FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

Relaterede dokumenter
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

HVORDAN SKAL DER BYGGES?

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

Host, lort og hale på rette sted

Fodring af smågrise og slagtesvin

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Stald og stiindretning - slagtesvin. Projektchef Torben Jensen Seniorprojektleder Henriette Steinmetz

Viden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Professionel slagtesvineproduktion

Professionel tørfodring

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Det lugter lidt af gris

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

Valg af stald til drægtige søer

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

Fakta om. produktionen. 900 hektar agerjord årssøer produceret smågrise årligt slagtesvin årligt 26 fuldtids ansatte

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

INDHOLD. SEGES P/S seges.dk PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ?

Udviklingsaktiviteter i VSP

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

Fra vådfodertank til krybbe

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

Turbo på slagtesvin

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE

Turbo på Slagtesvin. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

Nå nye højder med din slagtesvineproduktion

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt

Hvor svært kan det være sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

RESTRIKTIV TØRFODRING SAMMENLIGNET MED AD LIBITUM TØRFODRING OG RESTRIKTIV VÅDFODRING

IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER

Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September

Færre døde og behandlede grise

SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Skuldersår. Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Transkript:

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1

DISPOSITION Struktur Systemer Fodring i langkrybbe Fodring efter ædelyst Traditionel sti Storsti Indretning Gulvprofil og hygiejne Syge- og opsamlingsstier Konklusion 11. november 2009 2

Citat Jeg er god til at opbygge systemer og arbejde rationelt, men jeg er ikke specielt god til at passe grise (Rasmus Müller, Magasinet Svin, august 2009) 11. november 2009 3

ØKONOMI FØLSOMHEDSBETRAGTNING Antagelse: Stipladspris: 3500 kr. Forskel: 500 kr. pr. stiplads Forrentning og afskrivning: 50 kr. pr. stiplads 12-13 kr. pr. gris Følsomhed: 0,15 FEsv pr. kg tilvækst 11. november 2009 4

STRUKTUR I SVINEPRODUKTIONEN I dag 60 % af slagtesvinene produceres i besætninger med mere end 3.000 stipladser (12.000 producerede svin årlig) 2020 1200-1500 besætninger med smågrise/slagtesvin/frats 10.000-50.000 producerede grise 1-4 ansatte 11. november 2009 5

HVAD BRINGER FREMTIDEN? Holdstørrelse; 600 grise (500 m 2 pr. sektion) Store specialiserede slagtesvinebesætninger med flere ansatte Slagtesvineproduktionen opdeles på flere anlæg AI-AU på ejendomsniveau Besætninger med fravænning i farestien med 18 kg s produktion/18-105 kg Lugt - største hindring for placering af slagtesvinestalde 11. november 2009 6

TO TYPER SLAGTESVINEPRODUKTION I FREMTIDEN (1) Store sektionerede stalde med flere ansatte Våd eller tørfodring i langkrybbe Hjemmeblanding Fast gulv i lejet Udvejning af grise Elektronisk overvågning (vand, klima, kamera) søer smågrise slagtesvin 11. november 2009 7

STORE SEKTIONEREDE STALDE MED FLERE ANSATTE 2 x 7 sektioner (2 x 8 sektioner) Ca. 600 grise pr. sektion Ca. 8.400 stipladser Ca. 33.000 35.000 producerede grise pr. år Produktionen svarer til 950-1000 DE Aftager af grise fra sohold på 1.000-1.100 søer 11. november 2009 8

TO TYPER SLAGTESVINEPRODUKTION I FREMTIDEN (2) Én eller flere stalde med alt ind/alt ud på ejendomsniveau Tørfodring efter ædelyst (rørfodring) Færdigfoder Drænet gulv i lejet Visuel udpegning af grisene eller automatisk vejning og udlevering i storsti sl. svin søer smågrise sl. svin sl. svin 11. november 2009 9

FOREKOMST AF LUNGESYGE Ai/Au: Sektion Ejendom Ondartet lungesyge: 100% 14% Alm. lungesyge: 44% 20% (DSP-meddelelse nr. 708) 11. november 2009 10

SLAGTESVINESTALD, MODEL Ø- STALD Bufferstald Udleveringsrum Forrum og kontor 11. november 2009 11

SLAGTESVINESTALD, MODEL DANNEBROG 11. november 2009 12

Valg af system? 11. november 2009 13

FODRING I LANGKRYBBE -FORDELE Alle grise æder samtidig Overvågning af grisene Regulering af foderstyrken Mulighed for bedre kødprocent Mulighed for bedre foderudnyttelse Vådfodring Brug af biprodukter Tørfodring Ingen restmængder Hygiejne! 11. november 2009 14

FODRING I LANGKRYBBE 1/3 fast, 1/3 drænet, 1/3 spalte Lukket inventar over krybben 32 cm ædeplads pr. gris 50 cm krybbebredde Lukket inventar over krybben Repos langs krybben 11. november 2009 15

