Kapitel fra ny bog, Læring til Livet, om arbejdet med unge i klubber og væresteder i Danmark. Villa Fem i Helsingør er et af de gode eksempler. Bogen er udgivet af Ungdomsringen. Everybody is a star Af Pernille Hornum Hvis man kigger op over en af dørkarmene i Villa Fems cafe står denne sætning malet med fede typer på en væg fuld af dygtig graffitiudsmykning. Jon som er souschef i Villa Fem fortæller, at de flotte vægge er et levn fra den tid, hvor Klubben holdt til i dette hus, et af ud af fire huse som Villa Fem består af. Blanke metalplader er sat op på det nederste af et par af væggene, som beskyttelse mod skoaftryk, for når børnene spillede bordtennis her i rummet, havde de det med at sætte fra med foden på væggen. Der findes flere ældre klenodier i cafeen, en radio fra halvtredserne, en ældre skænk, en smuk gammel roulette med en fortid i Københavns Lufthavn alt sammen nøje udvalgt for at skabe en ramme af genkendelighed, tryghed og hjemlig stemning for de mange børn og unge der kommer her. Villa Fem er en socialpædagogisk daginstitution med klub og væresteder for børn og unge i alderen 10-24 år og med et så stort aldersspænd skal tilbuddene være mangfoldige. Jeg får selv syn for sagen, da Jon tager mig med på en rundvisning i alle husene, smukke røde træhuse, som får stedet til at ligne et svensk Astrid Lindgren univers. Det er simpelthen ikke mindre end imponerende, hvad der gemmer sig af muligheder for leg og aktiviteter og læring her i Villa Fem. Multimediehus med computerrum, opdelt efter hvilken aldersgruppe der må spille hvilke spil, filmproduktionsværksted, og musikstudie. Villa 5 har en vision om at udvikle musikkulturen i huset, og
øvelokalet danner praktisk ramme om denne vision. Her er kreativt værksted med mulighed for at sy, lave keramik med meget mere, biograf, hvor sæderne kan justeres, så de også kan anvendes til samtalerum for pigeklubben, eller andre der har særlige behov. Husene er som kinesiske æsker, hvor der er mange rum i rummene og det er tydeligt at stedet emmer af kreative innovative kræfter. Mellem husene er der klatrevæg, skaterbane, skaterrampe, BMX-bane, sansehave med højbede og en smuk pavillon, hvor man kan sidde og sysle med planter og blomster og selv kaninerne i Villa Fem har kronede dage med store flotte bure og græsarealer. Lige nedenfor husene ligger Helsingørs imponerende multipark, Danmarks første, et flot scenarie af beton plateauer, skater- og løbehjulsbane, parkour-anlæg, amfiscene, boldbane m.m. Multiparken tiltrækker ikke kun børn og unge fra Helsingør og omegn, også skatere og andre unge tager helt inde fra København for at bruge den attraktive park. Multiparken er blevet lidt af en seværdighed, også interesserede fra andre lande kommer forbi for at se og høre nærmere om parken og dens muligheder. Villa Fem har tilsynsforpligtigelsen med multiparken. Det er tydeligt at rammerne i Villa Fem er skabt til fordybelse, fornyelse og fortsat forandring. Vi har taget vejen fra Århus til Helsingør for at tale med medarbejderne i Villa fem om de socialpædagogiske indsatser de fokuserer på og hvad det er de kan i denne særlige socialpædagogiske miljøinstitution der tydeligvis tiltrækker mange børn og unge. På trods af et nedafgående børnetal er Villa Fems medlemstal steget. Leise(leder af Villa Fem), Jon(souschef), Henriette (pædagog)og Bo (pædagog) har alle været ansat i Villa Fem i en del år og har imødekommet vores ønske om at fortælle os om deres pædagogiske arbejde, og om deres professionelle bidrag til at danne børn og unge og gøre dem parate til at blive deltagende aktører i samfundet. Vi sætter os godt til rette omkring bordet i den hyggelige cafe med kaffe, te og æggesalatmadder og Leise som har været Villa Fems leder i 17 år lægger ud med at afmystificere begrebet socialpædagogisk indsats.
