Guidelines for netværk mellem kommuner og virksomheder

Guidelines for netværk mellem kommuner og virksomheder

Dette notat samler de erfaringer, kommunerne fra Carbon 20-projektet har gjort sig med at drive netværk for virksomheder. Baggrund Notatet afløser leverancen Best Practice Guidelines for Climate PPP. Oprindelig I projektbeskrivelsen var leverancen beskrevet som etableringen af en generel model for offentlig-private partnerskaber med sekretariat, statutter, procedurer osv., der ville kunne implementeres på samme måde i alle syv deltagerkommuner og blev kaldt Paper on Generic PPP Model Det blev imidlertid klart i løbet af projektets indledende fase, at det ikke er muligt at udvikle sådan en entydig model på grund af store forskelligheder i sammensætningen af erhvervslivet i de forskellige kommuner. Det betyder, at en model, der virker i én kommune, ikke nødvendigvis er optimal i en anden. Det blev derfor besluttet at tage en mere fleksibel tilgang til implementeringen af denne aktivitet og i stedet udarbejde Best Practice Guidelines for Climate PPP. Dette er annonceret i projektets Inception Report. Disse guidelines er udformet som en række principper for netværk. Principperne er baseret på erfaringerne med de mange netværk, der har eksisteret i Carbon 20-projektets kommuner. Disse netværk har været meget forskellige både med hensyn til antal deltagere, og hvad netværkene har været baseret på (et specifikt emne, geografisk afgrænset, branchespecifikt osv.). Se beskrivelser af de forskellige netværk i bilag 1. Disse guidelines kan fungere som inspiration og retningslinjer for, når kommuner og virksomheder vil samarbejde i netværk og kan tilpasses til den lokale kontekst. Notatet er udviklet på baggrund af en workshop, hvor alle projektpartnere havde mulighed for at byde ind med ideer. Herefter de er blevet redigeret til dette notat. Neden for gennemgås de forskellige guidelines et for et. Guideline 1: Fastlæg formål med netværket, der tilgodeser alle deltagere. Når man starter et netværk op, er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være mange forskellige formål med at deltage i et netværk. Det handler derfor om, at finde et formål med netværket, der tilgodeser alle parter. Det er en god idé at lave en deltagerkontrakt for netværket, så alle parter er sikre på, hvad der forventes. Husk at: CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 2/25

definére behov, ambitionsniveau og tidshorisont for netværket i overensstemmelse med alle de forskellige medlemmers interesser. virksomheders deltagelse i netværk især afhænger af, om det kan skabe en bedre forretning for dem. Derfor lægger de stor vægt på økonomi og faglighed i netværket. kommunen godt kan inspirere til samarbejde i netværk, men virksomhederne skal se et udbytte i netværket før end, at det fungerer. undersøge, om der overhovedet er behov for/interesse i et netværk. Guideline 2: Fastlæg målgruppe baseret på hvem, det vil skabe værdi for at deltage. Når du fastlægger målgruppen for dit netværk, er det vigtigt at vælge den ud fra, for hvem det vil give værdi at deltage. Medlemmerne skal have noget tilfælles for eksempel geografisk placering, industri, tema el.lign. Tal med udvalgte virksomheder for at blive klogere på, hvem der kan være interesserede i at være med i netværket og hvem, de er interesserede i at være i et netværk med. Husk at: få fat i de rigtige folk i virksomhederne. Hvis du får fat i ildsjælene, er det meget nemmere at engagere virksomhederne. starte i toppen/så højt som muligt i virksomheden for at sikre opbakning/ressourcer til netværket. kemien mellem deltagerne er vigtig. du risikerer ikke at ramme nogen, hvis du stiler efter en for bred målgruppe. Guideline 3: Kortlæg aktører, herunder specielt om der er eksisterende netværk, der har relation til din målgruppe. Anvend så vidt muligt disse eksisterende netværk eller centrale aktører til at opbygge netværket. Det er en rigtig god idé at samle op på tidligere gode/dårlige erfaringer med netværk og bygge videre på dem (som fx Netværk Syd, Project Zero, NBE Norddanmark), så du ikke starter helt fra bunden. Du kan spare mange ressourcer på det opsøgende arbejde, hvis du kan benytte dig af eksisterende netværk og kontakter. Overvej også, om du kan trække på brancheforeninger, lokale handelsstandsforeninger, erhvervsråd, kaffeklubber blandt de erhvervsdrivende el.lign. Hvis dit netværk bygger videre på et allerede eksisterende netværk, skal du være opmærksom på, at virksomhederne kan have svært ved at overtage et evt. nyt formål. Husk at: undersøge om nogle af dine kollegaer evt. har virksomhedskontakter, du kan bruge. være opmærksom på kun at bygge videre på netværk, der virker. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 3/25

