationens forskel (Thyssen 2000:18). 13

1.2.2 Iagttagelser og kommunikation Iagttagelser er sammensat af to forskellige komponenter, en skelnen og en betegnelse. Det iagttagede bliver kun markeret og synligt i iagttagelsen i forhold til det, den sondres fra (Andersen 2006:23): Man skelner altid mellem det iagttagede og det ikke-iagttagede, f.eks. magt! ikke magt, sandt! falsk og så videre. Dog forholder det iagttagede sig ikke til det umarkerede eksplicit, men som kognitivt indlejrede forestillinger, der dog kan ændre sig over tid, hvilket har konsekvenser for det markerede ords betydning, sådan som jeg senere vil beskrive samfundsansvar og partnerskaber i afsnit 2.3 og 3.2. Det er således forskellen, der er bestemmende for, hvordan der iagttages. En iagttagelse kan derfor defineres som at håndtere en forskel med henblik på at betegne den ene, og ikke den anden side af forskellen (Thyssen 2008:165). Denne måde at iagttage begreber på, gør systemteorien stærk i forhold til at dekonstruere selvfølgeligheder. Når man taler om, at et system iagttager, er det relevant at spørge, hvordan det kan lade sig gøre, idet systemet jo intet sanseorgan har. En iagttagelse skal forstås som en systemintern operation, hvor et system iagttager omverdenen ved at kommunikere om den internt. En iagttagelse er, som jeg har skrevet i det forrige, bundet til en skelnen. Det betyder, at der er andre måder at skelne det betragtede på. En iagttagers iagttagelse er altså en frasortering af noget for at kunne iagttage noget andet. Denne frasortering kædes sammen med begrebet den blinde plet. Alting kan iagttages, undtagen det, som bliver uiagttageligt under iagttagelsen (Luhmann 1997:31), altså en iagttagelses manglende evne til at iagttage den sondring den laver, når den iagttager. Det vil sige, at når sondringen betaling! ikke betaling anvendes, er man ikke i stand til at iagttage, om denne sondring kan betale sig eller ej (Holmström 2003/2004:58-59). Dette bliver systemteoriens epistemologiske kerne: at iagttage andre iagttagelsers blinde pletter iagttagelse af anden orden (Andersen 2006:25). Systemet forholder sig ikke til hele dets omverden, men kun til den relevante del, som bestemmes af iagttagelsesperspektivet. Fortolkningen af iagttagelsen foretages derfor også inden for systemets egen logik, hvorfor der ikke kan overføres information mellem system og omverden. Eller som Holmström formulerer det: Iagttagelse indebærer derfor ikke en genspejling af den ydre verden, men en systemintern konstruktion af en systemekstern verden (Holmström 1996:78). Dette hænger sammen med Luhmanns berømte sætning om kommunikation, der kommunikerer med kommunikation (Andersen 1999:124). Sociale systemer består i systemteorien af intet andet end kommunikation, som forstås som informationsselektion (hvad skal der informeres om), meddelelsesselektion (hvordan skal information forstås), og forståelsesselektion (hvordan skal meddelelsen forstås). Man kan derfor tale om, at kommunikation er en selektiv handling for 14

både afsender og modtager. Alle tre led skal involveres for at der er tale om kommunikation (Andersen 2006:29): En hver meddelelse etablerer en horisont af anknytningsmuligheder for ny kommunikation. Videre kommunikation knytter an til meddelelsen ved at aktualisere én af disse muligheder og lade de andre stå som en horisont af potentialitet. Forståelse er således intet andet end den efterfølgende kommunikations bagudrettede valg af anknytning. (Andersen 1999:126). Både Åkerstrøm Andersen og Habermas tilføjer et fjerde led, tilslutning (Andersen 2006:29, Qvortrup 2011:165), men som Qvortrup argumenterer, ville en tilslutning betyde, at kommunikationen ophører, fordi der ikke længere er tale om et kompleksitetsoverskud, der nødvendiggør nye kommunikative selektioner. Han taler i stedet om en handlingsselektion, der foretages som resultat af forståelsesselektionen (Qvortrup 2011:165-166). Kommunikationens kommunikation skal forstås som kommunikation af anden orden, hvor modtageren forsøger at iagttage afsenderens selektionskriterier. Samtidig iagttager modtageren sine egne selektionskriterier med henblik på at forstå og regulere dem, hvilket er interessant i forhold til partnerskaber, hvor kommunikationen mellem partnerne