Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 15 Sensommer 2009 Hyllinge Skole 1909-2009 Postkort af ringe skarphed fra ca. 1910. Førstelærer Nielsen t.v. Frk. Larsen i midten og andenlærer Otto Larsen t.h. Da den ældste del af den nuværende skole har eksisteret i 100 år, følger her en kort omtale af skolen dengang. På skolen markerer man jubilæet med en offentlig festaften fr. d. 6. november. Hyllinges ældste skole blev opført i 1724; den lå bag 1830-skolen, hvis bygning stadig eksisterer (Søndergade 30-32). Der havde været et stigende elevtal i en årrække i Hyllinge, og 1. oktober 1886 åbnede en "pogeskole" på Søndergade 61. På den tid var det sjældent, at kvinder arbejdede uden for hjemmet, og næsten alle lærerinderne i pogeskolerne var ugifte og uden uddannelse. Hvis de blev gift, holdt de op i skolen. Det gjorde Mette Marie Christiansen også i 1888. Hun skal omtales her fordi hun blev gift med lærer Nielsen i Kyse. Det var ham, der blev førstelærer i Hyllinge 1909. 1901 ændrede pugeskolen navn til forskole. Forskellen var måske ikke så stor, men normalt ville man nu have uddannede forskolelærerinder, og skolen indgik som et fast led i skolevæsenet.. Forskolernes børn var 6-9 år. Den blev nedlagt 1909 for at blive en del af Centralskolen. I 1899 kom en ny skolelov. Nu skulle eleverne helst deles i flere klasser efter alder, og der måtte "kun" være 37 børn i en klasse. Alle skulle have mindst 18 timers undervisning om ugen. Der skulle undervises i historie, geografi og naturkundskab og gymnastik blev obligatorisk for drenge. - Desuden "kunne" der indføres tegning, sløjd og "kvindelig husgerning" i skolen. Endvidere var det ønskeligt, at pigerne fik gymnastik! Frem til 1939 var det kun piger i 1.-2. kl., der havde gymnastik i Hyllinge. Gymnastik og evt. sløjd o.l. kom ud over de 18 timer. Vinduerne skulle være store og måtte ikke vende mod nord, lyset skulle komme fra langsiden, gulvene skulle være ½ m over jorden, lokalerne skulle være så store at der var godt 4 m 3 luft pr. elev og der skulle gøres rent jævnligt m.m. Hyllinge Centralskole blev derfor opført 1909 (den "Hvide Bygning") og var efter tidens standard flot, og med skolens nyordning af undervisningen kom Hyllinge et hestehoved foran Marvede og Vallensved, der først fik tilsvarende gode muligheder henholdsvis 30 og 31 år senere. Til skolen hørte en have til lærer og lærerinde og en gymnastik- og lille sportsplads. En rigtig idrætsplads kom først i 1940. Samlingshuset var brugt som gymnastiksal.
