en mobil applikation University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Hold E10V, Modul 14, 7 semester Vejleder: Tine Bieber Lunn Fagligvejleder: Tina Helle Afleveret: 04. juni 2013 Opgavens omfang i form af antal tegn inkl. mellemrum: 50.608 Lavet af: Yvonne Møller Nielsen Rikke Kejser Olsen Katrine Mark Abildgaard Kate Søgaard Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af 30.06.2006. Billedkilde: www.colourbox.dk
Indholdsfortegnelse Forfatteransvar... 4 Forord... 6 1.0 Resumé... 7 2.0 Abstract... 9 3.0 Problembaggrund... 11 3.1 Problemformulering... 12 3.2 Formål... 13 3.3 Begrebsafklaring af problemformulering... 13 4.0 Teori... 14 4.1 Usability som begreb... 14 4.2 Person Environment Occupation modellen... 15 5.0 Metode... 17 5.1 Design... 17 5.2 Usability test... 18 5.3 Indsamling af borgere... 18 5.4 Aktiviteter til MOBI:DO... 19 5.4 Procedure for testen... 20 5.5 Dataindsamling... 22 5.5.1 Observationsskema... 22 5.6 Bias... 23 5.7 Pilottest... 23 5.8 Databearbejdning... 24 5.9 Litteratursøgning... 24 5.10 Etik... 25 6.0 Resultater... 26 7.0 Diskussion... 27 7.1 Diskussion af resultater... 27 7.2 Diskussion af styrker og svagheder af undersøgelsen... 27 7.3 Diskussion af usability test som metode... 28 7.4 Diskussion af ergoterapeutisk relevans... 28 8.0 Konklusion... 30 Side 2 af 72
9.0 Perspektivering... 31 9.1 Videre undersøgelser... 31 9.2 Udfordringer observeret ved MOBI:DO... 32 9.3 Videreformidling af undersøgelsen... 33 10.0 Referenceliste... 34 Bilagsliste... 37 Side 3 af 72
Forfatteransvar Ansvarsområde Kate Yvonne Katrine Rikke Resumé X X X X Abstract X X X X Problembaggrund X X X X Problemformulering X X X X Formål X X X X Begrebsafklaring af X X X X problemformulering Teori Usability som begreb X Person Environment X Occupation (PEO modellen) Metode Design X Usability test X Indsamling af borgere X Aktiviteter til MOBI:DO X Procedure for testen X X X X Dataindsamling X Observationsskema X X X X Bias X Pilottest X Databearbejdning X X Litteratursøgning X X X X Etisk X Resultater X X X X Diskussion Diskussion af resultater X X X X Diskussion af styrker og X X X X svagheder af undersøgelsen Diskussion af usability test som metode X X X X Side 4 af 72
Diskussion af X X X X ergoterapeutisk relevans Konklusion X X X X Perspektivering Videre undersøgelser X X X X Udfordringer observeret ved X X X X MOBI:DO Videreformidling af undersøgelsen X X X X Side 5 af 72
Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af en gruppe studerende fra University College Nordjylland, ergoterapeutuddannelsen. Undersøgelsen er et resultat af et samarbejde mellem alle gruppens medlemmer og alle i gruppen er ansvarlige for den samlede opgaven. Aalborg d. 4. juni 2013 Rikke Kejser Katrine Abildgaard Yvonne Nielsen Kate Søgaard Side 6 af 72
1.0 Resumé Titel: - en mobil applikation Problembaggrund: Det fremgår af HMI, at velfærdsteknologiske hjælpemidler kan være med til at skabe en tryg hverdag for borgere. I dag er der mulighed for at få mange forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler. Det viser sig dog, at hjælpemidlerne sjældent bliver anvendeligheds testet, inden de bliver udleveret. Når der kommer et nyt og utestet hjælpemiddel på markedet, som det velfærdsteknologiske hjælpemiddel MOBI:DO, der viser et potentiale for at blive implementeret i den ergoterapeutiske praksis, er det vigtigt at få dokumentation for at det virker. MOBI:DO findes på HMI s og Curaga s hjemmeside som et velfærdsteknologisk hjælpemiddel, der kan hjælpe borgere med kognitive vanskeligheder til at skabe en nemmere hverdag. Den velfærdsteknologiske mobilapplikation, MOBI:DO, undersøges ved hjælp af en usability test, som fokuserer på hjælpemidlers udfordringer. Generelt set bruges en usability test til at identificere produkters anvendelighed og mulige problematikker. Problemformulering: Kan det velfærdsteknologiske hjælpemiddel MOBI:DO anvendes af borgere med kognitive vanskeligheder i gennemførelsen af aktiviteter Metode Der er foretaget en kvantitativ undersøgelse baseret på en usability test, hvor anvendeligheden af den mobile applikation, MOBI:DO, er observeret i to udvalgte aktiviteter med et studiespecifikt observationsskema. I testen deltog 6 borgere med kognitive vanskeligheder i alderen 35-65 år. Applikationen blev downloadet og aktiveret af observatørerne. Derefter blev koderne til mobilapplikationen, der skulle guide borgeren gennem aktiviteterne, udleveret. Resultater Undersøgelsen viser, at nogle handlinger giver markante udfordringer i forhold til anvendeligheden, mens andre handlinger er markant bedre. I fire ud af syv handlinger er der flertal af scorerne godt og mindre godt hos borgerne. Side 7 af 72
Konklusion Der er en indikation for, at det velfærdsteknologiske hjælpemiddel, MOBI:DO, kan anvendes af borgere med kognitive vanskeligheder til at gennemføre en aktivitet, hvis MOBI:DO er installeret på deres smartphone/tablet, og de får udleveret de aktuelle QR-koder til aktiviteten. Perspektivering Denne undersøgelse ligger op til videre forskning omkring MOBI:DO s anvendelighed, ud fra en fuld usability test, hvor der testes på både effectivitiveness, efficiency og satisfaction. Herudover kan det være interessant, at undersøge effekten af MOBI:DO. Søgeord Ergoterapi, velfærdsteknologi, MOBI:DO, Usability test og kognitive vanskeligheder Side 8 af 72
2.0 Abstract Title Usability test of MOBI:DO - a mobile application Background According to the assistive institute (HMI) welfare technology aids can help create a safe everyday life for citizens. Nowadays it is possible to get many different welfare technology aids, however, it turns out, that these aids haven't been tested for usability before they are being handed out. When there is a new and untested aid on the market, such as MOBI:DO, which shows a potential, to be implemented in Occupational Therapy practice, it's therefore important to get documentation that MOBI:DO works. This aid is already located on the website of HMI's and Curaga, as a technological welfare aid, which can help people with cognitive difficulties to facilitate their life. The mobile application MOBI: DO, is tested by a usability test, which focuses on the challenges an aid can have. Generally usability test is used to identify the products usability and possible issues. Problem statement Can the welfare technological aid MOBI: DO be used by people with cognitive difficulties in implementation of activities. Method This is a quantitative study based on a usability test, where the usability of the mobile application MOBI: DO is observed on two selected activities, with a study specific observation schedule. In this test 6 people with cognitive difficulties participated, between the ages of 35-65 years. The application was downloaded and activated by the observers. Thereafter the codes which underlies the activities, were handed to the citizens, so that MOBI:DO can guide the citizen through the activities. Results This study shows that some actions provide significant challenges in terms of usability, while other actions are significantly better. In four out of seven actions, the majority of the citizens scored "good" and "less good". Side 9 af 72
