BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

Relaterede dokumenter
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Tangs antibakterielle mekanismer

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

TANG HAVETS GRØNNE GULD LONE THYBO MOURITSEN, LEDER FOR FORSKNING HELLE THUESEN, SKOLETJENESTEN - BESØG VORES STAND

Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv

EFTERPOLERING AF SPILDEVAND

Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Frisk tang fra Odsherred

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Afgrøder til bioethanol

Perspektiver i tang. i Region Midtjylland

Tang muligheder i Lemvig. Susan Løvstad Holdt PhD, Forsker Biologisk Institut, KU og DTU Miljø Leder af Tangnetværket i Danmark

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Macroalgae biorefinery Production of bioethanol and protein for fish feed frombrown seaweed, Laminaria digitata

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Havets grønne guld Produktion af bioethanol og protein til fiskefoder fra brunalgen Laminaria digitata

Ny viden fra Bio-Value

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier

IDAs Klimaplan Tang i IDAs Klimaplan 2050

MARITIMT INITIATIV

Irini Angelidaki. Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU.

På verdensplan findes der cirka forskellige arter af tang, og i Danmark findes der mere end 400 forskellige arter.

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

DYRKNING OG ANVENDELSE AF ALGER I DANMARK

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

A. Navn på partnerskabet (med angivet ansvarlig organisation) TANG (Aarhus Universitet (AU))

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

Tang dyrkning og forskning i DK

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Referat af Tangnetværksmøde d. 9. februar 2011

Værdifulde alger. Dansk tang i store mængder og høj kvalitet kan

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Tang og multitrofisk produktion

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen

Det Biobaserede Samfund

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Maritimt initiativ, tang og tare til mad. Ny Nordisk Mad II

Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn

Sagt om tang: Der er ikke noget mere ækelt end tang. (Vergil, f.kr.) Tang er passende for fine gæster, endog for konger. (Sze Teu, 600 f.kr.

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

SVENDBORG GRUPPEN 2. KURSUSGANG 23.oktober 2014 PUNKT 1 OM TANGS KULINARISKE OG ERNÆRINGSMÆSSIGE MULIGHEDER

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Affald, biomasse og phosphor

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Havtang til efterpolering af spildevand. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Fremtiden for dyrkning af tang i havet

Tang i det moderne nordiske køkken

Spørgsmål som vil blive besvaret:

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Værdiforøgelse af rest-/affaldstang ved produktion af fucoidan via den bedst egnede bioraffineringsmetode.

Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Tang - i menneskets tjeneste

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Det bliver din generations ansvar!

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

ØKOSYSTEMTJENESTER FRA GRØN PRODUKTION

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Materiale Heartland Smag havet hemmeligheder

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Kalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC)

Alger til Biogas i Region Midtjylland

Tangs mange anvendelsesmuligheder. Susan Løvstad Holdt Leder af Tangnetværket i DK PhD, Forsker på DTU Miljø

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

Foodcomp.dk Forskelle version 6 til ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?

DTU BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU), og andre

Transkript:

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid produktion) Biobaseret produktion fra biosorption af emissioner til vandmiljøet

FORSKNINGSTEMAER Udvikling af protokoller til dyrkning og høst af udvalgte tangarter under danske forhold Kortlægning af øvrige makroalge ressourcer Udvikling af dyrkningsteknologi til industriel produktion i havet og på land Udvikling af procesteknologi til omfattende udnyttelse af råstoffer i bioraffinaderier Udvikling af nye volumen- og højværdiprodukter til kommercialisering Kortlægning af potentielle miljømæssige konsekvenser hhv. co-benefits af tangdyrkning

DYRKNING AF UDVALGTE DANSKE ARTER Søsalat (Ulva lacuca) (45 ton DM ha -1 år -1 ) 1 Carrageentang (Chondrus crispus) (30 ton DM ha -1 år -1 ) 2 Sukkertang (Saccharina latissima) (1-7 ton DM ha -1 år -1 ) 3,4 Fingertang (Laminaria digitata), blæretang (Fucus vesiculosus), purpurhinde (Porphyra purpurea), søl (Palmaria palmata) 1 Bruhn et al, 2011. 2 Bruhn et al, 2008. 3 Marinho et al, 2014. 4 Nielsen et al, submitted-a

