3. Handels teoriernes svar på frihandelsaftaler: - Heckscher-Ohlin modellen. - Statisk vs. dynamisk analyse af handel - Troværdighed

Indholdsfortegnelse: Forside Indholdsfortegnelse 1. Indledning - Problemformulering: NAFTA: incitamenter og virkningen på den mexicanske økonomi - Motivation - Introduktion 2. Beskrivelse af den mexicanske økonomi fra 1945 og frem til i dag. - ISI strategien - Liberaliseringer og handelsaftaler 3. Handels teoriernes svar på frihandelsaftaler: - Heckscher-Ohlin modellen. - Statisk vs. dynamisk analyse af handel - Troværdighed 4. Hvad er effekterne af NAFTA på Mexicos økonomi?: - FDI og Heckscher-Ohlin modellen - Lønulighed - Fattigdom - Regional konvergens 1. 2. 2. 2. 2. 4. 4. 6. 9. 9. 11. 13. 14. 14. 15. 18. 19. 5. Opsummering og konklusion: - Forklaring af problemformulering og gennemgang af det primære som opgaven er kommet frem til. 2. 2. 6. Bilag: - Grafer og tabeller som der refereres til i opgaven 22. 7. Litteraturliste: 26. 8. Opsummering af opgaven på engelsk: 28. 1

1. Indledning - NAFTA: incitamenter og virkninger på den mexicanske økonomi. Min motivation til at arbejde med NAFTA s incitamenter og virkninger på den mexicanske økonomi er, at NAFTA er den eneste store frihandelsaftale mellem nationer på forskellige økonomiske udviklingsstadier. En sådan frihandelsaftale mellem industri og udviklingslande kaldes også en Nord-Syd frihandelsaftale og jer er interesseret i at finde ud af hvilke virkninger aftalen har på den sydlige partner. Da NAFTA i mindre grad har påvirket USA og Canada, har jeg valgt kun at se på effekterne på Mexico. Selvom det havde været interessant at se på de økonomiske effekter i partnerlandene, ville det være for omfattende, og jeg har derfor undladt det. Introduktion Fra 194erne og op gennem den tidlige industrialisering førte Mexico med succes en import substitutions politik. Substituering af indenlandsk producerede varer for importerede varer, også kaldet import substitutions industrialisering (ISI). Gennem 195erne og 196erne oplevede Mexico høj BNP vækst, lav inflation og makroøkonomisk stabilitet. Denne ISI politik medførte, at staten spillede en vigtig rolle som investor og var med til at skabe vækst og ekspansion af den industrielle sektor. De negative effekter der fulgte med i Mexicos industrialiseringsproces, var en stor lønforskel mellem land og by, som skyldtes overførsel af midler fra den primære sektor til den industrielle sektor. Derudover gjorde den høje grad af protektionisme, at den mexicanske industrisektor ikke var i stand til at konkurrere på det internationale marked. Hen imod slutningen af 198erne skete der en ændring af de makroøkonomiske rammer i Mexico og olieindustrien blev en hjørnesten i den økonomiske politik. Mexico blev ramt af to chok i starten af 198erne, det første var stigende renter, som fordoblede Mexicos gældsudgifter. Det andet chok var et fald i oliepriserne, som kraftigt reducerede Mexicos indtægter. Kombinationen af chok og forfejlet økonomisk politik førte til, at Mexico i 1982 gik i betalingsstandsning. Hele vejen op gennem firserne kæmpede Mexico for at bringe udlandsgælden ned på et acceptabelt niveau, det krævede omfattende strukturelle reformer. Liberaliseringer og privatiseringer dominerede perioden og Mexico fik op igennem firserne forhandlet sig frem til flere frihandelsaftaler, vigtigst af dem var GATT, 2

i dag kendt som WTO. I 1994 implementeredes NAFTA, samme år befandt Mexico sig i en økonomisk krise. På grund af den troværdighed og kapitaltilstrømning indtrædelsen i NAFTA medførte, var Mexico allerede kommet sig over krisen i 1997. NAFTA har været et instrument til at forbedre den makroøkonomiske og institutionelle politik i Mexico. Det skal understreges, at NAFTA har været særlig vigtig som forpligtigelses mekanisme for Mexicos reform proces i 199erne. NAFTA har forbedret Mexicos risikoprofil og tiltrukket udenlandske investeringer. NAFTA har siden hjulpet med at skubbe den mexicanske eksport i gang og har været katalysator for Mexicos indtræden i andre regionale og bilaterale frihandelsaftaler. De negative effekter af Frihandelsaftalerne har været en ulige vækstproces i Mexicos forskellige regioner. Handelsaftalerne har især været fordelagtige for de regioner, som ligger tæt på USA's grænse, men ufordelagtig for de i forvejen fattige sydlige regioner. Ifølge Stolper & Samuelsens teorem i Heckscher- Ohlin modellen skulle aflønningen af uuddannet arbejdskraft efter NAFTA stige og lønuligheden formindskes. Empirisk syntes denne teori ikke at holde stik når man ser på Mexico, men på verdensplan har et teknologisk skift øget efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft. Endvidere fordi, at man i Mexicos lukkede periode havde en høj beskyttelse af sektorer som brugte uuddannede arbejdere sket der en forøgelse af lønuligheden. Udover at uligheden i samfundet steg, så brød konvergensen i per capita vækst mellem staterne også sammen. I regionerne langs USA s grænse og omkring Mexico City var den økonomiske vækst højest, mens de sydlige og i forvejen fattige landbrugs regioner ikke har haft lige så høj vækst. Selvom fattigdommen generelt har været stagnerende i Mexico efter NAFTA, blev vilkårene for de fattige i den sydlige del forværret og det vil kræve omfattende sociale reformer at rette op på dette mønster. Kapitel 2 er en kronologisk beskrivelse af den mexicanske økonomi fra anden verdenskrig og frem til i dag, den tager udgangspunkt i de centrale økonomiske begivenheder i perioden. Kapitel 3 ser på den teoretiske del af Nord-Syd frihandelsaftaler og ser på evnen til at bruge dem som troværdighedsforbedrende mekanisme. Kapitel 4 omhandler NAFTA s effekt på den mexicanske økonomi. Den belyser uligheden regionalt og indkomstmæssigt og med hensyn til den kløft mellem det Nordlige og det sydlige Mexico, som er blevet udvidet efter NAFTA. Kapitel 5 opsummerer og konkluderer. Kapitel 6 er bilag, 7 litteraturliste og 8 en opsummering på engelsk. 3

