TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015

Relaterede dokumenter
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Foranstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Bilag 3 - Baggrundsanalyse

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

Anbringelsesstatistik

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Orientering fra Velfærdsanalyse

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c)

Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark

Indledning Dette notat præsenterer en kortlægning af Københavns Kommunes tildeling af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2014

Teenageanbringelser bryder oftere sammen

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Urolige områder i København 1. halvår 2016 Sammenfatning

Introduktion. Konklusion & diskussion

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Etnisk Konsulentteams statistik 2016

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning

Baggrund for forslag om reduktion i pladskapaciteten på

Anbringelsesstatistik

Velfærdspolitisk Analyse

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

1. at Socialudvalget tager redegørelsen på anbringelsesudviklingen for perioden til efterretning.

SocialAnalyse Anbragte børn og unge. Udvikling i antal og udgifter over tid

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Anbringelsesstatistik

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018

Anbringelsesstatistik

Strategiplan. Flere børn i Familiepleje. Familieplejecentret Aarhus Kommune

FORVENTET REGNSKAB-2018

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Fællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:

Familieplejeområdet Socialpædagogernes politiske ønsker

Baseline. Sverigesprogrammet

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996

Bilag 1, lovoverholdelsesprocenter i Borgercenter Børn og Unge, fjerde kvartal 2018

Endelig rapport vedr. 71-tilsynets møde med Københavns Kommunes Børn- og ungeudvalget/socialforvaltningen

Socialafdelingen. Familieplejen og Visitationen

Plejefamilier i Danmark udbredelse og godkendelser

Et sammendrag af: Sammendraget af undersøgelsen er udarbejdet af Kostskoler.dk. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Orientering om familieplejens niveau for vederlagsfastsættelse

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab

Enhedspris- og produktivitetsanalyse på Socialområdet

Rapportering på ramme 30.46

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Børn, unge og familier. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune

Transkript:

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Forord Denne kvartalsstatistik er udarbejdet af Videnscenter for Familiepleje i Københavns Kommune og giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet i København pr. 1. januar 2015. Data er udtrukket fra Københavns Kommunes interne registreringssystemer Børne- og Ungesystem (BUS) og CSC Social d. 24.-25. februar 2015. Kvartalsstatikken for januar 2015 fordeler sig over to afsnit. Første afsnit indeholder en sammenligning af anbringelsesmønsteret. Anbringelsesmønstret betegner fordelingen af anbragte børn og unge på forskellige typer anbringelsesindsatser i Københavns Kommune under Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH) i Københavns Kommune per 1. januar. Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap er nye centernavne for hhv. Børnefamiliecenter København og Handicapcenter København. De to sidstnævnte anvendes i de foregående kvartalsstatistikker. For 2014-2015 er tallene trukket fra CSC mens de per 1. januar 2013 kommer fra BUS. nyanbringelser kan give et indtryk af fremtidige tendenser i det samlede anbringelsesmønster for Københavns Kommune. Oversigten med nyanbringelser for årene 2012-2014 præsenteres visuelt på samme måde som for anbringelsesmønsteret. Data fra 2014 er trukket fra CSC. Tallene fra 2013 kommer både fra CSC og BUS, mens de for 2012 stammer fra BUS. I afsnittet med nyanbringelser kan der fortsat være datausikkerheder for året 2013 pga. overlap i anbringelser mellem registreringssystemerne BUS og CSC Social. Det vurderes dog, at datakvaliteten for nyanbringelser er tilstrækkelig til at medtage dem i dette kalenderårs første kvartalsstatistik. I forhold til de foregående kvartalsstatistikker er der i denne kvartalsstatistik foretaget en statistisk opdeling i to aldersgrupper. Der skelnes hhv. mellem en børne- og en ung voksengruppe ved visning af anbringelsesfordelinger. I begge afsnit vises først grafer over anbragte børn i aldersintervallet 0-17 år. Dernæst følger den unge voksengruppe fra 18-23 år i efterværn. I andet afsnit præsenteres den årlige opgørelse over nyanbringelser i Københavns Kommune. Nyanbringelser betegner alle anbringelser, som er iværksat inden for et kalenderår. Det skal derudover nævnes, at et barn/ung vil kunne figurere mere end én gang i en statistik med nyanbringelser, hvis barnet/den unge oplever anbringelsesskift inden for samme år. Fordelingen af Indhold 1. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn i Københavns Kommune... 2 2. Nyanbringelser i Københavns Kommune... 8

1. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn i Københavns Kommune Denne kvartalsstatistiks første afsnit omhandler anbringelsesmønsteret i Københavns Kommune 2013-15. I figurerne 1-3 præsenteres først anbringelsesmønsteret for 0-17- årige anbragt under Borgercenter Børn og Unge (BBU). I figur 4 er fordelingen vist for samme aldersgruppe under Borgercenter Handicap (BCH). Herfra vises i figur 5 og 6 anbringelsesmønsteret for aldersgruppen 18-23 år ud fra hhv. indsatser og enheder. Afslutningsvis følger i figur 7-8 oversigter over andelen af familieplejeanbragte under BBU og BCH hhv. for aldersgrupperne 0-17 år og 18-23 år. Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap er nye centernavne for hhv. Børnefamiliecenter København og Handicapcenter København. De to sidstnævnte anvendes i de foregående kvartalsstatistikker. På figur 1, 2, 3 samt 9, 10 og 11 er familieplejeindsatser angivet med grønne nuancer. Institutionstyperne socialpædagogisk opholdssted og døgninstitution vises med blå nuancer. Figur 1. Fordelingen af samtlige anbragte børn i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. januar 2015 Amager (N = 131) Bispebjerg (N = 98) Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 148) Valby-Vesterbro (N = 171) Nørrebro (N = 108) City-Østerbro (N = 68) Hele København (N = 724) 31,3% 36,1% 48,6% 47,4% 44,1% 43,8% 55,1% 5,3% 0,8% 13,7% 5,3% 37,4% 4,6% 1,5% 2,0% 2,0% 2,0% 11,2% 24,5% 2,0% 1,0% 2,7% 2,7% 2,0% 17,6% 24,3% 1,4% 0,7% 3,5% 1,8% 16,4% 23,4% 2,9% 2,9% 1,8% 0,9% 1,9% 10,2% 10,2% 4,6% 8,3% 27,8% 1,5% 1,5% 10,3% 8,8% 1,5% 2,9% 2,8% 2,9% 3,5% 14,0% 3,9% 1,8% 29,4% 27,5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekt 1

Figur 2. Fordelingen af samtlige anbragte børn i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. januar 2014 Amager (N = 144) Bispebjerg (N = 112) Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 143) Valby-Vesterbro (N = 185) Nørrebro (N = 117) City-Østerbro (N = 82) Hele København (N = 783 40,3% 38,9% 37,6% 40,2% 48,3% 42,7% 51,8% 2,1% 2,8% 3,5% 11,1% 7,6% 2,1% 1,8% 3,6% 10,7% 0,9% 2,7% 0,7% 1,4% 3,5% 16,8% 1,4% 1,4% 0,5% 3,8% 17,3% 5,4% 3,8% 1,7% 1,6% 10,3% 8,5% 6,0% 7,7% 3,7% 2,4% 3,7% 8,5% 6,1% 2,4% 1,3% 3,6% 3,8% 13,2% 3,1% 3,4% 30,6% 28,6% 28,6% 28,2% 32,9% 26,6% 29,0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Figur 3. Fordelingen af samtlige anbragte børn i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. januar 2013 Amager (N = 207) Bispebjerg (N = 113) Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 148) Valby-Vesterbro (N = 178) Nørrebro (N = 139) City-Østerbro (N = 81) Hele København (N = 866) 34,3% 36,5% 33,3% 44,6% 44,6% 41,0% 56,6% 1,4% 9,7% 14,8% 14,0% 5,3% 5,8% 9,7% 2,5% 1,2% 11,1% 11,1% 0,8% 3,6% 12,2% 8,0% 5,8% 2,7% 4,4% 6,2% 2,0% 17,6% 6,1% 4,1% 1,1% 2,2% 14,6% 3,9% 3,4% 3,6% 7,9% 7,2% 10,1% 38,2% 29,5% 25,7% 26,6% 25,9% 28,6% 20,4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Anbringelsesmønstret betegner fordelingen af anbragte børn fra 0-17 år på forskellige typer anbringelsesindsatser i Københavns Kommune under Borgercenter Børn og Unge (BBU) pr. 1. januar 2015, 2014 og 2013. Figur 1, 2 og 3 viser overordnet, at andelen af børn anbragt i familiepleje er steget med 10,4 procentpoint mellem 1. januar 2013 og 1. januar 2015. I januar 2013 udgjorde andelen i familieplejeindsatser 54 % af de anbragte børn i alderen 0-17 år. I januar 2015 udgør andelen 2

