6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør en stikprøve på 3,3 procent af befolkningen. I analysen er der i arbejdsstyrken indregnet personer på 15 år og derover, som ikke er uddannelsessøgende, ikke er i støttet beskæftigelse og som ikke under revalidering. Det betyder, at der i tabel 1 nedenfor er udeladt ca. 371.700 uddannelsessøgende, som har beskæftigelse nok til at blive regnet som en del af arbejdsstyrken. Derudover er der udeladt de personer, der er i støttet beskæftigelse eller under revalidering, og som ville være regnet med i en bred arbejdsstyrke definition. Definitionen af arbejdsstyrken efter disse principper indebærer, at arbejdsstyrken primo 2002 kan opgøres til 2.470.590 personer. Bruges en bred definition af arbejdsstyrken, var arbejdsstyrken pr. 1 januar 2002 på 2.892.807 personer, jf. Statistiske Efterretninger 2003:13 Arbejdsmarked. Tabel 1 viser arbejdsstyrkens fordeling på og, når de uddannelsessøgende samt revalidenter og personer i støttet beskæftigelse ikke bliver talt med. Tabel 1. Forsikringsforhold for arbejdsstyrken i starten af 2002 Ikke- I alt Arbejdsstyrke 2.018.700 451.890 2.470.590 I tabel 1 ser man, at der er ca. 451.900 personer i arbejdsstyrken, der i starten af 2002 ikke var forsikret i en A-kasse. Det er denne gruppe af personer, der i de følgende afsnit bliver beskrevet ud fra forskellige vinkler. P:\GS\06-til ny hjemmeside\arbejdsmarked\2004\.doc
2 Fordelingen af de på alder I de enkelte aldersgrupper er der stor forskel på, hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der ikke er forsikret i en A-kasse. Tabel 2 viser andelen af de i arbejdsstyrken for de enkelte aldersgrupper. Det er de yngste og de ældste grupper i arbejdsstyrken, at man finder en forholdsvis høj procent af. I aldersgrupperne fra 30 til 59 år ligger andelen af på omkring 12 til 13 procent. Tabel 2. Arbejdstyrkens forsikringsforhold primo 2002 fordelt på alder Aldersgruppe Antal i alt Antal 15-19 år 28.920 2.610 26.310 91,0% 20-24 år 140.910 75.180 65.730 46,6% 25-29 år 249.270 203.580 45.690 18,3% 30-34 år 323.160 282.840 40.320 12,5% 35-39 år 363.120 317.790 45.330 12,5% 40-44 år 315.060 274.800 40.260 12,8% 45-49 år 304.830 264.690 40.140 13,2% 50-54 år 308.340 271.830 36.510 11,8% 55-59 år 282.690 248.640 34.050 12,0% 60-66 år 109.290 76.740 32.550 29,8% over 66 år 45.000 0.000 45.000 100,0% Ser man på antallet af, så er der ca. 137.700, som er under 30 år, der er ca. 236.600 mellem 30 og 59 år, og der er ca. 77.600 over 59 år. Bilag 1 giver en oversigt fordelt på mænd og kvinder. Bilag 1 viser, at andelen af er noget større for mænd end for kvinder 21,8 procent for mænd og 14,3 procent for kvinder. Den socioøkonomiske fordeling af de Tabel 3 viser, at der er en betydelig variation i andelen af i de forskellige socioøkonomiske grupper. Andelen af varierer fra ca. 10 procent til ca. 50 procent for de enkelte grupper.
3 Ser man på grupperne med de laveste andele af, så er det i de to største lønmodtagergrupper på grund og mellem niveau, at man finder de laveste andele af med henholdsvis ca. 10 procent og ca. 12 procent, der ikke er forsikret i en A-kasse. Dernæst kommer grupperne af lønmodtagere på højt niveau og på højeste niveau samt gruppen af de Her er andelen af på mellem 16 og 18 procent. Blandt de selvstændige og medarbejdende ægtefæller er andelene af ikke på over 30 procent. Den højeste andel af ses i gruppen, øvrige selvstændige. Andelen af i denne gruppe er på ca. 50 procent. Blandt lønmodtagergrupperne finder man den højeste andel af ikke i den sidste gruppe af lønmodtagere, som er lønmodtagerne uden nærmere angivelse. I denne gruppe er ca. 41 procent ikke forsikret i en A- kasse. Tabel 3. Arbejdstyrkens forsikringsforhold primo 2002 fordelt på sociogruppe Sociogruppe Antal i alt Antal Arbejdsgivere 72.150 49.740 22.410 31,1% Øvrige selvstændige 123.090 61.380 61.710 50,1% Medarbejdende ægtefæller 11.460 7.050 4.410 38,5% Lønmodtagere - top og højeste niveau 369.300 302.850 66.450 18,0% Lønmodtagere på højt niveau 231.600 194.880 36.720 15,9% Lønmodtagere mellem niveau 393.720 355.140 38.580 9,8% Lønmodtagere grund niveau 934.440 825.450 108.990 11,7% Lønmodtagere uden nærmere angivelse 229.950 136.290 93.660 40,7% Arbejdsløse 104.880 85.920 18.960 18,1% Note: Antallet af arbejdsløse er opgjort på basis af RAS statistikken. Dette antal afviger fra det antal, man kan finde i arbejdsløshedsregistret CRAM, og som er det oftest anvendte antal.