2. Beskrivelse af den Mexicanske økonomi fra 1945 og frem til i dag. Importsubstitutionsstrategien. I efterkrigstidens Mexico førtes en industrialisering -og importsubstitutions politik (ISI), som leverede en kraftig industrialisering og et stærkt fundament for økonomisk vækst. Mellem 195 og 197 steg BNP med 8% p.a. i gennemsnit og BNP per capita voksede i snit med 3-4% p.a. (jf. graf 2.1-2.2 i bilag). Der var flere strukturelle reformer i perioden, som favoriserede industriproduktionen, der steg relativt i forhold til samlet output. Favoriseringen af industrisektoren havde konsekvenser for fordelingen af arbejdsstyrken, hvor urbaniseringen lokkede mange fra primære aktiviteter, til aktiviteter i industri og service (jf. graf 2.3-2.4 udvikling i sektorernes andel af arbejdsstyrken). Den høje prioritet som industrialiseringen havde fået og den systematiske overførsel af ressourcer fra primærsektoren til industrisektoren gav forvridninger både på landet og i byerne. Den store forskel mellem forventet indkomst i byerne og den gennemsnitlige indkomst på landet medførte en massiv urbanisering og umuliggjorde et balanceret økonomisk vækstmønster mellem land og by. Det høje niveau af protektionisme, som karakteriserede den industrielle udvikling i Mexico, skabte en industri sektor, der var ude af stand til at konkurrere på det internationale marked. Systemet m.h.t. relative priser favoriserede stadig bybefolkningen og selvom stigninger i reallønnen forbedrede indkomstfordelingen i byerne blev kløften mellem land og by stadig større (jf. graf 2.5). I denne periode var Mexicos handelspolitik karakteriseret ved et højt niveau af beskyttelse, og industrialiseringen blev støttet med en økonomiskpolitik, der især fremmede industrivirksomhed. Mexico brugte i 196erne en konservativ fremgangsmåde til offentlig og monetær politik, som medførte relativ prisstabilitet. Et kendetegn ved denne periode i Mexicos økonomi var den makroøkonomiske stabilitet, som fulgte med industrialiseringen. Gennem 197erne og op til 1981 var målet for den økonomiske politik at løse nogle af de mest alvorlig problemer ved ISI politikken, men ISI forblev hovedtankegangen i den Mexicanske politik. Der var kun få liberaliseringer i Mexico inden 198erne, b. la. oprettedes nogle Eksport-processing zones (EPZ) langs den amerikanske grænse, men disse industrier, også kendt som Maquiladoras, blev aldrig integreret med den indenlandske industrisektor. 4

Risiko aversionen i Mexicos private erhvervsliv gjorde, at staten blev nødt til at overtage flere projekter for at redde job og private selskaber. Sådanne store offentlige investeringer kombineret med små skatteindtægter øgede den offentlige gæld, desuden havde Mexico et voksende handelsunderskud, som regeringen valgte at finansiere med udenlandsk kapital (jf. graf 2.6-2.8 for udviklingen i gæld, betalingsbalance og kapitalbalance). Mexicos præsidenten forsøgte at løse problemerne og genskabe de høje vækstrater baseret på de gamle ISI principper, men det endte i en handelsbalancekrise, devaluering og økonomisk recession. Pesoens devaluering satte en midlertidig dæmper på lånelysten, men da Mexico annoncerede opdagelsen af store oliereserver, steg forventningerne til den fremtidige indtjening og gælden begyndte igen at vokse voldsomt. Hen i mod slutningen af 197erne skete der en ændring af de makroøkonomiske rammer i Mexico og olieindustrien blev en hjørnesten i den kommende Mexicanske politik og man forlod den politik, som hidtil havde stabiliseret udviklingen i den Mexicanske økonomi. Der var to chok som ramte Mexico i 198erne, dels var der de stigende renter (jf. graf 2.9, som beskriver udviklingen i renten) som fordoblede udgifterne ved gælden, og dels faldt olieprisen og reducerede derved kraftigt i Mexicos eksportindtægter. I marts 1982 nægtede udenlandske finansielle institutioner at fortsætte med at låne penge til Mexico. I august samme år meddelte Mexico, at de var ude af stand til at møde deres internationale forpligtigelser. Pesoen devaluerede med 2% på de offentlige markeder og Mexico var i betalingsstandsning (jf. graf 2.1, der viser udvikling i valutakurs). Hele vejen op igennem firserne kæmpede Mexico med at få gælden bragt ned til tålelige højder, ved b.la. at skære reallønnen ned med 5%. Inflationen var høj op igennem 198erne, der var ingen økonomisk vækst og den stagnerende økonomi gjorde ikke miljøet attraktivt for investeringer. Undtagelser fra den mexicanske økonomis recessionslignende tilstand var den Maquiladoraindustri, som var begyndt inden Mexicos unilaterale handelsliberalisering, som skød op langs med Mexicos nordlige grænse. Ellers var der ikke meget positivt for den mexicanske økonomi i 198erne. Der blev ført en forfejlet stabiliseringspolitik, med høje sociale omkostninger, fattigdommen steg og indkomstulighederne blev forværret. Det var først i 1989, at inflationen faldt under 2% p.a., hvor den ellers havde ligget siden midten af 197erne. 5

Liberaliseringer og handelsaftaler. I 198erne fulgte strukturelle ændringer som følge af nye stabiliseringspolitikker, b.la. implementerede regeringen en omfattende unilateral handelsliberaliserende politik, der satte den gennemsnitlige beskyttelsesrate i Mexico kraftigt ned. Et vigtigt element i Mexicos neoliberale strategi fra 1988-1994 var en kovending i landets traditionelle udenrigspolitik, som historisk set har været nationalistisk. Et klart eksempel var Mexicos indtræden i GATT i 1986, det nuværende WTO, et andet var Mexicos begæring om optagelse i OECD, som blev accepteret i 1994. Det mest signifikante initiativ var økonomisk integration med USA og Canada gennem NAFTA. I februar 1991 begyndte USA, Mexico og Canada forhandlinger om en frihandelsaftale, som ville skabe verdens største handelsblok. Aftalen søgte at fjerne alle handels og investeringshindringer og gav ligebehandling af udenlandske og indenlandske investorer. Regeringerne indvilligede også i at inkorporere en mekanisme til at afgøre stridigheder i aftalen, hvilket har virket troværdigheds skabende for Mexico. På grund af implementeringen af NAFTA i faser har det været svært at måle den præcise økonomiske effekt, NAFTA har haft på den mexicanske økonomi. Derudover var der en forventningseffekt i 1991, efter at medlemslandene blev enige om at følge forhandlingerne om en handelsaftale. I årene 1992 og 1993 forventede de mexicanske forbrugere, at NAFTA ville trække Mexico ind i Ilandsstadiet og derigennem hæve landets indkomst og rigdom. Derfor begyndte Mexicos mellemklasseforbrugere og investorer både at bruge deres opsparing og forgælde sig, i en tid hvor renten steg (se graf 2.11 for udvikling i opsparing). Tabel 1 (Kilde: Banco de Mexico) Mexico selected economic indicators 199-23 gnms. p.a. gnms. p.a. 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 199-25 1994-25 arb.løshed i pct 3,9% 6,4% 5,5% 3,7% 3,2% 2,5% 2,2% 2,5% 2,7% 3,2% 3,7% 3,9% 3,4% 3,6% stock market index 1978=2375,7 2778,5 3361 5229,4 3959,7 7129,9 5652,2 6372,3 6127,1 8795,3 12918 1612 154% 48% vækst i mindsteløn,% 12,3% 8,3% 1,1% -,5% 3,4% -,5% -,5% -,7%,1%,4% -,9% 2,6% 1,9% vækst i BNP i pct. 4,4% -6,2% 5,2% 6,8% 5,% 3,8% 6,6%,%,8% 1,4% 3,% 3% vækst i inflationen -3,2% 34,2% 2,1% -41,5% -28,2% 9,8% -43,1% -3,9% -27,3% -4,5% -2,4% -4,3% 5,8% 13,1% vækst i eksport i US$ 8,% 5,6% 1,7% -1,% -5,9% 3,8% 7,6% -2,2% 1,5% 5,9% 11,7% 79,% 6,9% 9,6% vækst i import US$ 2,5% 5,5%,4%,6% -,7% -,9% 2,9%,6% -17,1% 43,3% -9,3% 4,1% 2,3% 2,7% vækst i FDI 139% 28% -17% 16% -91% 835% 4% 51% -47% -26% 114,4% 89% NAFTA har eksisteret i over ti år og selvom den først vil være faset fuldstændig ud i 29, er den allerede blevet associerede med længerevarende effekter på økonomisk vækst, handel, investeringsstrømme, lønninger og arbejdsstyrken. Importen voksede hurtigere end eksporten og Mexicos handelsunderskud tog til. Selv med muligheder for international finansiering og de påståede effektiviseringsgevinster ved privatisering og liberalisering, så kom der ikke vækst i økonomien. 6

