Lige muligheder for alle - Distrikt Hirtshals PROJEKTBESKRIVELSE BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET, HJØRRING KOMMUNE 2015-2017 1
Forord Det er vigtigt, at vi arbejder vidensbaseret og lærer af vores erfaringer i arbejdet med udsatte børn og unge. Det er ligeså vigtigt, at viden formidles og bliver til fælles læring på tværs af fagområderne; at vi får fokus på den forskellighed, vi indgår i barnets liv med og sikrer, at den bliver til en styrke for udsatte børn og unges mulighed for fortsat at være en integreret del af fællesskabet. Vi ønsker med projekt Lige muligheder for alle - Distrikt Hirtshals at undersøge, hvor tingene er i risiko for ikke at lykkes og hvordan vi sammen kan blive bedre til at løfte opgaven omkring udsatte børn og unge. Distrikt Hirtshals skal i indeværende projekt fungere som et udviklingslaboratorium med sigte på at udvikle en forebyggende og helhedsorienteret kultur i arbejdet med børn og unge. Vi vil kaste lys på vores nuværende praksis og struktur for samarbejde og gennem dette se på, om det, vi gør i dag, lever op til vores ønsker og mål med praksis. Målet med projektet er at skærpe målretningen af vores indsatser således, at udsatte børn og unge så vidt muligt kan forblive i deres familie med støtte og hjælp og dermed fastholdes i deres nære og kendte miljø. Dermed arbejdes der på at bevare familien samlet i langt flere tilfælde end i dag, samtidigt med et bevaret fokus på, at børn, unge og familier får den fornødne hjælp og støtte. Det betyder helt konkret, at der er behov for at udvikle sammenhængende indsatser for kommunens børn og unge. Det er vigtigt, at familien og barnet oplever sammenhæng i indsatserne og et fælles mindset. Dette kan have afgørende betydning for familiens mulighed for at styrke sig selv som familie og som deltagere i samfundet generelt. Derfor sættes der i Projekt Lige muligheder for alle særligt fokus på fælles sprog og fælles værktøjer i de kommunale indsatser. Projektet giver os mulighed for at udvikle, mens vi afdækker, med det håb at understøtte børn, unge og familier langt tidligere end i dag og dermed bidrage til en hurtig og målrettet indsats, når behovet og motivationen er til stede. Hjørring Kommune har indledt et samarbejde med Ac2learn, der løbende følger projektet samt foretager slutevaluering af projektet i 2017. God Læselyst! Anette Stevn Jensen Børne- og Familiechef, Hjørring Kommune 2
Indhold 1. Baggrund... 4 2. Formål... 6 3. Mål... 7 4. Metode... 8 5. Projektorganisering... 11 6. Tidsplan... 13 Detaljeret tidsplan... 14 3
1. Baggrund I Hjørring Kommune har man siden 2011 arbejdet med Fælles Ansvar 1 som et fælles strategisk grundlag for kommunens Børne- og Undervisningsområde. Strategien indeholder tre indsatsområder, der hver især skaber retning i forhold til at sikre trivsel og læring hos kommunens børn og unge. De tre indsatsområder er: Tværfagligt distriktssamarbejde Inklusion Brobygning og overgange Som en naturlig del af Fælles Ansvar forholder vi os i Hjørring Kommune også til de særlige udfordringer, der udfolder sig i kommunens børne- og familieafdeling. I børne- og familieafdelingen kan det konstateres, at Hjørring Kommune gennem de seneste år har haft en stigning i antallet af anbringelser. Selvom tallene pt. er stabile, er de stadig bekymrende. Forskning viser nemlig, at anbringelser ikke nødvendigvis er hverken den rigtige eller den bedste løsning for barnet. Der er både udviklingsmæssige, trivselsmæssige og økonomiske incitamenter for at begynde at tænke anderledes om arbejdet med udsatte børn og unge. Der bør ske en ændring i graden af henvisning af udsatte børn og unge til indgribende foranstaltninger og specialiserede tilbud, til i højere grad at arbejde på, at børn og unge kan forblive i nærmiljøet. Det betyder, at der skal ske en omstilling, i måden vi arbejder på, der sikrer, at hovedparten af alle børn og unge kan inkluderes i det almene dagtilbuds- og skoleregi