Vandhandleplan for Rebild Kommune

Vandhandleplan for Rebild Kommune Omfattende flg. vandplaner: 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord Den 17. september 2015 Side 1 af 26

Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Rebild Kommunes planer for at realisere de statslige vandplaners indsatsprogrammer. Alle indsatser i de enkelte vandplaners indsatsprogram, vist på MiljøGis under indsatsprogram i første planperiode skal planlægges gennemført. Indsatserne prioriteres 1, 2 og 3, som påbegyndt i årene 2013, 2014 og 2015. Prioriteringerne er afstemt med Rebild Kommunes nabokommuner: Vesthimmerland, Mariagerfjord, Aalborg og Viborg Kommuner. Detailkort Der er lavet kort der viser de geografiske placeringer af indsatser i Rebild Kommune. En mere detailleret placering af de enkelte tiltag kan ses på kommunens digitale vandhandleplan eller på Naturstyrelsens hjemmeside. Følgende link kan avendes til Rebild Kommunes digitale plan: http://vandhandleplaner.cowi.webhouse.dk/dk/rebild/om_planen/ Følgende link kan anvendes til Naturstyrelsens kortløsning MiljøGIS: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014 Læs mere om vandplanerne på Naturstyrelsen hjemmeside: http://www.naturstyrelsen.dk/vandet/vandplaner/se_vandplanerne/. Side 2 af 26

Indholdsfortegnelse 1. Resumé af de statslige vandplaner... 4 2. Forord... 5 3. Baggrund... 7 4. Vandhandleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram... 10 5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser... 11 6. Indsatser... 12 7. Forholdet til anden relevant planlægning... 24 Side 3 af 26

1. Resumé af de statslige vandplaner For område nr. 1.1 Nordlige Kattegat, 1.2 Limfjorden og 1.3 Mariagerfjord. Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Rebild Kommune er omfattet af 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak, 1.2 Limfjorden og 1.3 Mariager Fjord. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning over for myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver krævede handlinger. Rebild Kommunes samlede indsats omfatter følgende tiltag: - Indsats mod udledning af organisk stof på 5 ferskvandsdambrug. - Spildevandsrensning fra spredt bebyggelser i 7 områder, heraf 3 søoplande. - Restaurere 95 AAL numre fordelt på 16 vandløbsstrækninger (28,50 km i alt) - Åbne 28 rørlagte vandløbsstrækninger (5,17 km i alt) - Fjerne 74 spærringer i vandløb, heraf 8 større spærringer Side 4 af 26

2. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområderne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak, 1.2 Limfjorden og 1.3 Mariager Fjords indsatsprogrammer vil blive realiseret inden for Rebild Kommunes geografiske område. Rebild Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en ny plantype med en seksårig planperiode (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015. Vandoplandene går på tværs af kommunegrænserne og Rebild Kommune har derfor indgået et samarbejde på tværs af kommunegrænsen med Vesthimmerlands, Mariagerfjord, Aalborg og Viborg Kommuner, ligesom der er dialog med Limfjordsrådet. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31 a, stk. 3 i miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelsen skal handleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4, stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal vedtages senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 1: Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse. Side 5 af 26

For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Denne handleplan gengiver den statslige vandplans foranstaltninger og skal derfor ikke miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939, 2013). Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af Miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til at udarbejde handleplanen. Prioriteringen af indsatsen og tidsplanen er til debat, men vandplanerne fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Rebild Kommune vil lægge vægt på den lokale dialog og på at inddrage lodsejere m.fl. i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. Rebild Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Byrådet i Rebild Kommune. Byrådets vandhandleplan af 17. september måned 2015 kan påklages til natur- og miljøklagenævnet senest 11. november 2015. Kolofon Udarbejdet september 2015 Rebild Kommune. Planlægningen er sket i samarbejde med Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Aalborg Kommuner, ligesom der er dialog med Limfjordsrådet. Handleplanens virkemidler er de samme som i indsatsprogrammet i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. ISBN 978-87-995873-0-8 Side 6 af 26

3. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 30. oktober 2014, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder hvordan og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015. Side 7 af 26

