Den lokale undervisningsplan for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. august 2016
Indhold 2.0 Hovedforløb, trin 1... 1 2.1 Praktiske oplysninger... 1 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodisk grundlag... 1 Organisering af undervisning... 1 Elevsammensætning... 2 Lærerrollen... 2 2.3 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger... 2 2.4 Undervisningen i hovedforløbet... 2 Skoleundervisningen... 2 Temaer i uddannelsen... 3 Skole- praktikplan... 3 2.5 Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik... 4 2.6 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik... 4 2.7 Bedømmelsesplan... 4 Oversigt over bedømmelsesform... 5 2.8 Eksamensregler... 6 Prøve i uddannelsesspecifikt fag... 6 Afsluttende prøve... 6 Bedømmelse i praktikken... 6 Eksamensregler... 7 2.9 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev... 7 De 5 pejlemærker... 8 Praktikuddannelsen... 8 2.10 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr... 8 2.11 Overgangsordninger ved skift mellem 2 uddannelsesordninger... 9 3.0 Læringsaktiviteter... 9 3.1 Varighed... 9 3.2 Arbejdstid... 9 3.3 Læringsmiljøet... 9 3.4 Læringselementer... 10 1. skoleperiode... 11 Tema 1: Social og sundhedshjælperen på job... 11 2. skoleperiode... 13 Tema 1: Social og sundhedshjælperen på job... 13 Tema 2: Sundhed og hverdagsliv... 16 3. skoleperiode 19 Tema3: Forandringer og rehabilitering.. 19 Tema 4: Som borger og fagperson 23 LUP for Social- og sundhedshjælperuddannelsen afsnit 2 & 3, gældende fra den 1. August 2016 Revideret 9.august 2016
1 2.0 Hovedforløb, trin 1 2.1 Praktiske oplysninger Til Social- og sundhedshjælperuddannelsen, trin 1 er tilknyttet et tværfagligt lærerteam, uddannelsesvejledere og en sekretær. Eleverne optages til uddannelsen tre gange årligt hhv. januar, april og august. Uddannelsens varighed for EUD og EUV3 elever er 1 år og 2 måneder. For EUV1 er der en afkortning af hele praktikperioden og for EUV2 elever kan der individuelle afkortninger i forhold til praktikken. For nærmere information omkring elevtyper henvises til skolens hjemmeside www.sosuesbjerg.dk Undervisningen finder sted på Social og Sundhedsskolen, Gjesinglund Alle 8, 6715 Esbjerg N. Kommunen er den ansættende myndighed. Praktikuddannelsen finder sted i det primærkommunale område. 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodisk grundlag Undervisningen er overvejende organiseret i temaer for at fremme elevernes forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder. Skoleundervisningen er tilrettelagt så den understøtter både praktisk og teoretisk læring, hvor elevernes erfaring inddrages i videst muligt omgang. Organisering af undervisning I den tematiserede del af undervisningen understøtter fagene hinanden og der tages udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevernes arbejdsområder. Den praksisrelaterede undervisning skal styrke elevernes evne til at koble teori og praksis. For at fremme den praksisrelaterede undervisning, tages der udgangspunkt i forskellige former for praktiske øvelser, hvor elevernes relevante erhvervs- og undervisningserfaring inddrages aktivt i undervisningen. Metoder som anvendes i uddannelsen er bl.a.; simulation, innovation, SOSU SKILLS, forumspil, refleksion, hvor elevernes viden, færdigheder og holdninger sættes i spil. Der gøres ligeledes brug af korte teoretiske oplæg, hvor eleverne får den samme gennemgang. Heri ligger også dialog, hvor det forventes at eleven aktivt indgår i videns og erfaringsdeling og dermed bidrager til fælles læring. Der arbejdes yderligere efter metoden Flipped Classroom, enten inden undervisningen eller i undervisningstiden, hvor eleverne ser teoretiske videooplæg, således at undervisningstiden efterfølgende kan differentieres og anvendes som ægte læretid for den enkelte elev. Der arbejdes med forskellige pædagogiske teorier bl.a. teori om læringsstile og Cooperative Learning. Endvidere arbejdes med digitale undervisningsmetoder og materialer, der kan understøtte differentiering, eksempelvis e-bøger, apps, videooptagelse, og digitale testværktøjer. I projekt og i gruppearbejde arbejder eleverne individuelt eller sammen med andre. LUP for Social- og sundhedshjælperuddannelsen afsnit 2 & 3, gældende fra den 1. August 2016 Revideret 9.august 2016
2 Eleverne fordyber sig i et emneområde, som enten er valgfrit eller bestemt af læreren. Hensigten er at øve sig i viden søgning, bearbejdning, refleksion og samarbejde. Elevsammensætning På de enkelte hold kan der forekomme elever på både ekspert- og avanceret niveau. Undervisningsdifferentiering tænkes derfor bredt ind i både undervisningsplanlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Lærerrollen Det er læren, som har ansvaret for at lede undervisningen, der skal føre til at eleverne kan tilegne sig uddannelsens kompetencer. Læren fungerer typisk i følgende roller: Som underviser, der formidler viden inden for et veldefineret emne Som vejleder, når eleverne arbejder individuelt eller i grupper Som facilitator, når eleverne fx indgår i simulations og case-baserede læringssituationer Som kontaktlærer, der vejleder og rådgiver i forhold til elevens personlige uddannelsesplan 2.3 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Der henvises til det generelle afsnit pkt. 1.4. Klik her 2.4 Undervisningen i hovedforløbet Social- og sundhedshjælperuddannelsen har en varighed af 1 år og 2 måneder for EUD og EUV3 elever. For EUV 1 afkortes med hele praktikperioden og for EUV 2 elever afkortes praktikperioden individuelt. Skoleundervisningen I løbet af den første uge af 1. skoleperiode introduceres eleverne til uddannelsen. I introduktionsforløbet tages der bl.a. udgangspunkt i erfaringer fra GF2 forhold til arbejdet med bl.a. gruppeprocesser, læringsstile, studieteknik, refleksion. Disse emner er efterfølgende en integreret del af uddannelsen. I skoleundervisningen indgår ligeledes nedenstående fag: Uddannelsesspecifikke fag: - Social og sundhedssektoren - Pleje og dokumentation - Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats - Psykologi og kommunikation - Arbejdsmiljø og ergonomi LUP for Social- og sundhedshjælperuddannelsen afsnit 2 & 3, gældende fra den 1. August 2016 Revideret 9.august 2016