Fra Historisk Sognekort 1921 Førstelæreren boede mod vest i den hvide bygning, hvor hans terrasse stadig ses. Ved siden af lå "hans" klasseværelse. Desuden havde han et par værelser ovenpå (noget af biblioteket). De to andre klasseværelser lå i den østlige fløj (på begge sider af hall'en). På 1. sal var der bolig for andenlærer (mod syd) og lærerinde (mod nord), og en smal trappe førte derop. På 1. salen var der endvidere forberedt, at der kunne laves et sløjdlokale. Det kom først 51 år senere! En elev mindes det store fremskridt med den nye skole. På den gl. skole var der to lokummer til alle børnene. Nu: "blev det så fint, at der blev ikke mindre end 6 lokummer til pigerne og 6 lokummer til drengene". Desuden rummede bygningen et værelse til sognebiblioteket, der ikke kan have været så ringe endda. I 1932 var det forsikret for 2.000 kr. og skolen for 4.051 kr. Bortset fra de manglende skorstene, en branddør og andre ruder i gavlen er der ikke ændret meget i dag. I lærer Nielsen tid Den mest kendte lærer fra begyndelsen af århundredet var Niels Christian Nielsen, født 1863 som søn af en landsbysmed i Jylland. Han var gift med Mette Marie Christiansen, omtalt under pogeskolerne. Nielsen var ansat i Kyse 1890-1909 og i Hyllinge 1909-29. Den nye centralskole lokkede. Ved tilsynet i 1913 kan man læse: "Det er dog den dejligste skole, jeg hidtil har besøgt. Og den dygtige lærer har ført klassen frem til et meget højt standpunkt." Han opnåede at blive ridder af Dannebrog. Når eleverne om morgenen skulle starte dagen, så kaldte Nielsen på sin kone og datter. "Så kom de, og stod op ad den ene side af væggen," har en gl. elev fortalt om tiden ca. 1912. - "Vi sang to morgensalmer, og så bad han Fadervor og trosbekendelsen. Når det var sket, så gik vi i gang." Første time var altid bibelhistorie, så fulgte dansk og regning, skønskrivning, genfortælling eller stil. De havde også: "Danmarkshistorie, sådan i bøger, og et atlas. Og så nåede vi til at få en bog, hvor der stod naturhistorie på; med dyr og planter. Og vi havde lidt fysiktimer til sidst." - "Vi sang mel-
lem hver eneste time; alle mulige sange". Nielsen var også en "moderne" lærer, idet han ikke rykkede kloge elever frem i klassen og lod de langsomme sidde nede bagi og passe sig selv. Tvært imod blev de dygtige sat til at hjælpe de andre, fortæller en anden elev: "Og det var jo en stor hjælp for dem, ikke sandt?" Det fortalte en anden elev også. Nielsen tog sig af alle: "For var der nogen det kneb for - det er jo ikke alle, der har lige store evner - så gjorde lærer Nielsen noget mere ud af at lære dem noget". Det var ikke nogen selvfølge dengang. En elev berettede, at da han gik i 6. klasse 1923-25, var klassen og Nielsen rundt i flere byer for at demonstrere hans måde at undervise på: "Både i Hillerød og i Roskilde og inde i København og oppe i Næstved." Det var en form for overhøring, og: "Det var meget spændende. Vi havde diktat og regning og geografi. Og der var skam ikke noget med snyderi der". Nogle af gårdmændene havde råd til at give børnene "fedtelær'støvler." Men de fleste gik i træsko, der blev sat i forstuen. Og så kom kludeskoene på. - De børn, der kom fra nabobyerne, tog ofte vejen ind over markerne efter høst. Og det var hurtigere at løbe uden træsko: "Fodsålerne blev så stive [tykke] at vi kunne døje at rende i stubmarkerne. - Det var lettere at rende barbenet, når først man blev hærdet til det". Efter 1909-skolens åbning og nyordning af undervisningen var der udover ovenstående førstelærere tillige ansat andenlærere. De var der som regel i relativ kort tid, da de fleste håbede på en stilling som førstelærer et andet sted til en højere løn og med en større bolig. De var derfor unge og næsten altid ugifte, men det ændrede sig i takt med bedre aflønning og lærerpersonalets øgning. De første tre var Otto Larsen (1909-14), en bror til Frk. Larsen. - Chr. M. Christensen (1914-19) og P. Nygaard