Simple fysiske test af håndboldspillere til bestemmelse af fysisk profil

Master i Fitness & Træning FORÅR 2010 Simple fysiske test af håndboldspillere til bestemmelse af fysisk profil - Valg af testbatteri, validering og opstilling af referencer - Simple physical testing of Team Handball players made to identify physical profiles Choosing a test battery, validating and the making of reference values Institut for Idræt og Biomekanik Masteruddannelsen i fitness og træning Syddansk universitet Odense FORFATTER Leon Thore Græsborg Henriksen. VEJLEDERE Kurt Jensen & Thue Kvorning Afleveringsdato: 2. August 2010 - Kl. 12.00 1

Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resumé... 4 Abstract... 5 Indledning... 6 Valg af simple felttest... 9 Formål... 11 Problemformulering & hypoteser... 11 Afgræsning... 12 Undersøgelsesdesign... 13 Testdatoer forår 2010... 13 Materiale... 14 Test protokol felttest... 14 Test protokol laboratorietest... 18 Etiske overvejelser... 19 Statistisk analyse... 20 Allometric Scaling... 22 Resultater... 24 Diskussion... 30 Referenceværdier... 35 Perspektivering... 37 Litteraturliste... 39 Bilag 1... 42 Bilag 2... 43 Bilag 3... 44 Bilag 4... 45 Bilag 5... 46 Bilag 6... 47 2

Forord Gennem masteruddannelsen i Fitness og Træning har min interesse været rettet mod idrætssektoren, der har udmøntet sig i denne opgaves specifikke fokus mod elitesport og håndbold. I arbejdet med masterprojektet er ambitionen at blive i stand til på et videnskabeligt og fagligt opdateret grundlag at motivere og fastholde atleter fra primært holdsport, men også andre sportsgrene i målrettede træningsforløb gennem testning og det pædagogiske arbejde, der ligger bag formidlingen af testresultater. Ønsket med masterprojektet er at sætte fokus på den fysiske træning blandt danske kvindelige håndboldspillere. Det fokus skal med afsæt i de bedste spillere give resultater, andre spillere på forskellig niveauer kan arbejde målrettet efter. Ligeledes skal masterprojektet medvirke til konkrete pædagogiske og motiverende tiltag for kvindelig elite håndboldspillere i deres daglige arbejde med den fysisk håndboldrelaterede træning. Dette gælder både i landsholdsregi og i klubregi. Det bliver derfor vigtigt i arbejdet med denne opgave, at udvalgte test kan beskrives som simple og derved give mulighed for, at håndboldspillere hurtigt, nemt og præcist kan afprøve sig selv i forhold til opstillede referenceværdier (1). Referenceværdier i denne opgave er defineret som de fysiske krav, der slutteligt bliver opstillet for henholdsvis A, U18 og U16 landholdsspillerne på 4 niveauer Utilfredsstillende, Under middel, Over middel og Eliten. I denne opgave vil en fysisk profil (fysprofil) beskrives som en række simple felttest, som har til formål at evaluere styrke, hurtighed og aerobe egenskaber hos håndboldspillere. Fysprofilens referenceværdier vil bygge på testdata, der er registreret hos de håndboldspillere, som ikke vurderes begrænset af fysisk ydeevne. Fysprofilen kan anvendes, af spillere på både landsholdene (A, U18 og U16), og spillere i klubber i de danske ligaer. Fysprofilen skal sikre en fysisk base hos den enkelte spiller og således være opnåelig for de spillere, som leverer en seriøs træningsindsats. You don t play sports to get fit, you get fit to play sports (2) Jeg vil gerne takke spillerne, ansatte og landstrænere knyttet til de testede landshold i DHF samt fysisk træner i Team Danmark Signe Bech for hjælpen med indsamlingen af testresultater. Ligeledes en tak til medstuderende Brian Bo Madsen for god sparring og hjælp ved indsamlingen af data til felttestene. Også en tak til Lars Johansen og Susanne Jørgensen for et godt samarbejde omkring laboratorietestene på SDU testcenter i Odense. Sidst men ikke mindst en tak til mine vejledere Thue Kvorning og Kurt Jensen for det gode samarbejde og de mange givende diskussioner. 3

Resume Formål: Denne opgave fandt referenceværdier for kvindelige danske landsholdsspillere i håndbold på udvalgte simple fysiske felttest: 3000 m løb(3000m), 30 m sprint (30M), håndbold agility (HA), 5 RM squat (SQ), 5 RM bænkpres (BP) og brutal mave (BM) for følgende tre landshold: A (n=23), U18 (n=16), U16 (n= 23). Opgaven er suppleret med resultater fra laboratorietestene på U18 og U16 spillerne: VO2max, kondital, fitnesstal, statisk muskelstyrke til ryg og bug, 5m & 30m sprint, Jump & Reach, CMJ+kropsvægt, CMJ, BMI, FFM, vægt og højde. Resultater: Der blev fundet signifikante forskelle i fysiske parametre for henholdsvis U18 og U16 landholdsspillerne: fitness tal(147±8 ml/min/kg^0,73 vs. 153±10 ml/min/kg^0,73; p<0,05), bug(68,8±11,1 kg vs. 55,8±9,8 kg; p<0,01), ryg(80,4±8,8 kg vs. 72,7±9,8 kg; p<0,01), 30M (4,60±0,19 sek vs. 4,49±0,16 sek; p<0,05) og FFM (51,9±3,8 kg vs. 49,6±4,0 kg; p<0,05). Samt i felttestene for henholdsvis A, U18 og U16 spillerne: kropsvægten (71,6±7,8 kg vs. 69,8±6,7 kg vs. 66,6±8,0 kg; p<0,05), SQ (100,0±16,2 kg vs. 65,0±6,9 kg vs. 60,7±8,7 kg ; p<0,01), BP (52,3±5,4 kg vs. 48,5±4,2 kg vs. 41,2±5,4 kg; p<0,01) og BM (18,9±5,9 rep vs. 16,6±8,2 rep vs. 13,9±6,5 rep; p<0,05). Der blev ikke fundet signifikante forskelle mellem landholdene på HA, 30M og 3000M i felttestene, samt VO2max, kondital, 5m sprint, Jump & Reach, CMJ, CMJ+½ kropsvægt, BMI og højden i laboratorietestene. Signifikante korrelationer blev fundet mellem konditallet fra laboratorietesten og 3000M fra felttesten (r=0,48; p<0,05) og mellem den statiske bug test fra laboratoriet og BM fra felttesten (r=0,37; p<0,05). Ligeledes blev der fundet signifikante korrelationer på målinger med henholdsvis stopur og laser på 30M (r= 0,91; p<0,0001) og HA (r=0,96; p> 0,0001). Konklusion: Testresultaterne fra denne opgaves felttest kan anbefales i opstillingen af referenceværdier. For testene 30M, 3000M og HA er referenceværdierne de samme for alle 3 landshold, mens der for styrketestene er differentieret mellem de tre landshold. Gennemsnittet og 1 SD blev brugt til at lave en opdeling af referenceværdierne i 4 grupper(utilfredsstillende, Under middel, Over middel og Eliten). Denne undersøgelse viste, at de største forskelle mellem danske kvindelige landholdsspillere i håndbold synes at være styrke og vægten. Disse resultater fremstiller vigtigheden i, at især ungdomsspillerne arbejder seriøst med alle fysiske parametre i årene frem mod en karriere på seniorniveau. Ikke kun gennem en øgning af den fedtfrie masse og styrken, men også med et fokus på den aerobe kapacitet og spillernes hurtighed, som minimum skal holde et resultatmæssigt niveau på trods af en vægtøgning. Søgeord: Dame Håndbold Fysiske profiler Simple felttest Allometric scaling. 4

