Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

INDHOLD 03 Hvad er en psykose? 05 Hvad er medicin mod psykoser? 06 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin passer til dig? 07 Bivirkninger 08 Hvordan kontrollerer man behandlingen? 08 Fasespecifik behandling 09 Forebyg tilbagefald: Kend de tidlige tegn 10 Udlevering af medicin Denne pjece handler om medicin mod psykoser. Den er skrevet til dig, der er i behandling i psykiatrien i Region Midtjylland, og til dine pårørende. Pjecen beskriver, hvad psykoser er, og hvordan man kan behandle psykoser med medicin. Vi håber, at pjecen kan være en hjælp til, at du og dine pårørende bliver klogere på medicin mod psykoser. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf. 78 41 00 00

HVAD ER EN PSYKOSE? En psykose forandrer måden, man opfatter sig selv, andre og verden på. Når man har en psykose, bliver ens virkelighedsopfattelse forvrænget. Man kan være optaget af, om der er ved at ske et eller andet, som nogen har sat i gang. Og man kan føle, at man bliver inddraget i en iscenesættelse af begivenheder. Det kan føre til forvirring og afmagt, men det kan også føre til, at man ret pludseligt bliver klar over en sandhed om, hvordan det hele hænger sammen. Det kan virke skræmmende på nogle. For andre kan det virke beroligende, fordi man har oplevelsen af at have forstået tingenes rette sammenhæng. Det kan give anledning til konflikt, når andre mennesker viser sig at være af en anden opfattelse. Under psykosen ses ofte hallucinationer på syn, hørelse, lugt, smag og berøring. Man kan høre, at nogen taler om en, selvom der ikke er andre mennesker til stede. Måske ser man skygger eller mere livagtige ting, som andre ikke kan se. Man kan have en oplevelse af, at maden smager anderledes, at drikkevandet har en underlig lugt, og at der er noget, der rører ved en, selvom der ikke er noget i nærheden. Ofte vil man have underlige fornemmelser fra kroppen, som at noget trykker indefra, eller at tankerne skubbes fra side til side. Hvis man oplever disse hallucinationer gennem længere tid, vil man ofte udvikle forklaringer på hallucinationerne, som handler om, at nogen er i gang med at påvirke en udefra. Det kan give anledning til forfølgelsesforestillinger eller andre typer af vrangforestillinger. Tankeforstyrrelser Mange med psykoser har oplevelsen af, at deres tanker påvirkes eller manipuleres. Man kan opleve, at der kommer lyd på ens tanker, at ens tanker overføres til andre mennesker, eller at andre menneskers tanker overføres til en, så man får et eller flere ekstra sæt tanker at holde styr på. Man kan også have en oplevelse af, at ens tanker fjernes (tanketyveri), at ens tanker stopper (tankestop), eller at ens tanker gentager sig (tankeekko). Oplevelserne kan betyde, at man trækker sig fra andre mennesker og forsøger at beskytte sig med solbriller eller en hue ned over ørerne. Man bruger mange ressourcer på at være opmærksom på sit indre tankeunivers. Nogen kan opleve, at de bliver styret af en anden magt. De mærker helt konkret, at nogen eller noget tænker deres tanker, føler deres følelser, taler med deres stemme eller bevæger deres krop, f.eks ved at skrive med deres hånd. Tidlige tegn på psykose Forud for en psykose oplever man ofte uro og irritation - en følelse af at noget er på vej. Man kan opleve, at lyset ændrer intensitet, og at lyde bliver skarpere 3Medicin mod psykoser