3 Valgfag: - Der udbydes 2 ugers valgfag Valgfri specialefag udbydes på 3. skoleperiode. Der udbydes følgende fag: - Palliation 1 - Rehabilitering 1 Påbygning: Der udbydes to valgfri specialefag som på bygning: - Demens 1 i forlængelse af 2. skoleperiode - Borger med psykisk sygdom i forlængelse af 3. skoleperiode De 3 valgfrie specialefag skal bestås for at kunne gå til den afsluttende eksamen på 4. skoleperiode. Temaer i uddannelsen De uddannelsesspecifikke fag vil, hvor det er relevant, indgå i 4 temaer. Det er hensigten at den tematiserede undervisning skal styrke elevens forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder. For nærmere beskrivelse af indhold i temaerne henvises til afsnit 3 Læringsaktiviteter. 1. skoleperiode 2.skoleperiode 3.skoleperiode Tema 1.Social og sundhedshjælper på jobbet Tema 2.Hverdagsliv og sundhed Tema 1.Social og sundhedshjælper på jobbet Tema 3. Forandring og rehabilitering Tema 4. Som borger og fagperson Skole- praktikplan Uddannelsens trin 1 social-og sundhedshjælper, er en vekseluddannelse med 4 skoleperioder og 3 praktikperioder. For EUV1 elever afkortes med hele praktikperioden og EUV2 elever vurderes det individuelt. LUP for Social- og sundhedshjælperuddannelsen afsnit 2 & 3, gældende fra den 1. August 2016 Revideret 9.august 2016
4 Skematisk oversigt over uddannelsen: 1. skoleperiode 2 uger 1. praktik 12 uger* 2. skoleperiode 5 uger + 1 uge påbygning Demens 1 2. praktik Variere mellem 11-17 uger* 3. skoleperiode 8,2 uge + 1 uge påbygning Borger med psykisk sygdom 3. praktik varierer mellem 9-15 uger* 4. skoleperiode 1,6 uge *afkortet forløb for EUV1 og EUV2 2.5 Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik Ikke relevant for uddannelsen. 2.6 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Ikke relevant for uddannelsen 2.7 Bedømmelsesplan I slutningen af 2. skoleperiode bedømmes den enkelte elev ud fra bestået/ ikke bestået for de uddannelsesspecifikke fag i 3. skoleperiode bedømmes eleven med en standpunktskarakter ud fra 7 trin skalaen. I bedømmelsen indgår lærerens vurdering af elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for skoleperioden. Her vil eleven få indblik i det aktuelle faglige niveau set i forhold til de beskrevne mål for hvert tema, og øvrige undervisning. For de enkelte læringselementer som indgår i bedømmelsen henvises til afsnit 3 Læringsaktiviteter. LUP for Social- og sundhedshjælperuddannelsen afsnit 2 & 3, gældende fra den 1. August 2016 Revideret 9.august 2016
5 Elever på talentspor (læs mere i Det generelle afsnit) vurderes på ekspertniveau i fagene; pleje og dokumentation og Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats. Elever på hhv. avanceret og ekspert niveau bedømmes med udgangspunkt i Blooms Taksonomi. Niveau Avanceret Ekspert Eleven skal kunne: Eleven skal kunne: På videns niveau: - Beskrive og gengive - Redegøre for - Identificere - Definere - Analysere På forståelses niveau: - Forklare - Formulere - Illustrere - Fortolke På analyse niveau: - Sammenligne - Skelne - Finde og Udlede På syntese niveau: - Samle - Kombinere - Planlægge - Ændre På anvendelses niveau: - Anvende teori - Vælge og løse - Skelne - Afprøve På vurderings niveau: - Kritisere - Diskutere - Overveje - Forsvare Når et fag afsluttes, får eleven en standpunktsbedømmelse. Bedømmelsen er en absolut bedømmelse, hvor læreren vurderer elevens standpunkt i forhold til fagets mål. De uddannelsesspecifikke fag og afsluttende prøve bedømmes med en karakter efter 7- trinsskalaen og valgfrit specialefag bedømmes med bestået/ikke bestået. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have bestået de uddannelsesspecifikke fag samt de valgfrie specialefag. Oversigt over bedømmelsesform Fag Skp.2 Skp.3 Skp.4 Social og sundhedssektoren Pleje og dokumentation Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats Bestået/ ikke bestået Bestået/ikke bestået Bestået/ikke bestået Standpunkt Standpunkt Standpunkt Prøve Prøve Prøve Psykologi og kommunikation Bestået/ikke bestået Standpunkt Prøve LUP for Social- og sundhedshjælperuddannelsen afsnit 2 & 3, gældende fra den 1. August 2016 Revideret 9.august 2016