Christensen (1919-21). Forskolelærerinde Marie Christine Larsen (1909-51) blev pga. det lange tidsrum en institution på skolen. Hun nåede at få en måned i forskolen, før den blev nedlagt, og hun flyttede med over på den nye skole. Hun var stadig forskolelærerinde og skulle holde sig til de små elever. Frk. Larsen var født 1886 og tog eksamen fra Københavns Forskoleseminarium 1905, og i 1918 blev hun tillige skolekøkkenlærerinde. Mange gl. elever husker hende tydeligt, og alle har talt pænt om hende. Frk. Larsen opnåede en alder af 99 år og døde i København. Fra en fest på skolen 1920, eleverne er i pænt tøj. Lærer Nielsen t.h. vsa. andenlærer P. Nygaard Christensen og Frk. Larsen nr. 2 fra venstre. Indvielsen Næstved Tidende skrev om indvielsen d. 11. nov.: "Siden Hyllinge i 1892 blev stationsby, har den gennemgået en betydelig udvikling, og der har derfor i flere år været tale om en omordning og udvidelse af byens skolevæsen. Men at dette skulle resultere i den bygning, der nu står, var sikkert for alle indtil for et par år siden et fata morgana." - Håndværkere: arkitekt Christensen, Haslev; murermester Nielsen, Tornemark; tømrer Julius Petersen, Agerup; tøm-
rer Carl Nielsen, Sandved (snedkerarbejdet) og malermester Phanton, Hyllinge. Videre skriver avisen: "Over indgangsdøren står "Hyllinge Kommuneskole 1909." Hele den store bygning tager sig med sin høje grund, sine skinnende hvide mure og skorstenspiber og sit mørktglinsende tag overordentlig pyntelig ud, fra hvilken side man end ser den, og det indre svarer helt og fuldt til det ydre. Klasseværelserne er dejlig lyse, høje og rummelige og godt udstyrede med alt, hvad der vedrører den daglige undervisning. Tirsdag d. 9. november stod skolen færdig, sidste hånd var lagt på værket, grus var lagt på vejen, flag smældede i den raske efterårsvind fra alle byens flagstænger, og folk strømmede til fest. Kl. lidt over 2 åbnedes mødet i forskoleklassen, der på dette tidspunkt var stuvende fuldt. Omtrent 300 mennesker var mødt, så mange måtte stå i forstuen, og ude på pladsen tumlede børneflokken sig. - Efter salmen "Dejlig er den himmel blå" bød sognerådsformand Johannes Larsen, Hyllinge, velkommen på sognerådets vegne og udtalte sin glæde over, at der var kommen så mange til stede, da det viste interesse for skolens gerning." Derefter talte provst Bondo fra Skælskør, der var tilsynsførende med skolen. Han omtalte den smukke bygning, hvor der bl.a. var rigelig adgang til frisk luft; hvorfor: "Læreren behøver ikke, som det undertiden er bleven brugt, at tænde sin pibe, når luften blev alt for slem [!]. Provsten fortsatte: "Skoleordningen bliver også en anden, idet børnene inddeles i 6 klasser. Det var en væsentlig mangel ved de tidligere skoler, at børn af vidt forskellig alder og udvikling måtte undervises sammen Der er en betydelig forskel på købstadsskole og landsbyskole, idet købstadsskolen med dens hverdagsskolegang kan få meget mere med af realfagene. Dette kan ikke nås i landsbyskolen. Men måske der netop også deri ligger en fare, som købstadsskolen er mere udsat for end landsbyskolen. Det går som i fortællingen om Jesus i Bethanien, hvor Maria satte sig ved Jesu fødder, medens Martha havde, som Jesus sagde, bekymring og uro for mange ting. Jo mere denne uro kommer ind til skolen, des mere kan det komme til at gå ud over det ene fornødne: religionsundervisning og dansk." Provsten var nervøs for, at for mange fag og for mange timer i skolen skulle føre tankerne væk fra "det ene fornødne." Derefter blev der talt for lærerne: førstelærer Nielsen, der her vil "komme til at lægge resten af sit livs arbejde," andenlærer Larsen, som var ganske ny, og som provsten ønskede "lykke til at modtage vejledning af sin ældre medarbejder," og endelig lærerinden, frk. Larsen, der skulle have de mindste børn. "Men måske det netop er den allervigtigste gerning i skolen, også når talen er om det ene fornødne. Jesus følte sig ikke for