er med til at påvirke organisationens egen selviagttagelse. Når der er tale om kommunikation, må man derfor skelne mellem meddelelseshandling og information, for at handlingen ikke blot bliver en funktionel handling (Qvortrup 2011:165). Systemets kommunikation skabes ligeledes rekursivt, idet den forrige kommunikation er afgørende for, hvordan den næste kommunikation sluttes til. Det er således ikke muligt for en kommunikationsdeltager at bestemme, hvordan kommunikationen fortsættes. Her kan vi igen tale om systemets autopoiesis, idet det skaber sig selv ud af kommunikationen som et netværk af rekursive operationer (Andersen 2006:29). Kommunikationens kommunikation står i modsætning til kanyleteori, hvor kommunikation kan overføres fra afsender til modtager. Systemerne kan således ikke forstå hinanden, og sandsynligheden for at kommunikation mellem systemerne vil finde sted bliver mindre jo mere komplekst samfundet bliver. Når man som Luhmann taler om, at de interagerende systemer hver især er lukkede, bliver den kompleksitet, som det ene system stiller til rådighed for det andet, opfattet som en forstyrrelse. Systemerne har i denne optik altid brug for ustruktureret kompleksitet (Geist 2001:308) for at kunne interagere med omverden. Grundantagelsen er altså, at kommunikation ikke skal forstås som transfer fra det ene åbne system til det andet, men som forholdet mellem to lukkede systemer. Informationen bliver derfor ikke tilgængeligt for det andet system ej heller videregivet. Det ene system kan iagttage det andet systems kommunikative adfærd, og kan på denne baggrund foretage en udvælgelse af mening. I relation til denne selektion, fortsætter Luhmann (efter Par- 15

sons) begrebet generaliserede kommunikationsmedier. Som eksempler på disse medier kan nævnes kærlighed og penge. Sidstnævnte vil jeg redegøre for i de følgende afsnit. 1.2.3 Det økonomisk-funktionelle system Da jeg i dette speciale beskæftiger mig med erhvervsvirksomheder, er det relevant for min analyse at kende beskrivelsen af det økonomiske system, som de organisationssystemer, jeg arbejder med som empirisk iagttagelsesfelt, refererer til som deres primære funktionssystem. Følgende bevæger sig i en balance om ikke at blive for analytisk, idet mine pointer i analysen dermed ville blive kedelige gentagelser. Derfor kan teorigennemgangen blive en smule forfladiget, og skal for forståelsen af den fulde kompleksitet læses i sammenhæng med de analytiske pointer, der findes i min analyse. Det økonomiske system iagttager sin omverden gennem eje! ikke eje eller betaling! ikke betaling, og er lukket omkring denne logik. Det er dog åbent, idet det identificerer sig selv til forskel fra en omverden. Systemet systematiseres gennem pengemediet, og derfor overgår logikken fra eje! ikke eje til betaling! ikke betaling, og økonomiens enhed kommunikeres nu over penge som symbolmedie. Penge har ingen værdi i sig selv, men skaber mening i reference til økonomisystemet. Økonomisystemets kommunikation bæres altså af pengemediet, og konstitueres af betalinger. Denne opfattelse afskærer andre ressourcer og mennesker som værende konstituerende, men opfattes dog som uundværlige momenter i systemets omverden (Holmström 2003/2004:79-80). Luhmann opfatter økonomien som følgende: ( ) totaliteten af de operationer, som afvikles over pengebetalinger. Altid når, direkte eller indirekte, penge er involveret, er økonomi involveret, ligegyldig gennem hvem betalingen sker og ligegyldig, hvilke behov det gælder ( ) (Holmström 2003/2004:80). Økonomien er med sin betalingskommunikation i særlig grad tilknytningsduelig til andre systemer, og således samfundets mest udbredte funktionssystem. De fleste systemer har således en vis tilknytning til det økonomiske system, og penge kan derfor ses som et symbolsk generaliseret medie, ved hjælp af hvilket systemerne kan kommunikere. 1.2.4 Organisationssystemer med primat i økonomien (erhvervsvirksomheder) I organisationsteorien bliver både private virksomheder, offentlige institutioner, politiske partier, interesseorganisationer, fritidsforeninger etc. betegnet som organisationer (Just et al. 2007:11). I systemteorien taler man også om organisationssystemer, og jeg vil i dette afsnit konkretisere, hvordan organisationssystemer fungerer. Organisationssystemerne skabes i koblingen med funktionssystemerne, således at der til funktionssystemerne hører organisationssystemer, der mere 16