6 Arbejdsmiljø og ergonomi Bestået/ikke bestået Standpunkt - 2.8 Eksamensregler På 4. skoleperiode afvikles der prøver i: Et uddannelsesspecifikt fag på nær arbejdsmiljø og ergonomi For elever der som valgfag følger Engelsk på E niveau, kan faget blive udtrukket til prøve (jf. uddannelsesordningen) En afsluttende prøve Prøve i uddannelsesspecifikt fag Der afholdes en mundtlig prøve i et af de uddannelsesspecifikke fag på nær arbejdsmiljø og ergonomi. Tre uger før prøven udtrækkes, hvilket fag det enkelte hold skal til prøve i. Faget offentliggøres på skolens hjemmeside. Standpunktskarakterer fra 3. skoleperiode er afsluttende karakter i de fag, der ikke udtrækkes til prøve. For det udtrukne fag indgår både standpunktsbedømmelsen og prøvekarakteren, som afsluttende karakter. Formål: At vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer i det udtrukne fag. Mål: At eleven gennem prøven viser sit faglige standpunkt inden for det udtrukne fag svarende til målene for faget. Eksamensgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier udleveres i eksamensvejledningen i forbindelse med prøven. Afsluttende prøve Formål: at vurdere om eleven har opnået tilstrækkelig viden og færdigheder som social- og sundhedshjælper inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Borgerrettet og patientrettet og sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2. Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde 3. Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg 4. Professionel omsorg, pleje og sygepleje 5. Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering 6. Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion 7. Koordinering, administration og styring Eksamensgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier, udleveres i eksamensvejledningen i forbindelse med prøven. Bedømmelse i praktikken Ved afslutningen af hver praktikperiode skal praktikstedet vurdere, om eleven kan få godkendt sin praktikperiode i henhold til praktikmålene. LUP for Social- og sundhedshjælperuddannelsen afsnit 2 & 3, gældende fra den 1. August 2016 Revideret 9.august 2016
7 Det er samme mål der er beskrevet for alle 3 praktikker, men der sker en progression i løbet af uddannelsen, således at alle målene skal være nået på avanceret niveau efter den sidste praktik. Jf. definition af præstationsstandarder - BEK nr. 1010 af 22/09/2014 34. Der kan være enkelte mål, som eleven af forskellige grunde ikke kan nå i den respektive praktik. Er dette tilfældet, kan eleven alligevel få godkendt praktikken. I sådanne tilfælde skal det fremgå af praktikerklæringen, hvad det er eleven ikke har nået, og derfor skal arbejde videre med i næste praktikperiode. Eleven, der ikke har opnået bedømmelsen godkendt i en praktikperiode, tilbydes af den ansættende arbejdsgiver fastlagt praktikforløb og vurderes på ny. For at understøtte elevens læring i uddannelsen skal bilag til praktikerklæringen benyttes. Bilaget er et arbejdsredskab, som skal udfyldes af praktikstedet og medgives eleven efter hver praktik. Eleven er forpligtet til at inddrage bilaget i en forventningssamtale på sit nye praktiksted. Eleven, der ikke har bestået alle praktikker, kan gå til afsluttende prøve og få udstedt skolebevis. For at der kan udstedes uddannelsesbevis, skal eleven have bestået alle praktikker samt modtaget skolebevis. Eksamensregler Der henvises i øvrigt til skolens eksamensregler (læs mere i Det generelle afsnit) 2.9 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse skal sikre: at uddannelsen udgør en meningsfuld helhed for eleven, der stimulerer lyst og interesse for uddannelsen og dermed elevens kommende erhvervsfunktion at vekselvirkningen styrker elevens aktive tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger ved hjælp af faglige læringsmål forud for hvert skole- og praktikforløb. Elevplan, som er elevens elektroniske uddannelsesbog, er det samarbejdsredskab som bruges til at skabe sammenhæng mellem elev, skole og praktik. LUP for Social- og sundhedshjælperuddannelsen afsnit 2 & 3, gældende fra den 1. August 2016 Revideret 9.august 2016
8 De 5 pejlemærker Undervisningen i skolen og vejledningen i praktikken skal bidrage til elevens dannelse til erhvervet og tilrettelægges med udgangspunkt i de fem pejlemærker. 1. At være nysgerrig. At være interesseret i at lære nyt, at stille undrende spørgsmål og være åben for at gå nye veje i læringsprocesser. 2. At være refleksiv. At stoppe op, forholde sig til situationen og inddrage teori med henblik på at opnå læring. 3. At indgå i relationer. At have interesse for andre mennesker, mestre hensigtsmæssig adfærd og kommunikation afhængig af situationen. 4. At være empatisk. At kunne genkende og anerkende andres følelser for dermed at opnå evnen til at sætte sig i andres sted. 5. At handle etisk. At handle fornuftigt og rigtigt ud fra beskrevne normer og værdier og ud fra gældende love og retningslinjer For at understøtte elevens evne til at reflektere, arbejdes der i skoleundervisningen såvel i praktikken med en fælles refleksionsmodel. Formålet er at motivere til læring samt at opnå de erhvervsfaglige kompetencer. Praktikuddannelsen Praktikuddannelsen giver eleven mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området. Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytningen hertil tilrettelægges, så den understøtter elevens tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer. Elevens praktikuddannelse består af længerevarende forløb, hvor eleven dels får forskellige og varierede erfaringer med borgere med sociale, psykiske og somatiske problemer og behov. Praktikken er planlagt inden for de kommunale områder, hvor eleven får kendskab til de kommunale sundheds- og servicetilbud. Elevens praktiksted planlægger praktikuddannelsen i overensstemmelse med uddannelsesordningen. For at skabe helhed i uddannelsen, er der vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. 2.10 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr På skolen er der relevante faglokaler, der knytter sig til uddannelsen, så som øvestuer og simulationslokaler med velfærdsteknologiske hjælpemidler, naturfagslokaler, skolekøkken LUP for Social- og sundhedshjælperuddannelsen afsnit 2 & 3, gældende fra den 1. August 2016 Revideret 9.august 2016
