BILAG 1: KORTLÆGNING AF REGLER OG KRAV OM EVALUERING OG DOKUMENTATION AF DEN ENKELTE ELEVS FAGLIGE UDVIKLING Nedenfor beskrives de regler og krav om evaluering og dokumentation af den enkelte elevs faglige udvikling, som på baggrund af den gennemførte undersøgelse af mulighederne for regelforenkling i Frederiksberg Kommune, har vist sig at være særligt centrale. Der er således ikke tale om en udtømmende juridisk gennemgang af samtlige regler og krav om evaluering og dokumentation af den enkelte elevs faglige udvikling, men om en anvendelsesorienteret oversigt over de krav og regler på henholdsvis nationalt, kommunalt og institutionelt niveau, der af aktørgrupperne i undersøgelsen fremhæves som væsentlige i relation til nærværende undersøgelses formål. Det er i den forbindelse også relevant at nævne, at regler og krav i det følgende beskrives med særlig fokus på deres betydning for lærernes praksis for evaluering og dokumentation. Tabel 1 indeholder den fulde liste af krav og regler på de tre niveauer og beskriver i korte termer følgende: Beslutningsgrundlaget for den enkelte regel Det overordnede indhold af reglen med særligt fokus på den/de krav om evaluering og dokumentation, som følger af reglen Reglens krav om hyppighed (frekvens) af evaluering og/eller dokumentation af den enkelte elevs faglige udvikling Eventuelle muligheder for kommunal, institutionel og/eller individuel 1 variation, dvs. råderum i forhold til reglens praktiske udmøntning Tabel 2 behandler udvalgte krav og regler fra tabel 1 nærmere. De udvalgte krav og regler beskrives ud fra parametrene: Beslutningsgrundlag Beskrivelse Institutionelt råderum Individuelt råderum 1 Det individuelle niveau vedrører den enkelte lærer og/eller lærerinitieret samarbejde
Tabel 1. Dokumentations- og evalueringskrav I Frederiksberg Kommune national, kommunalt og institutionelt niveau Dokumentations- /evalueringskrav Beslutningsgrundlag (lov, lbk, cirkulære, aftale etc.) Indholdsbeskrivelse Hyppighed Kommunal/institutionel/ individuel mulighed for variation (beslutningsrum) Nationalt niveau Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen FSK 13 Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.) Lærere og evt. skolens ledelse skal løbende evaluere den enkelte elevs udbytte af skolegangen. Elever og forældre skal regelmæssigt informeres herom og modtage status for elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i forhold til Fælles Mål. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test. Løbende og regelmæssigt. Løbende evaluering, herunder arbejdet med elevplaner, er obligatorisk. Der er kommunalt/institutionelt/ individuelt råderum for fastsættelse af rammer og kriterier for form og indhold af den løbende evaluering samt måden, hvorpå elever og forældre underrettes om elevens skolegang (fx skole-hjemsamtaler). Det institutionelle/individuelle råderum er dog begrænset af kravet om en digital elevplan samt kravet om skriftlige resultater af test. I Frederiksberg Kommune er det et krav, at lærernes evaluering i MinUddannelse indgår i samarbejdet med forældre. Evaluering (vurdering af målopfyldelse) udføres i MinUddannelse, i udgangspunktet efter hvert hovedforløb i hvert fag. Elevplaner FSK 13 b Bekendtgørelse om krav til digitale elevplaner i folkeskolen Som led i den løbende evaluering af elevers udbytte af undervisningen (se ovenfor) skal der for alle elever i folkeskolen udarbejdes en elevplan. Elevplanen skal for eleverne i Elevplanen skal opdateres mindst én gang hvert skoleår. Alle fag skal omtales, men ikke på alle klassetrin, jf. oversigt i FSK 13 b stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastlægge mål og rammer for skolens anvendelse af elevplaner, herunder supplere minimumskravet for opstilling af individuelle mål for eleverne.