Abstract Purpose: This study found reference values for Danish female national players in team handball on chosen simple physical tests in the field: 3000 m running (3000M), 30 m sprint (30M), handball agility (HA), 5 RM squat (SQ), 5 RM bench press (BP) and brutal crunch (BC) for the following three national teams: A-Team (n=23), U18 (n=16), U16 (n= 23). The study is supplied with test results from laboratory tests made on the same U18 and U16 players: VO2max, conditional rating(ml/min/kg), fitness rating(ml/min/kg^0,73), static muscle strength for back and stomach, 5m & 30m sprinting, Jump & Reach, CMJ+body mass, CMJ, BMI, FFM, body mass and height. Results: There where found significant differences in physical parameters made on respectively U18 and U16 national team players: fitness rating(147±8 ml/min/kg^0,73 vs. 153±10 ml/min/kg^0,73; p<0,05), Stomach (68,8±11,1 kg vs. 55,8±9,8 kg; p<0,01), back (80,4±8,8 kg vs. 72,7±9,8 kg; p<0,01), 30M (4,60±0,19 sek vs. 4,49±0,16 sek; p<0,05) and FFM (51,9±3,8 kg vs. 49,6±4,0 kg; p<0,05). Plus in the field tests made on respectively A-Team, U18 and U16 players: body mass (71,6±7,8 kg vs. 69,8±6,7 kg vs. 66,6±8,0 kg; p<0,05), SQ (100,0±16,2 kg vs. 65,0±6,9 kg vs. 60,7±8,7 kg ; p<0,01), BP (52,3±5,4 kg vs. 48,5±4,2 kg vs. 41,2±5,4 kg; p<0,01) and BC 18,9±5,9 rep vs. 16,6±8,2 rep vs. 13,9±6,5 rep; p<0,05). No differences were found between national players on tests: HA, 30M and 3000M field tests and VO2max, conditional rating, 5m sprint, Jump & Reach, CMJ, CMJ+½ body mass, BMI and height in the laboratory tests. Significant correlations were found between conditional rating values from the laboratory test and the 3000M field test (r=0,48; p<0,05) and between the static stomach tests from the laboratory and BC (r=0,37; p<0,05). Likewise there where found significant correlations between time recorded on 30M (r= 0,91; p<0,0001) and HA (r=0,96; p> 0,0001) with respectively a stop watch and using laser beams. Conclusion: Results from the field tests in this study are recommendable for constructing reference values. For the tests: 30M, 3000M and HA the reference values are the same for all three national teams while the strength tests give different values for the three national teams. Mean and 1 SD was used in constructing four groups of reference values: (Unsatisfying, Under average, Over average and Elite). This study revealed that the main difference between the Danish female national players mainly seems to be in strength and body mass. The results state the importance of especially youth players to work seriously with all physical parameters in the transition phase from youth to senior level. Not just an increase of the fat free body mass and strength but also with a focus on their endurance capacity and speed witch at least must maintain their level in spite of an increase in body mass. Keywords: Female Team Handball Physical profiling Simple field tests Allometric scaling 5

Indledning I årene fra 1993 2004 har det danske kvindelandshold vundet 3 OL guld medaljer, 1 guld, 1 sølv og 1 bronze til VM samt 3 guld og 2 sølv til EM. Mens kvinderne i ovennævnte periode har været fast inventar på sejrsskamlerne, er det siden 2004 ikke blevet til medaljer ved større mesterskaber(3). I ønsket om at skabe resultater med fremtidige kvindelige landshold har Team Danmark og landstrænere i DHF prioriteret at fokusere på relevante fysiske parametre både kortsigtet, frem mod EM på hjemmebane i 2010, og langsigtet i arbejdet med kommende landholdsspillere. Det overordnede mål med opstillingen af fysiske resultater (referenceværdier) fra DHF og landtrænernes side er at sikre at nuværende og kommende landholdsspillere ikke er begrænset af fysiske parametre i spillet. Hurtighed, styrke og udholdenhed er alle vigtige egenskaber for en håndboldspiller (4, 5, 6). Ved at træne og spille håndbold forbedres disse fysiske egenskaber, men på eliteniveau er en supplerende fysisk træning nødvendig (7). Håndboldspillere skal i kraft af håndboldspillets kompleksitet være all-round atleter, hvor individuelle styrker og svagheder til en vis grad kan kompensere for hinanden (5). Fælles for alle spillere på topniveau er dog, at fysikken spiller en afgørende rolle i at opnå succes på banen. Håndboldspillet består af intense spilperioder med løb, spring og sprint, men i høj grad også nærkontakt med modstandere, hvor man holder og skubber til hinanden (8, 9). Undersøgelser på mandlige håndboldspillere viser, at tunge og stærke spillere med en god løbekapacitet drager størst fordel i spillet (4, 5). I en undersøgelse af kravene til kvindelige håndboldspillere er fundet følgende gennemsnitlige værdier: den maksimale aerobe kapacitet blev målt til 47,5 ml O2/min/kg, de løber i gennemsnit 4 km pr. kamp, har omkring 700 skift i aktivitet(stå stille, gå, let løb, alm. løb, hurtigt løb, sprint, bevægelse sidelæns og baglæns løb), og deres fysiske arbejdsbelastning er målt som 79 % af VO2max (10). Hver spiller har i gennemsnit 27 høj intensive spilaktioner pr. kamp (ibid). Endnu ikke publiceret data fra Michalsik 2010 viser dertil, at ud af den samlede løbedistance på 4 km pr. kamp består 2,5 % af intense løb, og at spillerne står stille 11 % af tiden på banen (11). Studier af mandlige håndboldspillere viser at de har en markant nedgang i maximal voluntary contraction (MVC) og rate of force development (RFD) efter en simuleret håndboldkamp (12). Trætheden, der medfører en svækkelse i RFD, har en høj funktionel indvirkning, der afspejles i en reduceret kapacitet for den hurtige kraft udvikling, der genereres i de hurtige bevægelser. Disse faktorer kan måske begrunde vigtigheden af også at fokusere på den aerobe del af den fysiske 6

