PROFESSIONS HØJSKOLER I TA L

UDGIVET AF Danske Professionshøjskoler 2016 OPLAG 300 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Søren Nedergaard, direktør REDAKTION & PRODUKTION Hanne Bech, Chefkonsulent Claus P.B. Hansen, administrator/konsulent David Erichsen, kommunikationschef Mette Thorsen, chefkonsulent/intern projektleder Gitte Brückner, specialkonsulent Jens Vedelsdal Aurup, studentermedhjælp FOTOGRAF Carsten Lundager Foto fra professionshøjskolernes praksis, uddannelses og vidensmiljøer L AYOUT Nylin Grafik TRYK Lasertryk 2

INDHOLD PROFESSIONSHØJSKOLERNE I 2016 5 1 PROFESSIONSHØJSKOLERNES UDDANNELSER 6 1.1 Søgning og optag 8 1.2 Forsknings- og udviklingsaktiviteter og videnbasering af uddannelserne 12 1.3 Efter- og videreuddannelse 15 2 DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSMARKED 18 2.1 Beskæftigelse 20 2.2 Regional Mobilitet 23 3 SEKTORENS ØKONOMI 24 3.1 Den samlede uddannelsesøkonomi 25 3.2 Omsætning 26 3.3 Omkostninger 29 3.4 Resultat 30 4 KILDER 31 3

PROFESSIONSHØJSKOLERNE I 2016 I denne publikation præsenteres en række nøgletal for professionshøjskolerne i Danmark. Vi ønsker med publikationen at formidle aktuelle fakta om uddannelserne, de studerende, forskning og udvikling på professionshøjskolerne samt institutionernes økonomi. Professionshøjskolerne udbyder og udvikler videregående uddannelse og varetager praksisnære og anvendelsesorienterede forskningsog udviklingsaktiviteter for at styrke både kvalitet og kapacitet i de videregående uddannelser og medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor. Af tallene i denne publikation fremgår bl.a., at uddannelserne på professionshøjskolerne stadig er populære blandt unge. De fem største uddannelser på professionshøjskolerne stod i 2016 højest på ønskelisten på næsten hver 4. ansøgning til en videregående uddannelse. Hver 3. af de studerende, der optages på en videregående uddannelse optages på en professionshøjskole, og næsten 4 ud af 10 nyuddannede fra en videregående uddannelse er uddannet herfra. Professionshøjskolerne er med sine uddannelsesudbud i ca. 40 byer med til at sikre forsyning af kvalificeret arbejdskraft i alle egne af Danmark. Professionshøjskolerne er med til at tiltrække og fastholde arbejdskraft regionalt. Således bliver næsten 9 ud af 10 af de nyuddannede boende i regionen, hvor de er uddannet. midler pr. studerende. Antallet af dimittender er steget med 20 pct. siden 2010, og taksterne til undervisning er faldet med 10 pct. på 10 år. Også indenfor forskning og udvikling viser vi i denne publikation et udsnit af vores nøgletal, hvor det bl.a. fremgår, at hver 10. underviser på professionshøjskolerne i 2015 havde en ph.d. baggrund. Og på efter- og videreuddannelses området viser tallene, at hver anden deltager i videregående efter- og videreuddannelse i Danmark tager uddannelsen på en professionshøjskole. Publikationen dækker alle medlemsinstitutionerne under Danske Professionshøjskoler 2015. Når der i publikationen bruges betegnelsen, professionshøjskolerne, er det hele sektoren inklusive Danmarks Medie og Journalisthøjskole, der henvises til. I 2016 blev Maskinmesterskolen i København medlemsinstitution og vil derfor indgå i enkelte nøgletal for 2016. Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for Danske Professionshøjskoler i efteråret 2016. Redaktionen er afsluttet den 28. september 2016. God fornøjelse! Harald Mikkelsen Formand for Danske Professionshøjskoler Professionshøjskolerne uddanner til beskæftigelse både i den private og offentlige sektor. De seneste tal viser, at hver femte bliver ansat på det private arbejdsmarked. De ny uddannede dimittender har en god beskæftigelse bedre end på øvrige videregående uddannelser. Kvaliteten i undervisningen ligger os meget på sinde i disse år, idet undervisningen og de regionale udbud er særligt udfordret af de kommende års besparelser. Af tallene fremgår, at vi i dag uddanner langt flere studerende for færre PROFESSIONSHØJSKOLERNE I 2016 5

PROFESSIONSHØJSKOLERNES UDDANNELSER

Professionshøjskolerne udbyder videre gående uddannelser i hele Danmark og har udbud i ca. 40 byer. FIGUR 1. Geografiske dækningsområder for professionshøjskolerne. Enkelte professions højskoler udbyder også uddannelser i andre dækningsområder. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og København har hele landet som dækningsområde Kilde: Danske Professionshøjskoler XDANMARKSMEDIE-OG JOURNALISTHØJSKOLE 7

