Formalia SRP pa Svendborg Gymnasium og HF I 3.g skriver alle gymnasieelever studieretningsprojekt. Som navnet antyder, skal studieretningsfagene indgå. Omfang Bedømmelse Opgavens indhold o Titelblad/forside o Abstract o Indholdsfortegnelse o Indledning o Behandling af problem o Konklusion Opgavens dokumentation o Litteraturhenvisning/fodnoter o Citater o Forklarende noter o Film o Illustrationer o Kilde og Litteraturliste Før du afleverer Plagiat/snyd Formålet er beskrevet i bekendtgørelsen Demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder. Demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse.
Beherske relevante faglige mål i de indgående fag. Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale. Demonstrere evne til faglig formidling. Besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen. Beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse). Omfang Omfanget af opgaven er normalt 15-20 sider (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag). En side defineres som 2400 anslag (hvilket betyder tegn + mellemrum). Bedømmelse Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens opgavebesvarelse lever op til de fastsatte mål for studieretningsprojektet. Dvs. opgaven bedømmes i høj grad som et tværfagligt produkt, hvor de enkelte fags mål spiller ind, og der skal være tværgående faglige krav i opgaveformuleringen. Du bedømmes således i høj grad på, hvorvidt du får fagene til at spille sammen. Opgavens Indhold Titelblad / forside Opgaven skal indledes med det titelblad, som skolen udleverer. Derudover kan du lave en forside med titel, dit og skolens navn, klasse, samt illustration, der giver mening i opgaven. Abstract Opgaven skal indeholde et abstract. Dette skal i koncentreret og sammenhængende form præsentere opgavebesvarelsens vigtigste elementer. Abstractet skal i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på 10-20 linjer, og det anbringes lige efter titelsiden. Abstractet bør indeholde en præsentation af opgaveformuleringen samt de væsentligste resultater og konklusioner. Abstract: (hentet fra SRP med fagene dansk og samfundsfag) This project investigates the post-modern family, by comparing elements such as the structure of society, the family patterns and the bringing up of children. The purpose of this paper is to characterize post-modern families and furthermore to look at the consequences of being raised in a post-modern family. The project does a characterization of family types and upbringing types in the post-modern society.
It analyses episodes of the documentary series Årgang 0 with focus on 4 families language, communication and appearance. The paper also investigates the credibility of the series, by analyzing the filmic instruments. This study has shown that the post-modern family is influenced particularly by the society surrounding it. The family is subject to the structure of society and finds it hard to sustain as a close-knit family. Also the ways of upbringing a child has changed. The study points that children today, has a lot of opportunities which can be hard to handle. Indholdsfortegnelse I indholdsfortegnelsen skal alle kapitel- og afsnitsoverskrifter anføres. Meningen er, at man skal kunne overskue dispositionen i opgaven og nemt kunne finde frem til bestemte afsnit. Husk også at skrive sidetal inde i opgaven. NB! I Microsoft Word har du mulighed for at indsætte automatisk indholdsfortegnelse. Se instruktion for mac her Og for PC her her Her er et eksempel på, hvordan det kan gøres: ABSTRACT... 