af familieplejeanbragte 64,4 % af alle anbringelser i samme aldersgruppe. Stigningen afspejler to tendenser: Den første tendens er en svag stigning i andelen af børn anbragt i de fire familieplejetyper ordinær familiepleje, netværkspleje, akutplejefamilie og forstærket plejefamilie. Den anden tendens for anbringelsesmønsteret er et fald i alle øvrige anbringelsesindsatser end familiepleje. Bemærk at antallet af anbragte børn i Københavns kommune er faldende i perioden 2013-2015. Set over perioden 2013-2015 findes det største fald under anbringelsesindsatsen Eget værelse, bofællesskab, der er faldet med sammenlagt 5,1 procentpoint. I januar 2015 optræder den nyeste type familieplejeindsats forstærket plejefamilie i alle BBUs anbringelsesenheder. Forstærket plejefamilie er en anbringelsesindsats, hvor plejefamilien tilbydes ekstra efteruddannelse, supervision mv. Disse værktøjer skal gøre det muligt for plejefamilier at rumme børn og unge med særligt komplekse følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder. For de øvrige af BBUs anbringelsesenheder ses en stigning fra januar 2014 til januar 2015 af unge anbragt i forstærket familiepleje, på nær enheden City-Østerbro, hvor der er tale om et mindre fald. På tværs af enhederne i BBU ses en række variationer inden for de respektive plejeindsatser: Andelen af børn anbragt i familieplejeindsatser i januar 2015 varierer mellem enhederne med 15,4 procentpoint. For anbringelse på døgninstitution er variationen mellem enhederne på i alt 14 procentpoint. I figur 4 nedenfor vises anbringelsesmønsteret for samtlige 0-17-årige anbragt under Borgercenter Handicap. Anbringelsesenheden Nørrebro har den største gruppe anbragte børn i forstærkede plejeindsatser med en andel på 10,2 %. 3

Figur 4. Fordelingen af samtlige anbragte børn i alderen 0-17 år pr. 1. januar 2015, 1. januar 2014 og 1. januar 2013 i Borgercenter Handicap 0,8% 2015 (N = 122) 27,0% 17,2% 54,1% 0,8% 2,7% 2014 (N = 113) 28,3% 16,8% 51,3% 0,9% 3,1% 2013 (N = 131) 29,0% 15,3% 52,7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted På figur 4 ses det, at fordelingen af børn og unge, der anbringes under Borgercenter Handicap (BCH), er stort set stabil i perioden 1. januar 2013 frem til samme dato i 2015. For anbringelser på døgninstitution og socialpædagogisk opholdssted ses dog mindre stigninger i perioden. Familieplejeområdet er omvendt faldet en anelse fra 2013 frem til 2015. Denne observation skal ses i lyset af, at en relativt lille andel af børn og unge med handicap anbringes i familieplejeindsatser. Der er navnlig få børn og unge anbragt i netværksfamiliepleje og ingen i akutplejefamilier eller plejefamilier med forstærkning. Figur 5 og figur 6 viser anbringelsesmønsteret for samtlige 18-23-årige unge fordelt på hhv. anbringelsesindsats og anbringelsesenhed for både BBU og BCH. Figur 5. Fordelingen af samtlige anbragte unge i efterværn (18-23 år) pr. 1. januar 2015, 1. januar 2014 og 1. januar 2013 i Københavns Kommune efter anbringelsesindsats 2015 (N = 211) 2014 (N = 186) 2013 (N = 198) Ordinær familiepleje 10,9 % 4,8 % 7,6 % Netværksplejefamilie 4,7 % 1,1 % 2,0 % Kostskole, efterskole, skibsprojekt 1,4 % 0,0 % 1,5 % Eget værelse/hybel/kollegium 35,5 % 40,3 % 41,4 % 37,0 % 36,6 % 26,8 % Socialpædagogisk opholdssted 10,4 % 17,2 % 20,7 % 4