Udgangspunktet for den socialpædagogiske indsats må være at man har en strategi for, hvad det er man vil, og hvad det er for et mål man har. At man er bevidst om hvilke handlinger, man foretager for at rykke en ung eller en gruppe unge fra A til B. Således at der altid er en grund til, at vi gør, det vi gør. Faglighed, relationer og forebyggelse Udover at vi vægter høj og alsidig faglighed er relationen i fokus i Villa Fem. Relationen mellem barnet/den unge og den voksne er helt afgørende for at barnet/den unge kan lide at komme her. Den brede vifte af aktiviteter, ture og projekter, som vi kan byde på her i Villa Fem er naturligvis attraktivt og med til at tiltrække medlemmerne, men at vi voksne i den grad er gode til at være i øjenhøjde med børnene, samtidig med at vi bevidst forsøger at skabe rammer for at relationer både mellem børn og voksne og mellem børnene kan udvikle sig er også afgørende. Det er f.eks. helt bevidst, at vi i hvert hus har indrettet os med borde og stole eller en sofagruppe som i multimediehuset, for at tilgodese børnenes behov for at kunne sætte sig ned og tale sammen. I vores planlægning af dagligdagen bruger vi på den måde rammerne, i kombination med forskellige medarbejder-funktioner til at imødekomme de forskellige behov der måtte være blandt børnene og de unge. I den nyligt anlagte sansehave med højbede er den tilhørende pavillon tilsvarende et rum i rummet, hvor man kan fordybe sig og i det hele taget giver de mange rum i rummene der kendetegner hele Villa Fem, ude som inde, mulighed for og plads til at der bliver lagt mærke til det enkelte barn eller den unge. Gruppen af børn og unge der kommer her er stor og mangfoldig, deres motivation for at komme her er forskellig og ændrer sig hen ad vejen. De små kommer her i første omgang fordi de skal. Mange unge kommer her på grund af relationen til en voksen og relationen til hinanden,: Andre kommer her pga. aktiviteterne og derigennem affødes relationer der siden bliver motivationen for at komme her. Den gode relation rækker ofte ud over barnet til forældrene, derved skaber man gode forudsætninger for det socialpædagogiske arbejde. Man skal have alle aktører der er omkring barnet på banen i forhold til at skabe den gode relation. Den gode relation
sikrer at man får den nødvendige viden omkring barnet, så man kan gå fuldt påklædt til opgaven. Derudover åbner den gode relation til alle aktører omkring barnet op for gode samarbejdsmuligheder. Villa Fem har været under forandring gennem mange år, såvel de pædagogiske holdninger og den pædagogiske praksis som de fysiske rammer, inde og ude. Villa Fem har så at sige afspejlet samfundets tider, normer og behov, for eksempel var klubben engang et sted, hvor man sad og ventede på at børnene skulle komme, i dag er tiderne skiftet, og medarbejderne gør en enorm opsøgende indsats på baggrund af en bevidsthed om og en holdning til at det er klubpersonalets ansvar, at så mange børn som muligt får tilbuddet om den socialisering der ligger i begrebet klub. Resultatet af mange års indsats kan aflæses på medlemstallet. Tidligere gik 35% af mulige børn i klub, i dag er der omkring 90 % af mulige børn indmeldt i klubben. Det skyldes et bevidst arbejde fra klubbens side og medarbejdernes fokus på, hvad klubbørn gerne vil, velvidende at børn ikke altid ved hvad det er, de vil. Det essentielle for Villa Fem er at vi hele tiden forandrer os både i forhold til behov, opgaver og kreativitet. De sidste 10 år har vi bygget om og bygget til, og revet ned, for at sikre de bedst mulige fysiske rammer til løsningen af vores opgaver. På trods af de store og stadige forandringer er der noget der aldrig forandrer sig i Villa Fem. At Villa Fem er et sted hvor der er mulighed for at alt kan ske. Hvis man får en god ide, så bliver der arbejdet på at den kommer til udførelse. Der er en åbenhed og imødekommenhed overfor de ønsker og ideer der måtte opstå og den holdning forplanter sig i medarbejdergruppen og bliver en del af den pædagogiske praksis overfor børnene. Hvis der er et barn/ung der kommer med et forslag om, at vi skal tage ud at rejse og det måske ikke umiddelbart kan lade sig gøre økonomisk, arbejder vi alligevel frem mod at det så kan lade sig gøre, og året efter er vi i Harzen eller Østrig. Vi erfarer ofte, at det, vi ikke tror, kan lade sig gøre, alligevel kan lade sig gøre. Det handler om indstilling, vilje og engagement. Her i Villa Fem er medarbejdergruppen sammensat af mange forskellige professioner. Fra gammeldags børnehavepædagoger over teknisk uddannede, ufaglærte, håndværkere med klubuddannelse, filmuddannede, pædagoguddannede. Den brede sammensætning giver os nogle udfordringer med den positive konsekvens, at vi bliver nødt til at tale sammen om, hvad det er vi gør, når vi gør det, reflektere over det og