samt have et fritidsliv på lige vilkår med andre børn og unge. Ovenstående forhold er medvirkende til, at vi i Hjørring Kommune finder det relevant at anskue og håndtere de udfordringer, vi ser, på en anderledes måde end tidligere. Nærværende projekt har således til formål, på baggrund af Fælles Ansvar strategierne, at nytænke en helhedsorienteret og forebyggende indsats af generel karakter. Derfor vil Projekt Lige muligheder for alle ikke alene rette sig mod anbringelsesområdet, men samtidigt være rettet mod det almene område og de tilgange, der findes i samarbejdsfladerne mellem det almene område og børne- og familieafdelingen. Projekter i andre kommuner samt i udlandet peger på, at det enkelte barn og dets familie kommer i en mere positiv udvikling, hvis indsatser og støtte effektueres i nærmiljøet med barnet og familien som aktiv part. Det er et aspekt som Projekt Lige muligheder for alle ligeledes har til formål at udforske. I forhold til 1 Fælles Ansvar: http://www.hjoerring.dk/politik/planer-og-strategier/projekt-faelles-ansvar.aspx 4
dette, lader vi os inspirere af et lignende projekt i Herning Kommune 2, hvor de har hentet inspiration fra Sverige. Når Hjørring Kommune kigger til både Herning og Sverige, skyldes det, at man begge steder har opnået kvalitativt bedre resultater med økonomisk gevinst til følge i forhold til udsatte børn og familier. I både Herning og Sverige arbejdes der ud fra en trappemodel; Indsatstrappen (jf. fig. 1), hvor der er fokus på, hvad der skal til for at komme ned ad trappen til mindre indgribende foranstaltninger. Figur 1: Indsatstrappen Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser Anbringelse i slægt og netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution Inspirationen fra Herning og Sverige sammenlagt med vores strategiske udgangspunkt har ført til, at vi i Hjørring Kommune er blevet optaget af det plateau der ligger før trappemodellen (jf. fig. 2). Vi har dermed til hensigt, at vi gennem projektet skal finde frem til viden om, hvordan samarbejdsfladerne mellem de fagprofessionelle i hele Børne- og Undervisningsområdet kan gøres mere smidige. Samtidigt skal der arbejdes med at udvikle en helhedsorienteret tilgang, som tilgodeser og inddrager det enkelte barns og families ressourcer. 2 Den Svenske model: http://www.kora.dk/media/276083/den_svenske_model_111011_nyeste.pdf Hernings projekt: http://www.herning.dk/dagsorden/forebyggelsesudvalge/21-01- 2013%5CDagsorden(ID360)/Bilag/Punkt_6_Bilag_1_Projektbeskrivelse_Sverigesprojektet_101212.pdf 5
Figur 2: Hjørring Kommunes Indsatstrappe Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser, inkl. anbringelser på eget værelse Anbringelse i slægt eller netværk Anbringelser i forskellige typer af familiepleje Anbringelser i institutionstilbud Plateau: Tilgangen i mødet med børn, unge og familier i udsatte positioner I nærværende projekt er distriktsområde Hirtshals udvalgt til at være det område, hvori og med projektet udvikles og gennemføres. Hirtshals er udvalgt, da man der oplever mange børn, unge og familier, der har vanskeligt ved at leve op til de forventninger og krav, der rettes mod forældreskabet og den enkeltes livsduelighed. Derudover er Hirtshals et område, der - af samme grund - er kendt for at tænke innovativt i forhold til pædagogiske tiltag. Uddannelsesmæssigt oplever man i Hirtshals, at procenten af elever, der i ottende klasse bliver erklæret ikke uddannelsesparate, er højere end i resten af Hjørring Kommune. Dertil kommer at 26 % af befolkningen i Hirtshalsområdet er af anden etnicitet end dansk. 2. Formål Projekt Lige muligheder for alle er en del af en samlet Indsatsstrategi, der udfolder sig over de kommende år i Hjørring Kommune. Indsatstrategiens hovedfokus er, at anvende vores midler til børn, unge og familier anderledes, end vi gør i dag. Der skal flyttes midler fra de mest indgribende foranstaltninger frem til de tidlige, forebyggende indsatser og mindre indgribende foranstaltninger. Der er både økonomiske og værdimæssige incitamenter forbundet med denne tænkning. Der tages afsæt i Hjørring Kommunes Børne-, Unge- og Familiesyn 3 : 3 Hjørring Kommunes Børne, Unge og Familiepolitik: http://www.hjoerring.dk/lib/file.aspx?fileid=27333&target=blank 6