Implementeringen af NAFTA skete 1. januar 1994. Den 2. december samme år bekendtgjorde Mexicos nyvalgte regering deres beslutning om at devaluere pesoen, som svar på Mexicos voksende handelsunderskud, forsvindende valutabeholdning og på grund af Mexicos behov for at refinansiere den kortsigtede gæld. Investorerne mistede tilliden til pesoen og indløste deres mexicanske aktier, i løbet af et par måneder blev pesoens værdi halveret og økonomisk output og ledighed tog det største styrtdyk i 5 år, Mexico var nu i dyb recession (jf. graf 2.12 for udviklingen i arbejdsløshed). Krisen spredte sig til andre latinamerikanske lande og en hjælpepakke med i alt $5 mia. blev samlet for at få økonomierne tilbage på fode. Den Mexicanske krise gav mange Nordamerikanere et skævvredet syn på NAFTA aftalen og gjorde dem urolige, da ulemperne ved NAFTA blev mere tydelige for USA og Canada. Modstanden mod NAFTA var samlet om flere hovedpunkter. Blandt andet var arbejderne i Canada og USA nervøse for, at de store firmaer ville flytte produktionen over grænsen, hvor lønnen og produktions omkostningerne var lavere. I den modsatte grøft så de mexicanske arbejdere en mulighed for flere jobs og muligheden for lønforhøjelse, selvom arbejdernes frie mobilitet over medlemslandenes grænser ikke var inkorporeret i NAFTA. Miljøforkæmper frygtede, at de canadiske og amerikanske selskaber ville flytte til Mexico, hvor miljølovene var mildere. Denne modstand medførte, at der blev lavet to aftaler, en der omhandlede forurening og en der omhandlede arbejdsmarkeds praksis. Tabel 2 (Kilde: Banco de Mexico) ændring i Mexicos 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 199-24 1994-24 national konto BNP (faste 2 US$) 5,2% 4,2% 3,5% 1,9% 4,5% -6,2% 5,1% 6,8% 4,9% 3,9% 6,6% -,2%,8% 1,4% 4,4% 3,1% 2,9% BNP per capita 3,2% 2,3% 1,7%,1% 2,6% -7,9% 3,5% 5,2% 3,4% 2,4% 5,1% -1,6% -,6% -,1% 2,9% 1,5% 1,4% offentligt forbrug 3,3% 5,4% 1,9% 2,4% 2,9% -1,3% -,7% 2,9% 2,3% 4,7% 2,4% -2,% -,3%,8% -1,2% 1,6%,9% Indenlandsk opsparing, Brutto ( 13,5% 1,9% 3,4% 3,7% 4,6% -9,9% 29,8% 23,3% -9,9% 12,9% 2,4% -8,8% 5,5% -,9% 1,9% 7,3% 7,1% FDI, Brutto -29,6% 55,4% -22,5% -7,8% 134,1% 27,4% -17,% 15,8% -8,3% -6,5% 4,1% 75,9% -51,8% -17,1% 1,9% 15,7% betalings balancen 28,% 96,6% 66,9% -4,3% 26,8% -94,7% 59,% 25,7% 18,6% -13,1% 33,8% -5,1% -23,5% -36,3% -14,5% 28,9% 19,6% kapitalbalancen 291,1% 25,4% 6,9% 22,1% -53,7% 2,4% -71,8% 284,5% 13,% -24,7% 33,3% 38,9% -11,8% -19,3% -29,9% 45,8% 11,2% arbejdsstyrke og forbrugsindeks Consumer price index (2 = 26,7% 22,7% 15,5% 9,8% 7,% 35,% 34,4% 2,6% 15,9% 16,6% -89,1% -89,1% 6,4% 5,% 4,5% 2,8% -3,% midstelønnen indeks 1994 = 1-8,6% -4,8% -4,9% -1,6%,% -12,3% -8,3% -1,1%,5% -3,4%,5%,5%,7% -,1% -,4% -2,9% -2,%,% gæld,% External gæld, samlet (løbende -5,4% 11,3% 9,2% -1,5% 16,2% 6,1% 19,4% -5,5% -5,5% 7,7% 4,7% -9,7% -3,1% -3,8% -,1% 2,7% 2,4% kortsigtet gæld -83,3% 24,4% 14,% 27,2% 2,2% -2,5% -15,3% -1,2% -12,3% -12,7% -12,9% 693,4% -29,3% -7,2% 4,5% 58,4% langsigtet gæld 2,1% 4,4% -4,2% 9,4% 6,6% 17,7%,8% -2,2% 12,3% 11,% -4,7% -,2% -,7%,4% 3,8% 4,1% handels sektor Eksport af varer og service (fast 5,3% 5,1% 5,% 8,1% 17,8% 3,2% 18,2% 1,7% 12,1% 12,4% 16,4% -3,8% 1,6% 2,7% 11,5% 1,2% 11,8% Imports af varer og service (fast 19,7% 15,2% 19,6% 1,9% 21,3% -15,% 22,9% 22,7% 16,6% 14,1% 21,5% -1,6% 1,5%,7% -89,% 4,8% 1,4% netto eksport (Exp - Imp) -14,4% -1,1% -14,6% 6,2% -3,5% 45,2% -4,7% -12,% -4,5% -1,7% -5,1% -2,2%,1% 2,% 1,5% 5,4% 1,4% NAFTA s mål var at fjerne alle told og ikke handelsmæssige barriere mellem medlemslande, og USA's toldnedsættelser på mexicanske varer gav Mexico en stor fordel 7

