Bachelorprojekt - Et kvalitativt studie om kvinder og stressinkontinens University College Nordjylland Fysioterapeutuddannelsen Helene Ingrid Kalstrup Kjellberg Tina Winther Tellefsen Anne Fogsgaard Christiansen Hold F12V 5. juni 2015 7. Semester modul 14 Vejleder: Lise Eckardt Hansen Antal tegn inkl. mellemrum: 83.738 Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010.
Resume Baggrund: I Danmark rammes årligt 400.000 af urininkontinens. Hver tredje kvinde vil tre måneder efter vaginal fødsel have stress urininkontinens (SUI) og 40,5 % vil have det et år efter fødsel. Undersøgelser viser, at kvinder er betydeligt plaget af deres urininkontinens (UI), før de henvender sig til egen læge. I gennemsnit har kvinderne UI i fem år og fire måneder, før de henvender sig. En norsk undersøgelse viser, at 7 ud af 10 kvinder kan udredes og behandles mod UI med få ressourcer i primærsektoren. Formål: Formålet med dette studie er at undersøge, hvorfor kvinderne ikke modtager behandling for deres SUI og hvordan de oplever informationen gennem deres svangreomsorg, herunder viden omkring bækkenbundstræning og behandling af SUI. Materiale og metode: Undersøgelsen er et kvalitativt interviewstudie, der inkluderer fem kvinder som alle har født et eller flere børn og lider af SUI. Empirien er indsamlet med semistrukturerede enkeltinterview, og undersøgelsen har en fænomenologisk tilgang. Empirien er analyseret med udgangspunkt i Malteruds systematiske tekstkondensering. Resultater og konklusion: Der er flere årsager til at kvinderne ikke modtager behandling. Flere af dem har kun lidt kendskab til, hvilke muligheder de har med behandling. Kvinderne oplever, at der er begrænset med information omkring bækkenbundstræning og SUI under deres svangre omsorg. Der ses en mangel på kvindernes sundhedskompetencer, herunder deres empowerment i forhold til at tage valget om at modtage behandling, hvilket kan skyldes manglende information eller forståelse af denne. Perspektivering: Ud fra resultaterne i denne undersøgelse synes vi, at det er relevant at foretage yderligere forskning, omkring kvinders sundhedskompetencer og empowerment, da det kan være komplekst at forstå. Derudover kan det være væsentligt at undersøge, hvor denne information om SUI går tabt. Det kan også være relevant, at belyse hvordan andre grupper, såsom mænd eller kvinder med anden etnisk baggrund oplever informationen og livet med SUI. Nøgleord: Urininkontinens, stressinkontinens, kvinder, sundhedskompetence, empowerment. Antal ord: 308
Abstract Background: In Denmark 400,000 people are annually affected by urinary incontinence (UI). Three months after vaginal delivery every third woman will experience stress urinary incontinence (SUI) and a year after vaginal delivery 40.5 % will still experience it. Studies show that women are significantly troubled by their UI before consulting their medical physician. On average, women have urinary incontinence for five years and four months before consulting their medical physician. According to a Norwegian study UI can be treated and tested for 7 out of 10 women with only few economic resources in the primary sector. Objective: The purpose of this study is to examine why women do not receive treatment for their SUI and how they perceive information through their antenatal care, including knowledge about pelvic floor exercises and treatment of SUI. Methods and materials: The study was a qualitative interview study, which consists of five women who all have given birth to one or more children and experience SUI. Data is collected with semi-structured individual interviews and the study has a phenomenological approach. Data is analyzed based on Malterud systematic text condensation. Results and conclusion: There are several reasons why women do not receive treatment and several have little knowledge of what options they have regarding treatment. They feel that they lack information about pelvic floor exercises and SUI during their antenatal care. There is a lack of women health literacy, including their empowerment to make the choice to receive treatment, which may be due to lack of information or understanding of the given information. Perspectives: Due to the results of our study, it is relevant to conduct further research regarding women health literacy and empowerment, as it is a complex subject. In addition, it may be essential to study where the information about SUI is lost. It may also be relevant to illustrate how other groups, such as men or women with different ethnic backgrounds experience information and life with SUI. Keywords: Urinary incontinence, stress incontinence, women, health literacy, empowerment. Antal ord: 334
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ANSVARSFORDELING... 4! 2. INDLEDNING... 6! 2.1 BAGGRUND... 6! 2.2 FORMÅL... 7! 2.3 PROBLEMFORMULERING... 7! 3. METODE... 8! 4. VIDENSKABSTEORI... 8! 4.1 FORFORSTÅELSE... 9! 4.2 RELIABILITET OG VALIDITET... 10! 4.2.1 Validitet... 10! 4.2.2 Reliabilitet... 10! 5. TEORI... 11! 5.1 URININKONTINENS... 11! 5.2 BEHANDLING AF URININKONTINENS... 11! 6. MATERIALE... 12! 6.1 INDHENTNING AF DELTAGERE... 12! 6.2 PRÆSENTATION AF DELTAGERE... 12! 7. INDSAMLING AF EMPIRI... 13! 7.1 INTERVIEW... 13! 7.2 TRANSSKRIBERING... 14! 7.3 ETISKE OVERVEJELSER... 15! 7.4 LITTERATURSØGNING... 16! 8. METODE FOR DATAANALYSE... 17! 8.1 HELHEDSINDTRYK - FRA VILDNIS TIL TEMAER... 17! 8.2 MENINGSBÆRENDE ENHEDER - FRA TEMAER TIL KODER... 18! 8.3 KONDENSERING - FRA KODE TIL MENING... 18! 8.4 SAMMENFATNING - FRA KONDENSERING TIL BESKRIVELSER OG BEGREBER... 19! 9. ANALYSERESULTATER... 20! 9.1 PSYKISK... 20! 9.1.1 Alene... 20! 9.1.2 Skyld... 21! 9.1.3 Tabu og pinligt... 21! 1
9.2 KENDSKAB TIL BEHANDLING... 22! 9.2.1 Information om bækkenbundstræning... 22! 9.2.2 Operation... 23! 9.2.3 Omfattende og tidskrævende undersøgelse og behandling... 23! 9.2.4 Tiltro til træning... 24! 9.3 STRATEGIER OG HÅNDTERING... 25! 9.3.1 Det er ikke et stort nok problem... 25! 9.3.2 Det er nok forventeligt efter fødsel... 25! 9.3.3 Lær at leve med det... 25! 9.4 VIDEN... 26! 9.4.1 Information fra fagfolk... 26! 9.5 SAMMENFATNING... 27! 9.5.1 Psykisk... 27! 9.5.2 Kendskab til behandling... 27! 9.5.3 Strategi og håndtering... 27! 9.5.4 Viden... 27! 10. TEORI SAMMENHOLDT MED ANALYSERESULTATER... 27! 10.1 KOMMUNIKATION, INFORMATION I SUNDHEDSSEKTOREN... 28! 10.1.1 Sammenfatning... 29! 10.2 HEALTH LITERACY OG EMPOWERMENT... 29! 10.2.1 Health Literacy... 29! 10.2.2 Empowerment... 31! 10.2.3 Sammenfatning... 32! 11. DISKUSSION AF METODER... 33! 11.1 METODEVALG... 33! 11.2 MATERIALE... 33! 11.3 INDSAMLING AF EMPIRI... 33! 11.4 TRANSSKRIBERING... 34! 11.5 LITTERATURSØGNING... 34! 11.6 EKSTERN VALIDITET... 35! 11.7 RELIABILITET... 35! 11.8 ANALYSEMETODE... 35! 12. DISKUSSION AF RESULTATER... 36! 13. KONKLUSION... 37! 14. PERSPEKTIVERING... 38! 2
