"Inklusion i teori og praksis". Pædagoger i dagtilbud i Randers Kommune

"Inklusion i teori og praksis". Pædagoger i dagtilbud i Randers Kommune 2013-14 Resultater & opmærksomhedspunkter Håkon Grunnet, hagr@via.dk

Undersøgelse/ evaluering af kompetenceudviklingsforløb Opgaven: evaluering af: kompetenceudviklingsforløb (kursus) for pædagoger i dagtilbud, Inklusion teori og praksis Evalueringsgenstanden : Kurset gennemføres i efteråret og vinteren 2013/ 14 for 10 hold med i alt ca. 275 deltagere. Kurset består af kursusdage med undervisning, eksperimenter/ øvelser hjemme på egen institution samt efterfølgende opsamling på kurset. Kurset er et såkaldt fagspecifikt kursus af samlet set 1 uges varighed. Undersøgelsens karakter, design, metode: Undersøgelse af mindre omfang, 3 ens web-baserede spørgeskemaundersøgelser, rettet mod de deltagende pædagoger på kurserne dvs. mindre & kvantitativ undersøgelse.

Undersøgelse/ evaluering af kompetenceudviklingsforløb - II Fokus: Medarbejderes/ pædagogernes oplevelse Udbytte og vurdering kurset Bredere af inklusionsindsatsen i Randers Kommune Spørgsmål samlet i 4 temaer: Børneperspektiver inklusion i børnehøjde Medarbejderperspektivet inklusion set fra dit eget/ dine kollegers perspektiv Ledelse og organisering af inklusionsarbejdet på din institution, og Inklusion og forældrene

VIA-nr. Kurser & surveys. Tidspunkter, udsendelser Randers Kommune kursus nr. 871013105 1 Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema Udsendt 1. gang Rykker Udsendt 2. gang Rykker Udsendt 3. gang 19. og 20. aug. + 23. og 24. sept. + 20.jan 19.aug 20.aug 30.jan 5.feb 20. april Medio maj Rykker 871013106 2 21. og 22. aug. + 25. og 26. sept. + 21. jan. 21. aug. 22 & 26 aug 30. jan 5.feb 21.april Medio maj 871013107 3 26. og 27. aug.+30.sept og 1. okt. + 22. jan. 26.aug 27.aug 2. sept. 4.sept 30.jan 5.feb 22. april Medio maj 871013108 4 28. og 29. aug. + 2.og 3. okt. + 23. jan. 27.aug 2.sept 4.sept 30.jan 5.feb 23. april Medio maj 871013109 5 2.og 3. sept. + 7. og 8. okt. + 27. jan. 29.aug 4.sept 30.jan 5.feb 27.april Medio maj 871013110 6 21. og 22. okt. + 25. og 26. nov. + 28. jan. 20. okt. 25. & 28. 10 30.jan 5.feb 28. april Medio maj 871013111 7 871013112 8 871013113 9 23. og 24. okt. + 27. og 28. nov. + 29. jan. 22.okt. 25.10 30.jan 5.feb 29. april Medio maj 28. og 29. okt. + 2. og 3. dec. + 30. jan. 31.10 5.11 30.jan 5.feb 30. april Medio maj 30. og 31. okt. + 4. og 5. dec. + 3. feb. 1.11 5.11 4. feb 6 feb 3. maj Medio maj 4. og 5. nov. + 9. og 10. dec. + 4. feb. 5.11 11. & 13. 871013114 10 nov 4. feb 6 feb 4. maj Medio maj

Besvarelser gennemførselsprocenter Første runde. Alle 10 hold (A): 71 % - 97%. Gns. = 78,4 % 217 har besvaret N = 277 Anden runde. Alle 10 hold (B): 50 % - 86 %. Gns. = 65 % 177 har besvaret N = 272 Tredje runde. Alle 10 hold (C): 66,1 % (samlet) 179 har besvaret N = 271

