FUNKTIONSBESKRIVELSE TRAFIKAL DRIFT



Relaterede dokumenter
UDBUD AF TRAFIKAL DRIFT

Vejforum Trafikafvikling ved entrepriser

Fremkommelighed og sikkerhed ved vejarbejder. NVF-seminar november 2011

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

VEJARBEJDEROVERBLIK - OVERBLIK OVER PLANLAGTE- OG IGANGVÆRENDE VEJARBEJDER 11. OKTOBER 2012 V/ANDERS RAHBEK

KONCEPT FOR FASTE OMKØRSELSRUTER

ARBEJDSBESKRIVELSE OG VILKÅR

Vejdirektoratet Vejcenter Midt- og Vestjylland

Virksomhedsordning for modulvogntog. Procedure, retningslinjer og muligheder

Danske Anlægsentreprenører, HOFOR, DONG Energy TDC Københavns kommune

Vejledning til ansøgning om forsøg med selvkørende motorkøretøjer

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Entreprenørintroduktion til Digital indmelding (sms) Version juni 2013

RAMMEAFTALEBILAG A - KRAVSPECIFIKATION

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE

Trafik & Byg Afdelingsleder Vej & Trafik

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Planlægning og projektering. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde

DET STRATEGISKE VEJNET OVERBLIKSKORTET 10. OKTOBER 2013 VEJMAN.DK ÅRSMØDE

Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal

INSTRUKS FOR VEJ- ARBEJDSANSVARLIG

Kvalitetsledelseskrav til rådgiverydelser

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

PLANLÆGNING OG PROJEKTERING. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Planlægning og projektering. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI

NORDISK CHEFFORUM NORGE Generel orientering fra Danmark Driftsdirektør Niels Chr. Skov Nielsen

BILAG 1 KRAV TIL KURSUSDELTAGELSE

Introduktion til Vejdirektoratets Trafikcenter. Information forud for dialogmøder

Notat. Oplæg - Trafikhåndtering ifm. ledningsomlægninger

rammeaftale Teknisk rådgivning og bistand ved tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud vedrørende vintertjeneste maj 2011

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse Udbud af rammeaftale om planlægning af mindre anlæg. Marts 2017

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Resumé af sagsgangsanalyse

Entreprise GTUN-OME Etablering af nye Omegafuger i Guldborgsundtunnelen

I dette bilag beskrives den ansøgningsprocedure og politiske proces, som frigadeprojekterne skal igennem for at blive realiseret.

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

VEJLEDNING TIL VIRKSOMHEDSORDNINGEN TIL

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Samarbejdsorganisation. Bilag 9

AFTALE OM RÅDGIVNING OG BISTAND

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital

Overordnet It-sikkerhedspolitik

Overordnet Informationssikkerhedspolitik

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

strategiske vejnet Nyhedsbrev nr. 1, 27. februar 2015 Nyhedsbrev Velkommen til nyhedsbrevet om Det strategiske vejnet.

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden 1.1 FORSLAGETS SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER 1.2 BAGGRUND OG FORMÅL 1.3 FORSLAGETS INDHOLD

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Ejerstrategi. TrekantBrand

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Administrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer.

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

THISTED KOMMUNE. Opgravningsregulativ. for. ledningsarbejder m.v. i offentlige og private veje. Thisted Kommune

Naturpark Lillebælt fra Organisering, ressourcer og økonomi

Bilag 2 UDKAST TIL RAMMEAFTALE OM VEJPROJEKTERING MV. VEDRØRENDE MINDRE ANLÆGSOPGAVER. Vil fremgå af rekvisitionen for de konkrete opgaver.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

1. Departementets kompetencestrategi

Funktionsbeskrivelse Ledelsessekretariatet

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Forretningsorden for samarbejde

Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune

Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer

Analyse af muligheder for øget kapacitet på Motorring 3, herunder kørsel i nødspor

14210.R01. oktober 2013

NY STRUKTUR FOR VINTERTJENESTE KIM BARUP JANSEN

Politik for Nærdemokrati

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Ejerstrategi for Brand & Redning MidtVest

Analyse af muligheder for øget kapacitet på Motorring 3, herunder kørsel i nødspor

Sikkerhedsledelsen SIKKERHEDSSPOLITIK FOR DSB. April Version 1.0

Strategi for Myndighedsafdelingen

Tilbuds- og afregningsgrundlag. rådgivning R01. Storstrømsbroen, hovedrådgivning. Sjælland (Masnedø) og Falster. august 2013.

UDBUD FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-ÅRHUS LUFTHAVN PROJEKTERING

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Ny struktur for Vejdirektoratets vintertjeneste. Ulla Vilsbøll Milling

Titel Nr. Udgave dato Svendborg Kommunes overordnede kvalitetspolitik og mål for natur- og miljøområdet.