træning i håndbold, hvis man vil opnå succes på internationalt niveau (ibid). Endvidere har regelændringen hurtig midte, hvor bolden kan gives op umiddelbart efter en scoring, givet håndboldspillet et højere tempo, hvor der i flere og længere perioder af kampene arbejdes tæt på spillernes maximale iltoptagelse og anaerobe tærskel. Der er mange positive gevinster forbundet med fysisk testning af elite sportsudøvere. Ud over at give atleter en objektiv feedback kan det motivere til at træne mere og give synlige træningsmål (13). Ydermere kan fysiske profiler være afgørende i ønsket om at identificere talent eller individuelle fysiske styrker og svagheder. Desuden kan fysiske profiler være værdifulde i vejledningen af håndboldspillere i forhold til deres spilposition og i udviklingen af optimale fysiske træningsprogrammer (6). Ved at undersøge og analysere profilerne af succesfulde håndboldspillere kan det give trænere, forskere og spillere en større viden om præcis denne gruppe af atleter. Mens der i sportsgrene som basketball (14), rugby (15, 16, 17), ishockey (18) og fodbold (19, 20) er lavet undersøgelser af den sportsspecifikke ideelle fysiske og antropometriske profil af succesfulde boldspillere, er der få undersøgelser af denne karakter indenfor håndboldverdenen. Indenfor de seneste 15 år er det kun muligt at finde frem til Chaouachi s undersøgelse fra 2009, der videnskabeligt behandler - Anthropometric, physiological and performance characteristics - hos mandlige elite håndboldspillere (21). Den kan konkludere, at præstationerne i de udvalgte test, ikke er signifikant forskellige på tværs af spilpositioner. Ved brug af simple felttest kan omkostningerne ved at skulle bruge svært tilgængeligt og specielt udstyr undgås. Det kan give muligheden for at blive testet flere gange og give muligheden for at teste flere spillere samtidig. Hvis testene er valide og pålidelige, kan spillere og trænere få en mere regulær feedback, hvor eventuelle ændringer kan sidestilles med dem, som er fundet i en laboratorietest (22). For at tilgodese forskelle i kropsstørrelser i sport har det været normal praksis at normalisere resultater ved at dividere med kropsvægten også kendt som ratio scaling. Denne fremgangsmåde har været til debat da ratio scaling antager, at der er et lineært forhold mellem præstationen og kropsvægten (23, 24). En ratio scaling favoriserer lettere atleter. Når man skal sammenligne personer med forskellige kropsstørrelser, skal dimensional scaling overvejes (25). Dimensional scaling er i litteraturen blandt mange brugt af Bergh et al. 1991 (26) og Helgerud 1994 (27), der har fundet at VO2max relativ til kropsvægten er ophøjet til 0,75 og senest 7

0,73 (28), som derved giver det bedste billede af den aerobe power i sammenligningen af individer. Den sidst nævnte eksponentværdi på 0,73 vil blive brugt i denne opgave og vil betegnes som et fitness tal (ml/min/kg^0,73). Enheden ml kg^0.67 min 1 er en teoretisk korrekt scaling, som også kan bruges til scaling af præstationen blandt personer med forskellige kropsstørrelser i forskellige idrætsgrene, og det må derfor også formodes at gælde håndboldspillere. Som ved udholdenhed må dimensional scaling også overvejes i vurderingen af styrke resultater (29). Da muskelstyrke er proportional med musklens tværsnitsareal, vil målinger af personers helkropsstyrke være forskellig proportional til kropsstørrelse ophøjet til 0,67 (25). Dele af den foreslåede teoretiske klassifikation i forhold til funktionelle bevægelsestests mangler stadig at blive evalueret og vil derfor blive behandlet i denne opgave. Der foreslås forskellige eksponenter (b) som testresultater skal ophøjes med. b=0,67 for test af øvelser med en ydre kraft (exertion of external force) fx løft, skub og træk af vægte. b=0 for test af hurtige bevægelser (rapid movements) fx spring, løb og kast. b= - 0,33 for test af bærende kropsvægt (Supporting body weight ) fx armstrækkere, dips og pull-ups (figur 1) (24). Figur 1 Viser grupperingen af forskellige fysiske øvelser: tests of exertion of external Force (øverste række), rapid movements (midterste række), og supporting body weight (nederste række)(24). 8

Valg af simple felttest Det er vigtigt for denne opgave at analysere de test, der afdækker de faktorer, der vurderes at have størst betydning for spillerens præstation i selve håndboldspillet. Antropometriske målinger af spillerne vil ikke blive en del af selve fysprofilen. Derimod er målinger af højde, vægt og fedtprocent en del af opgavens laboratorietestbatteri. Dertil er der lavet målinger af A-spillernes vægt til felttesten da disse spillere ikke har været i laboratoriet. De antropometriske data vil blive brugt til at vurdere fx vægtens betydning for spillernes opnåede testresultater. For at teste og vurdere spillernes hurtighed er der valgt både at bruge en agilityøvelse (håndboldagility) og en almindelig ligeud sprint på 30m. Begge dele betragtes som vigtige i håndboldspillet (30).I håndbold er der krav til at spillerne skal kunne mestre pludselige helkropsretningsskift og hurtige bevægelser med benene. Disse retningsskift foregår både på det horisontale og vertikale plan (31). Spillernes evne til at bruge forskellige bevægelsesbaner succesfuldt i selve spillet afhænger også af andre faktorer som visuelle processer, timing, reaktionstid og opfattelsesevne. Tilsammen definerer disse faktorer spillernes agility på banen, hvorimod der i testsammenhæng typisk fokuseres på at måle spillernes evne til at lave hurtige helkropsretningsskift på det horisontale plan. Testøvelsen håndboldagility beskrevet i bilag 1 er konstrueret specifikt til denne opgave, hvor der først og fremmest er lagt vægt på en simpel opsætning af testen. I forhold til de agilitytests allerede beskrevet i litteraturen er ønsket med håndboldagilitytesten at bruge standardiserede fikspunkter fra håndboldbanen og samtidig kunne eliminere spillernes evne til at sprinte hurtigt ligeud over mellemlange distancer. Ønsket er at have en testafvikling på <10 sek. for at fjerne eventuelle metaboliske begrænsninger hos spilleren. Håndboldagility testen er forholdsvis simpel både i udførelse, da der ikke stilles krav til, hvordan banen bevægelsesmæssigt skal gennemføres. Det betyder at spillernes individuelle bevægelsesmønstre brugt i håndboldspillet er dem, der bliver vurderet især da der kan være forskel på, hvordan en spiller 1,90 m og 1,60 m med succes vælger at flytte sig rundt. Muligheden for at lave valide målinger med et almindeligt stopur blive behandlet i denne opgave. Squat og bænkpres er brugt til at måle styrken hos håndboldspillere. Begge øvelser involverer flere vigtige muskelgrupper (multiled) i henholdsvis under- og overkroppen. Bevægelserne i øvelserne er 9

meget lig dem, der optræder i håndboldspillet, og spillerne er bekendt med begge øvelser i deres træning. Kendskabet til øvelserne er vigtig i forhold til teknikken, der er påkrævet i udførelsen af begge øvelser. Bænkpres er nem at standardisere både i trænings- og testøjemed og vurderes mulig at praktisere i alle håndboldrelaterede styrketræningslokaler. Ved at måle spillernes styrke i overkroppens forside ønskes et resultat, som udtrykker styrken i overkroppen generelt (32). Squat er sværere at standardisere, blandt andet på grund af uenig om, hvor dybt spillere skal træne i deres squat og derfor også, hvor dybt de skal ned i en test. Denne opgaves beskrivelse af squat-testen vil følge Team Danmarks anbefalinger, hvor spillerne skal ned i en dybde så undersiden af lårene er parallelle med gulvet. Squatøvelsen tester primært styrken i hofte, baller og lår muskulaturen (33). Brutal mave er valgt som tredje styrkeøvelse for at måle spillernes styrke i mavemusklerne og hoftebøjerne. Styrken i disse muskler kan give et generelt billede af spillernes styrke i kropsstammen samt evne til at lave kraftoverføring fra fx underkroppen til overkroppen i et hopskud (13). Til at teste spillernes aerobe effekt bruges en 3000 m løbetest, der skal gennemløbes hurtigst muligt. En 3000 m løbetest er nem at implementere, da det kun kræver en opmålt rute og et stopur. I tidligere litteratur er det fundet at en 3000 m løbetest giver relative konstante og valide resultater i forsøget på at måle atleters aerobe kapacitet (r= -0,67;p<0,05) (34). Resultater viser desuden, at en 3000 m løbetest med kontinuerligt løb er velegnet til at forudsige den maksimal aerobe kapacitet hos en gruppe af unge mandlige konkurrenceatleter (ibid). Evnen til at springe betragtes som vigtig i håndboldspillet (35). At teste og vurdere spillernes evne til at springe er fravalgt i denne opgave alene på grund af manglende metoder til at teste spillere simpelt. Det funktionelle spring er det der kan komme tættest på en mulig metode, hvor brugen af et testredskab som Yardsticken (Vertec) vil give de mest pålidelige resultater. En Yardstick er et fritstående stativ med et hoved af pinde der er mulige at flytte og som derved kan registrere opnåede springhøjde. Hovedet på Yardsticken består af 75 pinde der er placeret med 0,01m intervaller. Spillernes højde stående på flade fødder med strakt arm er tidligere målt. Når spillerne har skubbet til et antal pinde i et spring vil den højeste tilbageværende pinde angive opnåede højde. Når først pindene er fjernet ved et spring forbliver de fjernet. Ved de efterfølgende spring har spilleren så et visuelt mål i forsøget på at forbedre tidligere forsøg. Det er medvirkende til at motivere spillerne og derved maksimere deres indsats (13). Resultater fra en Yardstick er i litteraturen beskrevet i forhold 10