15. REFERENCES... 40! 15. BILAGSLISTE... 45! BILAG 1 - INFORMATIONSBREV... 45! BILAG 2 - DELTAGERSPØRGSMÅL... 45! BILAG 3 - INTERVIEWGUIDE... 45! BILAG 4 SAMTYKKEERKLÆRING... 45! BILAG 5 SYSTEMATISK LITTERATURSØGNING (PUBMED)... 45! BILAG 6 SYSTEMATISK LITTERATURSØGNING (PSYCINFO)... 45! BILAG 7 KRITISK LÆSNING (EKSEMPEL)... 45! BILAG 8 OVERBLIK OVER TEMAER, KODER OG SUBGRUPPER... 45! BILAG 9 MATRIX OVER DELTAGERE OG KODER... 45! BILAG 10 MATRIX OVER DELTAGERE OG SUBGRUPPER... 45! BILAG 11 UDARBEJDELSE AF KUNSTIGE CITATER (EKSEMPEL)... 45! Figur på forside: http://www.kk.no/livsstil/sliter-du-med-urinlekkasje-28370 3
1. Ansvarsfordeling Bachelorprojektet er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem gruppemedlemmerne. Fordelingen fremgår i det følgende. Indledning - Baggrund Fælles! - Formål Fælles! - Problemformulering Fælles! Metode Videnskabsteori Helene! Helene! - Forforståelse Fælles! - Reliabilitet og validitet Anne! o Validitet Helene! o Reliabilitet Anne! Teori! - Urininkontinens Anne! - Behandling af urininkontinens Anne! Materiale! - Indhentning af deltagere Tina! - Præsentation af deltagere Tina! Indsamling af empiri! - Interview Helene! - Transskribering Anne! - Etiske overvejelser Tina! - Litteratursøgning Anne! Metode for dataanalyse! - Helhedsindtryk - fra vildnis til temaer Helene! - Meningsbærende enheder - fra temaer til koder Tina! - Kondensering - fra kode til mening Anne! - Sammenfatning - fra kondensering til beskrivelser og begreber Tina! Analyseresultater Teori sammenholdt med analyseresultater! Fælles! - Kommunikation, information i sundhedssektoren Helene! o Sammenfatning Fælles! - Health Literacy og empowerment! o Health Literacy Anne! o Empowerment Tina! o Sammenfatning Fælles! 4
Diskussion af metoder! - Metodevalg Helene! - Materiale Tina! - Indsamling af empiri Helene! - Transskribering Tina! - Litteratursøgning Anne! - Ekstern validitet Helene! - Reliabilitet Helene! - Analysemetode Tina! Diskussion af resultater Konklusion Fælles! Fælles! Perspektivering Fælles! 5
2. Indledning Dette er et kvalitativt bachelorprojekt omhandlende kvinder og urininkontinens baseret på semistrukturerede interviews med fem kvinder. 2.1 Baggrund I Danmark rammes årligt 400.000 af urininkontinens (UI) (1), og det er et almindeligt symptom hos kvinder i alle aldre. Forekomsten af UI øges med alderen men specielt efter fødsler (2). Et studie viser, at forekomsten af UI er 26 % før graviditet hvilket stiger til 58 % i 30. graviditetsuge. Den mest almindelige form for UI i 30. uge er stressinkontinens (3). Et andet studie viser, at hver tredje kvinde vil tre måneder efter vaginal fødsel have stress urininkontinens (SUI) og 40,5% vil have SUI et år efter fødsel (4). Ifølge en artikel fra Kontinensforeningen, skrevet af Ulla Due, specialist i gynækologisk obstetrisk fysioterapi: Har man stadig problemer 3 måneder efter fødsel, er der næsten 100 % risiko for, at have problemer 5 og 12 år efter fødslen. (5) I Sundhedsstyrelsens (SST) Anbefalinger for svangreomsorgen skriver de at ved undersøgelse af kvinden, 8 uger efter fødsel, bør den praktiserende læge spørge til, om der er gener fra fødselsrelaterede traumer, såsom UI. Endvidere bør lægen lave en vurdering af kvindens knibefunktion (6). I 2009 udgav SST en evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital, hos kvinder med UI (2). I alt havde 189 kvinder med UI deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen viser, at kvinderne er betydeligt plaget af deres UI, før de henvender sig til egen læge. I gennemsnit har kvinderne haft UI i fem år og fire måneder, før de henvender sig. Endvidere angiver 55 % af kvinderne, at de lækkede flere gange dagligt. På en score fra 0 til 10, hvor de angiver, hvor påvirket de er i dagligdagen, er gennemsnitsscoren på 7,4. En anden årsag til at kvinderne ikke henvender sig kan være, at der blandt kvinderne er en fejlopfattelse af, at UI ikke kan behandles samt, at det er et tabubelagt emne (2). Når kvinderne henvender sig til egen læge, viser det sig at 69 % fik foretaget en gynækologisk undersøgelse, 52 % fik tjekket deres knibekraft og 19 % fik ikke foretaget nogen undersøgelse overhovedet (2). I Danmark er der ikke gennemført nogen undersøgelse, som redegør for de samlede udgifter til UI, men en svensk undersøgelse fra 1996 viser, at de nationale udgifter til behandling ligger mellem 2,8 og 4,4 mia. SEK, hvoraf mere end 90 % relateres til primærsektoren. Dog findes der et studie fra Ikast Kommune, hvor der redegøres for, at der i 2001 blev brugt 1.083.980 kr. på inkontinenshjælpemidler (2). 6
Vi ser emnet som fysioterapeutisk relevant, da vi som faggruppe kan gøre en forskel for disse kvinder. Det kan vi bl.a., da en af vores kompetencer er at varetage bækkenbundstræning, der ifølge flere high quality studier og praktiske guidelines, er den bedste intervention til at behandle kvinder med SUI (7, 8). Hvorfor det bør tilbydes før evt. anden behandling (9). I tråd med dette viser en norsk undersøgelse, at 7 ud af 10 kvinder kan udredes og behandles mod UI med få ressourcer i primærsektoren (2). Interessen for emnet kommer fra undervisning om emnet i løbet af uddannelsen og personlige bekendtskaber, der har givet udtryk for vandladningsproblemer efter graviditet og fødsel. Ligeledes fortæller de at de ikke har fået behandling for deres problemstilling, trods det er længe siden de fødte. Vi er nysgerrige på at vide, hvorfor kvinder med SUI ikke søger eller har opsøgt hjælp. Vi er yderligere interesseret i at undersøge, hvordan de oplever den information og viden, der er tilgængelig diverse steder, fx internettet eller pjecer samt den viden, de eventuelt har fået fra sundhedsprofessionelle i forbindelse med svangreomsorgen. 