Conclusion There is an indication, that the welfare technological aid MOBI: DO can be used by people with cognitive difficulties to complete an activity, if MOBI: DO is installed on their smartphone/tablet, and the citizens are supplied with the actual QR-codes for the activity. Perspective This study provides for further research into MOBI: DO's usability, based on a full usability test, which tests both: effectiveness, efficiency and satisfaction. Additionally, it can be interesting, for future studies to explore the effect of MOBI: DO. Keywords Occupational therapy, technology, usability testing, MOBI:DO and cognitive diffuculties. Side 10 af 72
3.0 Problembaggrund Prøv at forestille dig at en applikation (app) til din smartphone, vil kunne hjælpe dig til at udføre dine aktiviteter, uanset om der er tale om huslige, arbejdsrelaterede eller fritidsaktiviteter. Aktiviteter som du engang udførte uden at tænke over det, men som nu er vanskeligere for dig at udføre. I dag har hver dansker i snit 1,48 mobilabonnementer og tallet er stigende (1). En undersøgelse fra FDB viser, at tre ud af fem voksne danskere har en smartphone, og en ud af fem har en tablet. Det er ikke kun smartphones, vi er vilde efter, undersøgelsen viser også, at vi danskere er glade for at anvende apps, og hver femte downloader apps en gang om ugen eller oftere (2). I dag anvendes smartphones og tablets ikke kun til at sende sms og ringe rundt til familie og venner. En smartphone kan anvendes som et velfærdsteknologisk hjælpemiddel, der kan hjælpe os i vores hverdag med at holde styr på aftaler, indkøbslister og andet ved hjælp af app s. (3) Hjælpemiddel instituttet (HMI) beskriver velfærdsteknologiske hjælpemidler som værende en hjælp for borgere med forskellige funktionsnedsættelser til at blive mere selvhjulpne. Velfærdsteknologiske hjælpemidler kan være med til at skabe en mere tryg og sikker dagligdag for borgeren (4) og kan findes i mange varianter. Velfærdsteknologiske hjælpemidler kan bruges af forskellige borgere med både fysiske- og psykiske vanskeligheder, men der bør overvejes, hvilke hjælpemidler der er mest relevante for den enkelte borger og dennes situation. (5) Der er hjælpemidler, der kan hjælpe dig til at holde balancen, når du går, og der er apparater, der kan tage det "tunge'' arbejde - som robotstøvsugeren. Når vi taler om velfærdsteknologi, er det teknologi, der er med til at fremme borgerens tryghed, sikkerhed, sociale situation og ikke mindst forbedre borgerens dagligdag ved at gøre dem mere selvhjulpne. (6) Som ergoterapeut er en af vores spidskompetencer, at finde relevante hjælpemidler til den enkelte borger, for at øge deres mulighed for at blive så selvhjulpen som muligt (7). Ergoterapeuter hjælper borgeren med at fokusere på deres styrker uanset funktionsniveau og hjælpemidlet som skal give borgeren succesoplevelser. Derfor er det vigtigt og relevant, at et hjælpemiddel testes for anvendeligheden og effekt, før det udleveres til borgeren. (8) Desværre mangler mange hjælpemidler indenfor hjælpemiddelområdet evidens, og som ergoterapeut risikerer man ofte, at det kan være nødvendigt at bruge sin dømmekraft i forhold til implementering af hjælpemidler. Ergoterapeuter skal tage stilling til, hvorvidt hjælpemidlet reelt set er anvendeligt og har en fremmende effekt for borgerens Side 11 af 72
aktivitetsudførelse. (9) Hjælpemiddelinstituttet har lavet en redegørelse, der generelt viser, at der er behov for udvikling og forskning på hjælpemiddelområdet, især på områderne effekt af hjælpemidlet og borgerens accept af at anvende hjælpemidlet (10). Der er forskel på, hvilken slags hjælpemidler den enkelte borger har behov for, afhængig af borgerens problematikker. Ved kognitive vanskeligheder beskriver neuropsykologen Henrik Valentin Mortensen, at vanskelighederne viser sig ved forskellige problematikker, såsom koncentration, hukommelse, planlægning og problemløsningsproblemer. (11) Kognitive vanskeligheder kan opstå ved diagnosetyper som: ADHD, apopleksi og demens. (12) Virksomheden Curaga Inventing Selfware (Curaga), har udviklet applikationshjælpemidlet MOBI:DO The Mobile Selfassistant (MOBI:DO), der fokuserer på at hjælpe borgere der har behov for struktur og støtte til at udføre aktiviteter. Curaga blev etableret i 2011 af 3 ingeniører. Firmaet ønsker at være førende inden for velfærdsteknologiske hjælpemidler, som skal være med til at gøre hverdagen lettere for borgere med kognitive vanskeligheder og handicaps. MOBI:DO er udviklet til at skabe et større overblik og hjælpe med at genskabe tabte rutiner. Her kan hjælpemidlet MOBI:DO støtte ved at anvise, hvordan opgaven er struktureret samt fortælle borgeren, hvornår aktiviteten skal sættes i gang og er færdig. (13) Hverken gennem vores litteratursøgning (Bilag 1) eller på Curagas hjemmeside har det været muligt at finde artikler eller anden dokumentation, hvor det er undersøgt, om MOBI:DO kan anvendes. Der er dog en undersøgelse fra Sverige, der viser, at personer med hukommelsesbesvær efter hjerneskade kan lære at anvende elektroniske hjælpemidler. (14) Når der er udviklet et nyt produkt som et velfærdsteknologisk hjælpemiddel, er det vigtigt at undersøge om hjælpemidlet kan anvendes af den målgruppe, det er udviklet til. En billig og anerkendt metode til at undersøge anvendeligheden af et hjælpemiddel er at lave en usability test. Usability test er udviklet til at kunne identificere produkters anvendelighed og eventuelle problematikker. (15) Da der ikke er undersøgelser, der viser, om MOBI:DO kan anvendes af borgere med kognitive vanskeligheder, kan det som ergoterapeut være relevant at undersøge, om denne nye app kan anvendes i interventionen hos borgere med kognitive vanskeligheder. 3.1 Problemformulering Kan det velfærdsteknologiske hjælpemiddel MOBI:DO anvendes af borgere med kognitive vanskeligheder i gennemførelsen af aktiviteter. Side 12 af 72