børnehaveklassen til og med 8. klassetrin indeholde individuelle mål og status for elevens læring samt en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå. Minimumskravet for opstilling af mål er ét mål pr. fag pr. år pr. elev. Planen skal være digital og tilgængelig for elevens forældre. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvilken digital læringsplatform krav til elevplanen skal udmøntes i. I Frederiksberg Kommune er der truffet beslutning om anvendelse af MinUddannelse. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for skolens anvendelse af elevplaner. Elevplanen skal indeholde tre dele: (1) mål, (2) status og (3) opfølgning. Udgangspunktet for arbejdet med mål er Fælles Mål; se nedenfor. Nationale Test (obligatoriske) FSK 13, stk. 3 Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. Eleverne i folkeskolen skal i løbet af deres skoletid gennemføre i alt 10 obligatoriske nationale test i fagene matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi og dansk, læsning. Ministeriet fastlægger tidspunkt og klassetrin for de nationale tests. Fra 2. til 7. klasse gennemføres 1-2 test om året, mens der i 8. klasse gennemføres 5. Intet decentralt råderum, foruden dispensation for fritagelse af enkelte elever under særlige vilkår. Der er dog mulighed for supplerende anvendelse af frivillige nationale tests. Nogle skoler i Frederiksberg Kommune har valgt at anvende frivillige nationale test. Sprogvurdering FSK 11 stk. 3 Alle elever skal i starten af børnehaveklassen sprogvurderes med henblik på undervisningsdifferentiering samt eventuelle særlige sprogindsatser for nogle elever. Resultatet af sprogvurderingen skal indgå i elevplanen. Den enkelte kommune eller skole beslutter, hvordan sprogvurderingen i børnehaveklassen skal foregå, hvem der foretager vurderingen og i hvilket omfang vurderingen følges op på af en skole-hjem-samtale. I Frederiksberg Kommune gennemføres sprogvurderingen som en gruppetest.
Undervisningsdifferenti ering FSK 18 Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.) På hvert klassetrin og i hvert fag skal lærer og elev løbende samarbejde om at fastlægge elevens mål. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer den enkelte elevs forudsætninger og behov (undervisningsdifferentiering) Lærer og elev skal løbende fastlægge mål. Hvordan/med hvilken metode eller tilgang man på kommunalt/institutionelt/ individuelt niveau udmønter kravet om undervisningsdifferentiering, er ikke fastlagt. Den konkrete pædagogiske praksis besluttes af de enkelte undervisere under skolelederens ansvar og indenfor de rammer, som skolebestyrelsen har fastlagt. Fælles Mål FSK 10 Der fastlægges obligatoriske kompetencemål for bestemte klassetrin samt færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner, herunder regler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik. Desuden er det obligatorisk i alle fag at arbejde med tre tværgående emner: It & medier, sproglig udvikling samt innovation & entreprenørskab. Løbende evaluering af målopfyldelse. Hvordan/med hvilken metode eller tilgang man på kommunalt/institutionelt/ individuelt niveau arbejder med Fælles Mål, er ikke fastlagt. Læseplaner der beskriver arbejdet med Fælles Mål på institutionelt niveau, godkendes af kommunalbestyrelsen. I Frederiksberg Kommune stilles krav om, via MinUddannelse, at lærerne fastlægger læringsmål (nedbryder Fælles Mål til læringsmål) for alle elever. Der stilles ikke krav om unikke mål på elevniveau, idet målene kan være identiske for større grupper af elever. Uddannelsesparatheds -vurdering FSK 13 b Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. Skolen skal vurdere elevens faglige, personlige og sociale parathed. Uddannelsesparathedsvurderingen registreres som en del af elevplanen; se ovenfor. Der laves vurderinger af alle elever af to omgange: første gang på 8. klassetrin og igen på 9. klassetrin. Hvordan/med hvilken metode eller tilgang man på kommunalt/institutionelt/individuelt niveau arbejder med vurdering af elevens personlige og sociale forudsætninger, er ikke fastlagt.
