BORDTENNIS en legende tilgang



Relaterede dokumenter
4. Bordtennis opvarmningslege og spiløvelser

4. Bordtennis fra leg til det færdige spil

BORDTENNIS I FOLKESKOLEN

BORDTENNISLEGE. Fra leg til det færdige spil

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Afslutnings rundt om bordet (slik) Alm. rundt om bordet (Den hårde)

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling

Kidsvolley-lektioner med fuld fart på kl.

Alle er med:-) Spil og lege vejledning

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Småspil og volleyspecifikke lege

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD

Ketcheropvarmning: Stafetter: Afleverer bolden til næste i køen!

Teknik serv. Fra underhåndsserv til overhåndsserv

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Øvelser til forhånd og baghånd

Brug bolden 4. Flere idéer på spil

Teknisk progression Kuglestød

Individuelle kompetencer Læringsmål

Træningsøvelser til motorikpakken

Motorikken 2. Klasse

Motorikken 1. Klasse

DGI tennis. Forslag til 2-3 timers tenniskaravane

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Hanekamp. Nærværkamp KOORDINATIONSTRÆNING KOORDINATIONSTRÆNING. Formål.

Boldøvelser kun med bold

2.-3. klasse Kast, spring og løb Del 7: Lege

Brug bolden 3. Idéer på spil

Motorikken Børnehaveklasse

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

totalhåndbold Del 1: Lege

Reglerne til Kidsvolley level 0 til 2

Legekatalog. Kamplege

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Badmintonregler. Nik til bolden kamp SJOVE KAMPLEGE SJOVE KAMPLEGE

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

PIGERAKET TRÆNINGSPAS

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand.

Minimum 3 hjelme. ordforklarings- og refleksionsark. Det laminerede

Find vej gennem tunnelen

MÅLMANDSTRÆNING. Udarbejdet af Kim Nielsen i samarbejde med Allan V. Knudsen Tak til målmændene Mads Jensen og Andreas Mørkholt fra Brønderslev IF

Teknik baggerslag. Fra baggerslagskast til baggerslag til servemodtagning

Vejledning til Teknikmærker

Styret af legen. Stafet, som varieres ved at udøverne løber, hopper, hopper på ét ben, løber baglæns osv.

BORD- TENNIS EN SPORT DER BATTER

2.-3. klasse boldtilvænning og boldteknik Del 1: Lege

Bord- tennis en sport der BAtter

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Målmandstræning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

Motorikken Niveau 1. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund

OL alternative konkurrencer

Motorikken Niveau 4. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund

Motorikken Klasse

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd

- TLF

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Hillerød Kommunes. nye. idrætsmærke

0.-1. klasse Boldtilvænning og Leg Skudbane

under at gribe øvelsen. hænderne i gribestilling. Her skal pegefinger og tommeltot pege imod hinanden og ellers

Fingerslagskast og baggerslagskast

Klubdag for de mindste (U-6/U-8)

2.-3. klasse totalhåndbold & street handball Del 13: Lege

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Håndbold i skolen - alle børn i spil

9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål)

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Boldøvelser - med ketsjer og bold

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Opvarmningsleg - Ståtrold. Opvarmningsleg - Ram minuttet OPVARMNING OPVARMNING

Teknikmærker. FC Skanderborgs teknikmærke. Indholdsfortegnelse. FC Skanderborg. Spillernavn: Baggrund side 2. Teknikmærkerne og afvikling side 3

Balance. Kast med begge hænder. Klask hænder. Frøhop. Konkurrence. Konkurrence

SKOLEREGLER VERSION Reglerne er udviklet i samarbejde mellem Dansk Skoleidræt, Mastiff A/S og DR.

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Idrætsforløb i 1. klasse Formål. Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen.