til at springe op af en væg eller en højtplaceret plade (36). Dog er det vurderet besværligt og vanskeligt for spillere på egen hånd at kunne lave pålidelige målinger ved at opstille en plade eller lignende at springe efter. En udbredelse af yardsticken i udvalgte talentcentre rundt om i Danmark, som det ses i Australien og Norge vil alligevel, på sigt give muligheden for at opstille referenceværdier på dette område. Formål Formålet med masterprojektet er: - at undersøge, hvor det er muligt, de udvalgte felttest; 3000 m løb, 30m sprint, håndboldsagility, bænkpres, squat og brutal mave for validitet - at præsentere og analysere fysiske karakteristika for de bedste danske kvindelige håndboldspillere og analysere fysiske holdprofiler for A-landsholdet, U-18 og U-16 - at fastlægge referenceværdier som vejledning for det fysiske niveau blandt nuværende og fremtidige danske håndboldspillere Problemformulering & hypoteser I ønsket om at vejlede danske kvindelige håndboldspillere i deres fysiske træning: Kan der opstilles almengyldige referenceværdier for et ønsket fysisk niveau med baggrund i data opsamlet hos danske håndboldspillere på A, U-18 og U-16 landsholdene? Undersøgelsens hensigt er at opnå ny viden, og til dette vil opgaven være hypotesetestende. Omdrejningspunktet vil blive de 2 nedenstående hypoteser i ønsket om at besvare problemformuleringen: 1. Hvilke signifikante forskelle kan ud fra testresultaterne, registreres på de tre landshold? 2. Hvilke forskelle er registeret i styrke, hurtighed og udholdenhed for håndboldspillere på forskellige niveauer afhængig af kropsvægt? 11

Afgrænsning 1. Denne opgave har ikke fokus på skader eller skadeforebyggende fysisk træning og derigennem de test, der kan give et sundhedsmæssigt billede af for eksempel knæ-, ankeleller skulderled. 2. Opgaven fokuserer ikke på spillernes forskellige spilpositioner og derigennem en differentiering af eventuelle fysiske kompetencer knyttet til en bestemt spilposition. Denne opgave tager afsæt i de fysiske parametre, der er vurderet til at være den nødvendige base for alle spillere uafhængig af position på banen. 3. Det har været opgavens hensigt at samle et komplet testbatteri med så få og relevante test som muligt. Derfor er der ikke medtænkt forskellige test på det samme fysiske område for senere at kunne vurdere hvilken test, der er bedst på denne gruppe atleter. 4. Test af spring er fravalgt i denne opgave primært pga. det komplekse i at måle en springhøjde på en simpel og pålidelig metode. 12

Undersøgelsesdesign Med afsæt i en senere beskrevet testprocedure er resultater fundet hos de danske kvindelige A- og ungdomslandsholdsspillere 2010. Denne opgaves primære kilde er de test, der er udført i felten til landsholdenes træningssamlinger i løbet af februar - juni 2010. Indsamlingen af resultater er foretaget i samarbejde med ansatte i Team Danmark og DHF. Felttestresultaterne er vurderet i forhold til Team Danmarks laboratorietest udført på de samme U-18 og U-16 spillere også i foråret 2010. De udvalgte felttest er betragtet ud fra den grad af validitet og reliabilitet, som det indsamlede empiriske materiale forventes at have. Felttest: Sprint-hurtighed Agility Styrke Udholdenhed 30 m sprint (kun U-16 og U-18) Håndboldagility test Brutal mave, Squat (5 RM), Bænkpres (5 RM) 3000 m løb Laboratorietestene: Antropometriske målinger Sprint-hurtighed Styrke Udholdenhed Spring Højde, vægt, BMI, fedtprocent 5, 30 m sprint Bug, ryg VO2max, kondital, fitness tal CMJ, CMJ + ½ kropsvægt, Jump & Reach Testdatoer foråret 2010 Hvem: Felttest: Laboratorietest: U 16 8. februar* 23. & 24. marts U 18 16. marts** 19. & 20. april A landsholdet 4. juni - * Dårligt vejr med frost og sne i forbindelse med 3000 m løb udendørs. ** Flere af de bedste spillere var ikke udtaget til denne samling pga. vigtige slutspilskampe på klubholdene. 13

Materiale Kvindelige håndboldspillere udtaget til de danske landshold og ungdomslandshold i foråret 2010 medvirker i denne opgave. Det danske A-landshold opnåede en 5.plads ved VM i Kina i 2009, 11. plads til EM i Makedonien i 2008. Det danske U-18 landshold opnåede en 1. plads til EM i Serbien i 2009 og en 3. plads til VM i Slovakiet i 2008. Antropometriske og fysiske test er lavet på (n = 61) spillere. Testene er lavet i forbindelse med landsholdenes respektive træningssamlinger, som er placeret sidst i 2. halvdel af spillernes konkurrenceperiode (37). Alle spillere er aktive i klubber, der deltager i turneringer på forskelligt niveau fra ynglinge division til den danske håndboldliga. Spillerne er fordelt på landsholdene på følgende måde: A-landsholdet (n=23), U-18 (n=16) og U-16 (n=22). Undersøgelsen er suppleret af test lavet på kvindelige håndboldspillere fra Silkeborg-Voel KFUM. som medvirker i denne opgave for at have mulighed for at undersøge testenes pålidelighed (Bilag 5). Test protokol felttest Spillere er bekendte med øvelserne i testbatteriet fra deres daglige fysiske træning med undtagelse af håndboldagilityøvelsen og brutal mave. Der er der ikke foretaget en før-test ud over submaksimale forsøg under opvarmningen på håndboldagilitybanen. Testdagen startes med en introduktion af testprotokolen. Spillerne gennemfører herefter en opvarmning på 15 min bestående af let løb, forskellige løbemønstre og bevægelser, stigningsløb og dynamisk udstrækning efterfulgt af 5 min. individuel opvarmning. Agility: Formålet med agilitytesten er at vurdere spillernes evne til at bevæge sig i en bestemt bevægebane med fremad løb, retningsskift og baglæns løb. Hver spiller foretager 3 forsøg på Håndbold Agility testen, som er beskrevet i bilag 1. Til måling af tiden bruges både elektronisk måleudstyr (Swift Performance Equipment) og manuelt tidtagning med stopur. Spillerne starter fra stående, når de selv er klar. Spilleren har fødderne bag linjen og rører toppen af startkeglen (35cm) med den ene hånd. Den automatiske tidtagning starter, når spillerne med bageste fod forlader kontaktmåtten (Swift 14