4 Beskæftigelsesomfanget for de i arbejdsstyrken Tabel 4 viser, at der er omkring 163.300 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der ikke er forsikret i en A-kasse. Dette er den største enkeltgruppe blandt de i arbejdsstyrken. Det ses dog også, at det er blandt de fuldtidsansatte, at andelen af er lavest. Jo lavere arbejdstiden er, des større ses andelen af at være. Da antallet af lønmodtagere, der arbejder mindre end ca. 22 timer ugen er relativt beskedent (studerende er ikke med i analysen, jf. ovenfor), vægter de dog ikke så meget antalsmæssigt. I tabel 4 er der ca. 346.300 personer, der er anført med et beskæftigelsesomfang på nul. Heri er der indregnet ca. 206.700 selvstændige og medarbejdende ægtefæller, hvoraf 58.830 ikke er forsikret. Endvidere er knap 104.900 arbejdsløse registreret med et beskæftigelsesomfang på nul, og af disse er knap 19.000 ikke forsikret. Tabel 4. Arbejdstyrkens forsikringsforhold primo 2002 fordelt på beskæftigelsesomfang Beskæftigelsesomfang Antal i alt Antal Ikke- 0 346.290 217.920 128.370 37,1% 1-1999 (7,4 t/uge) 49.290 16.410 32.880 66,7% 2000 3999 (14,8 t/uge) 49.890 26.550 23.340 46,8% 4000 5999 (22,2 t/uge) 54.360 38.070 16.290 30,0% 6000 7999 (29,6 t/uge) 110.160 87.150 23.010 20,9% 8000 9999 (37 t/uge) 380.520 326.370 54.150 14,2% 10000 (fuldtidsbeskæftiget) 1.423.350 1,260.060 163.290 11,5% Uoplyst 56.730 46.170 10.560 18,6% Deltidsbrøken angiver arbejdsomfang i forhold til en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. En fuldtidsbeskæftiget lønmodtager har en brøk på 10.000. Som læsevejledning er anført det omtrentlige ugentlige timetal, der svarer til det største tal i intervallet. Note: Værdien nul angiver et beskæftigelsesomfang på nul. Bl.a. har selvstændige og medarbejdende ægtefæller registreret et nul i beskæftigelsesomfang. Det samme gælder for en stor gruppe ledige.
5 De fordelt på uddannelse Tabel 5 viser hvorledes de fordeler sig på uddannelse. Som det fremgår af tabellen, er det blandt de faglærte, at man ser den laveste andel af. Da gruppen tæller over 1 mill. personer er der dog alligevel næsten 126.000 personer i denne uddannelsesgruppe, som ikke er medlem af en A-kasse. De ufaglærte er den gruppe, hvor flest både målt i antal og målt i andel ikke er medlem af en A-kasse. Blandt de ca. 773.000 personer på det danske arbejdsmarked, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er ca. 217.000 personer ikke forsikret i en A-kasse. Blandt personer med en lang videregående uddannelse, er knap hver fjerde ikke medlem af en A-kasse. Det bemærkes også i tabel 5, at der blandt personer med en kortere videregående uddannelse er en større andel af ikke, end blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse. Tabel 5. Arbejdstyrkens forsikringsforhold primo 2002 fordelt på uddannelse Uddannelsesgruppe Antal i alt Antal Ikke Ufaglært 773.220 556.020 217.200 28,1% Faglært 1.044.780 918.810 125.970 12,1% KVU 123.360 101.490 21.870 17,7% MVU 369.420 318.750 50.670 13,7% LVU 159.810 123.630 36.180 22,6% De fordelt efter personlig indkomst Tabel 6 viser antallet af fordelt efter deres personlige indkomst. Som det fremgår af tabellen er det blandt de lavest lønnede og blandt de højest lønnede, at andelen af er størst. Blandt de højst lønnede med en personlig indkomst på over 400.000 kr. om året, er mere end hver fjerde ikke medlem af en A-kasse. Og blandt de lavtlønnede med en personlig indkomst på mellem 100 og 150.000 kr. om året er det ca. hver tredje, som ikke er i A-kasse. Den laveste andel af finder man blandt de ca. 618.000 personer, som i 2001 havde en personlig ind-
6 komst på mellem 200 og 250.000 kr. Trods den lave andel af ikke, er gruppen dog så stor, at der er over 55.000 personer i denne indkomstgruppe, som ikke er forsikret. Tabel 5. Arbejdstyrkens forsikringsforhold primo 2002 fordelt på personlig indkomst Personlig indkomst Antal i alt Antal 0 26.850 14.520 12.330 45,9% 1-50.000 kr. 42.480 12.660 29.820 70,2% 50.001-100.000 kr. 101.190 37.110 64.080 63,3% 100.001-150.000 kr. 238.350 159.420 78.930 33,1% 150.001-200.000 kr. 519.480 457.020 62.460 12,0% 200.001-250.000 kr. 618.030 562.350 55.680 9,0% 250.001-350.000 kr. 621.360 543.000 78.360 12,6% 350.001-400.000 kr. 110.160 90.870 19.290 17,5% Over 400.000 kr. 192.690 141.750 50.940 26,4% Note: Den personlige indkomst svarer til bruttoindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag. Der kan være personer f.eks. selvstændige, der har negativ personlig indkomst, som i tabellen har en personlig indkomst på nul kr. Antallet af de fordelt på herkomst Tabel 6 viser, hvordan de i arbejdsstyrken fordeler sig på herkomst. De udgør knap en femtedel af hele arbejdsstyrken. De etniske danskere har den laveste andel af med 17,9 procent, hvorimod den højeste andel af er blandt efterkommerne i arbejdsstyrken, hvor det er ca. 30 procent, der ikke er forsikret i en A-kasse. Tabellen viser også, at hovedparten af arbejdsstyrken og hovedparten af de udgøres af de etniske danskere med en andel på mere end ni ud af ti.