Håndbold i skolen - alle børn i spil

TRÆNING 1. Opvarmning (1 øvelse) Opdeling i 3 grupper. Start øvelse 1-2 og 3 (1 station) Vandpause og skift af øvelse

alle, der har lyst. Du skal have fat i minimum fem Frisbees på forhånd (disse Formålet Med Aftenen

Slackline. Balance koordination motorik styrketræning højt humør. - som en integreret del af idrætsundervisningen

Blindt hækkeløb. 4x100 meter stafet uden arme. Balance bowling

Forsvarstræning med 5 stationer

BFO Rosenlund. fælleslege

Perception/tilbyde sig. 1. Spil indenfor samme farve. 2.Bolden spilles i rækkefølge RØD-GUL-BLÅ. Fokus: Orientering/bevægelse/kommunikation

LEGEKATALOG

Problemformulering. Målgruppeovervejelser

Vildbjerg FS. Træning 1 // U6

MUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:

Historien bliver til virkelighed

DBBF inspirationsmateriale. Basketball øvelses ABC

Teknikmærke 2000/2001/2002. Målet med teknikmærket er at øge spillerens motivation mod en målrettet selvtræning.

5. Håndbold kan sagtens spilles i skolen

Transkript:

BORDTENNIS en legende tilgang Indledning Bordtennis er en overset sport i folkeskolen. Egentlig er det paradoksalt, eftersom stort set alle børn har prøvet at have et bat i hånden i daginstitutionen, i skolens frikvarter eller i kælderen derhjemme eller hos en ven. Det kræver selvfølgelig et vist antal borde samt net, bat og bolde at give sig i kast med bordtennis i undervisningen, men selv med sparsomt udstyr kan der laves bordtennislege, -spil og -aktiviteter i skolens idrætstimer til stor glæde for eleverne. Bordtennis er sjovt at spille, men kan være svært for børn i 3.-5. klasse at lære korrekt, fordi det stiller store krav til børnenes motoriske udvikling. Mange bevægelser, hvor der bruges små muskelgrupper, skal koordineres meget hurtigt i det færdige spil. Hvis man ikke har en tilstrækkelig veludviklet koordinationsevne, kan dette være en meget svær opgave. Det anbefales derfor at starte bordtennisforløbet med en række bordtennislege, hvor eleverne lærer en række grundlæggende tekniske færdigheder inden det færdige spil introduceres. Lægges der for hårdt ud med almindeligt spil eller rundt om bordet, som de fleste kender, risikerer det at blive meget stillestående aktiviteter, hvor det meste af tiden bliver brugt på at hente bolde i stedet for at spille. Lege med høj intensitet er derimod motiverende og er gode til at fastholde koncentrationen hos børn. Legen kan endvidere styrke elevens motorik, så det bliver nemmere at gå til mere komplekse øvelser og spil senere. Bordtennis er en individuel sport, så de indledende og mest simple tilgange til sporten vil være enkeltvis med hvert sit bat og hver sin bold. Efterhånden som eleven finder ud af at holde rigtigt på battet og lærer at kontrollere bolden nogenlunde, kan man bygge flere og flere elementer ovenpå, så eleven endvidere skal forholde sig til andre (med- og modspillere) i legen samt til nogle specifikke regler for legen eller spillet. Bordtennis er som færdigt spil (og således også i en lang række tilegnede lege) en kompetitiv sport, hvor man hele tiden balancerer på grænsen mellem succes og nederlag. Eleverne vil således både få positive og negative oplevelser med indlæringen af spillet og får mulighed for at arbejde med de psykologiske aspekter i at tabe eller vinde Det centrale ved igangsættelsen af en leg, er sammenhængen mellem legen tekniske sværhedsgrad og intensiteten. Det er kedeligt at være med i en leg, hvor man det meste af tiden er tilskuer eller står i kø for at komme til. Derfor er det meget vigtigt, at du i din planlægning har en lang række ting for øje: - har jeg bolde nok? - skal der være flere hold med færre deltagere? - eller skal jeg have flere lege kørende samtidigt, måske som en række stationer, hvor holdene skiftes til at lege de forskellige lege