Bekendtgørelse om uddannelsesparatheds-vurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. I vurderingen skal indgå vurdering af elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger i relation til start på en ungdomsuddannelse. Vurderingen indgår i arbejdet med løbende evaluering af eleven. Elevens faglige forudsætninger vurderes ud fra standpunktskarakterer i 8. klasse samt standpunkts- og evt. prøvekarakterer i 9. klasse. I Frederiksberg Kommune laves uddannelsesparathedsvurdering i MinUddannelse og i konkret dialog med UU-vejleder i de sager, hvor eleven erklæres ikkeuddannelsesparat. Standpunktskarakterer FSK 13 stk. 6 På 8.-9. klassetrin skal der gives standpunktskarakterer i form af karakterer i de fag, hvor eleverne går op til afsluttende prøve. Minimum to gange pr. skoleår på 8. og 9. klassetrin. Den enkelte kommune og/eller den enkelte skole kan træffe beslutning om at supplere de obligatoriske standpunktskarakterer med yderligere standpunktskarakterer. I Frederiksberg Kommune gives der standpunktskarakterer jf. lovkrav. Kvalitetsrapport FSK 40 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationalt og kommunalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå og kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. Kvalitetsrapporterne skal danne grundlag for dialog om folkeskolen i den enkelte kommune. Hvert andet år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at lave kvalitetsrapporten hvert år frem for hvert andet år. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten. I Frederiksberg Kommune udarbejdes kvalitetsrapporter pt. ud fra en minimumsmodel, der imødekommer de lovpligtige krav om oplysninger i kvalitetsrapporten, men ikke supplerer disse. Kvalitetsrapporten drøftes mellem den enkelte skoleledelse og forvaltningen. Brugerportalsinitiativet KL og Regeringen: Aftale om Brugerportalsinitiativet - Den enkelte kommune skal selv
it i folkeskolen (valg af læringsplatform) brugerportalsinitiativ til digital understøttelse af kommunikation, læring og trivsel i folkeskolen (Økonomiaftale 2015) indebærer, at alle kommuner skal vælge (1) en fælleskommunal samarbejdsplatform, (2) en kommunal læringsplatform. (2) skal give lærerne adgang til digitale læremidler samt mulighed for at opbygge undervisningsforløb, arbejde med Fælles Mål og elevplaner. træffe beslutning om den konkrete systemunderstøttelse. I Frederiksberg Kommune er der truffet beslutning om anvendelse af MinUddannelse udbudt af UV-data, se nedenfor. Prøver FSK 14 Bekendtgørelse om folkeskolens prøver Der er både obligatoriske og frivillige prøvefag. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk, en prøve i hvert af fagene matematik og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag. Hvert skoleår for alle elever, der afslutter 9. klassetrin. Det er skolens ledelses vurdering, om en elev kan indstille sig til prøve i de frivillige prøvefag. Trivselsmåling FSK 56 stk. 3 Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen Alle skoler skal hvert år gennemføre en trivselsmåling efter en obligatorisk spørgeramme blandt alle elever fra bh. Klasse til og med 9. klassetrin. Årligt. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling fastlægger et tidsinterval inden for hvilket målingen skal foretages. Den enkelte kommune eller skole skal selv træffe beslutning om måleværktøj, der kan imødekomme den obligatoriske spørgeramme. Den årlige trivselsmåling kan kombineres med den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling stiller et måleværktøj til rådighed, hvori spørgsmål til undervisningsmiljøvurdering indgår (jf. FSK 56 stk. a) I Frederiksberg Kommune anvendes
det nationale trivselsmålingsværktøj. Kommunalt niveau Data vedr. overgang fra modtageklasser til almenklasser Skolechefen efter samråd med de implicerede skoleledere. Lærere i modtageklasser/ modtagehold udfylder, når eleverne begynder overgang til almen folkeskoleklasse, et oplysningsskema til modtagende lærerteam om elevens faglige situation, udfordringer og evt. særlige forhold. Ved den enkelte elevs overgang fra modtageklasse/ modtagehold til almen folkeskoleklasse. De obligatoriske oplysningsskemaer kan suppleres af yderligere information på institutionelt samt individuelt niveau. Læringsplatformen MinUddannelse Frederiksberg Kommunes kommunalbestyrelse, Undervisningsudvalget, 2. juni 2014. Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen. MinUddannelse er valgt som fælleskommunal digital læringsplatform 2 med udgangspunkt i formålet om understøttelse af arbejdet med elevplanen. Alle årsplaner og forløb, herunder angivelse af læringsmål, laves i MinUddannelse, Lærere og elever vurderer elevernes målopfyldelse i alle fag i MinUddannelse (Som hovedregel i forbindelse med hvert sammenhængende læringsforløb.) Løbende (løbende evaluering) Årligt (elevplanen) Årligt (uddannelsesparathedsvurdering) Hvordan/med hvilken metode eller tilgang den enkelte skole/lærer arbejder med læringsmål, feedback, evaluering og selvevaluering i MinUddannelse er ikke nærmere fastsat på kommunalt niveau. Den enkelte skolebestyrelse laver, jf. styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen, principper for evaluering, og skolens ledelse udmønter disse i relevant lokal praksis. Lærere anvender aktivt MinUddannelse i deres forberedelse og efterbehandling af undervisningen, ligesom det inddrages i skole-hjemsamarbejdet. Lærere arbejder med læringsmål, feedback, evaluering og (elevens) 2 Skolen på Duevej undtaget. Skolen anvender egen udviklet platform, som ikke vil uddybes nærmere her.