eller mindre knytter sig til funktionssystemets binære kodificering (se figuren på side 11). Organisationssystemer er sociale systemer, der kommunikerer gennem beslutninger. De skaber således sig selv af beslutninger og består derfor ikke af andet end beslutninger og beslutningspræmisser (Andersen & Born 2003:183, Thyssen 2000). Økonomiske organisationssystemer kan defineres som organisationssystemer, der alle har primat i økonomien, men som også refererer til en lang række andre rationaler. Hvert system (eller erhvervsvirksomhed) har sin unikke sammensætning af beslutningspræmisser og dermed tilgang til sig selv og omverden afhængigt af, hvor tæt forbundet det er med sit primære funktionssystem, og hvor mange andre rationaler, systemet arbejder med og i hvilken grad. Andre organisationssystemer arbejder også med økonomiske rationaler, men kun erhvervsvirksomheder har det som primat i beslutningspræmisserne (Holmström 2003/2004:99). Når et organisationssystem primært refererer til økonomien, skabes der en stabil forventningsstruktur, der koncentrerer sig om økonomiske rationaler. Vi forventer så at sige, at en bank investerer sine penge i, hvad der bedst kan betale sig, og ikke efter hvilken aktie der er pænest. Derfor skaber det også en lang række problemer, når en virksomhed skifter sin økonomiske beslutningsprimat ud med f.eks. miljø- og klimamæssige rationaler. Dette hænger sammen med omverdenens forventninger og dermed opfattelsen af en given virksomhed som legitim eller illegitim, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i kapitel 2 og 3. 1.2.5 Tillid Når man bruger tillid som et iagttagelsesperspektiv, kan det være med til at fremanalysere problematikker og udfordringer, som man ikke ville kunne få øje på, hvis man brugte et andet iagttagelsesperspektiv (Born & Thygesen 2001:127). Begrebet tillid er således interessant at beskæftige sig med på flere niveauer. Både når man taler om partnerskab mellem to virksomheder, men også i forhold til offentlighedens tillid til en virksomhed. Det sidstnævnte hænger i høj grad sammen med legitimitet, hvilket jeg vil gennemgå i kapitel 2 og tage op i analysen i afsnit 3.7.2. Tillidsbegrebet skal, i forhold til min problemformulering, således ikke ses i forhold til personlige relationer, men derimod knyttes til systemisk tillid tillid mellem virksomhederne i partnerskabet samt tillid mellem virksomheden og offentligheden. Dette afsnit bliver derfor en afklaring af, hvordan jeg iagttager begrebet tillid, og derfor får afsnittet karakter af en filosofisk forståelse af begrebet inspireret af Ole Thyssen samt en mere organisationsteoretisk forståelse inspireret af Vallentin. Tillidsbegrebet kan bruges til at belyse omverdenens forventninger til den enkelte virksomhed samt virksomhedens omverdensrelationer (Vallentin 2001:112), og har en uundgåelig forbindelse med fremtiden, idet man ikke har tillid til noget der er sket, men noget der vil ske fremover. I 17

traditionelle samfund var kontrol nok til at garantere stabilitet i den sociale virkelighed (Jalava 2003:174), men i det funktionelt differentierede samfund afhænger alle funktionssystemer af tillid (Tække 2008:144), idet den reducerer social kompleksitet (Luhmann 1999:125). Tillid kan både være åbenlys og bero på udveksling af information eller være stiltiende og basere sig på kulturelle forudsætninger. 8 Tillid og mistillid bliver derfor ikke et spørgsmål om rigtigt og forkert, men om at indstille sine forventninger til, hvad der opfattes som rimeligt (Thyssen 2001:29). Tillid er således nødvendig i erkendelsen af kontingens. Med tillid kan komplicerede og ubestemte forhold forenkles, og man behøver ikke forholde sig til alt hele tiden (Ibid.:29). Som eksempel kan nævnes logoet statskontrolleret økologisk. Når dette mærke findes på en vare, har jeg som forbruger tillid til, at varen rent faktisk er økologisk, og jeg behøver ikke forholde mig yderligere til varens økologiske ægthed. Når man ikke kan gennemskue en organisation bliver man derfor nødt til at have tillid til den, hvis man vil spare sig for en kontrol, man