Børn holder meget af gentagelser. Derfor er der ingen grund til at finde på nye lege hele tiden. Selvfølgelig skal der varieres, så det ikke bliver kedeligt, men det er nødvendigvis ikke negativt at tage en leg frem, som man tidligere har brugt. Bordtennis tilhører kategorien slagboldspil. Der kan således drages en lang række paralleller til sportsgrene som badminton, minitennis og squash med hensyn til den tekniske indlæring, benarbejdet under spillet, den taktiske tilgang til spillet o.s.v. Fælles mål Artiklens tilgang til bordtennis sigter imod følgende kundskaber og færdigheder i trinmålene for 5. klasse: Kroppen og dens muligheder Udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner Udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder Beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil Indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre Turde deltage i legens udfordringer Idrættens værdier Forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder Erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse Forstå betydningen af fair-play Idrætstraditioner og -kulturer Deltage i udvalgte bevægelsestraditioner fra andre kulturer Baggrundsteori Inden beskrivelsen af egentlige øvelser og lege kommer her en kort introduktion til de mest grundlæggende tekniske elementer, som læreren kan/skal have for øje i forløbet. Batfatning Et korrekt greb om battet (batfatning) giver eleven de bedste forudsætninger for at udvikle sig rent teknisk.

Lad pegefingeren hvile ned langs batbladet, og lad tommelfingeren hvile på modsatte side. Eleven skal slappe af i hånden. En typisk fejlkilde er, at eleven presser battet ind mod pegefingeren. Det er ikke så godt, idet eleven så kommer til at holde det såkaldte baghåndsgreb. Grebet skal være løst, men samtidig så fast, at battet ikke glider rundt i hånden. - battet skal følge en lige linje langs armen; det kan være en god idè at tegne en streg på hånden med kuglepen. - vær opmærksom på, at eleven ikke presser battet ind mod pegefingeren. - håndleddet skal være strakt og afslappet. Udgangsstilling Som i andre sportsgrene er der også i bordtennis en såkaldt udgangsstilling, hvorfra al bevægelse foregår. Det er ud fra den position, at de forskellige slag indlæres. Det er også denne stilling, som man bruger, når man skal tage imod serven fra modstanderen. Bemærk at begge ben er bøjede fødderne peger fremad mod modstanderen. Vægten er på den forreste del af fødderne. Battet holdes over bordhøjde, og der peges lige frem mod modstanderen. Det er utroligt vigtigt, at man er i balance, når man skal træffe bolden. Det gælder om hele tiden at komme i position til næste slag. Kort fortalt kan man sige, at benene skal være på plads, før slaget kan påbegyndes. Det kan være en enorm udfordring specielt på begynderniveau. Fødderne placeres i en skulderbreddes afstand. Man skal være i stand til at flytte sig hurtigt i alle retninger. Normalt spiller man med venstre ben lidt foran (højrehåndet spiller) og står lidt skråt til bordet. Når eleven bliver bedre kan man spille øvelser, hvor eleven udfordres i at bevæge sig fra side til side uden at krydse benene. - vær opmærksom på at eleven arbejder nede i benene med bøjede knæ, således at eleven opnår et lavt tyngdepunkt. - vær opmærksom på at eleven har vægten på den forreste del af foden.