Guideline 4: Vær realistisk omkring din tid og ressourcer, når du fastlægger drift af netværket. Når du fastlægger driften af netværket, er det vigtigt, at du overvejer hvilken tidshorisont, du forestiller dig for netværket, og hvor meget tid du vil investere i det. Overvej om det er målet, at netværket skal fortsætte, efter kommunen ikke længere har midler til at drive det. Hvis det er tilfældet, så få medlemmerne til at se værdi i at fortsætte netværket og giv dem kompetencerne til at kunne drive det ved at inddrage medlemmerne i planlægningen. Det er en god idé, at der stadig er en åben kanal til kommunen, efter kommunen har trukket sig ud af netværket. Husk at: alle skal være klar over, hvem der er tovholder for netværket. melde klart ud, hvad det er, netværket skal. få mere end én kontaktperson i hver virksomhed. Hvis du kun har én kontaktperson og han/hun bliver syg eller går på barsel/orlov, risikerer du at miste virksomheden. være åben over for, at det er forskellige medarbejdere fra virksomhederne, der kommer, afhængig af det givne tema på et møde. Guideline 5: Tænk utraditionelt, når du beslutter organiseringen af netværket. Vær åben over for nye måder at drive og formidle netværket, i stedet for at gøre det på samme måde hver gang. Brug de nye medier. Nogle målgrupper kan for eksempel have stor glæde af at mødes på facebook eller lignende. Husk at: du også har mulighed for at lave et netværk med et hurtigere nyhedsflow baseret på sociale medier, der kan deles i det omfang, det er relevant. Guideline 6: Definér og fastlæg indhold i netværket sammen med nøgleaktører (husk de virksomheder, du vil lave netværket for). Når du skal fastlægge indholdet i netværket, er det meget vigtigt at tage udgangspunkt i medlemmerne. Vær opmærksom på, at indholdet ikke kommer til at blive, hvad du/kommunen synes er bedst, men i stedet følger princippet dem og ikke os. Det vil sige, at indholdet skal fastlægges efter medlemmernes ønsker; ikke kun efter, hvad kommunen godt kunne tænke sig. Overvej derfor hvilken viden, medlemmerne har brug for. Tænk derudover på, at ansvarliggøre medlemmerne; det øger deres engagement. Overvej om medlemmerne har et ønske om branding fx over for omgivelserne, kunder, leverandører, som kan imødekommes gennem netværket. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 4/25