Tekstboks alle hold (første gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (37 af 275 = 13,5 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 1. Ressourcer (manglende). Går ud over fagligheden 1. For at få en optimal inklusionsprocess og tilgang, synes jeg, at det er vigtigt at have et tættere pædagogiske samarbejde for, vi som institution, STADIGVÆK har brug for pædagogisksparring, og hvis VI skal arbejde med INKLUSIONTANKE, er det vigtigt for mig, at vi alle inklusiv ledelse skal være aktive deltagende i fælleskabet "institution". 2. inklusionsarbejdets kvalitet er afhængig af belægningsgraden og de faglige ressourcer der er tilstede i institutionen! Dette betyder at der i perioder kan opleves et bedre inkluderende miljø end andre perioder! 3. Inklusion handler meget om viden, personalets kompetencer, organiseringen af arbejdet samt evne til samarbejdet i institutionen samt med forældrene. herunder har det også meget stor betydning, at der er ressourcer til at udføre arbejdet. 4. Nedskærringer, og dårlige normeringer gør det svært at kunne at lave et fyldestgørende 5. At være på kursus og vide det er vores ledere der er tovholdere på inklusion projekterne, og at de ikke får uddannelsen som deres pædagoger er meget problematisk, når man ved andre kommuner sender hele personalet på kursus. 6. Jeg mener, at hvis inklusion skal lykkes helt, mangler vi personale. Det er ofte det der spænder ben for at vi kan arbejde i mindre grupper, som bla. vida projektet viser er en god praksis for læring, vejledt leg og inklusion. Ligeledes er det at være på pletten, som Bjørg Kjær beskriver i hendes bog, "Inkluderende Pædagogik", ikke muligt i de tider på dagen hvor det er ren pasning, i kraft af for lidt personale. Når det så er sagt, oplever jeg, at vi gør, det vi kan, med de vilkår vi har og at inklusion i høj grad implementeret i vores pædagogiske arbejde.

Tekstboks alle hold (første gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (37 af 275 = 13,5 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 2. Ikke noget nyt. Eller: vi er og var i gang 1. Inklusionsarbejdet er ikke nyt for os. At inklusionsarbejdet kan lykkes forudsætter at man som pædagog kan reflektere over egen praksis og handlemåder. Dette har vi udviklet en procedure for og det er befordrende for arbejdet med inklusion. 2. I vores institution har vi deltaget i VIDA plus. Dette har sat nogle faglige standarder i forhold til vores pædagogiske indsats med forældreinddragelse. 3. Synes vi er godt igang, men der er lang vej i nu. vi har bare brug for noget arbejdsro og ind i mellem flere resoucerser 4. Vi har altid arbejdet inkluderende ( eller det, det nu har heddet gennem tiderne Vi er efter vida, blevet bedre til at bruge skemaer til dokumentation, og er i en proces omkring det.jeg selv og flere af mine kollegaer, synes det er spændende udfordring. At inklusion af børn i daglig dagen og de tiltag, reflektioner, planlægning og kollega medinddragelse medføre, kan jeg kun meddele, at vi mangler sparringsstid og nogle dage også hænder til at fastholde det planlagte her i inst.

Tekstboks alle hold (første gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (37 af 275 = 13,5 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 3. Vi er optaget af inklusion. Gode hensigter 1. Vi skal inddrage forældrene mere i inclusionsarbejdet og blive bedre til at informere dem. Vi skal blive bedre til at sætte vores inclusionsarbejde i system. 2. Jeg mener klart, at inklusionsarbejdet allerede er en integreret del af vores nuværende arbejde i vuggestuen.dog tænker jeg, at vi mangler vores pædagogiske leder meget i det daglige arbejde til sparring og udvikling, selvom hun forsøger alt, hvad hun formår at give os den nødvendige pædagogiske ledelse. Hvis inklusionstanken skal blive helt optimalt udviklet, ser jeg det som en kæmpe mangel at ledelsen idag er delt i forskellige afdelinger og ikke kan følge det tætte, daglige arbejde. 3. Jeg synes, vi gør rigtig meget ift inklusion, tilrettelægger det pædagogiske arbejde med øje for inklusion. Det er bare ikke bevidstgjort, beskrevet og systematisk endnu. Nogle af besvarelserne vil derfor mere være et udtryk for manglende systematisering end at vi ikke gør det, der bliver spurgt til. 4. Vi er på vej, men mangler især, at arbejde målrettet med at inddrage forældrene aktivt i inklusionsarbejdet. 5. håber virkelig at dette kursus vil være med til at løfte kvaliteten i vores dagtilbud 6. Vi arbejder nu stærkt ift. at få inklusionstanken ind i hverdagen. Vi er påbegyndt med stort fokus på læringsrummet. Det er meget spændende og lærerigt at komme på kursus og derefter hjem i praksis og eksperimentere. ift. inklusion i vores institutione særligt på egen stue arbejdes der hele dagen organiseret - i grupper og det tror vi skaber inklusion. Vi som medarbejdere efterspørger et reflekterings rum så vi sammen kan dele ny viden. 7. Det ikke fordi vi ikke laver inklutionsarbejde det er bare ikke systematiseret. vi gøre det meget på stueplan, ikke organisatorisk. Det har heller ikke været let i en tid med meget omstrukturering. 8. Vi er godt på vej, men er der ikke helt endnu. vi øver os og øver os og bliver selvfølgelig også bedre. Det vil tage tid, lige pludselig at skulle tænke alle børn også dem med særlige udfordringer ind i den almindelig dagligdag i en almindelig institution, UDEN tilførte ressourcer...