være nysgerrige og åbne overfor at få udvidet vores egen horisont. Vi er på vagt overfor, at vi ikke begrænser os til at lave hvert vores men netop informerer hinanden om hvad der foregår i hvert hus, hvilke projekter vi er i gang med, så vi kan arbejde tværfagligt og benytte hinandens kompetencer og ressourcer. På den måde kan vi udvide fællesskabet. Når de der arbejder med musik f.eks. sætter sig ned i sansehaven og spiller guitar skaber det en helhed og udvider både børn og voksnes perspektiv, og vi og børnene lærer hinanden bedre at kende. I forhold til planlægning af året sørger vi for at børnene får den mest optimale indflydelse på deres hverdag, så når vi laver årsplanen bliver børnene interviewet, for at de kan byde ind med, hvad de synes der skal ske det kommende år. 75 % af det der sker i klubben udspringer af deres ideer og ønsker. Udover vores årsplan har vi vores ugemøder, og for at sikre spontanitet i dagligdagen er der hver uge nogle af medarbejderne der får den såkaldte idefangerfunktion. Filosofien bag idefangerfunktionen er at man som barn skal kunne komme en hvilken som helst dag og se på tavlen hvem af medarbejderne der er idefanger, og hvis man gerne vil noget bestemt der ikke er på planen, henvender man sig til idefangeren og vedkommende har så til opgave at føre den ide ud i livet. Det kan f.eks. være en ide om at gå en tur i skoven og hvis det ikke kan lade sig gøre den dag er idefangeren forpligtet på at give ideen videre til næste dags idefanger, så vi sikrer os at ideen bliver udført. Det sikrer medbestemmelse og medindflydelse. Den fleksibilitet der præger Villa Fem er bestemt også en af grundene til at børnene er glade for at være her. Nogle gange støder vi naturligvis på nogle dilemmaer, hvor vi i sagens natur ikke kan opfylde alle ønsker, måske fordi der er forskellige behov på samme tid, eller bussen som vi skulle have kørt i er udlånt til en anden institution etc., og det er der selvfølgelig også læring i, for sådan ser virkeligheden også ud og børnene lærer at vi voksne også kan tage fejl. Det der er afgørende er at børnene føler sig set og hørt og taget alvorligt og når tingene ikke lader sig gøre som forventet taler vi med dem om det og de får en ærlig og oprigtig forklaring. Heri ligger der også anerkendelsen af den enkelte. Anerkendelse er ikke at please, men at møde barnet/den unge/forælderen/kollegaen i øjenhøjde og føre ærlig og oprigtig dialog.
Vi har arbejdet med appreciate inquiry som pædagogisk metode gennem de sidste 8 år og for at kunne implementere den metode i pædagogisk praksis er egen refleksion og egen bevidsthed i forhold til ens egen rolle og adfærd overfor barnet, overfor forældre, samarbejdspartnere og kollegaer nødvendig. Opsøgende arbejde, samarbejde og særlige indsatser I Villa Fem har vi børn der kommer fra mange forskellige miljøer, fra socialt boligbyggeri til villakvarterer og her har vi arbejdet bevidst strategisk i forhold til at integrere børn fra Snekkersten og børnene fra nærområdet i Helsingør i Villa Fem. Tidligere var der et ønske om at åbne en ny klub for børnene i Snekkersten og vores mål var at få børnene fra Snekkersten herop i Villa Fem med den begrundelse, at vi i Villa Fem har meget at tilbyde børnene og i forhold til at iværksætte en bred socialpædagogisk indsats. De bekymringer der kunne være undervejs fra forældrene, både på grund af den geografiske afstand og de sociale og kulturelle skel der måtte være mellem de forskellige miljøer som børnene i Villa Fem kommer fra, tog vi alvorligt og lyttede til, vi inviterede forældrene til konstruktive dialog møder og forholdt os til forældrenes bekymringer, indtil bekymringer og gensidige fordomme blev nedbrudt. Bekymringen omkring den geografiske afstand, hvor forældrene ikke var trygge ved at lade deres børn køre fra Snekkersten til Villa Fem i Helsingør har vi løst ved at tilbyde børnene på Snekkersten skole en følgeordning de første tre uger efter, de er meldt ind i Villa Fem. Nogle medarbejdere kører ned og henter børnene fra skole og lærer dem vejen at kende. Nu er både forældrene og børnene blevet trygge ved situationen, vejen er velkendt og børnene nyder selv at kunne cykle herop. Børnene og forældrene fra Snekkersten er blevet så glade for Villa Fem, at de i et forsøg på at sikre deres børns fremtidige klubliv, har taget initiativ til at få busplanen ændret så børnene dagligt har mulighed for at blive længere tid i Villa Fem. I dag kører den sidste bus fra Helsingør til Snekkersten allerede kl.15. Et andet eksempel på en pædagogisk indsats hvor vi også lagde en bevidst strategi og udviklede et projekt var i forbindelse med vores normering og opgave i forhold til