1.1 SØGNING OG OPTAG Professionshøjskolerne havde i 2015 i alt over 70.000 studerende på de ordinære uddannelser og ca. 7.400 ansatte. I 2016 optog institutionerne 22.056 nye studerende gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Hertil kommer studerende på Åben Uddannelse og korte kurser. FIGUR 2 viser optag 2016 under Den Koordinerede Tilmelding fordelt på sektorens institutioner. Fem af institutionerne er blandt de 10 største af alle landets institutioner med videregående uddannelser. Kun de to største universiteter, Københavns Universitet og Aarhus Universitet optog i 2016 flere studerende end den største professionshøjskole, VIA University College. I figuren anvendes de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. I KOT registreres antal tilbudte studiepladser. Dette tal er ikke identisk med tallet for studerende, som reelt starter på de pågældende uddannel ser, da der efterfølgende sker forskydninger, når studiepladser skal accepteres og fyldes op gennem efteroptag. Det reelle tal er større. Herudover skal det særligt bemærkes, at diplomingeniøruddannelserne optager studerende på vinteroptag, som ikke er medtaget i de officielle tal fra Den Koordinerede Tilmelding, KOT pr. 30. juli. Desuden sker der på ikke dimensionerede uddannelser et vist efteroptag, der fra 2012 ikke længere bliver regi streret af KOT. Et mere overordnet billede af sektorerne viser, at professionshøjskolesektoren i 2016 udgør 33 pct. af det samlede optag under Den Koordinerede Tilmelding, hvilket er uændret fra 2015. Sektoren er dermed den næststørste sektor for videregående uddannelser, som det fremgår af FIGUR 3 på næste side. FIGUR 2. Optaget under Den Koordinerede Tilmelding i 2016 fordelt på sektorens institutioner. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 VIA Metropol UC Nord jylland UC Sjælland UCC UC Lillebælt UC Syd DMJX MSK Optag pr. 30. 7. 2016 8

FIGUR 3. Professionshøjskolernes andel af det samlede optag 2016 under Den Koordinerede Tilmelding Kilde: Den Kordinerede Tilmelding 33% Professionshøjskolerne 48% Universiteterne 17% Erhvervsakademierne 2% Andre institutioner Generelt har professionshøjskolerne siden 2008 oplevet en stigning i søgningen til uddannelserne. Antallet af ansøgere med 1. prioritet i 2016 var 33.847 ansøgere. Professionshøjskolernes andel af alle 1. prioritetsansøgere under Den Koordinerede Tilmelding er uændret 36 pct. Andelen af dimittender er 37 pct. som det også fremgår af figur 10 på side 19. Som det fremgår af TABEL 1 er den mest søgte uddannelse i landet pædagoguddannelsen med 7.195 1. prioritetsansøgninger. Professionshøjskolerne udbyder syv af de ti mest søgte videregående uddannelser. De fem største uddannelser på professionshøjskolerne er uddannelserne til pædagog, sygeplejerske, lærer, socialrådgiver og fysioterapeut og de stod i 2016 højest på ønskelisten på næsten hver 4. ansøgning under Den Koordinerede Tilmelding. Ifølge Den Koordinerede Tilmelding steg professionshøjskolernes optag fra 2015 til 2016 med 3 pct. til i alt 22.197 studerende, se FIGUR 4. Oversigterne fra Den Koordinerede Tilmelding viser, at et af årets højdespringere er læreruddannelsen, hvor 14 pct. flere blev optaget. Stigningen kommer efter et fald i perioden fra 2012 til 2014. I 2014 blev der indført skærpede adgangskrav på den nye læreruddannelse. Ansøgere til læreruddannelsen skal have enten 7 i snit for at kunne søge om optagelse gennem kvote 1, eller skal til optagelsessamtale ved at søge ind gennem kvote 2. Fra 2015 til 2016 er det samfundsfaglige område det, der steg mest med 9 pct. Optaget på sektorens fem største uddannelser udgør 22 pct. af optaget på alle videregående uddannelser under Den Koordinerede Tilmelding. 1.1 SØGNING OG OPTAG 9

TABEL 1. Antal 1. prioritetsansøgere fordelt på de 10 mest søgte uddannelser i landet. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding POPULARITET UDDANNELSE ANTAL 1. PRIORITETS ANSØGERE 2016 1 Pædagog 7.195 2 Sygeplejerske 5.443 3 Diplomingeniør 3.687 4 Medicin 3.482 5 Socialrådgiver 3.455 6 Lærer 3.224 7 Civilingeniør 3.217 8 Jura 2.684 9 Fysioterapeut 2.537 10 Markedsføringsøkonom 2.502 FIGUR 4. Antal optagne studerende på professionshøjskolerne fordelt på hovedområder 2016. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding. Note: Det pædagogiske område er bl.a. lærer og pædagoguddannelsen. 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Det pædagogiske område Det sundheds faglige område Det samfunds faglige område Det tekniske område Det økonomiskmerkantile område Det medie- og kommunikations faglige område 2016 10