Tekstboks alle hold (første gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (37 af 275 = 13,5 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 5: Andet 1. Vi har over længere tid arbejdet med at få alle børn til at være en del af fællesskabet, og ikke kun på "tålt ophold". Vi synes vi lykkedes rigtig godt hermed, så derfor er det svært pt. at sige om netop inklusionskurset hjælper yderligere, hvilket vi selvfølgelig håber det gør på sigt. 2. der er for mange gamle pædagoger og medhjælpere, der har været mange år i institutionerne, som ikke vil lave om på praksis. 3. især medhjælperne som mener at de ikke skal lave flere praktiske opgaver end pædagogerne. men hvor bruger vi ressourcerne på at tørre borde af, feje gulve, rydde op eller skal pædagogen prioritere sin tid ved børnene, hvilkt hun ikke kan da medhjælperen ikke vil lave flere af praktiske ting end pædagogen 4. I vores institution har vi deltaget i VIDA plus. Dette har sat nogle faglige standarder i forhold til vores pædagogiske indsats med forældreinddragelse.

Tekstboks alle hold (andet gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (28 af 272 = 10,3 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 1. Besvarelser, der peger på ressourcer (manglende) og / eller faglighed 1. Jeg synes det ville være godt at prioritere, at alle pæd. kommer på kursus. Det giver ejerskab, indsigt og ny energi at være på kursus. Det er godt at være to afsted fra samme inst.på samme kursus, så man har en at dele med. Godt at have fokus på noget bestemt, men det kræver også ressourcer. For at kunne arbejde i små grupper, som jeg hører mange sige, at det er der tingene lykkedes, er vi på minimum af personale. 2. Det ville være godt på alle måder, hvis I ville prioritere uddannet personale hos børnene, og et rimeligt timetal pr barn. 3. mangler virkelig en pædagogiskleder der kan gå foran mht. at understøtte og facilitere i processen. Der mangler i høj grad rum til kollegial sparing/reflekterende teams. Oplever ikke at vi løfter i flok. 4. Vi tænker inklusion, og den pædagogiske praksis tilrettelægges derefter, men af og til er det vanskeligt at arbejde derefter pga. personalemangel. 5. Vi står uden pædagogisk leder, og derfor ikke lederindflydelse. Det har dog været en stor hjælp at være VIDA institution - inklusionsarbejdet var allerede en integreret del af det pædagogiske arbejde. Megen sygdom ved ressourcepædagog, har medført at børn med særlige behov ikke er blevet tilgodeset ud fra det behov de har for ekstra hjælp. 6. Vi er og har været i gennem en tid med omplaceringer og tid uden pædagogisk leder. Vores nye pædagogisk leder er star 7. VI har en ressurce pædagog i huset. men det fungere ikke ret godt. Tiden bliver brugt på computer arbejde og møder primært. Hun er meget lidt sammen med børnene nu. Ville mene/sige 20% på børnene og 80% på andet. Ville gerne have den gamle ordning igen.

