SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER



Relaterede dokumenter
SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN

Skole-virksomhedssamarbejde

guide til virksomheder

Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser

Industrien som karrierevej. Samarbejde med det kommunale 10. klassecenter Herunder samarbejde omkring OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

Temamøde 3 Den åbne skole

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Vers Det er målet:

Bygaden Linjevalg 2018/19

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

ROSKILDE VEJLEDNING. Uddannelseinstitutioner

Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1

Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle

VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE

SPOR 2: VIRKSOMHED. Frontløbergruppen har drøftet muligheden for at udstede en Ungegaranti og byder ind med følgende bud på en garanti:

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Uddannelse & Job klasse

4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?

Hyldgård Ny folkeskolereform

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Girls Day in Science - En national Jet

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

SCIENCE INTERNATIONAL

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Robotter, automatisering og effektiv produktion

Hornbæk Skole Randers Kommune

TØNDER 10. Helt nye 10. klasses-retninger Helt ny undervisningsstruktur Vi gør dig klar til uddannelse 2017/18

SANSERNE OG FORSTANDEN

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

ufrederiksberg UEA i klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

10. klasse er et valgfrit skoleår

Industrien som karrierevej. - Adoptionskoncept

Besøg på virksomheden

Modtagelse af ny medarbejder i BUF - guiden

VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

SCIENCE INTERNATIONAL

Temamøde 2 Nye fællesskaber på overgangen mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne

Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø

14. jan U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Tilbud. Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. fra UEA centret UU København 2013 / 2014

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

GG strategi 17. august Forord

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Greve Kommunes skolepolitik

Første del: indsatsen

Uddannelse som talentvejleder

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune

aarhustech.dk Grundskolen og de tekniske erhvervsuddannelser

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

KL MARTS 2019 FOLKESKOLEN PRAKSISFAGLIGHED I FOLKESKOLEN ERFARINGER FRA PROJEKT ØG ELEVERNES VALGPARATHED

Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

GG strategi 27. juli Forord

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Velkommen til spor 5: Fremtiden er grøn

Charlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence

Parat til en erhvervsuddannelse!

1. Tilbuds-beskrivelse

En ny udskoling. udskoling 2014/15

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

M U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide

Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger SYDJYLLAND

Usserød Skoles værdiregelsæt

Transkript:

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER

Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen - Guide til virksomheder Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte Design: Deloitte Fotografi: Colourbox, Ulrik Jantzen, Poul Rasmussen Tryk: PrinfoTrekroner A/S ISBN tryk: 978-87-603-3048-3 ISBN elektronisk: 978-87-603-3049-0 Udgivet august 2015 af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Kommunernes Landsforening og Dansk Industri

HVAD KAN VIRKSOMHEDEN FÅ UD AF AT SAMARBEJDE MED EN SKOLE? En virksomhed kan få stor værdi ud af at bidrage til, at børn og unge lærer mere, så kommende generationer af medarbejdere bliver dygtigere. Folkeskolereformen stiller krav om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Det skal blandt andet ske gennem varieret og anvendelsesorienteret undervisning, hvor teori kobles til praksis, og hvor eleverne får mulighed for at lære i nye sammenhænge. Skolerne skal have fokus på, at elever lærer forskelligt og bliver motiveret på forskellige måder. En virksomhed kan medvirke til at styrke undervisningen i folkeskolen ved at skabe mere autentiske læringsmiljøer for eleverne. Det er inspirerende og motiverende for eleverne at opleve klasselokalets teori blive brugt i virkelighedsnære problemstillinger hos virksomheden. Det kan give eleverne mod og tillid til egne evner og større lyst til at arbejde med skolens fag. Virksomheden kan også bidrage til at skabe interesse for særlige uddannelser og faglige områder, når elever ser jobfunktioner og fagområder anvendt i praksis. Det giver eleverne troværdige billeder af hverdagen og opgaverne på en arbejdsplads, og det åbner elevernes øjne for uddannelses- og karrieremuligheder efter skolen. Det giver eleverne en større indsigt i den verden, de kommer ud til. De får perspektiv på undervisningen og lidt mere forståelse for, hvad man skal bruge det der kedelige matematik til. Direktør på teknikvirksomhed om samarbejde med en skole Et samarbejde med en skole kan desuden betyde, at virksomheden bliver positivt profileret i lokalsamfundet, fordi det signalerer engagement og åbenhed at åbne dørene for lokale elever. Læs mere om skole-virksomhedssamarbejde på www.emu.dk, hvor der er en side målrettet virksomheder. EMU.dk er en åben, gratis portal til undervisningsverden, der medvirker til at fremme samarbejde og videndeling om undervisning. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 3