Overvej også hvilken kommunikationsform, du vil bruge. Husk på, at formidling handler om målgruppe, og at kommunikationen hele vejen igennem skal være kortfattet, pædagogisk og målrettet. Husk at: de forskellige medlemmer skal behandles forskelligt for at nå samme resultat. det er muligt at afpasse kommunikationskanalerne efter de forskellige medlemmer. Tænk over hvad, der vækker interesse, ved hver virksomhed. Guideline 7: Netværkets indhold, målgruppe og formål skal bestemme typen af aktiviteter (fysiske møder, virtuelt netværk, osv.). Når du planlægger hvilke aktiviteter, der skal være i netværket, er det vigtigt, at du er opmærksom på formålet med netværket og hvilken mødefrekvens, der er realistisk for din målgruppe. Overvej om møder er den bedste aktivitetsform for dit netværk. De kræver utrolig mange ressourcer at planlægge, og det kan være meget svært at få virksomhederne til at komme. For at skabe et tilhørsforhold til netværket er det en rigtig god idé at være opmærksom på at skabe en specifik identitet for netværket for eksempel gennem at bruge de samme ritualer hver gang, der afholdes arrangementer, og skabe traditioner og et fælles sprog. Hvis du afholder et møde, er det godt at vælge et tema, som gennemsyrer hele arrangementet og at være opmærksom på at involvere deltagerne aktivt. Husk at: det er godt at afholde arrangementer ude hos netværksdeltagerne og bede deltagerne om at holde oplæg for at øge engagementet. sociale netværk ikke kan stå alene, men de kan måske erstatte nogle af de fysiske møder og være med til at booste netværket mellem møderne. faciliteringen af møder er mindst ligeså vigtig som selve indholdet. det er en god ide, at få medlemmerne til at løse opgaver sammen som en start på deres relation. Guideline 8: Vurdér netværkets tiltrækningskraft (hvad får virksomhederne ud af at deltage). Hvis det, du vil have dem til, ikke i sig selv har tiltrækningskraft nok, må du integrere andre ting i netværket, som kan gøre det interessant for virksomhederne at deltage. Husk at virksomhederne gerne vil tjene penge. Det er derfor rigtig godt, hvis du kan argumentere for, at virksomhederne får mere forretning ud af at deltage i netværket. Det kan for eksempel være gennem at opdyrke de spændende, nye business cases og udnytte, at netværket kan være en mulighed for medlemmer til at udvikle nye forretningsmodeller. Husk at: CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 5/25

det også er et salgspunkt, at kommunen kan fungere som filter; altså som en garant for sortering af nødvendig viden. Guideline 9: Kom i gang og evaluér og udvikl løbende netværket efter brugernes ønsker. Det er vigtigt løbende at evaluere, genoverveje og evt. forny formålet løbende gennem hele netværkets levetid. Vær ikke bange for at ændre fokus eller format for netværket, hvis det fungerer bedre, selvom netværket udvikler sig i en anden retning, end du oprindelig havde tænkt dig. Hvis du er villig til at udvikle netværket undervejs, er det nemmere at holde det relevant for medlemmerne. Tag også løbende stilling til om netværket skal leve eller dø. Du skal ikke være bange for at lukke noget ned, der ikke virker. Husk at: evaluére aktiviteter på selve dagen for at være sikker på at få tilbagemeldinger. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 6/25

Bilag 1. Netværksbeskrivelser 1. Områdenetværk 1.1. Ballerup Klimanetværk Beskrivelse af netværk Ballerup Kommune faciliterer et klimanetværk for kommunens virksomheder. Klimanetværket blev startet op i 2008 og siden opstart har vi rekrutteret ca. 45 medlemmer blandt virksomhederne i kommunen. Formålet med netværket Formålet med netværket er at få virksomhederne til at netværke med hinanden og tage initiativ til energibesparelser hjemme i deres egne virksomheder. Formålet er også at få en indgang til de virksomheder, som vi ikke fører miljøtilsyn med, og som vi gerne vil have kontakt til i kommunen. Aktiviteter i netværket I klimanetværket arrangeres der 2-3 møder årligt, hvor der tages forskellige temaer op. Der har bl.a. været møder omkring belysning, ventilation, genanvendelse af ressourcer, bæredygtig transport og mobility management, vugge til vugge princippet og energiledelse. Her kommer typisk fagfolk udefra og fortæller om deres arbejde med forskellige temaer, og der kan være en virksomhed som fortæller om deres arbejde med det givne tema. Ud over det vi selv arrangerer, informerer vi også om andre arrangementer, vi har kendskab til, som er relevante for virksomhederne. Klimanetværket giver virksomhederne mulighed for at deltage i nogle af kommunens klimaprojekter som Formel M og Carbon 20. Klimaprojekterne præsenteres løbende på klimanetværkets møder, og de virksomheder, der matcher projektkravene og rammebetingelserne, inviteres til at deltage/søge om optagelse i projekterne. Kommunikationskanaler Kommunikationskanalerne i forhold til netværket er mails, nyhedsbreve og telefonopkald. Derudover sender vi gode historier om netværkets virksomheder til Ballerup Bladet og Ballerup Miljøavis. Evaluering For at revitalisere klimanetværket er vi i øjeblikket ved at kontakte virksomhederne for at høre, om det er de rigtige kontaktpersoner, vi har i netværket, om tidspunktet er passende, om emnerne er relevante for virksomhederne, og om de har emner, de gerne vil have, at vi tager op. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 7/25

