Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015
Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU Målet er at styrke den rehabiliterende og den palliative indsats til mennesker ramt af livstruende sygdom. Målgruppen er sundhedsprofessionelle og borgere.
Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen (December 2011) - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende sygdom og palliative behov samt deres pårørende og efterladte - Opmærksomhed på en tidlig en sen og en sidste indsats i sygdomsforløbet - Den palliative indsats er tværfaglig og inddeles i basal og specialiseret palliativ indsats
Omkring 15.000 danskere over 65 år, mister hvert år deres ægtefælle (ca.82 % af alle ny blevne enker og enkemænd) 4.784 mænd, over 65 år blev enkemænd (2014) 9.396 kvinder, over 65 år blev enker (Danmarks Statistik, 2014)
Forskning viser, at det er en risikofyldt forandring i livet - når ægtefællen dør
Fakta: Godt 65.000 danskere over 65 år lever et liv i ensomhed. Tab af ægtefælle øger risikoen for ensomhed betydelig. Flere ældre efterladte lider af PTSD og kompliceret sorg Mennesker over tres år, er den aldersgruppe, der hyppigst begår selvmord i Danmark. Tab af ægtefælle øger risikoen betydeligt
Anne-Lene Fellands fortælling Det tabte forbillede Link: http://pavi.dk/sorgstoetteforside/sorgstoette_formidling.asp x side 42
Hvordan, kan det dog gå så galt? Holdning Viden Professionel indsat
Naturligt at miste som ældre Negligering af gamle menneskers sorg både i samfundet og blandt fagpersoner
Hvor gammel blev han?
Hvor gammel, hvor længe, hvor længe, hvor længe? 87-4 - 6-54
Det er jo naturens gang I har jo haft mange gode år Hun havde jo alderen til det Det var godt, hun endelig fik fred I fik jo et langt liv sammen Nu må du se at komme over det Nu må du se at komme videre
Jeg vidste, at hun skulle dø, men jeg var ikke klar over, at jeg ville blive slået sådan helt ud af kurs Ole Hansen, Kristeligt Dagblad 2011.
Sorg handler om, HVEM vi har mistet, og den afdødes betydning for vores liv. En række faktorer får betydning for sorgen eks.: personlighed, resiliens, kultur, sociale forhold, køn, alder, tro og erfaring med at miste og omstændigheder omkring tabet.
Forældet viden om sorg
Faseteorien Chok Reaktion Bearbejdning Nyorientering
Tospors modellen En vekselvirkning mellem to spor: I tabs-sporet (mellem fortid og nutid), og i det genoprettende spor (mellem nutid og fremtid).
Kompliceret sorg
Kompliceret sorg Omstændigheder, der øger risikoen for kompliceret sorg: Dødsfaldet finder sted efter en lang sygdomsperiode (mere end et halvt år) Pludselige, u varslet dødsfald Flere samtidige tab Stor afhængighed i relationen Samvittighedsnagende tanker Fravær af social støtte Flere samtidige belastninger (f.eks. helbredsproblemer og økonomiske bekymringer)
Hvem passer din mor? Det gør min far: Alene Mange mennesker glemte at spørge til mor de nævnte hende aldrig De venner, han havde tilbage, isolerede han sig mere og mere fra Når Anne-Lene ringede, talte han om, hvor skidt han havde det Han havde talt med flere om dette reb. Og spurgt hvordan man gjorde: Men folk har måske fortrængt det eller tænkt: Det tør han da ikke. Ingen slog alarm over det Da lægen så på pc-skærmen, kom reaktionen: Nå ja, han var jo suicidal
Den professionel indsats beror på tilfældighed Få kommunale institutioner og sygehus afdelinger har handleplaner for omsorg for efterladte.
Når to bliver til en omsorg for ældre efterladte Initiativer: 1. Kortlægning af omsorg for efterladte i landets kommuner, sygehuse og specialiserede palliative enheder 2. Efteruddannelse og handleplaner 3. Bogudgivelse 2011, 2012 4. Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen 2011 5. Kortlægning af sorgstøttetilbud 6. Folkeoplysningsprojekt
Når ægtefællen dør Sorg når ægtefællen dør OBS-Program Informationspjece Bogudgivelse Hjemmeside www.sorgstøtte.dk
Sorgstøtte www.sorgstøtte.dk Aftenseminar