GODE GRUNDE TIL AT SAMARBEJDE MED SKOLER Virksomheden bidrager til gøre undervisningen endnu bedre, så eleverne bliver dygtigere og mere motiverede for læring. Samarbejdet giver eleverne indblik i virksomhedens arbejdsopgaver, metoder og produkter og kan vise eleverne muligheden for uddannelse og fremtidig job inden for virksomhedens felt. Virksomheden får værdi af samarbejdet ved at få nye og unge blikke på virksomheden og dens produkter. Udfordringer kan løses af eleverne, som vil se med helt andre øjne på problemer og løsninger, end virksomheden er vant til. Virksomheden bliver kendt i lokalområdet af lærere, elever og deres forældre både for deres produkter og services, men også som arbejdsplads og bidragyder til den lokale udvikling. Det lokale rekrutteringsgrundlag for virksomheden styrkes. Samarbejdet kan bidrage til opfyldelse af virksomhedens CSR-strategi. Virksomhedens medarbejdere bliver motiverede og oplever glæde ved arbejdspladsen ved at fortælle om deres arbejde og uddannelsesbaggrund. 4 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 5

HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Et skole-virksomhedssamarbejde er et formaliseret samarbejde mellem skole og virksomhed om undervisningen. I et skole-virksomhedssamarbejde er det lærerne og det pædagogiske personale på skolen, som har ansvaret for undervisningen. Det er vigtigt for succesen af et samarbejde, at virksomheden og læreren på et meget konkret niveau har aftalt, hvad det er, der skal ske i forbindelse med samarbejdet, og hvad eleverne skal lære. Der findes forskellige typer af samarbejder, som omfatter varierede formål, faglighed og organisering. Seks forskellige typer er illustreret i figuren. Der findes naturligvis også andre typer af skole-virksomhedssamarbejde, for eksempel samarbejder, der kombinerer en eller flere af typerne i figuren. Hvilken type, der vælges, afhænger af målet med samarbejdet. Omfanget af skole-virksomhedssamarbejde kan variere fra et mindre virksomhedsbesøg af et par timers varighed til en virksomheds adoption af en klasse i et treårigt forløb, hvor virksomheden samarbejder med en klasse eller skole flere gange om året. 6 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

De seks samarbejdstyper fra figuren beskrives i det følgende. Udvikling af undervisningsforløb Kompetenceudvikling af lærere Elever løser opgaver for virksomheden UDVIKLING AF UNDERVISNINGSFORLØB Virksomhed adopterer skole/klasse Virkomhedsbesøg Skolevirksomhedssamarbejdvirksomhed- Skole- virksomhed- samarbejde Virksomheden bidrager sammen med skolen til udvikling af et afgrænset undervisningsforløb for at gøre undervisningen i faget mere virkelighedsnær og motiverende for eleverne. Virksomhedens rolle kan variere fra at bidrage til enkelte afgrænsede elementer i undervisningsforløbet til at stå for et samlet forløb. Praktikophold Det giver stor effekt for eleverne at stå på et laboratorium og få handsker på. Det er en stor sanseoplevelse og mange læringsstile kommer i funktion. Lærer om skole-virksomhedssamarbejde Et eksempel på udvikling af et undervisningsforløb er et samarbejde mellem to lærere og rensningsanlægget i Nyborg. Sammen har de udviklet undervisningsforløbet Rensning af spildevand, som blandt andet omfatter et besøg på Nyborg rensningsanlæg. Inden besøget er eleverne blevet undervist i teorien bag et rensningsanlæg i fysik/kemi, og de er blevet forberedt på, hvad besøget omfatter. På besøget får eleverne en rundvisning og løser derefter opgaver med mikroskoper på rensningsanlæggets laboratorium. Eleverne dokumenterer rundvisningen og opgaveløsningen i laboratoriet med foto og filmoptagelser, som videreformidles i en avis, film eller anden præsentation om spildevand og rensningsanlæg. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 7