eller svagere. Man kan føle sig fremmed i forhold til sin egen krop og sine tanker. Man kan opleve, at omgivelserne ændrer udseende, og at nogle sanseindtryk bliver stærkere, mens andre bliver svagere. Man kan få problemer med at sove og have en følelse af, at drøm glider over i virkelighed. Man kan få sværere ved at klare dagligdagens opgaver og vil ofte trække sig socialt. Enten fordi man er optaget af sit indre univers, eller fordi man er angst for at være sammen med andre. VIDSTE DU.. At du som patient eller pårørende kan kontakte psykiatrisk rådgivningstelefon, hvis du står i en akut psykiatrisk krise? Telefonen er åben døgnet rundt. Den psykiatriske Rådgivningstelefon 78 470 470 4 Former for psykoser Alle mennesker kan få en psykose. Hvis man har prøvet at have høj feber, hvor man taler i vildelse eller ser ting, som ikke er der, har man prøvet at være psykotisk. Disse psykotiske tilstande er ofte af forbigående karakter og forsvinder af sig selv, efterhånden som feberen aftager. Psykotiske tilstande udløst af fysisk syg- Skizofreni Forstyrrelser i tænkning og virkelighedsopfattelse. Man kan opleve hallucinationer, vrangforestillinger og tankepåvirkning. Paranoid psykose Psykisk lidelse som først og fremmest er præget af vrangforestillinger, men ikke hallucinationer. Skizo-affektive psykose Optræder sammen med mani eller depression. Misbrugsudløst psykose Et misbrug af hash eller andre stoffer kan udløse en psykose. dom bliver behandlet i somatikken, det vil sige på de ikke-psykiatriske hospitaler. I psykiatrien behandler man skizofreni, paranoide psykoser, skizo-affektive psykoser og akutte og forbigående psykotiske tilstande. Hvad oplever pårørende? Familiemedlemmer og andre pårørende vil ofte opleve en psykose som ganske skræmmende. De kan ikke kende personen mere, fordi hans /hendes væremåde har ændret sig og nu bærer præg af svingende humør, underlige udsagn og andre vaner og rutiner. Måske kommer det til at knibe med den personlige hygiejne, og der er ikke så meget kontakt. I andre situationer kan den, der har en psykose, opsøge sine pårørende rigtig meget. Personen kan virke fjendtlig eller blive vred, hvis der stilles spørgsmål til hans/ hendes opfattelse af virkeligheden. Det anbefales, at man som pårørende lader være med at stille spørgsmålstegn ved personens oplevelser. Man skal ikke forsøge at korrigere virkelighedsopfattelsen, men i stedet lytte og vise sin medfølelse.

HVAD ER MEDICIN MOD PSYKOSER? Når man har en psykose, er der ubalance af det signalstof i hjernen, som hedder dopamin. I nogle områder er der for meget dopamin, i andre områder er der for lidt. Når der er for meget dopamin i de områder af hjernen, som tager sig af tænkning, sansning og samling af bevidstheden, opstår de velkendte symptomer på psykose. Man får forskellige typer af hallucinationer og en forstyrret oplevelse og tolkning af virkeligheden. Medicin mod psykoser virker primært ved at stabilisere hjernens dopamin. Når man mærker virkningen af medicinen sætte ind, får man en mere klar tænkning og færre hallucinationer. Man kan f.eks. opleve, at stemmerne bliver svagere eller helt forsvinder. Man kan også opleve, at de forestillinger, man troede var 100 procent sande, nu kan udfordres og nuanceres. Var man f.eks. tidligere fuldt overbevist om, at naboen havde onde hensigter, bliver man nu mere i tvivl og mere fleksibel i sin tankegang. Man bliver i stand til at finde andre forklaringer på det, som man tidligere var overbevist om ikke kunne være anderledes. Eksempler på medicin mod psykose Olanzapin Quetiapin Clozapin Zuclopenthixol Loxapin Disse typer af medicin har, udover den antipsykotiske virkning, også en god effekt på angst og søvnproblemer. De hyppigste bivirkninger til denne type medicin er øget appetit, svimmelhed, træthed og ændringer i kroppens omsætning af sukker og fedtstoffer. Clozapin Clozapin er et særligt lægemiddel mod psykoser. Det virker stærkere end alle andre lægemidler mod psykose. Det er dog aldrig førstevalg i behandlingen på grund af sjældne, men alvorlige bivirkninger med påvirkning af knoglemarv og hjertemuskulatur. Haloperidol Risperidon Paliperidon Amisulprid Perphenazin Ziprasidon Lurasidon Disse typer af medicin har en antipsykotisk effekt og er som regel ikke appetitøgende eller sløvende. De hyppigste bivirkninger til denne type medicin er stivhed i muskulaturen, ufrivillige bevægelser og rysten. Ved generende bivirkninger fra muskler og led kan man anvende lægemidlet Orphenadrin. Orphenadrin hjælper med at dæmpe generne fra bevægeapparatet. 5Medicin mod psykoser