Til Økonomi- og Indenrigsministeriet 18. september 2017

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Beredskabsstyrelsens assistancer, 25 planlægning og strategisk krisestyring. Ved Allan Kirk Jensen, Beredskabsstyrelsen Sydjylland

Transkript:

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 18. juni 2012 Notat Anders Rahbek AHR@vd.dk 7244 7228 BILAG 1 FUNKTIONSBESKRIVELSE TRAFIKAL DRIFT Dokumentinformation Version nr. 4.0 Dokumentejer: Anders Rahbek Seneste revision, dato 18. juni 2012 Revideret af: Anders Rahbek Godkendt af Indgår i Manual for Vejarbejder faneblad nr.: Digital placering drev / SharePoint sti: Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk CVR 60729018

2 af 14 Indholdsfortegnelse BILAG 1... 1 1 BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2 OVERORDNET ANSVARSOMRÅDE OG MÅLSÆTNINGER... 4 3 OPGAVER I TRAFIKAL DRIFT... 5 3.1 Rådighedstilladelser behandling og udstedelse... 5 3.2 Trafikal Drift-tilsyn... 5 3.3 Trafikal konsekvensvurdering... 6 3.4 Koordinering og prioritering af vejarbejder... 7 3.5 Assistance til T.I.C.... 7 3.6 Overblik over vejarbejder... 8 3.7 Data i VaV Visning af Vejarbejder... 8 3.8 Samarbejde med andre myndigheder... 8 3.9 Afmærkningsplaner... 8 3.10 Kommunikation omkring vejarbejder... 9 3.11 Årshjul planlægningsmøder... 9 3.12 Gravetilladelser behandling og udstedelse... 9 3.13 Reetablering... 9 3.14 Særtransporter og modulvogntog... 9 3.15 Erstatningssager... 9 3.16 Skadevoldersager... 9 3.17 Borgerhenvendelser... 10 3.18 Lokal beredskabskontakt... 10 3.19 Spærretider... 10 3.20 Dokumentation... 10 4 ORGANISERING I TRAFIKAL DRIFT... 11 4.1 Trafikal Drifts organisering... 11 4.2 Driftskoordinering DRI-KOO-opgaver... 12 4.3 Lokale fagkoordinatorer... 13 4.4 Trafikal Drift-medarbejdere... 14 4.5 Kontaktflader internt i Vejdirektoratet... 14

3 af 14 1 BAGGRUND OG FORMÅL Vejdirektoratet arbejder løbende på at optimere håndteringen af vejarbejder på tværs af geografiske, faglige og organisatoriske skel. Vejdirektoratet har i den forbindelse og som et led i organisationsændringerne primo 2012 styrket Trafikal Drift-funktionerne i hele Vejdirektoratet. Denne funktionsbeskrivelse præciserer på den baggrund Trafikal Drifts fremadrettede rolle og opgavevaretagelse. Funktionsbeskrivelsen tager afsæt i Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætning om "ét VD", "bedre bestiller" og "Trafik Manager" og skal indgå som en del af den generelle dokumentation af Vejdirektoratets arbejde på området. Udarbejdelsen af funktionsbeskrivelsen indgår endvidere som en del af Driftsområdets handlingsplanmål for 2012. Funktionsbeskrivelsen tager fuld effekt i Trafikal Drift fra den 1. januar 2013. Store dele af implementering af nye tiltag vil dog få betydning for driften allerede i 2012. Funktionsbeskrivelsen er godkendt af Driftsområdets ledelsesgruppe i maj 2012. Funktionsbeskrivelsen bliver i fremtiden revideret på baggrund af en årlig evaluering af håndteringen af vejarbejder samt i øvrigt efter behov.

4 af 14 2 OVERORDNET ANSVARSOMRÅDE OG MÅLSÆTNINGER Vejdirektoratet er vejmyndighed på de danske statsveje. Det er som hovedregel Trafikal Drift, der udøver denne myndighedsrolle 1 på vegne af Vejdirektoratet. Trafikal Drift har i den forbindelse bl.a. det primære ansvar for håndteringen af forhold, der knytter sig til fremkommelighed på statsvejene. Enkelte opgaver i Trafikal Drift-regi er ikke direkte relateret til fremkommelighed. Disse opgaver centrerer sig om sagsoplysning og sparring med andre enheder i Vejdirektoratet. Ved udøvelse af funktionen skal Trafikal Drift: Bidrage til at sikre den bedst mulige fremkommelighed Bidrage til at fremme trafiksikkerheden Bidrage til at sætte trafikanten i centrum i forbindelse med Vejdirektoratets arbejde på vejen Bidrage til at skabe øget brugertilfredshed og et bedre omdømme for Vejdirektoratet Bidrage til at fremme samarbejdet med eksterne aktører, herunder politi, kommuner, borgere samt offentligheden i øvrigt Bidrage til at styrke rollen som bedre bestiller samt stille relevante krav til entreprenører i forbindelse med udførelse af opgaverne på vejen Bidrage til at skabe en mere effektiv og ensartet administration, bl.a. i forbindelse med behandling af rådighedstilladelser og lignende. Der udarbejdes årligt specifikke målsætninger for Trafikal Drift, og disse indarbejdes i de almindelige handlingsplanmål for Driftsområdet. 1 Myndighed over dele af vejnettet kan overdrages til Anlæg ved større anlægsprojekter.