3.2 Formål Der er flere definitioner på usability. Den mest anvendte er International Standard Organisation (ISO) (16), der beskriver usability med tre dimensioner: effectiveness og efficiency, der er objektive og satisfaction, der er subjektiv. Da vi er interesseret i at undersøge anvendeligheden af mobil applikation MOBI:DO på et objektivt niveau, er denne undersøgelse baseret på effectiviness og efficiency. Da MOBI:DO er udviklet til at kunne anvendes i alle aktiviteter, vil testen foregå ved at MOBI:DO anvendes i aktivitet. Problemformuleringen er begrebsafklaret i tabel 1. 3.3 Begrebsafklaring af problemformulering Velfærdsteknologisk hjælpemiddel MOBI:DO Teknologiske løsninger og intelligente systemer, der bliver brugt af funktionsnedsatte borgere. Velfærdsteknologi er teknologi og ydelser, der er arbejdskraftbesparende og øger kvaliteten af ydelsen. Ofte er der tale om teknologi og service, der er med til at hjælpe indenfor social og sundhedsområdet. Velfærdsteknologi kan anvendes af både professionelle (ansatte i social og sundhedsvæsenet), borgere med funktionsnedsættelser og borgere uden. (17) En mobilapp, der er udviklet med tanke på at forbedre dagligdagen for borgere med kognitive vanskeligheder. MOBI:DO kan anvendes på smartphones og tablets. MOBI:DO virker ved, at der udarbejdes en liste over de delhandlinger, der findes i aktiviteten. Delhandlingerne specificeres til den enkelte borger, fordi borgerne er forskellige og har behov for forskellig guiding. Listen ligger til grund for en QR-kode, som scannes med smartphonen/tableten. QR-koden er udarbejdet i MOBI:DO make, som er et program på Curaga s hjemmeside og en app til tablets. Heri udarbejdes listerne til aktiviteterne. Når borgeren skal udføre aktiviteten, aktiveres MOBI:DO's scannerprogram og QRkoden scannes, hvorefter borgeren bliver guidet igennem alle delaktiviteterne i udførelsen af aktiviteten på deres smartphone/tablet. (13) Der er indhentet samtykkeerklæring fra Curaga, til at måtte anvende QR-koderne (Bilag 2). Side 13 af 72
Anvende Anvendeligheden er set gennem usability test, hvor man tester et produkts anvendelighed. Ved anvendelighed ser man på, om produktet er praktisk anvendeligt for målgruppen, og om det egner sig til det specifikke formål (18). Borgere Borgerne bliver defineret i vores in- og eksklusionskriterier Kognitive Kognitive vanskeligheder i form af hukommelsesbesvær, logisk vanskeligheder tænkning og struktur, som at have svært ved at opsætte mål, udarbejde planer og udføre disse planer for at opnå det ønskede mål. (12) Gennemfører en At borgerne starter på en aktivitet og udfører alle delaktiviteter frem til aktivitet afslutningen af aktiviteten. Aktivitet defineres som de personlige, huslige, arbejds- og fritidsaktiviteter, der jævnligt udføres (19). Tabel 1 Begrebsafklaring af problemformulering 4.0 Teori I dette afsnit gennemgår vi den relevante teoretiske baggrund for undersøgelsen. Vi vil beskrive usability som begreb og Person-Environment-Occupation modellen (PEO modellen) 4.1 Usability som begreb Usability er en metode, hvorpå man kan undersøge anvendeligheden af et produkt som teknologiske apparater og velfærdsteknologiske hjælpemidler. Hertil findes der flere metoder der kan anvendes når man skal usability teste et produkt eller hjælpemiddel. Man kan bruge tænke højt metoden, laboratorie metoden og field test metoden. Sidst nævnte metode anvendes ofte når et produkt som mobiltelefoner eller apps skal usability testes. (15) For at opnår størst udbytte af usability bør man gøre det så tidligt i processen som muligt, hvilket kan gøres ved at teste på en prototype eller tidlig udgave af produktet. (15) Når man undersøger med usability får man ingen direkte forbedringer, men det kan være en indikation til vanskeligheder hvorved et hjælpemiddel og produkt kan forbedres. Ved usabilty findes der flere definitioner på begrebet usability, men vi vælger at anvende ISO definition, da den er international klassificeret. Her defineres Usability som: The extent to which a product can be used by specified users to achieve specified goals with effectiveness, efficiency and satisfaction in a specified context of use. (16) Side 14 af 72
Usability kan måles før, under og efter produktets lancering, hvilket gør, at man kan komme hele vejen rundt om produktet som helhed. Dette kan fx være, om det er let at anvende for målgruppen, om man ønsker at benytte sig af i det daglige, og om det er et pænt design. (20) Som nævnt tidligere har vi valgt at undersøge to af dimensionerne: effectiveness og efficiency. Effectiveness defineres ifølge ISO som: Can users complete tasks, achieve goals with the product, i.e. do what they want to do? (16) Effectiveness, oversætter vi til det danske ord effektivitet. Dermed mener vi, at effektiviteten er et udtryk for, hvor effektivt borgerne anvender MOBI:DO i aktivitet. Her kan vi kigge efter, om borgerne kan starte programmet op, om de har flere tryk end nødvendigt, om de registrerer alarmer, om teksten skal genlæses, om borgerne springer delaktiviteter over og om, borgerne bringer MOBI:DO med sig rundt til de forskellige arbejdsområder. (15) ISO definerer efficiency som: How much effort do users require to do this? (16) Vi oversætter efficiency, til det danske ord anstrengelse, der beskriver de ressourcer, borgerne lægger i anvendelsen af MOBI:DO gennem aktiviteten. Dette kan eksempelvis måles ved, om borgerne giver udtryk for irritation samt stiller spørgsmål under aktiviteten. (15) 4.2 Person Environment Occupation modellen PEO-modellen tager udgangspunkt i et holistisk synspunkt, hvilket betyder at den er helhedsorienteret og dermed ikke kun beskriver, hvad aktivitetsudførelse er, men også hvad der er med til at skabe og påvirke aktivitetsudførelse. Modellen illustrerer de tre komponenter person, omgivelser og aktivitetsdeltagelse, der påvirker og skaber aktivitetsudførelsen for en borger. (19) Interaktionen mellem komponenterne ændres over tid og overlappet øges og mindskes i processen (Figur 1). Side 15 af 72