Tekstboks alle hold (andet gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (28 af 272 = 10,3 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 2. (Nye) Tiltag på institutionen. Barrierer og successer 1. Jeg syntes at på stuen, er vi godt på vej med at arbejde med inklusion. i hele huset, med pæd.leder har vi brug for at havde nogle flere faglige møder på tværs af et stort hus, hvor her er personale som ikke har været på kursus, men der har deltaget i aften møder i Randers Kommune 2. vi har lavet smitte model over vores inklusions projekter og er godt igang er startet med at alle ligger deres månedsplaner ud på f-drev så bliver det nemmere og kordinere både med børnehave og vuggestue når inklusionen er start i børnehave. 3. Når jeg besvarer med i nogen grad skyldes det at processen som er i gang formoder jeg vil medføre at flere af punkterne efter længere tid vil blive besvaret med i høj grad. 4. Det er et langt sejt træk der skal til, førend alle har forståelsen for at enkelte børn har nogle særlige rettigheder. 5. vi er på vej men er ikke i mål endnu. 6. Jeg synes, at vi er kommet godt i gang med at udvikle en systematisk refleksions kultur i vores hus og at mange af vores inklusions insatser har virket. 7. Forældre indragelse skal vi arbejde mere målrette med. 8. Jeg synes, at vi via inklusionskursus, har få nogle gode eksperimeter i gang, som har haft god virkning i vores pægd praksis.

Tekstboks alle hold (andet gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (28 af 272 = 10,3 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 2. (Nye) Tiltag på institutionen. Barrierer og successer 1. I Unoden Mejlby har vi arbejdet med inklusion via medie - det har været helt fantastisk ift. at tage udgangspunkt i populærkulturen og på denne måde kunne skabe gode rammer til alle børn således har alle vores børn været akti deltagende i hvor hverdag - vi ønsker fortsat at arbejde med Medie og opfordre gerne randers kommune til at arbejde med børn og medier. mvh tina agergaard unoden 2. mangler virkelig en pædagogiskleder der kan gå foran mht. at understøtte og facilitere i processen. Der mangler i høj grad rum til kollegial sparing/reflekterende teams. Oplever ikke at vi løfter i flok. 3. Synes vi er rigtig godt igang og udvikler hele tiden 4. VI har en ressurce pædagog i huset. men det fungere ikke ret godt. Tiden bliver brugt på computer arbejde og møder primært. Hun er meget lidt sammen med børnene nu. Ville mene/sige 20% på børnene og 80% på andet. Ville gerne have den gamle ordning igen. 5. I vores institution har vi deltaget i VIDA+, vi har allerede taget inklusionsarbejdet ind i faglig praksis, ligesom at arbejde med eksperimenter allerede er en faglig standard i det pædagogiske arbejde. 6. Vi personale er i gang med at systematiserer inklusions arbejde i børnehaven. 7. vi har stået overfor nogle store udfordringer der har taget meget af vores tid.derfor er vi kommet bagud medinklusionsarbejdet. 8. Vi er rigtig gode til at inkludere børn med særlige behov. Savner fælles fokus på inklusion af gråzonebørn.

Tekstboks alle hold (andet gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (28 af 272 = 10,3 %): Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: 3. Om kurset. Niveau, understøtter eller ikke. Danner ramme for arbejdet 1. Vi har på min arbejdsplads arbejdet med fokus på inklusion de sidste 2 år. Af den årsag har kommunens inklusionskursus været noget forsinket i forhold til vores pædagogiske praksis. - og forløbet har derfor virket lidt som tidsspille for os. 2. Kurset var på et lavt fagligt niveau. Der er ikke resurser til at iværksætte samt følge op på de gode faglige lærings mål jeg/ vi ønsker at arbejde ud fra og dermed ikke resurser til at opnå den optimale udvikling og læring for det enkelte barn! 3. det har været et godt kursus og jeg syntes at refleksionerne over inklusion når ud i hele huset i stedet for kun på stuerne der er et godt samarbejde på tværs i huset - det er dejligt 4. Ikke så meget nyt på selve inklusionskurset. Dejligt med et pæd. redskab som eksperimenter, det samler rigtig meget, såsom aftalemål, sprogpakken og lærerplansmål. Det har været det bedste. 5. I vores institution handler inklusionsarbejdet ikke kun om børn med særlige behov, men også børn af anden etnisk herkomst, så derfor er det bestemt ikke nyt for os, at tænke i andre baner end det "normale" 6. der er langt fra teor til praksis der er mange forhindringer i hverdagen