5 af 14 3 OPGAVER I TRAFIKAL DRIFT I det følgende gennemgås på overordnet niveau de opgaver, som løses i Trafikal Drift. Opgaverne løses i det daglige primært i Trafikal Drift-funktionerne i de lokale driftsafdelinger. 3.1 RÅDIGHEDSTILLADELSER BEHANDLING OG UDSTEDELSE Alle arbejder på statsvejene, der, jf. vejregler m.v., kræver en rådighedstilladelse, kan alene iværksættes på baggrund af en rådighedstilladelse udstedt af Trafikal Drift. Trafikal Drifts opgave er at behandle ansøgninger om råden over vej samt udstede rådighedstilladelser for vejarbejder på statsvejnettet. Som led i håndteringen af rådighedstilladelser varetager Trafikal Drift det løbende samarbejde med de vejarbejdsansvarlige og politiet i forbindelse med udstedelsen af rådighedstilladelser. Opgaver i relation til rådighedstilladelser inkluderer bl.a.: Samarbejde med andre enheder i Vejdirektoratet Indhentning af godkendelser fra politiet Håndtering af konfliktende vejarbejder Optimering af vejarbejder på samme strækninger Planlægning af kommunikationsindsats i samarbejde med vejarbejdsansvarlige og kommunikationsafdelingen Kontrol af, om de fastsatte spærretider overholdes i ansøgningen Kontrol af status på trafikken.dk. I øvrigt henvises til aktuelle servicemål og relevante instrukser på området, herunder særligt 'Instruks for Råden over Vej'. Det er Trafikal Drifts ansvar og kompetence at vurdere, om fremkommeligheden tilgodeses i tilstrækkelig grad i forbindelse med godkendelse af en rådighedsansøgning bl.a. på baggrund af beregningen af trafikale konsekvenser omtalt nedenfor. 3.2 TRAFIKAL DRIFT-TILSYN Tilsynsopgaven knytter sig direkte til myndighedsrollen. Tilsyn med vejarbejder har til formål at sikre, at arbejdet sker i overensstemmelse med vilkårene i den udstedte rådighedstilladelse. Myndighedstilsynet foretages som stikprøvekontrol. Ansvaret for vejarbejdet påhviler den vejarbejdssansvarlige eller anlægstilsynet på de aktuelle vejarbejder. Trafikal Drift kontakter i praksis den vejarbejdsansvarlige eller anlægstilsynet i tilfælde af, at afmærkningen ikke er korrekt opstillet, eller hvis vilkårene i rådighedstilladelsen i øvrigt ikke er overholdt. Opgaven med opfølgning omfatter alle rådighedstilladelser udstedt af Vejdirektoratet.

6 af 14 Opgaver i relation til Trafikal Drift-tilsyn inkluderer bl.a.: Generel opfølgning i forhold til fremkommelighedsforstyrrende elementer i forbindelse med igangværende arbejder Kontrol af, om rådighedstilladelsen og skilteplanen bliver fulgt Kontrol af, om spærretider overholdes Kontrol af, om entreprenørens medarbejdere har relevant uddannelsesniveau, jf. Vejdirektoratets kurser "Vejen som arbejdsplads" Tilsyn af større afmærkninger i trafikbelastede situationer Tilsyn af større afmærkninger uden for normal arbejdstid og i mørketiden Tilsyn i forbindelse med reetablering efter endt vejarbejde. Det overordnede ansvar for, at arbejder er i overensstemmelse med vilkårene i den udstedte tilladelse, påhviler dog uændret projektledelsen/anlægstilsynet i de aktuelle arbejder. Trafikal Drifttilsynet foretager stikprøvekontrol og kontakter projektledelsen/anlægstilsynet, i tilfælde af at afmærkningen ikke er korrekt opstillet, eller hvis vilkårene i rådighedstilladelsen i øvrigt ikke er overholdt. Trafikal Drift-tilsynet har bemyndigelse til egenhændigt om nødvendigt at standse arbejdet og bortvise entreprenøren. 3.3 TRAFIKAL KONSEKVENSVURDERING Med henblik på at minimere de trafikale gener bør der for en række vejarbejder udarbejdes en vurdering af de trafikale konsekvenser af arbejdet. I tilfælde, hvor der på baggrund af en sådan vurdering kan forudsiges særlige udfordringer, kan Trafikal Drift stille særlige krav til bl.a. arbejdets afmærkning, udførelse og informationsindsats. Kravene til konsekvensvurderingen fastsættes af Trafikal Drift, men det er den enkelte vejarbejdsansvarlige, der har ansvaret for, at vurderingen foretages og dokumenteres. Vurderingen vedlægges rådighedsansøgningen og indgår i sagsbehandlingen. For alle arbejder, som planlægges udført på den del af vejnettet, som er defineret som 'natarbejdsvejnet' 2, udarbejdes en mere detaljeret vurdering af de trafikale konsekvenser. Vurderingen skal indeholde beregninger i relation til trafikafviklingen, herunder beregninger af potentielle forsinkelser, ventetider, kødannelser og lignende. Trafikal Drift kan på baggrund af konsekvensvurderingen stille særlige krav til arbejdet, herunder: Krav om, at der udarbejdes en kommunikationsplan for arbejdet (eksempelvis baseret på VEDKOM's kommunikationskit) Krav om udarbejdelse af ekstraordinære pressemeddelelser til udsendelse i forbindelse med arbejdets udførelse Krav om, at projektet/entreprenøren opstiller og finansierer webkamera til brug for T.I.C.'s trafikovervågning, -styring og kommunikationsindsats Krav om gps-meldinger fra entreprenørens biler, tavlevogne og TMA'er til Vejdirektoratet 2 'Natarbejdsvejnettet' kan som udgangspunkt defineres som den del af statsvejnettet, hvor døgntrafikken i begge retninger tilsammen overstiger hhv. 30.000 køretøjer for motorveje og 12.000 køretøjer for hovedlandeveje.