Figur 1 - Figur 2 PEO-modellen frit efter Task analysis An individuel and Population Approach. Personkomponenten defineres som en unik person, der har forskellige roller. Disse roller er dynamiske og forandres gennem livet, og deres vigtighed ændres. Personen ses holistisk som et samspil af tanke, krop og spiritualitet. Enhver person formes af det liv, der leves i den kultur, de vokser op i. (21) Omgivelser omfatter de fysiske og sociale omgivelser, som borgeren befinder sig i, når aktiviteten udføres. Omgivelserne er ikke statiske, de kan influere på aktivitetsudførelsen både i positiv og i negativ retning, og det anses lettere at ændre på omgivelserne end på personen. Aktiviteter er de: personlige, huslige, arbejds- og fritidsaktiviteter borgeren deltager i. Det er aktiviteter, der er vigtige i forhold til personens roller og miljø, de er nødvendige og alsidige i forhold til at leve livet. (22) Aktivitetsudførelsen er det overlap, der opstår ved interaktion mellem person-aktivitetomgivelser. (21) PEO-modellen giver fire interaktionsmuligheder: person-omgivelser, person-aktivitet, aktivitet-omgivelser og person-aktivitet-omgivelser (aktivitetsudførelse). Interaktionens omfang varierer alt efter graden af overensstemmelse mellem komponenterne (kaldet fit). Når der er ringe fit i en af de fire interaktioner, er der aktivitetsmæssige udfordringer. Forståelsen af interaktionen mellem person-aktivitet-omgivelser, giver mulighed for at finde kilden/kilderne til udfordringerne og dermed finde løsninger, der muliggør optimal aktivitetsudførelse. (23) Side 16 af 72
Komponenterne kan have både negativ og positiv indflydelse på aktivitetsudførelsen. De kan anskues hver for sig, men de vil ofte have en vis indflydelse på hinanden. Ændres noget i borgerens omgivelser, kan det have betydning for både aktiviteten og personen. (24) Men ud fra dette kan man se, at hvor godt en borgers dagligdag fungerer, afhænger af hvor godt samspillet mellem borgerens omgivelser, person og aktivitetsdeltagelse er. (24) Usability lægger op til at man undersøger et samspil mellem et produkt og de brugere produktet er tiltænkt i de omgivelser det skal anvendes. Fordelen ved at usability teste på samspillet mellem mennesker og produkter, er at vi mennesker ofte følger indlærte mønstre, hvilket kan give observatørerne/testerne en øget mulighed for at generalisere produktets usability. Problemet ved generalisere ud fra menneskers mønstre, kan være at de antagende mønstre ikke kendes til fulde, samt menneskers adfærd påvirkes ofte af omgivelserne man befinder sig i. Et sidste problem der kan opstå ved generalisering på baggrund af menneskers mønstre, kan være at vores adfærd ofte præges af de forventninger vi stiller til os selv. (15) Både PEO og usability som begreb, bygger på omgivelserne, personen og aktiviteten i dynamisk samspil.(19) Vi har derfor valgt at placere MOBI:DO i aktivitetskomponenten, da den kan kompenserer for manglende kognitive vanskeligheder og er udviklet til at kunne bruges i alle aktiviteter uanset, hvor aktiviteten udføres. 5.0 Metode I dette afsnit vil vi præsentere vores metodiske overvejelser omkring vores undersøgelse. Indledningsvis beskrives blandt andet design, undersøgelsesmetode, indsamling af borgere, proceduren af testen, dataindsamling og bearbejdning samt etiske overvejelser. 5.1 Design For at undersøge om MOBI:DO kan anvendes af borgere med kognitive vanskeligheder vælges den kvantitative metode. Med denne metode opnås empiriske målbare data. (25) Anvendeligheden testes med en assesment test, som er en af de mest almindelige typer af usability tests. (20) Side 17 af 72
5.2 Usability test Usability test er en undersøgelsesmetode, hvor man på en systematisk og struktureret måde tester, om et hjælpemiddel er let eller svært at anvende. Dette gøres ved at indsamle specifikke informationer omkring et hjælpemiddels problematikker, gennem interview, spørgeskema eller observationer. Et af formålene med usability test er at identificere og rette problematikker af et produkt for at sikre, at det er let anvendeligt for den tiltænkte målgruppe. (20) I følge bogen Handbook of usabiliyt testing, how to plan, design and conduct effective test, er der en vis struktur, der skal følges, kaldet en testplan (Bilag 3). I denne undersøgelse er der udarbejdet en testplan, der skal hjælpe observatørerne til at handle ens i tilfælde af uforudsete hændelser, såsom hvis borgeren henvender sig til observatørerne under testen, telefonen ringer og lignende. Testplanen er beskrevet, så andre vil kunne gennemføre usability testen ved blot at læse testplanen og anvende det udarbejdede studiespecifikke observationsskema (observationsskema).(bilag 4)(20) 5.3 Indsamling af borgere For at indsamle borgerne til testen, er der taget kontakt til forskellige organisationer, foreninger, kommunale genoptræningscentre og sociale netværk. Kontakten med stederne, er sket via mails og telefonsamtaler. Dette vil give dem tid til at undersøge mulige borgere, der kunne passe til testen samt for at forstyrre mindst muligt i kontaktpersonernes arbejde. Borgerne der udvælges sker på baggrund af undersøgelsens problemformulering og andre relevante kriterier. (Tabel 2) Inklusion Der skal være kognitive vanskeligheder Være i alderen 35-65 år Skal bo i egen bolig Skal kunne læse Tabel 2 Inklusion- og eksklusions kriterier (26) Eksklusion Må ikke have anvendt MOBI:DO tidligere Man ikke har kendskab til eller ejer en smartphone/tablets Inklusionskriterier: Målgruppen er udvalgt på baggrund af, at MOBI:DO primært er udviklet til borgere med kognitive vanskeligheder (13). Alderen 35-65 år er valgt, da en undersøgelse viser, at der i aldersgruppen 35-54 år er der 65 % der har en smartphone, og i aldersgruppen 55-74 har 35 % en smartphone (2). Et kriterium for borgerne er, at de skal bo i egen bolig, da MOBI:DO lægger op, til at den skal anvendes i vante omgivelser (13). Desuden er det en forudsætning for at kunne deltage i denne test, at borgeren kan læse. Side 18 af 72
