NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD

NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD 23. ÅRGANG NR. 2 SEPTEMBER 2008 De lyse nætter - og de mørke... I midten af august er de lyse nætter forbi. Over en nat pakkes det himmelhøje sommertelt sammen, og vi er indtil maj måned henvist til digtningens landskab, hvis vi vil have et glimt af de lyse nætter. For digterne er glade for den lyse nat, der som den folkelige tradition vil vide er fuld af koglerier ; naturens dæmoniske og hemmelighedsfulde magter er særligt virksomme i den lyse nat. Det er derfor, vi Sankt Hans-aften synger, at hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, og derfor Ludvig Holstein kan lade Hr. Oluf falde i armene på en elverpige i midsommernatten den hvide. Men digterne skriver gerne om natten i det hele taget også den mørke nat, der, som efteråret tager til, optager flere og flere af døgnets timer. I dansk litteratur er de ældste nat-digte vores aftensalmer, der viser, at det ikke kun er den lyse nat, der kan have en dænomisk karakter. Natten er i en kristen tradition forbundet med urdybet; det kaos Gud ved skabelsen skal overvinde, for at livet kan blive til. Som urdybet er den livsfjendtlige kraft, er natten forbundet med kaos, synd og død, og derfor er aftensalmerne ofte en bøn om beskyttelse natten igennem helt konkret lyder bønnen hos Thomas Kingo: Stil du en englevagt omkring mit sovested,/ lad Satan i mit hus ej sætte noget fjed, mens B.S. Ingemann beder med henvisning til netop urdybet, tehom, der også kan oversættes med urhavet: Bliv hos os, når

dagen hælder,/ du kære Fader og Gud!/ Bliv hos os, når mørket vælder/ af nattens sluser ud!. I dag er det måske snarere de dæmoniske kræfter i os selv, vi er bange for, og derfor kan Johannes Johansen skrive i en af de nyere aftensalmer, mange har taget til sig: Du, som har tændt millioner af stjerner/ mørket i verden, vil du byde trods./ Du er vor Far, den, der vogter og værner,/ lys i det mørke, som kommer fra os. D E T S K E R I moderne digtning er det ofte sig selv mennesket møder i nattemørket; de uhyggelige og kaotiske drømme kommer ikke med en mare eller fra den Onde selv, men fra menneskesindets dybder. Ivan Malinowski kan digte om, hvordan solnedgangen pludselig lader masken falde,/ og du ser ind i en kælder af blod og panik. Det er et voldsomt, men godt billede på det, der sker med natten i en del af den moderne litteratur. For der er også digtere, der fastholder natten som en befriende ikkemenneskelig kraft. Natten som en del af en verdensorden, et kosmos, mennesket ikke selv har skabt. Nymåne kalder Thorkild Bjørnvig et digt: Ikke en sky på himlen, hele rummet lyser nu da solen er nede, nymånen: Yderste tindrende rand af en tydelig kobberskive er oppe. Hjertet spørger til sidst om menneskelig sorg virkelig nogensinde har været og glemmer sit spørgsmål. Bølgerne strømmer ind over revlen, rejser sig, brækker, skumkammen render som lyn gennem mørkeblå flager af silke, bredes som skred af lys. Vinden har lagt sig, en mægtig søvnlarm lyder op gennem klitternes tragter: råbere ikke for menneskers, men for havets stemme. Det er havet, der sover havet, der ikke er et kaos, men en del af et kosmos, der også omfatter det menneske, der kan lytte til andet end lyden af sig selv. Det er en nat, det kan være en befrielse at hengive sig til, nu hvor det er forbi med lykke og lyse nætter for i år, og vi begiver os ind i efterårets store, men forhåbentlig også gode mørke. Sara Nørholm Mandag den 8. september kl. 19.30 Menighedsrådet - hvad er meningen? Op til efterårets menighedsrådsvalg er foredraget en introduktion til menighedsrådenes betydning i dansk kirkeliv gennem hundrede år. Hvad der for 100 år siden lignede en fornuftig løsning på et strukturproblem har i stigende grad selv skabt strukturproblemer. Menighedsrådene indtager en central rolle i kirken, samtidig med at de stadig står svagt, når det handler om at tage fat på nogle af de afgørende udfordringer. Der er sat god tid af til debat med aftenens foredragsholder Jes Fabricius Møller, der er lektor i det 19. og 20. århundredes kulturhistorie på Københavns Universitet.