7 af 14 Krav om at sikre, at der ikke gennemføres arbejder, samtidig med at der på nabovejnettet gennemføres aktiviteter, som forhindrer bilisterne i at søge alternative ruter Krav om særlig tilsynsindsats i forbindelse med arbejdets udførelse Krav om eventuel afholdelse af planlægningsmøde med Trafikal Drift, eventuelt politiet, berørte kommuner, beredskabet m.fl. Ved konkrete vejarbejder, der forventes at påvirke fremkommeligheden på det strategiske vejnet, skal Trafikal Drift-medarbejdere inddrage trafikansvarlige fra de berørte kommuner. Trafikal Drift deltager endvidere i den trafikale konsekvensvurdering i forbindelse med den årlige planlægning af kommunikationsindsatsen i samarbejde med kommunikationsafdelingen. Trafikal Drift-repræsentanter kan desuden bidrage til det løbende arbejde med udvikling og test af de metoder, der ligger til grund for trafikal konsekvensvurdering. 3.4 KOORDINERING OG PRIORITERING AF VEJARBEJDER Trafikal Drift spiller en nøglerolle i den løbende koordinering omkring vejarbejder med henblik på generel optimering af f.eks. afspærringer m.v. Dette er særligt relevant ved kontrol af overlappende afspærringer og lignende. Desuden prioriterer og koordinerer Trafikal Drift i tilfælde af konfliktende arbejder. Koordinationen og prioriteringen skal tilgodese fremkommelighed ved at sikre flow, kapacitet og adgang til alternative ruter i forbindelse med arbejdernes udførelse. Samtidig skal koordinationen sikre, at der ikke opstår konflikter i forbindelse med arbejder, som er sammenfaldende i tid og sted. Såfremt fremkommeligheden ikke tilgodeses i tilstrækkelig grad, er det den vejarbejdsansvarliges ansvar at komme med alternative forslag, jf. anvisningerne fra Trafikal Drift. Det er samtidig den vejarbejdsansvarliges ansvar at vurdere de økonomiske konsekvenser, som kravene til fremkommelighed medfører. Eventuelle uenigheder, som ikke kan håndteres direkte mellem projektet og Trafikal Drift, eskaleres gennem den almindelige ledelsesvej. Der henvises i øvrigt til det selvstændige dokument 'Koordinering og prioritering af vejarbejder' (under udarbejdelse). 3.5 ASSISTANCE TIL T.I.C. Trafikal Drift fungerer som 'fremkommelighedsadvokater' på statsvejnettet. Trafikal Drift kan således i særlige tilfælde udgøre T.I.C.s øjne på vejen i forbindelse med vurderingen af trafikale udfordringer eller i forbindelse med opfølgning på beredskabsentreprenørernes indsats. Trafikal Drift assisterer på den måde T.I.C. i forhold til entrepriseledelsen af beredskabsentreprenørerne. Det kan eksempelvis være i forbindelse med færdselsuheld eller øvrige fremkommelighedsforstyrrende hændelser. Opgave udføres alene på opfordring fra T.I.C. og kan løses af både det løbende vejtilsyn (såfremt dette ikke er sammenfaldende med beredskabsentreprisen) og af Trafikal Drift-medarbejdere. Det bemærkes dog, at Trafikal Drift ikke vil have et stående beredskab uden for almindelig arbejdstid.