Eksklusionskriterier: Da der ikke ønskes en eventuel skævvridning i testen, må borgerne ikke have haft kendskab til MOBI:DO. Da MOBI:DO skal installeres på en smartphone/tablet, er det et krav at borgerne ejer en af disse. Borgerne, der er udvalgt til at deltage i testen, er kontaktet som privatpersoner gennem ovenstående fora. Dette er valgt for at besvære kontaktstederne mindst muligt. I denne undersøgelse er der udvalgt 6 borgere til testen, da et studie viser at man ved 4-5 testpersoner afslører ca. 80 % af de usability problemer, der kan være ved et produkt. (27) Et andet studie viser, at 5 testpersoner kun afslører ca. 35 % af problematikkerne, men samtidig har det fundet belæg for, at størrelsen af sample afhænger af testtypen. Det vil sige, at da testen lægger op til konkrete svarmuligheder, hvor der ikke skal tages personlige beslutninger, kan man klare sig med et mindre sample. (28) Borgerne i vores test skal ikke foretage nogen beslutninger, men skal derimod følge en fastlagt instruktion af udvalgte aktiviteter. Derfor vurderer vi, at der kan opnås valide resultater ved at teste MOBI:DO s anvendelighed på 6 borgere. 5.4 Aktiviteter til MOBI:DO For at gøre undersøgelsens data så reliable som muligt, hentes der støtte i det standardiserede undersøgelsesredskab Assesment of Motor and Process Skills (AMPS). Undersøgelser af Kirkley og Fisher har vist, at pålidelighedskoefficienten ved udførelsen af en opgave er mindre end ved at lave to opgaver. (29) Derfor vælges der, at borgerne skal udføre to aktiviteter med MOBI:DO. Selvom MOBI:DO er udviklet til at skulle tilpasses den enkelte borgeres aktivitetsudførsel, har vi valgt at generalisere aktiviteterne. Dette skyldes, undersøgelsen omhandler MOBI:DO s anvendelighed, og det derfor ikke er relevant at observere på borgerenes aktivitetsudførsel som individer eller på aktivitetsniveau. Ifølge MOBI:DO burde man uanset diagnose, med hjælp fra MOBI:DO, kunne udføre alle aktiviteter (MOBI:DO). Når man usability tester, er det ikke aktiviteterne, der observeres på, det kunne derfor principielt være alle aktiviteter, der blev valgt (15). Aktiviteterne er valgt for, at der er forskellige situationer at observere ud fra, blandt andet indgår der alarmer i den første aktivitet, mens der i den anden aktivitet er stor mulighed for at observere, om MOBI:DO bringes fra et arbejdsområde til et andet. Aktiviteterne er opstillet i den rækkefølge de ønskes udført i: Side 19 af 72
Aktivitet 1: Bage en pulverkage (Bilag 5). Vi valgte at lave en køkkenaktivitet, da vi synes, det er relevant med en aktivitet, der kan indeholde mange delaktiviteter, hvilket at bage en kage gør. På baggrund af borgernes kognitive vanskeligheder vælges en pulverkage fremfor en kage bagt fra bunden, da denne ikke nødvendigvis er så tids- og ressourcekrævende. Borgerne skal starte med at bage kagen, da denne aktivitet er mest tidskrævende, samt det giver borgeren mulighed for at gå videre med næste aktivitet, mens kagen er i ovnen. Aktivitet 2: Sortere en kulørt tøjvask og sæt den i gang (Bilag 6). Denne aktivitet er valgt for at observere borgerne anvende MOBI:DO i forskellige dagligdags aktiviteter. Aktiviteten er samtidig valgt med henblik på, om de inddrager MOBI:DO i samtlige delaktiviteter, da det ikke altid vil virke naturligt, fordi man ofte skifter arbejdsområde. Selve aktiviteten afsluttes, når vaskemaskinen er sat i gang, hvilket er valgt, da vi ikke tester borgernes aktivitetsudførsel. 5.4 Procedure for testen Før testen påbegyndes gennemgår observatørerne samtykkeerklæringen (Bilag 7) sammen med borger for at sikre, at de er blevet gjort opmærksomme på muligheden for at sige fra i forbindelse med testen, inden denne underskrives. Observatørs rolle For at sikre undersøgelsens dataindsamling vil der være to observatører til stede, så observatørerne kan placere sig hensigtsmæssigt og dermed have mulighed for at observere alle handlinger. For at mindske mulighed for forvirring hos borgerne, skal den ene observatør stå for introduktionen til testen og den generelle samtale med borgeren. Under selve observationen vil den ene observatør være hovedansvarlig for at tælle det antal af tryk på MOBI:DO, borgeren har under aktiviteterne, da handlingen kræver fuld opmærksomhed. Den anden observatør varetager de resterende handlinger. Som observatører kan det være svært at være så ubemærket som muligt og samtidig fange de relevante observationer. Observatørernes rolle er at indsamle data, uden at forstyrre borgerens aktivitetsudførelse. Derfor skal observatørerne ikke indgå aktivt i dialog med borgeren samt deltage i testen. Dette vil samtidig hjælpe observatørerne med at holde fokus på testens formål. Hvis borgeren stiller spørgsmål er det optimale at undgå at svare. Er dette ikke muligt, svares med et modspørgsmål: (30) for eksempel "hvad vil du normalt gøre", eller hvad siger MOBI:DO. Listerne med aktiviteternes delaktiviteter som QR-koderne (Bilag 5 og 6) er udarbejdet efter, er konstrueret i MOBI:DO make, dette program findes i en version til computer og tablets, Side 20 af 72
men kan ikke installeres på smartphones. I MOBI:DO make kan man specificere aktiviteter og redigere i allerede udarbejdede lister samt administrere gruppefunktioner, der muliggør deling af allerede udarbejdede lister med andre. (13) Borgerens rolle under testen Under testen skal borgeren følge MOBI:DO s vejledning, men ellers gøre som de normalt vil gøre. Vi ønsker dog ikke, at borgeren skal samtale med observatørerne under testen, da de skal holde fokus på aktiviteten. Derimod er borgerne velkomne til at tale med sig selv, hvis det er, hvad de normalt gør under en aktivitet. Introduktion til testen Observatørerne introducerer borgerne for de aktiviteter, der skal udføres samt deres rolle under testen. Før testen starter, informeres borgerne om, at det er hjælpemidlet og ikke dem, der observeres på, da der ikke ønskes unødvendig nervøsitet. Borgerne bliver fortalt: hvordan MOBI:DO virker, hvordan de starter MOBI:DO s scannerprogram, hvordan QRkoden scannes, samt hvordan de trykker sig igennem MOBI:DO s trin. Desuden fortælles borgerne, hvordan de under en aktivitet kan komme tilbage til scannerprogrammet. (13) Installation af MOBI:DO MOBI:DO installeres og aktiveres, hvilket gøres i samarbejde med borgeren på dennes smartphone/tablet. For at kunne bruge MOBI:DO kræves en aktiveringskode, som skal tilsendes fra Curaga. Dette kan tage dage, derfor er der fremskaffet aktiveringskoder til borgerne i forvejen, således at dataindsamlingen kan påbegyndes umiddelbart efter installeringen. Observatørerne er med inde over installationen af app en, fordi der til tablets kan være forskellige app s at vælge imellem, samt det ikke er installationen af MOBI:DO, der ønskes testet. Forud for undersøgelsen er vi ikke bekendt med borgernes kendskab til velfærdsteknologi samt deres evner til at installerer app s. Påbegyndelse og afslutning af testen Før testen startes, lægger observatørerne op til, at borgeren kan stille spørgsmål, hvis de måtte have nogle forud for testen. Observatørerne sætter borgerne i gang med testen for at sikre fokus fra start af. Borgerne indikerer selv, hvornår aktiviteten er færdig, for at vi ikke bare antager, at aktiviteten er færdig. Ønsker borgerne at fortsætte med anden aktivitet, mens kagen bages færdig, skal borgeren informere observatørerne om det, før testen Side 21 af 72