Hjørring Kommunes børne-, unge- og familiesyn beror på, at forældrene har ansvaret for deres børn. Hjørring Kommune har medansvar for - i et tæt samarbejde med forældrene - at styrke barnets sunde udvikling og hvert familiemedlems trivsel. Hjørring Kommune har ansvaret for at give de bedste betingelser for trivsel i løbet af opvæksten til både børn, unge og familier. Hjørring Kommune er ansvarlig for at stå til rådighed med faglig viden og kompetence for i samarbejde med forældrene at sikre børn den bedst mulige opvækst. Grundtanken i Børne-, Unge- og Familiepolitikken er, at der skal være sammenhæng og helhed i tilbud til alle børn, unge og familier og, at vi som kommune har en positiv og anerkendende tilgang til den enkelte borger. Målet med politikken er, at vi møder børn, unge og familier med dialog, samarbejde, åbenhed og gennemsigtighed. Robusthed: Evnen til at registrere og tåle egne følelser - evnen afhænger af kvaliteten i de relationer man har indgået i Livsduelighed: Evne og lyst til at tage ansvar for eget liv - at være handledygtig i forhold til at håndtere det samfund den enkelte er en del af Mestring af eget liv: Evne til at håndtere ændrede betingelser og bevare egen integritet. Herunder evnen til at respektere og imødekomme menneskers forskellighed (BUF 2015) Det overordnede formål er, at projektet skabes fra og med praksis, hvor der arbejdes ud fra følgende formålsbeskrivelse: At opbygge en forebyggende og vidensbaseret kultur i den tværgående kommunale indsats på børne- og ungeområdet. En kultur der resulterer i anvendelsen af veldokumenterede og effektive forebyggende indsatser og foranstaltninger At udvikle en helhedsorienteret og ressourcebaseret tilgang, således at vi, i det tværfaglige samarbejde, i højere grad bliver i stand til at opspore og handle tidligere i forhold til børn, der udviser begyndende tegn på mistrivsel og dermed kan være med til at forebygge anbringelser og andre indgribende foranstaltninger 3. Mål På baggrund af ovenstående politiske og strategiske sigte samt erfaringer fra såvel Sverige som Herning, ønsker vi i Hjørring Kommune at: 7
o o o o o Målrette vores indsatser, så børn og unge i udsatte positioner kan forblive i deres familier og øvrige nærmiljø med den rette hjælp og støtte Sikre sammenhængende indsatser, der kan medvirke til hurtig og målrettet tidlig indsats, når behovet og motivationen er til stede Udvikle indsatser, der støtter og hjælper såvel forældre som børn og unge Gøre brug af ressourcer i børns og unges familier og netværk At udvide Indsatstrappen med et plateau der omhandler det almene børne- og ungeområde, med særligt fokus på tilgangen til børn, unge og familier i udsatte positioner Når ovenstående mål ikke er yderligere konkretiseret, så skyldes det projektets opbygning. Det er netop en del af projektet at lægge vejen mens vi går. Det er således afdækningen af distrikt Hirtshals, der skal bidrage med viden til at fastsætte konkrete mål for arbejdet fremadrettet. I fraværet af konkrete mål arbejdes der ud fra fastsatte hypoteser. Hypoteserne er opstået på baggrund af vores antagelser om, hvordan verden ser ud. Vores antagelser bygger på teoretisk og faglig viden samt på erfaring. Der arbejdes ud fra følgende overordnede hypoteser: Et tidligt og smidigt tværfagligt samarbejde mindsker anvendelsen af indgribende foranstaltninger Bedre trivsel giver bedre læringsbetingelser og dermed bedre uddannelsesmuligheder Tidligere indsats giver økonomisk vinding til videreudvikling af det almene børne- og ungeområde 4. Metode Projekt Lige muligheder for alle Distrikt Hirtshals strækker sig over årene 2015-2017 og skal betragtes som en forløber i forhold til forvaltningens samlede omlægning af ressourcer på Børne- og Undervisningsområdet. Distrikt Hirtshals kommer derved til at fungere som et udviklingslaboratorium med sigte på at udvikle forebyggende og helhedsorienterede indsatser herunder at understøtte en forebyggende og helhedsorienteret kultur i arbejdet med børn, unge og familier. Da projektet har en varighed, som strækker sig over en to årig periode, er projektet inddelt i følgende faser: 8