alligevel ikke magter. Således bevares handlekraften (Ibid.:31). Tillid forudsætter, at der er et alternativ. Man kan ikke have tillid til, at solen står op, idet den står op hver dag. Derimod kan man have tillid til en specifik virksomhed, og til at den gør som forventet. Tillid skal altså ses som positive forventninger (Ibid.:26-27). Man kan have tillid til, at DONG Energy leverer el til ens husstand, men man kan ikke have tillid til, at de fejlinformerer om prissatserne for 2012. Tillid skabes også ved konsistente forventningsbilleder: Hvis en forlystelsespark ikke lever op til de forventninger en gæst måtte have (måske er der kun én forlystelse, man må ikke larme, der bliver holdt en bankkonference på en scene osv.), vil der opstå et legitimitets gap (Bridges 2004). Iagttagelsen af virksomheden harmonerer således ikke med de forestillinger, der gælder for, hvordan en virksomhed er legitim. Det er vigtigt for en virksomhed, at den fremstiller sig selv på en måde, hvor offentligheden kan tage stilling til den, og hvor den offentlige stillingtagen kan indarbejdes som refleksivt element i beslutningsprocesserne og virksomhedens selvbeskrivelse (Vallentin 2001:116). Denne åbenhed betyder også, at offentligheden afgør, om tilliden skal udvides eller indskrænkes (Thyssen 2001:28), idet det bliver et spørgsmål om den enkeltes risikovillighed til at give en virksomhed sin tillid (Holmström 10-28-2010). Virksomheden skal altså løbende gøre sig fortjent til borgernes/forbrugernes tillid, idet den ikke kan forlanges (Vallentin 2001:117-118). Tillid kan kun gi- 8 Vi har f.eks. tillid til det danske retssystem, og tillid til, at politikere ikke er aktive i forhold til domsafsigelse og udmåling. I Zimbabwe deler man ikke nødvendigvis denne systemiske tillid. 18

ves, hvor der er en legitim ret til at forvente en bestemt adfærd af andre, og kritisere hvis de handler anderledes (Thyssen 2001:29). I kapitel 2 fortsætter jeg min forklaring af begrebet legitimitet, der spiller en central rolle i dette speciale. I det følgende ønsker jeg at problematisere mit genstandsfelt og bygge op til min problemformulering, der bliver omdrejningspunktet for nærværende speciale. 1.3. PROBLEMFELT I den vestlige verden står vi i dag overfor en lang række problemer, som søges løst på den ene eller anden måde. I Danmark diskuterer økonomer og politikere, hvorvidt det er fornuftigt at lave en kickstart af økonomien, hvordan den danske velfærd kan fortsætte sit niveau uden samme indtægtsniveau, hvordan man kan lave en mere gunstig miljølovgivning, når konkurrenceevnen i forvejen er problematisk osv. Jeg finder det interessant, at der i stigende grad tales om samfundsansvar fra virksomheder samtidig med en økonomisk bæredygtig virksomhedskultur, og hvordan disse umiddelbare modsætninger kan forenes. Ofte hører vi begrebet partnerskaber. De indgås både mellem offentlige instanser og private virksomheder, men også mellem virksomheder. Partnerskabsbegrebet er blevet et buzz word, der hyldes af de fleste (Andersen 2006:11), og sættes ofte i forbindelse med følgende positivt ladede ord: fællesskab, dialog, langsigtet samarbejde, synergi og udnyttelse af partnernes gensidige forskellighed (Ibid.:14). Den daværende regering lavede i 2004 således en handlingsplan for partnerskaber mellem det offentlige og private (Regeringen 2004), hvor ambitionen var at skabe større sammenhæng i velfærdsindsatsen ved at etablere nye former for samarbejde mellem systemer, der bliver stadigt mere specialiserede (la Cour & Højlund 2008:178). Virksomheder, offentlige organisationer osv. oplever et stigende pres for at strukturere deres kontakt til omverdenen, hvis de vil overleve på de forskellige markeder. Dette skyldes blandt andet at flere opgaver ikke er mulige at løse uden at der etableres et tæt samarbejde organisationer imellem (la Cour & Højlund 2006:1). Det er ydermere interessant, at undersøge, hvordan partnerskaber kan bruges i forskellige sammenhænge uden at det ender i ligegyldighed eller opløses i konflikter. Et eksempel på et partnerskab er DONG Energys klimapartnerskaber med over 100 virksomheder og organisationer i Danmark med det formål at nedbringe CO 2 udledningen for deres klimapartnere gennem energirådgivning og efterfølgende aftaler om køb af oprindelsesgarantier fra vedvarende energi. Dette partnerskab er ikke opstået for at skabe øget velfærd, sådan som den daværende regerings handlingsplan havde ambitioner om (disse partnerskaber kan man finde eksempler på andre 19