startes. Fortryder borgerne under første aktivitet at gå videre med næste aktivitet, er det acceptabelt, de skal blot informere observatørerne om dette. 5.5 Dataindsamling Testen foregår ved field observation af 6 borgere, der skal udføre to aktiviteter i eget hjem. (15) Både usability test og ergoterapi understøtter, at field observation er bedst, da borgeren observeres i omgivelserne, hvor aktiviteten normalt foregår. (15,24) Der laves identiske tests på de 6 borgere, der består af to forskellige aktiviteter. Aktiviteterne udføres i eget hjem, da det ofte er her, det vil blive anvendt, samt er konstrueret for at selvstændiggøre borgeren i udførelsen af dagligdagsopgaver. Desuden prioriterer vi, at borgeren skal være tryg og bekendt med indretning og placering af redskaber. For at sikre dataindsamling og samtidig tage hensyn til anonymisering vil hvert observationsskema, bliver påført nummer på borgeren. 5.5.1 Observationsskema Observationsskemaet til testen er udarbejdet ud fra usability s dimensioner effektivitet og anstrengelse (Bilag 4). Anvendeligheden testes ved at definere relevante observerbare handlinger ud fra disse dimensioner. For at undersøge effektivitets dimensionen er følgende handlinger valgt: kan QR koden scannes, antal tryk på MOBI:DO, registreres alarmer, genlæses trin gentagne gange, rækkefølgen af MOBI:DO s trin og MOBI:DO med til arbejdsområdet. I anstrengelses dimension er der valgt følgende handlinger: irritation og stiller borgeren spørgsmål. Det er et systematisk observationsskema, som er bygget på en ordinal skala, hvilket betyder at observationerne rangordnes i forhold til hinanden, men afstanden mellem skalasvarene ikke kan siges at være lige store. (31,26) De 4 skalasvar, der scores efter, er: godt, mindre godt, dårligt og slet ikke. Grunden til at vælge 4 skalasvar skyldes, at der er en generel tendens til at vælge den midterste ved et ulige antal skalasvar. (30) Denne test er inspireret af AMPS til at definere skalasvarene. (29) I AMPS vurderes den bedste score til ingen vanskeligheder, omvendt er den værste score, at borgeren har markante vanskeligheder, som f.eks. uacceptable anstrengelse, ikke kan gennemføre aktiviteten, at der opstår farlige situationer for både objekter og personer og i værste tilfælde brug for assistance. Ud fra dette vælges der i scoren godt, at der ikke er plads til afvigelser fra de kriterier, der er opstillet i forhold til hver enkelt handling. Definitionen af mindre godt bygger på en vurdering af, at der må være op til 2 afvigelser, da ikke alle vil kunne score godt gennem hele aktiviteten. Den tredje score dårligt kræver 3 eller flere afvigelser i handlingerne. Den fjerde Side 22 af 72
og sidste score slet ikke, defineres til at borgerne ikke gennemfører aktiviteten, eller at observatørerne vurderer, at det er nødvendigt at gribe ind. I observationsskemaet er hver enkelt handling udspecificeret for, at observatørerne ved, hvad de skal være opmærksomme på under observationen. 5.6 Bias Bias er systematiske fejl, der kan opstå under undersøgelsen. Dette kan være informationsbias i form af, at borgerne ikke har forstået instruktionerne. Selektionsbias hvor borgerne kan have vanskeligheder ud over det, der er listet i inklusionskriterierne, som indvirker på undersøgelsen. Der kan også forekomme observationsbias, hvor observatør kan forstyrre aktivitetsudførslen. Anden bias kan være, at der blandt borgerne kan være stor forskel i deres kendskab til elektronik og teknologiske apparater. (31,32) 5.7 Pilottest For at øge validiteten og reliabiliteten i testens observationsskema, er der udført to pilottests. Første pilottest var for at afprøve de to valgte aktiviteter til at erfare, om der manglede trin i aktiviteten, om enkelte trin skulle slås sammen, samt om aktiviteterne gav mening, når disse var gjort generelle. Denne test viste, at to trin i MOBI:DO skulle deles op, da der var for mange informationer i trinene, hvilket medførte, at det var svært at udføre disse trin. I det ene trin var der hele 5 materialer, der skulle findes frem, og dette viste sig at være for mange derfor blev det opdelt i to trin. Det andet trin, der voldte vanskeligheder, bestod også af mange informationer, samt rækkefølgen ikke var logisk. Begge trin blev ændret, således der stod færre delaktiviteter og informationer, som borgerene skulle huske. Anden pilottest var for at øge reliabiliteten af testens observationsskema. Pilottesten blev udført ved, at en udefra stående person skulle observere en anden person udføre aktiviteterne med MOBI:DO. Udover den udefra stående observatør observerede en fra gruppen på samme tid. Denne test gav information omkring, hvorvidt observationsskemaets informationer kunne scores ens. Erfaringen ved denne test viste at observationerne og scoringerne, fra både den udefra stående og gruppemedlemmet, var ens på handlingerne: kan QR-koden scannes, antal tryk på MOBI:DO, registreres alarmer, genlæses trin gentagne gange, rækkefølgen af MOBI:DO's trin, MOBI:DO med til arbejdsområdet samt stiller borgeren spørgsmål. Ud fra denne test blev det klart, at handlingen irritation ikke var observerbar, da man ikke kan observere, hvad der ligger til grund for irritationen. Efter testen kom der desuden en diskussion i gang omkring, at handlingen irritation hørte mere under dimensionen Side 23 af 72
