Evaluering af arbejdet med skriftlighed på Randers HF og VUC i skoleårene 2009-2013

Evaluering af arbejdet med skriftlighed på Randers HF og VUC i skoleårene 2009-2013 Indledning Fra skoleåret 2009 til skoleåret 2013 har vi på Randers HF og VUC, blandt flere andre indsatsområder haft implementeringen af ny skriftlighed. Betegnelsen Ny skriftlighed stammer fra HF-reformen, og i 2009 kom der en evaluering fra Undervisningsministeriet, der fastslog, at der var behov for at opprioritere indsatsen med det skriftlige arbejde på de gymnasiale ungdomsuddannelser og præcisere læreplanerne. På baggrund af denne evaluering blev der blandt andet lavet en række landsdækkende konferencer. Her på skolen valgte vi, at vi ville gøre ny skriftlighed til et af vores indsatsområder, der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe - skrivegruppen, der skulle forestå arbejdet. I skoleåret 12/13 er skriftlighed et af vores nøgleområder, der ifølge kvalitetspolitikken skal evalueres. Evalueringen indeholder 4 forskellige delevalueringer og opsamlinger. Første del er et statuspapir, der beskriver historikken i arbejdet, og indeholder overvejelser omkring forløbet. Statuspapiret er udarbejdet af KA og skrivegruppen Anden del er en sammenfatning af de erfaringer der er gjort på skolen med omlægning af rettereduktion i dansk og engelsk. Sammenfatningen er udarbejdet af EJ(bilag 1). Tredje del er en evaluering af effekten af lektiebåndet i studieværkstedet. Evalueringen er skrevet på baggrund af samtaler med værkstedslærere, fraværsinspektor og uddannelseschef. Der er udarbejdet statistikker til denne del af evalueringen. Evalueringen er udarbejdet af BEN Fjerde del er en evaluering af hvordan lærerne i de største faggrupper opfatter og arbejder med progressionsplanen for skriftlighed ( bilag 2), dette er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er udarbejdet af BEN. Konklusion og statistikker er efterfølgende udarbejdet af EJ. Første del: Status i skriftlighedsarbejdet på Randers HF og VUC Skoleåret 9-10 Ny skriftlighed blev taget op på afdelingsmøde. Diskussionsgrundlaget var vores kompetenceplan for udviklingen af kursisternes skriftlige kompetencer, vores fordeling af kursisttid, uddrag af bekendtgørelse og UVM s resume af evalueringsrapporten Der nedsattes en skrivegruppe, hvis kommisorium blandt andet var udviklingen af en ny kompetenceplan (bliver efterfølgende kaldt progressionsplan for skriftlighed), ideer til implementering på skolen og kontakt til faggrupperne. I skrivegruppen var følgende fagområder repræsenteret: Sprog, dansk, matematik, og de to faggrupper nf og ks. Der blev afsat 12 til 1

hver af de deltagende lærere. Desuden deltog uddannelseschefen for HF. Gruppens arbejde foregik i skoleåret 10/11. Alle faggrupper afleverede et notat om, hvordan de arbejder med skriftlighed i deres fag og hvilke muligheder for nytænkning de kunne forestille sig. Skoleåret 10/11 Skrivegruppen startede sit arbejde. 3 af skrivegruppens medlemmer deltog i det store skriftlighedskursus, der var organiseret af Undervisningsministeriet. På afdelingsmøde i foråret arbejdede faggrupperne med eksempler på skriftligt arbejde, som fremlagdes i plenum for at fremme vores gensidige forståelse for skriftligheden i de forskellige fag. Skoleåret 11/12 Faggruppemøder i de store faggrupper: Ks, Nat, dansk, engelsk og mat med deltagelse af repræsentanter for skrivegruppen. Progressionsplanen blev diskuteret og efterfølgende tilrettet. Desuden diskuteredes behovet for udviklingen af et skrivekatalog i stil med VUC Nordjyllands. Efterfølgende blev bogen Studievaner på HF indkøbt til alle HF lærere, og indstillingen fra gruppen varr, at den indkøbes til alle nye 1.års hold samt fagpakker til næste skoleår. Formentlig vil den overflødiggøre et skrivekatalog. Pris ca. 36.000kr. 4 personer har i alt deltaget i to forskellige konferencer om skriftlighed (uvm) Der er etableret en erfaringsudvekslingsgruppe med VUC Nordjylland. Et møde har været afholdt i efteråret. På januarhold og HFE over 3 år er indledt et forsøg, hvor noget at rettereduktionen er konverteret til værksteds, og lærerne fungerer som skrivekonsulenter. Der er etableret et lektiebånd i værkstedet, hvor kursister, der er bagud med afleveringerne henvises til at indhente deres opgaver. Dette erstatter 2 skrivefængselsdage sidste skoleår. Der afholdtes pædagogisk dag 27. marts, hvor skriftlighed var på programmet. Skrivegruppen præsenterede gruppens arbejde og papirer, progressionsplanen blev gennemgået Erfaringsudveksling i faggrupperne og drøftelse af brug af Studievaner på HF. Skriftlighed og IT. Oplæg ved PS og BL. Skriftlighed som læringsredskab. Oplæg ved NI. Underholdning ved Jens Blendstrup(forfatter) Skoleåret 12/13 Der har været afholdt tre skriveløftarrangementer a 1 times varighed. 1.skriveløft var i forbindelse med skolestarten og handlede om processkrivning. KA og NI stod for det. Der var oplæg og små øvelser. Ca. 20 mødte op. 2.skriveløft med emnet: Argumentation med oplæg af Henning Nølke, Århus Universitet. Her mødte ca. 15 op. Der var oplæg, inspiration og plads til spørgsmål og kommentarer. 3. skriveløft er planlagt til at handle om koblingen mellem skriftlighed og faglig læsning. NI står for oplæg. Skriveløftet afholdes 21.august 2013. 2