% af DM KVALITET AF BIOMASSE 5 Aske Kortlægning af sæsonvariation Betydning af miljøvariable 6, 7 Kortlægning af genetiske økotyper 8 Optimering af produktion og høst mod slutprodukter Protein Laminaran Tid (måned) 5 Black, 1950. 6 Nielsen et al, 2016. 7 Bruhn et al, submitted. 8 Nielsen et al, submitted-b. lack, 1950 submitted-b

DYRKNINGSTEKNOLOGI PÅ HAVET Prisen på dyrkede makroalger som råprodukt ligger pt. på1-45 DKR Udbytte op, omkostninger ned Kystnært - Anlæg til dyrkning af linemuslinger Horsens fjord (Hjarnø Havbrug A/S) 3 Limfjorden 4 Åbent hav - ny teknologi (Macrofuels H2020) AT~sea Technology Grenå (20 ha) Skotland 3 Marinho et al, 2014. 4 Nielsen et al, submitted

PROCESTEKNOLOGI - BIORAFFINADERI Biomasse Våd biomasse 80-90% vand Ingen lignin forbehandling som 1G energiafgrøder Højt aske/mineral indhold Sæsonvariation Unikke indholdsstoffer Kulhydrater: Alginat, laminaran, fucoidan, ulvan, carrageenan, agar, mannitol Pigmenter: Fucoxanthin, phycobiliproteiner Mineraler: I, Fe, Se, Mg, Cu, Zn, As, Cd, Pb, Hg Proteiner (5-40%): Lysin, methionin, arginin Fedtsyrer (op til 4%): Omega 6 Phlorotanniner/polyfenoler Plantevæksthormoner

THE MACROALGAE BIOREFINERY MAB3 Strategisk forskningsråd 24 mio 2012-2016 12 partnere DK, Irland, Italien, Tyskland Teknologisk Institut

MAB3 - BIOREFINERY 1 To produkter: Ethanol og protein 6 Ethanol 56,7% glucose af DM 78% glucose recovery 70% af teoretisk max ethanoludbytte (SHF) Protein Rå biomasse: 3,8% af DM Recovery 97% Slid residue:14,2% af DM 6 Hou et al, 2015

MAB3 - BIOREFINERY 2 Tre produkter: Ravsyre, biogas og foder/gødning 7 Ravsyre 56,7% glucose af DM 78% glucose recovery Ravsyre udbytte (86,49%af total sugars) Energi Solid residue+fermentation broth 298 Nml methan g -1 VS Final solid residue: Foder eller gødning/jordforbedring 7 Alvarado-Morales et al, 2015

MAB3 - BÆREDYGTIGHED Anvender emissioner som resource til makroalge produktion Et instrument til cirkulær resourceforvaltning Pris makroalge biomasse: 1-45 DDK / kg vådvægt

MAB3 - ECOSYSTEM SERVICES & PRODUKTER Modvirker klimaforandringer Carbon negativ produktion af protein og bioethanol

MAB3 - ECOSYSTEM SERVICES & PRODUKTER Reducerer marin eutrofiering 8 Bioremediering af vandmiljø og produktion af biogødning 8 Seghetta et al, submitted

BLÅ BIOMASSE Produktion og høst af tang er et instrument til biobaseret produktion fra biosorption af emissioner til vandmiljøet opnåelse af vandkvalitetsmål modvirkning af klimaforandringer Prisen på dyrkede makroalger som råprodukt ligger pt. på1-45 DKR Potentiale for bioraffinering til højværdiprodukter, protein, energi, gødning.. Stort markedpotentiale for salg af højværdiprodukter Bioaktive molekyler med medicinsk anvendelse, kosmetik og fødevareindustrien.

FORSKNINGSTEMAER Udvikling af protokoller til start og dyrkning af nogle få arter under danske forhold Udvikling af dyrkningsteknologi til industriel produktion i havet Udvikling af procesteknologi til omfattende udnyttelse af råstoffer i bioraffinaderier Udvikling af nye volumen og højværdiprodukter til kommercialisering Kortlægning af potentielle miljømæssige konsekvenser hhv. co-benefits af tangdyrkning HTL Protein Højværdi Ecosystem services