satisfaction i usability test, end den hører under anstrengelse. Denne handling blev efterfølgende fjernet fra observationsskemaet. 5.8 Databearbejdning Alle undersøgelsens data blev indtastet i Microsoft Office Excel 2010, da samtlige observationer var udført. En fra gruppen indtastede dataene, mens et andet gruppemedlem gennemgik og læste dataene op ud fra observationsskemaerne. De indtastede data blev efterfølgende kontrolleret af de sidste to gruppemedlemmer for at minimere risikoen for indtastningsfejl. Efterfølgende blev de indtastede data transformeret via Excel til en figur. Figuren illustrerer et samlet overblik over borgernes scorer for hver handling. Disse undersøgelsesdata vil blive analyseret ud fra en deskriptiv analyse, hvor teksten beskriver de resultater, figuren kommer frem med. (26) Alle borgernes scorer i begge aktiviteter er illustreret i samme figur. Figuren består af et søjlediagram for hver handling, hvor Y-aksen er antallet af borgere. Y-aksen viser 6 borgere for hver aktivitet, derfor vil der være 12 inddelinger på aksen. X-aksen illustrerer de observerede handlinger. Analysemetoden er valgt på baggrund af, at vores sample ikke er stort nok til at kunne udføre matematisk valide statistiske beregninger som p-værdi og normalfordeling. (26) 5.9 Litteratursøgning Ud fra undersøgelsens problemformulering blev der opstillet nogle søgeord på engelsk, som er blevet brugt i en systematisk og målrettet søgning via sundhedsfaglige databaser som Cinahl, Pub Med og Academic Search Premier. Temaerne i søgestrategien er: occupational therapy, technology, usability test og cognitive difficulties. For at indskærpe søgningen til få relevante artikler blev der opsat yderligere kriterier til søgningen, som blandt andet at publikationsår ikke måtte være ældre end 2006, og valgte sprogene engelsk, dansk, svensk og norsk. (Bilag 1) For at få så bredt et udvalg af litteratur/materiale at undersøge ud fra, er søgningen udvidet til også at omfatte hjemmesider fra danske organisationer som: servicestyrelsen, Hjernesagen, HMI osv. Derudover er der søgt på UCNs fysiske bibliotek samt bibliotek.dk til at søge litteratur i lærebøger og lignende for at søge relevant litteratur. (24) Der fandtes sammenlignelige artikler med belæg for at usability teste et produkt, men ingen artikler/undersøgelser der omhandler usability test af anvendeligheden af et hjælpemiddel. Side 24 af 72
For at sikre relevansen af de fundne artikler i forhold til denne undersøgelse, er der lavet kritisk litteraturlæsning. I denne undersøgelse er der anvendt analyseskemaer til kritisk vurdering af kvalitative og kvantitative studier fra ergoterapeutforeningen. (33) (Bilag 8) 5.10 Etik I forbindelse med dette projekt er der taget kontakt til borgere med kognitive vanskeligheder. Derfor er der forskellige etiske overvejelser i forbindelse med planlægningen og udførelsen af dataindsamlingen. Under dataindsamlingen og databearbejdningen kan der fremkomme personfølsomme data, derfor er der blevet søgt på den Videnskabsetiske Komites hjemmeside (34), i persondataloven (35) og Helsinki-deklarationen (36) for at finde ud af, hvordan man bør behandle og forholde sig til personfølsomme data. Da denne undersøgelse er en professionsbachelor, er den fritaget for den anmeldelsespligt, som man ellers er underlagt i forbindelse med forskningsprojekter. Det er dog stadig et krav, at der indhentes samtykke fra borgere. (37) Derfor er der udarbejdet en samtykkeerklæring til borgerne, som vil blive gennemgået med dem for at sikre, at de forstår, hvad de skriver under på. Samtykkeerklæringen indebærer, at de giver deres samtykke til, at gruppens medlemmer må observere dem, samt at de til enhver tid kan afbryde samarbejdet med os og ikke mindst, at personfølsomme data vil være anonymiseret. (Bilag 7) Da observationen af borgerne sker i eget hjem, er der nogle etiske overvejelser, idet man skal ind i private hjem, og bede borgerne udføre aktiviteter. Idet der ikke ønskes at pålægge borgerne økonomiske udgifter, sørger observatørerne for at købe alle materialer, borgeren ikke nødvendigvis har i hjemmet som olie, pulverkagen og foliebakke. For at vise taknemmelighed i forbindelse med borgerens deltagelse i testen, får de efter afslutningen af testen en æske chokolade som tak. Borgerne er ikke på forhånd orienteret omkring dette, da nogle borgere kunne finde på at deltage bare for at modtage chokoladen, og det er ikke ønskværdigt, at de deltager på dette grundlag. Side 25 af 72
6.0 Resultater Dette afsnit indeholder en gennemgang af vores resultater samt grafisk illustration af vores score samlet i en figur. Figurens Y-akse illustrerer antallet af borgere fra begge aktiviteter. X-aksen illustrerer handlingerne, der er observeret for at teste MOBI:DO s anvendelig. De første 6 handlinger i figur 2 udgør effektivitetsdimensionen, og den sidste handling udgør anstrengelsesdimensionen. Der vises, at borgerne generelt har haft problemer omkring anvendeligheden af MOBI:DO i effektivitetsdimensionens handlinger: registreres alarmer 1, genlæses trin gentagne gange samt rækkefølgen af MOBI:DO s trin. Figur 2 illustrer, at over halvdelen af borgerne i disse handlinger scores dårligt. Der ses i figur 2, at borgernes anvendelighedsscore ligger på godt og mindre godt, i effektivitetsdimensionens handlinger: kan QR-koden scannes, antal tryk på MOBI:DO, MOBI:DO med til arbejdsområdet. Samme scorer er givet i anstrengelsesdimensionens handling: stiller borgeren spørgsmål. Samlet set er de 4 ovennævnte handlinger hos størstedelen af borgerne scoret til godt og mindre godt 6 borgere for hver aktivitet Borgernes anvendeligheds score 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Slet ikke Dårligt Mindre godt Godt Observeret handlinger Figur 3 - De 6 borgeres opgjorte scorer for de observerede handlinger af MOBI:DO s anvendelighed, illustreret for begge aktiviteter samlet * Handlingen registreres alarmer er kun observeret i aktivitet 1, derfor er resultaterne kun gjort op på de 6 borgere én gang. 1 Handlingen registreres alarmer er kun observeret i aktivitet 1, derfor er resultaterne kun gjort op på de 6 borgere én gang. Side 26 af 72