Ressourcer Vi bruger ca. 200 timer og 25.000 kr. årligt. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 8/25

1.2. Carbon 20-netværk i Allerød Kommune Beskrivelse af netværk I Allerød Kommune er Carbon 20-projektet vores frivillige samarbejde med de lokale virksomheder. I alt er 24 virksomheder med. De forskellige virksomheder er kommet med i projektet på baggrund af direkte henvendelse fra vores side, ERFA-møder, i forbindelse med kommunens tilsyn på virksomhederne og af egen interesse. Formål At virksomhederne reducerer deres CO 2 -udledning med minimum 20 procent inden udgangen af 2013. At projektet støtter op om kommunens klimahandlingsplan om at reducere virksomhederne CO 2 -udledning. Aktiviteter i netværket Ud over de aktiviteter der er fastlagt centralt i projektet med energiscreeninger, klimahandlingsplaner, opfølgning på klimahandlingsplaner, innovative projekter, arbejder vi meget med vidensdeling. Der har været forskellige netværksaktiviteter for Carbon 20-virksomhederne i kommunen. Der har været specifikke faglige møder, om fx solceller og ERFA-møder hvor flere virksomheder fx er blevet bedt om at fortælle, hvad de arbejder med. På næste ERFA-møde vil vi fokusere på medarbejderinddragelse og adfærd. Vi gør meget for, at den viden og erfaring som den enkelte virksomhed har, kommer alle til gavn. For eksempel ved at virksomheder med samme interesse kobles sammen om LED, virtualisering af server, brug af stepmaskiner i stedet for trykluft osv. I februar 2013 afholdt vi en lokal klima- og energimesse, hvor virksomhederne havde mulighed for at besøge forskellige stande med alt lige fra solceller til rådgivende ingeniører, el, isolering osv. På messen uddelte vi to Carbon 20-priser blandt alle kommunens virksomheder; en for bedste tekniske løsning og en for bedste innovative løsning. Kommunikationskanaler Vi har lavet en aftale med vores lokale avis, Allerød Nyt, om, at de skriver en artikel for hver af de deltagende virksomheder omkring, hvad virksomhederne har gjort, hvorfor de er med osv. Især omkring Allerødmessen fik vi rigtig meget PR. I samarbejde med Allerød Nyt lavede vi en 20 siders messeavis. Herudover blev messen omtalt såvel regionalt som nationalt. Endvidere blev messen omtalt på EU's hjemmeside, både før og efter messen. Afhængig af mødets indhold inviteres bredt ud til alle kommunes virksomheder via artikel i Allerød Nyt eller via mail til de deltagende virksomheder. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 9/25

Endelig er projektet beskrevet på kommunens hjemmeside. http://www.alleroed.dk/service/natur_miljo/baeredygtig_udvikling/klima/projekt_carbon_20. aspx Evaluering Som udgangspunkt har virksomhederne taget godt imod projektet. Vi er kommet i kontakt med en række virksomheder, som vi som myndighed ikke normalt har kontakt til, og det er godt også set i lyset af at vi meget gerne vil fortsætte dette arbejde. Det er et stort arbejde at drive dette projekt, blandt andet fordi klima/miljøarbejdet ikke står øverst på virksomhedernes dagsorden. Det er ikke fordi virksomhederne ikke vil arbejde med klima, men den daglige drift står øverst. En lille meget praktisk ting er, at når virksomheder deltager i sådan et projekt, er det vigtigt med en stor forankring i virksomheden, f. eks. med to kontaktpersoner. Vi har oplevet to virksomheder, hvis deltagelse er minimal pga. sygdom hos vores kontaktperson. Ressourceforbrug Der er anvendt de ressourcer, der er blevet lovet til projektet. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 10/25