relativt til ikke NAFTA lande (jf. graf 2.13 for udviklingen i told). Efter implementeringen af NAFTA hjalp den øjeblikkelige nedsættelse af told på mexicanske varer med at skubbe Mexico årlige eksport vækst fra 7% til næsten 1%, hvilket viste, at Mexicos var transformeret til en dynamisk eksportør i regionen. Det skal tilføjes, at det var meget svært ikke at knytte effekterne af NAFTA og ikke-nafta faktorer sammen. F.eks. eksportvæksten skyldtes den NAFTA s toldnedsættelser, eller var den forårsaget af devalueringen af pesoen fra 1994-1995, der gjorde mexicanske varer relativt billiger end amerikanske. Eller var eksportstigningen forårsaget af ekspansionen i USA's økonomi i perioden 1994-2, eftersom størstedelen af den samlede mexicanske handel var med nabolandet, USA. En undersøgelse påviste, at NAFTA s positive bidrag til væksten i USA's eksport til Mexico i gennemsnit var 7% point p.a. og NAFTA s bidrag til væksten i Mexicos eksport til USA var 2% point p.a. Samtidig har det liberaliserende arbejde, som blev gennemført i 198erne med åbningen af Mexicos økonomi og indtræden i GATT i 1986 været en bærende grund til Mexicos store eksport stigning (Ramirez, 23 s 872) (se graf 2.14 udviklingen i eksport). Efter kollapset af den mexicanske økonomi og devalueringen af pesoen i 1994-1995, har udenlandske investeringer spillet en vigtig rolle i at finansiere forbedringen og væksten i den mexicanske økonomi. NAFTA har spillet en vigtig rolle i at forøge de udenlandske investeringer, fordi NAFTA igangsatte en serie af institutionelle reformer, der har forbedret det grundlæggende miljø for udenlandske investeringer. Selvom Mexico fik en seriøs økonomisk nedtur i 1995, på grund af effekterne af Tequila krisen 1, som reducerede udenlandske investeringer i 1995 og 1996, så var de investeringerne hurtigt tilbage i samme niveau som før krisen. Det var ikke et godt miljø for Mexico at høste fordelene ved NAFTA, men krisen gjorde dog, at Mexico var fastbesluttet på at styrke de politiske rammer. Selvom det havde været en dyb krise, gjorde de politiske tiltag, at Mexico kom sig hurtigt efter krisen. I første kvartal af 1997 var BNP tilbage på samme niveau som før krisen. Grunden til at Mexico kom sig så hurtigt efter krisen, var til dels at NAFTA partnerne hjalp, b.la. støttede USA Mexicos reformprogram med et stort lån. Mexicos handel med partnerne i NAFTA steg signifikant efter implementeringen af NAFTA. Mexicos eksport til USA og Canada fordobledes 1 Navn for den økonomiske krise i Latin Amerika som startede med kollapset af den mexicanske peso i 1994 8

mellem 1993 og 22. Maquiladora sektoren voksede også støt i 199erne, og i 21 udgjorde Maquiladora eksport halvdelen af Mexicos samlede eksport. Aftalen indeholdt flere bestemmelser, som forbedrede forholdene for investorer i partnerlandene og øgede de sektorer som de kunne arbejde i. Disse ændringer hjalp med at styrke og forøge Mexicos FDI. Makroøkonomisk volatilitet i Mexico aftog markant, efter NAFTA trådte i kraft og det lykkedes ved hjælp af flydende valutakurs, at opnå den laveste inflation Mexico har set i nyere tid. På grund af en kombination af cykliske og strukturelle faktorer aftog Mexicos flotte præstation i 199erne og væksten i handel med handelspartnerne i NAFTA faldt. USA s vækst faldt markant efter 21, specielt i den industrielle sektor, som var destinationen for det meste af Mexicos eksport. Derudover står Mexico overfor øget konkurrence fra andre emerging markets som b.la. Kina. Disse udfordringer vil ikke blive mindre i fremtiden, siden Kina er kommet med i WTO, og USA langsomt åbner op for frihandelsaftaler med Mexicos naboer. Desuden er der stadig rigiditeter på blandt andet arbejdsmarkedet, som forhindrer en fortsat høj vækst (Kose, Ayhan M., 24, s. 27). NAFTA har dog været vigtig som forpligtigelsesmekanisme for Mexicos reformproces i 199erne og den har forbedret Mexicos risikoprofil og tiltrukket udenlandske investeringer (jf. graf 2.15 for udvikling i FDI og udenlandske investeringer). 3. Handelsteoriernes svar på frihandelsaftaler. Heckscher-Ohlin modellen. Forestil dig, at der kun er to lande i verdensøkonomien. Kald dem Nord (N) og Syd (S). I denne verden bliver der kun produceret biler og tøj, begge varer kan produceres med kapital og arbejdskraft. Forudsæt at N har en relativ høj ratio af kapital og S en relativ høj ratio af arbejdskraft, og at der ikke er andre forskelle mellem de to lande. Vi går ud fra at produktionen af biler er kapitalintensitiv og produktionen af tøj er arbejdskraftsintensitiv. Når de to lande åbner op for handel med hinanden, vil ligevægtsprisen ligge mellem de to autarki priser. N vil eksportere biler og importere tøj, mens S vil eksportere tøj og importere biler. Så den komparative fordel behøves ikke kun være en teknologisk fordel. Selv med ens teknisk know how vil et land eksportere varer, der er intensive i de faktorer, som det land besidder i relativ overflod. Det er essensen af Heckscher-Ohlin 9

modellen med international handel (Mankiw, 2,). Heckscher-Ohlin modellen 2 vil derfor forudsige relativ arbejdskraftsintensitiv eksport fra Ulandet og kapitalintensitiv eksport fra Ilandet. Da der er store teknologiske forskelle mellem lande på forskelligt udviklingsniveau og små forskelle mellem lande på samme udviklingsniveau, forudsiger Heckscher-Ohlin modellen at der vil være mest handel mellem lande på forskellige udviklingsniveau. Dette syntes ikke at holde stik empirisk, hvilket b.la. kan skyldes, at befolkningen i ulandene bruger en større andel af deres samlede indkomst på de basale nødvendigheder, som mad, tøj og husly. Den større efterspørgsel på mad driver priserne op og som effekt af et manglende rådighedsbeløb til industrivarer falder handelen med andre lande. De forskellige indkomststadier som ilande og ulande er på, gør at landene efterspørger varer produceret af lande på samme stadier, ikke fordi der er forskel på forbrugerne, men fordi at indkomstuligheden gør at forbrugerne prioriterer anderledes. Heckscher-Ohlin modellen forudsiger handel mellem forskellige lande og forskellige produkter. F.eks. vil arbejdskraftsintensitive ulande eksportere arbejdskraftsintensitive varer, mens kapitalintensitive ilande vil eksportere kapitalintensitive produkter. I den klassiske teori er international handel en måde at udvide produktionsmulighedsområdet. I Richardianske og Heckscher-Ohlin modeller bliver varer transformeret på én ud af to forskellige måder. Det kan være en nationaltransformation, hvor input tages fra en vare og bruges i produktionen af en anden, alternativt kan transformationen være international, en vare eksporteres i bytte for import af en anden vare. Hvis raten hvor en vare kan transformeres er forskellig nationalt til internationalt, så er der fordele ved udvide produktionen og handlen med produktet. Handel vil derfor aldrig være en ulempe for et land. I Heckscher-Ohlin modellen med flere produktionsfaktorer er det ikke nødvendigvis alle, der har fordel ved handel. Med baggrund i det gamle eksempel med biler og tøj vil jeg nu prøve at forklare, hvorfor dette er tilfældet. Når N åbner op for handel med S begynder økonomien at producere flere biler. Derefter sker følgende, N øger bilproduktion og formindsker tøj produktionen, som effekt af fordelagtige internationale priser på biler. For at producere biler kræver N mere kapital og arbejdskraft, disse inputs bliver frigjort fra tøjindustrien. Tøjindustrien vil desværre ikke frigøre kapital og arbejdskraft i samme proportioner, som der er brug for i bilindustrien. Da bilindustrien er 2 For en formel gennemgang af Heckscher-Ohlin modellen se (Pedersen, 1993) 1