2.2 Formål Der ses en tendens til, at kvinder med SUI går længe med problemet før, de går til egen læge. Derudover er der en fejlopfattelse af, at det ikke kan behandles (2). Formålet med projektet er at sætte fokus på et meget tabubelagt emne, der kan have stor indflydelse på den enkelte kvindes liv i flere år. Det vil vi gøre via et kvalitativt studie med danske kvinder, der har født og som ikke har modtaget behandling. Gennem en kvalitativ interviewundersøgelse ønsker vi at få deres beskrivelse af, hvorfor de ikke har modtaget behandling, og hvordan de har oplevet informationer omkring UI og behandling af det gennem deres svangreomsorg. Kvinderne kan være blevet undersøgt og derigennem fået information om behandlingsmuligheder, men har ikke modtaget behandling. Når vi gerne vil vide, hvordan kvinderne har oplevet informationen, mener vi hvad deres erfaring og vurdering er om emnet og fra hvem og hvor de har fået denne information. Vi ser det også som det de erindrer og deres forståelse af emnet. Derfor har vi opstillet følgende problemformulering: 2.3 Problemformulering Hvad gør at kvinder, der har født én eller flere gange og som har SUI, ikke modtager behandling? Herunder hvordan de oplever informationerne om SUI og behandlingsmulighederne? 7
3. Metode I dette afsnit vil projektets overordnede fremgangsmåde blive beskrevet. Vi tager udgangspunkt i Steinar Kvales kvalitativt forskningsinterview. Kvale opstiller syv trin til at strukturere, planlægge og gennemføre de forskellige dele af en kvalitativ interviewundersøgelse (10). De syv trin indeholder: 1. Tematisering: Formulering af formål og baggrund for undersøgelsen. 2. Design: Beskrivelse og planlægning af vores design af studiet, herunder valg og fravalg af metode. 3. Interview: Udfærdigelse af interviewguide og afvikling af interview. 4. Transskription: Empirien transskriberes. 5. Analyse: Empirien analyseres med inspiration fra Malteruds systematiske tekstkondensering. 6. Verifikation: Diskussionsafsnittet, hvor validitet, reliabilitet og generaliserbarhed vurderes. 7. Rapportering: Formidling af resultater og anvendte metoder ved bachelorkonference og eksamen. 4. Videnskabsteori Ift. vores problemformulering finder vi den kvalitative metode anvendelig, idet vi ønsker at få indsigt i deltagernes livsverden, og hvad årsagerne er til, at kvinderne ikke har modtaget behandling og hvad deres oplevelse af informationer er omkring emnet. Den kvalitative metode bygger på teorier om menneskelig erfaring og fortolkninger. Dette udspringer fra en hermeneutisk og fænomenologisk tankegang, som er et modstykke til at arbejde kvantitativt, hvor målet er at sætte en værdi på i form af mængde, vægt eller lignende (11, 12). Ifølge Malterud kan den kvalitativ metode bruges til at uddybe sin viden om nogle af de menneskelige egenskaber, såsom holdninger, erfaringer og oplevelser. For at styrke forståelse for menneskers ageren, kan der spørges ind til meningen og betydningen af hændelser og adfærd. Det handler mere om en forståelse frem for en forklaring (11). Ved den hermeneutiske tankegang er fokus, at bestræbe sig på, at kunne forstå et andet menneskes forståelse. Hermeneutik kommer af det græske ord hermeneuein, der betyder forstå, fortolke og tyde (13). Ifølge Thornquist kan hermeneutikken hjælpe os med at få indsigt i, hvordan vi forstår og tilegner verden viden (14). Her sætter forskeren sin forståelse i 8
spil og er bevidst om sin forforståelse og dermed sin forståelseshorisont. Der skal ikke opnås enighed, men forskeren tilegner sig en ny forståelse ved at give sig selv lov til at forstå, hvad den anden forstår. Herved kommer et af hermeneutikkens nøglebegreber i spil, den hermeneutiske spiral. Denne illustreres som en spiral, hvor grundtanken er, at forståelse sker som en proces, hvilket vil sige, at en forståelse kommer af det som allerede forstås på forhånd. For at forstå en del af en sammenhæng må man forstå helheden, for at forstå helheden må man forstå de enkelte dele. Ved anerkendelse af ny viden bliver spiralen dynamisk (15). I den fænomenologiske tankegang bestræbes det at indfange menneskets erfaring, som den opleves i den konkrete livsverden. Ligeledes er livsverden et centralt begreb i fænomenologien, der ifølge Birkler, skal forstås som den verden, vi erfarer og udlever, som er særegen for det enkelte menneske (15). Det fænomenologiske perspektiv præsenterer en forståelsesform, hvor menneskers erfaringer og oplevelser af deres livsverden regnes som en gyldig kundskab. Ved at anvende fænomenologien i kvalitativ forskning vil man igennem forskningsinterviews, bestræbe sig på at forstå sociale fænomener ud fra deltagernes perspektiv og gengive det, som det opleves af det enkelte menneske (10). Ud fra denne begrundelse passer den fænomenologiske tilgang til vores projekt, hvorfor vi bestræber os på at være fænomenologiske. For at det skal kunne lykkedes, skal forskeren, ifølge Husserl, sætte parentes om sin forforståelse, derved bliver deltagernes oplevelse ikke forurenet af forskerens forforståelse. I modsætning hertil mener Heideggers fænomenologi, at forforståelse er en del af undersøgelsen. Vi skal være bevidste om vores forforståelse, for at kunne sætte den i parentes, hvilket vi vil bestræbe os med gennem projektet (15). 4.1 Forforståelse Vores forforståelse om emnet, bygger primært på en teoretisk referenceramme gennem vores fysioterapeutiske uddannelse og personlige forudindfattede meninger, idet ingen af os har professionelle eller personlige erfaringer med UI. Da vores interesse for problemstillingen blev skabt gennem undervisningen, fik vi efterfølgende øjnene op for at flere i vores omgangskreds led af UI og der var flere af dem, som ikke havde søgt hjælp eller fået behandling. Det var herigennem vores nysgerrighed blev vakt for at undersøge dette fænomen nærmere og det blev motivationen for projektet. Vi har en personlig forudindtaget mening om, at årsagen til, at kvinder ikke søger hjælp til behandling af SUI, er at de ikke har kendskab til behandlingsmulighederne og at de ikke har overskuddet til det, i forbindelse med at være blevet mor. Derudover har vi en forestilling om, at kvinderne ikke er blevet spurgt direkte ind til problemstillingen af egen læge eller andet 9