Figur 5 viser fordelingen af unge i alderen 18-23 år, der er anbragt i efterværn. Figuren er opgjort på anbringelsesindsatser. 1 På figur 5 ses to overordnede tendenser. For det første er indsatserne eget værelse og døgninstitution de mest hyppigt anvendte anbringelsestyper. De to indsatser udgør pr. 1. januar 2015 til sammen 72,5 % af alle efterværnsanbringelser. Efterværn er den støtte en ung kan få fra kommunen efter den unge er fyldt 18 år og frem til den unge fylder 23 år. Derudover er der sket en samlet stigning i andelen af familieplejeanbragte unge fra 1. januar 2013 1. januar 2015 med i alt 6 procentpoint. 2 Pr. 1. januar 2014 ses et fald i andelen der er anbragt i ordinær og netværkspleje. Det største fald i anbringelsesandelen blandt efterværnsindsatserne findes under socialpædagogisk opholdssted, hvor 10,3 procentpoint færre unge er anbragt d. 1. januar 2015 sammenlignet med to år tidligere. Samtidig ses en næsten tilsvarende stigning for andelen af unge anbragt på døgninstitution. Her er stigningen for perioden 1. januar 2013-2015 på i alt 10,2 procentpoint. Figur 6 viser fordelingen af unge i alderen 18-23 år opgjort på anbringelsesenheder. Overordnet viser figur 6, at efterværnsindsatserne er fordelt nogenlunde jævnt på BBUs enheder. Enhederne Amager og Bispebjerg udgør pr. 1. januar 2015 de to største grupper med hhv. 17,1 % og 22,7 % af efterværnsanbringelserne. Andelen af unge i efterværn under BCH er faldet i perioden 1. januar 2013-15 med i alt 7,8 procentpoint. Figur 6. Fordelingen af samtlige anbragte unge i efterværn (18-23 år) pr. 1. januar 2015, 1. januar 2014 og 1. januar 2013 i Københavns Kommune efter anbringelsesenhed 2015 (N = 211) 2014 (N = 183) 2013 (N = 198) City-Østerbro 13,3 % 12,0 % 13,1 % Nørrebro 12,8 % 18,0 % 16,2 % Vesterbro-Valby 13,3 % 9,8 % 15,2 % Brønshøj-Husum-Vanløse 10,0 % 16,4 % 13,6 % Bispebjerg 17,1 % 13,7 % 10,6 % Amager 22,7 % 16,4 % 12,6 % BCH 10,9 % 13,7 % 18,7 % 5

Figur 7 og 8 herunder opsummerer udviklingen af samtlige anbragte i familiepleje hhv. for aldersgrupperne 0-17 og 18-23. Figurerne viser den samlede andel af anbragte børn og unge i familieplejeindsatser ud af det samlede antal anbragte børn og unge i Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicaps (BCH) enheder. Andelen af 0-17-årige anbragt i familieplejeindsatser under BBU er steget støt siden 1. januar 2013 med i alt 10,4 procentpoint. Stigningen afviger på tværs af BBUs enheder. Alle enheder har dog, i større eller mindre grad, haft en forøgelse i andelen af børn anbragt i familiepleje. Vær opmærksom på, at BCH ikke er en del af gennemsnittet. Desuden er der i perioden 2013-2015 sket et fald i samtlige antal anbragte børn og unge. Som det var tilfældet for sidste kvartalsstatistik 3, har stigningen i andelen af familieplejeanbragte 0-17-årige været størst i området Valby-Vesterbro med en 17,9 procentpoints forøgelse over to år. Den næststørste stigning findes i anbringelsesenheden Amager, hvor stigningen er på 9,6 procentpoint. Den mindste stigning har fundet sted i Bispebjerg. Dette skal ses i lyset af, at BBU Bispebjerg har en andel af anbringelser i familiepleje, som ligger over gennemsnittet for København. Andelen af børn i familiepleje anbragt under Borgercenter Handicap er i perioden 1. januar 2013-2015 en anelse faldende. 6