Figur 2: Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 2 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs- faunaindeks) jf. figur 3. Miljømål Vandløb Mål for faunaklasse Økologisk tilstand Høj tilstand 7 Normale 6 God tilstand 5 Blødbund God tilstand - Stærkt modificerede Godt potentiale 5 6 Kunstige Godt potentiale 5 4 Figur 3: Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågæl- miljømål for dende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. be- og kendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande grundvand. Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding (fig. 4). Der er tale om ret- ningslinjerne 38-43 i alle tre vandplaner. 1 Max indvinding = 35 % naturlig grundvandsdannelse Side 8 af 26

2 Som udgangspunkt bør indvíndingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5% hhv 10-25% af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er høj økologisk tilstand, hhv god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion af vandføringen sker do på baggrund af en konkret vurdering. Figur 4 Kriterier til vurdering for bæredygtigheden af indvindingen af grundvand Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget[1]. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. [1] Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar 2010. naturstyrelsen - Miljøministeriet. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes ansvar er at lave en handleplan indenfor den opstillede tidsfrist på et år efter vedtagelsen af vandplanerne, som ikke strider mod vandplanernes mål dvs. i 2015 inden den 30. oktober. I relation til ansvarsfordelingen henvises i øvrigt til kodex for samarbejdet mellem staten og kommunerne på miljøområdet. Heri understreges betydningen af, at kommunerne bidrager til opfyldelse af de overordnede miljøpolitiske målsætninger og indgåede aftaler med regeringen samt lever op til de lovgivningsmæssige forpligtelser, herunder forpligtelser i henhold til EU s regulering på miljøområdet. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015. Side 9 af 26

4. Vandhandleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak, 1.2 Limfjorden og 1.3 Mariager Fjord s indsatsprogrammer. Statens indsatsprogrammer er bindende for kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode. Indsatsprogrammerne er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanernes indsatsprogrammer indeholder følgende elementer i Rebild Kommune, hvor kommunen er ansvarlig/tovholder for gennemførelsen: - N-vådområder (vandplan 1.2 og 1.3) - Fjernelse af faunaspærringer (vandplan 1.2 og 1.3) - Vandløbsrestaurering (vandplan 1.1 og 1.2) - Genåbne rørlagte strækninger (vandplan 1.1, 1.2 og 1.3) - Spredt bebyggelse, forbedret rensning (vandplan 1.2 og 1.3) - Ferskvandsdambrug, reducere udledning af organisk stof (vandplan 1.2) Desuden indeholder indsatsprogrammerne en række tiltag, der ikke skal anvendes i Rebild Kommune: - Flytte kildepladser (hvor indvending af grundvand påvirker vandføringen i vandløb) - Kompenserende udpumpning (samme som ovenfor) - Sørestaurering - Regnvandsbetingede udløb (fra kloakerede områder). - Industri - forbedret rensning / afskæring til renseanlæg - P-vådområder - Indsats mod udledning af organisk stof fra renseanlæg Side 10 af 26

5. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Rebild Kommune har prioriteret indsatsen ud fra følgende retningslinjer. A) Prioritering foretaget af hensyn til anden planlægning/andre projekter. B) Projekter med synergieffekter. (beskyttet natur, natura 2000 planlægning, rekreative interesser, bynærhed, styrke fiskebestande) C) Mest miljø for indsatsen. Det gælder både økonomisk og resursemæssigt. D) Indsatsernes betydning for vandløbssystemet som helhed. E) Efter samordning med nabokommuner, særligt da udspringet af vandsystemerne typisk ligger i Rebild Kommune, hvorfor den fulde effekt kan afvente nedstrøms liggende projekter. Det fremskredne tidspunkt betyder, at alle indsatser vil blive startet senest i 2015, altså i år. Det tre farver der kan ses på kortet (Rød Grøn og Blå) henviser til følgende: Rød farve betyder at indsatsen vil blive søgt gennemført sammen med det vådområdeprojekt som indsatsen ligger i. Grøn farve betyder at indsatsen er, eller vil blive realiseret inden 1. august 2015. Den blå farve betyder at indsatsen vil blive påbegyndt inden udgangen af 2015. De store indsatser køres som enkeltprojekter. Øvrige projekter puljes inden for de enkelte vandsystemer eller opdelinger af vandsystemer. I størst muligt omfang løses flest mulige indsatser i samme område/opland samtidig, for derved at opnå størst mulig synergieffekt. I det omfang, der kan opnås tilsagn til at finansiere de enkelte projekter, forventer Rebild Kommune, at påbegynde disse løbende. Rebild Kommune forventer at nå målene ved at anvende den indsats, der er anført i indsatsprogrammet. Side 11 af 26

6. Indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af afsnit om prioriteringskriterier, og indeholder sammen med de efterfølgende underafsnit en detaljeret forklaring på indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet indeholder et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte, samt hvor langt kommunen er nået med de igangværende indsatser (vådområder). I beskrivelsen henvises til kortbilag, der viser indsatsområdernes geografiske placering. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til at nedbringe udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved at anvende generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af randzoner langs vandløb. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved at etablere kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen over for vandindvindinger og sørestaurering. Overfladevand, vandløb og søer Vandløb (i forhold til vandløbsloven) I statens vandplaner, er der samlet fastsat mål for Ca. 450 km vandløb der skal restaureres. Ca. 150 km vandløb, der tidligere var gemt væk i rør, åbnes op. Ca. 1.330 spærringer fjernes, så der gives bedre passage for fisk og andre dyr i åerne: Rebild kommune skal gennemføre følgende indsatser: - Indsats mod udledning af organisk stof på 5 ferskvandsdambrug - Restaurere 95 AAL numre fordelt på 16 vandløbsstrækninger (28,50 km i alt) - Åbne 28 rørlagte vandløbsstrækninger (5,17 km i alt) - Fjerne 74 spærringer i vandløb, heraf 8 større spærringer En stor del af vandløbene er udpeget som beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen af udpegede 3-vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Der henvises i øvrigt til vedlagte aktive kort for at se lokalisering af den enkelte indsats, samt prioriteringen i forhold til opstarts år for den enkelte indsats. En anden mulighed for et detailleret kort kan ses på MiljøGIS. Side 12 af 26

Vandplanens virkemidler Frilægge vandløb Fjerne spærringer og stuvezoner / sikre kontinuitet Vandløbsregulering / -restaurering Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets fysiske forhold, særligt brinker og bund, ændres. Sådanne projekter forudsætter tilladelse efter 17 / 37 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3. Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og - restaurering m.v. (BEK nr. 1436 af 11/12/2007). Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Populært sagt er vandløbsregulativerne en aftale mellem bredejere, interesseorganisationer, kommunen, m.fl. om: vandløbets fysiske tilstand, vandløbets vedligeholdelse samt lodsejernes, kommunens og andres rettigheder og pligter ved vandløbet. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives, herunder en beskrivelse af vandløbet. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Side 13 af 26

Figur 4: Åbning af rørlagte strækninger Side 14 af 26

Figur 5:Sikring af kontinuitet. Side 15 af 26

Figur 6: Vandløbsstrækninger der skal restaureres Side 16 af 26

Kvælstof-vådområder Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvand samt give en rigere natur der, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen med vådområder er igangsat i 2010. Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. I Limfjordens opland skal der fjernes 415 ton kvælstof/år ved at etablere vådområder, og i Mariager Fjords opland skal der fjernes 38,8 ton kvælstof/år ved at etablere vådområder. Der skal ikke etableres kvælstof-vådområder i oplandet til Nordlige Kattegat og Skagerrak. I den gældende Vandoplandsplan for Limfjorden (VOP) er Rebild Kommune ansvarlig for 7 områder. De fire er i samarbejde med Mariagerfjord Kommune. Der er tale om følgende områder: - Simested Å Midt - Simested Midt 2 - Simested Å Udspring - Torsted Sø - Bradstrup Sø - Lindenborg Å Udspring - Lerkenfeld Å Der ud over har Staten 3 N-vådområde projekter der berører Rebild Kommune. - Hjeds Sø (I Binderup Å) - Binderup Å - Simested Å I Vandoplandsplan for Mariager Fjord, er Rebild Kommune part i et vådområde ved Korup Å, hvor Mariagerfjord Kommune er ansvarlig for projektets gennemførelse. Fosfor-vådområder Der skal ikke etableres fosfor-vådområder i Rebild Kommune Side 17 af 26