1.3. Klimanetværk Herning - områdenetværk Beskrivelse af netværket Klimanetværk Herning har eksisteret siden 2007 og er et samarbejde mellem Herning Kommune og en række lokale aktører, der ønsker at gøre en lokal indsats for klimaet. Netværket tæller ca. 40 medlemmer fra virksomheder, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner. Formål Klimanetværk Herning har til formål at bidrage til reduktion af klimabelastningen gennem et samarbejde på tværs af faggrupper og organisationer i lokalområdet, samt at være inspirator, idégenerator og igangsætter af klimaaktiviteter. Klimanetværk Herning skal: Iværksætte klimaaktiviteter rettet imod borgere, erhvervsliv og kommune Arbejde for Green Cities klimamål Skabe synlighed omkring muligheder for reduktion af CO 2 udledning Synliggøre Herning Kommunes klimaindsats Inspirere hinanden og andre til at reducere deres CO 2 udledning Aktiviteter Climate Camp, workshop ifm. udarbejdelsen af Herning Kommunes første klimaplan Diverse temamøder om transport, cykelfremme, Cradle to Cradle m.v. Mini-seminar med politikere om Klimaplan Klimalandsby Studsgaard Deltagelse i Vi cykler til arbejde Grøn Herning Uge (borgerarrangement) Energitjek i landbrug Klimatema på messen Boligdrømme for Alle i MCH Messecenter Herning Klimapartner Herning for de store CO 2 -udledere Udvikling af hydraulisk solcellepanel Årlig uddeling af klimanetværkets Anerkendelse for en aktiv klima- og energiindsats Kommunikationskanaler Klimanetværk Hernings aktiviteter annonceres på Herning Kommunes hjemmeside: http://www.herning.dk/borger/klima/klimanetvaerk.aspx Evaluering Aktivitetsniveauet er svingende og har gennem det seneste år været ret lav. Det overvejes i øjeblikket, hvordan Klimanetværk Herning kan revitaliseres fx gennem konkrete opgaver i forbindelse med den forestående revision af Herning Kommunes klimaplan. Ressourcer Klimanetværk Herning faciliteres af Herning Kommune. Der er ikke afsat noget budget, men det skønnes at netværket kræver ca. 25 arbejdstimer + let forplejning til møder og CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 11/25

forberedelse ifm. ca. 4 årlige møder. Øvrige netværksaktiviteter (Grøn Herning Uge, Energitjek i landbruger mv.) er ikke medregnet, men vurderes at udgøre min. 25 arbejdstimer plus diverse indkøb fra Grøn Guide-kontoen. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 12/25

1.4. Grønne Erhverv Beskrivelse af netværket Netværket er et områdenetværk, da det henvender sig til alle virksomheder i Københavns Kommune. Dvs. at netværket favner bredt og dækker over virksomheder inden for så forskellige brancher som små butikker, frisører, restauranter, kontorer og større industrivirksomheder. Formålet med Grønne Erhverv Formålet med netværket er at involvere de københavnske virksomheder i arbejdet med Københavns Kommunes grønne dagsordner inden for klima, en blå og grøn storby, grøn vækst og innovation. Aktiviteter i Netværket Netværket har igennem flere år arbejdet med at hjælpe og motivere virksomhederne til at nedsætte energiforbrug og anden klimapåvirkning. Dette er sket gennem konkrete tilbud med tjeklister og energirådgivning, netværksarrangementer med fokus på emner (lys, grøn transport, klimavenlig mad mv.) og brancher. Netværket arbejder løbende med at udvikle business-to-business relationer og med at promovere virksomheder, der arbejder med klimadagsordenen. Motivation og spredning af miljødagsordenen er specielt i fokus ved et årligt større arrangement, hvor der typisk uddeles priser til grønne virksomheder og arbejdes med en mere politisk dagsorden. I perioden 2011-2013 har netværket deltaget i EU-projektet Carbon 20. Da netværket favner meget forskellige typer af virksomheder, tilbyder vi værktøjer og aktiviteter målrettet forskellige brancher med restauranter og frisører som de brancher, hvor der har været lagt flest ressourcer. Kommunikationskanaler Grønne Erhverv har egen hjemmeside under Københavns Kommune (www.kk.dk/groenneerhverv), facebookside (www.facebook.com/groenneerhverv), Youtubekanal (http://www.youtube.com/user/gronneerhverv) og poster også videoer via kommunens kanal: miljø og klima på www.video.kk.dk. Netværket sender løbende nyhedsbrev til vore medlemmer, men en stor del af vores kommunikation til såvel eksisterende som potentielle medlemmer og samarbejdspartnere sker formelt og uformelt via medlemmer og samarbejdspartneres netværk. Med brug af de sociale medier øges rækkevidden af vores kommunikation mange gange. Arbejdet med de sociale medier er under udvidelse med inddragelse af andre typer af sociale medier som fx Twitter, Instagram, Google+ og LinkedIn. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 13/25