TABEL 2. Professionshøjskolernes udbud og optag på de 10 største uddannelser i 2016. Kilde: Institutionernes indberetninger til Uddannelsesog Forskningsministeriet. UDDANNELSE ANTAL AF UDBUD INDENFOR UC-SEKTOREN DIMENSIONERING OPTAG INDENFOR UC- SEKTOREN I STUDIEÅRET 2015-16 Pædagog 23 X 5.552 Sygeplejerske 22 X 3.418 Lærer 15 X 3.126 Socialrådgiver 11 1.735 Fysioterapeut 10 X 1.120 Bygningskonstruktør 4 750 Offentlig administration 7 656 Ergoterapeut 7 X 641 Ernæring og Sundhed 4 X 560 Designteknolog 2 X 517 FIGUR 5. Sektorens optag i studieåret 2015/16 fordelt på hovedområder. Kilde: Institutionernes indberetninger til Uddannelsesog Forskningsministeriet. Professionshøjskolerne udbyder tilsammen 63 forskellige professions og erhvervsrettede videregående uddannelser på fuldtid. Blandt disse 63 uddannelser er der 45 professionsbacheloruddannelser, hvoraf 8 er overbygningsuddannelser, der kræver en bestået erhvervsakademiuddannelse. De resterende 18 er erhvervsakademiuddannelser. I alt 27 uddannelser udbydes også på engelsk. Professionshøjskolernes uddannelser er af meget varierende størrelse, med årlige optag fra 10 til over 5.000 studerende. TABEL 2 viser antal udbud og optag for de 10 største uddannelser. Tilsammen står de fem største uddannelser til pædagog, sygeplejerske, lærer, socialrådgiver og fysioterapeut for 66 pct. af optaget (KOT) på sektorens institutioner. Som det fremgår af FIGUR 5, så er det pædagogiske område klart det største (38 pct.) efterfulgt af det sundhedsfaglige (28 pct.), men de tekniske og økonomiskmerkantile områder udgør tilsammen næsten 20 pct. 38% Det pædagogiske område 28% Det sundhedsfaglige område 12% Det tekniske område 10% Det Samfundsfaglige område 7% Det økonomisk-merkantile område 4% Det medie- og kommunikationsfaglige område 1% Det Maritime område De største uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked er bygningskonstruktør, designteknolog, markedsføringsøkonom, bioanalytiker og diplomingeniør. 1.1 SØGNING OG OPTAG 11

1.2 FORSKINGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER Professionshøjskolerne arbejder med at udvikle praksisnær viden til gavn for professionerne og deres uddannelser. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne (FoU) tager afsæt i de udfordringer og velfærdsproblematikker, som møder den fagprofessionelle i den daglige praksis. Der er tale om produktion og formidling af ny viden, der baserer sig på praksiskendskab fra erhvervsfelt og profession, sigter mod praksisudvikling i uddannelserne og professionerne og udvikles i forskningssamarbejde mellem de forskellige aktører i videnproduktionen uddannelsesinstitutioner, erhverv og professioner og andre forskningsinstitutioner. Professionshøjskolerne ønsker at øge sin kapacitet til at kunne løfte forskningsog udviklingsopgaverne, og rektorerne besluttede derfor i 2015 en fælles strategi for kompetenceløft af underviserne 2015 2022. Strategien beskriver, hvad der skal til for, at professionshøjskolerne kan sikre det nødvendige løft af forskningsog udviklingskompetencer og er blevet til efter grundige dialoger med sektorens interessenter. Medarbejdernes engagement i forskningsog udviklingsprojekter er afgørende for uddannelsernes kvalitet. Ved at deltage i FoU-projekter er professionshøjskolernes ansatte medudviklere af ny viden, som er relevant i forhold til de konkrete udfordringer og problemer, der møder f.eks. sygeplejersken, fysioterapeuten eller pædagogen i dagligdagen. Undervisernes engagement i videnproduktionen sikrer dermed uddannelsernes relevans. På næste side vises et udsnit af Danske Professionshøjskolers nøgletal om forskning og udvikling. Der henvises til publikationen ProfViden på www.danskeprofessionshøjskoler.dk for yderligere uddybning. TABEL 3 viser, at antallet af medarbejdere, der er beskæftiget med FoU-aktiviteter, samlet set er steget siden 2014, og at stigningen er størst i forhold til medarbejdere med en ph.d. grad. Desuden viser tabellen, at der i 2015 var 391 undervisere med en ph.d., hvilket svarer til 10 pct. af underviserne. Den væsentligste kilde til finansiering af professionshøjskolernes forskningsog udviklingsaktiviteter er den årlige finanslovsbevilling på 273 mio.kr., som blev indført i 2013 og sidenhen er blevet videreført. Dertil kommer eksterne finansieringskilder i form af fonds- og puljemidler, som tilsammen udgjorde 109 mio. kr. i 2015. Det svarer til 400.000 kr. eksterne midler for hver 1 mio. kr., som professionshøjskolerne modtager fra staten. 12