Torsdag den 23. oktober kl. 19.30 Negrospiritual En koncert med bas-sangeren Jørgen Kristensen og hans bror, organist og saxofonist Karsten Kristensen. Et populært, men dog seriøst program hovedsageligt bestående af kendte negrospirituals i jazzprægede arrangementer for sang og orgel samt for saxofon og orgel og derudover et par vekselsange, hvor publikum også får mulighed for at synge. Efter en koncert i Frankfurt skrev en anmelder: To danskere har bevist det: Harlem ligger nord for Flensborg!. Kom selv til Nørre Lyndelse kirke og hør, om det stemmer! Torsdag den 30. oktober kl. 17.00 Kirkerne Synger på Spil Dansk Dagen så kom og syng med! Sang skaber fællesskab, sang vækker glæde, sang fortolker livet, sang er smittende, sang er oplevelse, sang er tradition, og sang er fornyelse. Med Kirkerne Synger bliver det en unik musikalsk begivenhed, hvor dansk sang får stemme, dér hvor sangen har en lang og stærk tradition: i den danske folkekirke. I Nørre Lyndelse kirke medvirker kirkens kor. Arrangementet varer ca. 30 min. M E N I G H E D S R Å D S V A L G E T 2 0 0 8 At forpligte sig... I år er der valg til menighedsrådet. Nærmere bestemt den 4. november, samme dag som præsidentvalget i USA. Det ene er meget vigtigt for hele verden det andet er meget vigtigt for sognet. Vi lever i lokalsamfundet med vores skoler, institutioner og foreninger, som kun fungerer i kraft af gode medarbejdere og frivillige i bestyrelserne, således at ordet nærdemokrati ikke kun er en floskel, men en realitet. Menighedsrådet er nærmest at sammenligne med en bestyrelse for kirken. En bestyrelse med store beføjelser både økonomisk og juridisk. Menighedsrådet forvalter kirkeskatten, vedligeholdelse af alle bygningerne, ansætter personale og sørger i samarbejde med præsten for kirkelivet, dvs. møder, foredrag og hvad der ellers foregår uden for søndagsgudstjenesten. Menighedsrådet er underlagt loven om offentlig forvaltning, så vi skal påse, at alle love og regler følges f.eks. i forhold til vores personale og deres arbejdsmiljø. Det har for undertegnede været meget spændende og givende at være med og få indsigt i områder, der ellers var lukket land. Det er tilfredsstillende at være med i processen fra idé til virkelighed f.eks. oprettelse af kirkekor, ansættelse af nye medarbejdere til kirkegården og kontakten til diverse myndigheder, alt sammen i godt samarbejde med de andre rødder. I anledning af det kommende valg, afholder menighedsrådet en orienteringsaften om vores arbejde de sidste fire år samt arbejdet i almindelighed. Vi vil også denne aften orientere om reglerne omkring valg til menighedsråd, så vi glæder os til, I kommer. Orienteringsmøde den 11. september kl. 19.30 i Kirkesalen, hvor menighedsrådet er vært ved en kop kaffe og brød, øl og vand. Kaj Hansen

N Y T F R A M E N I G H E D S R Å D E T Kun en tåbe frygter ikke haven! En lettere omskrivning af Søsportens Sikkerhedsråds kampagne for år tilbage. Thue og familie er tilbage i præstegården, og det eneste skimmel findes nu på osten, og der skal den jo være, hvis man bryder sig om den slags. Der har været en del gravearbejde i forbindelse med lægning af omfangsdræn og nye afløbsbrønde, så haven langs huset er mest en stor, langstrakt grusbunke, hvilket hverken er pænt eller et godt underlag for havemøbler og griller eller Marthas cykel. Vi har ikke haft penge til at få det bragt i orden, men nu lysner det. I løbet af eftersommeren vil der komme terrasse, og haven vil også få et løft med fældning og beskæring, hvilket den trænger til. Vi ved også godt, at taget på Kirkesalen er i dårlig stand: tagstenene smuldrer, undertaget er ikke tæt, og det samme gælder taget på længen ud mod Albanivej, så vi kan imødese en del store udgifter i den kommende tid. Kirken trænger til kalkreparationer indvendig; der er en del revner og skjolder, som kræver lidt opmærksomhed, men det er jo også et gammelt hus. I koret står kvitteringen malet på væggen 1553 så det må vel være på tide. Disse arbejder er som sagt udgiftskrævende, og det vil