selvevaluering i MinUddannelse. Arbejdet med læringsmål (i MinUddannelse) Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen Lærere skal i MinUddannelse arbejde med Fælles Mål (obligatorisk på nationalt niveau) samt læringsmål, feedback, evaluering og (elevens) selvevaluering (obligatorisk på kommunalt niveau). Løbende Ud over retningslinjer for anvendelsen af MinUddannelse er der ikke angivet yderligere konkrete krav/retningslinjer/principper for, hvordan der skal arbejdes med læringsmål, feedback, evaluering og selvevaluering. Ansvaret for at udarbejde sådanne principper er delegeret til skolebestyrelsen jf. Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen. Ansvaret for den konkrete pædagogiske praksis ligger hos skolelederen. Test i dansk/læsning Hogrefe: Bogstavprøve, ordlæseprøve, tekstlæseprøve Frederiksberg Kommunes kommunalbestyrelse, Undervisningsudvalget, 1. juni 2015 Der gennemføres test i dansk/læsning fra udbyderen Hogrefe på følgende klassetrin: Bh.klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 5. klasse. En gang årligt for hver elev på det pågældende klassetrin. Der kan træffes beslutning om anvendelse af yderligere test i faget dansk/læsning fra Hogrefe på institutionelt/individuelt niveau. Dette kræver skolens egenbetaling. Nogle lærere i undersøgelsen angiver, at de anvender yderligere af Hogrefes dansk-test på eget initiativ. Test i matematik Hogrefe Frederiksberg Kommunes kommunalbestyrelse, Undervisningsudvalget, 1. juni 2015 Det er vedtaget, at test i matematik på 2. samt 8. klassetrin fra udbyderen Hogrefe gøres obligatoriske, når disse test er tilgængelige i digital form. En gang årligt for hver elev på det pågældende klassetrin. Der kan træffes beslutning om anvendelse af test i matematik fra Hogrefe på institutionelt/individuelt niveau. Dette kræver skolens egenbetaling. Nogle lærere i undersøgelsen angiver, at de anvender Hogrefes nuværende analoge MAT-test på eget initiativ. Sprogvurderinger Skolechefen Den obligatoriske sprogvurdering Årligt i den aktuelle Skolerne har råderum i forhold til
i børnehaveklassen (jf. FSK 11 stk. 3) gennemføres som gruppetest. børnehaveklasse. konkret vurdering af, hvilke børn der skal testes og hvornår testen gennemføres. A.P. Møller-finansieret udviklingsprojekt: Tidlig literacy og tidlig numeracy (2016-2017) Forvaltningsafgørelse med orientering af politisk udvalg. Projektet vedrører bh.klasser og 1. klasser. Lærere og pædagoger anvender specialudviklede test/vurderingsværktøjer om elevernes standpunkt og progression i literacy og numeracy. Testene udvikles af og gennemføres i samarbejde med Det Nationale Videncenter for Læsning. Projektet er flerårigt Skolerne har selv deltaget i udarbejdelsen af ansøgningen og har haft mulighed for at vælge ikke at være med i projektet. Alle skoler i kommunen har valgt at deltage i projektet. A.P. Møller-finansieret udviklingsprojekt: Læring, der ses Forvaltningsafgørelse med orientering og drøftelse i politisk udvalg. Projektet vedrører klasser på mellemtrinnet. Med det overordnede formål at øge elevernes læring skal projektet ændre pædagogisk og didaktisk praksis, så målstyring, feedback, progressionsvurdering, differentiering i læringsrum, differentiering i læringsformer samt evaluering ses i sammenhæng. Der udvikles og defineres en række kendetegn for denne praksis. Projektet er flerårigt. Skolerne har selv deltaget i udarbejdelsen af ansøgning og har haft mulighed for ikke at vælge ikke at være med i projektet. Alle skoler i kommunen har valgt at deltage i projektet. Punktevalueringer Forvaltningsbeslutning på baggrund af politisk efterspørgsel af evaluering inden udmøntning af årlig pulje til finansiering af forsøgs- og udviklingstiltag. Løbende evalueringer af skiftende indsatser, herunder også kommunalpolitisk initierede krav om konkrete/enkeltstående evalueringer. Løbende Både på kommunalt, institutionelt og individuelt niveau kan der arbejdes med punktevalueringer.