Der har været afholdt møde mellem EJ, Ni og KA vedr. koblingen mellem skriftlighed og faglig læsning. Der blev i april lavet en spørgeskemaundersøgelse om anvendelsen af progressionsplanen. Der er lavet en evaluering fra de lærere, der har haft omlagt rettereduktionen. Der er lavet en opsamling på funktionen af lektiebåndet i studieværkstedet Overvejelser om forløbet: Fra starten var det ikke klart for skriftlighedsgruppens medlemmer, hvor omfattende projektet skulle blive. På kurset blev det klart for os, hvor høj en prioritet indsatsområde havde over hele landet. Desuden forventede kursuslederne, at vi tog hjem og blev projektledere på skolen. Hjemme på skolen har bevågenheden imidlertid ikke været tilsvarende stor, idet FAG projektet i en lang periode havde en tendens til at overskygge alt andet. Dette betød på den ene side, at vi ikke mødte den modstand, som vi havde forberedt os på, der kunne have været. På den anden side kom ny skriftlighed heller aldrig til at få den store opmærksomhed eller blev så rodfæstet, som man kunne have ønsket. Gruppens arbejde blev bremset af, at to medlemmer af forskellige grunde måtte gå ud af arbejdet, og nye medlemmer, der ikke havde deltaget i de indledende kurser blev koblet på. En yderligere vanskelighed i forhold til kontinuiteten i arbejdet har været en stor tilstrømning af nye lærere. Det har ikke været vores arbejdsfelt at opdatere nye medarbejdere i ny skriftlighed, og hvis de ikke har været i pædagogikum, har jeg en fornemmelse af, at det er et lidt tåget felt for mange af dem. Måske er det endda gået hen over hovedet på nogle af dem, at vi har haft dette indsatsområde. Anden del: Erfaringer med forsøg med omlægning af rettereduktion i dansk og engelsk. Der har været forsøg i skoleåret 11/12, hvor 6 lærere deltog og i skoleåret 12/13, hvor 5 lærere ønskede at deltage, men hvor det i praksis på grund af skemaer kun viste sig muligt for 4 lærere at praktisere det. I 11/12 afleverede de 6 lærere en skriftlig evaluering af forsøget. Der var følgende konklusioner i evalueringen: Ideen rummer potentiale Det er nødvendigt med et klart formål, formålet var ikke tydeligt nok beskrevet fra starten. Det er problematisk at det var skemalagt med 1 lektion på 45 minutter, da det ikke giver tid nok til, at læreren kan nå rundt til alle. Det er problematisk at skriftlighedstimen er tænkt uden forberedelse. Det kan kun fungere, hvis ne bruges til at give opgaver for eller give opgaver tilbage. Det kan skabe problemer, hvis ikke alle kursister har begge fag. Gruppen kom med følgende forslag til, hvordan skriftlighedsne kunne anvendes: 3