Fase 1 Projektbeskrivelse og afdækning Fase 2 Projektlanlægning og udarbejdelse af evalueringsdesign Fase 3 Gennemførelse Fase 4 Afslutning og evaluering På nuværende tidspunkt, efterår 2015, befinder projektet sig i fase 1 og begyndelsesvis i fase 2. Fase 1 og 2 Den første fase i projektet omhandler indsamling af viden om samarbejdsflader: Hvilke samarbejdsflader er der ved mistanke om et barn i mistrivsel? Hvilke samarbejdsflader er der ved kendskab til et barn i mistrivsel? Hvilke tilbud der eksisterer i Hjørring Kommune (distrikt Hirtshals)? Hvilke tilbud/indsatser virker hensigtsmæssigt? Hvilke tilbud/indsatser virker ikke hensigtsmæssigt? Hvilke potentielle tilbud mangler vi? Der er afsat 3 måneder til denne afdækning. Perioden betegnes som kortlægningen og er omdrejningspunktet for hele projektforløbet. Fase 3 Da et væsentligt formål med projektet er, at forandringerne skabes fra og med praksis, vil den metodiske tilgang i forløbet være aktionslæring. Et aktionslæringsforløb er udformet således, at praktikerne udarbejder undringer og indsatser på baggrund af undringerne. Indsatserne prøves af og evalueres i praksislæringsfællesskabet. Derefter afprøves de igen. Denne proces kan løbe over flere gange. Der er i Projekts Lige muligheder for alle, to forløb med afprøvning af indsatser under et tema, hvorefter temaet lukkes ned for at give plads til et nyt tema. Da projektet er koblet sammen med strategirammen Fælles Ansvar, vil aktionslæringsforløbene systematiseres efter temaerne i Fælles Ansvar. Dette være sig, Inklusion, Tværfaglige distriktssamarbejde samt Brobygning og overgange. 9
For alle de indsatser aktionslæringsgruppen sætter i gang udarbejdes der en indsatsteori, som indeholder følgende punkter: Baggrunden for indsatsen Målet med indsatsen Fælles Ansvar Tema - hvordan bidrager indsatser i forhold til temaet Tiltag, Tegn og Evaluering. Aktionslæringsforløbene systematiseres efter temaerne fra Fælles Ansvar: Januar 2016 Juni 2016: Tværfaglig distrikssamarbejde August 2016 December 2016: Inklusion Januar 2017 Juni 2017: Brobygning og Overgange Fase 4 Evalueringsenheden ved UCNAct2learn gennemfører evaluering af projektet. Nedenstående er et uddrag fra det evalueringsdesign, som UCNact2learn har udarbejdet til Projekt Lige muligheder for alle. Evalueringen er inspireret af aktionslæring og virkningsevaluering. Der gøres brug af såvel kvantitative som kvalitative dataindsamlingsmetoder. Evalueringen fokuserer på, at dokumentere og vurdere de indsatser, der arbejdes med i kompetenceudviklingsforløbet og i aktionslæringsforløbene. Derudover evalueres der på, i hvilken grad indsatserne har positiv betydning for den ønskende ændring i mindset og i det efterfølgende tværfaglige samarbejde omkring en helhedsorienteret forbyggende indsats. Evalueringen vil løbende opsamle erfaringer fra arbejdet med de valgte indsatser og metoder i forhold at undersøge effekt og eventuelle udfordringer for praksis. Evalueringsdesignet er inspireret af virkningsevaluering, der fokuserer på virkningssammenhænge mellem den valgte indsats og betydningen af indsatsen. Virkningsevaluering genererer viden om, hvad der virker for hvem og under hvilke omstændigheder. Udgangspunktet for evalueringen er programteorier dvs. de antagelser, som projektet opererer med gennem formulering af mål og formodede resultater og effekt af de valgte tiltag i dette tilfælde at opbygge og udvikle en forebyggende og vidensbaseret kultur i en tværgående og sammenhængende indsats. Som en del af projektet, og for at synliggøre potentielle økonomiske vindinger, vil der blive lavet en baseline-måling på relevante kvantitative økonomiske og sagsmæssige indikatorer, der skal bruges i evalueringen af projektet. 10