Derudover ses seksuelle bivirkninger med menstruationsforstyrrelser og brystspænding hos kvinder, rejsningsbesvær hos mænd. Aripiprazol Dette lægemiddel har udover den antipsykotiske virkning også en humørstabiliserende effekt. Den hyppigste bivirkning til Aripiprazol er en følelse af indre uro og rastløshed, hos de fleste personer dog kun i starten af behandlingen. HVORDAN INDTAGER MAN MEDICINEN? Alle lægemidler fås som tabletter, og mange fås også som smeltetabletter, der hurtigt bliver opløst i munden. Enkelte tabletter (Ziprasidon og Lurasidon) skal indtages sammen med mad for at blive korrekt optaget i kroppen. Mange lægemidler (Olanzapin, Ziprasidon og Aripiprazol) fås som akutvirkende indsprøjtning, og et enkelt lægemid- del (Loxapin) fås som inhalationsmedicin for hurtigvirkende effekt. Flere lægemidler (Haloperidol, Perphenazin, Risperidon, Olanzapin, Paliperidon, Aripiprazol) fås som depotmedicin, det vil sige en langtidsvirkende indsprøjtning, som man får hver 14. dag eller én gang pr. måned. 6

HVILKEN MEDICIN PASSER TIL DIG? Din behandler vil som første valg benytte de lægemidler, der er kendt for at have de færreste bivirkninger. Det varierer fra person til person, hvilket stof der virker bedst og samtidig har færrest bivirkninger. Det er derfor umuligt at sige på forhånd, hvilken medicin der passer bedst til dig. Det kan ofte være nødvendigt at skifte fra en type medicin til en anden for at opnå den bedst mulige effekt og færrest mulige bivirkninger. BIVIRKNINGER Medicin mod psykose kan ligesom alle andre former for medicin have forskellige bivirkninger. Det er ikke alle, som får bivirkninger af behandlingen. Når man får bivirkninger, er det i varierende grad og ofte afhængig af, hvor stor en dosis man får. For nogle kan det derfor være en god ide at sænke dosis, frem for at skifte til et andet lægemiddel. TYPISKE BIVIRKNINGER: Rysten eller stive muskler Indre uro og rastløshed Øget appetit og vægtøgning Påvirkning af kolesterol i blodet Påvirkning af de hvide blodlegemer i blodet Påvirkning af hjerterytmen Øget spytproduktion eller mundtørhed Som hovedregel bliver du behandlet med én type medicin mod psykose ad gangen. En undtagelse kan være, at du i perioder har brug for ekstra medicin udover din grundbehandling. Her kan du, efter aftale med din behandler, få en ordination på et antipsykotisk lægemiddel i en mindre dosis (pn medicin), som du kan tage efter behov 2 4 gange dagligt. Når du starter på medicinen, kan der godt gå flere måneder, før du får den fulde antipsykotiske effekt. Eventuelle bivirkninger kan mærkes, så snart du starter på medicinen, men aftager til gengæld ofte med tiden. Seksuelle forstyrrelser som nedsat lyst og problemer med at få rejsning og/eller udløsning Hormonelle forstyrrelser, f.eks. ændret menstruationscyklus Allergiske reaktioner 7Medicin mod psykoser