7 Tabel 6. Arbejdstyrkens forsikringsforhold primo 2002 fordelt på herkomst Antal i alt Antal Etniske danskere 2.340.330 1.922.010 418.320 17,9% Indvandrere fra meget og mere udviklede lande 65.580 47.550 18.030 27,5% Indvandrere fra mindre udviklede lande 54.870 42.270 12.600 23,0% Efterkommere 9.810 6.870 2.940 30,0%
8 Bilag 1. Ikke- i arbejdsstyrken opdelt på køn Tabel A. Den mandlige arbejdsstyrkes forsikringsforhold fordelt på alder Aldersgruppe Antal i alt Antal 15-19 år 15.480 1.920 13.560 87,6% 20-24 år 79.800 45.120 34.680 43,5% 25-29 år 133.140 103.710 29.430 22,1% 30-34 år 171.930 144.420 27.510 16,0% 35-39 år 189.990 157.560 32.430 17,1% 40-44 år 164.280 138.330 25.950 15,8% 45-49 år 158.010 132.750 25.260 16,0% 50-54 år 159.990 137.040 22.950 14,3% 55-59 år 153.930 132.360 21.570 14,0% 60-66 år 69.360 47.730 21.630 31,2% over 66 år 34.380 0 34.380 100,0% I alt 1.330.290 1.040.940 289.350 21,8% Anm.: Populationen i tabellen er mænd på 15 år og derover, der primo 2002 blev regnet som værende i arbejdsstyrken, og som ikke er uddannelsessøgende, i støttet beskæftigelse eller i revalidering. Arbejdsstyrken er summen af de personer, der enten er i beskæftigelse eller er Tabel A. Den kvindelige arbejdsstyrkes forsikringsforhold fordelt på alder Aldersgruppe Antal i alt Antal 15-19 år 13.440 690 12.750 94,9% 20-24 år 61.110 30.060 31.050 50,8% 25-29 år 116.130 99.870 16.260 14,0% 30-34 år 151.230 138.420 12.810 8,5% 35-39 år 173.130 160.230 12.900 7,5% 40-44 år 150.780 136.470 14.310 9,5% 45-49 år 146.820 131.940 14.880 10,1% 50-54 år 148.350 134.790 13.560 9,1% 55-59 år 128.760 116.280 12.480 9,7% 60-66 år 39.930 29.010 10.920 27,3% over 66 år 10.620 0 10.620 100,0% I alt 1.140.300 977.760 162.540 14,3% Anm.: Populationen i tabellen er kvinder på 15 år og derover, der primo 2002 blev regnet som værende i arbejdsstyrken, og som ikke er uddannelsessøgende, i støttet beskæftigelse eller i revalidering. Arbejdsstyrken er summen af de personer, der enten er i beskæftigelse eller er Kilde: AErådet på basis af lovmodelregistret.
9 Bilag 2. Formål og metode Formålet med denne analyse er at beskrive den gruppe i arbejdsstyrken, som ikke er medlemmer af arbejdsløshedskasser. Dette bliver gjort på baggrund af datagrundlaget til lovmodellen. Dette datagrundlag er et registerudtræk med individoplysninger for en stikprøve på 3,3 procent af befolkningen. I analysen er der anvendt data for 2001 og 2002. I notatet er der valgt at definere arbejdsstyrken svarende til den afgrænsning, der blev anvendt i Finansministerens svar på 20 spørgsmål nr. S 1826 (stillet af Peter Christensen (V) den 27/1-2004). I analysen bliver der ikke skelnet mellem heltids- eller deltidsmedlemskab af en A-kasse. Den vigtigste afgrænsning er, om man er medlem eller ej.