8 af 14 3.6 OVERBLIK OVER VEJARBEJDER Trafikal Drift skal altid have det fulde overblik over vejarbejder. Dette opnås gennem brug af systemet Visning af Vejarbejder (VaV) samt ved generelt at holde sig orienteret. TIC skal have et overblik over vejarbejder i hele landet. Fagkoordinatoren for Trafikal Drift i DRI- KOO skal have et overblik over systemstatus og har ansvaret for udvikling og vedlighold af VaV. Fagkoordinatorerne i de lokale driftsafdelinger har ansvaret for overblik over arbejder inden for egen geografi. I praksis skal dette overblik være detaljeret nok til løbende at kunne detektere vejarbejder, der kolliderer eller i øvrigt skaber fremkommelighedsproblemer. Overblik over vejarbejder indgår altid som dagsordenpunkt på møder i Fagnetværk for Trafikal Drift-møder. 3.7 DATA I VAV VISNING AF VEJARBEJDER Trafikal Drift er ansvarlig for opfølgning vedrørende korrekt og rettidig data for vejarbejder i systemet VaV. Denne opgave varetages i samarbejde med de vejarbejdsansvarlige, der i praksis er garanter for korrekt data vedrørende det enkelte vejarbejde. Trafikal Drift indarbejder en periodisk kontrol af data i systemet i det daglige arbejde og tildeler ansvaret for dette til medarbejdere i en rotationsordning. Der sker en løbende erfaringsopsamling og registrering af fejl til brug for det løbende udviklingsarbejde omkring systemet, herunder evaluering af arbejdsgangene omkring data. Der henvises til den selvstændige beskrivelse af 'Håndtering af data i VaV'. 3.8 SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER Trafikal Drift samarbejder med andre myndigheder i en række sammenhænge, hvoraf de væsentligste er: 1) Samarbejde med politi og involverede kommuner i forbindelse med større afspærringer i og omkring trafikale knudepunkter på det strategiske vejnet 2) Indhenter politisamtykke i forbindelse med udstedelse af tilladelse til råden over vej (ROV) 3) Myndigheder som ambulanceberedskab og brand og redning skal i relevant omfang holdes orienteret om udstedelsen af gravetilladelser og rådighedsansøgninger 4) Sektorsamarbejder Trafikal Drift deltager i sektorsamarbejder, herunder både den generelle planlægning og den løbende koordinering med kommuner, politi, beredskab osv. 3.9 AFMÆRKNINGSPLANER I samarbejde med entreprenører og vejarbejdsansvarlige deltager Trafikal Drift i den generelle planlægning omkring afmærkninger ved større vejarbejder og anlægsarbejder. I praksis inkluderer dette afholdelse af planlægningsmøder med entreprenører, vejarbejdsansvarlige og eventuelt rådgivere i forbindelse med det forberedende arbejde inden udarbejdelse af en rådighedsansøgning.

9 af 14 3.10 KOMMUNIKATION OMKRING VEJARBEJDER Trafikal Drift indgår i både den årlige planlægning af kommunikationsindsatsen og i mindre grad i det løbende arbejde med kommunikation om vejarbejder samt opfølgning på kommunikation om vejarbejder, der har indflydelse på fremkommeligheden. Dette sker i praksis gennem en kontrol af, om oplysninger i trafikmelding stemmer overens med de faktiske forhold. Trafikal Drift indgår desuden i ad hoc-dialog med vejarbejdsansvarlige om kommunikationsindsatsen på enkelte relevante vejarbejder. 3.11 ÅRSHJUL PLANLÆGNINGSMØDER Trafikal Drift deltager i den årlige planlægning af vejarbejder i samarbejde med budget/projektejere. Det tilstræbes, at dette arbejde ligger klar i starten af året. På baggrund af årsplan for vejarbejder indgår Trafikal Drift i det årlige planlægningsseminar for planlægning af kommunikationsindsats ved vejarbejder med forventede betydelige trafikale konsekvenser. Desuden deltager Trafikal Drift i forbindelse med evaluering af vejarbejdersæson, herunder evaluering af den interne koordinering, leverandørhåndtering, trafikal konsekvensvurdering m.v. Der gennemføres halvårlige planlægningsmøder med de lokale politimyndigheder. Første møde afholdes, inden vejarbejdssæsonen starter. 3.12 GRAVETILLADELSER BEHANDLING OG UDSTEDELSE Trafikal Drift behandler gravetilladelser på linje med rådighedstilladelser. 3.13 REETABLERING Trafikal Drift bistår den vejarbejdsansvarlige med planlægning af og definition af krav til reetablering i forbindelse med vejarbejder. Desuden varetager Trafikal Drift eventuelt tilsyn i forbindelse med reetablering og sikrer opfølgning på garantieftersyn på gravetilladelser. Trafikal Drift fører tilsyn med, at de aktiviteter, der er aftalt i afmærkningsplanen, efterleves af entreprenører. 3.14 SÆRTRANSPORTER OG MODULVOGNTOG Trafikal Drift varetager opgaven med formidling af fremkommelighedsaspekter i forbindelse med vejarbejder til enheder i Vejdirektoratet med ansvar for særtransporter og modulvogntog. Trafikal Drift skal løbende vurdere, om vejarbejder vil få indflydelse på planlagte eller fremtidige særtransporter. Ligeledes skal der løbende tages højde for, hvorvidt modulvogntogsnettet påvirkes i afgørende grad af aktuelle og fremtidige vejarbejder. 3.15 ERSTATNINGSSAGER Trafikal Drift varetager i vid udstrækning den relevante sagsbelysning og dokumentation for Juridisk Afdeling i sager om erstatning for skader pådraget af Vejdirektoratet. Initiativet i forhold til disse sager ligger ikke i Trafikal Drift, men Trafikal Drift agerer på opfordring af Juridisk Afdeling. 3.16 SKADEVOLDERSAGER Trafikal Drift deltager i sagsbehandlingen af skadevoldersager, herunder miljøsager og herunder udarbejdelse af faktura til relevante parter i skadevoldersager. Under denne opgave hører også opretholdelse og servicering af netværk med interesseparter (beredskabsentreprenørerne, politi-