Opvarmningslege Stikbold med bordtennisbold Stikbold (også kendt som dødbold ) spilles med en bordtennisbold på et afgrænset område. Bolden gives op. Den spiller, som når bolden først, kan skyde de andre. De øvrige spillere fryser, når bolden er i hænderne på en af de øvrige. Eleven der har bolden må tage 2 skridt med bolden, inden hun skyder. Hvis kasteren bliver grebet ud, dør hun. De døde sidder ned på gulvet og må forsøge at fange bolden, hvis den kommer forbi. Hvis de får fat i bolden, er de levende igen. Når eleven, der har skudt èn, bliver skudt, er man levende igen. Der kåres en vinder, når/hvis én elev har skudt alle de andre. - spil evt. med flere bolde, når legen kører godt - vær opmærksom på, at spillerne ikke i kampens hede kan løbe ind i borde mv. - man kan lade eleverne bruge deres bat til at skyde med i stedet for at kaste - man kan indføre en regel om, at kasteren dør, såfremt bolden gribes med battet (dvs. hvis man opnår kontrol over bolden, fx parrerer/skyder bolden op i luften til sig selv og griber den efterfølgende). Jægerbold Der udpeges 2 jægere i klassen. Alle spillere på nær de 2 jægere - har et bat i hånden. Nu gælder det for jægere om at ramme de øvrige med bordtennisbolden. Når man bliver ramt, skal man hjælpe jægerne med at ramme de øvrige deltagere. Den som bliver ramt sidst er den bedste hare De spillere der ikke er jægere, har et bat i hånden. Battet må de forsvare sig med, når jægerne skyder efter dem. Jægerne må tage op til 3 skridt med bolden. De øvrige elever må, hvis de altså får fat på en løs bold, spille sammen (i så fald skal jægerne kæmpe for at få fat på bolden). - spil med flere bolde samtidig - variér størrelsen på spilleområdet - lad spillerne komme med forslag til nye regler Boldkrig Del eleverne op i to hold. Del en kasse med 100 bordtennisbolde mellem holdene. Del banen op med bander (gymnastikredskaber eller måtter kan anvendes!). Nu gælder det om, at få boldene over på den anden side! Lad spillerne bruge deres bordtennisbat til at slå bolden over med! Det hold, der har færrest bolde på sin side når læreren fløjter, har vundet. - tal med spillerne om taktik. Hvordan placerer de sig mest fordelagtigt på banen? - indfør en straf (fx 5 englehop) hvis man bliver ramt af én af modstanderens bolde.

Undervisningsdifferentiering Der vil altid være elever, der er hurtigere end andre til at tilegne sig nye færdigheder og afkode regler for nye lege. Når/hvis man kaster sig ud i ovenstående bordtennis opvarmningslege uden at have beskæftiget sig med bordtennisteknik og batfatning mv., er der selvfølgelig en stor sandsynlighed for, at eleverne med forudgående kendskab til bordtennis vil være dominerende. Man kan derfor overveje at indføre særregler, der favoriserer de svageste og/eller stiller større krav til de stærke elever. Fx kan man beslutte at Claus, Søren og Flemming (der hurtigt har skudt 3-4 andre elever hver i stikbold) skal kaste med venstre hånd eller at pigerne skal rammes på benene for at blive skudt o.s.v. Teknik indlæring gennem leg I det kommende afsnit vil en lang række øvelser blive præsenteret, som et eksempel på en gradueret opbygning, hvor eleven lærer at holde rigtigt på battet og gennem leg arbejder hen mod det færdige spil. Progressionen kan den enkelte lærer selv bestemme afhængig af elevernes alder og færdigheder. Pluk frit i de følgende øvelser og find selv på flere lege, der giver en god fornemmelse af bordtennisspillet og tilpas med udfordringer for begynderen og den let øvede elev. Alle elever skal bruge et bat og en bold. Batfatningen (se ovenfor) introduceres; Eleverne skal lære at sige goddag til battet. Eleven lader bolden hoppe i gulvet, før der slås til den med forhånden. Eleven skal forsøge at ramme så tæt på loftet som muligt (altså op i luften til sig selv). Skift til baghånden bagefter. Som forrige øvelse, men bolden slås nu kun til lidt over hovedhøjde. Skift til baghånden bagefter. Eleven holder bolden i luften (uden at bolden hopper på gulvet imellem) ved at slå til den med forhånden. Vær opmærksom på at bruge underarmen og holde håndledet relativt låst. Skift til baghånden bagefter. Lad evt. eleverne tælle hvor mange gentagelser de kan få, før bolden tabes. Som forrige øvelse, men eleverne slår nu til bolden skiftevis med forhånden og baghånden (stadig uden mellemhop på gulvet). Vær igen opmærksom på at bruge underarmen og holde håndledet relativt låst. Der kan differentieres ved at eleverne, der har sværest ved det, kan lade bolden FOTO hoppe 042. på gulvet imellem slagene.