ikke være muligt at skaffe så mange penge via kirkeskatten på kort sigt, og derfor heller ikke muligt at få udført de tiltrængte arbejder nu. Så inden taget falder ned om ørerne på os, og Kirkesal og graver bliver våde i nakken, har vi efter mange og lange overvejelser taget den beslutning at sælge vores landbrugsjord. Præstegården er en landbrugsejendom, hvilket mange ved og nogen ikke ved. Pastor Mailand var den sidste præst, som havde dyr i længerne. Både høns og duer. Thorkild havde ikke engang en hund, men børnene havde vist nok kanin eller hamster, og hvad Thue angår, var dyrene blevet til mikroorganismer, og dem ville vi ikke have. Vi sælger vores 12 hektar agerjord for enden af Bøgevej og bruger provenuet fra salget til ovennævnte arbejder med Stiftets og provstiets velsignelse. Det er en skelsættende beslutning i vores kirkes historie, men tiden er måske også løbet fra præstegårde med jordtilliggende. Vi beholder dog skoven nede ved åen på vejen til Dømmestrup, så vi kan have vores årlige markvandring i maj, hvilket er en dag vi altid glæder os til. Har I lyst og lejlighed til at høre nærmere om, hvad vi ellers arbejder med i menighedsrådet, så kom i Kirkesalen den 11. september kl. 19.30. Kaj Hansen

K I R K E K O N T O R E T www.nr.lyndelsekirke.dk er en ny adresse i sognet vel at mærke en adresse på internettet. På denne adresse vil man fremover kunne finde mange af de samme oplysninger, som man finder i nærværende blad. Derudover vil man på siden kunne få hjælp til og finde oplysninger om hvad man gør i forbindelse med fødsel, navneændring og lign. Den kommende tid vil der stadig blive arbejdet på siden, men jeg regner med, at siden inden længe vil være ganske brugbar. Thue Petersen G R A V E R K O N T O R E T Siden den 1. april er Dorte Andersen ansat som ny gravermedhjælper. Dorte er udlært anlægsgartner og har været ansat ved Benny Tubæk i mange år. Vores ny gravermedhjælper bor i Nr. Søby og er en dygtig og energisk pige, der har let til smil og som er god til at snakke med folk. Jeg er sikker på at Dorte og jeg får et godt samarbejde. Anne Thygesen

Ingen skam i livet Lukas 18,31-43 Gad vide om den bedste måde at karakterisere kvinden med alabastkrukken og hendes adfærd på ikke ville være at sige, at den er skamløs? Havde hun slet ingen skam i livet, siden hun bare sådan brød ind i et selskab, hvor mænd sad og snakkede? Og hvor skamløst er det ikke i hvert for en kvinde på den tid at blotte sit hår! Og så helt utilsløret at give sig til at vaske en mands fødder og endda med sine tårer. Det er og bliver da skamløst!? Ja, det er interessant med ordet skamløs det rummer sådan set stadig den pæne, borgerlige forargelse over, at nogen kan finde på at opføre sig sådan. Men samtidig betyder ordet jo egentlig: at være uden skam at være skam-løs. Og kvinden med alabastkrukken er netop uden skam. Den skam, som måtte have redet hende som en mare, var nu væk. Den kvinde, der sikkert har været luder, og som må have haft mange begærlige blikke på sig blev en dag set med et andet blik. Hun blev set på med kærlighedens nådefulde øjne og det er et blik, der kan give ens verden ny betydning, et blik, der kan få skammen til at forsvinde, og som kan få tårerne frem, fordi man nu står uden skam over for livet selv. Skamløs. Ordet skamløs kan altså forstås både som den pæne, borgerlige forargelse og som den eksistentielle frisættelse, som Kristus byder. Denne dybe forskel mellem de to betydninger af ordet er også forskellen på de to hovedpersoner i dagens evangelium, Simon og kvinden med alabastkrukken. Den ene er forsigtig, holder sig hele tiden på afstand af Jesus. Mens den anden uden betænkelighed kaster sig grædende for hans fødder. Hvilken forskel! Og for at belyse forskellen fortæller Jesus den lille lignelse om manden, der lånte penge ud og havde to skyldnere. Den ene skyldte ham en halv million, den anden bare 50.000 kr., og han slog en streg over begges gæld. Hvem af de to vil så elske ham mest? Svaret er oplagt: det vil selvfølgelig han, der fik mest eftergivet. Han havde jo mest grund til at elske ham. Den, der får mest eftergivet, vil elske mest. Her har vi så de to personer i historien: Den hæderlige farisæer mente ikke, der var ret meget i hans respektable liv, han skulle have tilgivet. Mens luderen var klar over, at det var hele hendes elendige liv, der skulle tilgives. Den ene mente, der kun var lidt at tilgive, mens den anden mente, der var alt. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt, mens den, der får meget tilgivet, elsker meget. Derfor kom kvinden med sin alabastkrukke. Hun har på en eller anden måde mødt Jesus tidligere og hos ham fået sine synders nådige forladelse. Hun har hos Jesus mødt Guds tilgivelse, hans grænseløse barmhjertighed. Og da hun nu engang ikke kan flyve op i Himlen og kaste sig for Guds fødder dér, løber hun i stedet til farisæerens hus og kaster sig for Jesu fødder. Hun væder dem med sine tårer og tørrer dem med sit hår, og hun kysser hans fødder og salver dem med olie fra en alabastkrukke. Sådan ser et menneske ud, der har fået alle sine synder tilgivet. Så mister man sin værdighed, mister sin ængstelighed, tænker ikke længere på, hvad folk vil sige. Så har man nemlig en kærlighed, man må udleve; en taknemlighed man kan ikke brænde inde med. Taknemmeligheden må have luft må finde nogle fødder at omfavne. I dag er der altså et spørgsmål, der skal stilles enhver af os: Ved du, hvor stor en gæld, Gud har eftergivet dig? Tror du, det bare er enkelte ting, enkelte skæverter, Gud har slået en streg over? I så fald: det kommer der al-

drig nogen stor kærlighed til Kristus ud af. For den, som kun får lidt eftergivet, elsker kun lidt, ligesom farisæeren Simon. Og måske er spørgsmålet, der trænger sig på, mere grundlæggende nemlig om synderne overhovedet kan forlades? Findes der en, der kan forlade synder? Er Jesus den, der har magt til det? At forlade synder er ikke blot et spørgsmål om overbærenhed og et venligt skulderklap. Det er ikke blot et spørgsmål om at sige nogle ord, som kan lires af, fordi det er en lektie, man har lært et sted. Ret beset er det kun Gud, der kan forlade synder, fordi det handler om ens liv. At blive sat fri til at leve. At forlade alt det gamle. Ikke bare forbedre sig ligesom at holde op med at ryge. Men forlade det gamle. Skammen. Den dårlige samvittighed. Håbløsheden. Udstødtheden. Begynde på en frisk. Ikke på tilfældige menneskers nåde og barmhjertighed, men på Guds. Det er det, der er så vigtigt: Bagefter skylder man kun én sin taknemmelighed: Gud. Det er altid Ham, der skaber nyt liv. Vi andre kan kun leve det. Det er heller ikke så lidt, for det liv han skaber, er just kærlighedens liv. Han gjorde og gør vores jord til kærlighedens hjemsted. Sådan har det været fra begyndelsen, vi har det bare med at ødelægge det med alle vores små og store skæverter. Men så er det godt at vide og ikke mindst erfare at også Kristus er skamløs i sin gentagne og vedvarende kærlighed til os. Uden skam i livet giver han sig hen til os utilsløret og med kærlighedens ord. Minder os om, at det liv, vi er blevet givet er et liv, der kan leves uden skam ødselt i kærlighed. Thue Petersen

E F T E R Å R S P R O G R A M P Å H U M L E H A V E N Gudstjenester Onsdag 27/8: Thue Petersen Onsdag 24/9: Onsdag 29/10: Onsdag 26/11: Onsdag 17/12: vikar, Nr. Søby Thue Petersen vikar, Nr. Søby Thue Petersen Onsdagsklub mindre arrangementer Onsdag 3/9: Oplæsning ved Ella Hansen Onsdag 1/10: Arne Pii fortæller om Grønland (i forlængelse af arrangement 12/3-08) Onsdag 8/10: Onsdag 19/11: Onsdag 3/12: Anne Marie Høst Mortensen spiller harpe Thue Petersen viser film om Fyn Thue Petersen viser film om Fyn - fortsat Humlehavens Venner større arrangementer Lørdag 20/9: Hedvig Rasmussen fortæller Tirsdag 21/10: Torsdag 30/10: Lørdag 15/11: Lørdag 29/11: Onsdag 10/12: Damernes Magasin kl. 10-12. Bemærk tiden! Spil Dansk Dagen kl. 13.30. Bemærk tiden! Lørdagscafé (endnu ikke noget program) Julestue Julemiddag Hvis der ikke står andet, begynder alle arrangementer kl. 14.00.