mere kapitalintensitiv, og tøjindustrien er arbejdskraftsintensitiv, vil der blive frigjort mere arbejdskraft, end der er brug for i økonomien. Denne ubalance kan formindskes, hvis bilindustrien bliver mere arbejdskraftsintensitiv og tøjindustrien også bliver mere arbejdskraftsintensitiv. Dette sker kun, hvis producenterne har incitamenter til at blive mere arbejdskraftsintensitive og det kræver, at aflønningen af arbejdskraften falder relativt til produktpriserne, mens aflønningen af kapitalen skal stige relativt til produktpriserne. Derfor går det ud over ejerne af arbejdskraften, når N åbner op for handel med S, mens ejerne af kapital høster fordelene ved handel med S. Hvis beholdningen af arbejdskraft og kapital er ens over alle personer i økonomien, vil alle være bedre stillet i situationen med handel, men hvis fordelingen af arbejdskraft og kapital er forskellig fra person til person, så er der tabere og vindere. Stolper & Samuelsen har udfra Heckscher-Ohlin modellen vist, at selvom frihandel aggregeret set øger indkomsten, kan der være lande eller grupper indenfor landene som tabere ved frihandel. Statisk vs. Dynamisk analyse af handel. På langt sigt er effekter ved frihandel dynamiske. Med dynamiske effekter kan beskyttelse af en industri afhjælpe indlæringen af nye produktionsteknikker. Indenlandske virksomheder vil under en beskyttende told bruge ressourcer på at træne deres ansatte til at bruge nye metoder og teknologier. Derigennem vil denne proces skabe en videre effektivisering af produktionen, dette er kendt som learning by doing argumentet. En anden positiv effekt ved beskyttelse er, at fremskaffelsen af human kapital og infrastruktur i nogle sektorer, kan fremme udviklingen i andre sektorer, ved at formindske produktionsomkostninger. Dette er kendt som spillovers effekten. Regeringen skal beskytte udvalgte sektorer, som kræver tid til at modnes, så virksomhederne bliver bedre rustet til at klare sig selv på verdensmarkedet, hvilket er essensen i infant industri argumentet. For at forstå dette skal man forestille sig, at der er stigende skalaafkast og en fast omkostning ved at servicere et specielt marked, sådan at omkostningerne falder proportionalt med produktionsmængden. Hvis et firma allerede er repræsenteret på markedet, kan det være svært for andre virksomheder at bryde igennem, selvom de ville have fordele frem for det etablerede selskab. For at udnytte disse fordele må de nye virksomheder producere i store mængder. Hvis forbrugerne ikke skifter til 11

deres produkt med det samme, vil virksomhederne køre med store tab i den spæde begyndelse. Derfor kommer det kronologiske tidspunkt, hvor virksomhederne kommer ud på markedet til at have en betydning. Effekten af dette argument hænger dog på hvorvidt det lykkedes at afskaffe beskyttelsen igen, når sektoren har vokset sig stærk nok til at klare sig internationalt. Komparative fordele er et brugbart statisk koncept, som bestemmer den fordelagtige eksport på ethvert tidspunkt. Heckscher-Ohlin teori har at gøre med her og nu, og et land kan med tiden ændre beholdningen af faktorerne og dermed den komparative fordel. I statisk teori skal et uland fortsætte med at eksportere primærvarer, når det har en komparativ fordel deri, og overlade eksporten af high-tech varer til ilandene. Et uland som følger dikteringerne af den statiske komparative fordel, kommer ikke i en situation, hvor det kan forandre sig til et høj kapital samfund også kendt som Catching up. I ulandene produceres og eksporteres primærprodukter, disse produkter hører til vores primære behov deraf navnet. Det drejer sig især om fødevarer, som er det første vi bruger vores indkomst på. Når vores budget så begynder at stige, så falder den andel som vi bruger på disse varer. Denne effekt er også kendt som Engels lov. Når verdens indkomst stiger, vil efterspørgslen efter primærvarer ikke stige i samme hastighed. Derfor er der en tendens til, at handelsvilkårene falder for ulande, som forbliver eksportører af primærvarer. Det betyder, at indkomsten i disse lande ikke vokser lige så hurtigt, som det ser ud til i deres lokale møntfod. Troværdighed. Evnen til at bruge handelsaftaler som troværdigheds forbedrende mekanismer er et aspekt af Nord-Syd frihandelsaftaler, der er særligt betydningsfuldt. Troværdighed af den sydlige nation og størrelsen af kapitalstrømmene har velfærdsimplikationer i en Nord-Syd frihandelsaftale, hvilket (Fernandez-Arias, 1996) har lavet en model over. Denne model er en analyse af told unioner med internationale kapitalstrømme. Den prøver at beskrive de kanaler hvor en handelsaftale kan indvirke på investeringsstrømme. Den viser at handelsaftalen kan have effekt på udenlandske investeringer og output. Den primære forskel på landene i en Nord-Syd handelsaftale er, at den sydlige nation er i mangel af fysisk kapital i modsætning til den nordlige partner. Frihandelsaftaler mellem kapitalintensitive nationer og arbejdskraftsintensitive nationer burde høste store fordele, 12

da det forventes at kapital vil flyde fra det kapitalintensitive land til det arbejdskraftsintensitive land, og derved skabe store gevinster for det arbejdskraftsintensitive land. Så den sydlige partners evne til at tiltrække kapital vil have velfærds implikationer for begge nationer. En forbindelse mellem frihandelsaftaler og investeringsstrømme er, hvordan aftalen påvirker den sydlige partners evne til at lave bindende forpligtigelser, med hensyn til hvordan udenlandske investeringer skal behandles. Hvis der ikke er en handelsaftale mister den sydlige nation kun goodwill i det internationale samfund, hvis den bryder national ligebehandling og beskatter output fra den udenlandske sektor maksimalt. Er der en handelsaftale, vil den sydlige nation blive smidt ud af handelsaftalen, hvis den bryder reglen om ligebehandling af landenes investorer. Dermed mister den sydlige nation både fordelene, som handelsaftalen havde medbragt og goodwill i det internationale samfund. Man kan derfor sige, at der er to positive effekter af handelsaftalen. Den ene er, de handelsforbedringer som aftalen medbringer. Den anden er, den ekstra kapital som bliver tilført landet, som følge af at den sydlige nation har bundet sig til aftalen. Velfærdsforbedringen har også to positive effekter, den ene er en stigning i indtægter som følge af told fordelene. Den anden er en stigning i indtægter fra den udenlandske sektor i og med, at der er flere udenlandske investeringer. Den sydlige nation vil opleve flere fordele ved handelsaftalen jo større den initiale sikkerhed i den sydlige nation, da den initiale sikkerhed vil øge kapitalstrømmene. Handelsaftalen formindsker risikoen i den sydlige partner og øger dermed nytten ved handel. Det er grunden til, at de potentielle velfærdsgevinster ved handel er stigende, når lande binder sig til en frihandelsaftale. Handelsaftalen vil indvirke positivt på indkomsten i den sydlige nation gennem værdien af output i den indenlandske sektor i landet og gennem skatteindtægterne på FDI. Konsekvensen ved at aftalen forbedrer troværdigheden af den sydlige nation, bliver at investeringen og velfærd stiger i den sydlige nation på bekostning af andre sydlige nationer. NAFTA har været med til at sænke et allerede lavt told niveau, men den primære opgave for den regionale handelsaftale er at gøre Mexico mere attraktivt for investorer. Ved at binde sig til en handelsaftale har Mexico gjort sig selv mere attraktivt overfor investorer, i og med de har mistet deres incitament til en ulige beskatning af udenlandske og indenlandske investorer. Mexico har på den måde brugt NAFTA til at give investorerne i USA og Canada tryghed ved den valgte økonomiske 13