Figur 7. Udviklingen i andelen af familieplejeanbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap mellem 1. januar 2013 og 1. januar 2015 75,0% 70,4% 65,0% 55,0% 66,4 54,0 60,2 64,4 55,0 Hele København City-Østerbro Nørrebro Valby-Vesterbro Brønshøj-Husum-Vanløse 45,0% 45,4 Bispebjerg Amager BCH 35,0% 32,1 31,0 25,0% 2013 (N = 866) 2014 (N = 783) 27,9 2015 (N = 724) Figur 8. Fordelingen af samtlige familieplejeanbragte unge i efterværn (18-23 år) pr. 1. januar 2015, 2014 og 2013 i Københavns Kommune 2015 (N = 211) 2014 (N = 183) 2013 (N = 198) Familiepleje 15,4 % 5,9 % 9,6 % Øvrige 84,6 % 94,1 % 90,4 % Afslutningsvis for anbringelsesmønsteret 1. januar 2013-15 vises herover andelen af familieplejeanbragte under BBU og BCH i alderen 18-23. På figur 8 ses en opsummering af anbringelsesmønsteret for unge i alderen 18-23 år anbragt under BBU og BCH på hhv. familieplejeindsatser og øvrige indsatser. Overordnet ses de samme tendenser som på figur 5: Der er sket en samlet stigning af unge anbragt i familieplejeindsatser pr. 1. januar 2015 sammenlignet med samme dato i 2013. Dog observeres et fald i familieplejeandelen i januar 2014. De øvrige anbringelsesindsatser udgør for alle tre år hovedparten af efterværnsanbringelserne. Herpå følger kvartalsstatistikkens andet afsnit, der viser den årlige oversigt over nyanbringelser i Københavns Kommune. 7

2. Nyanbringelser i Københavns Kommune Andet afsnit om nyanbringelser i årene 2012-2014 følger samme struktur som i afsnittet med anbringelsesmønsteret: I figurerne 9-11 vises først nyanbringelser for 0-17-årige anbragt under Borgercenter Børn og Unge (BBU). Nyanbringelser betegner alle anbringelser, som er iværksat inden for et kalenderår. Et barn/ung vil kunne figurere mere end én gang i en statistik med nyanbringelser, hvis barnet/den unge oplever anbringelsesskift inden for samme år. Figur 9. Fordelingen af nyanbringelser i 2014 blandt anbragte børn i aldersgruppen 0-17 i Borgercenter Børn og Unge Amager (N = 64) Bispebjerg (N = 30) Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 55) Vesterbro-Valby (N = 64) Nørrebro (N = 34) City-Østerbro (N = 35) København (N = 282) 10,9% 13,3% 14,5% 4,7% 6,3% 3,1% 10,0% 14,5% 6,7% 20,3% 10,9% 20,0% 1,8% 9,1% 1,6% 1,6% 18,8% 6,3% 9,4% 17,2% 2,9% 1,6% 2,9% 8,8% 8,8% 8,8% 17,6% 2,9% 2,9% 14,3% 5,7% 8,6% 11,4% 2,9% 3,2% 2,1% 11,3% 9,6% 6,0% 15,6% 2,5% 54,7% 50,0% 49,1% 54,3% 47,1% 49,6% 43,8% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekter Socialpædagogisk opholdssted Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse/hybel/kollegium 8

