Vejledning til Celletalslisten

Relaterede dokumenter
Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

DMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

DMS- Team 26. august 2015 VELKOMMEN

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Nye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) MODUL III Øvrige køer > 12 > 24

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik

Opgave 1. Linie Udskrift

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

DMS INTRODUKTION RYK v/ Ole Klejs, RYK Lone Waldemar, SEGES, kvæg

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Hvordan arbejder jeg med Gårdråd?

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Klovbeskæringslister

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Hjælp til OSR arbejdslisten

Brugervejledning - ReproDagsliste

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.

HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

Vejledning til. KvikKoen

Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen.

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene!

BRUGERVEJLEDNING TRIC LAGERRAPPORT MODUL TIL MAGENTO MODUL VERSION BRUGERVEJLEDNING TRIC - Lagerrapport

FULLWOOD, Fusion Crystal

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret

E. Coli-yverbetændelse og vaccination

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

Yversundheden i moderne stalde

Sådan avler jeg min favoritko

Faglige regler og beregningsprocedurer ved beregning af reproduktionsnøgletal i DMS Dyreregistrering

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Driftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data

TILBAGEHOLDT EFTERBYRD

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Kom godt i gang med DLBR Prognose

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Opstart af Grundoplysninger og Mål

Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.

SYGDOMME VED KÆLVNING

Brugervejledning til Dyreregistrering

Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22

Udskrifter. Vælg udskrifter Vælg menuen Udskrifter, Rapporter. Alternativt kan du klikke på ikonet. Husk at stå i det høstår som du vil skrive ud for.

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Kvægproduktion Bilag til "Temperaturmåleren", version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer

Blending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg.

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Sundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen

Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Kalvedødelighed i økologiske besætninger

Yversundhed. i Danmark 2013 TYPE 1

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Hjælp til OSR arbejdslisten

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Automatisk detektion af klinisk mastitis

Viden, værdi og samspil

Praktik+ er opdateret med version 13.3 den 15. oktober Dette dokument beskriver ændringerne.

Kom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol

Øvelser vedrørende nøgletal

Udvikling af bedriften:

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

1 Regler for Ydelseskontrollen (Version 2015)

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation

Vejledning om trafiklysordningen dyrlæger

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, Tlf

Yversundheden i moderne stalde

Transkript:

Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen er placeret i en infektionsgruppe. Definition på grupperne findes på udskriften. Hvilken infektionsgruppe dyret placeres i er afhængig af celletallet ved nyeste kontrol og celletallet ved forrige kontrol og i forhold til den definerede tærskelværdi for celletal Tærskelværdi for celletal Som udgangspunktet er grænsen, der angiver infektion, standard sat til den internationale godkendte grænse på 200.000 celler pr. ml. Tærskelværdien er fastsat i modulet Bedrift under Grundopl. og mål. Der kan fastsættes grænseværdier for henholdsvis 1. kalvs køer og øvrige køer. Via en drop down boks kan der vælges mellem 3 faste tærskler på hhv. 100.000, 150.000 og 200.000 celler pr. ml.

Infektionsgrupperne opdateres 1 time efter at ydelseskontroldata er modtaget. Når infektionsgrupperne ikke er opdateret efter ny ydelseskontrol, kommer der en tekst i stedet for infektionsgruppe. Behandlinger (kolonnerne Yverlidelse og Goldbeh.) samt udsættermarkeringer (kolonnen Udsæt) og Dage efter kælvning vises helt frem til udskriftsdato. Så har du de nyeste oplysninger ved hånden, når du skal bruge listen. Der bliver vist dato for seneste behandling for yverlidelse og goldbehandling. Sortering Når du åbner celletalslisten, er den sorteret med de infektionsgrupper, hvor der kræves ekstra opmærksomhed, først. Rækkefølgen er 1. Ny1kalv 2. Nygol 3. Nylak 4. Nykælv 5. Inf 6. Raske 7. Kurgol 8. Kurlak 9. Ikkeuns Dog kommer 1. kalvs køer, der har kælvet efter seneste kontrol, først på listen. Disse køer har hverken ydelsesoplysninger eller celletal, men kræver stadig fokus. Husk at der altid kan sorteres på alle kolonner. Kokort Hvis du får brug for flere oplysninger på det enkelte dyr, kan du komme til kokortet ved at klikke på dyrnummeret Alle kontroller vises For at give mest mulig information om koen vises goldperioder eller manglende data ( f.eks. hvis en ko er syg) i kolonnerne med celletal eller CTV som blanke. Derfor er kontroldatoerne som udgangspunkt ens fra ko til ko ned gennem kolonnerne. Indkøbte dyr kan have andre YKTR datoer. Dato for goldbehandling giver oplysning om tidspunkt for goldning. Du kan selv til- og fravælge kolonner i celletalslisten Celletalslistens standardudgave viser de seneste 6 celletal på hver ko, infektionsgruppe m.m. Du kan tilvælge oplysninger om celletalsværdi (CTV) og koens afvigelse fra målydelsen (den forventede ydelse). Du kan også fravælge kolonner, du ikke ønsker at bruge. Bemærk at antallet af kolonner kan betyde at listen ikke kan være på én side, hvis du udskriver listen. Antallet af oplysninger (kolonner) på listen begrænses af papirformatet A4. Som standard dannes celletalslisten i vandret format. Hvis man begrænser antallet af kolonner tilstrækkeligt, kan listen også udskrives i lodret format.

Du kan fremsøge bestemte grupper af køer Du kan filtrere på kolonnerne celletal, infektionsgruppe og laktations nr. På den måde kan du få vist en bestemt gruppe eller grupper af køer. Det er muligt at udskrive en liste med netop de fremsøgte køer.

Illustration af laktationsstatus og muligheder for infektionsgrupper I figuren er illustreret hvilken infektionsgrupper køerne kan få afhængig af laktationsstatus og celletal. Figur 1. Illustration af infektionsgruppe og laktationsstatus

Kort forklaring på infektionsgrupper Infektionsgruppe Forkortelse Kort forklaring Inficerede nykælvere, 1. kalvs Nyinfektion, goldperiode Nyinfektion, laktation Nykælver, tidlig kontrol Ny1kalv NyGol NyLak NyKælv Køer som ved første ydelseskontrol (14-60 dage) efter kælvning har celletal over tærskelværdien Køer som mellem sidste ydelseskontrol før goldning og første ydelseskontrol (14-60 dage) efter kælvning har ændret celletal fra under til over tærskelværdi Køer som ved kontrollering mere end 60 dage efter kælvning har ændret celletal fra under til over tærskelværdi Køer, hvor seneste kontrol er mindre end 14 dage efter kælvning Inficerede køer Inf Køer som ved de seneste 2 ydelseskontroller har celletal over tærskelværdi Køer, som ikke ved de 2 seneste kontrolleringer har været over tærskelværdi Raske køer Kurerede, goldperiode Raske KurGol 1. kalvs køer som ikke har været over tærskelværdi ved 1. kontrollering mere end 14 dage efter kælvning 1. kalvs køer som ikke har været over tærskelværdi ved 1. kontrollering mindre end 14 dage efter kælvning og 2. kontrollering mere end 14 dage efter kælvning. Køer som mellem sidste ydelseskontrol før goldning og første ydelseskontrol (14-60 dage) efter kælvning har ændret celletal fra over til under tærskelværdi Kurerede, laktation KurLak Køer som har ændret celletal fra over til under tærskelværdi Ikke undersøgte køer IkkeUns Køer, der ikke er undersøgt ved seneste kontrollering som følge af manglende prøve (forurenet, sur prøve, ingen prøve)