OG VIDENBASERING AF UDDANNELSERNE TABEL 3. Forskningsaktive medarbejdere Kilde: Danske Professionshøjskolers beregninger på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Note: Tallene er for de 7 professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Medarbejdere regnes for FoU-aktive, hvis de bruger mere end 5% af arbejdstiden på FoU-aktiviteter. FORSKNINGSAKTIVE MEDARBEJDERE 2014 2015 Antal FoU aktive medarbejdere med Ph.d.-grad 279 322 Antal FoU aktive medarbejdere i alt 1.832 2.052 Antal FoU årsværk i alt 511 566 Antal undervisere med ph.d. 308 391 Andel undervisere med ph.d. 8% 10% TABEL 4. Ekstern finansiering Kilde: Danske Professionshøjskolers beregninger på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Note: Tallene er for de 7 professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. EKSTERN FINANSIERING 2014 2015 Ekstern finansiering (1.000 kr.) 127.982 109.143 Ekstern finansiering (1000 kr.) / pr. 1 mio. kr. FoU bevilling 473 400 Ekstern finansiering (kr.) / pr. STÅ 2.885 2.321 1.2 FORSKINGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER OG VIDENBASERING AF UDDANNELSERNE 13

14 Voksne

1.3 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Professionshøjskolernes efter- og videreuddannelse omfatter kompetencegivende akademi- og diplomuddannelser, enkeltfag fra grunduddannelserne, kortere kurser samt meritlærer og meritpædagog under åben uddannelse samt skræddersyede kompetenceudviklingsforløb bestående af både indtægtsdækket virksomhed og kompetencegivende aktiviteter med tilskud. I det følgende fokuseres udelukkende på kompetencegivende efter- og videreuddannelse på videregående niveau på professionshøjskolerne. Professionshøjskolerne udbyder også efter- og videreuddannelse på ikke-videregående niveau, som ikke indgår i nedenstående. I skoleåret 2014/15 udgjorde professionshøjskolernes efter- og videreuddannelse 50 pct. af det samlede udbud på videregående niveau målt på antal deltagere* og 46 pct. målt på aktivitet, ifølge Danmarks Statistik, se FIGUR 6. Professionshøjskolerne har de senere år oplevet en stigning i interessen for skræddersyede forløb på især folkeskoleområdet. Fra 2014 til 2015 steg værdien af aftaler med kommunerne vedrørende kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen med 43 pct. fra 73 mio. kr. i 2014 til 105 mio.kr. i 2015, hvoraf mellem 50-60 pct. udgøres af indtægtsdækket virksomhed. Forløbene udvikles i dialog med kommunerne m.fl. og består typisk af en kombination af formelle uddannelsesaktiviteter og andre aktiviteter, som understøtter strategiske udviklingsmål og den organisatoriske udvikling i kommunen, skolen eller institutionen og designes i vid udstrækning ud fra en særlig efter- og videreuddannelsesdidaktik baseret bl.a. på transferforskning. Professionshøjskolernes kompetencegivende efter- og videreuddannelsesaktivitet er primært koncentreret omkring de pædagogiske uddannelser med 39 pct., herunder pædagogog læreruddannelsen, og samfundsfaglige, merkantile og økonomiske uddannelser med 35 pct., jf. FIGUR 7. FIGUR 6. Deltagelse i efter- og videreuddannelse på videregående niveau i skoleåret 2014/15 fordelt på professionshøjskoler og øvrige institutioner, herunder erhvervsskoler, erhvervs akademier og universiteter. Kilde: Danmarks Statistik. FI G U R 7. Deltagelse i efter- og videreuddannelse på profes sionshøjskolerne i skoleåret 2014/15 (målt på antal deltagere) Kilde: Danmarks Statistik. 50% Professionshøjskoler 50% Øvrige institutioner der udbyder videregående kurser *Deltager samme person på flere kurser, tælles vedkommende med flere gange. 39% Pædagogisk 2% Medier og kommunikation 35% Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil 6% Sundhedsfaglig 18% Øvrige videregående uddannelser 1.3 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 15