Gruppearbejde omkring bestemte dele af opgaverne Grammatiske og sproglige øvelser, der kan supplere den daglige undervisning dette kræver forberedelse. Timerne kunne tænkes som en pulje til kursister med særlige behov evt i samarbejde med øvrig støtteundervisning. Timerne kunne samles sammen til en skrive-workshop om forskellige led i processkrivningen. Timerne kunne bruges målrettet til forberedelse til danskopgave og SSO. I skoleåret 12/13 har der været afholdt et møde, hvor en stor gruppe dansklærere og engelsklærere deltog. På mødet var der mundtlig evaluering fra nogle af de lærere, der havde afprøvet omlægning af rettereduktion. Der blev drøftet erfaringer fra andre skoler, og endeligt blev der besluttet at nedsætte en lille gruppe (CN, ES, SL og EJ). Gruppen har afholdt to møder, hvor der er blevet drøftet forskellige mulige organiseringsformer. I juni måned er der blevet arbejdet med en endelig udformning af de muligheder, man har for omlægning af rettereduktion. Det er fra ledelsens side besluttet, at der i skoleåret 13/14 skal være omlagt rettereduktion på de et-årige fagpakker med en time ugentlig i dansk og engelsk, på de to-årige tilrettelæggelser, bliver der en ekstra time ugentlig, der på skift kan benyttes af dansk og engelsk. Dette er primært rettet mod 1.års hold, lærere der har 2.års hold kan søge. På mødet kom følgende erfaringer og overvejelser frem: Det er vigtigt at skriftlighedstimen skemalægges sammen med dansk/engelsk, således at læreren selv kan tilrettelægge progressionen i undervisningen. Det kan være problematisk for kursisterne, at undervisningsugen forlænges. Hvordan fastholder vi, at kursisterne fortsat skal aflevere et rimeligt antal opgaver, som de også skal have rettet? Det er vigtigt, at man kan målrette til den enkelte klasse. Det skal overvejes, i hvor høj grad man kan tænke dobbeltlærersystemet ind. Kan man bruge værkstedsundervisning, kan man bruge studiene? Der er behov for yderligere efteruddannelse af lærerne. I drøftelserne i den mindre gruppe blev følgende forslag efterfølgende drøftet: En time ugentlig til dansk og engelsk på skift Engelsk og dansk får en pulje på 8 hver årligt, der skal anvendes til skriftlighed og kan placeres efter behov. Derudover kunne der være en ekstra pulje til kursister med særlige behov, hvor læsevejledere, tosprogslærere kunne inddrages. Andet møde i gruppen blev afholdt d. 5.juni, hvorefter der er blevet udarbejdet et forslag til omlægning af rettereduktion i skoleåret 13/14. bilag 1 Tredje del: Effekt af lektiebånd i studieværkstedet 4

Baggrunden for evalueringen er drøftelse med værkstedslærere, fraværsinspektor, uddannelseschef og statistik over manglende afleveringer. Historik og hovedkonklusioner I skoleåret 2011-2012 forsøgte skolen sig med tvunget lektieværksted til kursister der var bagud med afleveringer. I løbet af året viste der sig at være fem vanskeligheder med forsøget: Det viste sig at være administrativt meget tungt. Det var vanskeligt at få kursisterne til at møde op, og opfølgning på det manglende fremmøde var administrativt vanskeligt. Der var ikke tilstrækkelige ressourcer til opfølgningen. En del kursister begyndte at planlægge med, at de kunne skrive deres opgaver, når de kom i skrivefængsel, hvilket trak opgavebesvarelserne ud af den pædagogiske og faglige progression. En del kursister skulle lave mange opgaver på kort tid, og derfor blev kvaliteten ikke altid tilfredsstillende. Forsøget har som sideeffekt gjort det lidt tabubelagt at bruge studieværkstedet, fordi det blev brugt som en straffeforanstaltning I skoleåret 2012-2013 har lektieværksted været et tilbud. Det er værkstedslærernes indtryk, at lektiebåndet er mere brugt i skoleåret 2012-2013 end året før. I det kommende skoleår 2013-2014 er der i forbindelse med planlægningen af studieværkstedet som indsatsområde, flere ideer til at gøre studieværkstedet mere synligt, som f.eks. at forlange at SPS-ne og ne til faglig støtte som udgangspunkt fysisk foregår i studieværkstedet og at øge graden af værksteds der kan foregå som to-lærer ordning i klasserne. To-lærerordning kan også være en mulighed ved omlægning af rettereduktionen. Værkstedslærernes evaluering af studieværkstedet (februar 2013) Hvad går godt i studieværkstedet Studieværkstedet kan anvendes som IT-løsning for de kursister der ikke har en PC. Rekvireret hjælp er godt Bibliotekarhjælp er nødvendigt og et gode. Lektiebånd: er mere brugt i år end sidste år Gode arbejdspladser Knap så godt Der er ikke frugt hver dag, men der skal arbejdes på at bevare ordningen Værkstedslærerne savner diverse værktøjer fra de enkelte faggrupper for at kunne hjælpe kursisterne så godt som muligt, men hvor er værktøjerne - på fx hjemmesiden Mangler udfordringer også til de fagligt stærke kursister det med at få kursisterne ud af klasserne er svært - det at skrive er ganske vanskeligt - flere kursister har brug for 1-1 vejledning, hvilket ikke altid er muligt. 5