ELEVER LØSER OPGAVER FOR VIRKSOMHEDER Virksomheden kan få input af eleverne til at få løst konkrete udfordringer eller problemer. Eleverne bliver stillet en eller flere opgaver med udfordringer, som de skal komme med løsningsforslag til. Opgaveløsning for en virksomhed kan være en del af et fagligt undervisningsforløb sammen med virksomheden, eller den kan gennemføres som et element i skolens fagundervisning, for eksempel som en del af en konkurrence, hvor flere klasser/skoler konkurrerer om det bedste løsningsforslag. Med projektet vil vi gerne vise piger i folkeskole og gymnasium, som måske ikke har truffet beslutning om uddannelse og karriere, at der er masser af helt almindelige kvinder ansat i it-branchen, at det er sjovt at arbejde med teknologi og it, og at der er mange forskellige jobmuligheder i it-branchen. Konsulent, it-branchen Eksempel på elevers opgaveløsning for en virksomhed Et godt eksempel på et samarbejde, hvor virksomheden stiller eleverne udfordringer, er Hop-In i Hedensted Kommune. Der gennemføres en projektuge for alle kommunens 7. klasser, som samarbejder med hver deres virksomhed. Projektugen indledes med et virksomhedsbesøg, hvor virksomheden på en rundvisning fortæller om produktionen, og på baggrund af besøget arbejder eleverne i et innovativt forløb videre med en udfordring, der har relation til den besøgte virksomhed. En klasse lavede for eksempel en model af et udendørs læringsrum med forskellige lærings- og aktivitetsmiljøer som fitnesscenter, musiklokale og konferencerum, hvor der produceres energi, som opsamles og bruges som strøm til skolens robotplæneklipper. 8 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

VIRKSOMHEDSBESØG Virksomhedsbesøg er et eller flere korte afgrænsede besøg på virksomheden fx som en del af et undervisningsforløb. Indholdet kan omfatte rundvisning og oplæg om virksomheden for at give eleverne indblik i virksomhedens produktionsmetoder og produkter. Eller eleverne kan løse opgaver for virksomheden, interviewe medarbejderne eller bruge virksomhedens lokaler eller faciliteter til at løse faglige opgaver. Det er en helt anden måde at lave matematik på. Det er lidt sværere, fordi man selv skal finde oplysningerne, men man lærer mere af det end ved at kigge i en bog. Elev fra 8. klase på Kibæk skole Et eksempel på, hvordan skole-virksomhedssamarbejde kan anvendes til korte praktikophold Kibæk skole i Herning Kommune har anvendt et virksomhedsbesøg i matematikundervisningen. En matematiklærer underviste en 8. klasse i Pythagoras læresætning og ville illustrere, hvordan eleverne kunne anvende matematik i virkeligheden og se, hvordan man helt konkret bruger matematik i en produktionsvirksomhed. Dette skete via et samarbejde med en virksomhed, der producerer presenninger. Eleverne fik matematikopgaver inden for temaerne produktion, salg og eksport. Ved at arbejde med faget koblet til produktionen af presenninger fik eleverne større interesse for og forståelse af fagets indhold. PRAKTIKOPHOLD Praktikophold for elever på en virksomhed kan være kortere eller længere ophold på virksomheden, hvor elever indgår i funktioner eller løser opgaver, som ligner en rigtig jobfunktion. Praktikken er tilpasset elevernes faglighed og alder, og der er afsat tid til, at virksomheden følger eleverne tæt under opholdet. Et praktikophold kan være særligt relevant i forbindelse med elevernes afklaring af fremtidige uddannelses- og jobønsker. Alle skoler skal tage eleverne ud en uge som fx tømrer, man lærer på en hel anden måde, og vi fik dansk og matematik hen over forløbet, så der var også noget fagligt. Man lærer meget mere ved at bruge hænderne samtidigt. Elev om skole-virksomhedssamarbejde Et eksempel på, hvordan skole-virksomhedssamarbejde kan anvendes til korte praktikophold Lærere fra en 7. klasse på Vestre Skole i Viborg Kommune samarbejdede med flere virksomheder om korte praktikophold. Alle eleverne var ude i forskellige virksomheder på et to dages praktikophold og derefter tre dage på en erhvervsskole, hvor eleverne fik indblik i, hvordan de kan uddanne sig til det job, som de havde prøvet i praktikopholdet. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 9