9 og aktivitet og bevægelseslokaler. Lærerne har en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant professionsuddannelse inden for relevante uddannelsesområder. Dertil kommer relevant erhvervserfarings og erhvervspædagogisk efteruddannelse. Lærerne deltager løbende på efteruddannelse og konferencer. Endvidere besøger de med jævne mellemrum praktikken for at opretholde de nødvendige kompetencer inden for området. 2.11 Overgangsordninger ved skift mellem 2 uddannelsesordninger Elever der er påbegyndt deres uddannelse under en ikke længere gældende uddannelsesordning, og som har haft ophold i uddannelsen, kan genoptage og færdiggøre uddannelsen efter gældende uddannelsesordning med en ny uddannelsesaftale. Godskrivning for tidligere erhvervede kompetencer vil bero på en realkompetencevurdering og der vil blive lavet en individuel uddannelsesplan. For elever der har haft orlov i uddannelsen, og som har fået forlænget deres uddannelsesaftale, vil det bero på en individuel vurdering, om eleven kan færdiggøre uddannelse under den uddannelsesordning hvorpå eleven startede, eller om eleven skal overgå til den nyeste uddannelsesordning. 3.0 Læringsaktiviteter Beskrivelserne som vedrører læringsaktiviteterne er direkte rettet til eleven. 3.1 Varighed Uddannelsen til Social- og sundhedshjælper tager 1år og 2 mdr. Uddannelsen veksler mellem skoleforløb og praktikforløb. 3.2 Arbejdstid Som elev er du fuldtidsansat af kommune. Det betyder at skoleundervisningen gennemføres som fuldtidsundervisning, svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget. I praktikken er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 37 timer. Weekendarbejde, aften- og natarbejde samt arbejde på helligdage skal påregnes, jf. overenskomsten. 3.3 Læringsmiljøet I undervisningen vil du stifte bekendtskab med forskellige læringsmetoder som tilgodeser forskellige læringsstile. Det kan eksempelvis være: - Tavle undervisning LUP for Social- og sundhedshjælperuddannelsen afsnit 2 & 3, gældende fra den 1. August 2016 Revideret 9.august 2016
10 - Klassedialog - Gruppearbejde af kortere eller længere varighed - Cooperativ learning - Simulation - Flipped Classroom - Projekt - Den løsningsorienterede arbejdsmetode - Eksperimenterende læring/forsøg - Praktiske øvelser - Fysisk aktivitet - Case-basereret læring - Videooptagelse med feedback 3.4 Læringselementer I nedenstående oversigt kan du se hvilke uddannelsesspecifikke fagmål og læringselementer, der indgår i de forskellige skoleperioder i uddannelsen. Nogle uddannelsesspecifikke fagmål indgår i relevante temaer for den pågældende skoleperiode, mens andre mål støtter op til de enkelte temaer på skoleperioderne. I oversigten er fagene inddelt i farver og inddelt i mål for avanceret og ekspert. Dette betegnes med 1 for avanceret og 1.1 for ekspert. Pleje og dokumentation Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats Psykologi og kommunikation Social- og sundhedssektoren Arbejdsmiljø og ergonomi LUP for Social- og sundhedshjælperuddannelsen afsnit 2 & 3, gældende fra den 1. August 2016 Revideret 9.august 2016
11 1.skoleperiode Tema 1: Social og sundhedshjælperen på job Mål Fag og fagmål som indgår i temaet Læringselementer 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov til selvstændigt at kunne udføre pleje- og omsorgsopgaver. 1.1 Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov til selvstændigt og med overblik at kunne udføre pleje- og omsorgsopgaver. 2. Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldrings proces, til at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd 2.1 Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, til at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder at kunne identificere typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 1. Eleven kan anvende viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter til at forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. 1.1 Eleven kan anvende viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter til at vurdere og begrunde anvendelsen heraf i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. Behov Aktiviteter Aktivitetsanalyse Livshistorie Tværprofessionelle samarbejde i den rehabiliterende indsats Pædagogiske metoder Motivation Sundhed og trivsel Funktionsevne ADL Omsorg og behov Observation af borgerens almene sundhedstilstand Fagsprog Dokumentation Identitet Værdier Normer Holdninger Fordomme Fag og myndighedsperson Kompetence og loyalitet Tavshedspligt Underretningspligt
12 3. Eleven kan anvende viden om pædagogiske metoder herunder inddragelse af borgeres livshistorie som redskab for social- og sundhedshjælperen, til at motivere og understøtte borgere i at bevare sundhed, trivsel og funktionsevne i forhold til daglig livsførelse. 3.1 Eleven kan anvende viden om pædagogiske metoder som redskab for social- og sundhedshjælperen, herunder inddragelsen af borgeres livshistorie, til at målrettet motivere og understøtte borgere i at bevare sundhed, trivsel og funktionsevne i forhold til daglig livsførelse. 1. Eleven kan anvende viden om hvordan identitet, normer, holdninger og fordomme har betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper til at reflektere over egne holdninger i forhold til en professionel praksis. 3. Eleven kan anvende viden om, hvad rollen som fag- og myndighedsperson indebærer til at tage initiativ i det tværfaglige samarbejde i et sammenhængende borger/patientforløb. 