Lad nu eleverne gå rundt imellem hinanden på et afgrænset område, mens de holder deres egen bold i luften. Først med forhånden og derefter med baghånden og siden skiftevis som i tidligere øvelse. Sværhedsgraden stiger jo mindre areal de bevæger sig rundt på, da de samtidig skal orientere sig om hinandens placering for ikke at støde ind i hinanden. Nu bliver det sværere, idet eleverne nu må skubbe numser på hinanden mens bolden holdes i luften inden for det afgrænsede område. Hvis bolden tabes, løber man en omgang i hallen, mens man holder bolden i spil på battet. HUSK gennem alle de ovenstående øvelser at holde fokus på den korrekte batfatning. Lav forskellige stafetter med 3-5 elever pr. hold, hvor eleverne skal holde bolden i luften, samtidig med at de bevæger sig. Eksempelvis kan eleverne løbe baglæns, løbe slalom mellem kegler, kravle over eller under forhindringer, skøjte på gulvklude eller holde kontrol over en mindre bold med fødderne, samtidig med at de holder bordtennisbolden hoppende på battet. Kun fantasien sætter grænser De dygtigste kan eventuelt skifte mellem forhånd og baghånd, når de løber. Udgangsstillingen introduceres nu til eleverne. Eleverne går sammen (eller sættes bevidst sammen) to og to og fordeles i hallen. De følgende øvelser spilles uden for bordet, så der er tid og plads til at arbejde med benstillingen og stå rigtigt i forhold til bolden. Lad eleverne spille forhånd til forhånd til hinanden to og to bolden skal hoppe i gulvet èn gang imellem hvert slag. Vær meget opmærksom på benarbejdet. Eleverne kan eventuelt spille over en bande, eller på en halv badmintonbane (se lille foto) Samme øvelse som forrige men nu baghånd til baghånd. Hold fokus på benstillingen. Eleverne kan nu prøve at spille frit hvor de både kan bruge forhånd og baghånd.

Har man tilstrækkelig med borde til rådighed, kan ovenstående øvelser herefter flyttes op på bordet. Udover boldens hop på bordet (hvis bordet rammes) skal bolden stadig have et mellemhop på gulvet efterfølgende inden den returneres. Igen for at give eleven tid til at komme på plads med den korrekte benstilling inden slaget. Rundt om bordet Såfremt man ikke har borde nok, til at alle kan være i gang på samme tid, er en øvelse som rundt om bordet en god måde at skabe aktivitet for mange elever af gangen. Eleverne fordeler sig på hver side af bordet i en række. Der skal være lige mange i hver række. Hvis der er et ulige antal skal der være flest der, hvor bolden sættes igang. Bolden sættes i gang med et kast eller en serv. Modtageren af bolden løber - efter at have returneret den - over bag i den anden kø og så fremdeles. Der kan laves forskellige forhindringer, som eleverne skal løbe over og under på vejen frem til næste bold. Eleverne bevæger sig modsat urets retning! I begyndelsen spiller man med, at eleverne ikke kan gå ud, når de kikser en bold. Senere kan man indføre et konkurrencemoment i øvelsen ved, at hver elev har 3 liv. Når de er opbrugt, går eleven ud! - Spil eventuelt med, at eleverne lægger battet på bordet, når de går ud. Når battet bliver ramt, er de med igen. Der kan opspares liv ved at ramme de øvrige deltageres bat. - Eleverne kan inddeles i hold så en øvet og en mindre øvet spiller sammen. Når de tilsammen er gået ud 3 gange, går holdet ud. (Husk at have en aktivitet parat til de elever, der udgår af spillet). - Der kan laves højere net med redskaber eller placeres forskellige ting (skotøjsæske, sko eller en bold), som der skal spilles uden om). Kongebord En god spiløvelse med indbygget niveaudifferentiering er kongebord, hvor der spilles korte kampe og spilles mod mange forskellige modstandere på kort tid. Spillerne fordeler sig ved bordene 2 og 2. Der spilles f.eks. til et bestemt pointtal eller til når læreren siger stop/fløjter. Man kan skiftes til at serve (eller serve to server ad gangen, som i en rigtig kamp). Når kampen er færdig, rykker vin derne mod kongebordet (fx til højre i rækken af borde), taberne rykker nedad (til venstre). Hvis der står uafgjort, spilles der èn bold om at gå videre mod kongebordet. Vinderen ved kongebordet bliver stående. Denne kampøvelse giver god mulighed for at få spillet med mange og så er der i spillet en indbygget niveaudifferentiering, da styrkeforholdet regulerer sig selv.