KRAV Daglig justering af foderstyrke Brug af foderkurver som ligger højere end grisenes ædelyst Hvis vådfoder og hjemmeblanding: Kontrol af blandesikkerhed Kontrol af indtastede data Kompensere for tab af aminosyrer Styring af fodertildeling God mikrobiologisk kvalitet Rengøring af blandetank 11. november 2009 16

TØRFODRING EFTER ÆDELYST 11. november 2009 17

TØRFODRING EFTER ÆDELYST -FORDELE Ingen justering af foderkurver God foderudnyttelse God foderhygiejne Begrænset investering ved anvendelse af færdigfoder FOTO Ekstra stiplads 11. november 2009 18

UDFORDRINGER Vækstkurve Sogrise - foderoptagelse (kg/dag) Galtgrise - foderoptagelse (kg/dag) 4 Foderoptagelse, kg/dag 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2,8 FEsv/dag Forskel galt/sogris + 0,32 FEsv/dag + 60 g dagl. tilv. + 0,15 FEsv/kg. tilv. - 1,5 pct. kød 30 34 38 42 46 50 54 58 62 66 70 74 78 82 86 90 94 98 102 106 110 Vægt på grise 11. november 2009 19

REGULERINGSMULIGHEDER Kønssortering 3 % produktivitetsforbedring Lukke for vandet i automaterne Pelleteret foder Supplerende vandforsyning Ventilstyrede tørfodringsanlæg Fasefodring - To strenge eller fasefodringsanlæg 11. november 2009 20

KRAV Vælg ikke efter farve! - God og let regulering + rengøringsvenlig - Let adgang til foder og uden foderspild Daglig kontrol og justering Foderspild 0,1 FEsv pr. kg tilvækst = 10 kr. pr. slagtesvin 11. november 2009 21

KRAV 11. november 2009 22

STORSTI MED SORTERINGSVÆGT GT 11. november 2009 23

STORSTI MED SORTERINGSVÆGT 11. november 2009 24

STORSTI MED SORTERINGSVÆGT -FORDELE Arbejdslettelse ved udvejning og levering Økonomisk optimering af slagtevægt Fasefodring efter vægt Løbende vurdering af tilvækst Kønssortering ved indsættelse Sidde hjemme og påbegynde udvejning! 11. november 2009 25

KRAV Dagligt tilsyn i stien Udtagning og behandling af grise arbejdskrævende Øget opmærksomhed ved sygdomsudbrud/halebid Gode grise Bufferkapacitet Teknisk interesse det økonomiske udbytte af lettere og bedre udvejning skal opveje lavere produktionsresultater Fravalg Restriktiv fodring, vådfodring og diffus ventilation, ansatte med diesel i blodet 11. november 2009 26

Citat Storstier kan sagtens fungere men du skal ville det! (frit efter Rasmus Müller, Magasinet Svin, august 2009) 11. november 2009 27

VALG AF INDRETNING? 11. november 2009 28

FAST GULV I STIEN - FORDELE Overdækning og gulvvarme Tildeling af rode- og beskæftigelsesmateriale på gulv Reduceret gylleoverflade 20 40 pct. reduktion i ammoniak- og lugtemission FOTO Begrænset risiko for træk i lejet 11. november 2009 29

KRAV 11. november 2009 30

KRAV Styret Klimastyring suppleret efter luftindtag liggeadfærd God start Svineri Udtørring på det inden faste indsættelse gulv gennemsnit 3 kw pr. m 2 gulvoverflade + kontrol Lavtryksoverbrusningsstrategi Kontrol Forsøg tilpasset udetemperaturen, stalden og dine grise Daglig kontrol og regulering 55 9 Kurvestyring OK - ingen sovepude! Varmekanon med i tilbuddet! Behandlingskrævende stier (%) Temperaturstrategi tilpasset den aktuelle stald og dine grise Supplerende luftindtag 58 Alternativ: Drænet gulv 7 11. november 2009 31

VALG AF INDRETNING? 11. november 2009 32

ERFARINGER MED HELBREDELSE Halvdelen af grisene kommer frem til slagtning (Besætning A: 44 %, Besætning B: 50 %) Tilvæksten for de helbredte grise ligger på besætningens niveau (Besætning B: 870 g pr dag) Grise med benproblemer, halebid har størst chance for helbredelse Syge grise, som dør/må aflives, indsættes ofte i sygesti pga. diarré, utrivelighed 11. november 2009 33

PLACERING AF SYGESTIER -FORDELE Særskilt sektion Bedre overvågning Optimering af nærmiljø Optager ikke stipladser fra den regulære produktion Kan fungere som med opsamlingsstier til restgrise Sygestier i sektionen Man glemmer ikke de syge grise Undgår smittepres fra sygehus Undgår at sygehuset bliver arnested for sygdomme 11. november 2009 34

KRAV 2 % ekstra pladser Stimål: fx. 2,0 x 4,0 m Minimum 1,6 m bred Fast gulv med gulvvarme og strøelse Simpel tørfoderautomat Stier til raskmeldte grise (3 % opsamlingsstier) Rumvarme 11. november 2009 35

KONKLUSION Hvad vil du vælge? 11. november 2009 36