Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1
Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens nye klæder". Nedenstående indlæg har som udgangspunkt den spontane erfaringsbaserede tilgang til forståelse af, hvordan mennesker tilegner sig færdigheder og viden, samt hvordan de omsætter det i erkendelse og kompetencer. Ikke for at forklejne den dybtgående psykologiske, pædagogiske og didaktiske forskning, men for at få alle mennesker til at tænke sig selv ind i en forståelse af, hvad læring er for en størrelse og meget gerne få dem til at stille spørgsmålet om det, der sker, overhovedet hænger sammen med deres egne fornemmelser af, hvordan verden hænger sammen. Ideen er på den måde at få skabt flere "små drenge og piger," der kan råbe "den har ikke noget tøj på", når de ser den ene efter anden glamourøse reform af vores uddannelsessystem. Livets Skole Skolen for livet Begrebet "Livets Skole" dækker over alt det vi lærer gennem vores korte menneskeliv, mens "Skolen for livet" er den institution vi putter vores børn ind i. Men desværre har de senere års testkultur bidraget til at afbryde forbindelserne mellem livets skole og skolen for livet. Udeskolens ambition er at koble livets skole og skolen for livet, for der igennem at skabe helhed i alle børnenes læringsprocesser - både dem fra skolen og dem fra livet udenfor skolen. Grundlæggende antagelser om læring: Menneskets naturlige læringsproces kan med store penselstrøg beskrives som e 3, hvor de tre "e er" står for erfaring, erindring og erkendelse. Erfaring skabes gennem alle menneskets sanser og udvikler disse. Livets skole begynder ved fødslen og slutter ved døden for alle mennesker. Alle mennesker er født med lyst og trang til at "lære noget" Det der driver livets skole er den menneskelige nysgerrighed og den anerkendelse der følger af at kunne noget. Læringsprocesser forstærkes af sociale relationer via den følelsesmæssige kontakt, der ligger i relationerne. Fysisk aktivitet stimulerer læringsprocessen for alle mennesker. Øvelser og træning er vigtige værktøjer for at kvalificere og perfektionere læreprocessen. Læringsprocessen kan opdeles i den styrede læringsproces og den ikke styrede læringsproces, hvor forældre, det nære sociale miljø og staten er de styrende, og hvor det enkelte menneskes egne tanker, eksperimenter og tilfældige hændelser er det ikke styrede element. 2
Summen af de to læreprocesser danner sammen med det enkelte individs genetiske materiale (talenter) og menneskets rudimentære instinkter individets personlighed, færdigheder, viden og kompetencer. Det tre elementer i læreprocessen kan i meget simpel form defineres som: Erfaring er oplevelser, færdigheder og viden, der er erhvervet gennem menneskets sanser fra egne autentiske oplevelser og træning samt gennem oplevelse af eller kendskab til andres erfaringer og refleksioner. Erindring er et lager af egne og andres erfaringer og viden. Erkendelse er refleksioner over egne og andres erfaringer og viden, der skaber forståelse for, hvordan verden hænger sammen. Model for sammenhæng mellem erfaring, erindring og erkendelse: erfaring erindring erkendelse Modellen antager, at erfaringerne er første led i kæden af læringssammenhæng. Påstanden er "at uden erfaringer vil et menneske ikke kunne opbygge erindringer, og uden koblingen mellem erindring og erfaring vil man ikke kunne nå frem til erkendelse, og endelig uden samspillet mellem erkendelse og erindring vil mennesket ikke kunne eksperimentere med og udvikle nye erfaringer, der udvider erkendelsen." Vores nuværende uddannelsessystem bygger for en meget stor del på antagelsen om, at man kan læse sig til færdigheder og viden, hvilket ikke helt kan afvises, men hvis alt det man læser, ikke kan relateres til autentiske erfaringer, bliver ophænget af læringsprocessen ustabil og mange vil kun få et meget overfladisk udbytte af studiet af de mange bøger og tekster. Gamle talemåder der understøtter antagelserne om læring: En kendt talemåde siger: "Brændt barn skyr ilden". Jeg antager at talemåden stammer fra et barn, der brænder sig på ilden, trækker sig hurtigt væk, gemmer oplevelsen i sin erindring, kobler smerten til nærkontakten med ilden og holder sig i behørig afstand af 3
ilden fremover. Man kan sige, at barnet får en erfaring med ild, gemmer erfaringen i erindringen og skaber en erkendelse af forholdet mellem ild og smerte. En anden talemåde siger: "Øvelse gør mester". Jeg antager at denne talemåde stammer fra oplevelsen af, at de individer, der bliver bedst til forskellige færdigheder har trænet og øvet sig, samt fra det enkelte menneskes egne erfaringer med træning og øvelser. I vores tid giver specielt sport og musik god næring til den gamle talemåde, da alle ved, at man ikke kan vinde en sportsgren uden træning eller blive en berømt koncertpianist uden at øve sig. Drivkræfter i læreprocessen Alle læringsprocesser kræver lyst og vilje. Mange læringsprocesser udspringer af nysgerrighed. En del læringsprocesser kommer fra ydre pres. Men de læringsprocesser, der udspringer af nysgerrighed og lyst, har den største succes for at lykkes. Læreprocessens sociale kontekst er meget vigtig for udbyttet, da læring forstærkes, når den skabes og deles i gode sociale rammer. Motoren i læringsprocessen er anerkendelse og den deraf følgende sociale og følelsesmæssige position i familien, det nære sociale miljø og i samfundet. For børn er betydningen af anerkendelse meget dominerende. Derfor søger de hele tiden forældrenes eller lærerens opmærksomhed i håbet om at få ros. Bremsen i læringsprocessen er nederlag, der fører til disrespekt i familien, i det nære sociale miljø og i samfundet. Refleksion og undren styrker erkendelsen. Min påstand er, at anerkendelse er benzin på motoren mellem erfaring, erindring og erkendelse da det er anerkendelse der får børn - og for øvrigt også voksne - til at søge ny viden og perfektionerer færdigheder gennem træning og øvelser. 4
Modellen for drivkraften i Livets Skole: Livets skole e 3 erfaring Nysgerrighed Social kontekst erindring Anerkendelse Refleksion erkendelse 5
Afslutning / konklusion Med udgangspunkt i den naturlige læreproces skal vi skabe eksperimenterende og konstruerende læringsrum både for os selv, men i særdeleshed for vores børn. Rum hvor børnene i en social kontekst, drevet af deres egen nysgerrighed kan skabe sig autentiske erfaringer med verden. Udeskole tanken har meget store potentialer i denne læringsforståelse, da den giver mulighederne for at skabe viden og færdigheder gennem alle menneskets sanser i autentiske læringsrum og dermed giver den plads til børns forskellige evner og forcer, så alle kan opnå anerkendelse for det de kan, og det de bidrager med, og dermed bidrager udeskolen til inklusion. Udeskolen skal kombineres med den traditionelle skole, hvor elevens autentiske erfaringer, erindringer og erkendelse fra udeskolen kan bruges som knager til al den viden og de færdigheder elever får gennem den traditionelle undervisning. Hvis vi skal nå målet, om at få alle elever med i skolen, og gøre dem så dygtige som de kan blive, skal vi evne at se det hele barn, give barnet læringsrum hvor det med lyst og energi kan udvikle sig på deres egen måde, og hvor det spontant bliver motiveret til at tilegne sig alle de nødvendige kulturteknikker. Thøger Johnsen Institutchef på Institut for Skole og Læring Frederiksberg, 11. april 2013 6