Spildevand Rebild Kommune har vedtaget en ny spildevandsplan i henhold til miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Rebild Kommunes nye spildevandsplan indeholder de tiltag, vandplanerne angiver for Rebild Kommune, og er således i overensstemmelse med vandplanerne. Den nye spildevandsplan er endeligt vedtaget 30. april 2015. Således vil de tiltag, hvis gennemførelse er knyttet til spildvandsplanen kunne påbegyndes i den nuværende planperiode, altså inden udgangen af 2015. I henhold til vandplan 1.2 Limfjorden og 1.3 Mariager Fjord, skal der gennemføres følgende tiltag på spildevandsområdet: - Spildevandsrensning fra spredt bebyggelse. Hertil kommer en indsats mod 62 ejendomme, der skulle have været gennemført inden vedtagelse af den første vandplansperiode (baseline). I vandplanen for 2009-2015 skal der gennemføres en indsats overfor ca. 98 ejendomme. I alt ca. 160 ejendomme. Det forventes at indsatsen på alle ejendomme, både de 62 der mangler fra baseline, samt de der ligger i de nye udpegede områder, vil være gennemført inden 30. oktober 2016. Der skal i Rebild Kommune ikke ske indsats på spildevandsområdet i områder omfattet af vandplan 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Samlet set skal der ske indsats med forbedret rensning på ca. 1200 ejendomme i det åbne land. De ca. 160 ejendomme i Rebild Kommune er en delmængde af disse ca. 1200 ejendomme. Side 18 af 26

Figur 7: Områder med spildevandsrensning i det åbne land. Side 19 af 26

Akvakultur Ved denne vandhandleplans vedtagelse er der 10 ferskvandsdambrug og ingen havdambrug i Rebild Kommune. Her af er 2 af ferskvandsdambrugene for tiden ikke i drift. Alle dambrug i er placeret i opland omfattet af Vandplan 1.2 Limfjorden, der foreskriver reduceret udledning af organisk stof fra 4 af disse dambrug. Hertil kommer krav om reduceret udledning fra et dambrug, der er nedlagt, og derfor ikke tæller med i de 10 dambrug. Indsatsen forventes at ske gennem miljøgodkendelsesproceduren, hvor der i forbindelse med nye/reviderede miljøgodkendelser skal ske forureningsbegrænsende tiltag. Af de 4 dambrug hvor der skal ske en reduktion af udledningen af organisk stof, er det ene netop færdig ombygget efter model 1, og der er igangsat en godkendelsesprocedure for et af de andre. De sidste 2 forventes der opstartet en revurdering i 2015. Alle miljøgodkendelser skal revurderes hvert 10. år. Gennemførelsen af indsats på dambrugsområdet skal ske gennem miljøgodkendelse og påbud, jf. kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven og tilhørende bekendtgørelser, særligt ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen. I forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse inddrages offentligheden i overensstemmelse med de generelle regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10. Side 20 af 26

Figur 8: Dambrug med indsats overfor organisk stof. Side 21 af 26

Grundvand I ingen af vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak, 1.2 Limfjorden og 1.3 Mariager Fjord, skal der ske indsats i forhold til grundvand i første planperiode. Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til at sikre fremtidens fremt drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner, som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand, jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet drikk beskyttes under den eksieks sterende indsatsplanlægning, som en grundlæggende foranstaltning. Figur 9: OSD områder i Rebild Kommune. Der er 8 OSD områder (områder med særlig drikkevandsinteresser) i Rebild Kommune. Rebild Kommune mune er i gang med at udarbejde indsatsplaner for Aalborg SV, Støvring og Nørager omo råderne. Senere påbegyndes de øvrige områder. Naturstyrelsen udpeger indsatsområder med hensyn til nitrat (ION), og for disse områder skal der udarbejdes indsatsplaner. Ud over indsatser med hensyn til nitrat vurderes det, hvilke spesp cifikke indsatser på det enkelte vandværk der bedst sikrer fremtidige drikkevandsinteresser. Det forventes, at indsatsplanerne har en positiv indvirkning på grundvandet og drikkevandsdrikkevand kvaliteten. Side 22 af 26

