17.11.2011 Formandens mundtlige beretning på repræsentantskabsmødet den 17. november 2011 Djøfs største udfordring lige nu er ubetinget beskæftigelsessituationen! Antallet af ledige djøfere nærmer sig for første gang nogensinde 3.000. Det svarer til, at Djøfs gennemsnitlige bruttoledighed er oppe på over 6 pct.. Stigningen er på over 25 sammenlignet med samme måned sidste år, og med nye afskedigelsesrunder i den offentlige sektor og ringe eller vel nærmere ingen - vækst i den private sektor, vil ledigheden formentlig fortsætte med at stige. Vismændene har jo også lige været ude med en vurdering af, at krisen vil vare ved i flere år. Knap 40 pct. af de nyuddannede, der er blevet færdige med deres uddannelse inden for det seneste år, er uden arbejde, og den ringe bevægelse på arbejdsmarkedet betyder også flere langtidsledige djøfere. Omkring 1.000 djøfere har nu været ledige i mere end et år. Mange af dem er desværre dimittender, der stadig har deres første job til gode. Sekretariatet vil i år komme til at behandle et rekordstort antal afskedigelser. 1
Og vi ved fra vores studielivsundersøgelse, at rigtig mange studerende venter med at gøre deres studier færdige i håb om bedre tider. Erfaringerne fra tidligere perioder med høj ledighed blandt akademikere er, at det kan betale sig at udvikle jobs i små og mellemstore virksomheder. Det er derfor godt, at ungeindsatsen, som der blev indgået politisk forlig om i foråret, ikke blev udskudt til efter valget. På et møde i Finansudvalget dagen efter udskrivelse af valget, blev der bevilget i alt yderligere 12 mio. kr. til akademikerkampagne, løntilskudsordninger og videnpilotordningen. Vi ved jo, at væksten i den private sektor skal skabes ved ansættelse af akademikere i de små og mellemstore virksomheder, og at det særligt kan betale sig at ansætte en djøfer. For hver djøfer i den private sektor bidrager med et samfundsafkast på en lille mio. kr. årligt. Det er derfor også meget tilfredsstillende og nødvendigt, at alle initiativerne har et klart erhvervspolitisk sigte, og vi har i Djøf spillet en særdeles aktiv indsats for at bringe initiativerne ud over stepperne. Lige nu kører der en kampagne rettet mod 17 såkaldte yderkommuner, hvor ledige akademikere helt bogstaveligt rejser rundt i busser, og møder virksomheder og potentielle arbejdsgivere i Sønderjylland, Lolland og Falster samt Midt og Vestjylland. 2
De første buspassagere har allerede fået job, f.eks. er en djøfer blevet ansat i en mellemstor vognmandsforretning. Vi har også inviteret arbejdssøgende medlemmer på bustur i København, og vi gør det også i Århus I Københavns Kommune har man taget akademikerledigheden alvorligt og afsat 22 mio. kr. til initiativer, og her arbejder Djøf sammen med kommunen for målrettet at styrke det virksomhedsopsøgende arbejde og skabe match mellem ledige djøfere og små og mellemstore virksomheder. Og så er det rigtig positivt på den korte bane at det er lykkedes at få den nye regering til at reagere på, at mange ville falde ud af dagpengesystemet til næste sommer, og at den halverede dagpengeperiode derfor er udskudt med et halvt år. Med regeringsdannelsen fulgte vel de største forandringer i centraladministrationen i mands minde. Ressortomlægningerne har vel aldrig været større. I kombination med de store besparelseskrav har det medført, at mange af vores medlemmer har mistet eller vil miste deres job. Og der er jo næsten stoppet for tilgang af nyansatte. Der er en stor risiko for at staten skubber højtuddannet og velkvalificeret arbejdskraft ud i ledighed. Staten har et særligt ansvar for at hjælpe de afskedigede videre, og her er det nærliggende at tænke på mulighederne for at kanalisere de fyrede djøfere over i den private sektor. 3