10 af 14 myndighed, forsikringsselskaber m.fl.). Dette understøtter opklaring af flest mulige skadevoldersager. 3.17 BORGERHENVENDELSER Trafikal Drift håndterer dagligt en række borgerhenvendelser enten direkte eller som led i behandlingen af andre afdelingers svar til borgere. Såfremt der er tale om henvendelser, som ikke vedrører Trafikal Drifts opgaveområde, henvises til rette kontaktperson i Vejdirektoratet. 3.18 LOKAL BEREDSKABSKONTAKT Trafikal Drift kan deltage som lokal beredskabsrepræsentant i forbindelse med det stående beredskab i samarbejde med politiet. Trafikal Drift-medarbejdere kan således indgå i de lokale beredskabsstabe (lokal KSN) i tilfælde, hvor politiet vælger at nedsætte et sådant i forbindelse med katastrofesituationer eller ekstremt vejrlig. Trafikal Drift kan således fungere som lokal kontaktperson for vintercentralen i Aalborg i forbindelse med politiets anmodning om deltagelse i en lokal beredskabsstab. Trafikal Drift deltager ligeledes efter nærmere aftale med den lokale afdelingsledelse i forbindelse med den løbende koordination og planlægning med politiet af beredskabet. 3.19 SPÆRRETIDER Trafikal Drift indgår i Vejdirektoratets arbejde omkring fastsættelse af regler for spærretider på statsvejene. Dette arbejde udføres i reglen med fire års mellemrum i regi af en faggruppe nedsat med samme formål. 3.20 DOKUMENTATION Trafikal Drift bidrager i vidt omfang til dokumentation af vejregler, retningslinjer, instrukser m.v. Disse opgaver udføres i regi af diverse faggrupper. Dette omfatter både faggrupper under Trafikal Drifts ansvarsområde og faggrupper og fagnetværk nedsat på tværs af Vejdirektoratet.

11 af 14 4 ORGANISERING I TRAFIKAL DRIFT I det følgende beskrives den organisatoriske forankring af Trafikal Drift. Desuden angives roller og ansvar for de forskellige funktioner inden for Trafikal Drift. 4.1 TRAFIKAL DRIFTS ORGANISERING Trafikal Drift er forankret i Driftsområdet i Vejdirektoratets Driftsdivision. Inden for Driftsområdet er Trafikal Drift organiseret inden for fire afdelinger i DRI-KOO samt i hver af de tre lokale driftsafdelinger i hhv. Aalborg, Middelfart og Næstved. Fagkoordinatorerne refererer i det daglige til afdelingslederne i de fire afdelinger, og har som primær opgave at koordinere opgaverne indenfor Trafikal Drift. Til de tre lokale driftsafdelinger i hhv. Aalborg, Middelfart og Næstved er tilknyttet et antal Trafikal Drift-medarbejdere. Trafikal Drift-medarbejderne har deres personalemæssige reference til den lokale afdelingsleder, men refererer i forhold til det daglige arbejde til den lokale Fagkoordinator for Trafikal Drift. De tre lokale Trafikal Drift-funktioner løser opgaverne listet ovenfor inden for eget geografisk område og er som udgangspunkt organiseret ens. Funktionerne kan dog i nogen udstrækning organisere det daglige arbejde ud fra egne ønsker og metoder. Der kan således være enkelte lokale forhold, der berettiger en afvigelse fra den i øvrigt ensrettede tilgang på tværs af landet. Som hovedregel skal alle opgaver, der inkluderer kontakt til og samarbejde med andre aktører, såsom entreprenører, være ensrettet i en grad, der letter samarbejdet med nationale aktører. Denne ensretning skal ligeledes lette samarbejdet internt i Vejdirektoratet. Ensretningen i forhold til opgaveløsning, opgaveprioritering og ressourcedimensionering skal understøtte en ensartet indsats i arbejdet med opfyldelsen af de fastsatte mål for Trafikal Drift og understøtte Vejdirektoratets strategiske grundlag vedrørende Ét VD. Det daglige arbejde med koordinering og erfaringsudveksling mellem de fire fagkoordinatorer sker i regi af Fagnetværk for Trafikal Drift som beskrevet nedenfor. Fagkoordinatorerne bidrager til den overordnede opfyldelse af de fastsatte mål for Trafikal Drift. Samtidig er fagkoordinatorerne garanter for den samlede indsats for ensretning på tværs af Trafikal Drift, hvad angår indmelding af ressourcer til faggrupper, dokumentation og projekt- og udviklingsarbejde. Enhver uenighed om praksis og principper for Trafikal Drifts arbejde, der ikke umiddelbart kan afgøres blandt de lokale fagkoordinatorer, forelægges til afgørelse I Fagnetværksgruppen for Trafikal Drift Enhver eskalering i forhold til samarbejdet med andre enheder, f.eks. de vejarbejdsansvarlige, forelægges de lokale afdelingsledere og følger herefter det administrative hierarki.