Der var i 2014/2015 61.500 deltagere i professionshøjskolerenes efter- og videreuddannelse på videregående niveau, hvilket er 13 pct. færre end året før, dog flere end frem til skoleåret 2009/10. Omfanget af uddannelse pr. deltager er faldet med 19 pct. fra 2009/2010 til 2014/2015, men omfanget har stort set ikke ændret sig det seneste år og udgør i 2014/2015 7,9 ECTS pr. deltager. På det pædagogiske område er antallet af deltagere på professionshøjskolernes videregående efter- og videreuddannelser faldet med ca. 2.000 deltagere eller 8 pct. fra 2013/14 til 2014/15. Faldet i efterspørgsel på det pædagogiske område dækker over et fald i de pædagogiske diplomuddannelser og en stigning i folkeskolens undervisningsfag (enkeltfag) samt en stigning i de skræddersyede forløb til kompetenceløftet i folkeskolen, som ikke indgår i denne opgørelse. På sundhedsområdet er der sket et fald på knap 1.500 deltagere eller 29 pct. på videregående kurser, hvilket kan tilskrives bortfald af Statens Voksenuddannelsesstøtte og omprioriteringer og effektiviseringer i sundhedsvæsenet. Inden for det samfundsfaglige/ økonomisk merkantile område er faldet på 2.600 deltagere eller 11%. Og på det tekniske område er der sket et lille fald i antal deltagere på 3%. FIGUR 8. Udvikling i efter- og videreuddannelsesaktiviteten i perioden 2010-15 (antal deltagere). Kilde: Danmarks Statistik. 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Pædagogisk Medier og kommunikation Samfundsfaglig, Økonomisk-Merkantil Det sundheds faglige område Øvrige videregående uddannelser 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 16

Professionshøjskolerne udbyder primært efter- og videreuddannelse på mellemlangt videregående niveau, og den typiske deltager har i forvejen gennemført en uddannelse på dette eller et højere niveau. 35 pct. af deltagerne har en uddannelse som pædagog eller folkeskolelærer, 19 pct. har en uddannelse i syge- og sundhedspleje eller anden mellemlang videregående uddannelse. 14 pct. af deltagerne har en bachelor eller lang videregående uddannelse, mens 17 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse. FIGUR 9. Deltagere i efter- og videreuddannelse på professionshøjskolerne på videregående niveau, efter højest fuldførte uddannelse 2014/2015. Kilde: Danmarks Statistik. 24% 20% 16% 12% 8% 4% 0% Pædagog Folkeskolelærer Syge- og sundhedspleje Mellemlange videreg. udd. I ø. Erhvervsfaglige Bachelor/ lang videreg. udd. Grundskole/ Gymnasium Korte videreg. udd. Uoplyst 17

18 DIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSMARKED

I 2015 dimitterede 16.745 personer fra professionshøjskolerne. Det er 876 personer eller 6 pct. flere end i 2014. Samlet for professionshøjskolerne, erhvervsakademier, universiteter (kandidater) og de kunstneriske og kulturelle uddannelser dimitterede 45.643 personer i 2015, hvilket er 3.494 flere end året før. Professionshøjskolernes andel af dimittenderne er 37 pct., se FIGUR 10. FIGUR 10. Sektorernes andel af dimittender i 2015 Kilde: Danmarks Statistik 37% Professionshøjskoler 41% Universiteter (kun kandidat) 2% Kunstneriske og kulturelle 20% Erhvervsakademier 19

2.1 BESKÆFTIGELSE FIGUR 11. Ledighedsgrad målt 4.-7. kvartal efter dimission for årgangene 2009-12. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik. Note: Der er tale om tidsforskydning, når dimittendledigheden sammenlignes med ledigheden i arbejdsstyrken generelt, idet 1. aksen både angiver året for fuldførelse af uddannelse, og også kalenderåret for opgørelse af ledigheden i arbejdsstyrken. De kunstneriske uddannelser er ikke vist. 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0 2009 2010 2011 2012 2013 Total alle videregående uddannelsesinstitutioner Professionshøjskoler Arbejdsstyrken generelt 20

Dimittender fra professionshøjskoler har en god beskæftigelse. Måles ledigheden for dimittenderne i 4.-7. kvartal efter dimission i 2013 er 8,8 pct. af dimittenderne fra professionshøjskolerne ledige, se FIGUR 11. Til sammenligning er det 10,4 pct. af alle dimittender på videregående uddannelser, og 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke var ledige i 2012 og 2013. Ledigheden for dimittender fra professionshøjskolerne falder relativt hurtigt ned til et niveau omkring den samlede arbejdsstyrkes ledighed. Måler man dimittendernes indfasning på arbejdsmarkedet kvartalsvist er den gennemsnitlige ledighed efter 6 kvartaler på 6 pct. for årgangene 2007-13. Der er afgørende forskelle på, hvornår ledigheden for dimittenderne måles, og konjunkturen på det tidspunkt, hvor dimittenderne bliver færdiguddannet. For årgangene 2007-2008 før den økonomiske krise var der en kortere indfasningstid, hvor ledigheden efter 2. kvartal var under 5 pct. for professionshøjskolernes dimittender, se FIGUR 12. Der er tydelige forskelle i ledighedsgrader mellem sektorens uddannelser, der spænder vidt fra de store volumenuddannelser rettet mod det offentlige arbejdsmarked, hvor prognoser i højere grad kan tilvejebringes end på små uddannelser, til stærkt specialiserede områder, hvor det kan være mere vanskeligt at prognosticere beskæftigelsen. Fx er dimittender fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i gennemsnit længere tid om at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet bl.a. grundet branchespecifikke forhold. Ledigheden nærmer sig dog gradvist den gennemsnitlige ledighed for alle videregående uddannelser. FIGUR 12. Indfasning til arbejdsmarkedet målt på ledighedsgrad 1.-20. kvartal fordelt på årgangene 2007-13 fra professionshøjskolerne. Kilde: Beregninger på baggrund af data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Note: Data er for de 7 professionshøjskoler, DMJX og Maskinmesterskolen i København. 40% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Alle i Danske Professionshøjskoler (gns. alle årgange) Alle videregående uddannelser (gns. alle årgange) 2.1 BESKÆFTIGELSE 21