5. Projektorganisering Helt overordnet er organiseringen af Projekt Lige muligheder for alle Distrikt Hirtshals: Projektejer Projektleder Styregruppe Aktionslæringsgrupper Ledelse Nedenstående oversigt viser mere detaljeret, hvem der deltager på de forskellige niveauer, og hvad deres arbejdsopgaver består i Projektleder; konsulent fra Fagligt tilsyn og planlægning Udarbejder projektbeskrivelse og aktivitetsplan Planlægger projektets fremdrift Udarbejder budget samt budgetstyring Følger løbende op på projektets mål og milepæle Sikrer evaluering af projektet Projektejer; Chefgruppen Sikrer en løbende opfølgning og evaluering for styregruppen 11
Projektets styregruppe; Leder af sundhedsplejen Leder af PPR Afdelingsledere fra Børne- og Familieafdelingen Leder af Center for tilbud til børn, unge og familier Områdeleder fra dagtilbud område Hirtshals Skoledistriktsleder skolecenter Hirtshals Områdeleder for dagplejen Børne- og Familiechef Projektleder Faglig konsulent Arbejdsgruppe med repræsentanter fra de fagligt relevante områder. Dertil indkaldes lokale interessenter ad hoc. Sikrer projektets kurs i samspil med projektlederen gennem sparring Er bindeled mellem projektleder og styregruppe Godkender projektbeskrivelsen Godkender budget Godkender bemanding Leverer ressourcer, beslutninger og mandat til projektet Sikrer projektets kurs i samspil med projektlederen Godkender opfølgningsrapporteringer Koordinerer i forhold til andre projekter og aktiviteter - herunder håndterer konfliktsituationer, hvis projektets interesser kommer på tværs af andre interesser i organisationen Ambassadører for projektet Leverer behovsafklaring Giver accept af og sparring på løsninger Sikrer produktets kvalitet Økonomimedarbejder Afdækker og følger økonomiudviklingen ved en ændret strategi for området både geografisk og på målgrupper Sikre overholdelse af projektets budget Følger op på de økonomiske konsekvenser i forbindelse med indsatserne i projektet 12
Aktionslæringsgruppe Horne: 1 Pæd og 1 lærer Tornby: 2 pæd (en vuggestue og en børnehave) og 1 lærer Hirtshals: 5 pæd (vuggestuer og børnehaver) og 3 lærere PPR: 1 psyk, 1 tale/høre og 1 fys SSP: 1 medarb. BFO: 3 medarbejdere fra hhv. myndighed og udførerområdet Dagplejen: 1 pæd. Skolepæd. Samlet set sker medarbejderindflydelsen og forankring af projektet gennem arbejdsgrupper, følgegruppe samt via Sektor-MED i Børne- og Undervisning og de lokale arbejdsplads-med. 6. Tidsplan Fase 1: Afklaring og planlægning Fase 2: Gennemførelse Forberedelse til projektet; - Styrgruppemøde med det formål at præcisere mål - Udarbejde forandringsteori /evalueringsdesign - Afdække eksisterende viden og erfaringer - Udarbejde metoder/værktøjer til generel tidlig forebyggende indsats Igangsættelse af projektet: - Beskrivelse, opstart og konsolidering af de valgte indsatsområder - Kick Off 13
- Orientering BSU og Sektor-MED Fase 3: Gennemførsel - Midtvejsevaluering - Justeringer af indsatser - Temamøde - Orientering BSU og SektorMED Fase 4: Gennemførsel og afslutning - Fra Projekt til drift - Slutevaluering - Temamøde - Forberedelse til udbredelse til øvrige distrikter Detaljeret tidsplan Handling Aktionslæringsda ge Samarbejde med ledere om rammerne for aktionslæringsfor løbene Aktioner udføres i praksis Styregruppemød e Sektor og OmrådeMED Orientering til BSU Janua Febru Marts 16 April M r 16 -ar 16 16 aj 16 Juni August Septe Oktober 16 16 m-ber 16 16 25.1 18.2 14.4 18.8 25.10 19.10. 15 17.11. 15 08.12.15 12.01. 16 08.03. 16 BSU inviteres til 10.05. 14.06. 16 16 BSU oriente Nove m- ber 16 14
Evaluering fælles opstart i Januar. (Der skal ikke laves en sagsfremsti lling) res om status og tenden -ser i projekt et 15
16
17