HVORDAN KONTROLLERER MAN BEHANDLINGEN? Når du er i medicinsk behandling mod psykose, vil det altid være en behandlingsansvarlig læge, som fornyer dine recepter og sørger for, at retningslinjerne for din behandling bliver fulgt. Lægen vil blandt andet spørge ind til medicinens effekt og bivirkninger, bestille og tolke blodsprøvesvar, måle udvikling i vægt og livvidde og bestille og tolke hjertekardio gram (EKG). Hvis du er i behandling med flere former for medicin på samme tid, vil lægen holde øje med, at lægemidlerne fungerer godt sammen. FASESPECIFIK BEHANDLING Man inddeler behandling af psykoser i forskellige faser. En akut tilstand bliver behandlet som beskrevet under akutfasen og stabiliseringsfasen, mens en længevarende tilstand bliver behandlet som beskrevet under stabiliseringsfasen og vedligeholdelsesfasen. Akutfasen: I akutfasen oplever man en række psykosesymptomer som hørehallucinationer, paranoia og påvirkning af sine tanker. Man fungerer dårligere i hverdagen, har nedsat evne til at passe på sig selv, og svært ved at varetage almindelige dagligdags gøremål. Man kan være angst og urolig og have svært ved at holde sig i ro. Behandlingen retter sig mod de akutte psykosesymptomer, og man får ofte tilbudt et lægemiddel med sløvende virkninger. Stabiliseringsfasen: I stabiliseringsfasen har man fortsat psykosesymptomer, men der er faldet mere ro over én, og behandlingen begynder at virke. Man får drukket, spist og sovet og er bedre i stand til at kommunikere med sin omverden. Det er ofte i denne fase, at man bliver udskrevet til opfølgning i regionspsykiatrien, hos praktiserende læge og/eller kommunen. Stabiliseringsfasen er en sårbar fase, hvor sammenhængende behandling er vigtig. Den medicinske behandling gives ud fra et fremadrettet perspektiv, og der vil ofte være et skift til et mindre sløvende lægemiddel og en justering af dosis, alt efter effekt og bivirkninger. I denne fase får mange tilbud om depotmedicin, det vil sige medicin mod psykose, der gives som sprøjte én gang hver 14. dag eller én gang månedligt. 8 Der er dog i akutfasen gode erfaringer med at bruge antipsykotisk medicin, som ikke primært er sløvende, men som virker hurtigt og effektivt. F.eks. hurtigtvirkende indsprøjtning eller inhalation. Vedligeholdelsesfasen: I vedligeholdelsesfasen lærer man sin sygdom at kende og bliver bedre til at passe på sig selv. Man er ofte i et ambulant forløb, hvor man taler med sin behandler

om de tidlige advarselstegn på psykose for at undgå tilbagefald. Hos nogle er der fortsat symptomer på psykose, som man lærer at leve med. Man får undervisning om sin sygdom og symptomer på psykose. Den medicinske behandling bliver løbende kontrolleret, og man får justeret sin behandling til mindst mulige effektive dosis. Det kan være, at man skal skifte lægemiddel, f.eks. pga. bivirkninger. Det er vigtigt at forebygge psykose-tilbagefald. Tilbagefald øger risikoen for, at man bliver dårligere til at fungere socialt, og man kan miste sin evne til at løse en række opgaver. Man kan få sværere ved at klare sin hverdag, og der kan være problemer med at varetage sin personlige hygiejne, at klare rengøring, oprydning og indkøb. Et tilbagefald kan betyde brud på relationer, idet det bliver sværere at passe sit arbejde eller sin uddannelse og HVOR LÆNGE SKAL DU HAVE MEDICIN? Er det første gang, du har en psykose? 1-2 års behandling Har du tidligere haft én psykose? 2-5 års behandling Har du tidligere haft flere psykoser? Mindst 5 års behandling FOREBYG TILBAGEFALD: KEND DE TIDLIGE TEGN TIDLIGE ADVARSELSTEGN: Søvnløshed Virker irritabel Tendens til isolation Mindre kontakt til venner Rastløshed Koncentrationsbesvær Tankemylder Depression Anspændthed og nervøsitet Manglende livsglæde at være sammen med andre mennesker. Ophør med medicin er den hyppigste årsag til tilbagefald. Hvis man stopper med at tage sin medicin indenfor det første år, vil der være en risiko for tilbagefald på 75 procent. Det er derfor vigtigt, at man allerede ved første psykose ser på, om der er faktorer, som kan gøre det svært at huske at få taget sine tabletter dagligt, og om der skal overvejes Manglende appetit Manglende interesse for ting Hukommelsesbesvær Føler sig dårligt tilpas uden umiddelbar grund Følelse af opstemthed Hører stemmer eller se syner Mindreværdsfølelse Følelse af at være forfulgt, at andre taler om en, at blive latterliggjort 9Medicin mod psykoser