1 INDLEDNING... 3 DET SENMODERNE SAMFUND... 4 DEN OPTIMISTISKE TILGANG TIL DET SENMODERNE SAMFUND... 5 ANTHONY GIDDENS MODERNITETENS DYNAMISKE EFFEKTER... 5 DEN PESSIMISTISKE TILGANG TIL DET SENMODERNE SAMFUND... 6 ULRICH BECK RISIKOSAMFUNDET... 6 ERVING GOFFMAN SELVISCENESÆTTELSEN I DAGLIGDAGEN... 7 HELLE HELLE HUS OG HJEM... 8 FORTÆLLERFORHOLD... 8 ANNES MÅDE AT ISCENESÆTTE SIG SELV... 9 BEVIDSTHED OM AT VÆRE FRONTSTAGE OG BACKSTAGE... 11 FRYGTEN FOR AT SE PROBLEMERNE I ØJNENE... 12 RELATIONER MELLEM MENNESKER... 13 ANNES UDVIKLING... 14 SAMMENLIGNING MED KATRINE MARIE GULDAGERS KØBENHAVN... 16
NØRREPORT... 16 UTTERSLEV MOSE... 17 KOBLING MELLEM SAMFUNDSFAGLIG EMPIRI, SKØNLITTERATUR OG TEORIER... 18 KONKLUSION... 22 LITTERATURLISTE... 23 BILAGSLISTE... 23 BILAG... 24 BILAG1... 24 BILAG2... 27 BILAG3... 30 Indledning I indledningen introducerer du dit emne og din opgaveformulering. Lad være med at bruge en side på at forklare, hvorfor du har valgt emnet, men gør i stedet rede for, hvordan du agter at løse den stillede opgave. Indledning: (hentet fra SRP med fagene dansk og samfundsfag) Integration er et meget omtalt emne i den danske offentlige debat. Ofte er det med fokus på den mislykkede integration og de unge ikke-etniske danskeres problemer med at tilpasse sig de danske regler og normer. De unge ikke-etniske danskeres identitetsdannelse kan blive påvirket af denne opmærksomhed af både medierne, politikerne og den almene dansker. Men hvordan er det at denne italesættelse af integration, kan påvirke de unges identitetsdannelse, og hvilke konsekvenser kan denne italesættelse have for de unge ikke-etniske danskere? I det følgende vil jeg først redegøre for de forskellige integrationsformer, samt hvordan identitetsdannelsen er karakteriseret med fokus på ikke-etniske danskere. Herefter vil jeg foretage en analyse, af hvordan integration bliver italesat ved hjælp af bl.a. en diskursanalyse af selvvalgt materiale. Herunder vil jeg også se på sammenhængen mellem italesættelsen og de teoretiske tilgange til integration, som jeg starter med at redegøre for. Til sidst vil jeg diskutere, hvordan disse integrationsformer kan komme i konflikt med de unges identitetsdannelse samt betydningen af italesættelsen i forhold til integrationsproblemet.
Behandling af problem Det er denne del af opgaven, der skal vise, at du kan arbejde fagligt og i dybden med dit emne og materiale. Du skal vise, at du kan slå ned i teksterne og sammenligne, uddybe, argumentere, dokumentere, diskutere og perspektivere dine faglige pointer. Det er også i denne del af opgaven, du præsenterer og løser de dele af din opgave, hvor der evt. indgår eksperimentelt arbejde. I din opgavebehandling skal du have taksonomi for øje dvs. det er her, du arbejder med korte redegørelser, masser af analyse, undersøgelser, vurderinger osv. Din behandling bør deles op i afsnit, og det letter læsningen og overblikket, hvis der er overskrifter. Redegørelse (uddrag): (hentet fra SRP med fagene samfundsfag og dansk) I strukturationsteorien teoretiserer Anthony Giddens over begreberne aktør, handling og struktur. Han opererer med tre bevidsthedsniveauer. Den praktiske bevidsthed kommer til udtryk i de daglige handlinger, som er erfarings- og rutinebaseret. Det betyder, at vi eksempelvis ikke behøver et teoretisk kendskab til kroppens anatomi og fysiologi for at handle (Andersen et al., 2001: 77). Det gør man derimod i den diskursive bevidsthed, hvor aktøren opnår viden