M U S I K & S A N G Nørre Lyndelse Koret Koret synger onsdag kl. 17.30 18.30 i Kirkesalen. Nye sangere er velkomne den 1. oktober 2008. Vi synger 3- og 4-stemminge korsatser til brug ved koncerter og gudstjenester. I efteråret medvirker koret blandt andet ved arrangementet Kirkerne synger i forbindelse med Spil Dansk Dagen. Jeg glæder mig til at se såvel nye som tidligere korsangere. Ulla Poulsen Nørre Lyndelse kirkes børnekor Har du lyst til at synge, og er du 9 år eller derover, så har du mulighed for at synge i Nørre Lyndelse kirkes børnekor. Vi synger i Kirkesalen hver onsdag kl. 16.15 17.15, første gang den 3. september. Koret vil i løbet af året lære mange salmer, sange og korsatser både enstemmige og flerstemmige alt efter tilmelding. I undervisningen indgår stemmetræning, så du lærer at bruge din stemme rigtigt. I løbet af året medvirker koret ved 5-6 gudstjenester enten i kirken eller på plejehjemmet både for at støtte salmesangen, men også med egne korindslag. I løbet af året deltager koret i korstævner sammen med andre børnekor. Det er gratis at deltage, til gengæld forventer vi, at du kommer hver gang. Tilmelding senest 3. mødegang, som er bindende for resten af året. Hvis du vil være med, kan du kontakte korleder Ulla Poulsen eller møde op i kirkesalen den 3. september. Ulla Poulsen

B Ø G E R & F I L M Litteraturstudiekreds Kan du lide at læse en god bog? Og har du lyst til at tale med andre om det, du læser? Så kan det være, at litteraturstudiekredsen er noget for dig! Vi mødes igen tirsdag den 16. september i Kirkesalen for sammen at finde ud af, hvad vi gerne vil læse den kommende tid. Vi læser en ny bog til hver gang og mødes en gang om måneden. Det bliver i efteråret: mandag den 20. okt., torsdag den 20. nov. og tirsdag den 16. dec. alle dage kl. 19.30. Hvis du vil høre nærmere, kan du ringe til mig på tlf. 65 90 26 63, men tilmelding er ikke nødvendig. Vel mødt til alle gamle som nye! Sara Nørholm Filmklubben starter op igen! Der har været stor tilslutning til filmklubben i Kirkesalen. Første aften i denne sæson er den 21. august, hvor den amerikansk/ mexicansk film Babel vises. Når du læser dette, kan det meget vel være for sent at se den første film men bestemt ikke for sent at se den næste. Har man lyst til at melde sig ind i klubben, koster det 50 kr. per år, og så har man på demokratisk vis mulighed for at være med til at vælge de film, vi skal se. Filmaftener begynder kl. 19.30 i Kirkesalen, og hver gang er der tid til diskussion, lidt ost og rødvin efter filmen. Man kan melde sig ind ved at ringe eller skrive til mig. Bodil Andersen, tlf. 65901896 e-mail: bodil.andersen@dadlnet.dk Set herfra S I D E N S I D S T Døbte Nadja Heinsvig Kjær Jakob Prior Landkildehus Jens Holm Thorsen William Vesterbo Hesel Rasmussen Christian Dalsgaard Christensen Emma Højlund Petersen Lucas Rene Jensen Anna Lilly Hupfeld-Kroun Viede / velsignede Irene Wisbom og Peer Tokebjerg Kamilla Aagaard Eriksen og Thomas Christensen Natasja Bay Christensen og Christian Hammer Else Marie Larsen og Anders Bang Henningsen Majbrit Larsen og Thomas Brunebjerg Anja Stock Christensen og Jack Aamand Andersen Døde Caja Breum Dagmar Kathrine Frederiksen Poula Elisabeth Grønnegaard Madsen Kathrine Jørgensen Karen Margrethe Madsen Marius Hedegaard Tanja Esther Nønnecke Lucas Tscherning Kirkegaard Minna Henriksen Inge-Lise Svendsen Wiuff Frihed er det bedste guld. Sådan skrev en svensk biskop i 1439 godt træt af den danske dominans i Kalmar-unionen. Siden har