sundhedspersonale i svangreomsorgen, men at de selv skal bringe det på banen, hvis de vil have gjort noget ved det. Svangreomsorgen dækker graviditet, fødsel og barselsperiode (6). I henhold til den fænomenologiske tankegang, forsøger vi at holde vores forforståelse ude i løbet af projektets processer, for at holde os åbne for nye fænomener. Men vi vil også bruge vores forforståelse hermeneutisk, hvor vi trækker vores forforståelse ind og diskuterer om der er sket nogen forandring i vores forforståelse (15). 4.2 Reliabilitet og validitet Der er en række kvalitetskrav, der altid skal ligge til grund for vurdering, når det kommer til at vurdere forskningens videnskabelighed. Som noget af det første vurderes studiets validitet: Måles det som man har til hensigt at måle. Herefter vurderes reliabiliteten: Er der konsistens i bearbejdningsmetoderne af data (13). 4.2.1 Validitet I forskning skal data være gyldige dvs. de skal være valide. Dette betyder at den indsamlede data skal være relevant ift. den problemstilling, der undersøges. Validiteten kan som oftest ikke måles i et kvalitativt studie, men bør i høj grad diskuteres og argumenteres. Vi skal stille os kritiske overfor, hvorvidt vi får svar på det vi spørger om og om det der undersøges, er det, vi tror, vi undersøger (13). - Intern validitet: Ved starten af et projekt skal man bestemme sig for hvordan man vil belyse den problemstilling man har stillet op. Et godt teoretisk forarbejde og en trinvis analyse er vigtigt i at styrke den interne validitet (11). For at sikre validiteten skal man som forsker involveres i alle faser af forskningen. - Ekstern validitet: Vi skal forholde os til overførbarheden, men være kritiske for om det er muligt (11, 13). 4.2.2 Reliabilitet Resultaterne i forskning skal være til at stole på. De skal være pålidelige og de skal være reliable. Reliabilitet vurderes udfra hvilken grad, forskeren har undgået at lave tilfældige fejl. I et kvalitativt studie er det ikke muligt at sætte krav om et studie skal kunne reproducere det samme resultat. Derimod skal der stræbes efter at gøre læseren til en vidende og informeret ledsager (13). Reliabilitet sikres ved følgende (13): - Interview optages - Transskriptionen sættes op imod lydoptagelsen - Transskriptionen læses igennem af deltagerne 10
- Alle trin og metoder beskrives. Alt dokumenteres, så fremgangsmåden i studiet bliver transparent for læseren, således udvælgelse af materiale, metodevalg, empiriindsamling og litteratursøgning kan reproduceres men uden forventning om det samme resultat (13, 16). 5. Teori I det følgende afsnit gives der en redegørelse for definitionen af UI med fokus på SUI ud fra de kliniske guidelines. Endvidere gives en kort redegørelse for de behandlingsmuligheder, der findes. 5.1 Urininkontinens I henhold til de kliniske guidelines for SUI, defineres UI som lidelse med ufrivillig vandladning. (egen oversættelse) (8) p. 5) Der findes forskellige typer af UI, hvoraf de mest almindelige er: SUI, urge inkontinens og blandingsinkontinens (17). SUI defineres, ifølge de kliniske guidelines, som ufrivillig urinlækage i forbindelse med fysisk anstrengelse, host eller nys. (egen oversættelse) (8) p. 5) Det anbefales, at bruge termen, anstrengelsesinkontinens, i samtale med patienterne, for ikke at forveksle det med psykisk stress (8). En af de hyppigste årsager til skader på bækkenbunden hos kvinder er graviditet og fødsel. Ifølge van Brummen et al. (2007) vil hver tredje kvinde, der føder vaginalt, have SUI tre måneder efter fødslen, og et år efter er tallet oppe på 40,5% (4). 5.2 Behandling af urininkontinens I første omgang yder der konservativ behandling i form af minimal care. Af behandlinger, inden for minimal care, kan der nævnes: - Regulering af drikkevaner og toiletvaner - Bækkenbundstræning - Vaginale hjælpemidler. Yderligere findes der medicinsk behandling og kirurgisk behandling. Sidstnævnte kan anbefales ved moderat eller alvorlig SUI, hvor konservativ behandling ikke har effekt (18, 19). Internationalt anbefales bækkenbundstræning som førstevalg til behandling af SUI. Som tidligere nævnt anbefales det, at knibeevnen undersøges i forbindelse med udredningen af kvinder med UI, da et korrekt knib giver en bedre træning og dermed øge effekten (9, 20). 11
Derudover er det vist, at bækkenbundstræning kan afhjælpe eller helt helbrede UI hos op mod 50-70 % af dem, der træner (20). 6. Materiale I det følgende afsnit bliver der redegjort for indhentning af deltagere samt en kort præsentation af dem. 6.1 Indhentning af deltagere Indhentning af deltagere foregik ved, at der blev lagt et informationsbrev (bilag 1) ud på Facebook og forskellige debatfora omhandlende graviditet, fødsel, børn, såsom min-mave.dk og jubii.dk. Endvidere blev informationsbrevet sendt via mail, til samtlige studerende på University College Nordjylland, Sundhed. Seks kvinder henvendte sig via mail og Facebook. Én henvendte sig efter påbegyndelse af interviewene, så hun komme ikke med i betragtning. Fem af kvinderne blev efterfølgende kontaktet telefonisk, hvor vi fik kontakt med fire af dem. En bekendt af en fra bachelorgruppen, ville gerne stille sig til rådighed til et pilotinterview, som efterfølgende blev inkluderet i råmaterialet. Ved den første kontakt, blev kvinderne spurgt om de stadig var interesseret i at deltage og der blev stillet seks spørgsmål (bilag 2), for at få en idé om hvilken slags UI kvinderne led af. Vi er bevidst om, at der ud fra disse seks spørgsmål ikke kan stilles en konkret diagnose, men hensigten var, at få afklaret om kvinderne havde symptomerne på SUI, da det er en af inklusionskriterierne. Der blev aftalt tidspunkt og sted for udførelsen af interviewene. Følgende inklusionskriterier var opstillet: - Kvinde, der har født - Skal kunne tale og forstå dansk - Skal have ufrivillig vandladning ved host, nys eller fysisk aktivitet, svarende til spørgsmål om SUI - Må ikke have modtaget behandling for UI - Det var ikke et krav at kvinderne var blevet diagnosticeret. 6.2 Præsentation af deltagere Fem kvinder indgår i projektet. (Tabel 1) Aldersspektret er fra 30 til 38 år. En enkelt har født én gang, tre har født to gange og en enkelt har haft to enkelt-fødsler og en tvillingefødsel. Alle kvinderne har kun født vaginalt, og kun ved en af fødslerne har der været behov for hjælpemiddel i form af sugekop. Fire af kvinderne bor i Region Nordjylland og én er bosat i Region Midtjylland, men hendes første barn er forløst i Nordjylland og derudover vurderes det, at hun har samme vilkår som de andre kvinder ift. tilbud, behandlinger osv. 12