Performance Equipment). Stopuret startes, når spilleren slipper startkeglen, og stopuret stoppes, når spilleren passerer de to slutkegler. Spillerne instrueres i at banens målstolper og kegler alle skal røres for at få et godkendt resultat. Bedste tid noteres, og umiddelbart efter hvert gennemløb kan spilleren få et visuelt feedback på tiden. Figur 2: Viser opstillingen af starten på både håndboldagility og 30 m sprint. Ideen er at synkroniserer starten af stopur hvor hånden slipper keglen og den elektroniske tidtagning. Illustration af starter ved sprint og agility. PC 35cm Swift spring måtte 30 m sprint: Formålet med 30 meter sprint er at måle spillernes evne til at sprinte lige ud. Ved brug af laser tidtagning kan der laves præcise målinger af spillernes acceleration(0-5 meter) og top hastighed(25-30 meter). Hver spiller foretager 3 maksimale forsøg på 30 m sprint. Tid 0-5 og 0-30m måles med (Swift performance Equipment). Spillerne starter fra stående, når de selv er klar. Spilleren har fødderne bag linjen og rører toppen af startkeglen (35cm) med den ene hånd. Den automatiske tidtagning starter, når spillerne med bageste fod forlader kontaktmåtten (Swift performance Equipment). Derudover bruges stopur til at lave manuelle målinger af 30 m tiden. Stopuret startes, når spilleren slipper startkeglen, og stopuret stoppes, når spilleren passerer de to slutkegler. Spillerne bliver instrueret i at løbe maksimalt igennem alle sensorerne. Spillere gentager sprintforsøg med minimum 3 minutters pause mellem. Alle tider noteres, men kun spillernes bedste tid bruges i det videre analyse arbejde. Umiddelbart efter hvert gennemløb kan spilleren få et visuelt feedback på tiden. 15

Styrke: Der udføres maksimale dynamiske styrketest for over- og underkrop samt for mave beskrevet som bænkpres (BP), squat (SQ) og brutal mave (BM). Formålet med BP er at teste spillerens maksimale kraftudvikling i arm- og skuldermuskulatur. Vægtstangen løftes ud og holdes i strakte arme. Vægtstangen sænkes til midt på brystet og returneres til udgangspositionen ved kraftfuldt at strække albuerne. Der placeres en træklods på 7 cm på spillerens brystkasse (Sternum), hvortil vægtstangen skal sænkes. Spillerne instrueres i hvor bredt de skal holde på vægtstangen. V-form i armene når de holder vægtstangen i strakt og 90 i albueled, når stangen er ved brystet. Alle spillerne udfører 5 RM test, som betyder, at spilleren skal udføre 5 gentagelser med flest mulige kg. Det maksimale antal kg som spilleren udfører noteres. Turen går på skift mellem 6-8 spillere, så der bliver mellem 2-3 min pause mellem forsøgene. Der tilstræbes, at hver spiller opnår sit maksimale 5 RM på 3 4 forsøg (38, 39). Formålet med SQ er at teste spillerens maksimale kraftudvikling i ben og hoftemuskulaturen samt overkroppens stabilitet. Vægtstangen placeres på skuldrene bag nakken. Fødderne placeres parallelt i ca. skulderbredde. Ryggen skal være ret og brystet skydes frem, hele foden i gulvet og kig skråt op under udførelsen. Spillerne skal gå så dybt at undersiden af låret bliver vandret med gulvet. Er det ikke muligt er alternativet, at der dannes en vinkel på 90 grader i knæleddet, eller at spilleren sætter en kile ind under hælene. Knæbøjningen skal ske under fuld kontrol i et langsomt tempo. Tilbage til udgangsposition sker så hurtigt som muligt. Testlederen står frontalt med spilleren og giver et tydeligt tegn, når spilleren er langt nok nede. Der laves 5 RM tests, og det maksimale antal kg, som spilleren løfter, noteres. Turen går på skrift mellem 6-8 spillere, så der bliver mellem 2-3 min pause mellem forsøgene. Der tilstræbes, at hver spiller opnår sit maksimale 5 RM på 3 4 forsøg (ibid). Formålet med BM er at teste spillerens totale styrke i mavemusklerne. Spilleren ligger med underbenene ovenpå en høj plint. Benene holdes af en hjælper. Spilleren hænger som udgangsposition i benene med kroppen på siden af plinten (figur 3). Spillerens hoved skal kunne hænge frit fra gulvet, når hagen holdes mod brystet. Der anvendes et stykke stof, håndklæde eller lignende til at holde bag nakken hvor længden tilpasses så hænderne er lige ud for ørerne. Overkroppen føres op, så albuerne rører ved spilleren midt på låret (figur 4). Derefter vendes tilbage til udgangsposition, så skuldrene igen får kontakt med siden på plinten. Der må ikke holdes pauser 16

undervejs. Testen slutter ved udmattelse eller når spilleren 2 gange i træk ikke lykkes i at berøre lår med albue. Det maximale antal gentagelser en spiller kan udføre noteres. Figur 3 & 4: Viser ud en korrekt udførelse af testen brutal mave. Aerobe præstationsevne: Formålet er at måle spillernes aerobe effekt og derved spillernes evne til at danne energi under forbrug af ilt, og derigennem kredsløbets transport af ilt samt musklernes udnyttelse af ilten under hårdt arbejde. Spilleren skal løbe 3000 m hurtigst muligt i eget tempo. Tiden for gennemførelse af de 3000 m noteres. En rundstrækning uden hældning, stigninger og 180 vendinger gennemløbes. Spillerne sendes af sted i samlet flok. Ruten måles præcist op med GPS udstyr (Garmin). Der gives mellemtider til spillerne hvis muligt. Spillerne instrueres i at løbe 3000 m hurtigst muligt, men at de dog skal være bevidste om at skulle holde farten over hele distancen (bilag 2). * A-landsholdsspillerne løb i Vejle 7½ omgange på en 400 m. atletik centerbane med gummibelægning. Hvis muligt anbefales det at testen foretages på en nøje afmålt atletikbane eller lignende. 17

