Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Relaterede dokumenter
Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

Nye danske tidsværdier

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed

Udvikling i risiko i trafikken

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Landstrafikmodellens struktur

Unges brug af tandpleje

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Danskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang

CYKELREGNSKAB

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d

Det er sundt at cykle

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Undersøgelse af borgernes oplevelse af parkering i Amager Øst. Vi lytter det digitale borgerpanel i Amager Øst

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Bystruktur og cykling

Cyklens potentiale i bytrafik

Borgernes holdning til trafik

Billøs i bilsamfundet

Den nye Transportvaneundersøgelse

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Modernisering af Transportvaneundersøgelsen. Hjalmar Christiansen, DTU Transport

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Transportvaner i Odense Kommune

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Transportformer og indkøb

Meget lange tidsserier med Transportvaneundersøgelsen. Hjalmar Christiansen, DTU Transport

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Nielsen, Thomas Alexander Sick; Carstensen, Trine Agervig; Olafsson, Anton Stahl

Trafikanters uheldsrisiko

Erhvervslokalisering Transportadfærd og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S, Svend Otto Ott, Naturstyrelsen,

Stationsnærhed på Jysk

Transkript:

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk

Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt Undersøgelsen skal bl.a. belyse hvilke faktorer der kan have indflydelse på valget mellem privat og kollektiv trafik Analysen er ikke fyldestgørende men fremhæver vigtige aspekter 2 DTU Transport, Institut for Transport

Transportvaneundersøgelsen Den danske befolknings trafikale adfærd Repræsentativt udsnit af den danske befolkning aldersmæssigt og geografisk Beskriver alle ture på dagen før interviewet Transportmidler, formål, start- og begyndelsessted, turlængde, tidsforbrug mm. Baggrundsdata om respondenten Køn, alder, stilling, indkomst, bopæl, arbejdsplads, bilrådighed mm. Indsamles via telefon eller internet Fra maj 6 til december 9 Indsamlet ca. 55. interviews dækkende ca. 167. ture 3 DTU Transport, Institut for Transport

Analyse af primærtransportmiddel og afstand (fugleflugt) Ture med kollektiv er gennemsnitligt de længste Ture som bilpassager gennemsnitligt længere end bilfører Gang falder hastigt Lige andele gang/cykel/bilfører v. 7 m Kollektiv ikke over ca. % Kurver indtil 8 km relativt stabile efter dette punkt Primær Mode Gnm. Afstand [km] St. Dev. Afstand Antal observationer Gang,68 1, 27.891 Cykel 2,1 3,12 27.414 Bilfører 12,17 21,85 77.142 Bilpassager 15,89 28,81.7 Kollektiv 17, 31,39 9.581 Andet 14,53 31,25 4.256 Percent of trips with mode 7 2 4 6 8 Distance origin-destination [km] Walk Bike Car driver Car Passenger Public Other 4 DTU Transport, Institut for Transport

Analyse af formål ved destination Destination formål, ikke turformål Gennemsnitlig afstand for ærinder og uddannelse er ikke signifikant forskellige 18. arbejdsture ift. 26. ansatte Erhverv klart længst, samt flest bilførere Flest som bilfører for alle formål pånær udd. Flest bilpassagerer og lavest bilfører for fritid Percent of trips per purpose 8 7 Walk Bike Car driver Car Passenger Public Other Destinationsformål Gnm. Afstand St. Dev. Afstand Antal observationer Hjem,12 23,59 67.1 Arbejde 12,31 18,62 17.946 Uddannelse 6,7 12,47 5.548 Ærinde 5,94 13,72 38.329 Fritid 9,71 21,65 34.572 5 DTU Transport, Institut for Transport Erhverv 21,51 36,8 3.5

Analyse af kønsforskelle Kvinder flere ture i sample (3,13 ift. 2,96) Kvinder rejser kortere end mænd 35 Kvinder har flest korte ture Flest mænd som bilførere Percent of trips per gender Percent of trips per gender 25 15 5 5 15 Distance origin-destination [km] Men Women Køn Gnm. Afstand [km] St. Dev. Afstand Antal observationer Mænd,74 23,2 78.99 Kvinder 8,22 18,88 88.895 Men Women 6 DTU Transport, Institut for Transport