Deltager Alder Antal fødte børn Funktion PE 33 4 Jordemoderstuderende P 32 2 Politibetjent L 31 2 Fysioterapeutstuderende H 38 2 Hjemmegående HP 30 1 Sygeplejerskestuderende Tabel 1 - Deltageroversigt 7. Indsamling af empiri I det følgende afsnit bliver der redegjort for empiriindsamling, transskription, etiske overvejelser og en beskrivelse af litteratursøgningen. 7.1 Interview Det kvalitative forskningsinterview forsøger at forstå deltagernes livsverden og udforske deres meninger og holdninger, som er knyttet til deres oplevelser og derved afdække deres livsverden forud for videnskabelige forklaringer (10). Interview er blevet en udbredt måde at opnå denne forståelse (21). Det er problemstillingen, der afgør hvilken metode, der skal bruges til at indsamle relevant empiri om emnet (11). Ift. vores problemstilling er det relevant at bruge interview som undersøgelsesmetode, da vi er interesseret i at komme i dybden, forfølge og få et indblik i kvindernes livsverden. Fokusgruppeinterview er blevet fravalgt, da det i højere grad er velegnet til at få flere, men forholdsvis mindre personlige udsagn (13). Det individuelle dybdegående interview er valgt, da det kan være nogle meget personlige emner, og hvor det ønskes at gå i dybden med den enkelte kvindes livsverden og hendes personlige erfaringer. Det individuelle interview er kendetegnet ved at være en tæt dialog, om fænomenet, mellem forskeren og deltageren, hvor forskeren kritisk kan forfølge svarene. Når det drejer sig om menneskers tanker, følelser og handlinger, kan det for deltageren, synes meget privat og ømtåleligt at skulle snakke om. Ved denne interviewform kan det være nemmere for forskeren at få udsagn frem, der ellers ikke ville opstå (13). Vi ønsker at være åbne overfor forskellige svarmuligheder, og derfor har vi valgt et semistruktureret interview. Kvale og Brinkmann beskriver et semistruktureret interview, som at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. (10) p. 45) For at skabe tryghed hos deltagerne, har de valgt stedet, hvor det enkelte interview afholdes. Yderligt har vi valgt, at der er én interviewer tilstede, for at forsøge at skabe et trygt rum for deltagerne at tale frit i. Deltagerne har givet samtykke til at vi må kontakte dem efterfølgende, med eventuelle opfølgende spørgsmål. 13
Før interviewet blev det forsøgt at tydeliggøre for kvinderne, at der ikke er rigtige eller forkerte svar i interviewet, da vi er interesseret i at høre deres oplevelser og synsvinkel. Det er vigtigt at gøre klart, da vi som sundhedsfaglige personer, kan tro at deltagerne vil svare det som de tror, vi vil have dem til at svare. Men i dette projekt er det vigtigt, at få den enkelte kvindes umiddelbare svar, hendes livsverden og forståelse, for at kunne forstå nogle af de fænomener. "En forsker med medicinsk eller sundhedsfaglig baggrund kan fx antage at folk vil pynte på livsstil og levevaner, hvis ikke forholdene aktivt lægges til rette for at også andre svar er acceptable." (egen oversættelse) (11) p. 38) Interview er en samtale, hvor det er intervieweren, der definerer og styre situationen, hvilket gør det til en asymmetrisk envejs dialog. Set i et forsknings øjemed, kan et interview ikke betragtes som en fri og åben dialog, da det er en specifik professionel dialog med asymmetrisk magtforhold mellem intervieweren og deltageren og det på trods af, at der tages hensyn til den gensidige forståelse og det personlige samspil i interviewet. I et kvalitativt forskningsinterview skal man være opmærksom på denne magt, man som forsker besidder (10). Vi udformede en interviewguide, hvor processen illustreres i figur 1. Interviewspørgsmålene fremkom ved, at vi formulerede tre forskningsspørgsmål ud fra problemstillingen. Ud fra hvert forskningsspørgsmål lavede vi en brainstorm, hvor vi skrev emneord ned og derudfra blev vejledende spørgsmål formuleret. Efterfølgende er relevansen diskuteret ift. vores emne og problemstilling. I denne proces forsøgte vi at sætte vores forforståelse i parentes, for at udarbejde en interviewguide, der var åben for nye fænomener. Vi har efterfølgende lavet et pilotinterview for at sikre, at spørgsmålene var forståelige og relevante. Endelig interviewguide kan ses i bilag 3. Problemformulering Forskningsspørgsmål Brainstorm på emneord Interviewspørgsmål 7.2 Transskribering Figur 1 - Flowchart Når man transskribere, skifter man fra én form til en anden; talesprog transformeres til skriftsprog. Transskription af et interview bruges til nærmere analyse og ifølge Kvale udgør transskriptionen en del af den analytiske proces, hvor man skal vurdere, hvor meget der skal 14
transskriberes, hvem skal gøre det og hvordan. Det skal opvejes mod, hvordan man vil bruge det, ift. hvor meget der skal med og hvor omfattende transskriptionen skal være (10). Vi har valgt, at de to gruppemedlemmer, der ikke var med til interviewene, er dem der transskriberer. Den person i gruppen, som har foretaget interviewene, har efterfølgende læst transskriptionerne igennem. Vi er bevidste om, at der kan gå information tabt, ved at gøre det på denne måde, i og med det kan være svært for en tredjepart at høre den præcise ordlyd på en optagelse. Men med denne fremgangsmåde, får alle i gruppen arbejdet med empirien, inden den egentlige analyse påbegyndes (21). Transskriptionen er foretaget i NVivo 10 til Mac, der er et analyseprogram til kvalitative data, hvor vi bl.a. kan transskribere, kode, kommentere og strukturere empirien (22). Vi har anvendt transskriptionsmetoden, ordret transskription, hvor talesproget så vidt muligt bevares, således at det der bliver sagt på lydoptagelsen bliver skrevet med. Det er valgt for at sikre, at den oprindelige mening ikke går tabt (13). For at sikre en vis standard og ensartethed i transskriptionerne er der udarbejdet følgende retningslinjer: - Ufuldendte ord og øh eller lignende, udskrives - Aktiv lytning, udskrives (fx ja, nej, okay osv.) - Anonymisering af navne og steder - Transskribenten sætter tegnsætning, hvor det findes naturligt - Emotionelle udbrud er skrevet som fx (griner). Efter optagelse af pilotinterview, blev et tilfældigt udvalgt stykke af interviewet prøvetransskriberet, af de to, der skulle stå for transskriptionen af de endelige interviews, for at sammenligne forskelle og ligheder. 7.3 Etiske overvejelser I 1964 blev der af Verdenslægeforeningen udarbejdet en deklaration, Helsinki-deklarationen, som også i dag, tjener til formål at vejlede i, hvordan forskere bør forholde sig til de etiske overvejelser, der følger med, når mennesker deltager i forskning som forsøgspersoner (23). I deklarationen står der i punkt 10, at det er vores ansvar, som sundhedsprofessionelle, at beskytte de personer, der deltager i vores forskning, bedst muligt. Både ift. deres liv, helbred, privatliv og deres værdighed (24). Vores overvejelser har i forbindelse med dette været, at det er et meget privat og personligt emne, som vi spørger ind til. Derfor vil det i høj grad være deltagernes værdighed og privatliv, vi skal værne om. Det har vi forsøgt at gøre bl.a. ved at lade omgivelser og tidspunkt, for interviewet, være op til deltagerne. Kun én fra gruppen, har siddet som interviewer, idet vi mener, at det vil gøre det nemmere for deltagerne at åbne op omkring 15