Øvrige indsatser i kommunen Handlingsplaner for klimatilpasning Rebild Kommune har i 2011 udarbejdet en klimastrategi. Kapitel 7 i denne klimastrategi er en klimatilpasningsplan. Planen kan ses på http://www.rebild.dk/. Klimatilpasningsplanen er i overensstemmelse med vandplanerne, og i visse tilfælde anviser klimatilpasningsplanen tillige en indsats, der har en gunstig virkning på vandmiljøet, og altså medfører synergieffekter, særligt i forhold til overfladevand. Der arbejdes med en ny planstrategi der vil indeholde et afsnit om klima. Risikostyringsplaner Der er ikke i medfør af Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, nr. 950 af 3. juli 2013, udpeget områder hvor der er potentiel oversvømmelsesrisiko i Rebild Kommune. Derfor er der ikke udarbejdet risikostyringsplaner. Badevandsprofiler Rebild Kommune har udarbejdet badevandsprofiler for kommunens 3 officielle badevandssøer. Disse kan ses på Rebild Kommunes hjemmeside http://www.rebild.dk/. Landdistriktsprogrammet Der er vedtaget et nyt Landdistrikt program der dækker fra 2014 til 2020. Der er bla. afsat penge til Nitrat og fosfor vådområder. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handleplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. Side 23 af 26

7. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000- skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Regionsrådet har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 10: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) Kommuneplanen Kommuneplanen indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplaner bindende for borgernes / lodsejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Byrådet har mulighed for at ændre i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, og dermed fremme målene i vandplanerne. Vandplan 1.2 Limfjorden har givet Rebild Kommune anledning til at ændre i kommuneplanens udpegning af lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder. Ved at ændre i det eksisterende lavbundsareal sikrer Byrådet muligheden for at etablere N-vådområder, samt for at anvende bynære lavbundsarealer til at neddrosle regnvand fra separatkloakerede områder. Det er Rebild Kommunes vurdering, at kommuneplanen og diverse lokalplaner er i overensstemmelse med vandplanerne. Side 24 af 26

Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses af figur 11. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for at justere eller revidere råstofplanen. Det vurderes, at den eksisterende råstofplan er i overensstemmelse med vandplanerne. Region Nordjylland er ved at udarbejde ny råstofplan. Det må forventes, at denne også vil være i overensstemmelse med vandplanerne. Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode inden for vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikker Byrådet rammer, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Vandforsyningsplanen Rebild Kommune har i 2013 vedtaget en ny vandforsyningsplan der løber til 2023. Den nye vandforsyningsplan er i overensstemmelse med vandplanerne. Spildevandsplanen Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre de i vandplanernes indsatsprogrammer angivne indsatser for den spredte bebyggelse og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen. Planen indeholder de indsatser der er beskrevet i indsatsprogrammerne i vandplanerne, og er således i overensstemmelse med disse. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht. at udarbejde indsatsplaner til at sikre drikkevandsinteresser. Byrådet skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en indsatsplan, jf. 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner. Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Byrådet skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel, der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis Side 25 af 26

kommunen ønsker at etablere skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale. Rebild Kommune er påbegyndt arbejdet med indsatsplaner. OSD områder i kommunen kan ses på figur 5 på side 16 i denne plan. Relation til Natura 2000-handleplan Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000- handleplanerne. Dette fremgår af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (BEK nr 1219 af 15/12/2011). Af afsnittet Forholdet til de kommunale Natura 2000- handleplaner fremgår: 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000- handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem. Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen mellem Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder. Af Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner 1603 af 15. december 2014 fremgår af afsnittet Forholdet til de kommunale vandhandleplaner : 6. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Der er et lovhjemlet krav til samspil mellem Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan med henblik på, at realisere Natura 2000-planen, hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Vandplan 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak giver Rebild Kommune anledning til at koordinere indsatsen med den kommunale Natura 2000-handleplan for Natura 2000 område nr. 17, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov. Problemstillingen er, at i udkast til Natura 2000 planen for ovennævnte Natura 2000 område, er det på side 11 vurderet, at den indsats vandplan 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak foreskriver i Haslevgård Å, ikke forventes at have en tilstrækkelig positiv virkning på hydrologien i vestkanten af Tofte Mose, hvorfor der må forventes en yderligere indsats. Side 26 af 26