steder), men er skabt i ambitionen om at forbedre klimaindsatsen generelt i Danmark, opfylde de forskellige organisationers klimavisioner samt ikke mindst en økonomisk gevinst for alle parter. Disse partnerskaber er interessante at iagttage, idet virksomheder med forskellige lededifferencer skal samarbejde. Der ligger store udfordringer for begge sider af partnerskabet, og set i sammenhæng med min teoretiske baggrund kan partnerskaberne være en måde at fremstå legitim samt opfylde målsætninger, der ikke synes at være mulige alene. Omvendt kan virksomhederne risikere at blive iagttaget som illegitime, hvis partnerskabet ikke bliver fulgt til dørs eller følger de spilleregler, der ligger i omverdens legitimerende forestillinger. I et (system)teoretisk perspektiv, kan man iagttage samfundet som komplekst. 9 Samfundet har gennemgået en stor forandring med skiftende forestillinger om, hvordan virksomheder skal agere. Hvor man i det deocentriske samfund orienterede sig mod Gud som den samlende faktor for, hvordan samfundet blev iagttaget, og hvor legitimitet var styret af fælles normer, er samfundet i dag blevet langt mere komplekst. Virksomheder skal i dag konstant legitimere sig selv, idet forventningerne til virksomheden skifter med samfundets evolutionære processer, og legitimitet er i vestlige samfund til løbende forhandlinger i diskursive processer (Holmström 2010:223-224). Autoritetstro er dermed blevet erstattet af virksomheders kamp for offentlighedens tillid (Ibid.:218-219). En erkendelse i det funktionelt differentierede samfund er kontingens, som stiller større krav til virksomheder om at kunne begå sig i det komplekse samfund, og af erhvervsvirksomheden kræves det, at den kan iagttage sig selv og sin omverden gennem andre rationaler end økonomiske og indarbejde flere iagttagelsesperspektiver. De legitimerende forestillinger betyder, at en virksomhed i dag ikke blot kan være en virksomhed, der har til formål at generere vækst, men også har en forpligtelse overfor det samfund, den befinder sig i en øget samfundsansvarlighed. Disse legitimerende forestillinger har ændret sig, og hvad der for et årti siden var legitim opførsel, er det nødvendigvis ikke i dag. Legitimitet er derfor ikke noget fast begreb, men et flydende begreb, der ændrer betydning over tid. Jeg ønsker at sætte begrebet partnerskaber i forbindelse med samfundsansvarlighed og legitimitet. Derfor lyder problemformuleringen: 9 Dekan ved det pædagogiske universitet Lars Qvortrup betegner endda samfundet som hyperkomplekst, men jeg vil i specialet nøjes med at betragte samfundet som komplekst. 20

1.3.1 Problemformulering Hvordan kan vi teoretisk forstå begrebet partnerskaber, og hvilke kommunikative strategier gøres der brug af i DONG Energys klimapartnerskabers italesættelse, som det kommer til udtryk i de iagttagelser, der kan iagttages i empirien? 1.4. ERKENDELSESINTERESSE & PERSPEKTIV Som jeg senere vil uddybe, arbejder jeg indenfor den konstruktivistiske skole. Mine metodeovervejelser kan derfor ikke løsrives fra mine erkendelsesinteresser, idet jeg som forsker er med til at forme mit eget genstandsfelt (Reff & Sehested 2003:164). Jeg vil derfor i dette afsnit gøre mine erkendelsesinteresser og perspektiver klart for læseren. Som jeg har skrevet i ovenstående, er samfundet blevet mere differentieret, og dermed er det blevet sværere for virksomheder at legitimere sig, idet virksomhedens omverden er splittet i flere forskellige offentligheder, der alle iagttager og kommunikerer forskelligt (dette uddyber jeg i afsnit 2.2). For at begribe denne udvikling, må jeg inddrage et empirisk iagttagelsesobjekt, som er repræsenteret af DONG Energy og virksomhedens klimapartnerskaber. Med min problemstilling ønsker jeg at skabe øget indsigt i forhold til, hvordan DONG Energy legitimerer sig i sin omverden gennem de klimapartnerskaber, virksomheden har etableret med en lang række store danske organisationer. Perspektivet i dette speciale er således at analysere, hvordan partnerskaber kan blive