- der kan spilles med alternative regler f.eks. at bolde, der afgøres med forhånden, giver 2 point. - der kan spilles med, at man skal spille med battet i den forkerte hånd. - der kan spilles med, at man slår med en terning om stillingen inden man begynder. - læreren kan pludselig vende spillet - og skifte kongebord undervejs. Undervisningsdifferentiering Afhængig af lærerens pædagogiske tilgang til indlæringen kan man med fordel indføre en belønning, når et slag eller en øvelse lykkes, eller omvendt en straf når man taber bolden x antal gange fx en løbetur rundt om banen. På nogle elever virker et indbygget konkurrencemoment demotiverende, mens andre er så kompetitivt anlagt, at de ikke gider øvelsen/legen, hvis der ikke er noget på spil. I konkurrenceprægede øvelser/lege kan guleroden eller straffen differentieres afhængig af elevernes tekniske niveau. Det kan være en stor hjælp for de elever, der har svært ved at kontrollere bolden, at man som lærer prøver at føre battet sammen med dem, så de får en oplevelse af at lykkes med slaget. Evaluering Legene og øvelserne kan evalueres med eleverne, ved at lade dem komme med forslag til ændringer og forbedringer, så de passer bedre til deres niveau. De tekniske færdigheder kan evalueres ved eksempelvis at tælle hvor mange gentagelser man kan få i de forskellige øvelser, før man taber bolden. I spiløvelserne 2 og 2 kan man endvidere forsøge at holde bolden i gang så længe som muligt ved at spille fine bolde til hinanden. Lad eventuelt de ældre elever fejlrette hinanden med hensyn til batfatning og benstilling o.s.v. For øvrig inspiration til bordtennisforløb i undervisningen med øvelser til indlæring af serv samt mere komplekse spiløvelser læs de øvrige inspirationshæfter fra Aktiv Rundt i Danmark for 6.-7. klasse samt 8.- 10. klasse. Dansk BordTennis Union har desuden så sent som i efteråret 2007 udarbejdet hæftet Bordtennis i folkeskolen et inspirationsmateriale, som kan bestilles på www.dbtu.dk. DBTU har i øvrigt et teknikmærke program, hvor man i stil med atletikmærkerne og svømmemærkerne kan erhverve sig henholdsvis bronze-, sølv- og guldmærke, når man magter forskellige tekniske færdigheder. Kunne være en mulig tilgang til bordtennis i folkeskolen. DBTU afholder løbende 3-timers kurser specifikt rettet mod pædagoger samt lærere i folkeskolen. Kontakt DBTU for yderligere information eller med spørgsmål til ovenstående Breddekonsulent Annette Westermann annette.westermann@dbtu.dk 43 26 21 17 God fornøjelse med bordtennis i undervisningen!

Relevant litteratur + web-links Claus Wandall, Dansk BordTennis Union, Bordtennis i folkeskolen et inspirationsmateriale, 2007. Claus Wandall, Søren Andersen og Carsten Mortensen, Dansk BordTennis Union og Dansk Handicap Idræts-Forbund, Bordtennislege fra leg til det færdige spil, 2007. Søren Andersen og Claus Wandall, Dansk BordTennis Union, Klubtrænerkompendie, 2000 Søren Andersen, Peter Sartz m.fl., Dansk BordTennis Union, Instruktøruddannelse, 1996 Lars Bo Kaspersen og Jørgen B. Jensen, Begyndertræning i bordtennis forøvelser, 1984 Søren Andersen m.fl., Dansk BordTennis Union, Bordtennis en sport for børn, 1999 Lars Bo Kaspersen, Begyndertræning i Bordtennis 1, FOCUS idræt nr. 2, 1982 www.dbtu.dk Hvor du bl.a. kan læse mere om teknikmærker og købe ovenstående hæfter. Oversigt over danske bordtennisklubber: http://www.dbtu.dk/?id=237 www.btex.dk webshop med bordtennismaterialer (borde, net, bat, bolde mv.)