institutionsløse børn og unge. Målgruppen var en gruppe drenge der færdedes i Multiparken og de var rigtig gode til at tiltrække vores opmærksomhed. Projektet gik ud på at tilbyde dem 5 cykler som de kunne deles om at cykle på, vi præsenterede ideen for dem og det pudsige var, at de egentlig ikke var interesserede i at få de cykler, men selve det at vi gav dem opmærksomhed og tilbød dem noget var nok til, at de ændrede deres adfærd og nu hjælper de til med at samle skrald og rydde op om søndagen i Multiparken. De får gule veste på ved arrangementer i Villa Fem, så man kan se, at de giver en hånd med. Så får de et par biografbilletter og noget mad ved arrangementerne. Cyklerne var ikke vigtige, det vigtige var anerkendelsen af dem, og at de oplevede, at der var nogle voksne der var villige til at investere noget i dem. Siden har det udviklet sig til at de er en del af fællesskabet her i Villa Fem og i Multiparken. De tager ansvar og oplever at Parken også er deres sted, hvor de nu kører på skateboard. Vi har givet dem udstyr så de kunne deltage i en skatertur til Sverige for nylig. En gruppe af drenge der ikke hørte til er nu inkluderet i et fællesskab. Nu kan vi bruge dem som rollemodeller der kan være med til at gøde den kultur; at drenge af anden etnisk herkomst godt kan køre på skateboard og blive gode til det. Vores anerkendende tilgang til børnene og de unge tager vi også med til møderne med psykologer, sagsbehandlere og lærerne på skolerne og det er tydeligt at mærke, at vi bidrager med en tilgang der ofte skaber et lys for enden af tunnelen. Vores fokus på og blik på hvad barnet kan og barnets ressourcer skaber ofte et nyt og mere positivt perspektiv for barnet, som påvirker forældre og de andre aktører omkring barnet konstruktivt. I forhold til de diagnosticerede børn der kommer her oplever vi nogle helt andre sider af dem end de er kategoriseret som, fordi vi har et andet fokus og blik på dem. Vi forholder os ikke til dem som diagnosticerede, men fokuserer på hvad det enkelte barn kan. Efter vi nu har arbejdet med den anerkendende tilgang i 8 år er det tydeligt at mærke at det også bærer frugt i forhold til konfliktniveauet mellem de mange børn der kommer her. Der er efterhånden skabt en kultur og et sprog, hvor børnene og de unge og andre der kommer her møder hinanden med tro og tillid, og de føler sig velkomne og rummet som de mennesker de er.
Den anerkendende kultur afspejler sig fra lederne til medarbejdergruppen og forplanter sig i børnene og de unge og ikke mindst i forholdet og kontakten medarbejderne og forældrene imellem. På forældremøderne er der nu ofte en opløftet, positiv stemning. Før blev forældrene indkaldt til forældremøde, i dag bliver de inviteret. Sproget er afgørende for den virkelighed der skabes. Det er tydeligt at mærke hvor stor en forskel sproget og den anerkendende tilgang gør i forhold til forebyggelse, relationsudvikling og til fremme af inklusionen. I forhold til inklusion og integration låner vi også vores lokaler ud til forældre, for eksempel er der en kvindeklub der kommer her, og nogle af dem bliver også tilbudt at låne et af højbedene. Efter Multiparken, som er et offentligt område, stod færdig for halvandet år siden er der kommet nye grupper af unge til klubben. De kommer fra naboområdet og vil gerne være en del af fællesskabet. Vi har en vision om at påvirke deres attitude positivt bl.a. ved at bryde deres afhængighed af deres egen gruppe og inkludere dem i fællesskabet med de andre mere velfungerende børn. Det gør vi bl.a. gennem aktiviteter. Ambitioner, visioner og ønsker Vi vil fortsætte den udvikling, vi er i gang med, at inkludere flere og flere grupper af børn i alle aldre, at sikre en stadig større mangfoldighed og arbejde med gruppedynamikker. Vi ønsker at tydeliggøre for hvert enkelt barn og ung hvilke kompetencer og ressourcer de besidder, så de bliver i stand til at leve et konstruktivt voksenliv. Det er et arbejde der aldrig nogen sinde stopper. I forhold til politiske tiltag og aktuelt med skolereformen er kunsten hele tiden at finde ud af hvilken arena vi skal gøre det arbejde i, for opgaven ligger der hele tiden; at skabe de gode samfundsborgere. Vi vælger at se den nye skolereform som en positiv udfordring, hvor Villa Fem nu skal indgå i et samarbejde med skole og sfo. Den primære målsætning for alle aktører må være at give den bedst mulige udviklingsplatform for barnet og den unge, så de kan leve et frugtbart voksenliv.