og erkendelse ved at reflektere over sine handlinger. Aktøren kan i den diskursive bevidsthed begrunde, hvorfor og/eller hvordan aktøren handler, som han/hun gør (Andersen et al., 2001: 77). Dog kan vi ikke forklare alle handlinger, da disse indebærer elementer, vi har fortrængt eller som fremstr. i en fordrejet form, hvilket svarer til det ubevidste niveau (Kaspersen 2005: 434). Desuden påpeger Giddens, at aktøren er bevidst om sine handlinger, som ofte indebærer et formål. Men på trods af denne bevidsthed kender aktøren ikke til alle konsekvenserne af sinde handlinger (Andersen & Kaspersen 2005: 435). Analyse/undersøgelse (uddrag): (hentet fra SRP med fagene dansk og samfundsfag) Stephanie forklarer her, hvad en rigtig familie er; Det er når ens mor bor sammen, og ens far bor sammen, og deres børn bor sammen. [Er I en rigtig familie?] Ja, nej, ja sammen med Martin og mor og mig og Bella. 1 Stephanies forældre er skilt, og hun bor her sammen med hendes mor og moderens kæreste. Stephanies rigtige far er på dette tidspunkt ikke så meget en del af hedes liv, og hun, udtaler at hendes familie er der, hvor hun bor og har sin base i hverdagen. Faderen ses altså ikke som en del af hendes familie i den udtalelse. Hun har opfanget normerne i samfundet som værende; Mor, far og børn er det rigtige, og udtaler sig ud fra det. Stephanies mor forklarer situationen således; han er jo med, bare telefonisk, altså jeg ringer jo hver dag ik [ ] så det er svært jo, han kan jo ikke være med i billedet hele tiden, og det er han jo heller ikke. 2 Deres familiesituation er meget anderledes end de tre andre familier, og Stephanies mor kobler også ordene (svært, ikke, bare telefonisk) til situationen, hvilket siger, at familien ikke fungerer optimalt for alle parter. Stephanies familie er vigtig for virkelighedsbilledet af dagens Danmark, hvor antallet af skilsmisser stiger, og mange kender til et liv i opdelte familier. 1 Årgang 0/år 2006/afsnit 3, 30:06 2 Årgang 0/år 2006/afsnit 3, 8:26
Diskussion (uddrag): (hentet fra SRP med fagene samfundsfag og dansk) Giddens fortæller, at man ikke selv behøver have en mængde viden for at bevæge sig inden for et vidensområde. At det senmoderne menneske (ifølge Anthony Giddens) har konstant adgang til (og måske også brug for) eksperterne, og deres vurderinger kan muligvis være et udtryk for lavere selvtillid hos det enkelte individ. I og med, at der er så ualmindeligt mange valgmuligheder, man skal tage stilling til i det senmoderne samfund, virker det logisk nok, at man kan miste overblikket og på den måde få brug for en ekspertvurdering af det valg, man har tænkt på at træffe. Den nærmest ikke-eksisterende subkulturelle og oprørske tendens hænger måske sammen med, at ungdommen har mistet en del selvtillid. Der er simpelthen ikke mod nok til at tilsidesætte eksperternes og andres meninger og i stedet finde vej til en subkultur som fx punkbevægelsen, hvilket må siges at være et stort valg. Dog kan den enorme mængde af valgmuligheder, man bliver konfronteret med som ung, også gøre det svært simpelthen at finde tiden. Det kan tænkes, at mange unge glemmer at lave oprør, fordi der hele tiden lige er noget andet at se til. Vurdering (uddrag): (hentet fra SRP med fagene samfundsfag og naturgeografi) Men kan man forstille sig, at der kunne forekomme en kursændring i international klimapolitik, ja næsten et paradigme skift, hvor samtlige stater vurderer, at konsekvenserne af klimaforandringer er så store, at de simpelthen er nødsaget