behandling med depotmedicin. Når man skal forebygge et tilbagefald, arbejder man med tidlige advarselstegn. Der er ofte de samme tidlige advarselstegn forud for en ny psykose. Det er derfor vigtigt, at du kender dine tidlige advarselstegn og har opstillet en kriseplan sammen med din behandler i psykiatrien. Ved tegn på tilbagefald ser man på, om ydre stressfaktorer er en mulig forklaring, f.eks. brud på parforhold, konflikter med pårørende, høje krav på uddannelsen/i arbejdet, misbrug etc. Man ser også på om manglende overholdelse af lægens ordination, kan være årsag til det begyndende tilbagefald. Man ser på, om der kan være behov for, at man får hjælp til at tage sin medicin via doserings æsker, dosispakket medicin fra apoteket eller reminders om tid til medicin på mobiltelefonen. Man overvejer også om et skift til depotmedicin kunne være en mulighed. UDLEVERING AF MEDICIN 10 Hvis du er indlagt på et hospital, får du din medicin administreret og udleveret af personalet på afdelingen. I god tid inden du bliver udskrevet, bliver der lagt en plan for din fremtidige medicin, og der bliver søgt om relevante medicinbevillinger som enkelttilskud og kronikerbevilling. Hvis du har fået medicin som indsprøjtning (depotmedicin) under indlæggelsen, bliver der lagt en plan for, hvor du kan få medicinen efter udskrivelsen. Det kan f.eks være i det ambulante psykiatriske behandlingstilbud, hos din praktiserende læge eller i et sundhedscenter i kommunen. Hvis du starter på medicin, mens du er i et ambulant forløb i psykiatrien, får du lavet recepter på dit behandlingssted, som indløses på apoteket. Personalet på den afdeling, du bliver behandlet på, er ansvarlig for relevante tilskudsansøgninger og samarbejdet med din praktiserende læge via det fælles medicinkort (FMK). Hvis du får flere forskellige lægemidler på samme tid, eller hvis du har svært ved at huske at tage din medicin, kan det være en hjælp med doseringsæsker eller dosispakket medicin fra apoteket. Mange får depotmedicin, der gives som indsprøjtning i det ambulante behandlingstilbud, hos egen læge eller i et sundhedscenter. Særlige patientgrupper har ordninger om, at de kan få medicin uden betaling. Den såkaldte vederlagsfri medicin bliver udleveret efter aftale med regionen. Det er patienter med dom til behandling og patienter med nydiagnosticeret skizofreni i de to første behandlingsår, der kan bruge ordningen. Ordningen om vederlagsfri medicin gælder udelukkende medicin mod psykose og ikke den øvrige medicinske behandling. Recepter i den vederlagsfri ordning bliver varetaget af den ambulante behandler i psykiatrien. Medicinen kan blive sendt til det ambulante behandlingssted, hjem til patienten, til egen læge eller til et sundhedscenter.

Tak til forfatter overlæge Charlotte Emborg, OPUS - klinik for skizofreni, Afdeling P, Aarhus Universitetshospital, Risskov. Medicin mod psykoser Tak til faglig ansvarlig professor Ole Mors, Forskningsenhed P, Aarhus Universitetshospital, Risskov. Hvor kan du søge MERE INFORMATION psykinfomidt.dk Her kan du også finde pjecer om de psykiatriske diagnoser på forskellige sprog min.medicin.dk Scan QR-koden og få adgang til mere viden om medicin mod psykoser, nyttige links, videoer, bøger m.m. 11

Udgave 1.02 2016 Psykiatri og Social psykinfomidt.dk