12 af 14 4.2 DRIFTSKOORDINERING DRI-KOO-OPGAVER Den koordinerende driftsafdeling, DRI-KOO, er sidestillet de tre Trafikal Drift-afdelinger, men har til opgave at sikre den faglige udvikling på området for Trafikal Drift. En række emner og forhold kræver koordinering på nationalt plan, og de tre lokale Trafikal Driftafdelinger er forpligtet til at stille viden og ressourcer til rådighed for denne koordinering og udvikling. DRI-KOO skal koordinere den faglige udvikling og sikrer en løbende erfaringsudveksling. Som udgangspunkt sker denne udveksling på kvartalsvise møder mellem de fire fagkoordinatorer, som afhængig af dagorden kan medbringe relevante medarbejdere til deltagelse i hele eller dele af mødet. DRI-KOO har systemejerskab for de primære systemer i Trafikal Drift nemlig Råden over Vej (ROV) samt Visning af Vejarbejder (VaV). DRI-KOO har i den sammenhæng ansvar for videreudvikling af systemerne samt opfølgning på performance m.v. DRI-KOO sikre dokumentationen af det faglige arbejde i Trafikal Drift, herunder revision af Manual for Vejarbejder. DRI-KOO iværksætter relevante udviklingsaktiviteter til optimering af arbejdet inden for Trafikal Drift. Dette omfatter endvidere sikring af, at de lokale Trafikal Drift-funktioner har de faglige, systemmæssige og processuelle forudsætninger for at løse opgaverne inden for Trafikal Drift. 4.2.1 Fagkoordinator DRI-KOO Fagkoordinator i DRI-KOO sikre den nationale faglige udvikling og koordinering og er formand for Fagnetværk for Trafikal Drift. Fagkoordinator DRI-KOO er ansvarlig for afholdelsen af et relevant antal møder i Fagnetværk for Trafikal Drift og sikre, at beslutninger truffet i Fagnetværk for Trafikal Drift bliver realiseret i praksis og i øvrigt meldt ud til relevante parter. Fagkoordinator DRI-KOO inddrages ikke i det daglige arbejde omkring sagsbehandling, medmindre der er tale om principielle sager, der kræver nærmere koordinering inden afgørelse. De emner, der umiddelbart vil kræve koordinering af fagkoordinator DRI-KOO, er: Faglige udfordringer af generel karakter Håndtering af større udfordringer i samarbejdet med leverandører Kravspecifikation ved større udbud matrix Udviklingsprojekter med nationalt perspektiv f.eks. trafikplanlægning, udvikling af itsystemer og samarbejde med politiet og andre myndigheder Faglig kompetenceudvikling udvikling af kurser og lignende Retningslinjer for datamasters håndtering af data, herunder kvalitetskrav, tidsfrister og omfang bl.a. i relation til de vejarbejdsansvarliges inddatering. Disse emner vil i høj grad danne baggrund for aktiviteter i Fagnetværk for Trafikal Drift