4. Eleven kan anvende viden om lovgivning og vejledninger inden for området til videregivelse af oplysninger, overholdelse af tavshedspligt og sikring af patientsikkerhed, herunder forebygge utilsigtede hændelser. Indberetningspligt Notatpligt Omsorgspligt Aktindsigt Videregivelse af borgerens helbredstilstand Selvbestemmelsesret Værdighed Arbejdsmiljø Ergonomi Hjælpemidler Forflytning Lejring Trivsel Teamsamarbejde 1.. Eleven kan anvende viden om relevant arbejdsmiljølovgivning i forhold til arbejdet som social- og sundhedshjælper, til at reflektere over egen rolle i forhold til udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 2. Eleven kan anvende viden om betydningen af god fysisk og psykisk form, til at kunne forklare årsager til problemer i arbejdsmiljøet og kunne inddrage relevante arbejdsmiljøaktører til løsning af problemer i arbejdsmiljøet. 3. Eleven kan anvende viden om det fysiske, kemiske, psykosociale og ergonomiske arbejdsmiljø, til at kunne tilrettelægge og udføre social- og sundhedshjælperens arbejdsopgaver. 4. Eleven kan selvstændigt planlægge og arbejde med forflytningsopgaver, herunder forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker ved hjælp af velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker. 5. Eleven kan anvende viden om principper for forflytning og lejring til at kunne afprøve og reflektere over hensigtsmæssige metoder i praksis.
13 7. Eleven kan anvende viden om teamsamarbejdets betydning for arbejdsmiljøet til at kunne tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen. 2. skoleperiode Tema 1: Social og sundhedshjælperen på job Mål Fag og fagmål som indgår i temaet Læringselementer 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov til selvstændigt at kunne udføre pleje- og omsorgsopgaver. 1.1 Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov til selvstændigt og med overblik at kunne udføre pleje- og omsorgsopgaver. 2. Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldrings proces, til at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd 2.1 Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, til at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder at kunne identificere typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 4. Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres behov og de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerte-kar-sygdomme og apopleksi til at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne- og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. Behov Aktiviteter Aktivitetsanalyse Livshistorie Tværprofessionelle samarbejde i den rehabiliterende indsats SSH rolle i hverdagsrehabilitering Pædagogiske metoder Motivation Sundhed og trivsel Funktionsevne ADL Omsorg og behov Kroppens opbygning Aldring Hygiejniske principper og smitteveje Observation af borgerens almene sundhedstilstand Fagsprog Dokumentation Identitet
14 4.1 Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres behov og de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerte-kar-sygdomme og apopleksi til målrettet at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne- og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. 8. Eleven kan anvende viden om grundlæggende mikrobiologi, hygiejniske principper og særlige regimer herunder procedure for mundhygiejne, nedre toilette og sengeredning, til at forklare hvordan smittespredning forebygges og smitteveje afbrydes, 8.1 Eleven kan anvende viden om grundlæggende mikrobiologi, hygiejniske principper og særlige regimer herunder procedure for mundhygiejne, nedre toilette og sengeredning, til at kunne vurdere og begrunde hvordan smittespredning forebygges og smitteveje afbrydes, 9. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. 9.1 Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med og sikre kvalitet inden for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. 10. Eleven kan anvende viden om betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger til at kunne dokumentere udført pleje, evaluere og følge op på pleje i relevante pleje- og handleplaner. 10.1 Eleven kan anvende viden om betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger, til at kunne deltage i innovative processer i forbindelse med dokumentation af udført pleje, evaluering og opfølgning på pleje i relevante pleje- og handleplaner. 1. Eleven kan anvende viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter til at forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. 1.1 Eleven kan anvende viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter til at vurdere og begrunde anvendelsen heraf i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. 3. Eleven kan anvende viden om pædagogiske metoder herunder inddragelse af borgeres livshistorie som redskab for social- og sundhedshjælperen, til at motivere og understøtte borgere i at bevare sundhed, trivsel og funktionsevne i forhold til daglig livsførelse. Værdier Normer Holdninger Fordomme Fag og myndighedsperson Kompetence og loyalitet Tavshedspligt Underretningspligt Indberetningspligt Notatpligt Omsorgspligt Aktindsigt Videregivelse af borgerens helbredstilstand Patientsikkerhed Samtykke Utilsigtede hændelser Grundlov Selvbestemmelsesret Værdighed Arbejdsmiljø Ergonomi Velfærdsteknologi Hjælpemidler Forflytning Lejring Konflikthåndtering Voldsforebyggelse Trivsel Kriseberedskab Teamsamarbejde