til at tage fuldt medansvar? Liberalismen ville sige ja grundet staters fælles interesser og mulighed for at samarbejde mod et fælles mål. Ligeledes ville Ulrich Bech sige ja pga. sin sociologiske tilgang til klimapolitik og risikosamfundet om, at en sammentømret enhed af refleksive borgere verden over ville kunne sætte spørgsmålstegn ved vores nuværende ide om økonomisk vækst og give incitament til en revurdering af vores samfundsindretning. Et sådan pres fra omgivelserne vil via input-siden i Eastons model 3 kunne medvirke til en altafgørende diskursændring i international politik. Perspektivering (uddrag): (hentet fra SRP med fagene samfundsfag og historie) Når vi i nutidens samfund ser, at unge briter fra arbejderklassen gør oprør mod systemet, så er det næppe Karl Marx og hans teorier, de er tilhængere af, men der kan dog trækkes paralleller til det britiske samfund under den industrielle revolution. Det er fortsat et udtryk for arbejderklassens utilfredshed med kapitalisternes, i arbejderklassens øjne, grådige udnyttelse af de lavere klasser. Som de arbejdsløse bønder for 200 år siden er nutidens unge arbejdsløse englændere et eksempel på det, Marx kalder en reservearmé, som står klar til at arbejde, når den nuværende finanskrise er overstået, og industrien igen har mulighed for at udvide og dermed ansætte flere arbejdere. Konklusion Når du når til konklusionen, skal de spørgsmål, der blev rejst i opgaveformuleringen, være besvaret. Du skal have fundet en løsning på din opgaveformulering. Konklusionen skal være fagligt baseret. Den skal altså, med udgangspunkt i opgaveformuleringen, kort og klart fortælle læseren, hvad du er nået frem til som svar på de spørgsmål, du stillede. 3 Eastons model: Model der beskriver hvilke indflydelsesparametre der påvirker politiske beslutninger. (Se bilag 7).
En konklusion skal ikke fortælle, hvad du selv har fået ud af opgaven, om du synes, det har været spændende at skrive opgaven, eller hvad du mener om noget en konklusion er en faglig opsamling på det, du har lavet. Konklusion: (hentet fra SRP med fagene matematik og fysik) Det kan ud fra arbejdet med fraktaler konkluderes, at fraktaler er defineret ved at være selv-similære og at have en dimension, der ligger mellem to hele dimensioner, som Hausdorff definerer den fraktale dimension. Fraktalerne opstår her ved en gentaget proces dvs. ved iterationer, hvorved de bliver selvligedannede. Grunden til, at de har en dimension, som ikke er heltallet, er deres konstruktion, hvorved der opstår nogle anderledes egenskaber end den klassiske geometris figurer. Cantormængden er en af fraktalerne, den består af en masse mindre brudstykker af en linje, som tilsammen har en længde, der går mod 0, den får derfor en dimension på 0,63. Et eksempel på en fraktal, som har en dimension over 1, er Kochs snefnugkurve. Den har en længde, som går mod det uendelige, men samtidig er det muligt at beregne dens areal til at være 8/5 af den oprindelige trekants, derfor har den en dimension på 1,26. En anden fraktal med en dimension over 1 er Sierpinski trekanten. Den har her en samlet kantlængde, som går mod det uendelige, men hvor arealet går mod 0, derfor er dens dimension på 1,6. Fraktalernes specielle egenskaber kan anvendes til at lave bedre antenner. Det er her egenskaberne selv-similaritet, symmetri og de ikke heltallet dimensioner, som gør antennerne bedre. Når viden fra den fraktale geometri benyttes, vil antennerne kunne modtage en bredere vifte af frekvenser, og