Evaluering Netværket evalueres og ændres løbende. Københavns Kommune har ca. 40.000 virksomheder inden for varierende brancher og størrelser. Med kommunens mål om 20 % reduktion i elforbrug hos handels- og servicevirksomheder har vi behov for at få eksterne partnere til at deltage i arbejdet med at realisere energibesparelser hos virksomhederne. Vi arbejder derfor pt. med at udvikle business cases i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Ressourcer Grønne Erhverv drives af 4 fastansatte og et varierende antal midlertidigt tansatte medarbejdere. Det årlige budget er på omkring 500.000 kr. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 14/25

Netværk for Carbon 20 virksomheder i Kolding Kort beskrivelse af netværket Netværket er et områdenetværk for virksomheder i Kolding Kommune, der deltager i Carbon 20. Formålet med netværket Netværket er oprettet med henblik på at skabe erfaringsudveksling og gensidig inspiration mellem virksomheder, der deltager i Carbon 20 i Kolding Kommune. Aktiviteter i netværket 16/1 2012: Undervisning i klimakompasset Netværksmøde 1: Tirsdag den 31. januar 2012 for Carbon 20-virksomheder. Mødet blev arrangeret i sammenhæng med et arrangement via Business Kolding for deres medlemsvirksomheder. Arrangementet inkluderede foredrag om udfordringer i energisektoren med indlæg af Anders Eldrup, administrerende direktør i DONG Energy og et oplæg om ny teknologi og nye forretningsområder inden for grøn energi ved Mette Mikkelsen, leder af E-Trans. Netværksmøde 2: 25. september 2012 for Carbon 20-virksomheder. Mødet skulle afholdes i forbindelse med et besøg ved Solar Vejen, med indlæg om energieffektiviseringer i virksomheder, offentlige bygninger og private boliger. Invitation til konference i Kolding om fremtidens grønne vækst og hvorvidt offentlige private samarbejder kan være drivkraften d. 7. marts 2013. Carbon 20 virksomhederne fik reduceret deltagerpris. Generelt er der udsendt invitationer til netværksgruppen til de arrangementer, der er blevet holdt i Carbon 20-regi. Kommunikationskanaler Indkaldelser/invitationer til møder og arrangementer er udsendt pr. mail. Evaluering Netværket er aldrig kommet til at fungere. Vi valgte at lægge vores netværksmøder op af arrangementer i Business Kolding regi for at have noget til at trække folk af huse netop pga. det lave antal virksomheder, der er med i Carbon 20 i Kolding Kommune. I undervisningen i klimakompasset deltog 4 virksomheder ud af 6, og undervisningen kom til at virke som et lær hinanden at kende møde. Til 1. netværksmøde tilmeldte to virksomheder sig, men desværre meldte begge fra af forskellige årsager. Selve netværksmødet blev derfor ikke afholdt. Arrangementet blev gennemført. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 15/25

Til 2. netværksmøde tilmeldte en virksomhed sig og deltog i arrangementet, men netværksmødet blev droppet. Til konferencen deltog ingen Carbon 20-virksomheder. Vi vurderer at 6-7 virksomheder er for lille et antal til, at vi kan etablere et netværk, medmindre der er tale om et meget specifikt fælles projekt. Vi konkluderer, at vi ikke skal etablere nye netværk til nye projekter, men søge at placere nye projekter i allerede eksisterende erhvervsnetværk. Ressourceforbrug Vi kan ikke uddrage forbruget af timer fra det øvrige Carbon 20-arbejde. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 16/25