en måde at tænke samfundsansvar i kombination med økonomisk vækst, og hvordan partnerskaberne kan ses som legitimitetsskabende for DONG Energy og de andre klimapartnere gennem en italesættelse af klimapartnerskaberne. Desuden analyserer jeg, hvilke kommunikative udfordringer virksomhederne ved indgåelse af partnerskabet står over for i forhold til samfundet og klimapartnerne imellem. Mere generelt ønsker jeg at skabe en forståelse for partnerskaber som socialt fænomen: hvorfor de opstår, hvilke problematikker de håndterer, men også hvilke problematikker, de selv er med til at skabe i en bredere samfundsmæssig kontekst. Der er i forvejen skrevet en del om OPP (offentligt/privat partnerskaber) (Forsikring & Pension 2011), men jeg ønsker med min case at gå en anden vej, og udforske business to business partnerskaber. Mit bidrag til feltet bliver derfor en analyse af, hvordan erhvervsvirksomheder med økonomien som primat i beslutningspræmisserne kan arbejde med samfundsansvar ved hjælp af partnerskaber med andre erhvervsvirksomheder som organiseringsform. Specialet er et integreret speciale mellem fagene kommunikation og virksomhedsstudier, som er fag, der er analysestrategisk lette at forene, idet studier af kommunikation let kan knyttes til en organisation. Idet jeg bruger Luhmanns samfunds- og kommunikationsteorier som overordnet 21

forståelsesramme, mener jeg, at begge fag bliver repræsenteret. Der bliver derfor ikke en egentlig opdeling af teori fra virksomhedsstudier og samme fra kommunikation, og derfor vil specialet (forhåbentlig) bære præg af at virke mere sammenhængende, hvor synergien mellem de to fag udnyttes, frem for en egentlig opdeling af de to fag. Kommunikationsfaget bliver repræsenteret ved at problematisere de kommunikative processer, der kommer til udtryk gennem klimapartnernes italesættelse af klimapartnerskabet. Desuden sætter jeg fokus på kommunikationen mellem systemerne, der ikke er problemfri i en systemteoretisk kommunikationsforståelse. Dette bliver videre analyseret i forhold til legitimitets- og offentlighedsbegrebet. I moderne organisationsteori kan man ikke undsige sig organisationens omverden i forståelsen af den, hvorfor jeg vælger at bruge offentlighedsbegrebet i forbindelse med min analyse af legitimitet i klimapartnernes italesættelse af klimapartnerskabet. Således får specialet også et public relations perspektiv, idet virksomhedens (dialektiske) forhold til omverden bliver omdrejningspunktet. Det betyder ikke, at jeg laver en analyse baseret på DONG Energys eksterne kommunikation og branding strategier i offentligheden, men at det indgår som et refleksivt element i min analyse. Virksomhedsstudier er repræsenteret i specialets omdrejningspunkt, som er organisationers iagttagelse af sig selv og sine omverdener. Til grund for min analyse ligger en systemteoretisk forståelse af organisationer som systemer, og partnerskaber som en organiseringsform i det komplekse samfund. 1.5. IAGTTAGELSESOPTIK Som jeg indledte specialet med at skrive, er specialet så gennemsyret af den Luhmannske systemteori, at det ikke ville give mening først at introducere den som teori i et teorivalgsafsnit. Da Luhmanns teori er så altomsluttende, bliver det samtidig en iagttagelsesoptik gennem hele specialet, idet hans teori bliver en metode til at iagttage og forstå verden. Med Luhmanns iagttagelsesoptik undgår jeg en subjektiv og moraliserende position, hvorved jeg kan fremlægge iagttgelsesfeltets kompleksitet. Med dette afsnit ønsker jeg at lægge et videnskabsteoretisk lag på min systemteoretiske iagttagelsesoptik og forklare læseren om mit konstruktivistiske ståsted. Jeg ønsker således at undersøge feltet ud fra en systemteoretisk/konstruktivistisk tilgang. Fordi mit systemteoretiske iagttagelsesoptik er en optik ud af flere mulige, kan jeg derfor kun opnå et perspektiv på virkeligheden, hvilket peger på en opfattelse af virkeligheden som konstrueret (Wenneberg 2003:7). For at formulere dette systemteoretisk, vil videnskaben altid lægge et iagttagelseslag oven i det iagttagede systems distinktioner, og bliver dermed en anden ordens iagttagelse. Dette blik kan hvile i en blind første ordens selviagttagelse, hvis ikke det videnskabelige blik forholder sig refleksivt til sig selv 22