KOMPETENCEUDVIKLING AF LÆRERNE OG DET PÆDAGOGISKE PERSONALE Virksomheden kan tilbyde faglig opdatering eller nye kompetencer til lærere, fx i forbindelse med et samarbejde om undervisningen. Kompetenceudvikling af de involverede lærere kan også være et væsentligt formål med og resultat af skole-virksomhedssamarbejde. Kompetenceudviklingen kan tilrettelægges som kursusforløb, læringsdage eller møder. Der kan være fokus på, at lærerne og det pædagogiske personale bliver ajourført på faglige områder, får ny viden og inspiration i forhold til vejledning af eleverne om job- og uddannelsesmuligheder eller får idéer til undervisningen i innovation og entreprenørskab. Eksempel på projekt der omfatter kompetenceudvikling af lærerne Virksomheden Tarpgaard A/S har samarbejdet med Erritsø Fællesskole i Fredericia kommune og en erhvervsskole for at synliggøre uddannelsesmulighederne i erhvervsuddannelserne. Som en del af projektet er der indlagt kompetenceudvikling for lærerne. Klassens lærere deltager i et tværfagligt kursusforløb sammen med lærere fra erhvervsskolen, hvor samarbejdsforløbet planlægges, og klassens lærere kompetenceudvikles i forhold til vejledning om erhvervsuddannelserne. 10 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

VIRKSOMHEDER ADOPTERER SKOLE/KLASSER En virksomhed kan vælge at indgå i et længerevarende samarbejde med en skole. På den måde etablerer man kontinuerlige relationer og kontakter med skolen og følger den samme klasse og lærer gennem længere tid. En adoptionsordning mellem en klasse og en virksomhed er et tæt samarbejde, hvor virksomheden adopterer en klasse, eventuelt i flere år. I den tid, hvor adoptionen gælder, foregår der både aktiviteter på virksomheden og på skolen. Klassens lærere har således mulighed for at tænke virksomheden ind i forskellige fag, emner og undervisningssammenhænge, ligesom virksomheden kan indbyde klassen og lærerne og det pædagogiske personale til særlige arrangementer og præsentation af nye produkter eller metoder. Et eksempel på adoption af en klasse Grantofteskolen, Ballerup Kommune, og virksomheden Siemens samarbejder om en adoptionsordning, hvor virksomheden adopterer en klasse i tre år i 7.-9. klasse. Formålet er at give eleverne indblik i forskellige jobfunktioner og hverdagen på en arbejdsplads og dermed danne sig et indtryk af deres uddannelses- og jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Det konkrete samarbejde understøtter også den faglige undervisning i naturfagene, for eksempel fysik/kemi. Det er mere spændende end at sidde i et almindeligt skolelokale. Det er lettere at huske det, når man har set det det er ligesom om ens hjerne skaber billeder. Elev om skole-virksomhedssamarbejde. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 11