Det kan være vanskeligt at få lavet aftaler mellem lærer og kursist. Aftalerne bliver ikke altid overholdt. Der bliver som udgangspunkt ikke sat vikar på i studieværkstedet i tilfælde af, at en lærer er syg/på kursus eller lignende. Forslag til kommende skoleår Timer der går til faglig støtte skal fysisk foregå i studieværkstedet Overveje at trække kursister med faglige problemer ud af de ordinære når de skal have hjælp, ellers får de mange flere end de kan klare 2-lærerordning i klasserne Ønsker i højere grad støtten direkte ind i undervisningen evt. via en slags støttelærerordning/skyggeskemaordning. Øget grad af at en del af værkstedsne kan bruges til 2-lærerordning Styrkelse af information om studieværkstedet. Information - både på hjemmesiden, til lærere og andre steder. Plakaten med billederne af værkstedslærerne. Skemaer skal opdateres på nettet og i klasserne. Små film om værkstedet Tydeliggøre hvornår hvilke fag er i værkstedet Skemalægge værkstedsne med en andel faste værksteds og en andel som skemalægges løbende i forhold til hvornår der er huller i skemaet Hvordan samler vi hjælpemateriale som kan bruges til vidensdeling mellem faggrupper og værkstedslærerne Overvejelser om en nyformulering i værkstedslærernes opgaver - faste værksteds vs. flytbare værksteds Skal vi arbejde hen mod småkurser ved fx at få faggrupperne mere på banen - hvad forventer faggrupperne af værkstedet - og et mere direkte samarbejde mellem faggrupper og værkstedslærerne Gør det til et mere hyggeligt hænge-ud-sted. Kaffeautomat Mere samspil mellem værkstedslærer og bibliotekar Tal for SPS og udvidet tutor 30 kursister modtog SPS støtte i skoleåret 2011/2012. 59 kursister modtog udvidet tutor i skoleåret 2011/2012. 35 kursister modtog SPS støtte i skoleåret 2012/2013. 101 kursister modtog udvidet tutor i skoleåret 2012/2013. I skoleåret 12/13 blev der anvendt 726 at til udvidet tutor og 562 at til SPS, i alt 1288 Kursister med afleveringsproblemer Der er anvendt tre forskellige måder at trække oplysninger ud af systemet, og ligeledes er der anvendt 3 forskellige måder at følge op på de manglende skriftlige afleveringer - der altså er blevet revideret/evalueret efterfølgende. Men ultra kort viser historikken, at vi faktisk er gået fra: 6