Og mindst lige så vigtigt - Staten har som arbejdsgiver en forpligtelse til at skabe en ordentlig arbejdsplads for dem, der er tilbage gennem prioritering og lederskab. Djøf er der for dem, som bliver ramt af omstruktureringer og fyringer, men bestemt også for dem, som bliver på fabrikken og fortsat skal sikre at hjulene drejer rundt. Tidligere havde vi en række tilbud f.eks. jobsøgningskurser, som blev købt ude i byen. Det gør vi ikke mere. Nu løser vi selv opgaverne, og det gør vi for at sikre høj kvalitet og erfaringsopsamling. Vi bruger 25 årsværk på indsatsen for beskæftigelsesfremme. Og hvad er det så, vi gør? det kan I se bag mig og i detaljer i budgetsagens bilag C. Vi må konkludere, at vi har sat alle sejl til i sekretariatet. Spørgsmålet er, hvad kan vi selv gøre mere. Derfor har vi senere i dag en temadrøftelse, hvor vi skal snakke om, hvordan vi får flere djøfere i job. Hvordan kan vi her i kredsen hver især bidrage til at skabe kontakter mellem arbejdssøgende djøfere og private og offentlige virksomheder. Jeg håber, at I alle vil bidrage aktivt med ideer til, hvad vi kan gøre. Der er lang vej til de universitetsuddannelser i verdensklasse, som den tidligere videnskabsminister satte på dagsordenen, og til den virkelighed, der er på universiteterne. 4
Det er glædeligt, at det med globaliseringsaftalen i 2009 lykkedes at få løftet taxameterne på samfundsvidenskab og humaniora. Løftet på 5.000 kr. pr. studerendes studieår er fuldt ud implementeret i 2012, men vi ved, at det allerede har haft betydning for en del studerende, som erfarer, at graden af selvstudium er blevet lidt mindre og kontaktet med underviserne lidt større. Det er dog yderst bekymrende, at vores nyeste studielivsundersøgelse viser, at over 25 pct. af de studerende har betalt for privatundervisning. De to hovedbegrundelser for det er ønsket om høje karakter, og at undervisningens kvalitet ikke er god nok. Forskning og uddannelse er og skal være knyttet uløseligt til hinanden - det afspejler universitets- og handelshøjskoleuddannelserne særkende den forskningsbaserede undervisning. Forskning og uddannelse er ikke et velfærdsgode, men en investering, der kan sikre, at vi også fremover får råd til god ældrepleje, sundhed, infrastruktur, børneinstitutioner og alt det andet, som kendetegner velfærdssamfundet. Det er derfor glædeligt, at der synes at herske en bred politisk enighed om, at vejen til fortsat velstand og velfærd går over uddannelse og forskning. I Djøf vil vi fortsat holde øje med, om der så også er politisk vilje til at bygge vejen. At krisen kradser kan også mærkes på lønudviklingen. 5
I 2011 blev der for første gang indgået overenskomster uden lønstigninger i indgangsåret altså i 2011. På trods af det beskedne overenskomstresultat i foråret, viser dugfriske tal fra Djøf Privats lønstatistik fra september 2011, at de privatansatte djøferes løn samlet set er steget med 3,5 pct. fra september 2010 til september 2011. Der er dog forholdsvis store forskelle på lønudviklingen for de forskellige stillingsgrupper. De menige djøfere er steget 4,6 pct. i løn, mens cheferne er steget 3,5 pct. og direktørerne har udvist løntilbageholdenhed (siger de også selv) og kun er steget med 0,1 pct. Lønstigningerne er relativt afdæmpede. Og det kan vel ikke være så meget anderledes, når vi står midt i en finanskrise og har den største Djøf-ledighed nogensinde. Med udsigt til yderligere besparelser i den offentlige sektor, afskedigelsesrunder og høj ledighed, må vi nok indstille os på et beskedent overenskomstresultat ved OK13. Vores krav til aftale- og overenskomstforhandlingerne skal afleveres til AC i slutningen af april måned. Og jeg vil spændt følge slagets gang fra sidelinien. Regeringen har signaleret, at der efter overenskomstforhandlingerne på det private område i 2012 indkaldes til 3-parts drøftelser om bl.a. et nyt arbejdsmarkedssystem. Og det er tiltrængt. Det bliver en stor ud fordring for den nye bestyrelse. 6