Tekstboks alle hold (tredje gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (30 af 271 = 11 %) Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: Vi har større fokus på inklusion, mere struktur på arbejdet, forbedringer på vej 1. Det er dejligt at vi hurtigt kan sætte ekstra timer ind på en stue hvis der er børn med særlige vanskeligheder. 2. Det er meget hurtigere at sætte ind overfor et barn med særlige vanskeligheder i dag, hvor vi selv ugentligt har et pædagogmøde hvor vi får mulighed for at drøfte vores problemstillinger på de enkelte stuer. 3. der er stor bevidsthed om at få inkluderet alle børn i hele huset - der er større fokus på børnene på tværs af stuerne og stort udbytte af gruppe sammensætning på tværs af stuerne. Syntes at de børn som skal videre til børnehaven har haft stor udbytte af fælles aktiviteter da de voksne er kendte voksne når de skal starte i BHV. 4. jeg synes vi arbejder forholdsvis målrettet med inklusion og det inddrages i det omfang det kan flettes sammen med øvrige pædagogiske tiltag. 5. Børnene er alders opdelt i to grupper så aktiviteterne kan tilpasses og så der bedre kan tages hensyn til de børn der har særlige behov. 6. Inklusionsarbejde kræver struktur til en start, førend den bliver en del af pædagogiske hverdag. Hermed mener jeg at alt skal være planlagt ned til mindste detalje eks. hvilken dag, hvilket klokkeslæt, hvem er ansvarlig, hvilken aktivitet, hvilke mat. skal der bruges osv. 7. Jeg synes inklusion er meget i vores daglige reflesion og pædagogiske tankegang. Vi gør meget for at ændre på rammerne, så de tilgodeser det enkelte barns behov. Vi har en struktur, der øger muligheden for at danne relationer efter interesser og deltage i værdifulde og meningsskabende fællesskaber. Desuden skabes der bedre rum for særlige hensyn i kraft af de voksne også er organiseret på en anden måde. Strukturen er relativ ny, men vi kan se, at det virker! 8. Vi arbejder meget med at forklare børn og forældre, at vi skal respektere hinanden uanset livsvilkår og hudfarve, det er de menneskelige kvaliteter, der er forudsætningen for at udvikle sig positivt. 9. i børnehaven er der p.t en dreng som er meget svær at inkludere - starter på specialskole efter ferien - har været nødt til at sætte flere ressourcer ind for at arbejde én til én, hvilket selvfølgelig ikke er inklusionstanken - han føler sig heldigvis som en del af gruppen men er ude af stand til at deltage i aktiviteter med gruppen, hvilket også har været svært og meget frustrerende for personalet at acceptere - men han er rummet og bliver holdt af!fremadrettet vil vi helt sikkert trods de bedste intentioner om inklusion møde børn,der vil have meget svært ved at være i selv små fællesskaber 10. Vi er igang med en god proces og mange ting lykkedes.

Tekstboks alle hold (tredje gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (30 af 271 = 11 %) Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: Der mangler ressourcer! Eller: vi er ikke startet på implementering af inklusion Eller lignende... Jeg synes, det er rigtigt svært, når nogle personaler stadig mener, at tiltagene kun kan bevares, når der er ekstra ressourcer på stuen... Der er ingen tvivl om at normeringen har en stor betydning for om inklusion lykkes hos os. Det er svært at lade et barn blive i et fællesskab hvis det er til fare for andre og du ikke selv som voksen kan være en del af det. synes vi mangler rammer og normering til at inkludere så mange børn med forskellige vanskeligheder. Ser børn blive tabt da vi også lige er blevet opnormeret så vi nu skal have 10 børn mere end vi plejer og der følger ikke hænder med. Det kommer også meget bag på vores forældre. Vi mangler uddannet personale, der er for "løse" medarbejdere. Der er alt for få ressourcer til at udfolde den store indsats vedr. inklusion. Mange gode tanker der aldrig føres ud i praksis, da der ofte mangler pædagogtimer til rådighed. For at arbejde inkluderende skal der desuden tilføres langt flere ressourcer end vi har i øjeblikket( I alle de bøger jeg har læst, bliver det nævnt som det første, at flere ressourcer er en forudsætning for at arbejde inkluderende). Ved godt i ikke vil høre det, men alfa omga er at vi er alt for lidt personale til at opfylde børns behov og forudsætningerne for at udføre inklusion i teori og praksis. Det er umuligt at tilgodese -ekvis 22 børn med 1 personale og nogle gange 2. I arbejdet med at inkludere, går nogle af de "alm" børn tabt fordi vi ikke har hænder nok. Nogle børn må "klare sig selv". Når man fra ca. 14.30 er alene på stuen med 18 børn og der er flere børn med særlige behov, det har en pris. Inklusionarbejdet er slet ikke implementeret eller sat på dagsorden hverken på stuemøder eller personalemøder. Personalet arbejder ikke bevidst med inklusion. Institutionen har gennem længere tid, stået uden pædagogisk leder. Dette har været hæmmende for inklusionsarbejdet.