2011: 300 kursister med udestående afleveringer 2012: 200 kursister med udestående afleveringer 2013: 100 kursister med udestående afleveringer Koncentratet er, at opmærksomhed omkring det hjælper/har hjulpet. Nogle underviserer er meget insisterende og bruger IB rigtig meget - men hovedvægten af undervisere bruger ikke de formelle kanaler og derfor "spottes" det skriftlige fravær først, når vi administrativt laver opgørelser. Fjerde del: Progressionsplanen for skriftlighed. Resultat af spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i april/maj 2013. Lærerne i de store faggrupper med skriftlighed deltog, i alt 43 besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 74%. Ud over at svare på spørgeskemaet havde lærerne også mulighed for at komme med kommentarer. Den første figur viser lærernes vurdering af hvordan og i hvor høj grad progressionsplanen for skriftlighed anvendes. Knap 50 % vurderer i meget høj eller høj grad, at fordelingen af de skriftlige opgaver er passende fordelt og omkring 40 % følger progressionsplanen i meget høj eller høj grad. Progressionsplanen vurderes ikke til at være et synligt og tydeligt arbejdsredskab for kursisterne, og anvendes kun i meget begrænset omfang til tværfagligt samarbejde og planlægning, på disse spørgsmål er det henholdsvis 70 og næste 80% der i ringe grad eller meget ringe grad har anvendt progressionsplanen. Graden af opfyldelse på de øvrige spørgsmål ligger mellem disse to yderpunkter. I alle spørgsmål er der en bred gruppe, der svarer i nogen grad. Det er vanskeligt at lave en præcis tolkning på disse svar. Den anden figur viser sammenhængen mellem, hvor vigtig lærerne vurderer progressionplanen sammenholdt med i hvor høj grad den anvendes. Denne tabel viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem vurderingen af vigtighed og graden af anvendelse. Således at jo vigtigere man vurderer spørgsmålet, f.eks. om de skriftlige opgaver er passende fordelt, i jo højerer grad har man også brugt progressionsplanen om skriftlighed. I spørgeskemaundersøgelsen havde lærerne også mulighed for at komme med kommentarer under følgende overskrifter: Hvad der fungerer godt, hvad der fungerer mindre godt og hvordan den kunne forbedres. Under overskriften fungerer godt er de centrale temaer: tydeliggør taksonomi, godt med praktisk angivelse af opgavetyper, fint med delmål ift fokuspunkter, godt at historieopgaven er genindført, fungerer godt som ramme, god for nye lærere Under overskriften mindre godt er de centrale temaer: synlighed og tllgængelighed, at det let glemmes, hvis der ikke hele tiden er fokus, at det er vigtigere at tage højde for den enkelte klasse på det givne 7

tidspunkt, at skriftlighed skal kobles til de konkrete emner og her er en skematisk oversigt ikke optimal, at den er for diffus, at det er et abstrakt værktøj. Under overskriften forbedringer er de centrale temaer: planen skal gøres tydeligere også for kursister, faggrupperne skal uddannes i den, at faggrupperne sætter fokus på den i starten af året, at der er behov for mere opkvalificering af lærerne, at den skal gøres tydeligere for nye lærere. Figur 1 8

Figur 2 Samlet konklusion og vurdering Der er en klarere bevidsthed og større viden om ny skriftlighed både i faggrupperne og blandt lærerne som sådan. Dette er sket både i kraft af de dialoger, der er iværksat i faggrupperne og samlet på afdelingsmøder og pædagogiske dage. Der er fortsat et ønske om yderligere kompetenceudvikling på området. Det skal fortsat nøje overvejes, hvor mange store indsatsområder skolen kører samtidigt. Der er sket en stigning i vores anvendelse af faglig støtte til kursister med faglige og/eller personlige udfordringer. Antallet af kursister der ikke får afleveret opgaver er faldet. Der skal arbejdes med en forenkling af administrationen af støttemuligheder. Det ser ud til, at der er et øget brug af studieværkstedet. Der skal fortsat arbejdes med, hvordan vi bedst og mest effektivt udnytter ressourcerne til faglig støtte. Det er kun til en vis grad opnået at gøre progressionsplanen til et aktivt pædagogisk redskab på trods af et stort arbejde i skrivegruppen og i faggrupperne. En del lærere opfatter det som et abstrakt redskab og har 9