15 3.1 Eleven kan anvende viden om pædagogiske metoder som redskab for social- og sundhedshjælperen, herunder inddragelsen af borgeres livshistorie, til at målrettet motivere og understøtte borgere i at bevare sundhed, trivsel og funktionsevne i forhold til daglig livsførelse. 1. Eleven kan anvende viden om hvordan identitet, normer, holdninger og fordomme har betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper til at reflektere over egne holdninger i forhold til en professionel praksis. 3. Eleven kan anvende viden om, hvad rollen som fag- og myndighedsperson indebærer til at tage initiativ i det tværfaglige samarbejde i et sammenhængende borger/patientforløb. 4. Eleven kan anvende viden om lovgivning og vejledninger inden for området til videregivelse af oplysninger, overholdelse af tavshedspligt og sikring af patientsikkerhed, herunder forebygge utilsigtede hændelser. 5. Eleven kan anvende viden om reglerne for magtanvendelse til at sikre at borgerens selvbestemmelse og demokratiske rettigheder respekteres i social- og sundhedshjælperens arbejde. 1.. Eleven kan anvende viden om relevant arbejdsmiljølovgivning i forhold til arbejdet som social- og sundhedshjælper, til at reflektere over egen rolle i forhold til udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 2. Eleven kan anvende viden om betydningen af god fysisk og psykisk form, til at kunne forklare årsager til problemer i arbejdsmiljøet og kunne inddrage relevante arbejdsmiljøaktører til løsning af problemer i arbejdsmiljøet. 3. Eleven kan anvende viden om det fysiske, kemiske, psykosociale og ergonomiske arbejdsmiljø, til at kunne tilrettelægge og udføre social- og sundhedshjælperens arbejdsopgaver. 4. Eleven kan selvstændigt planlægge og arbejde med forflytningsopgaver, herunder forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker ved hjælp af velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker. 5. Eleven kan anvende viden om principper for forflytning og lejring til at kunne afprøve og reflektere over hensigtsmæssige metoder i praksis.
16 6. Eleven kan anvende viden om elementerne i voldspolitik og kriseberedskab, til at forstå faktorer på jobområdet, der kan føre til konflikter og vold. 7. Eleven kan anvende viden om teamsamarbejdets betydning for arbejdsmiljøet til at kunne tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen. Tema 2: Sundhed og hverdagsliv Mål Fag og fagmål som indgår i temaet Læringselementer 2. Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldrings proces, til at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 2.1 Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, til at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder at kunne identificere typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 3. Eleven kan anvende viden om Sundhedsstyrelsens retningslinjer og lokale procedure, til at forklare hvordan social- og sundhedshjælperen kan hjælpe borgeren med at indtage medicin. 3.1 Eleven kan anvende viden om sundhedsstyrelsens retningslinjer og lokale procedure, til at kunne vurdere og begrunde social- og sundhedshjælperens opgaver og kompetence ved medvirken til medicinadministration. 4. Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres behov og de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerte-kar-sygdomme og apopleksi til at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne- og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. Livsstilsfaktorer Levevilkår KRAM Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Mestring Livskvalitet Støtte og vejledning Netværk Rehabilitering Hverdagsrehabilitering Kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud Håndtering af post, bank og penge Miljørigtig tøjvask og rengøring Planlægge og evaluere praktisk hjælp Træningsplaner Omsorg og behov Kroppens opbygning Personlig hygiejne og plejeopgaver Fagsprog Dokumentation
17 4.1 Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres behov og de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerte-kar-sygdomme og apopleksi til målrettet at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne- og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. 5. Eleven kan anvende viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forhold til ældre og udsatte borgere. 5.1 Eleven kan anvende viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning, til at kunne vurdere og begrunde det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forhold til ældre og udsatte borgere. 8. Eleven kan anvende viden om grundlæggende mikrobiologi, hygiejniske principper og særlige regimer herunder procedure for mundhygiejne, nedre toilette og sengeredning, til at forklare hvordan smittespredning forebygges og smitteveje afbrydes, 8.1 Eleven kan anvende viden om grundlæggende mikrobiologi, hygiejniske principper og særlige regimer herunder procedure for mundhygiejne, nedre toilette og sengeredning, til at kunne vurdere og begrunde hvordan smittespredning forebygges og smitteveje afbrydes, 9. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. Aldring Observation af borgerens almene sundhedstilstand Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til medicin givning Hyppigst forkomne kroniske sygdomme Måltidets betydning. Anerkendende grundantagelser Empati-sympati Matching Verbal kommunikation Nonverbal kommunikation Aktiv lytning Spørgsmålstyper Socialpolitik Sundhedspolitik Kvalitetstandarder Kommunens serviceniveau Opgavefordeling i social og sundhedssektoren 9.1 Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med og sikre kvalitet inden for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. 10. Eleven kan anvende viden om betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger til at kunne dokumentere udført pleje, evaluere og følge op på pleje i relevante pleje- og handleplaner. 10.1 Eleven kan anvende viden om betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger, til at kunne deltage i innovative processer i forbindelse med dokumentation af udført pleje, evaluering og opfølgning på pleje i relevante pleje- og handleplaner.