antennerne kan laves mere kompakte. Et andet eksempel, hvor viden fra den fraktale geometri benyttes, er ved superledere. Fraktalerne kan her bruges til at beskrive iltatomernes mønster, hvorved der er fundet frem til, at jo mindre en skala det er muligt at se det fraktale mønster, desto højere en temperatur fungerer superlederne ved, og derved er det muligt at lave mere effektive superledere. Opgavens dokumentation Litteraturhenvisning/fodnoter Det er meget vigtigt, at din opgave er dokumenteret det er det, der gør den til en faglig opgave og ikke bare noget, du mener. Du låner/overtager store dele af din viden fra andre det er derfor nødvendigt at henvise til steder i litteraturen, hvor du har lånt. Hver gang du låner centrale oplysninger, en anden forfatters konklusioner eller vigtige taloplysninger, skal du henvise til det nøjagtige sted, du har lånt det, så din læser kan finde det. Fodnoter sættes til slut i et givent afsnit. 1 Blixen, Karen: Vinter-Eventyr (1942), side 11
Citater Når du bruger citater, er det vigtigt, at du er 100 % præcis i gengivelsen af den, du citerer. Citater skal ALTID have en fodnote eller henvisning i parentes umiddelbart efter citatets afslutning og det er en rigtig god idé at sætte citater i kursiv det letter læsningen. Dette kan ses på måden hun gør hjemmet i stand, før hun får besøg af veninderne: Jeg rejser mig og børster lidt støv af vindueskarmen med mit ærme.( )Jeg løber op i soveværelset og klæder mig på, reder sengen og går ned og lægger makeup, bare lidt pudder og læbestift. Jeg pudser spejlet og skurer vasken med noget shampoo. Jeg sætter vand over til kaffe og går i gang med at vaske op. 4 Anne prøver altså at gøre huset og sig selv præsentabel, før hun får gæster. Forklarende noter En note kan også bruges til at forklare noget, du synes ikke passer ind i selve opgaven, men som dog er så vigtigt, at du lige vil indskyde en bemærkning i forhold til forståelsen af et ord eller en sætning. 1 Urbanisering betyder, at arbejdspladserne blev flyttet fra land til by, altså at der var flere og ændrede arbejdsmuligheder, der primært bestod af fabriksarbejde. Film Bruger du film, skal du lave en meget præcis angivelse af, nøjagtig hvor i filmen du har dine informationer fra. 1 Årgang 0 2006, afsnit 3, minuttal 4:22
Illustrationer Illustrationer skal have en funktion i opgaven, dvs. du skal anvende dem og kommentere dem ellers er de uinteressante. Der skal også litteraturhenvisning til alle illustrationer. Hvis bakterierne som beskrevet deler sig med en konstant generationstid, og dermed fordobler deres antal for hver gang denne tid er gået, kaldes det eksponentiel vækst. Ved eksponentiel vækst forstås at væksthastigheden afhænger af celleantallet i kolonien på denne måde: N = k N Den afledte af N er ændringen i N pr. tid og dermed væksthastigheden for kolonien. Denne stiger altså ved eksponentiel vækst proportionalt med celleantallet for kolonien. Den blå graf på figur 1 viser eksponentiel vækst. 5 Figur 1: Eksponentiel og logistisk vækst. (Bruun et al., 2011, s. 49) Kilde- og litteraturliste ALT det materiale, du benytter, skal skrives i alfabetisk rækkefølge i litteraturlisten med angivelse af forfatter, fuld titel, evt. udgave, udgivelsessted og årstal samt præcis adresse og dato for besøg, hvis du bruger kilder fra Internettet. Når du bruger materiale fra nettet, skal du indledningsvis angive, hvad siden handler om, enten ved at skrive sidens titel eller emne og meget gerne angive afsenderen på siden.