politik og derved løst tidsinkonsistens problemet. Dette problem siger, at Mexico kan ændre politik og beskatte investorer fuldt ud efter at investeringerne er foretaget, men jo mere konservativ og regelbunden regeringen er, jo mindre er sandsynligheden for at dette vil ske. 4. Effekterne af NAFTA på Mexicos økonomi. FDI og Heckscher-Ohlin modellen. Risikoen ved intra NAFTA handel og investering er faldet som følge af øget troværdighed med Mexicos indtræden i Frihandelsaftalen. Det kan ses ved en større modtagelighed overfor ændringer i toldfordelene, ændres tolden overfor resten af verden med én pct. men ikke overfor Mexico, så vil efterspørgslen efter mexicanske varer i USA stige med over fem pct. Da efterspørgslen ikke tidligere var lige så modtagelig overfor ændring i toldfordele, ses det at Mexico er blevet mere modtagelig (McDaniel, 23). En forbedring af Mexicos politiske struktur er ligeledes en af effekterne af en frihandelsaftale, da handelsaftalen sikrer, at de nationale markeder bliver mere stabile og velfungerende, og dermed at ressourcerne bliver bedre fordelt. Det vil endvidere være lettere at tiltrække udenlandske investeringer med velfungerende markeder og NAFTA har, siden den blev underskrevet hjulpet med at skaffe FDI til Mexico. tusinde US$ 16 14 12 1 8 6 4 2 Graf 4.1(kilde. Banco de Mexico) FDI Ovenstående graf viser udviklingen i FDI, man ser tydeligt at der sker en ændring efter implementeringen af NAFTA. I perioden fra 198 til 1994 ligger FDI på et konstant 14

niveau under 1 mia. US$ pr. kvartal, men efter NAFTA stiger FDI til et niveau omkring 3 mia. US$ pr. kvartal. Mexicanske virksomheder der bliver tilført FDI ansætter dobbelt så mange som økonomien som helhed og lønnen ligger i disse virksomheder 48% over landsgennemsnittet, derfor er disse virksomheder vigtige til at øge spillover effekterne og mindske lønuligheden. Siden NAFTA trådte i kraft, er arbejdskraftsproduktiviteten steget kraftigt i handelssektoren og de sektorer som er integreret med USA s marked, har gennemgået en hastig modernisering og stigning i aflønningen af arbejdskraften, mens de sektorer der producere til hjemmemarkedet, ikke har oplevet den samme modernisering. De relative lønninger i Mexico efter 1985 udviser et mønster, som ikke er konsistent med Heckscher-Ohlin modellen. Ifølge Heckscher-Ohlin modellen skal et udviklingsland med en komparativ fordel i produkter, der er intensive i ufaglært arbejde opleve en markant stigning i aflønningen af ufaglært arbejdskraft, så snart frihandelsaftalen træder i kraft. Heckscher-Ohlin modellen kan dog ikke helt forkastes, da der kan være andre faktorer som har ført til stigningen i aflønningen af uddannelse som f.eks. en ændring i teknologien. Lønulighed. Det er klart, at Mexicos liberalisering har forstærket båndet mellem det nordlige Mexico og USA, men samtidig er båndet mellem det nordlige og det sydlige Mexico blevet formindsket. Et højt niveau af indkomstulighed har karakteriseret den økonomiske udvikling i Mexico. Sociale programmer og forbedring af levestandarden har været forbeholdt befolkningen i byerne og kommer for det meste arbejderne i de bedst organiserede sektorer til gode. Dette har efterladt en endnu større indkomstkløft mellem land og by end inden handelsliberaliseringerne. De sociale programmer i 197erne og 198erne, som forsøgte at komme uligheden til livs, havde den strukturelle begrænsning at de var lavet med en ISI fremgangsmåde og de var møntet på den industrielle sektor i byerne. De sociale programmer i 199erne led under troen på, at den fattige del af befolkningen ville forbedre deres levestandard gennem deres deltagelse i den voksende økonomi, kendt som trickle down effekten. Der var ikke nogle plan om at integrere sociale forbedringer med økonomisk formåen i et land hvor halvdelen af befolkningen levede i fattigdom og en tredjedel i ekstrem fattigdom. 15

Tabel 4. 1 Kilde: BdM & WDI 1958 197 1984 1989 1992 1994 1996 2 gini koeffici,45,496,474,5312,5313,544,5276,546 Det ses af tabel 4.1 at ginikoefficienten og dermed også uligheden er steget siden 1984, kraftigst fra 1984 1989 og meget svagt fra 1989 2. I de sidste 2 år er lønuligheden mellem uddannede og uuddannede i Mexico steget. Det kan ifølge Heckscher-Ohlin modellen og Stolper-Samuelsens teorem skyldes mere handel med lav indkomst lande. Det kan også skyldes et verdensomspændende skift i teknologien, som har øget efterspørgslen efter uddannede arbejdere frem for uuddannede arbejdere. Ifølge Stolper-Samuelsens teorem skulle der komme en reduktion i lønuligheden i Mexico i perioden 1988-2, som resultat af at Mexicos internationale handel steg, da størstedelen af Mexicos handel er med højt udviklede lande. 93% af Mexicos handel er med ilandene USA, Canada, EU og Japan, kun 2% er med fattige lande. Ifølge teoremet skulle det betyde, at lønuligheden faldt i perioden, men det er der ikke empirisk belæg for. Grunden til at teori & empiri ikke stemmer overens er, at det teknologiske skift arbejde i modsat retning af handelsliberaliseringerne og øgede lønuligheden i samfundet. En anden grund til at uuddannede arbejdere er blevet stillet dårligere, er at i Mexicos lukkede periode havde man en relativ høj beskyttelse af netop de sektorer, der brugte uuddannede arbejdere og disse sektorer blev derfor ramt hårdest ved åbningen af økonomien. På grund af at forudsætningerne for teoremet ikke var på plads, kan jeg ikke afvise at teoremet ikke holder for Mexico og endvidere kan det ikke siges om lønuligheden i Mexico bevægede sig i samme retning som foreslået af teoremet. Tabel 4. 2 Kilde: BdM vækst i mindsteløn gnms. pgnms. p 1988 1989 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 199-21994-2 generelt 13,1% 6,5% 8,6% 4,8% 4,9% 1,6%,% 12,3% 8,3% 1,1% -,5% 3,4% -,5% -,5% -,7%,1%,4% -,9% 2,6% 1,9% region A (Nord) 13,2% 6,5% 8,6% 4,8% 4,9% 2,5%,% 12,2% 8,3% 1,6%,4% 3,3% -,5% -,1%,5%,9% 1,%,1% 3,% 2,3% region B (cental) 13,1% 6,5% 8,6% 4,8% 4,9% 2,%,% 12,3% 8,4% 1,7%,3% 3,4% -,5% -1,6% -,6%,2%,1% -,1% 2,7% 2,% region C (Syd) 13,1% 6,5% 8,6% 4,8% 4,9% 1,3%,% 12,3% 8,3%,8% -1,% 3,4% -,5% -3,% -1,7% -,5%,1% -,2% 2,3% 1,5% Tabel 4.2 viser udviklingen i den regionale og generelle mindsteløn, som er en god indikator for aflønningen af uuddannet arbejdskraft. Den viser, at efter NAFTA er mindstelønnen steget cirka en pct. mere i det nordlige Mexico, end den sydlige del af landet. Hvis vi definere industriarbejdere som uuddannede arbejdere og ikke industriarbejdere som uddannede arbejdere er kløften mellem disse blevet større indenfor de sidste 2 år (se graf 4.1 for udvikling i arbejdsstyrke mht. uddannelse). Deler man årene fra 1988-2 op i to perioder pre-nafta 1988 1994 og post NAFTA 1994 2 udviser første periode en stigning i lønuligheden, mens anden periode viser en 16