Figur 10. Fordelingen af nyanbringelser i 2013 blandt anbragte børn i aldersgruppen 0-17 i Borgercenter Børn og Unge Amager (N = 86) Bispebjerg (N = 64) Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 64) Vesterbro-Valby (N = 81) Nørrebro (N = 56) City-Østerbro (N = 51) Hele København (N = 402) 1,2% 3,5% 14,0% 7,0% 18,6% 2,3% 3,5% 4,7% 15,6% 6,3% 10,9% 3,1% 4,7% 3,1% 23,4% 7,8% 6,3% 6,3% 9,4% 8,6% 14,3% 13,7% 14,7% 4,9% 4,9% 13,6% 13,6% 4,9% 3,6% 1,8% 2,5% 16,1% 16,1% 3,6% 3,9% 2,0% 5,9% 11,8% 7,8% 5,9% 4,0% 7,5% 5,5% 12,2% 7,5% 2,2% Figur 11. Fordelingen af nyanbringelser i 2012 blandt anbragte børn i aldersgruppen 0-17 i Borgercenter Børn og Unge 12,5% 50,0% 54,7% 43,8% 46,9% 49,0% 46,5% 32,1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekter Socialpædagogisk opholdssted Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse/hybel/kollegium Amager (N = 113) Bispebjerg (N = 57) Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 115) Vesterbro-Valby (N = 116) Nørrebro (N = 84) 3,5% 3,5% 9,7% 8,8% 5,3% 24,8% 1,8% 1,8% 17,5% 17,5% 5,3% 14,0% 4,3% 18,3% 7,0% 22,6% 6,1% 1,7% 4,3% 18,1% 10,3% 5,2% 11,2% 2,4% 1,7% 11,9% 7,1% 16,7% 16,7% 44,2% 42,1% 40,0% 49,1% 45,2% City-Østerbro (N = 76) 13,2% 7,9% 7,9% 5,3% 17,1% 5,3% 43,4% Hele København (N = 561) 14,8% 9,3% 3,9% 18,2% 6,2% 44,2% 3,4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse/hybel/kollegium Figur 9, 10 og 11 viser fordelingen af nyanbringelser under Borgercenter Børn og Unge (BBU) blandt 0-17-årige i årene 2014, 2013 og 2012 4. Antallet af nyanbringelser er stærk faldende fra 2012 til 2014. Faldet skyldes både færre anbringelser og færre skift mellem anbringelsesforanstaltninger. Netværksplejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekter Socialpædagogisk opholdssted Der kan i de tre grafer aflæses en generel tendens til mindre stigninger i andelen af nyanbringelser af 0-17-årige for både døgninstitutions- og familieplejeområdet. I 2012 forekom 44,2 % af alle nyanbringelser på døgninstitutioner. Denne andel var i 2014 steget til 49,6 % af nyanbringelserne. Sammenlignet 9

med 2012 svarer det til 5,4 procentpoint flere i 2014. De fire familieplejeindsatser stod i 2014 for 30,1 % af nyanbringelserne. Dette er 2,1 procentpoint flere end i 2012, hvor 28 % af nyanbringelserne var i familiepleje. For figurerne 11-13 bemærkes det derudover, at der fra 2013 til 2014 procentvis er kommet flere nyanbringelser under familieplejeindsatserne forstærket pleje og akutpleje. For de enkelte anbringende enheder i kommunen har Bispebjerg den største andel af nyanbringelser i forstærket pleje med 6,7 % i 2014. Brønshøj-Husum-Vanløse har den største andel af nyanbringelser i akutpleje i 2014 med i alt 10,9 %. inden for netværksplejen ligger på et nogenlunde stabilt niveau. Andelen af nyanbringelser på socialpædagogisk opholdssted er faldet fra 6,2 % i 2012 til 2,1 % i 2014 svarende til et fald på i alt 4,1 procentpoint. Nedenfor på figur 12 vises fordelingen af nyanbringelser under Borgercenter Handicap (BCH) blandt 0-17-årige i årene 2014, 2013 og 2012. Endelig vises i figur 13 og 14 nyanbringelser for 18-23-årige i efterværn fordelt på hhv. indsatser og enheder. Bemærk at forstærket plejefamilie ikke er anvendt i BCH. Der observeres et mindre fald i andelen af nyanbringelser i ordinær familiepleje over perioden, mens andelen af nyanbringelser 10