Test protokol - laboratorietest: Spillerne møder til testdagen i hold af 3 5 spillere, hvor første hold starter kl. 9.00 og sidste hold kl. 11.30. Efter et kort oplæg om dagens test gennemgår spillerne målinger af højde (0.01m) (SECA), kropsvægten (0.1kg) (SOEHNLE Type 7723) og fedtprocent for at beregne spillernes fedt frie masse (FFM). The harpenden caliper bruges for at bestemme spillernes fedtprocent ud fra 4 hudfoldsmåling på biceps, triceps, subscapular and supra-iliac med tang på venstre side af kroppen (40). Ved hver måling holdes et konstant tryk på 4 sek. og hver måling gentages 3 gange (41). Ud fra summen af hudfoldsmålingerne beregnes fedtprocenten jf. formel fra Durnin & Womesley (42). Hertil udregnes spillernes BMI og spillernes alder og spilposition på banen noteres. Måling af spillernes hurtighed foretages med en 30 m. sprint på samme måde som beskrevet tidligere under felttesten. Dog er startmåtten, som starter tiden når spillerne forlader den, skubbet frem til startlinjen. På den måde starter tiden når forreste fod forlader måtten. Som supplement til beskrivelsen af 30 m. felttesten måles en tid på 25 m. Spillerne laver 3 forsøg, hvor bedste tid noteres. Der er minimum 3 min. mellem spillernes forsøg. Til måling af spring med et eller flere skridts tilløb og armtræk (Jump and Reach) bruges Yardstik (Vertec). Se den nærmere beskrivelse af testen på side 11. Spilleren foretager minimum 3 forsøg, og indtil der ikke sker en forbedring. Spillerens springhøjde minus spillernes højde i stående med strakt arm angiver springets relative højde. Desuden noteres den maksimal opnåede højde (36). Efter en kort pause laver spilleren minimum 3 forsøg på både et almindeligt Countermovement jump (CMJ) og et Countermovement jump med ½ kropsvægt som belastning (CMJ + ½). Spillerne starter fra stående position og udfører en nedadgående forbevægelse i knæ- og hofteled efterfulgt af et maksimalt spring. Hænder forbliver i hofterne under hele springet for at eliminere armsvingets betydning for springhøjden. Tid i luften er omregnet til springhøjde ud fra formelen; 1/8*(g*t²), hvor g = tyngdekraftsaccelerationen og t = tid i luften. Resultater i brugen af tidsmåtte(udstyr) kan påvirkes af kroppens position i luften. Derfor bliver spillerne instrueret i at have strakte ben efter afsæt. Ved forkerte spring bliver resultatet afvist, og spilleren får et nyt forsøg efter en kort pause. Da springet uden aftræk virker unaturligt i sportssammenhæng bliver springet demonstreret, og alle spillere laver 2-3 submaksimale under opvarmningen. Countermovement springet er et vertikalt 18

spring uden armtræk. Ideen med at eliminere armtrækket er for at reducere de koordinationsmæssige færdigheder forbundet med et spring for at fokusere udelukkende på lårets excentriske og koncentriske muskelkraft. Der testes på eksplosivitet i benene, og derved kan der registreres effekter ved styrketræningen af ben. Til måling af spillerens isometriske styrke i kropsstammen testes bug og ryg styrken i et Darcus Dynamometer. Testapparatet indstilles efter spillernes højde i skulder og hofte. Derefter spændes spillerens overkrop fast, og spilleren står med benene i skulderbredde. Spillerne laver 3 forsøg i et horisontalt træk til både bug og ryg med 15 30 sek. pause mellem hvert forsøg (43). Til måling af spillerens VO2max, kondital og fitness tal bruges Jaeger, AMIS 2001, Innovision, DK, lameldesignet løbebånd. Spillerne løber til udmattelse - mellem 4 8 min. - på ca. 130 % af deres individuelle 10 km hastighed (44). Hældningen på løbebåndet øges efter 2, 3½ og 5 min for at belaste spilleren således, at energikravet til slut overstiger det, der maximalt kan honoreres fra det aerobe energisystem. Derved bestemmes VO2max(l/min) sidst i testen, og efterfølgende kan konditallet (ml/kg/min) og fitnesstallet (ml/min/kg^0,73) bestemmes (45). Etiske overvejelser Alle spillerne har givet deres samtykke og deltager i undersøgelsen på frivillig basis. Alle deltagere i undersøgelsen er blevet informeret mundtlig om undersøgelsens omfang, de krav der stilles i undersøgelsen og helbredsrisiko ved deltagelse. Deltagerne, som alle er aktive elite håndboldspillere, har ikke udfyldt noget spørgeskema om deres helbreds historik. De er derimod informeret om, at de til hver en tid må trække sig fra undersøgelsen. Til undersøgelsen er tilknyttet spillernes fysioterapeut og træner, som tager afgørende beslutninger om spillernes deltagelse i tvivlssituationer. Fx i forbindelse med skadet spillere. 19

Statistisk analyse Alt statistisk arbejde udføres ved hjælp af Microsoft Office Excel 2007 og Graphpad Prism 5. En enkelt faktors Anova (one-way analysis of variance) bruges for sammenligning mellem grupper og en Tukey s post-hocs analyse er brugt, når der er fundet signifikante forskelle. Pearson productmoment korrelation koefficienter udregnes for hver gruppe og bruges til at vurdere styrke og præcision af sammenhænge mellem testresultater. Dertil bruges the coefficient of determination (r²) til at undersøge mængden af mulig uoverensstemmelse mellem testresultater. Vicent (46) har foreslået, at en absolut korrelations koefficient på mellem 0,5 0,7 betragtes som lav, mellem 0,7-0,8 betragtes som moderat, og over 0,9 betragtes som høj eller stærk. Thomas & Nelson(47) har forslået at coefficient of determination, der er mindre end 0,5 variable, skal betragtes som specifikke og uafhængige af hinanden. I denne undersøgelse er grænseværdierne Pearson productmoment korrelations koefficients < 0,7(lav/svag), 0,7 0,89 (moderat), og > 0,9 (høj/stærk). Statistisk signifikans er sat til P < 0,05. Alle data præsenteres som mean ± standard deviation. Fejl kan accepters indenfor et 95 % interval grænse. Testresultater er normaliseret ved at bruge en almindelig ratio scaling med ligningen (P/mb) og allometric scaling med ligningen (P/mb^q), hvor P er testresultatet, mb kropsvægten i kg og q er den opløftede eksponent. Ved brug af allometric scaling anvendes de i litteraturen teoretisk anbefalede eksponenter (0,67) og (-0,33) samt de eksponenter, der findes gennem det indsamlede materiale (23). På styrketestresultater og kropsvægt laves en log-log plottet skala, hvorfra testens eksponent tages ud af hældningen fra den lineære regressionslinje (48, 49). For at fastsætte de endelige referencer til fysprofilen tages der afsæt i denne opgaves opnåede middelværdier og SD for de enkelte test. Begreberne: utilfredsstillende, under middel, over middel og eliten er valgt til at beskrive de fire grupper, man kan være del af som dansk landsholdsspiller i håndbold. Til at fastsætte de ydre grænser mellem under middel og utilfredsstillende samt grænsen mellem over middel og Eliten bruges 1 standard deviation (s.d.) i en Gaussfordelingen der som model karakterisere normalfordelingen som klokkeform omkring et gennemsnit (fig. 5). 20

Utilfredsstillende Under middel Over middel Eliten Fig. 5: Viser grafisk en model af en Gaussfordeling i forhold til de 4 grupper af referenceværdier. 1 SD (standard deviation) på hver side af gennemsnittet indbefatter 68 % af spillerne, mens 2 SD på hver side af gennemsnittet indbefatter 95 % af spillerne i en normalfordeling af resultater. Enkelte af de gennemsnitlige værdier og SD fra tabel 4 og tabel 5 er anderledes end dem præsenteret i tabel 2 og tabel 3. Det skyldes, at der blandt U16 og U18 spillerne er enkelte spillere, der ikke har deltaget i både felttesten og laboratorietesten. Dvs. der ikke er registret en vægt på de spillere, der efter felttesten ikke har været i laboratoriet, og derfor er de ikke en del af scaling udregningerne. 21