vanskeligt ved at forbinde det med den konkrete undervisning. På trods af at progressionsplanen er i lærer/teammappe og på hjemmesiden opfattes den som mindre synlig Arbejdet med muligheden for at omlægge en del af rettereduktionen til direkte tilstedevær med kursisterne og dermed muligheden for at øge kursisternes kompetencer i skriftlighed skal fortsættes. Den største hindring på nuværende tidspunkt er de skemamæssige muligheder. Handleplaner emne Plan for skoleåret 13/14 Fortsat fokus på skriftlighed og Skriftlighed og arbejdet med faglig læsning skal i skoleåret 13/14 i sammenhængen til faglig læsning stadig stigende grad kobles sammen. Blandt andet er de redskaber man anvender til styrkelse af kursisternes kompetence til faglig læsning i høj grad parallelle med redskaberne til udvikling af skriftlighed. Skriveløftet d. 21.august sætter fokus på denne kobling. Der vil blive tilrettelagt 3 læseløft i løbet af året et internt kursus for matematiklærere på både AVU og HF om faglig læsning (3 ) et kursus for ks-gruppen (1 time) et kursus for nf-gruppen (1 time) Omlægning af rettereduktion Der er iværksat forsøg på HFE, hvor der er lavet skriftligheds i dansk og engelsk. Der er udviklet en model til, hvordan lærerne i dansk, engelsk, nf og matematik kan have skriftligheds i de nystartede 1.hfklasser. Hvordan i hvilken grad de vil blive anvendt vil vise sig i løbet af skoleåret. Studieværkstedet/lektiebåndet Studieværkstedet er et indsatsområde i skoleåret. Der er udarbejdet handleplaner med fokus på: synliggørelse af studieværkstedet, samspil mellem værksted og faggrupper, kobling af faglig støtte, SPS- og værksteds ny organisering af støttearbejdet, afsøgning af muligheder for udvikling af digitalt værksted. Progressionsplanen for skriftlighed Progressionsplanen bliver gennemgået for nyansatte-lærere i forbindelse med introduktionsprogrammet(ej). Det er tilføjet i opgaverne for faggruppernes arbejde, at de på det første møde i faggrupperne skal gennemgå planen og vurdere, hvordan de aktuelt arbejder med planen i faggrupperne, herunder evt forslag til justering af planen. Således at også nye lærere får en faglig introduktion til progressionsplanen. EJ koordinerer det fortsatte arbejde med progressionsplanen EJ/03/07/13 Bilag 1 10

Omlægning til skriftligheds for 2013/14 Fra skoleåret 2009 til skoleåret 2013 har vi blandt flere andre indsatsområder haft implementeringen af ny skriftlighed. Med HF-reformen blev der sat et nyt fokus på skriftlighed, herunder at alle fag var forpligtede til at arbejde med udviklingen af kursisternes skriftlige kompetencer. Her på skolen har vi på forskellige måder arbejdet på implementeringen af skriftlighed. Herunder har vi afsøgt muligheder for, hvordan træningen af de skriftlige kompetencer kunne udvikles ved at arbejde hen imod en større grad af processkrivning, hvor lærer og kursist samarbejder omkring udviklingen af delelementer af skriftlighed. En måde at støtte dette arbejde på er at skabe muligheder for, at lærer og kursist fysisk kan være sammen i dele af den tid hvor kursisterne arbejder med skriftlighed. Dette betyder, at vi flytter dele af kursisttiden og rettereduktionen til skriftligheds. Efter flere drøftelser i løbet af foråret 2013 i gruppen vedrørende omlægning af skriftlighed er ledelsen nået frem til følgende modeller. Omlægning for HFE. På fagpakkerne med 1-årigt dansk og engelsk omlægges 1 lektion pr. uge, hvilket er skemalagt. På 1. år for HF3år omlægges 1 time hver anden uge for dansk og engelsk pr skift. Det betyder: kursisttid omlægning af kursisttid før om efter lægning kursisttid omlægning sparet rette- reduktion ved 26 kursister Bemærkninger da 1 år 110 1 lektion pr. uge 85 62 fx 1 lærer i 10 og i 30 uger 2 lærere i 20, i alt 50 en 1 år 70 1 lektion pr. uge 45 62 fx 1 lærer i 10 og i 30 uger 2 lærere i 20, i alt 50 da 1. år, HFE 55 1 lektion hver 43 30 fx 1 lærer i 5 og 2 lærere 2. uge, dvs 15 uger i 10, i alt 25 eng B, 1. år 35 1 lektion hver 23 30 fx 1 lærer i 5 og 2 lærere 2. uge, dvs 15 uger i 10, i alt 25 Forklaring til engelsk 1- årigt som eksempel: 11