stor til at tage sig af de små børn." Pastor Münster, Marvede, bragte derefter en tak til de ansvarlige for skolen, og sagde: "Det må betragtes som en ære for Hyllinge Sogn, at det har bragt så store ofre for vort skolevæsen. Det har da også vakt fortjent opmærksomhed langt omkring. De to hvide bygninger i Hyllinge By, kirken og skolen, hører nøje sammen. De er som folkets hjerte." - Johs. Larsen talte derefter igen og blev efterfulgt af lærer Nielsen, der bl.a. ønskede Guds velsignelse over skolen og dens gerning. Han fortsatte: "Jeg bringer efter opfordring en tak fra børnene, der med store forventninger hele sommeren har set hen til denne dag." Sluttelig: "trådte provst Bondo hen til de åbne vinduer og bad de mange børn, der var samlede udenfor, råbe 3 gange hurra for den ny skole, og det gjorde de med synlig begejstring, hvorefter alle både ude og inde sang "Dejlig er Jorden." Efter en pause samledes man igen, men nu på kroen (gæstgiveriet). Her talte de samme personer endnu en gang; lærer Nielsen talte for samarbejdet mellem skole og hjem. Dernæst ønskede blikkenslager Vestergaard, at faget sundhedslære blev indført i skolen, og mente at den skatteforhøjelse, der var i vente pga. skolebyggeriet, ville være til gavn for børnene. - Johs. Larsen takkede håndværkerne og gjorde regnskabet op. Skolen havde kostet 33.204 kr.: "Denne sum er dækket ved et lån på 30.000 kr. fra Herlufsholm, som forrentes og afdrages i 28 år med lige stor sum hvert år. Resten tages af kassebeholdningen." De gl. skoler var solgt for ca. 7.000 kr.: "som vi håber at få lov til at afskrive på lånet." - Efter flere andre talere: "brød man op og gik hver til sit, men alle følte at en af Hyllinges store festdage var forbi." I øvrigt samledes mange af deltagerne 25 år senere til en jubilæumsfest i Samlingshuset (Næstved Tid. 12.11.1934). Sognerådsformand var nu tømrer Oluf Olsen (som Olufsvej er opkaldt efter) og førstelærer var Alf Bjørn-Jeppesen, der ønskede en ny gymnastiksal (varede endnu 26
år). Udover dem talte en lang række personer, inkl. hovedpersoner fra tidligere. Tidligere førstelærer Nielsen deltog også sammen med et par tidligere andenlærere: Th. Arentz, Menstrup og Johan Nielsen, Udby. Lærerinde Larsen havde allerede fejret sit 25-års jubilæum og takkede specielt: "Forældrene for tilliden gennem årene og børnene for de daglige festdage." Hyllinge Kro (Gæstgiveri) ca. år 1900. Her samledes man efter indvielsen. Rejsestalden t.v. Eksamen Børnene rykkede ikke automatisk op til næste klasse på denne tid. De skulle først til eksamen og vise, at de kunne deres lektier. Indtil ca. 1910 blev alle elever overhørt hvert halve år, i april og oktober. Derefter kun april. En elev fortæller, at der højst kunne være 36 i 6. klasse: "Og vi blev altså taget efter karakter; hvem der fik flest ug- og ug - ellers måtte de blive et år til i 5. kl. - Og det skete hvert år". Derfor kunne der være en ret stor spredning i elevernes alder i klasserne. Ved eksamen april 1912 i 4. klasse var børnene mellem 10½ og 13 år; og i 5. kl. 11½-14 år. Eleverne fik karakterer i læsning, retskrivning, skrivning, regning, fædrelandshistorie og geografi. Ved naturhistorie, sang og gymnastik fik hele klassen en fælles karakter (mg, ug og ug?). Elevernes karakterer lå over det normale gennemsnit, som burde være omkring mg. Da provsten var på kontrol i 1911 overværede han undervisningen i 3 klasser med de 3 lærere på skolen. Han skrev siden: "Alle disse klasser viste sig såre vel underviste og gav vidnesbyrd om alle lærerkræfternes dygtighed og flid. I dansk præsterede adskillige børn noget fint og udmærket." - 1920 hed det: "Skolens standpunkt er langt over middel". Foto 1921 fra Historisk Sognekort. Udvidet netudgave - Svend C. Dahl efter sammes "Skolen i Vest", Amtscentret for Undervisning 1999, hvor kilderne angives bl.a. interviewede personer. Bogen omhandler samtlige skoler i Hyllinge, Vallensved og Marvede sogne.