Allometric scaling I denne opgave er den gennemsnitlige kropsvægt(±sd) for alle landsholdsspillerne 69,0 kg ± 7,4. Figur 5a beskriver den log transformerede index af testresultaterne i squat holdt op mod kropsvægt for alle landsholdsspillere (r²=0,19). De opnåede hældninger fra regressionslinjerne giver de allometriske eksponenter, som kan bruges for at opnå testresultater uafhængige af kropsvægt for denne gruppe af individer (1,01) (fig.6a). For styrke, bænkpres og brutal mave ses følgende relationer (r²=0,20; r²=0,02). a b c Fig. 6 a,b,c - Viser de log-transformeret squatresultater og kropsvægt for henholdsvis alle landsholdsspillere (n=46), kun A-spillerne (n=20) og ungdomsspillerne (n=26). Den fundne eksponent er i høj grad afhængig af, hvilken gruppe, der fokuseres på(alle=1,04; A-spillere=0,20; ungdomsspillere=0,55). Skelnes der mellem ungdomsspillerne og A landsholdsspillerne, når eksponenterne skal findes, viser der sig forskellige værdier for eksponenten (tabel 1). Disse værdier har stor spredning og har i enkelte tilfælde en tæt relation til de teoretiske eksponenter (24). Tabel 1 De fundne eksponenter i denne opgave for forskellige grupper af landsholdsspillerne. Teoretisk Alle landholdsspillere U16 og U18 spillere A landsholdsspillere Squat 0,67 1,01 0,55* 0,19 Bænkpres 0,67 0,42* 0,29 0,22 Brutal mave -0,33-0,88-1,65-0,40* * Viser at der er en tæt relation til den teoretiske eksponent. 22

De opnåede eksponentværdier i denne opgave for alle landsholdsspillere er signifikant forskellige fra de teoretiske værdier for henholdsvis squat og brutalmave (1,01 vs. 0,67 og -0,88 vs. -0,33) (p<0,01). Disse resultater bekræfter en lineær afhængighed mellem de forskellige testresultater, når der benyttes allometric scaling i forhold til kropsvægten. Som eksempel præsenteres korrelationerne mellem både de absolutte og normaliserede testresultater for squat og kropsvægt (fig. 7 a,b,c,d). I bilag 4 præsenteres alle grafer for både bænkpres og brutal mave. Fig. 7 a,b,c,d: Viser grafisk den sammenhæng der findes mellem squatresultater og kropsvægt, i ratio scaling og i allometric scalling for alle landsholdsspillere (n=46). 23

Kondital (laboratorium) Resultater A-spillerne er i gennemsnit 25,2 ± 4,2 år, hvor spillerne på U18 og U16 holdene er udtaget i forhold til deres alder. Antropometriske målinger: U16 vejer mindre end både U18 og A-holdet (65,6 ± 6,6 vs. 69,8 ± 6,7 vs. 71,6 ± 7,8; p<0,05). Dertil har U18 spillerne en signifikant højere fedtfri masse end U16 spillerne (49,6 ± 4,0 vs. 51,9 ± 3,8; p<0,05). A-spillernes fedtprocent blev ikke målt. Aerobe målinger: Der blev ikke fundet forskelle mellem landsholdspillerne på målinger af VO2max (l*minˉ¹) i laboratoriet eller 3000 m løb i felten. Derimod kunne der registreres forskelle mellem U16 og U18 spillere i omregningen til et fitness tal (ml/min/kg^0,73) på resultaterne målt i laboratoriet (153,0 ± 10,1 vs. 147,3 ± 8,3; p<0,05). Ved at bruge omregningsligningen fra Coopers 12 min løbetest til en omregning af 3000 m løbedistancen i denne testprotokol, blev spillernes kondital estimeret (50). Der blev fundet en signifikant korrelation mellem konditalværdierne fra 3000 m løbetesten i felten og i laboratoriet (Figur 8) (r=0,484; P<0,05; n=27). 60 55 50 Kondital: 3000 m vs laboratorium R²=0,2343 r=0,484 P<0,05 45 40 35 40 45 50 55 60 Kondital (3000 m) Fig. 8 Interindividuelle relationer af kondital fra 3000 m løb og den maksimale iltoptagelse i laboratorium for U16 og U18 spillere (R² = 0,23; r=0,48; p<0,01; n=27). Grafen viser de individuelle data, regressionslinjen og 95 % konfidens grænse for regressionslinjerne. Rå data fra alle test er præsenteret i tabel 2 og 3. 24

Tabel 2. Karakteristik af danske kvindelige landholdsspillere i håndbold Felttest. A-Team U-18 U-16 N 23 16 22 Alder (år) 25,2 ± 4,2 18 16 Højde (cm) 174,27 ± 7,28 176,66 ± 5,58 174,54 ± 4,76 Vægt (kg) 71,6 ± 7,8 69,8 ± 6,7 66,6 ± 8,0 30 m sprint (sek) - 4,91 ± 0,18 4,82 ± 0,16 Håndbold agility (sek) 8,66 ± 0,33 8,73 ± 0,28 8,75 ± 0,30 Brutal mave (reps) 18,9 ± 5,9 16,6 ± 8,2 13,9 ± 6,5 Bænk pres (kg) 52,3 ± 5,4 48,5 ± 4,2 41,4 ± 5,4 Squat (kg) 100,0 ± 16,2 65,0 ± 6,4 60,7 ± 8,7 3000 m (min) 13,5 ± 1,0 13,1 ± 0,7 13,6 ± 1,2 Kondital (3000) (ml/min/kg) 47,6 ± 4,0 49,7 ± 3,5 47,6 ± 4,4 Værdier er præsenteret som gennemsnit ± SD, Statistisk signifikant at p < 0.05 for A-team vs. U16; Statistisk signifikant at p < 0.01 for U16 og U18 vs. A-Team; Statistisk signifikant at p < 0,05 U16 vs U18 og A-Team. Tabel 3. Karakteristik af danske kvindelige landholdsspillere i håndbold - Laboratorietest. U-18 U-16 N 22 24 Alder (år) 18 16 FFM (kg) 51,9 ± 3,8 * 49,6 ± 4,0 BMI 22,4 ± 1,5 21,5 ± 1,9 CMJ (m) 0,32 ± 0,04 0,32 ± 0,03 CMJ + ½ (m) 0,18 ± 0,02 0,17 ± 0,03 Jump & Reach (m) 0,52 ± 0,07 0,52 ± 0,05 0-5 m (sek) 0,98 ± 0,05 0,96 ± 0,05 30 m sprint (sek) 4,60 ± 0,19 * 4,49 ± 0,16 Bug (kg) 68,8 ± 11,1 ** 55,8 ± 9,8 Ryg (kg) 80,4 ± 8,8 ** 72,7 ± 9,8 VO2max (l * minˉ¹) 3,3 ± 0,3 3,2 ± 0,3 Kondital (ml/min/kg) 47,0 ± 2,9 49,6 ± 3,7 Fitness tal (ml/min/kg^0,73) 147,3 ± 8,3 * 153,0 ± 10,1 Værdier er præsenteret som gennemsnit ± SD; * Statistisk signifikant ved p < 0.05for U-18 vs. U-16; ** Statistisk signifikant ved p < 0.01 for U-18 vs. U-16 Anaerobe målinger: Af testene håndboldagility, CMJ, CMJ+½, Jump & Reach, 5m & 30m sprint blev der kun fundet signifikante forskelle i tiderne på 30 m sprint afviklet i laboratoriet (p < 0,05) og ikke 30 m sprint afviklet i felten, hvor samme udstyr er brugt. Derimod blev der fundet signifikant hurtigere tider for både U16 og U18 i 30 m testen lavet i laboratoriet vs. i felten (p<0,01). En forskel i startprocedure kan være grunden til de hurtigere tider i 30m sprinttesten lavet i laboratoriet. 25