H U S K! Kirkebil Ferritslev Taxi: 65 98 11 22 Kirkekaffe Søndag den 21. sept. er der en bid brød efter høstgudstjenesten Søndag den 5. okt. er der kaffe på kanden efter gudstjenesten Søndag den 9. nov. er der kaffe på kanden efter gudstjenesten Konfirmandundervisningen for 7. klasserne begynder på følgende dage: Carl Nielsen-skolen tirsdag den 9. sept. kl. 8.15 i præstegården Nørre Lyndelse Friskole onsdag den 10. sept. kl. 8.15 i præstegården Konfirmationerne finder sted St. Bededag den 8. maj 2009. Onsdag den 10. sept. kl. 19.30 er der konfirmandforældremøde i kirkesalen ved præstegården. Mini-konfirmandundervisningen for 3. klasserne. Det kommende halvår er det Friskolens elever der vil kunne få glæde af tilbudet. Børn og forældre vil blive orienteret nærmere om forløbet via brev. Menighedsrådsmøder Den 28. aug., 11. sept. (opstillingsmøde kl. 19.30), 25. sept., 28. okt. og 29. nov. afholdes menighedsrådsmøde i kirkesalen kl. 19.00. vi danskere taget sangen til os, for også vi kom til at kende til tvang fra vores naboer mod syd. Enhver, der har følt, at sprog og ånd var truet af en fremmed magt, ved, at frihed er det bedste guld. Den åndelige frihed skulle gerne gælde for enhver. Derfor har vi en lang og prisværdig tradition for ikke kun at kæmpe for vores egen frihed, men også for de andres den holdning, Grundtvig sammenfattede i sentensen: Frihed for Loke såvel som for Thor. Vi har værnet om religionsfriheden, sådan at også jøderne med tiden har kunnet føle sig hjemme i Danmark. Vi har givet hinanden den frihed, at hvis man ville give sine børn en anden skolegang, end den man kunne få i folkeskolen ja, så er man fri til at oprette friskoler. På samme måde har enhver også frihed til at danne fri- og valgmenigheder, hvis man ikke kan forlige sig med forkyndelsen i folkekirken eller med præsten i det lokale sogn. Med hvad er der egentlig sket med den åndelige frihed her til lands? Set i lyset af diskussionen om religiøse symboler i det offentlige rum, er der noget, der tyder på, at vi er blevet bange for friheden. Vi er begyndt at lovgive og ensrette på områder, hvor der før har været frihed. Da man for nogle år siden havde svært ved at få ram på rockerne, valgte man at gå efter manden i stedet for bolden; man forbød rockerne at gå med rygmærke, selvom rygmærket kun var et symbol på den kriminalitet, man ønskede at få bugt med. Og da Tvinds grundlægger længe nok havde været kreativ med offentlige midler, forbød man Tvind at drive højskole, selvom højskolen ikke i sig selv var problemet. Der er bestemt ikke noget glorværdigt ved hverken rocker- eller