Kursisttiden er 70. Hvis vi indlægger 1 lektion pr uge i 30 uger á 50 min. til skriftligheds, har vi brugt 25 af kursistne der. Noget andet er så betragtningen om lærerressourcer. Hvis vi tager udgangspunkt i vores nuværende regel for beregning af rettereduktion minus de 5%, vi skal effektivisere, vil en besparelse på 25 kursist udgøre ca. 26 kursister x 95% af 2,5 time lig med 62. Det betyder, at der er 62 til rådighed, hvis vi tænker "før ok13" til for eksempel at sætte to lærere på hele tiden (60 ). Det kunne også være to lærere i 20, 1 lærer i 10 og 12 til forberedelse af disse skriftligheds. Eller vi kunne undlade helt at bruge den samme lærerressource som før omlægningen på de 70 kursist, d.v.s. at læreren måske vælger at bruge mindre tid end tidligere på denne opgave. Skemamæssigt bliver der gjort plads til denne skriftlighedstime på HFE. Derimod er det vigtigt at få med i Opgavefordelingen, hvordan læreren tænker sig at udnytte de frigivne rettereduktions. Altså igen med eksemplet med engelsk: hvordan forventer engelsklæreren at udnytte de ca. 62, der frigøres. Denne konvertering skal EJ og FS have besked om senest 15. august. Hvis læreren har ønsker om dobbeltlærer i nogle af ne, skal det indgives senest den 15. august og gerne med angivelse af ønsker til lærer nr. 2, så vil skemalæggeren vurdere, om det kan lade sig gøre. Der kan dog ikke på forhånd loves, hvem lærer nr. to bliver, da det stiller store skemamæssige krav. Omlægning i 1. HF I gruppen er flere modeller blevet drøftet, og beslutningen er blevet dette første år at afprøve omlægning af 8 lektioner, hvor det er muligt og ønskeligt i fagene dansk, engelsk, matematik og naturfag. Da der desværre ikke bliver plads til flexdage i skoleåret, vil omlægningen kun kunne ske med en ugentligt lektion i løbet af hele året, altså der reserveres en ugentlig lektion i skemaet i løbet af hele året til en skriftlighedstime. Hvis de fire lærere for en 1. HF eller nogle af disse fire lærere ønsker omlægning af 8, skal EJ og FS have besked senest den 15. august med angivelse af ønsker om, det skal foregå på skift i de fire fag eller samlet for et fag ad gangen. Det kan ikke loves på forhånd, hvordan det kan gå op - det afhænger af skemalægningen. Med hensyn til udnyttelse af de frigivne 17 pr fag (se skema nedenfor), vil ledelsen ikke blande sig eller registrere flytning af. Hvis der ønskes dobbeltlærer ordning, må læreren forsøg at bytte med en anden lærer, således at det samlet ikke giver nogen væsentlig ændring i belastning for nogen. Konsekvenser for omlægning i de fire fag bliver som følger: Kursisttid omlægning af kursisttid sparet rettefør efter omlæg- kursisttid omlægning reduktion ved 26 ning kursister, ca. Bemærkninge r 12

en B, 1. år HF2 35 1 lektion i 8 uger 28 17 fx 2 lærere i alle 8 mat C 60 1 lektion i 8 uger 53 17 fx 2 lærere i alle 8 da 1.år, HF2 50 1 lektion i 8 uger 43 17 fx 2 lærere i alle 8 naturfag 75 1 lektion i 8 uger 68 17 fx 2 lærere i alle 8 Forklaring til fx matematik: ved at lave en skriftlighedstime á 50 min. i 8 uger, bruges 7 kursist, hvorfor der er 53 tilbage. Derved spares i rettereduktion ca. 0,7 x 26 kursister x 95% lig med 17, d.v.s der kan være to lærere tilstede i de 8 lektioner uden forberedelsestid. Adm: når FS er færdig med skemaer, meldes tilbage, hvad der kunne lade sig gøre, og adm. lægger skriftlighedsne ind i Ludus Web, så de ikke tæller som undervisning. Læreren medtæller skriftlighedstimen som skriftlig opgave, hvorfor denne også kan indgå i opgørelse af aktivitet. Der er dog ingen muligheder for at indhente forsømt tilstedeværelse ved skriftligheds. BV/EJ, den 17. juni 2013 Bilag 2 Skema over de skriftlige opgaver og fagenes fokuspunkter ift skriftligt arbejde Fag Dansk Engelsk B (70 ) Engelsk A (120 ) Matematik Naturfag Historie/ks 13