stagnering. Ved estimation af både handels liberaliseringer og teknologisk skift i industrivirksomhederne mellem 1988 1998 ses det at ledighed og løn mest styres af skift i teknologien (Ibarra-Yunez, 23). Mexico var i overflod af uuddannet arbejdskraft relativt til samhandelspartnerne og ifølge Stolper & Samuelsens teorem skal handelsliberaliseringerne derfor mindske lønuligheden efter åbningen for handel. Det er ikke sket fordi der har været et verdensomspændende skift i teknologien, som øger efterspørgslen på uddannet arbejdskraft. Pre-NAFTA vejede de teknologiske ændringer tungere end liberaliseringerne, hvilket medførte en stigning i lønuligheden. Post-NAFTA udligner effekterne af teknologi og handelsliberaliseringer hinanden. Stigningen i aflønningen af uddannelse er tydeligst i grænseregionerne, eftersom de fleste eksportorienterede virksomheder og virksomheder ejet af udlændinge ligger omkring den amerikanske grænse og det er i disse virksomheder at de fleste højt uddannede arbejder. Kun nogle af de relativt rige stater har haft en tilstrækkelig infrastruktur til at drage fordel af de nye vækst muligheder, der kommer fra de forbedrede handelsmuligheder under NAFTA. Derfor har reformerne startet en proces, hvor regionerne har forskellig vækst i per capita output niveau. De regioner som ligger tættest på USA syntes at have høstet de største fordele ved reformerne, som konsekvens af deres beliggenhed. Men også andre beliggenheds specifikke eksternaliteter har været med til at øge væksten i disse regioner. Specielt har spillovers effekter været vigtig for væksten, eksempler på spillovers effekter er, at grænsestaterne har haft en bedre beholdning af human og industriel kapital og bedre kommunikations og transport infrastruktur da reformerne blev iværksat. Ifølge tidligere undersøgelser er effekten af pre-nafta handelsliberaliseringerne ikke ens. De i forvejen rige stater, som deler grænse med USA, har høstet de fleste fordele ved reformerne, mens de centrale og sydlige stater knap nok har oplevet en forbedring i deres vækst udbytte. Det er i pre-nafta perioden, at denne divergens trend blev startet, men den er blevet forstærket under NAFTA. Fattigdom. Overordnet set stagnerede fattigdommen i pre-nafta perioden mellem 1989 1994, mens den steg i landbrugssektoren og mineindustrien. Fattigdommen i den sydlige del steg i perioden, og spores tilbage til landbruget, der er særligt vigtig for økonomien. En god indikator for fattigdom er fattigdoms headcount, som måler antal personer som lever 17

for enten 1$ eller 2$ om dagen. I headcount statistikkerne indikerer en stigning en forværring for de fattigste (graf 4.2). Headcounten har ikke ændret sig markant gennem de sidste tyve år og Mexicos fattige har derfor ikke haft lige stor del i fordelene ved liberaliseringerne som de rigeste. Før liberaliseringerne i midt firserne har landbruget været modtager af store subsidier og været under streng kontrol. Denne kontrol og subsidiering er forsvundet med liberaliseringen af den mexicanske økonomi. Det har øget omkostningerne ved kredit, forsikring, moderne input, såsæd og vand i denne sektor. Den gennemsnitlige Mexicanske husholdning, forbruger på per capita basis en fjerdedel af indkomsten på mad, en fjerdedel på industrivarer og halvdelen på servicevarer. Da prisen på mad falder som følge af NAFTA, har de fattige et større fald i udgifter relativt til de rige på grund af forskellige forbrugsbundter mellem de fattige og rige husholdninger. Indkomst er steget i Mexico efter NAFTA og mest for uddannet arbejdskraft, hvilket betyder, at den rigeste del af befolkningen oplevede en større lønstigning end de fattigste. De regionale forskelle og den omfattende fattigdom er kun blevet forværret under NAFTA og de mexicanske politikere er klar over, at man ikke længere kan regne med at Mexicos fattigste får gavn af liberaliseringerne gennem trickle down effekter. Dvs. gennem den voksende økonomi skabes der arbejdspladser til de fattige, som gennem deltagelse i økonomien øger deres velfærd. For at komme fattigdommen og uligheden til livs har Mexico startet fattigdomsbekæmpelsesprogrammer, som giver de fattige under subsistens niveau et fast beløb mellem 25$ - 3$ pr måned og giver legater så deres børn kan blive i skolen. De fattigste 2% i landdistrikter har en gennemsnitlig skolegang på 3,4 år og de rigeste i bydistrikter har en gennemsnitlig skolegang på 11 år, dette program er dermed med til at formindske kløften i uddannelse. En anden måde at bekæmpe fattigdommen på vil være, hvis USA tillod flere mexicanere at arbejde indenfor landets grænser, da rimesse er en vigtig kilde til indkomst for mange fattige familier i Mexico (rimesse og immigration, diagram 4. 3-4.4). Der er forskel på landdistrikterne i de forskellige regioner i Mexico og den reduktion af handelsbarriere som NAFTA medførte på landbrugsområdet, kom kun de nordlige stater til gode. De nordlige stater er karakteriseret ved brugen af moderne teknologi og kunstvanding, til at avle frugt og grønt, hvor Mexico har en komparativ fordel. Mens de sydlige stater er karakteriseret ved små brug, uden adgang til kredit eller kunstvanding. 18