Styrke målinger: Der blev fundet signifikante forskelle mellem landsholdene på alle styrkeområder både i felt- og laboratorietestene. A-landholdsspillerne har signifikant højere værdier i squat end både U-18 og U-16 spillerne både udtrykt i forhold til kropsvægten (kg mbˉ¹), den teoretiske eksponent (0,67) og eksponenten udledt af resultaterne fra alle spillerne i denne opgave (1,01) (p<0,01). I bænkpres er der forskel på 5 RM mellem U-16 spillerne vs. både U-18 og A-landsholdet (p<0,01). Denne forskel ses også når 5 RM resultaterne opløftes i både den teoretiske eksponent (0,67) og eksponenten fundet i denne opgave (0,42). Derimod er der kun signifikante forskelle mellem U-16 og A-landsholdet ved brug af den teoretiske eksponent 0,67 samt ved brug af en ratio scaling (kg mbˉ¹) (Tabel 4). Table 4 Sammenligning af maksimal styrkeparameter (5 RM) mellem U-16, U-18 og A landsholdsspillere. Squat (kg) (kg mbˉ¹) (kg/ mb^0,67) (kg/ mb^1,01) U 16 60,79 ± 8,86 0,93 ± 0,13 3,70 ± 0,49 0,88 ± 0,13 U 18 64,17 ± 6,50 0,94 ± 0,10 3,77 ± 0,33 0,88 ± 0,09 A Landsholdet 100 ± 16,24 * 1,41 ± 0,26 * 5,74 ± 0,97 * 1,32 ± 0,25 * Bænk pres (kg) (kg mbˉ¹) (kg/ mb^0,67) (kg/ mb^0,42) U-16 42,24 ± 6,99 0,65 ± 0,08 2,58 ± 0,30 7,23 ± 0,80 U-18 48,00 ± 4,22 0,69 ± 0,12 2,79 ± 0,39 7,95 ± 0,93 A Landsholdet 52,25 ± 5,44 0,74 ± 0,10 3,02 ± 0,33 8,63 ± 0,88 Værdier er præsenteret som gennemsnit ± SD. mb: kropsvægt; Squat udføres ned til låret er vandret. * Statistisk signifikant ved p < 0.01for A-team vs. U-18 og U-16; Statistisk signifikant at p < 0.01 for A-team vs. U-16; Statistisk signifikant at p < 0.01 for U-16 vs U-18 og A - Team. Ved brutal mave er en forskel mellem U-16 og A-landsholdet i antal repetitioner, men ikke når antal repetitioner divideres med kropsvægten (rep mbˉ¹) (p<0,05). Ved brug af denne både den teoretiske eksponent(-0,33) og opgaves allometriske eksponent(-0,88) ses en signifikant forskel mellem U16 og A holdet (p<0,01) (Tabel 5). I bug og ryg ses forskellen mellem U-18 og U-16 landsholdene (p<0,01). 26

30 m sprint (sek) Brutal mave (rep^-0,33) Tabel 5 Brutal mave styrkeresultater for kvindelige håndbold landsholdsspillere. (Mean+SD) Brutal mave Max rep. (rep mbˉ¹) (rep mb^0,33) (rep mb^0,88) U 16 13,79 ± 6,65 0,22 ± 0,12 54,51 ± 25,35 543 ± 240 U 18 16,31 ± 8,71 0,24 ± 0,15 65,43 ± 33,05 668 ± 308 A landsholdet 18,86 ± 5,89 0,27 ± 0,10 76,75 ± 23,13 802 ± 236 Værdier er præsenteret som gennemsnit ± SD. Statistisk signifikant at p < 0.01 for A-team vs. U-16 Der blev ikke fundet en signifikant korrelation i den relative styrke i maven mellem testen brutal mave hvor resultaterne er opløftet i den teoretiske eksponent(-0,33), og bug resultaterne fra laboratoriet der er divideret med spillerens vægt (fig. 9) (R²=0,13; r=0,36; P<0,05; n=30). Høje signifikante korrelationer blev fundet i sammenligningen af tider målt med stopur og tider målt med laser. 30 m sprint målt med stopur og laser, for U16 og U18 spillere(r² = 0,83; r=0,91; p < 0,0001; n=37) (fig. 10) og håndboldagility målt med stopur og laser, for U16 og U18 spillere (R² = 0,92; r=0,96; p < 0,0001; n=39) (fig. 11). En svag signifikant korrelation blev fundet i sammenligningen af præstationerne på hurtighed, 30 m lige ud sprint og håndboldagility, for U16 og U18 spillere (R² = 0,41; r=0,64; p < 0,01; n=37) (fig.12). 0.6 Relativ styrke i mave: (lab. vs felttest) 30 m Stopur vs. Laser 0.5 0.4 0.3 R²=0,1343 P<0,05 5.2 5.0 4.8 r = 0,9122 R² = 0,8321 n = 37 p < 0,0001 9 0.2 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0 1.1 1.2 Bug (kg/vægt) 10 4.6 4.6 4.8 5.0 5.2 Stopur 30 m Håndboldagility Stopur vs. Laser 9.5 r = 0,9603 R = 0,9221 n = 39 9.0 P < 0,0001 Håndboldagility vs. 30 m sprint 5.2 R²=0,3062 r=0,553 5.0 p<0,01 4.8 8.5 4.6 4.4 11 8.0 8.0 8.5 9.0 9.5 Agility - Stopur 12 8.0 8.5 9.0 9.5 Håndbold Agility (sek) 27

Fig. 9 Interindividuelle relationer af den relative styrke fra felttestens brutal mave allometrisk opløftet i forhold til vægten (-0,33) og bugresultater fra laboratorium i forhold til spillernes vægt, for U16 og U18 spillere (R² = 0,13; r=0,36; p < 0,05; n=30). Grafen viser de individuelle data, regressionslinjen og 95 % konfidens grænse for regressionslinjerne. Fig. 10 Sammenligning af tiden for 30 m sprint målt med stopur og laser, for U16 og U18 spillere (R² = 0,83; r=0,91; p < 0,0001; n=37). Grafen viser de individuelle data, regressionslinjen og 95 % konfidens grænse for regressionslinjerne. Fig. 11 Sammenligning af tiden for håndboldagility målt med stopur og laser, for U16 og U18 spillere (R² = 0,92; r=0,96; p < 0,0001; n=39). Grafen viser de individuelle data, regressionslinjen og 95 % konfidens grænse for regressionslinjerne. Fig. 12: Viser at der er en signifikant korrelation mellem agility og ligeud sprint. Interindividuelle relationer af hurtighed for U16 og U18 spillere (R² = 0,41; r=0,64; p < 0,01; n=37). Grafen viser de individuelle data, regressionslinjen og 95 % konfidens grænse for regressionslinjerne. 28

13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 Figur 13-18 viser en grafisk præsentation af felttestene og vægten målt på A, U18 og U16 spillerne. Figur 19-23 viser en grafisk præsentation af de testparametre fra laboratoriet, der viser en signifikant forskel mellem landsholdene U-16 og U-18(p<0,05). 29