18 2. Eleven kan anvende viden om livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motions betydning for sundhedsfremme til at kunne motivere og understøtte borgere i at træffe sunde valg. 2.1 Eleven kan anvende viden om livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motions betydning for sundhedsfremme til at kunne målrettet motivere og understøtte borgere i at træffe sunde valg. 4. Eleven kan anvende viden om fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser, til at forstå betydningen af at kunne mestre hverdagslivet med funktionstab og forklare hvordan social- og sundhedshjælperen arbejder støttende og vejledende med respekt for den enkeltes trivsel og livskvalitet. 4.1 Eleven kan anvende viden om fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser, til at vurdere og begrunde betydningen af at kunne mestre hverdagslivet med funktionstab og forklare hvordan social- og sundhedshjælperen arbejder støttende og vejledende med respekt for den enkeltes trivsel og livskvalitet. 5. Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgeres rehabilitering i den social- og sundhedsfaglige indsats, til som social- og sundhedshjælper at kunne vejlede borgere om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud. 5.1 Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgeres rehabilitering i den social- og sundhedsfaglige indsats, til som social- og sundhedshjælper at kunne målrettet vejlede borgere om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud. 6.. Eleven kan anvende viden om håndtering af post, bank og penge og hvordan social- og sundhedshjælperen foretager miljørigtig tøjvask og rengøring til at kunne planlægge og evaluere praktisk hjælp. 6.1 Eleven kan anvende viden om håndtering af post, bank og penge og hvordan social- og sundhedshjælperen foretager miljørigtig tøjvask og rengøring til at kunne målrettet planlægge og evaluere praktisk hjælp. 8. Eleven kan anvende viden om hvordan det forebyggende arbejde kan udføres i samarbejde med borgere, til at kunne støtte og motivere borgeren til at følge træningsplaner.
19 8.1 Eleven kan anvende viden om hvordan det forebyggende arbejde kan udføres i samarbejde med borgere, til at kunne målrettet støtte og motivere borgeren til at følge træningsplaner. 3. Eleven kan anvende viden om anerkendende metoder til som social- og sundhedshjælper at kunne anvende denne tilgang i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. 4. Eleven kan anvende viden om betydningen af verbal og nonverbal kommunikation som redskab i plejen og i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger, til som social- og sundhedshjælper at kunne kommunikere med borgere og patienter. 2. Eleven kan anvende viden om social- og sundhedspolitiske målsætninger og lokalt fastlagte kvalitetsstandarder og serviceniveauer til at reflektere over disses betydning for arbejdet som socialog sundhedshjælper. 7. Eleven kan anvende viden om opgavefordelingen inden for social- og sundhedssektoren, herunder social- og sundhedshjælperen rolle, til at indgå i arbejdet med det sammenhængende borger- /patientforløb. 3. skoleperiode Tema 3: Forandringer og rehabilitering Mål Fag og fagmål som indgår i temaet pind 2. Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldrings proces, til at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. Læringselementer Funktionsnedsættelse/tab Mestring Livskvalitet Støtte og vejledning Netværk Rehabilitering
20 2.1 Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, til at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder at kunne identificere typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 4. Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres behov og de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerte-kar-sygdomme og apopleksi til at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne- og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. 4.1 Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres behov og de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerte-kar-sygdomme og apopleksi til målrettet at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne- og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. 6 Eleven kan anvende viden om den basale palliative indsats i den tidlige, sene og terminale fase til at forklare social- og sundhedshjælperens rolle i forhold til den døende og de pårørende, samt hvordan borgere plejes de sidste levedøgn, og afdøde gøres i stand under hensyn til ønskede ritualer. 6.1 Eleven kan anvende viden om den basale palliative indsats i den tidlige, sene og terminale fase til at kunne vurdere og begrunde social- og sundhedshjælperens rolle i forhold til den døende og de pårørende, samt hvordan borgere plejes de sidste levedøgn, og afdøde gøres i stand under hensyn til ønskede ritualer. 7. Eleven kan anvende viden om forskelle på komplekse og ikke-komplekse borgerforløb til at reflektere over egen rolle i et tværprofessionelt samarbejde. 7.1 Eleven kan anvende viden om forskellen på komplekse og ikke-komplekse borgerforløb til at vurdere og begrunde over egen rolle i et tværprofessionelt samarbejde. 9. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. Kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud Forandringer i den almene sundhedstilstand Tidlig opsporing Systematisk observation Tidlig opsporing af sygdomstegn ved demens Arbejdsmodellen Livsstils sygdomme Kroniske sygdomme Palliation Komplekse og ikke komplekse borgerforløb Tværprofessionel samarbejde Psykiske lidelser og misbrug Identitet/identitetstab Værdier Holdninger Etik Ældrekultur Alder Stereotyper Arbejdspladskultur Kriser Sorgproces Anerkendelse Krisehjælp Serviceloven Sundhedsloven Opgavefordeling i forhold til service og sundhedsloven Komplekse og ikke komplekse borgerforløb