Omkring 20 pct. af de færdiguddannede fra professionshøjskolerne ansættes i den private sektor. Det private arbejdsmarked er mere konjunkturfølsomt og sværere at prognosticere end de store professioner til det offentlige arbejdsmarked, som historisk har været dimensioneret. I FIGUR 13 ses fordelingen på offentlig/privat sektor for nogle af de største uddannelser fra professionshøjskolerne målt på antallet af færdiguddannede. Af samtlige uddannelser med over 1.000 færdiguddannede havde radiografuddannelsen den laveste andel med kun 7 pct. beskæftiget i den private sektor, og designteknolog den højeste med 94 pct. i den private sektor (fremgår ikke af figuren). FIGUR 13. Beskæftigelse for uddannede fra professionshøjskolerne fordelt privat og offentlig sektor. Kilde: Beregninger baseret på data fra Uddannelses og Forskningsministeriet, Uddannelseszoom. Note: Disse uddannelser udgør tilsammen 90 pct. af samtlige færdiguddannede fra professionshøjskolerne. Tallene er baseret på samtlige færdiguddannede fra professionshøjskolerne og DMJX, der indgår i Uddannelseszooms datagrundlag (630.087 færdiguddannede gennem årene). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0 Bygningskonstruktør Offentlig Fysioterapeut Lærer Socialrådgiver Sygeplejerske Pædagog Ergoterapeut Privat 22

2.2 REGIONAL MOBILITET Professionshøjskolerne fastholder arbejdskraft regionalt, og forsyningen af kvalificeret arbejdskraft sker i hele landet med udbud i ca. 40 byer. Gennemsnitligt blev 89 pct. af dimittenderne fra professionshøjskolerne boende i regionen og omegnskommunerne 1 år efter endt uddannelse i 2012. Der er regionale forskelle, som spænder fra 80 pct. i region Sjælland til 95 pct. i region Hovedstaden. Samtidig tiltrækker professionshøjskolerne 74 pct. af sine dimittender fra den samme region som professionshøjskolen er beliggende, se FIGUR 14. Læs mere om dimittenderne fra professionshøjskolerne i de to analysenotater, om beskæftigelse og regional mobilitet på www.danskeprofessionshøjskoler.dk. FIGUR 14. Andel dimittender fra professionshøjskolerne 2012 Kilde: Danske Professionshøjskoler på basis af Danmarks Statistik. Note: Tallene dækker de 7 professionshøjskoler. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0 Bor i regionen før udd. Bor i regionen efter udd. Bor i regi onen både før og efter udd. Bor i regionen inkl. om grænsende kom muner efter udd. 2.2 REGIONAL MOBILITET 23

SEKTORENS ØKONOMI

3.1 DEN SAMLEDE UDDANNELSESØKONOMI Professionshøjskolernes økonomi baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten og desuden deltagerbetaling og øvrige indtægter. I 2015 modtog professionshøjskolerne i alt 4,5 mia. kr. i statstilskud. Bevillingen til at finansiere uddannelserne på professionshøjskolerne udgjorde 29 pct. af det samlede beløb, staten bruger til videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet, se FIGUR 15. Der er i figuren ikke medtaget bevillinger til forskning og udvikling. FIGUR 15. Professionshøjskolerne i den samlede uddannelsesøkonomi Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Regnskabsportalen www.uvm.dk, Danske Universiteters statistiske beredskab. Note: Øvrige er Den Frie Lærerskole og Diakonhøjskolen. Der er ikke medtaget bevillinger til forskning og udvikling. 29% Professionshøjskoler 53% Universiteter 11% Erhvervsakademier 3% Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner 2% Maritime og øvrige uddannelsesinstitutioner 3.1 DEN SAMLEDE UDDANNELSESØKONOMI 25