2. Branchenetværk 2.1. KLIMA+ Restauranter Beskrivelse af netværket Netværket er et branchenetværk, der henvender sig til restauranter i Københavns Kommune. Det blev oprettet i 2008 på til COP15. Restauranterne i netværket fik rådgivning om klimavenlig mad og skulle som minimum tilbyde en hardcore klimavenlig menu, der blev annonceret på Grønne Erhvervs hjemmeside. Formålet med netværket Formålet med netværket er at reducere klimapåvirkningen fra restauranternes mad. Samtidig er formålet at udbrede kendskabet til klimavenlig mad til restauranternes kunder. KlLIMA+ restauranterne spiller samtidig ind i fortællingen om København som en grøn turistdestination. Aktiviteter i netværket Netværksmøder for restauranter med oplysninger om klimavenlig mad og andre klimatiltag. Individuel rådgivning om, hvordan man sammensætter en klimavenlig menu. Promovering af KLIMA+ restauranter på hjemmeside, via annoncer ved deltagelse i Copenhagen Cooking Købehavns årlige madfestival, Visitkort til uddeling til COP15-deltagere mv. Kommunikationskanaler Annoncer, visitkort til konferencedeltagere, Lister over KLIMA+ restauranter på AOK og IBYEN, Grønne Erhvervs hjemmeside under Københavns Kommune (www.kk.dk/groenneerhverv), facebookside (www.facebook.com/groenneerhverv), Youtube-kanal (http://www.youtube.com/user/gronneerhverv), kommunens video kanal : miljø og klima på www.video.kk.dk. Evaluering KLIMA+ konceptet trænger til opdatering. Flere restauranter finder det for slapt med krav om kun én klimavenlig menu vi arbejder på det og kan muligvis bruge nogle af erfaringerne fra Carbon 20-madprojektet. Generelt er der blevet taget godt imod konceptet. Specielt er interessen stor, når vi promoverer restauranterne via annoncer, hjemmesider, samarbejdspartnere mv. altså når klimaarbejdet er godt for forretningen. Ressourcer Pt. bruger vi ca. 50 timer og ca. 30.000 kr. årligt på deltagelse i Copenhagen Cooking. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 17/25

2.2. Grøn Salon Beskrivelse af netværket Grøn Salon er et branchenetværk for frisørsaloner, der arbejder med at reducere sundheds- og miljøpåvirkningerne fra deres drift. Netværket drives af Grønne Erhverv (der dækker saloner i København) og Energitjenesten (der dækker saloner i det øvrige Danmark), som en gang årligt tjekker at salonerne overholder de obligatoriske krav. Hjørnestenen i netværket er arbejdet mod mindre skadelige kemikalier i frisørfaget. Der er en række obligatoriske krav, som en Grøn Salon skal opfylde, og herudover forventes salonen løbende at arbejde med at nedsætte sin miljø- og klimapåvirkning. Udover Danmark findes der Grön Salon i Sverige, som anvender de samme krav, som det danske netværk. Også på Færøerne og i Island findes Grøn Salon, ligesom konceptet er på vej til Finland, som har en linje på en frisørskole, der drives efter Grøn Salon-kriterierne. Formålet med netværket Formålet med netværket er, at frisører skal kunne vælge at arbejde i en sundere og mere miljøvenlig salon, og kunder skal kunne vælge at blive behandlet her. Samtidig er målet at påvirke producenterne til at udvikle mindre skadelige hårprodukter. På sigt ønsker netværket at konceptet overtages/udvikles i Ecolabel-sekretariatet eller en tilsvarende organisation. Aktiviteter i netværket Netværket vurderer og rubricerer løbende hårprodukter i forhold til miljø og sundhed. På baggrund af dette udarbejdes løbende tre produktlister med henholdsvis produkter, som Grøn Salon anbefaler, som Grøn Salon accepterer og som er forbudte i en Grøn Salon. Netværket afholder løbende kurser for frisører. Det er obligatorisk for en Grøn Salon at deltage i kurset. Herudover holdes løbende erfaringsudvekslingsmøder mellem de Grønne Saloner selvom en del af erfaringsudvekslingen er overtaget af facebook. Netværket arbejder med at udbrede kendskabet til de Grønne Saloner via hjemmesider, doorstickers og diplomer. På løbende forespørgsel fra udlandet deltager netværket i mindre og større møder og fortæller om konceptet. Kommunikationskanaler Via Energitjenestens (www.groensalon.dk) og Grønne Erhvervs hjemmesider (www.kk.dk/groenneerhverv) kan frisører mv. finde værktøjer. Her kan kunder endvidere finde de Grønne Saloner. Netværket har et håndholdt nyhedsbrev. Endelig har frisørerne selv oprettet en lukket facebookside (grøn salon intern sparring), som sekretariatet også anvender. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 18/25