Folketingsvalget blev udskrevet sent i valgperioden, og det gav os en god mulighed for at forberede vores indsats. Vi kunne planlægge en mere offensiv linie i pressen og overfor de politiske beslutningstagere om emner, som har betydning for djøfernes arbejdsliv og studieliv. Vi tog afsæt i en række undersøgelser, som vi lavede hen over sommeren om bl.a. efterløn, pensionsloft, og ledighed og arbejdsmarkedssystemet. Det gav os mulighed for at sætte nogle dagsordener i pressen. Djøf har lige rundet medlem nummer 76.000, og vi har som en af de få faglige organisationer fortsat medlemsvækst. I det seneste år er medlemstallet vokset med 4,6 pct. godt hjulpet på vej af studenterområdet, hvor vi har haft en vækst på 12 pct. Vi er dermed vokset med flere end 3.300 medlemmer det seneste år. Og udmeldelsesprocenten er fortsat faldende især blandt de tidligere C3ere. Det er meget tilfredsstillende. Medlemstilfredshedsundersøgelsen fra september viser, at medlemstilfredsheden generelt er steget, men at der er nogle kritiske områder navnlig chefer, så her har en ny formand og bestyrelse en særlig udfordring. 7
Samlet har medlemstilfredshed, medlemsvækst og udmeldelser udviklet sig i en positiv retning, men vi skal hele tiden være obs på, om der er medlemssegmenter, hvor vi skal sætte særligt ind. På de indre linier har vi ikke kun haft fokus på ny politisk organisering. Djøf er som mange andre organisationer og virksomheder præget af den finansielle krise. For vores vedkommende betød det, at indtægtssiden ikke kunne holde i forhold til det budget, som I godkendte på sidste års repræsentantskabsmøde. Indtægterne på vores bladvirksomhed stillingsannoncerne faldt mere end forventet, og selvom vi fortsat fik flere medlemmer, var det som I ved - navnlig studerende og arbejdssøgende på lavt kontingent. Og så opsagde JØP vores fællesadministration på en række områder en fornuftig disposition, men som også medvirkede til, at vi skulle ud at finde besparelser. Vi fandt en række besparelser for i alt omkring 5,1 mio. kr. Vi besluttede bl.a. at spare 5 pct. på de politiske aktiviteter, men det var ikke nok til at skabe balance mellem indtægter og udgifter - hverken på den korte eller den lange bane. I marts måned blev vi derfor nødt til, at nedlægge 20 stillinger i sekretariatet, heraf desværre 10 afskedigelser. 8
Med disse tiltag, såvel nedlæggelse af stillinger som de øvrige besparelser, forventer bestyrelsen og fællesbestyrelsen, at vi fremadrettet kan fremlægge budgetter, der er i balance. Den økonomiske situation betyder også, at bestyrelsen er meget bevidst om at med en medlemsvækst på over 4% om året og et sekretariat, der er beskåret med 20 stillinger, kan vi ikke bare tilbyde nye ydelser eller sætte større udviklingsprojekter i værk uden at være villige til at spare ressourcer på andre områder. Og hvorfor anbefaler fællesbestyrelsen så uændret kontingent i 1. halvår 2012. Det er fordi, vi har fastlagt et princip i repræsentantskabet om, at kontingentet ikke må stige mere end lønudviklingen, og da lønudviklingen navnlig i den offentlige sektor har været meget lav, er indstillingen fra fællesbestyrelsen uændret kontingent. Der sker meget på den globale scene. En finanskrise, der særligt rammer Europa og USA hårdt, og store politiske omvæltninger i den arabiske verden. Det er store udfordringer, som berører os alle. Derfor er det også helt oplagt for os, at sætte To kriser en verden på dagsordenen på Djøf Forum her senere i eftermiddag. Det er en del af vores faglighed. Finansiel styring, demokrati, politisk udvikling, styringsformer og processer rammer ned i de fleste djøferes faglighed. 9
Det er derfor ikke underligt, at næsten 1.300 djøfere har tilmeldt sig Djøf Forum. Jeg vil blot opfordre alle til også at udnytte mulighederne for at etablere nye relationer og netværk i aften. Det er jo også en væsentlig del af formålet med Djøf Forum. Tak for ordet. 10