Institutionelt niveau (den enkelte skole) 3 Nationale test (frivillige) Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. Der kan træffes beslutning om frivillig anvendelse af de nationale test som supplement til de obligatoriske nationale test. Den enkelte frivillige test kan afvikles på det klassetrin, hvori den obligatoriske afvikling finder sted samt på klassetrinnet før og efter. Foruden frivillige test i de fag, hvori også obligatoriske test afvikles, kan der afvikles frivillige test i faget dansk som andetsprog. Årligt. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling fastlægger perioden inden for hvilken de frivillige nationale test kan afvikles (efterår). Den enkelte skole skal booke tid til afvikling af testene. På en række skoler i Frederiksberg Kommune er der truffet beslutning om at anvende frivillige nationale test. Skole-hjem-samtaler FSK 13 Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.) På de fleste skoler afholdes der skole-hjem-samtaler mellem lærere/pædagoger og elever/forældre. Årligt/halvårligt/efter behov Den enkelte skole træffer selv beslutning om anvendelse af skolehjem-samtaler, herunder form, indhold og hyppighed. Samtalen er med andre ord ikke lovkrav, men i mange tilfælde udtryk for udmøntning af kravet om løbende opfølgning til forældre og elever. Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen samt evt. principper fastlagt af den lokale skolebestyrelse. Klassekonferencer Lokal beslutning af skolens ledelse Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen samt evt. principper fastlagt af den lokale skolebestyrelse. På nogle skoler arbejdes med klassekonferencer i forbindelse med hhv. nationale test (obligatoriske/frivillige) og kommunale test (Hogrefe). Konferencerne har karakter af møder i fagteamet eller Afholdes i forbindelse med gennemførelse af nationale og kommunale test. - 3 Tabellen indeholder eksempler på evaluering- og dokumentationsrelaterede beslutninger på institutionelt niveau, som i undersøgelsen er fremhævet på tværs af skoler.
årgangsteamet med udgangspunkt i resultater af foreliggende test. Formålet er at målrette dels den almene undervisning, dels indsatser til elever med særlige behov. Mentorordninger Lokal beslutning af skolens ledelse Evt. principper fastlagt af den lokale skolebestyrelse. På nogle skoler arbejdes med mentorordninger mellem faglærere og elever. Pågældende faglærer har i den forbindelse særligt ansvar for elevens faglige progression, herunder evaluering af elevens faglige udvikling. Formålet med ordningen er at styrke indsatsen for undervisningsdifferentiering og derigennem den enkelte elevs faglige udvikling. Ugentlige samtaler med eleverne enkeltvis og/eller i grupper (eksempler). -
Tabel 2. Beskrivelse af udvalgte (fra tabel 1) regler og krav om evaluering og dokumentation Obligatoriske Nationale test Frivillige nationale test Beslutningsgrundlag 13, stk. 3. BEK nr. 1000 af 26/10/2009: Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. Beskrivelse Eleverne i folkeskolen skal igennem deres skoletid gennemføre 10 obligatoriske nationale test inden for forskellige fag. De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder og giver dermed lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau på det pågældende tidspunkt for testen. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test. De nuværende krav til afholdelse af nationale test er: Dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin Engelsk på 7. klassetrin Matematik på 3. og 6. klassetrin Geografi på 8. klassetrin Biologi på 8. klassetrin Fysik/kemi på 8. klassetrin Fra og med skoleåret 2017-2018 tilføjes to nye obligatoriske test: en i matematik på 8. klassetrin samt en i engelsk på 4. klassetrin. Samtidig gøres de nuværende obligatoriske test i geografi og biologi på 8. klassetrin frivillige. Kommunalt råderum Institutionelt råderum Individuelt råderum Der kan på kommunalt plan træffes beslutning om gennemførsel af frivillige test på det klassetrin, hvor den obligatoriske test gennemføres samt på klassetrinnet før og efter. Foruden frivillige test i de ovenfor nævnte fag, hvori også obligatoriske test afvikles, kan der afvikles frivillige test i faget dansk som andetsprog. Disse frivillige test retter sig mod hhv. 5. og 7. klassetrin. Der er ikke truffet beslutning om anvendelse af frivillige nationale test på kommunalt niveau i Frederiksberg. I stedet er der truffet beslutning om, at alle skoler skal gennemføre læse-/staveprøver i faget dansk/læsning fra udbyderen Hogrefe, ligesom man på sigt vil indføre krav om test fra samme udbyder i faget matematik. På nogle skoler stilles krav om, at lærere desuden anvender frivillige nationale test, ligesom nogle lærere selv supplerer de obligatoriske nationale test samt de kommunale test i dansk med disse.