1.sem ester Grammatik Sproglig præcision Disponering, fokus, opstramning, udbygning, sætningslæng de, Opgaveskrivni ng Noter og litteraturliste taksonomi Hurtigskrivnin g Mindmap Kursisttid:25 Heraf:Dansko pgave 10 En række mindre opgaver Grundlæggende sproglige færdigheder Sproglig korrekthed Disposition Opgavetyper Oversættelse Resume Læserbrev Argumentation Blogskrivning Kursisttid: 14 Grundlæggende sproglige færdigheder Sproglig korrekthed Disposition Genrebevidsthe d Taksonomi Opgavetyper Oversættels e Resume Argumentat ion Karakteristi k Analyse + fortolkning Non-fiction projekt (noter og literaturliste ) Kursisttid: 22 Opstilling af opgaver Rapports krivning, formel opbygnin g Oversætt e mellem matemati k og hverdags sprog Forbinde nde tekst Argumen tation Kursisttid: 5 Opgavesæt a 3 3 Projekter a 4 I alt 27 Rapports krivning, formel opbygnin g og journalsk rivning Oversætt else fra naturfag til normalsp rog Faglig præcisio n Argumen tation Kursistid: Særfaglige rapporter 4kemi a 3 4biologi a 3 3 geografi a 3 2. seme ster Skrivning som læringsmidd el Argumentati on Genrer kommunikat ion Kursisttid:25 Sproglig korrekthed Genrebevidsthed Taksonomi Opgavetyper Kommentar Karakteristik Diskussion Oversættelse Delprøve 1 Engelsk summary historieopgave Kursisttid: 14 Sproglig korrekthed Genrebevidsthe d Opgavetyper Kommentar Diskussion Outline non-fiction Artikel Tale Blogskrivnin g Skrivemåde Engelsk summary historieopg ave Kursisttid: 24 Argume ntation Oversæ ttelse mellem fagspro g, hverda gssprog og comput ersprog Kursisttid: 7 opgavesæt a 3 2 projekter a 4 Terminsprø I alt 34 Tværfagli g skrivning Skrive ud fra given problemf ormuleri ng Præsenta tion Kursisttid: Særfaglige rapporter 2 kemi a 3 2 biologi a 3 3 Geografi a 3 Opgavetype: - Historieopgave: Generelle formalia i en større skriftlig opgave:indhold sfortegnelse, problemformul ering, litteraturliste, bilag og dokumentation : henvisninger og noter. Konklusion. Disponering. Taksonomi. Argumentation. Præsentation. 14

3. seme ster Eksamensstil e Genrebevids thed Anvendelses orientering Kommunikat ionssituation Sprogrigtigh ed Sammenhæ ng Indledning og slutning Kursisttid:25 Sproglig korrekthed Genrebevisthed ifht. Skriftlig eksamen Opgavetyper Engelsk abstract Delprøve 1 Delprøve 2 (B) Delprøve 2 (A) Kursisttid: 20 Sproglig korrekthed Genrebevisthed ifht. Skriftlig eksamen Kommunikation ssituation og sprogrigtighed Opgavetyper Engelsk abstract Skrivemåde Argumentere nde argumentatio n Analyse + fortolkning (Delprøve 2, fiction ) Analyse + fortolkning (Delprøve 2, non-fiction) Delprøve 1 Kursisttid: 35 ve I alt 29 (+3) Tværfaglig e projekter Vand 8 Fødevare r 8 Evaluerin gsopgave 5 I alt 41 Genrebevidsthe d. Sproglig korrekthed. -1 Synopsis i KS: Resume af tekster. Fællesfaglig problemformul ering,. Underspørgsmå l. Konklusion. Taksonomi. Disposition. Sammenhæng mellem fagene. Kursisttid: Historieopg. 10 Synopsis: 15 Opgavetype -1 synopsis i KS: Resume af tekster. Opgavetype -2 synopser i KS Resume af tekster. Fællesfaglig problemformul ering. Underspørgsmå l. Konklusion. Taksonomi. Disposition. Sammenhæng mellem fagene. Kursisttid: 20 Fællesfaglig problemformul ering. Underspørgsmå l. Konklusion. Taksonomi. 15

Disposition. Sammenhæng mellem fagene Kursisttid: 10 4. seme ster Eksamensstil e Genrebevids thed Anvendelses orientering Kommunikat ionssituation Sprogrigtigh ed Sammenhæ ng Indledning og slutning Disponering, fokus, opstramning, udbygning, sætningslæn gde Kursisttid:25 Sproglig korrekthed Genrebevisthed ifht. Skriftlig eksamen Opgavetyper Skriftlig eksamen Delprøve 1 Delprøve 2 A+B Evt. outline/komme ntar/karakterist ik Kursisttid: 22 Sproglig korrekthed Genrebevisthed ifht. Skriftlig eksamen Kommunikation ssituation og sprogrigtighed Opgavetyper Skriftlig eksamen Kommunikati onsstrategier Disponering af essay Analyse + fortolkning (Delprøve 2) Delprøve 1 Kursistid:39 16