Tvind-lovgivningen. Men kønnere bliver det ikke, hvis vi fortsætter ad denne vej. At visse kvinders tørklæde kan virke undertrykkende og nogle mænds skægvækst minde om Bin Ladens, ændrer ikke ved, at vi stadig bør have frihed for Loke såvel som for Thor. Hvis man for eksempel vil kvindeundertrykkelsen til livs, behøver man ikke jage mulige symboler på dette; man kunne starte med at håndhæve den lov, vi har. En lov, der netop forbyder, at kvinder bliver undertrykt, og som blandt andet forbyder handel med kvinder. Lovgivning og tvang, hvad angår religion, sprog og kultur, fører i sig selv til undertrykkelse. Religion og værdier kan og skal diskuteres, men bør ikke forbydes. Det ville set herfra stemme godt overens med vores kristne tradition, om vi tog os selv den frihed at give den anden frihed. For som Paulus udtrykker det: I er kaldet til frihed tjen derfor i kærlighed. Thue Petersen

DECEMBER NOVEMBER OKTOBER SEPTEMBER AUG. G U D S T J E N E S T E L I S T E 31. august 19.30 Thue Petersen 15. s.e. trin. (Luk. 10,38-42) 7. september 14.00 Sigrid Hougaard 16. s.e. trin. (Johs. 11,19-45) 14. september 10.00 Thue Petersen 17. s.e. trinitatis (Mark. 2,14-22) 21. september 10.00 Thue Petersen 18. s.e. trinitatis (Johs. 15,1-11) Høstgudstjeneste 28. september 19.30 Thue Petersen 19. s.e. trinitatis (Luk. 14,1-11) 5. oktober 10.00 prædikant: 20. s.e. trinitatis Kirsten Mose (Matt. 21,28-44) 12. oktober 10.00 Thue Petersen 21. s.e. trinitatis (Luk. 13,1-9) 19. oktober 16.00 Sigrid Hougaard 22. s.e. trinitatis (Matt. 18,1-14) 26. oktober 16.00 Thue Petersen 23. s.e. trinitatis (Mark. 12,38-44) 2. november 10.00 Thue Petersen Alle Helgens dag (Matt. 5,13-16) 9. november 10.00 Thue Petersen 25. s.e. trinitatis (Luk. 17,20-33) 16. november 10.00 Thue Petersen 26. s.e. trinitatis (Matt. 13,24-30) 23. november 16.00 Sigrid Hougaard Sidste. s. i kirkeåret (Matt. 11,25-30) 30. november 10.00 Thue Petersen 1. s. i advent (Matt. 21,1-9) Voksenkoret medvirker 7. december 10.00 Thue Petersen 2. s. i advent (Luk. 21,25-36) Børnekoret medvirker 14. december 10.00 Thue Petersen 3. s. i advent (Matt. 11,2-10) Lindvedkoret medvirker 21. december 16.00 Sigrid Hougaard 4. s. i advent (Johs. 1,19-28) A D R E S S E R : Sognepræst Thue Petersen Albanivej 15, Nr. Lyndelse tlf. 65902663 e-mail: tup@km.dk (mandag er fridag) Graver Anne Thygesen Jyllandsgyden 9, Sdr. Højrup tlf. 24603538 e-mail: thygesentotal@mail.dk Gravermedhjælper Dorte Andersen Mørkhøjvej 6, Nr. Søby tlf. 65902554 Organist Ulla Poulsen Vestervangen 35, Nr. Lyndelse tlf. 65901966 sms: 20320152 e-mail: up@hoerlyck-jessen.dk Kirkesanger Anne Marie Høst Mortensen Bramstrup 5, Nr. Lyndelse tlf. 60768999 Kirkesanger Hans Peter Larsen Dømmestrupvej 49, Dømmestrup tlf. 65901154 Formand Kaj Hansen Vestervangen 23, Nr. Lyndelse tlf. 65902324 e-mail: kh-violiner@mail.dk Kirkeværge Marie Paulsen Pii Lumbyvej 66B, Nr. Lyndelse tlf. 65901325 e-mail: marne@mail.tele.dk Kasserer Sv. Aa. Augustesen Morbærvænget 5, Nr. Lyndelse tlf. 65902985 www.nr.lyndelsekirke.dk MARK & STORM GRAFISK 5750 RINGE