Disse småbønder der har svært ved at modernisere og som har mistet statsstøtten, er blevet værre stillet efter NAFTA. Det betyder at de fattigst, som bor i det sydlige Mexico, har tabt ved liberaliseringen, og de rige i nord har vundet. Det er derfor i den sydlige del af landet, at fattigdomsbekæmpelses programmerne skal rettes, og det er her at vigtigheden af at øge uddannelsen er størst, så de sydlige stater kan opnår samme eller højere vækstrater end i nord og dermed komme på en sti, som får Mexicos forskellige stater til at konvergere mod samme steady state niveau. Regional konvergens. Regionalt er der ikke sket store forandringer med hensyn til ulighed i Mexico fra 197-21. De sydlige stater som var fattigst i 197erne, er det stadig og vice versa med de rigeste stater. Den trediveårige periode deles op i to, fra 197 1985 hvor der var catchup i de fattigste stater og at væksten syntes at konvergere mod en steady-state, til perioden 1985-21, hvor trenden forsvandt og de fattigste regioner viste lavere vækstrater end de rige stater. Et økonometrisk test for absolut og betinget konvergens mellem mexicanske stater er lavet af (Chiquiar, 21) og jeg vil her opsummere de vigtigste pointer: Om absolut konvergens støtter resultaterne ideen om, at der er to forskellige perioder m.h.t. per capita output over mexicanske stater. De statistiske estimater understøtter også teorien om absolut konvergens op til 1985. Mens estimaterne for perioden 1985-21 støtter ideen om divergens mellem de mexicanske staters per capita BNP. Desuden viser testen også at NAFTA ikke brød dette divergensmønster. Betinget konvergens resultaterne støtter stadig hypotesen om, at konvergensen i per capita output niveauet imellem de mexicanske stater faldt sammen efter 1985. Specielt viser virkningen af skolingsindikatoren fra 197-1985 og det initiale niveau af per capita BNP en tilstedeværelse af konvergens og indikerer at fattige stater med et højt niveau af human kapital, udviser hurtigere konvergens. I modsætning til dette viser regressionen over perioden 1985-21 at der er divergens i per capita output niveauet. Ifølge disse resultater er skoling en vigtig determinant for vækst og efter 1985 bliver andelen af befolkningen, som er analfabeter bremsende for væksten og vigtige mangler i grunduddannelsen i nogle stater kan have hindret den økonomiske vækst (skolingsindikator diagram 4.5). De initiativer som regeringen har gennemført med deres fattigdomsbekæmpelses program, vil derfor mindske denne divergens i fremtiden 19

hvis det sikrer at de fattigste bliver i skole og at uddannelsen ikke længere er en hæmsko for økonomisk vækst i de sydlige stater. Stater der havde rigeligt med kommunikation -og transport infrastruktur, større antal af store virksomheder med eksport muligheder og relativt veluddannet arbejdskraft, var i en bedre position til at stå imod reformerne og som konsekvens deraf fik de en højere vækstrate. De stater som besidder disse egenskaber, er typisk tæt på den amerikanske grænse, derimod er stater, hvor befolkningen primært er beskæftiget i landbruget blevet skadet af reformerne. Konklusionen bliver derfor at, efter 1985 blev vækst mønstret imellem de mexicanske regioner mere følsomt overfor alternative vækst muligheder. Specielt "spillover" effekter syntes at være med til at bestemme vækstmønstret i Mexico efter 1985, det betyder dog ikke, at vi kan afvise de klassiske vækstmodeller. Resultaterne kan være konsistent med dynamikken i en klassisk model, hvor der har været en strukturel ændring. Denne ændring syntes at være en konsekvens af Mexicos handelsreformer. 5. Konklusion I industrialiseringens begyndelse førte Mexico en industrialiserings og importsubstitutions politik for at fremme væksten i industrisektoren. De negative effekter, der fulgte med i Mexicos industrialiseringsproces, var en stor lønforskel mellem land og by, som skyldtes overførsel af midler fra den primære sektor til den industrielle sektor. Derudover gjorde en høj grad af protektionisme, at den mexicanske industrisektor ikke havde incitament til at blive konkurrence dygtig. Denne politik blev fralagt i midten af firserne og man privatiserede og liberaliserede. Det har medført, at uligheden i det mexicanske samfund er forøget. Især er forskel øget mellem det nordlige og det sydlige Mexico, som følge af åbningen af det mexicanske samfund. I februar 1991 begyndte Canada, Mexico og USA forhandlinger om en frihandelsaftale, som førte til implementeringen af NAFTA i 1994. Ifølge klassisk handelsteori har Mexico en komparativ fordel i handel med arbejdskraftsintensitive varer, specielt varer produceret af uuddannet arbejdskraft og derfor burde aflønningen af disse faktorer stige, når landet åbner op for handel. Heckscher-Ohlin modellen forudsiger relativt arbejdskraftsintensitiv eksport fra ulandet og kapitalintensitiv eksport fra ilandet. Stolper & Samuelsen siger endvidere, at selvom frihandel aggregeret set øger indkomsten, kunne der derfor være 2

lande eller grupper indenfor landene, som taber ved frihandel. Der er derfor grunde til at opretholde en protektionistisk politik, på basis af learning by doing, infant industri argumentet og spillovers effekten. Efterstræber man en liberalistisk politik er der flere argumenter for en frihandelsaftale. I min opgave har jeg lagt vægt på brugen af frihandelsaftaler som troværdighedsforbedrende mekanisme og brugen af frihandelsaftaler til at skaffe internationale kapitalstrømme til Mexico. NAFTA har hjulpet Mexico til hurtigt at komme over den krise landet befandt sig i ved implementeringen af NAFTA og til at øge de udenlandske investeringer i landet. NAFTA har også været et skridt på vejen til undertegnelse af handelsaftaler med mange andre nationer siden hen. De liberaliseringer og den politik som NAFTA afstedkom gjorde, at Mexico lettere var i stand til at indtræde i andre handelsaftaler uden om NAFTA. De negative effekter af NAFTA er øget lønulighed mellem uddannede og uuddannede i Mexico. Dette stemmer ikke overens med hvad der blev fundet frem til i Heckscher- Ohlin modellen i det teoretiske afsnit og et verdensomspændende teknologisk skift kan være en af forklaringerne på det. En anden grund til at uuddannede arbejdere blev dårligere stillet er, at i Mexicos lukkede periode havde man en relativ høj beskyttelse af netop de sektorer som brugte uuddannede arbejdere og disse sektorer blev derfor ramt hårdest ved åbningen af økonomien. Forudsætningerne for at handelsteorierne virker, var derfor ikke på plads og man kan ikke afvise at de klassiske handelsteorier ikke passer på empiri i min opgave. Fattigdommen og uligheden mellem de nordlige og de sydlige stater er øget i de sidste tyve år. Dette ses af en stigning i ginikoefficienten og øget divergens staterne imellem. Fortsætter denne uligheds trend vil det true stabiliteten i Mexico. Pre- NAFTA blev vækst mønstret imellem de mexicanske regioner mere følsomt overfor alternative vækst muligheder. Specielt "spillover" effekter syntes at være med til at bestemme vækstmønstret i Mexico efter 1985. Det betyder dog ikke at vi kan afvise de klassiske vækstmodeller. Min samlede konklusion er, at NAFTA har hjulpet med at forbedre Mexicos troværdighed og tilført udenlandske investeringer. Investeringerne er blevet ujævnt fordelt og primært det nordlige Mexico har høstet fordele ved frihandelsaftalen. Den store udfordring for den Mexicanske regering vil være at udligne de økonomiske forskelle mellem regionerne, bekæmpe den omfattende fattigdom og derigennem opnå stabilitet og velfærdsforbedringer i hele landet. 21