Figur 12. Fordelingen af nyanbringelser i 2014, 2013 og 2012 blandt anbragte børn i aldersgruppen 0-17 i Borgercenter Handicap 2014 (N = 34) 5,9% 2,9% 2,9% 29,4% 58,8% 2013 (N = 32) 9,4% 6,3% 25,0% 59,4% 2012 (N = 42) 14,3% 4,8% 2,4% 14,3% 64,3% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% 70,0% 80,0% 90,0% 100,0% Ordinær familiepleje Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekt Eget værelse/hybel/kollegium Socialpædagogisk opholdssted På figur 12 tegner der sig overordnet et billede af, at størstedelen af nyanbringelser blandt centpoint. Dette svarer til en stigning på i alt 15,1 pro- 0-17-årige i årene 2012-14 under BCH fordeler sig på døgninstitutionsområdet. Samtidig Derudover viser figur 12 et fald i andelen af nyanbringelser på familieplejeområdet. Fra ses for perioden et fald i andelen af nyanbringelser på døgninstitutioner på i alt 5,5 pro- 2012-2014 er faldet samlet set på 10,2 procentpointcentpoint. Sideløbende hermed tegner de socialpædagogiske opholdssteder sig i 2014 for en større andel af de nyanbragte børn, end hvad tilfældet var i 2012. I 2014 udgør andelen af nyanbringelser på socialpædagogisk opholdssted 29,4 % af alle nyanbringelser mod 14,3 % i 2012. I denne kvartalsstatistiks to sidste figurer vises fordelingen af nyanbringelser under Borgercenter Børn og unge (BBU) samt Borgercenter Handicap (BCH) blandt 18-23-årige i årene 2014, 2013 og 2012 efter hhv. anbringelsesindsats og enhed. 11

Figur 13. Fordelingen af nyanbringelser i 2014, 2013 og 2012 blandt anbragte unge i efterværn (18-23 år) i Københavns Kommune efter anbringelsesindsats 2014 (N = 16) 2013 (N = 25) 2012 (N = 26) Ordinær familiepleje 0,0 % 0,0 % 3,8 % Netværksplejefamilie 6,3 % 4,0 % 3,8 % Eget værelse/hybel/kollegium 68,8 % 60,0 % 53,8 % 25,0 % 20,0 % 19,2 % Socialpædagogisk opholdssted 0,0 % 16,0 % 19,2 % Figur 13 viser fordelingen af nyanbringelser under BBU og BCH blandt 18-23-årige. Figuren er vist ud fra anbringelsesindsatser 5. Det grundlæggende billede, der tegner sig for nyanbringelser i efterværnsgruppen, er, at indsatserne eget værelse/hybel/kollegium samt døgninstitution, har størstedelen af nyanbringelserne for årene 2012-2014. Den lave andel af nyanbringelser for familieplejeindsatserne skal ses i forhold til, at antallet af nyanbringelser på efterværnsområdet er meget lavt. Der er derfor tale om ganske få nyanbringelser i familieplejeindsatser for unge i efterværn. Figur 14 viser fordelingen af nyanbringelser under BBU og BCH blandt 18-23-årige. Figur 14 er fordelt på anbringelsesenheder. Overordnet viser figur 14, at enhederne Brønshøj-Husum-Vanløse og Amager har haft flest nyanbringelser i 2014. I 2012 og 2013 er andelene mere jævnt fordelt over de respektive enheder. Forskellene årene i mellem og de enkelte anbringelsesenheder skal som for figur 13 holdes op mod det lave antal nyanbringelser i efterværnsgruppen. Figur 14. Fordelingen af nyanbringelser 2014, 2013 og 2014 blandt anbragte unge i efterværn (18-23 år) i Københavns Kommune efter anbringelsesenhed 2014 (N = 16) 2013 (N = 25) 2012 (N = 26) City-Østerbro 20,0 % 16,0 % 11,5 % Nørrebro 6,7 % 24,0 % 15,4 % Vesterbro-Valby 6,7 % 12,0 % 19,2 % Brønshøj-Husum-Vanløse 26,7 % 20,0 % 3,8 % Bispebjerg 6,7 % 8,0 % 23,1 % Amager 33,3 % 20,0 % 3,8 % BCH 0,0 % 0,0 % 23,1 % 12

1 Familieplejeindsatserne akutpleje og forstærket pleje samt indsatsen kostskole, efterskole, skibsprojekt optræder ikke i anbringelsesstatistikken 1. januar 2013-15 for efterværnsindsatser. 2 Mens antallet af anbragte børn i Københavns Kommune er faldende i perioden 2013-2015 (figur 1-3), har der i samme periode været en stigning i antallet af unge i efterværnsindsatser (figur 4-5). 3 Se kvartalsstatistikken for oktober 2014. 4 Bemærk at antallet af nyanbringelser i Københavns kommune er faldende i perioden 2013-2015. 5 Familieplejeindsatserne akutpleje og forstærket pleje samt indsatsen kostskole, efterskole, skibsprojekt optræder ikke blandt nyanbringelser for efterværnsindsatser. 13