Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund?

Afgrænsning

Lidt historie

Klassificering Emil Kraepelin (1856-1926) Anså psykisk lidelse som værende hjernepatologier Bidrog til at etablere klassifikationssystemer, og herunder grundlaget for diagnosesystemet Grundlagde den videnskabelige og medicinske psykiatri

Dagens diagnosesystemer WHO - International Diagnostic Manual of Diseases (ICD-10) Både psykiatriske og somatiske diagnoser Anvendes i Europa, Asien og Afrika DSM Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-V) Kun psykiatriske diagnoser Primært anvendt i USA, Nord - og Sydamerika Benyttes ifm. international forskning

Forståelsesrammer Paradigmeskifte i 1980 (DSM-III) Den deskriptive model indføres Mål om at diagnoser skulle være reliable og teori-neutrale Tidligere fokuseret på pt s lidelseshistorie og den sociale kontekst Inden for psykiatrien er den biomedicinske model (hjernepatologier) stadig dominerende Inden for somatik er diagnoserne baseret på patofysiologi og patoanatomi

Ændringer Konstant optimering af systemerne i harmoni med teknologisk udvikling, kultur og ændringer i sygdomsbilleder Diagnosesystemet er kontinuerligt i ændring mht. antal, opbygning og brug Fx. fra DSM-I til DSM-V er det sket en femdobling af antal diagnoser Fx. ICD-11 dimensionel struktur i forbindelse med personlighedsforstyrrelser, autismespektrum etc.

Kritik af diagnoser Reaktion på de politiske og ideologiske diskurser og del af en modstandskultur i 1960-70 erne Kritiserede patologiseringstendensen, mærkaterne, diagnoserne og mangelen på at inkludere de kontekstuelle, eksistentielle og relationelle faktorer

Dagens kritik Brinkmann Det diagnosticerede liv og Diagnoser Diagnosekultur Horwitz The Loss of Sadness kritikken af, hvorledes naturlige, menneskelige reaktioner bliver patologiseret. Bl.a. depression versus sorg Rose Kritisk over for diagnosers udbredelse, dominans af neuropsykologiske årsagsforklaringer, og medicinalbranchen indvirkning

Hvad betyder diagnose?

Diagnosebegrebet Diagnosebegrebet kommer oprindeligt fra det græske ord sondring/bedømmelse Dia betyder igennem, gnosis betyder kundskab Diagnostik er at sammensætte observation fra fagfolk og patientens symptombeskrivelse Observation og beskrivelse suppleres med diagnostiske værktøj

Diagnosen som foranderlige begreber Diagnosebegrebet giver udtryk for en konkret vidensform der er gældende i den kultur, hvor den enkelte kliniker udøver diagnostik Diagnosen kan derfor anses for at være et begrebsværktøj og en praksisproces, der er i konstant ændring, og forandres over tid og sted

Hvorfor har vi diagnoser?

Samfund- kliniker- patient Samfundet: afgørende for politiske beslutninger og kampagner mht. sundhedsreformer, statsbudgetter og nationale kliniske retningslinier Klinikeren: kommunikation med kollegaer samt et provisorisk kort/værktøj til at forklare fortid og bestemme fremtid prognose Patienten: forklare tidligere adfærd/selvforståelse, skabe mening, bringe håb, give lettelse og mindske skyld

Hvilke funktion har diagnoser i dag?

Funktion og brug af diagnosen har ændret sig inden for de sidste årtier Diagnoser har bevæget sig væk fra det kliniske rum og ud i samfundet Når begreber skifter rum, sker der problematiske ting Der opstår et større antal aktører, der benytter diagnosebegrebet og på denne måde involverer sig i diagnosticeringen

Udfordringer

Pres fra omgivelserne Sekundærgevinst i bestemte diagnoser Mange om budet - forventninger fra kommunale instanser, arbejdsgiver, forældre, forsikringsselskab, medicinalindustrien samt andre pårørende Politiske bestemmelser - kravet om risikomåling, screening, og diagnosticering Dilemma solidaritet over for patienten versus loyalitet over for systemet

Konsekvenser i praksis Ændringen af opfattelsen, funktionen og brugen af diagnoser skaber ændringer i praksis Der opstår både etiske og kliniske udfordringer i vores hverdag. Bl.a.: Risiko for diagnostik præget af nedsat kvalitet Risiko for patologisering/falske positive og forkert behandling Krav og pres fra patienter samt systemet kan give utilstrækkelighedsfølelse og oplevelse af at miste professionalisme, etik og forsvarlighed i sit arbejde

Opsummering Diagnoser har ændret sig over tiden i forhold til definition, antal, brug og funktion Diagnosen har idag fået en helt særlig betydning i samfundet Dette medfører konsekvenser i klinisk arbejde, og i mødet med patienter og system Vigtigt at tage diskussionen om hvordan vi kan møde ændringerne, og stadigvæk fastholde en fornuftig brug af diagnoser

Tak for opmærksomheden Karen Sofie Aursand, Cand.Psych.Aut kontakt@psykolog-karen.dk Tlf. 29719244