I det nedenstående behandles kravene om løbende evaluering, undervisningsdifferentiering, elevplaner og Fælles Mål sammen, da udmøntningen af disse krav i praksis er tæt forbundne, bl.a. i kraft af elevplanen som central ramme for evaluering og dokumentation. Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen Undervisningsdifferentiering Elevplanen Fælles Mål Beslutningsgrundlag FSK 13 FSK 18 FSK 13 b FSK 10 Beskrivelse Arbejdet med løbende evaluering af elevens faglige udvikling skal danne grundlag for lærerens tilrettelæggelse af undervisning, som imødekommer kravene om undervisningsdifferentiering: at den enkelte elev modtager undervisning svarende til elevens forudsætninger og faglige niveau, med det formål at understøtte elevens faglige udvikling. Den løbende evaluering skal bl.a. dokumenteres i elevplanen. Igennem løbende evaluering af elevens faglige udvikling skal læreren være i stand til at evaluere elevens opfyldelse af de på baggrund af Fælles Mål fastsatte individuelle læringsmål. Målopfyldelsen skal ligeledes dokumenteres i elevplanen. Elevplanen skal indeholde tre dele: Mål, status og opfølgning. 1. Måldelen skal indeholde de individuelle mål for den enkelte elevs læring. Udgangspunktet er Fælles Mål. 2. Statusdelen skal vise elevens fremskridt i forhold til målene. 3. Opfølgningsdelen skal beskrive, hvordan og hvornår der skal følges op på målene. Både eleven og læreren skal følge op på målene, og forældrene kan også være med i opfølgningen. For hver elev på 8.- og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde en uddannelsesparathedsvurdering af eleven, herunder: 1. Hvilken ungdomsuddannelse, eleven vil søge efter 9. eller 10. klasse. 2. En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse og for at gennemføre uddannelsen (uddannelsesparathedsvurdering). 3. For de elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse eller senere, skal elevplanen indeholde oplysninger om den indsats, det er besluttet at gennemføre med eleven. Kommunalt råderum Kommunalbestyrelsen kan fastlægge mål og rammer for skolens anvendelse af elevplaner. Institutionelt råderum Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for skolens anvendelse af elevplaner. Principperne kan f.eks. omhandle, hvornår og hvor ofte elevplanerne opdateres, hvem der koordinerer udarbejdelsen af dem eller hvordan forældrene er med i samarbejdet. Individuelt råderum Den enkelte lærer kan selv tilføje læringsforløb i MinUddannelse og kan beslutte at udarbejde elevplanen oftere end det er gjort obligatorisk fra nationalt, kommunalt og institutionelt niveau.
Brugerportalsinitiativet digital læringsplatform (nationalt niveau) MinUddannelse (kommunalt niveau) Beslutningsgrundlag Nationalt: KL og Regeringen: Aftale om brugerportalsinitiativ til digital understøttelse af kommunikation, læring og trivsel i folkeskolen (Økonomiaftale 2015) Kommunalt: Frederiksberg Kommunes kommunalbestyrelse, Undervisningsudvalget, 2. juni 2014 Beskrivelse Som en del af Brugerportalsinitiativet skal hver kommune vælge og implementere en digital læringsplatform, som bl.a. skal give lærere adgang til digitale læremidler samt mulighed for at opbygge undervisningsforløb, arbejde med Fælles Mål og elevplaner. Den digitale læringsplatform skal være implementeret i alle kommuner med udgangen af 2017. Den enkelte kommune skal selv træffe beslutning om den konkrete systemunderstøttelse. I Frederiksberg Kommune er der truffet beslutning om anvendelse af MinUddannelse, som udbydes af UV-data. Systemet er valgt med udgangspunkt i formålet om understøttelse af arbejdet med elevplanen. Krav til alle skoler/lærere om arbejdet med evaluering og dokumentation i MinUddannelse: Alle årsplaner og læringsforløb laves i MinUddannelse, herunder angivelse af læringsmål. Lærere og elever vurderer elevernes målopfyldelse i alle fag i MinUddannelse (som hovedregel i forbindelse med hvert sammenhængende læringsforløb.) Lærere anvender aktivt MinUddannelse i deres forberedelse og efterbehandling af undervisningen, ligesom det inddrages i skole-hjem-samarbejdet. Alle lærere skal arbejde med læringsmål, feedback, evaluering og (elevens) selvevaluering i MinUddannelse. Institutionelt råderum Individuelt råderum Skoleledelsen fastlægger, i respekt for de udmeldte rammer samt evt. principper fastlagt af skolebestyrelsen, den konkrete udmøntning.