emnet samt at det kan mindske risikoen for, at de føler, de bliver bedømt, på det de siger. Vi er bevidste om deltagernes anonymitet, og er opmærksomme på at enkelte af deltagerne er i nærområdet på skolen, hvilket betyder, at vi i de omgivelser, ikke kan tale frit om deltagerne. Yderligere står der i punkt 20, at deltagerne skal have meldt sig frivilligt, og at de skal være informeret ift. projektet (24). Alle deltagere i dette projekt har meldt sig frivilligt og inden hvert interview har der været en briefing hvorefter deltagerne har underskrevet en informeret samtykkeerklæring. (bilag 4) Ved briefingen er der kort fortalt om projektet, herunder projektets overordnede mål med undersøgelsen og hvordan den er bygget op. Yderligere er der forklaret at deltagerne er anonyme og at de, til enhver tid kan trække sig fra undersøgelsen og at deltagelse skal ske af egen fri vilje. Efter hvert interview blev der lavet en debriefing, hvor deltagerne blev spurgt om de havde noget at tilføje, som de var kommet i tanke om i løbet af interviewet. Til slut blev de tilbudt, at læse transskriptionen af deres eget interview (10). 7.4 Litteratursøgning Til at give et overblik over litteratur på området omhandlende kvinder, graviditet og fødsel og UI, har vi lavet en, bevidst tilfældig, søgning på følgende websteder (25): - Fysio.dk og Gynobsgruppen.dk - Kontinensforeningen og Jordemoderforeningen - Google.dk og Sundhed.dk - Sundhedsstyrelsen. Der blev desuden søgt på ucnbib.dk, efter relevante bøger, tidsskrifter og artikler samt håndsøgning i KontinensNyt efter relevante artikler. Ovenstående søgninger er blevet suppleret med kædesøgninger, ift. udvalgte litteraturlister, for at finde relevante artikler (25). Ligeledes er der søgt på relevante personer på området, fx Ulla Due, som vi også har haft telefonisk kontakt med, for at få referencer fra en relevant artikel i KontinensNyt (5). Vi lavede en systematisk litteratursøgning på Pubmed og PsycInfo, efter analyse af vores empiri og udvalgte teori, der kunne sammenkobles med analyseresultaterne. Derfor var vi interesseret i at finde artikler omhandlende UI, health literacy og/eller empowerment. De fundne artikler brugte vi i sammenfatningen af resultat og teori, se punkt 10, side 25. PubMed er en del af MEDLINE, der er verdens største medicinske database. Emneområdet er primært medicin, men områder som fx farmakologi, sygepleje og ergo- og fysioterapi er også repræsenteret (25). PsycInfo indeholder referencer til artikler inden for psykologi samt artikler med psykologiske aspekter bl.a. inden for sygepleje, sociologi og fysiologi (25). 16
I PubMed har vi brugt søgeordene: "Health Literacy"[Mesh], health literacy, "Urinary Incontinence"[Mesh] og incontinence. De er kombineret med boolske operatorer, OR og AND. Der blev ikke brugt filtre. (bilag 5) Vi fik 14 resultater og ved at læse titler og abstracts, udvalgte vi én artikel (26). Vi udførte en kædesøgning på artiklen, for at se om der var relaterede artikler, som kunne inddrages. Ved gennemlæsning af titler og abstracts blev det vurderet at ingen af artiklerne, fra kædesøgningen, var relevante. På PsycInfo har vi lavet fritekstsøgninger med termerne: urinary incontinenc*, stress incontinenc* og empower*. Vi søgte også på health literacy, men der kom ingen resultater, når det blev kombineret med søgeordene for inkontinens. Søgeordene blev kombineret med boolske operatorer, OR og AND. Der blev ikke brugt filtre. (bilag 6) Der blev fundet 5 artikler, hvor kun én blev vurderet relevant ud fra læsning af titler og abstracts (27). Der er blevet lavet kritisk læsning på de brugte artikler, med tjeklister til videnskabelige artikler (28, 29). Der er blevet udarbejdet et eksempel på kritisk læsning, der er vedlagt som bilag. (bilag 7) 8. Metode for dataanalyse Følgende afsnit er skrevet med udgangspunkt i Malteruds kapitel om analyse af kvalitativ data (11). Inspiration til valg af analysemetode, tager udgangspunkt i Giorgis fænomenologiske analysemetode, systematisk tekstkondensering, modificeret af Malterud. Formålet med den fænomenologiske analyse, er at få viden om deltagernes erfaringer og livsverden indenfor et bestemt område. Vi leder efter essenser eller væsentlige kendetegn ved de fænomener vi undersøger, hvor vi forsøger at sætte vores egen forforståelse i parentes, selvom det er svært at efterleve i praksis. Systematisk tekstkondensering indebærer at man bearbejder materialet i forskellige faser, hvor man sammenholder empiri med teori og løbende gør sig overvejelser omkring relevans, validitet og refleksivitet. Analysen består af fire faser: 1) helhedsindtryk, 2) meningsdannende enheder, 3) kondensering og 4) sammenfatning. Som nybegynder kan det være en fordel at følge en bestemt analysemetode, som en hjælp til at systematisere analysen (11). 8.1 Helhedsindtryk - fra vildnis til temaer I første trin af analysen dannes et helhedsindtryk af råmaterialet. På dette stadie er helhedsindtrykket vigtigere end detaljerne. Vi har forsøgt at sætte vores forforståelse og teoretiske baggrund i parentes, og gå til opgaven med et åbent sind. Dette er bl.a. med til at sikre, at vi ikke glemmer, at det er kvindernes oplevelser, som er i centrum og ikke teorien 17