Tekstboks alle hold (tredje gennemløb) Nedenfor følger en tematiseret opsamling på besvarelserne (30 af 271 = 11 %) Her kan du evt. skrive kommentarer til inklusionsarbejdet på din institution: Efteruddannelse, alle skal på inklusionskurser/ kurset. Overvejelser ang. inklusion Jeg kunne godt ønske, at de sidste pædagoger også kom på kursus - måske kunne det afhjælpe nogle frustrationer. det kan være et dillema at et barn med særlige behov kræver så meget opmærksomhed og hensyn, at den pædagogiske praksis til tider må tilrettelægges efter et barn. jeg mener, at skal inklusionen lykkes, så skal der være læringsrum, flere ressourcer, for det går tillige ud over de stille børn, og selvom vi deler børnene i grupper er det svært at nå dem alle. I vuggestuen har alle jo brug for masser af omsorg osv. Løbende efteruddannelse af såvel uddannet som ikke uddannet personale er vigtigt og bør prioriteres højt. Ligeledes er det afgørende for kvaliteten af inklusionsarbejdet, at der følger ressourcer med. Det er svært at arbejde inkluderende i hele huset, når kun få personer i personalegruppen har været på kursus i 5 dage. Efter min mening er det et fælles faglig løft der skal til,. Kun at sende få personale af sted på kursus er en spare løsning som efter en kort periode har tendens til at udvande sig selv. Tror stadig ikke inklusion er svaret for alle - mange børn er klemte og skal stå alt for meget på tær for at følge med

Så hvad kan vi konkludere? Tema 1 - Børneperspektivet. Her findes de mest positive tilkendegivelser. Fx: 97 % -96 % siger, at det det lykkes på din institution at skabe indsatser, som gør at alle børn kan forblive en aktiv del af fællesskabet. Lidt mindre er tilslutningen til udsagnet om at: det lykkes at få alle børn til at forstå og håndtere mangfoldigheden i børnegruppe, men stadig taler vi om 89 %, der svarer i de to bedste kategorier. Mht. udfoldelse af børnenes læringspotentiale, så mener ca. 90 % at det sker i i høj grad eller i nogen grad i deres institution. Der er således en ret bemærkelsesværdig stor tiltro til, at pædagogerne i institutionerne godt kan håndtere inklusion, børnenes fællesskaber og (hjælpe med at) udfolde børnenes læringspotentiale. Særligt de manglende besvarelser i slet ikke - kategorien understreger dette

Så hvad kan vi konkludere - II? Tema 2 Medarbejderperspektivet. Mest interessant er bevægelserne ved det første spørgsmål: I hvilken grad har du og dine kolleger udviklet en systematisk refleksionskultur over jeres inklusionsindsats? I den første måling svarer samlet 60 % i kategorierne i høj grad og i nogen grad i den sidste måling er dette tal ændret til 80 %. Besvarelserne udviser de største forandringer af alle (i hele undersøgelsen), og det er en entydig positiv udvikling fra første til sidste måling. Det giver megen mening her som forklaring at tale om, at der har fundet udveksling, refleksion og at der er blevet tilført nye begreber og forståelser, altså fælles sprog og mere bevidsthed om inklusionsfaglige problemstillinger. Men det er samtidig også svært ikke at mene, at denne øgede refleksionskultur ikke også skulle bundfælle sig som forbedringer i inklusionsindsatsen hjemme på institutionen og med børnene (?). Ingen tvivl om, at deltagerne opfatter, at de er blevet mere systematiske og mere reflekterede mht. deres inklusionsindsats.