Evaluering Grøn Salon konceptet startede i 2000. Det er et svært emne pga. kemikalierne og at finde balancen mellem miljø-/sundhedshensyn og muligheden for at drive en økonomisk rentabel salon. Konceptet har dog vist sin bæredygtighed med ca. 35 saloner i Danmark pr. april 2013 og konceptet på vej til andre lande. Samtidig melder de grønne frisører om færre gener og producenter, der ønsker at udvikle produkter til Grøn Salons positivliste. Ressourcer Grønne Erhverv og Energitjenesten anvender ca. 100 timer årligt på certificering, 150 timer på drift og udvikling af konceptet. Hertil kommer ca. 120 timer årligt på udvikling og vedligeholdelse af produktlister. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 19/25

3. Emnenetværk 3.1. Transportnetværket Kort beskrivelse af netværket Transportnetværket har ikke været et koordineret netværk med faste deltagere, men har bestået af en tre informations-/vidensmøder, hvor virksomheder har kunnet komme og lære mere om, hvordan de kunne gøre deres transport mere klimavenlig. Formål med netværket Formålet har primært været at udbrede kendskabet til de forskellige løsninger, der kan gøre transporten mere klimavenlig, hvilket forhåbentlig har kunnet lede til, at nogle af disse løsninger blev implementeret hos virksomhederne. Aktiviteter i netværket Der er blevet afholdt tre møder om transport i projektet. Et hos Rambøll i København med et meget bredt indhold af forskellige transportløsninger og mobility management, et i Næstved med fokus på tung transport og et i Ballerup med fokus på virksomheder med service- /varevogne. Mødet hos Rambøll blev afholdt i samarbejde med Formel M. Her blev præsenteret en række løsninger såsom elbiler, cykler, materiel (fx cykelstativer), apps til samkørsel osv. Metoden var at afholde en basar, hvor udbydere mødte aftagere af produkter og formidlede deres produkter på en sjov måde. Ved mødet i Næstved deltog bl.a. DTL, Trafikstyrelsen og Teknologisk Institut samt en række lokale vognmænd. Mødet fokuserede på løsninger for tung transport såsom certificering, DTL og Dansk Erhvervs folder Transportens vej til et bedre klima med 49 råd til, hvordan lastvognstransporten kan blive mere klimavenlig, IT-løsninger og et praktisk eksempel på hvordan en af de større vognmandsforretninger har lykkedes med at nedsætte brændstofforbruget. Der var derudover en meget aktiv diskussion samt erfaringsudveksling mellem de deltagende vognmænd. Metoden var, at forskellige relevante oplægsholdere holdt præsentationer om relevante muligheder og egne erfaringer. Ved mødet i Ballerup deltog blandt andet end række leverandører af grønne transportløsninger, og der blev afholdt en markedsplads, hvor deltagerne kunne høre mere om de forskellige løsninger. Derudover præsenterede to store virksomheder, hvordan de har arbejdet med at gøre deres transport mere klimavenlig. Metoden var afholde en basar, hvor udbydere og aftagere af produkter kunne møde hinanden på uformel vis. Først holdt alle udbydere et kort oplæg på to min, hvor de præsenterede deres løsninger. Derefter var der sat tid af til, at aftagerne kunne gå rundt til de forskellige udbyderes stande og høre mere om de løsninger, de fandt interessante. CARBON 20 // GUIDELINES FOR NETVÆRK SIDE 20/25