bag. Vi har læst al empirien igennem uden at tage notater undervejs. Efterfølgende har vi hver især fundet foreløbige temaer, der sammenlignes i gruppen for at finde de fælles temaer, vi går videre med. Måden hvorpå vi kom frem til de fælles temaer, var ved at skrive de foreløbige temaer på en tavle, for så derefter at sammenligne, og parre dem under fælles overskrifter, hvilket blev de foreløbige fælles temaer. Følgende temaer kom frem: - Livet med SUI - Psykisk - Kendskab til behandling - Strategier og håndtering - Information 8.2 Meningsbærende enheder - fra temaer til koder Andet trin af bearbejdning handler om at organisere materialet og skille relevant fra irrelevant tekst. Det foregår ved en systematisk gennemgang af materialet, hvor det læses igennem, linje for linje, for at identificere meningsbærende enheder. Disse enheder er ifølge Malterud, ikke hele teksten, men blot uddrag, der vurderes til at være relevante til at belyse den opstillede problemstilling. Denne proces beskriver Malterud som dekontekstualisering. Her er det bedre at tage lidt for meget med, end lidt for lidt. De meningsbærende enheder identificeres ud fra de foreløbige temaer fra forrige trin (11). Følgende fremgangsmåde er valgt: Én arbejder med NVivo 10 og to sidder med materialet i papirform og streger over med overstregningspen i forskellige farver. Samtidigt er tidspunkterne for hvornår de meningsbærende enheder er sagt, skrevet ned. Undervejs har vi diskuteret den relevante tekst og hvilke koder, der er relevante ift. at svare på vores problemstilling. Ved gennemgang af de meningsbærende enheder, er temaet Livet med SUI valgt at tage ud, da vi fandt at det ikke havde relevans ift. projektets problemstilling. Derudover blev temaet Information ændret til Viden, da vi opfatter information som noget fået fra en instans, fx fagfolk, hvor viden også dækker, hvad man har fået af viden gennem familie, bekendte, pjecer eller lignende. Efter gennemlæsning af de meningsbærende enheder, er vi gået fra fem foreløbige temaer til fire koder. (bilag 8) 8.3 Kondensering - fra kode til mening På dette trin fokuseres kun på den dekontekstualiserede tekst, de meningsbærende enheder. Igennem en kondenseringsproces ændres de fra tekststykker til kunstige citater, der samler meningen fra de meningsbærende enheder under hver subgruppe, hvilket Malterud kalder et kondensat. De kunstige citater vil fungere som et arbejdsnotat, som udgangspunkt for resultatpræsentationen i det fjerde og sidste trin (11). 18
De meningsbærende enheder blev samlet og systematiseret ved hjælp af NVivo 10 og eksporteret til Word, hvorefter de blev printet ud til hvert gruppemedlem. Hvert gruppemedlem læste de meningsbærende enheder igennem, hvorefter der blev fundet 11 subgrupper. (bilag 8) I fællesskab blev de meningsbærende enheder delt ud på de 11 subgrupper. Dette blev gjort ved, at én anvendte NVivo 10, og de to andre gjorde det manuelt. Dem der arbejdede manuelt, gjorde det ved at klippe de meningsbærende enheder ud, for at dele dem ud under hver subgruppe. De meningsbærende enheder, der var lagt under Livet med SUI, blev gennemgået og blev det fundet relevant, blev de delt ud i de pågældende subgrupper. Resten blev sorteret fra og vurderet om de kunne bruges til at danne en ny subgruppe, hvilket ikke blev vurderet ift. vores problemstilling. To matricer blev dannet ved hjælp af NVivo 10, for at få overblik over hvor meget, der bliver sagt af den enkelte deltager, under hver kode og subgruppe. (bilag 9 og 10) Derefter skrev vi teksten, fra hver subgruppe, om til kunstige citater, hvor hver deltager blev repræsenteret. Det blev gjort ved at tage en subgruppe af gangen, ind i en tabel, delt ind i to kolonner, i Word. De meningsbærende enheder stod i venstre side og de kunstige citater blev skrevet i højre side. (bilag 11) Hvis en meningsbærende enhed ikke kunne inkluderes i et kunstigt citat, blev det lagt til side, til senere vurdering af om de var relevante ift. den opstillede problemformulering. Ingen af de tilsidesatte meningsbærende enheder blev fundet relevante. 8.4 Sammenfatning - fra kondensering til beskrivelser og begreber På det sidste trin skal de foregående tekster sammenfattes med forfatterens egne ord, vi skal ifølge Malterud rekontekstualisere; samle tekststykkerne. Det skal gøres på en måde, så vi er loyale over for deltagernes udtalelser og så vi giver læseren indsigt og er tillidsfulde (11). Der er fundet relevante citater, under hver subgruppe, til at underbygge den analytiske tekst. Den analytiske tekst er et produkt af vore egne ord og fortolkninger af det sagte. For at øge validiteten af resultaterne, er de efterfølgende blevet holdt op mod vores empiri, for at sikre at den sammenhæng, enhederne er blevet taget ud af tidligere i processen, er svarende til den rekontekstualiserede tekst. 19
9. Analyseresultater I det følgende afsnit beskrives de fænomener, som er præsenteret i koderne. Det vil blive inddelt i de fire koder med tilhørende subgrupper. En oversigt ses i Figur 2. Psykisk - Alene - Skyld - Tabu og pinligt Kendskab til behandling - Information om bækkenbundstræning - Operation - Omfattende og tidskrævende undersøgelse og behandling - Tiltro til træning Strategier/Håndtering Viden - Det er ikke et stort nok problem - Det er nok forventeligt efter fødsel - Lær at leve med det - Information fra fagfolk Figur 2 - Koder og subgrupper Citaterne er skrevet i kursiv og markeret med deltagernes forbogstav og tidspunktet i interviewet, det er fra. Hvis dele af et citat er udeladt, er det vist med (...). For at tydeliggøre betydningen af enkelte citater, har vi tilføjet sætninger eller ord i parentes. 9.1 Psykisk 9.1.1 Alene Flere af kvinderne har følelsen af at være alene med problemet, men samtidig er de godt klar over, at de ikke kan være de eneste i hele verden, der har SUI. En af kvinderne føler sig meget alene om det, da hun ikke kan finde nogen i hendes omgangskreds, der har samme problematik, trods hendes ærlighed omkring emnet og at flere af hendes veninder har født. Jeg er meget ærlig og mange af mine veninder, de er også meget ærlige og vi, jeg er også god til at spørge folk direkte og sådan noget.. og de har bare ikke det problem. (...) så følte jeg virkelig, at jeg var alene. P, 10:58.1 To af kvinderne har oplevelsen af, at de er alene med problematikken sammen med den ældre befolkning, og de synes det er en tidlig alder at have disse problemer. Den ene af 20