Så hvad kan vi konkludere - III? Tema 3 Ledelse og organisering af inklusionsindsatsen på din institution? Det store flertal er tilfreds med deres ledelse (mht. ledelse af inklusionsindsatsen), mens knapt hver syvende dvs. 14-15 % ikke er imponeret. Der er åbenbart eller måske forskel på, hvorledes ledelsesopgaven gribes an på de enkelte institutioner, eller i hvert fald forskel på, hvorledes ledelsens engagement, muligheder og kompetencer vurderes af medarbejderne.

Så hvad kan vi konkludere - IV? Tema 4 Inklusion og forældrene De laveste scorer i undersøgelsen Undersøgelsen kan ikke give svar på, hvorfor det forholder sig således; ét bud kunne være, at selvom der er stor kontakt til forældrene i det daglige, så retter de pædagogiske aktiviteter sig (naturligt) primært mod børnene og forældrene orienteres Aktiv forældreinddragelse kræver aktiv deltagelse fra forældrenes side og dette samspil og denne ressourceudnyttelse kræver måske nye måder at tænke og agere på! Samt interesse og accept fra forældrenes side I hvert fald er det her, der synes at være behov for udvikling, eksperimenter og nye tiltag.

Transfer? (= praktisk anvendelse af viden og de nyerhvervede kompetencer, dvs. nye handlinger) De tre målinger før under og efter kurset viser for næsten alle spørgsmålenes vedkommende bevægelse sig fra et vist udgangsniveau ved den første måling, til et lidt højere eller markant højere niveau ved den anden måling, til at ved den afsluttende måling af flade lidt ud, men som hovedregel på et højere niveau end ved udgangsmålingen. Altså en vækst fra først til sidst 2 hypoteser: 1. Den første går på, at der rent faktisk er opnået væsentlige forbedringer med hensyn til at kunne forstå, håndtere/ bruge redskaber/ arbejde sammen om inklusion undervejs i kurset. Og at disse kompetencer ser ud til at holde, i hvert fald i måleperioden, der rækker frem til maj/ juni 2014. Altså at kurset på en række parametre har bidraget med konkrete forbedringer i pædagogernes arbejde med børnene, der ser ud til at holde i hvert fald på det mellemlange sigt. Men kun ud fra, hvad pædagogerne siger

Transfer (= praktisk anvendelse af viden og de nyerhvervede kompetencer, dvs. nye handlinger)??? 2 hypoteser: 2. Deltagernes har skærpet opmærksomhed, de er mere professionelle og med mere fokuserede blikke på aktiviteter og forhold i institutionerne med hensyn til inklusion, børnenes fællesskab m.v. At de deltagende pædagoger under og efter kurset har fået redskaber, ny viden og begreber, der i højere grad end tidligere har sat dem i stand til at iagttage og identificere inklusionsproblematikker og til at kunne finde nye veje for deres indsatser. Der tales (i de åbne tekstboksbesvarelser) en del om fælles sprog, øget bevidsthed og refleksion mht. børnene og inklusion, ligesom flere giver udtryk for, at det først for alvor rykker når alle kollegerne har været af sted på kursus. Kan man sige, at den fælles refleksion, samtale og udveksling på kurset med undervisere og med kolleger fra egen institution og andre således medvirker til professionsudvikling med hensyn til forståelse af inklusion og børnefællesskaber (?)

Fra læring til handling! Transfer mellem uddannelse og arbejde (Bjarne Wahlgreen) Dybtgående indsigt Identiske elementer Træning i transfer Underviseren Behov for læring Målsætning og målforpligtelse Tiltro til egne evner Organisering af arbejdssituationen Understøttende miljø Systematisk opfølgning

Hvad virker bedst? De personlige faktorer 35% Faktorer i undervisningen 20% Anvendelseskonteksten 45%

Perspektiver.. Læringen foregår før-under-efter undervisningen Større vægt på læring i praksis Styrke samspillet mellem uddannelse/ skole og praktik Styrkelse af anvendelseskonteksten

Diskussion. Vurderingerne af kurset? Tilrettelæggelsen af kurset, form, eksperimenterne, tidsforbrug. Fagligt niveau? Virker det? Hvad ser & hører I hjemme? Behov for forandringer af kurset næste gennemløb? Hvordan kan transfer-elementet styrkes? Hvordan fastholdes de gode resultater?