3.2 OMSÆTNING FIGUR 16. Sektorens indtægter i 2015. Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk. Uddannelses-og Forskningsministeriet. 4.000 3.500 60% 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Undervisningstaxameter 2% Institu tionstilskud og øvrige fælles udgiftstilskud 7% Bygningstaxameter 5% Særlige tilskud, øvrige driftsindtægter og andet 5% Forskningsog udviklingsaktiviteter (statstilskud) 9% 12% Deltagerbetaling, uddannelse Anden ekstern rekvirentbetaling og andre indtægter 0,5% Forskningsog udviklingsaktiviteter (øvrig indtægt) 26

I FIGUR 16 er vist, hvorledes sektorens indtægter på i alt 5,7 mia. kr. i 2015 fordeler sig. Professionshøjskolernes uddannelser er hovedsageligt finansieret af aktivitetsafhængige taxametertilskud, som udgør knap 90 pct. af det samlede statstilskud og knap 70 pct. af de samlede indtægter i 2015. Undervisningstaxameteret udgør med 60 pct. den største del af indtægterne, derudover er de største poster de eksterne midler fra deltagerbetaling til uddannelse (9 pct.) og anden ekstern rekvirentbetaling (12 pct.). Statstilskuddet til anvendelsesorienteret forskning og udvikling udgør 5 pct. af de samlede indtægter. Aktiviteten har været stigende over en længere årrække og steg igen fra 2014 til 2015 med 3 pct. på de ordinære fuldtidsuddannelser, men faldt med 10 pct. på åben uddannelse. Siden 2010 er den samlede aktivitet steget med 15 pct. fordelt på en stigning på 23 pct. på de ordinære uddannelser og et fald på 22 pct. på åben uddannelse. Se FIGUR 17. Som det fremgår af FIGUR 18 tilfalder knap 70 pct. af professionshøjskolernes STÅ* de fem største uddannelser: Pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut. Øvrige uddannelser er i FIGUR 18 grupperet i faggrupper. *STÅ er en forkortelse for begrebet et studenterårsværk, som svarer til en belastning i studiet på 60 ECTS (European Credit Transfer System) svarende til et års normeret studietid. FI G U R 17. Studenterårsværk (STÅ) på ordinære uddannelser samt årselever (ÅE) på åben uddannelse Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet. FIGUR 18. Fordeling i STÅ 2015 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Ordinære uddannelser STÅ Åben Uddannelse 2010 2011 2012 2013 2014 2015 26% Pædagog 16% Lærer 15% Sygeplejerske 9% Teknologi 7% Socialrådgiver 7% Sundhed 6% Business/finance 5%Fysioterapeut 3% Ernæring og sundhed 6% Andet 3.2 OMSÆTNING 27

Taxametertaksterne til undervisning er de seneste 10 år faldet med ca. 10 pct. som det fremgår af FIGUR 19. Med finanslovsforslaget 2017 fik taksterne yderligere et dyk på 2% årligt i omprioriteringsbidrag. Med den lovpligtige forskningsforpligtigelse modtog professionshøjskolerne i 2013 for første gang egentlige forskningsog udviklingsmidler. De i alt 273 mio. kr. (2016-priser) svarer til 3 pct. af de samlede finanslovsbevillinger til forskning og udvikling til uddannelsesinstitutioner i Danmark, se FIGUR 20. Midlerne, der med finanslov 2016 blev forlænget ud i budgetårene til 2018, kan ses som en forlængelse af de globaliseringsmidler, der udløb med 2012; dog er beløbet 22 mio. kr. mindre end globaliseringsmidlerne, som i 2012 udgjorde 295 mio. kr. (2016-priser). Bevillingen gives dels til en generel styrkelse af udviklings og evidensbasering på professionshøjskolerne, dels til styrkelse af videngrundlaget for professionsfagene på professionshøjskolerne. FIGUR 19. Udvikling i taksterne til undervisning, bygningsdrift og fællesudgift 2005-2020 Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning samt Uddannelsesog Forskningsministeriet. Note: Taksterne er baseret på finanslove til og med forslaget til finanslov 2017. Fællesudgiftstaksten blev i 2015 sammenlagt med undervisningstaksten. Indeks er baseret på de rene takstændringer fra år til år uden pl-regulering. FIGUR 20. Finanslovsbevillinger til forskning og udvikling i 2016 fordelt på uddannelsesinstitutioner. Kilde: Danmarks Statistik Indeks 100 = 2005. 105 100 95 90 85 80 75 2005 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Bygning Undervisning Fællesudgift 3% Professionshøjskoler 84% Universiteter 6% Øvrige uddannelsesinstitutioner: Arkitektskoler, Musikkonservatorier, Erhvervsakademier mv. 7% Andet: Miljøundersøgelser, forskningsbaseret myndighedsbetjening, centre, projekter mv. 28