21 9.1 Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med og sikre kvalitet inden for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. 10. Eleven kan anvende viden om betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger til at kunne dokumentere udført pleje, evaluere og følge op på pleje i relevante pleje- og handleplaner. 10.1 Eleven kan anvende viden om betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger, til at kunne deltage i innovative processer i forbindelse med dokumentation af udført pleje, evaluering og opfølgning på pleje i relevante pleje- og handleplaner. 11. Eleven kan anvende viden om psykiske lidelser til at forklare tegn på at en borger har en psykotisk, depressiv eller selvmordstruende adfærd. 11.1 Eleven kan anvende viden om psykiske lidelser til at kunne identificere tegn på at en borger har en psykotisk, depressiv eller selvmordstruende adfærd. Kvalitetsstandarder i praksis Kommunens tilbud ud fra serviceloven BUM model Observationer Objektiv dokumentation Etiske overvejelser Døgnrytmeplan Handleplaner Sygeplejefaglige optegnelser Sammenhængende borgerforløb Støtte i forbindelse med indlæggelse/ udskrivelse 12. Eleven kan anvende viden om hvordan konflikter og vold forebygges ved pleje af borgere med demens, misbrug eller psykisk sygdom. 12.1 Eleven kan anvende viden om hvordan konflikter og vold målrettet forebygges ved pleje af borgere med demens, misbrug eller psykisk sygdom. 13. Eleven kan anvende viden om kroniske sygdomme til at kunne foretage systematisk observation og tidlig opsporing. 13.1 Eleven kan anvende viden om kroniske sygdomme, til at kunne vurdere og begrunde systematisk observation og tidlig opsporing. 14. Eleven kan anvende viden om forskellige former for demens, herunder borgerens reaktioner ved demenslignende symptomer ved fx cystitis, smerter og udviklingen af delir, til at kunne tilrettelægge målrettet pleje, omsorg og støtte til borgere og pårørende 14.1 Eleven kan anvende viden om forskellige former for demens, herunder borgerens reaktioner ved demenslignende symptomer ved fx cystitis, smerter og udviklingen af delir, til at kunne tilrettelægge målrettet pleje, omsorg og støtte til borgere og pårørende.
22 4. Eleven kan anvende viden om fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser, til at forstå betydningen af at kunne mestre hverdagslivet med funktionstab og forklare hvordan social- og sundhedshjælperen arbejder støttende og vejledende med respekt for den enkeltes trivsel og livskvalitet. 4.1 Eleven kan anvende viden om fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser, til at vurdere og begrunde betydningen af at kunne mestre hverdagslivet med funktionstab og forklare hvordan social- og sundhedshjælperen arbejder støttende og vejledende med respekt for den enkeltes trivsel og livskvalitet 5. Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgeres rehabilitering i den social- og sundhedsfaglige indsats, til som social- og sundhedshjælper at kunne vejlede borgere om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud. 5.1 Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgeres rehabilitering i den social- og sundhedsfaglige indsats, til som social- og sundhedshjælper at kunne målrettet vejlede borgere om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud 1. Eleven kan anvende viden om hvordan identitet, normer, holdninger og fordomme har betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper til at reflektere over egne holdninger i forhold til en professionel praksis. 2. Eleven kan anvende viden om egen og andres kultur til at reflektere over normer, holdninger og fordommes betydning i mødet og samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer. 3. Eleven kan anvende viden om anerkendende metoder til som social- og sundhedshjælper at kunne anvende denne tilgang i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. 6. Eleven kan anvende viden om sorg og krise til som social- og sundhedshjælper at kunne støtte borgere og deres pårørende i forbindelse med sorg og krise. 1. Eleven kan anvende viden om Serviceloven og Sundhedsloven som grundlag for social- og sundhedshjælperens opgaver 2. Eleven kan anvende viden om social- og sundhedspolitiske målsætninger og lokalt fastlagte kvalitetsstandarder og serviceniveauer til at reflektere over disses betydning for arbejdet som socialog sundhedshjælper
23 6.. Eleven kan anvende viden om kravene til faglig dokumentation, herunder sygeplejefaglige optegnelser og relevante dokumentationssystemer til at arbejde i overensstemmelse med gældende regler. Tema 4: Som borger og fagperson Mål Fag og fagmål som indgår i temaet Læringselementer 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov til selvstændigt at kunne udføre pleje- og omsorgsopgaver. 1.1 Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov til selvstændigt og med overblik at kunne udføre pleje- og omsorgsopgaver. 2. Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldrings proces, til at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 2.1 Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, til at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder at kunne identificere typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. 3. Eleven kan anvende viden om Sundhedsstyrelsens retningslinjer og lokale procedure, til at forklare hvordan social- og sundhedshjælperen kan hjælpe borgeren med at indtage medicin. 3.1 Eleven kan anvende viden om sundhedsstyrelsens retningslinjer og lokale procedure, til at kunne vurdere og begrunde social- og sundhedshjælperens opgaver og kompetence ved medvirken til medicinadministration. Inddragelse af borger, pårørende og frivillige i praktisk hjælp Tilrettelægge og evaluere praktisk hjælp Egenomsorg Velfærdsteknologi Livskvalitet Mestring Hverdagslivet Funktionsevne Arbejdsmodellen Ældre etniske Kulturforståelse Konflikthåndtering Ligeværdig kommunikation Transaktionsanalyse Kommunikationshandicap Fysisk vold Psykisk vold Magt og magtanvendelse Etik Selvbestemmelsesret Umyndiggørelse Værgemål