kvinderne fortæller, at det først er indenfor det sidste halve år, at hun har fundet jævnaldrende med samme problematik. Det er da først her indenfor det sidste halve år, at jeg har fundet ud af, at der er andre på min alder, der også døjer med det. Hvor jeg sådan har tænkt, det er nok bare... de gamle og så mig. HP, 18:28.3 9.1.2 Skyld Fire af kvinderne giver udtryk for, at de mener, det er deres egen skyld, at de ikke har været gode nok til at få lavet deres bækkenbundsøvelser regelmæssigt. Jeg har nok lige bare givet mig skylden, af at jeg måske ikke har været god nok til og lave knibeøvelser, i form, efter graviditeter. H, 10:09.4 En af kvinderne er glad for, at hendes mor har haft det, da det har hjulpet hende med ikke at give sig selv skylden, trods det kan hun ikke slippe tanken om, at hun ikke får trænet nok. Og det skubber yderligere til hendes skyldfølelse, at hendes mand kommenterer, at hun bare skal lave bækkenbundstræning. Jeg er glad for at min mor også har det egentlig, eller har haft det.. Fordi ellers så følte jeg godt nok, nå men, så er det nok min egen skyld, så er det nok bare fordi, jeg træner ikke nok. Det har da været svært når han (manden) så også kommer hjem og betvivler og faktisk lidt skubber på den følelse, jeg lidt havde i forvejen - at, nå men det er nok min egen skyld. P, 13:00.7 og 41:54.2 9.1.3 Tabu og pinligt Der er stort set enighed blandt kvinder, om at det er et tabubelagt emne og ikke noget der snakkes om. Flere af kvinderne taler med deres mødre og veninder om problematikken. To af dem er enige om, at deres mor har hjulpet dem med at tackle pinlige situationer. Men i og med at jeg sådan har kunnet se hende (moderen).. hun har, jeg tror hun har taget en masse af brodden for mig, at det skulle være pinligt og noget man ikke kunne snakke om, og.. altså.. noget der ikke skete.. L, 15:29.2 For en af kvinderne fylder det meget, hvis hun skulle italesætte, at hun har et problem med at holde på vandet, både overfor omverdenen men også for sin mand. 21
Nej, ham (manden) har jeg ikke snakket med om det. (...) Men lige i forhold til ham, der... er det sådan lidt mærkeligt, lige og skulle snakke om. Så skal man også, ligesom italesætte at man har gjort sig de tanker, at man måske har et problem. PE, 06:54.0 og 28:07.9 9.2 Kendskab til behandling 9.2.1 Information om bækkenbundstræning De fleste af kvinderne fortæller, at de er i tvivl om, hvorvidt de laver bækkenbundøvelserne rigtigt, hvilket kommer af, at de ikke ved, hvordan det skal føles. I deres svangreomsorg har de ikke fået vist, hvordan de skal gøre det, eller fået beskrevet, hvordan det skal føles. En af kvinderne mener ikke, hun kunne være blevet informeret anderledes, men at hun manglede nogen, der havde tid til at vise og instruere hende i, hvordan hun skulle knibe og hvor længe, inden hun blev sendt hjem. Jeg tror ikke de (sundhedsprofessionelle) kunne sådan rigtig have fået...altså.. informeret mig anderledes. Men jeg manglede nok sådan.. nogle decideret, nogle personer der havde tid til at sige: Prøv lige at kravle ned på gulvet og sætte dig sådan her eller.. læg dig sådan her.. så prøver vi lige at gøre det sammen, så jeg lige kan tjekke, at du gør det her helt rigtigt, inden jeg sender dig hjem. L, 35:40.0 Fire af kvinderne ønskede, der havde været noget mere specifikt omkring træning af bækkenbunden, nogle tilbud, fx et dagskursus til gravide, hvor de kunne få vist, hvordan det skulle gøres. En af kvinder siger, at hun synes det skulle være mere skræddersyet til den enkelte, så alle ikke nødvendigvis skal igennem det samme, men så undersøgelsen og behandlingen blev mere rettet mod omfanget af den enkeltes problem. Det der med sådan lige og skræddersy den (undersøgelsen og behandlingen) måske lidt mere til hvem, hvad man kommer med af problem i stedet for at sige at alle sammen skal.. skal igennem det der. HP, 30:43.6 En af kvinderne udtrykker, at der som nybagt mor er masser af hold, hvor man kan træne sin bækkenbund, men hun syntes der mangler tilbud til, når man kommer længere hen i forløbet. Ja, hvis du er nybagt mor, så er der jo masser af efterfødselshold og bækkenbundstræning for nybagte mødre, og ditten og datten... og når vi så kommer lidt senere hen... så nej. L, 32:39.1 22
9.2.2 Operation Der er forskellige oplevelser blandt kvinderne, om hvorvidt de skal vælge operation eller ej, som behandlingsform. En af kvinderne er ambivalent vedrørende om hun vil opereres, da hun synes, det er den bedste og nemmeste løsning, men omvendt er det ikke noget hun har lyst til. Det (operation) har jeg faktisk ikke lyst til og være med til. Men det ville jo være den nemme, ikke også, altså. Eller det vil jo være den bedste løsning, kan man sige, fordi så er man over det. Så har man operation og så er det overstået. Men det er bare ikke en operation jeg har lyst til og.. altså.. så skulle det bare være sådan at jeg kunne sende kroppen af sted, uden at hovedet skulle med. PE, 24:37.3 To af kvinderne mener, at det er operation, der er behandlingen for dem, fordi deres mødre også har haft SUI og er blevet opereret for det og har det ikke længere. De skal bare være sikre på, at de er færdige med at få børn, inden de vil opereres. En fortæller, at det giver hende håb, af at hun kan se en ende på sit vandladningsproblem. Jeg var glad for, (...) at jeg ved at jeg kan opereres, når jeg lige ved om der skal være den tredje eller ikke den tredje... Og det vidste min mor ikke, i de der 30 år hun gik.. der vidste hun ikke at der var det (mulighed for operation).. så, nu ved jeg at der er, at jeg kan se en ende på det et eller andet sted.. P, 36:54.4 En anden kvinde ønsker ikke en operation, da hun er blevet opereret mange gange tidligere, i andre sammenhænge. Jeg gider ikke opereres mere, fordi at jeg har været under mange operationer." H, 09:50.0 9.2.3 Omfattende og tidskrævende undersøgelse og behandling Tre af kvinderne har udtalt, at de enten ikke har valgt at påbegynde eller gå videre med undersøgelse, da de syntes, det er voldsomt omfattende og tidskrævende at skulle igennem. En af kvinderne har været til undersøgelse på en inkontinensklinik, hvor hun ikke gik videre, grundet omfanget af undersøgelser ift. hvad hun syntes var nødvendigt med henblik på omfanget af hendes problem. Jeg har været inde på den der inkontinensklinikken på sygehuset og få det undersøgt. (...) og at.. ja, så kom jeg faktisk ikke rigtig lige videre i det, men altså jeg.. 23