Analyse af aldersforskelle 7 Unge og ældre korteste ture -49 samt -59 ens 18-29, -39 samt -69 ens Bilfører er mest dominerende omkring år Under 18 langt flest gående og cyklende Især gang stiger igen efter pensionsalderen Percent of trips per traveller age group 5 15 25 35 45 55 65 75 85 Aldersgruppe Gnm. Afstand. [km] St. Dev. Afstand Antal observationer Age 9-17 5,97 16,85.581 18-29 9,34,29 21.328-39,2 21, 27. Walk Bike Car driver Car Passenger Public Other -49,82 22,47 29.671-59 11, 22,36 24.92-69 9,34 21,76 19,7 7-85 6,79 17,79.887 7 DTU Transport, Institut for Transport

Analyse af bilejerskab Uden bil benytter oftest andre transportmidler, bor tættere på destination Bilfører stiger med antal biler i husstand Bilpassager rimelig konstant Kollektivt brug falder Gang og cykling dominerer blandt billøse Størst bilejerskab i en vis afstand af de større danske byer 7Lavest i og tæt på de største byer 1 2 3 or more Walk Bike Car Driver 8 DTU Car Transport, Passenger Institut Public for Transport Other

Analyse af indkomstforskelle Lavest indkomst cykler oftest Gang stiger en smule i de mindste indkomstgrupper 7 Bilfører stiger jævnt i næsten hele intervallet Brugen af kollektiv transport er størst for de laveste indkomstgrupper, men rimelig jævn fra omkring. kr/år/husstand Percent of trips per income interval 8 Income household [1, Dkr/year] Walk Bike Car Driver Car Passenger Public Other 9 DTU Transport, Institut for Transport

Analyse af afstand fra hjem til nærmeste togstation Bemærk opdeling i bus og tog Kun data fra OTM området Bilfører højest ved alle afstande men lav andel ved kort til station og højest andel ved 3 km til station Mange cykler og går ved små stationsafstande (bynært) Bilpassager-andel stiger jo længere personer bor fra en station Tog-andelen klart højest ved hjem tæt på station Percent of trips per mode 7 1 2 3 4 5 Distance from home to the nearest train station [km] Walk Bike Car driver Car passenger Bus Train Other DTU Transport, Institut for Transport

Analyse af afstand fra arbejde til nærmeste togstation Kun data fra OTM området Bilfører højest ved alle afstande men lav andel ved kort til station bemærk højere samlet andel end fra hjem (%) Mange cykler og går ved små stationsafstande (bynært) Bilpassager-andel stiger jo længere personer arbejder fra en station Tog-andel højest ved kort til station, bus-andel topper ved 3 km til station Percent of trips per mode 9 8 7 1 2 3 4 5 Distance from work to the nearest train station [km] Walk Bike Car driver Car passenger Bus Train Other 11 DTU Transport, Institut for Transport

Analyse af geografi og kilometerarbejde Gennemsnitligt rejser personer i og omkring København meget med offentlig transport og lidt med bil sammenlignet med resten af danskerne Den højeste bilbrug findes i Syd- og Vestsjælland og i forskellige dele af Jylland Omkring Aalborg og på Bornholm også lav bilbrug Præget både af indkomst og bopæl 12 DTU Transport, Institut for Transport

Konklusioner Forskellige undersøgte faktorer har indflydelse på transportmiddelvalget Afstand Lette køretøjer ved lave afstande, bil ved høje, ikke indflydelse på bil/kollektiv Destinations-formål Køn Bilfører højest for alle pånær uddannelse hvor kollektiv højest Flest mænd som bilfører og flest kvinder i kollektiv Alder Bilfører højest ved år, kollektiv højest i ung- og alderdommen 13 DTU Transport, Institut for Transport

Konklusioner Bilejerskab Bilfører-andel stiger med antallet af biler, kollektiv højest for ikke-bilejere, bilejerskab lavest i og omkring storbyerne og i udkantsområderne Indkomst Stor forskel på lav og højindkomstgrupper, flest bilførere blandt højindkomst og flest kollektiv rejsende blandt lavindkomst, stabilt fra. kr./år/husstand Geografi Kollektivt kilometerarbejde substituerer bilarbejde, kollektivt arbejde højt i og omkring København Generelt afhænger valget af transportmiddel i mange henseende af indkomst da mange af ovenstående faktorer ligeledes kan føres tilbage til denne faktor 14 DTU Transport, Institut for Transport