7.0 Diskussion I dette afsnit præsenteres diskussioner af resultater, styrker og svagheder i forhold til undersøgelsen samt usability test som metode. Endelig diskuterer vi det ergoterapeutiske perspektiv i forhold til undersøgelsen af anvendeligheden af MOBI:DO. 7.1 Diskussion af resultater Gennem vores forarbejde fandt vi, hverken på Curaga s hjemmeside (13) eller i forskningsdatabaser (Bilag 1) nogle forskningsartikler eller andre undersøgelser, der kunne påvise MOBI:DO s anvendelighed hos borgere med kognitive vanskeligheder. Resultaterne viser en indikation på, at MOBI:DO fremmer anvendeligheden for borgere med kognitive vanskeligheder. Dette kan ses da, 4 ud af 7 af de observerede handlinger scores godt eller mindre godt. Nogle af de handlinger, der scores "dårligt", er betydningen efterfølgende diskuteret, i form af, om resultatet kunne blive bedre, hvis definitionen af skalasvar blev specificeret til at tage højde for, at borgere ofte vil genlæse en tekst for at sikre sig, at alle elementerne i trinet er udført. Hvis MOBI:DO blev skræddersyet til den enkelte borger, kunne handlingen og rækkefølgen af MOBI:DO's trin scores bedre, da der så tages højde for borgerens normale rutiner, de har i en aktivitet. 7.2 Diskussion af styrker og svagheder af undersøgelsen Da vi kun fokuserer på den objektive del af usability test, står vores undersøgelse svagere, end den ville have gjort ved en fuld usability test, hvor man inddrager satisfaction (38). Vi mener, at vores undersøgelse kan danne grundlag for, at der skal udføres mere omfattende tests af MOBI:DO's anvendelighed. Undersøgelsen er lavet på 6 borgere, og på baggrund af vores fundne litteratur vurderer vi, at det er et tilstrækkeligt stort sample til vores undersøgelse (27,28). Herudover skal resultatet af vores undersøgelse vise, om der er grundlag for at undersøge yderligere. Diskussion af intern validitet Forud for testen, er der som sagt udarbejdet en testplan, der skal være med til at sikre en ensartethed i formidling om testen samt give mulighed for at øge den eksterne validitet. Selvom der var taget højde for uforudsete hændelser, viste det sig dog, at det ikke er muligt at tage højde for dem alle. Dog vurderer vi, at disse uforudsete hændelser ikke havde indflydelse på resultatet af anvendeligheden, da borgerne fortsatte aktiviteten. Side 27 af 72
Diskussion af ekstern validitet Da der ikke er fundet danske studier at sammenligne med, har vi sammenholdt vores undersøgelse med et lignede svensk studie. Det kan diskuteres, hvor validt det er at sammenligne Danmark med andre nationer, men da skandinaviske lande ofte sammenligner sig med hinanden, mener vi dette er acceptabelt at gøre i denne undersøgelse (39). 7.3 Diskussion af usability test som metode Det at anvende usability som metode, har krævet at vi skulle sætte os ind i en ny måde at undersøge på. Da vi ikke har fundet nogle af usability s standardiserede undersøgelsesredskaber, der var anvendelige for vores undersøgelse, har vi været nødt til at udarbejde et observationsskema, der indeholdt observerbare handlinger. Under udarbejdelsen af testen, har vi været nødt til at fralægge os vores ergoterapeutiske kernefaglighed omkring klientcentrering, da vi ikke er interesseret i, hvilke aktiviteter der er meningsfulde for borgerne, for at finde ud af om MOBI:DO er anvendelig. De fordele, vi fandt som ergoterapeuter ved usability test, var, at man kan teste et produkts anvendelighed uden en længere introduktionsperiode samt muligheden for at designe sin test, så den tilpasses den aktuelle undersøgelse. Der blev diskuteret, om de valgte aktiviteter har påvirket resultatet, og om dette var blevet anderledes, hvis der var valgt to andre aktiviteter. Der kunne være blevet lavet et indledende interview med borgerne, hvor der kunne være blevet spurgt ind til deres hyppigste aktivitetsudførelse. På den måde ville der kunne vælges de to hyppigste aktiviteter, som alle borgerne udførte. Det var dog ikke relevant i forhold til testen, da aktiviteterne ikke testes i forhold til hinanden. Derimod var det interessant at teste, om borgerne kunne anvende MOBI:DO i en hvilken som helst aktivitet. 7.4 Diskussion af ergoterapeutisk relevans Forud for undersøgelsen var vores kendskab til usability test begrænset, men efterhånden som vi lærte mere om usability test, kunne vi se en lighed mellem vores ergoterapeutiske praksis og usability test. Sammenhængen ser vi ved, at både PEO og usability test fokuserer på samspillet mellem person, aktivitet og omgivelser (15,19). Ud fra denne sammenhæng vurderer vi, at der kan være et stort potentiale for ergoterapeuter i at tage usability test i brug. Dette er samtidig relevant, idet vi har erfaret, at der på HMI s hjemmeside er op til flere hjælpemidler, hvor anvendeligheden ikke er testet i forhold til specifikke målgrupper. Vi har fundet litteratur, der viser, at kommunerne i dag stiller krav til ergoterapeuter om at øge deres indsigt i de teknologiske og almindelige hjælpemidler, der gøres brug af i praksis. Der stilles desuden krav til ergoterapeuter om, at brugbarheden af hjælpemidler bliver undersøgt og Side 28 af 72
dokumenteret. (40) Dette krav ville kunne opfyldes relativt nemt, hvis vi får usability testet vores hjælpemidler i forhold til forskellige diagnose grupper. Det at usability teste hjælpemidler, mener vi, vil kunne hjælpe os med f.eks. at mindske fejltagelser og fejlvisiteringer i form af, at borgerne får udleveret hjælpemidler, de ikke kan anvende. Vi mener det kan støtte vores faglighed, hvis man tester anvendeligheden gennem en usability test, inden man tester, om hjælpemidlet har effekt hos borgeren. Dette skyldes, at en effekt af et hjælpemiddel ikke med sikkerhed kan siges, før der er undersøgt, hvorvidt produktet reelt set er anvendeligt til dets formål. Vi mener, det vil være relevant at teste anvendeligheden på velfærdsteknologiske hjælpemidler så som app en MobilplanForAlle, Tobii Ceye øjenstyring og Smart Home teknologi (spiserobot) (4), da disse er tiltænkt, at borgeren kan anvende selvstændigt efter tilpasningen. Det, at vi fralægger os den ergoterapeutiske klientcentrering under testen, bunder i, at det ikke er borgerne der testes, men hjælpemidlet. Efter at hjælpemidlets anvendelighed er undersøgt, vil ergoterapeuterne kunne implementere det i interventionen med borgeren, hvor klientcentreringen igen vil komme i fokus. På den måde vil interventionen blive tilpasset til borgerens aktivitetsønsker og funktionsniveau. Ergoterapeuter bruger i deres daglige arbejde forskellige undersøgelsesredskaber. Vi kan undersøge indendørs og udendørs tilgængelighed af boliger, selvrapportering, observationer osv. (41) Til trods for mange redskaber tester vi ikke anvendeligheden af hjælpemidler, som skal visiteres videre til borgere. Vi mener, det er vigtigt at ergoterapeuter begynder at usability teste hjælpemidler, da vi har en forpligtelse til at teste og undersøge de hjælpemidler, vi anvender i praksis. Dermed kan ergoterapeuter med forholdsvis få midler, både økonomisk, materiale- og ressourcemæssigt teste anvendeligheden af hjælpemidler. Dette kan dermed hjælpe med at fremme ergoterapeuters arbejde omkring visiteringer af hjælpemidler. Side 29 af 72