Litteraturliste Bøger Andersen, Erik Strandgaard, Paul Jespersgaard, og Ove Østergaard Grønbæk. DATABOG fysik kemi. København: F&K forlaget, 2007. Bidstrup, Bodil Blem, Søren Mortensen, Svend Erik Nielsen, og Inge Marie Rasmussem. Fysiologibogen - den levende krop. Århus C: Nucleus, 2009. Jensen, Hans Birger, Inger Spangsberg Jensen, Jørgen Mogensen, og Bo Paulsen. Lægemiddelkemi. Herning: Systime, 1992. Kristiansen, Kim Rongsted. Kemi for Gymnasiet - Aurum. København: Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2008. Parbo, Henrik, Annette Nyvad, og Kim Kusk Mortensen. Kend Kemien 2. København: Gyldendal, 2007. Parker, Steve. Menneske kroppen. København K: Politikens Forlag, 2007. Artikler Bro-Jørgensen, Kalika. Selvfølgelig skal læger udskrive ikke-godkendt medicin: Ingeniøren. 3. September 2008. http://ing.dk/artikel/90765-medicinalindustrien-selvfoelgelig-skal-laeger-udskrive-ikke-godkendtmedicin (senest hentet eller vist den 16. December 2012). Cronwald, Cecilie. Thalidomid kan få et comeback: Videnskab.dk. 11. Marts 2010. http://videnskab.dk/kropsundhed/thalidomid-kan-fa-et-comeback (senest hentet eller vist den 17. December 2012). Hoffmann, Thomas. Sådan laver man ny medicin: Videnskab.dk. 15. Januar 2011. http://videnskab.dk/miljonaturvidenskab/sadan-laver-man-ny-medicin (senest hentet eller vist den 16. December 2012). Lægemiddelstyrelsen.»Lidokain-adrenalin SAD, Injektionsvæske.«www.produktresume.dk. 31. December 2007. http://www.produktresume.dk/docushare/dsweb/applysimplesearch/collection-96 (senest hentet eller vist den 11. December 2012). Internetmateriale Beredskabsstyrelsen. (Indsatskort for kemikalieberedskab 2013). Cyclohexan: Kemikalieberedskab. Hentet 2012 den 12. december fra www.kemikalieberedskab.dk: http://www.kemikalieberedskab.dk/upload/ik/443.pdf
Den Store Danske. (2012). Acetylering: Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi. Hentet 2012 den 11. december fra http://www.denstoredanske.dk/it,_teknik_og_naturvidenskab/kemi/organisk_kemi_og_stoftyper/acetyler ing Helse nyt. (2001-2004). Thalidomid: Helsenyt. Hentet 2012 den 16. december fra http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=6215/sprog=1/grp=9/menu=3/ Kemisk Institut på Aarhus Universitet (2012 den 28. november): Science and Technology - Aarhus Universitet. Hentet 2012 den 11. december fra www.sciencetech.au.dk: http://scitech.au.dk/formidling-ogmuseer/formidling-til-skoler-og-gymnasier/studieretningsprojekter-srp/alle-forloeb/syntese-ogstofbestemmelse-af-laegemidlet-lidokain/ Lægemiddelstyrelsen. (2012 den 13. april). Xylocain, salve. Hentet 2012 den 11. december fra www.produktresume.dk: http://www.produktresume.dk/docushare/dsweb/applysimplesearch/collection- 96 National Institute of Advanced Industrial Science and Technology. (n.d.). Lidocaine: Spectral Database for Organic Compounds SDBS. Hentet 2012 den 13. december fra http://riodb01.ibase.aist.go.jp/sdbs/cgibin/direct_frame_top.cgi Spilde, I. (2012 den 15. september). Krop og Sundhed: Videnskab.dk. Hentet 2012 den 16. december fra http://videnskab.dk/krop-sundhed/vi-mangler-nye-effektive-laegemidler Før du afleverer Det er vigtigt, at man får læst korrekturer på opgaver, inden man afleverer. Det bør gøres af flere omgange. Du bør læse opgaven igennem selv med kritiske øjne, og du kan få en til at læse opgaven igennem og rette stave- og tegnsætningsfejl og sproglige uklarheder. Når opgaven er printet ud, skal du se den igennem igen. Ser den ud som på skærmen? Er der sidetal på? Er billeder og eventuelle formler, som de skal være? Plagiat/snyd Fodnoter er en vigtig del af ikke at plagiere skrive af /snyde men hvordan sikre du dig mod det?
Når du læser og tager noter så husk citationstegn omkring alle de citater, som du kopierer direkte over i dine noter, og som du måske vil bruge senere. Og husk at notere, hvilken side det stod på. Ellers er det svært at finde bagefter, når du skal lave henvisningen. Når du skriver, er det bedst at skubbe dine bøger og papirer væk. Ellers smitter sproget i kilden let af, så det bliver en blanding af dit eget og noget mere eller mindre lånt og det er altid noget rod. Husk at det ikke kun er formuleringerne du ikke må plagiere. Det gælder også struktur, argumenter, illustrationer og data. 6 6 formidlingogmetode.files.wordpress.com/2011/11/apa-modellen.ppt