3.3 OMKOSTNINGER FIGUR 21 viser den relative fordeling af udgifterne i 2015. Udgifterne til undervisning udgør 58 pct. og forskning og udvikling udgør 6 pct. Der imellem ligger bl.a. udgifterne til bygningsdrift og ledelse og administration som udgør hhv. 14 og 12 pct. Det skal dog bemærkes, at der kan være forskelle i konteringspraksis professionshøjskolerne imellem. Enhedsudgifterne pr. STÅ er omregnet til faste priser faldet fra ca. 91.000 kr. i 2010 til ca. 82.000 i 2015, hvilket svarer til et fald på 10 pct., se FIGUR 22. Det er et udtryk for en stigende effektivitet i sektoren, idet antallet af STÅ i samme periode er steget betydeligt med 15 pct., og der i perioden er blevet færre midler pr. studerende til at gennemføre undervisning. Sektoren beskæftigede i 2015 i alt ca. 7.300 årsværk, hvilket er næsten 200 flere end i 2014 (fremgår ikke af figur). Stigningen i årsværk de seneste år ligger i naturlig forlængelse af den stigende studenterbestand. Siden 2010 er antal årsværk steget med 8 pct. De syv professionshøjskoler havde i 2015 samlet set reduceret antallet af medarbejderårsværk pr. 100 STÅ med 0,9 i forhold til 2010. Reduktionen skal hovedsageligt findes på årsværk til ledelse og administration og er udtryk for det generelle fokus, der har været på at reducere de administrative omkostninger som følge af sektorens fælles program for effektivisering. FIGUR 21. Relativ fordeling af udgifter i 2015 Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk, Uddannelses- og Forskningsministeriet. 3.500 58% 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 14% 12% Undervisning Bygningsdrift Ledelse og administration 9% Særlige aktiviteter 6% Forsknings- og udviklingsaktiviteter 1% Markedsføring FIGUR 22. Omkostninger pr. STÅ indeks (opgjort i faste priser 2015) Kilde: Regnskabsportalen, www.uvm.dk, Uddannelses- og Forskningsministeriet. Indeks 100 = 2010. 105 100 95 90 85 80 75 2010 2011 2012 2013 2013 2015 3.3 OMKOSTNINGER 29

3.4 RESULTAT Sektorens omsætning nåede i 2015 op på knap 5,7 mia. kr., hvilket er et fald på 4 pct. i forhold til 2014 og en stigning på 8 pct. i forhold til 2010.. Faldet i omsætning det seneste regnskabsår er primært sket på deltagerbetaling på efter- og videreuddannelsesområdet, og skyldes desuden ændret praksis for kontering af forskningsog udviklingsmidlerne*. Som TABEL 5 viser, udgjorde årets resultat for den samlede sektor i alt et underskud på 23 mio. kr. i 2015 mod et overskud på 261 mio. kr. i 2014. Egenkapitalen er på 2,1 mia. kr. og er stort set uændret fra 2014 til 2015. Dette års resultat forklares i årsrapporterne bl.a. med ny indtægtsførelse af forskningsog udviklingsmidlerne fra 2014, nedskrivning og salg af ejendomme og desuden finansiering af nybyggeri. De senere års overskud har primært været begrundet i et behov for at generere økonomisk rum for nybyggerier, samt fokus på tilpasning af økonomien til at skabe de nødvendige og tidsvarende fysiske rammer for at udvikle viden og uddannelser i større faglige miljøer. Også i regnskaberne afspejles, at rammevilkårene for professionshøjskolerne er ens, men vilkårene for at drive uddannelse er forskellige fra en professionshøjskole til en anden. Særligt forhold vedr. bygningsdriften er forskellige afhængig af, hvor i landet uddannelserne udbydes på mindre udbudssteder, på campus, i provinsen eller hovedstaden. *Sektoren skulle i 2014 indtægtsføre uforbrugte FoU-midler, hvilket medførte et stort overskud i sektoren. Midlerne blev imidlertid brugt i 2015, som også afspejles i årets resultat. TABEL 5. Driftsresultat samlet for sektoren 2010-15 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. RESULTATOPGØRELSE (MIO. KR., ÅRETS PRISER) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Omsætning i alt 5.269 5.188 5.352 5.617 5.946 5.693 Finansielle poster i alt -67-66 -77-71 -59-80 Driftsomkostninger i alt -5.197-5.079-5.118-5.351-5.605-5.637 Driftsresultat før ekstraordinære poster 5 43 158 195 283-23 Ekstraordinære poster i alt -131 41-4 5-22 0 Årets resultat -126 84 154 200 261-23 30

KILDER Diverse finanslove, www.uvm.dk, www.ufm.dk. Udmeldebreve til professionshøjskoler, Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Takstkatalog 2016, www.ufm.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet Regnskabsportalen, www.uvm.dk Universiteternes statistiske beredskab, www.dkuni.dk Hovedtal 2016, Den Koordinerede Tilmelding Danmarks Statistik UC Viden Flere nøgletal og fakta på www.danskeprofessionshøjskoler.dk