13 af 14 4.3 LOKALE FAGKOORDINATORER Hver af de tre lokale Trafikal Drift-funktioner er repræsenteret ved en fagkoordinator, som indgår i Fagnetværk for Trafikal Drift. Fagkoordinatorerne i de tre afdelinger er organisatorisk ligestillede og refererer i faglige spørgsmål til den koordinerende fagkoordinator DRI-KOO. Fagkoordinatorens primære opgave er at sikre varetagelse af opgaverne inden for den lokale Trafikal Drift-funktion. Dette indebærer den daglige koordinering af den lokale Trafikal Driftfunktion samt koordination med de øvrige Trafikal Drift-funktioner samt DRI-KOO. Fagkoordinatorens opgaver omfatter endvidere: Deltagelse i Fagnetværk for Trafikal Drift. Indgår i relevant omfang i det koordinerende arbejde omkring leverandørhåndtering. Indgår i relevant omfang i tværgående aktiviteter i Vejdirektoratet som f.eks. projektet "det strategiske vejnet". Deltager i særlige tilfælde i møder med entreprenører og rådgivere ved planlægning af større vejarbejder. Indgår i vurderingen og planlægningen af årsplan for kommunikation om vejarbejder. Superviserer det daglige arbejde omkring tilsyn. Ansvarlig for kontrol af lokal Trafikal Drift-data i vejman.dk/vav, herunder kontrol af kvalitet og rettidighed af data indmeldt af vejarbejdsansvarlige. Ansvarlig for lokal it-arkivering af sager m.v., herunder drevstruktur og indhold. Lokalt drev reserveres og organiseres hensigtsmæssigt i forhold til Trafikal Drifts opgaver. Opgaven koordineres med de øvrige driftsafdelinger. Deltager i arbejdet med trafikal konsekvensvurdering. Dette særligt i forbindelse med større anlægsprojekter. Indgår i særlige tilfælde ved konfliktløsning ved konfliktende vejarbejder. Indgår i det løbende samarbejde med politi, kommuner og andre lokale myndigheder. Kan dog udpege andre Trafikal Drift-medarbejdere til deltagelse i disse aktiviteter. Fagkoordinator har til opgave at sikre et højt niveau for det faglige samarbejde både internt i Trafikal Drift-afdelingen og på tværs af de tre Trafikal Drift-afdelinger. Et eksempel på dette er afholdelse af faglige fællesmøder i Trafikal Drift. Fagkoordinator skal sikre opretholdelsen af et stærkt og frugtbart samarbejde på tværs af Vejdirektoratets områder. Dette gælder i særdeleshed for samarbejdet med Anlæg, Plan og Trafik og Trafik og Beredskab. Fagkoordinator indgår i den løbende vurdering af kompetencekrav og uddannelses- og kursusbehov på tværs af Trafikal Drift og faciliterer den løbende faglige udvikling og sparring i driftsafdelingen. Skal sikre for den løbende dokumentation af Trafikal Drifts arbejde, f.eks. jura, standarder, vejregler, tegninger etc., funktions- eller arbejdsbeskrivelser, herunder planer for revision m.v. Arbejder desuden for, at forvaltningsprincippet Vi løser opgaverne ensartet, og er der behov for at fravige, så gør vi det alle følges.

14 af 14 4.4 TRAFIKAL DRIFT-MEDARBEJDERE I hver Trafikal Drift-afdeling indgår en række medarbejdere, der står for den praktiske udførelse af opgaverne listet i kapitel 2. Trafikal Drift-medarbejderne refererer i det daglige til den lokale fagkoordinator i relation til alle faglige emner. Opgaverne udføres såvel på kontoret som i marken. Alle Trafikal Drift-medarbejdere skal som udgangspunkt kunne løse alle opgaverne. 4.5 KONTAKTFLADER INTERNT I VEJDIREKTORATET Den løbende optimering af vejarbejder afhænger i høj grad af det interne samarbejde i Vejdirektoratet. I nedenstående listes de væsentligste samarbejdspartnere for Trafikal Drift og de primære opgaver, der løses i samarbejde: 1) Anlæg Trafikal Drift indgår aktivt i planlægningen omkring afmærkning ved større anlægsarbejder og har derfor en betydelig berøringsflade med Anlæg. 2) Vejarbejdsansvarlig Vejarbejdsansvarlig er en rollebetegnelse, der går igen på tværs af divisioner i Vejdirektoratet. Tidligere har denne rolle haft betegnelsen projektleder eller entreprisestyrer. Samarbejdet med den vejarbejdsansvarlig kan dække mange emner, men vil typisk omhandle de elementer, der berører fremkommeligheden og kommunikationen om samme. 3) Trafik og Beredskab T.I.C. Trafikal Drifts vejtilsyn bistår T.I.C. med at kontrollere beredskabsentreprenørernes indsats i forbindelse med færdselsuheld eller øvrige fremkommelighedsforstyrrende hændelser. T.I.C. kan undtagelsesvis inden for den almindelige kontortid rekvirere et vejtilsyn hos Trafikal Drift, f.eks. i forbindelse med en større hændelse. 4) Kommunikation Trafikal Drift indgår i den årlige planlægning af kommunikationsindsatsen for vejarbejder. Desuden kan Trafikal Drift i løbet af året advisere hhv. Kommunikation og den vejarbejdsansvarlige, hvis Trafikal Drift oplever, at kommunikationsindsatsen på et givet vejarbejde ikke er tilstrækkelig. 5) Plan Samarbejdet med Plan centrerer sig om myndighedsopgaver omkring skiltning. Desuden indgår Trafikal Drift i samarbejdet omkring videndeling inden for og udviklingen af trafikplanlægning.