HVILKEN TYPE SAMARBEJDE PASSER BEDST TIL VIRKSOMHEDEN? Samarbejde med skoler vil kræve, at de involverede medarbejder bruger tid både til forberedelse og gennemførelse af samarbejdet. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet bakkes op på ledelsesniveau i virksomheden. En virksomhed, som overvejer at indgå i et samarbejde, kan med fordel overveje følgende: Hvad ønsker I at få ud af et eventuelt samarbejde? Hvor mange ressourcer har I lyst til og mulighed for at afsætte til samarbejdet? Hvad kan I tilbyde i forbindelse med undervisningen særlige faglige produktionsmetoder, faciliteter etc.? Et kortere og afgrænset samarbejde kan være en god måde at starte et skole-virksomhedssamarbejde på. På den måde kan det afprøves, om samarbejdet tilfører merværdi for både virksomhed og skole. Korte samarbejder giver mere fleksibilitet for virksomheden, fordi man ikke er forpligtet i lang tid ad gangen, men hvis man har mange forskellige samarbejder, kan der være stor udskiftning i lærere og elever. Et længerevarende samarbejde giver mere kontinuitet og mulighed for at samarbejde med den samme skole og eventuelt de samme elever og lærere over længere tid. Uanset typen af samarbejde bør det være forankret i en aftale om mål, omfang, parternes konkrete bidrag og ansvarsfordeling samt det forventede resultat af samarbejdet, herunder hvordan det skal evalueres. Desuden bør økonomi og finansiering aftales. Aftalen kan for eksempel være i form af en skriftlig aftale på ledelsesniveau. 12 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

HVORDAN KOMMER MAN I GANG MED AT SAMARBEJDE MED EN SKOLE? Skole-virksomhedssamarbejde skal give merværdi for begge parter, således at virksomheden og skolen opnår noget sammen, som de ikke kunne skabe hver for sig. Det er værd at være opmærksom på, at erhvervslivet og skoleverdenen repræsenterer to forskellige kulturer. Det kommer blandt andet til udtryk i forskelle i møde- og aftalekulturer og forskellige planlægnings- og tidsperspektiver. Der kan således være forskellige forventninger til, hvordan møder aftales og gennemføres. Samtidig planlægger skolerne ofte undervisningsforløb og aktiviteter for et skoleår af gangen og kan derfor have en lang planlægningshorisont. Vi har svært ved at rekruttere lærlinge, så virksomheden inviterede 4-5 skoleledere fra nærområdet til et møde og har siden haft et godt samarbejde. Mange klasser har været på besøg, og virksomheden har været ude på skolerne. Direktør, teknologivirksomhed Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 13

KONTAKT TIL SKOLERNE En del virksomheder bliver allerede kontaktet af skoler eller kommunale konsulenter om at indgå i et skole-virksomheds -samarbejde i takt med skolernes arbejde med at inddrage det omkringliggende samfund i undervisningen. Virksomheden kan også selv kontakte skoler i nærområdet for at etablere samarbejder. Det kan for eksempel ske ved at invitere skoleledere fra lokalområdet til et møde om perspektiver og muligheder for samarbejder. Virksomheden kan også henvende sig til skoleforvaltningen, som kan formidle kontakt til skoler og sikre koordinering af samarbejdet. Det er godt, hvis man på skolerne kan afsætte noget tid til samarbejdet. Og er klar på, hvad de gerne vil have, og hvordan virksomheden kan bidrage med faglige viden. Projektleder på produktionsvirksomhed 14 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

GODE RÅDE OM KONTAKT MED SKOLER Tænk over, hvad I vil opnå med samarbejdet og hav fokus på dette, når I senere sætter mål for samarbejdet med skolen. Overvej, hvad I som virksomhed kan tilbyde, og hvad I vil investere i samarbejdet. Forsøg at være så konkret som muligt med det faglige område virksomheden kan bidrage med at vise eleverne. Find ud af, om der er medarbejdere i virksomheden, som er særlig engagerede eller motiverede for at samarbejde med skoler og elever. Kontakt skoler i lokalområdet og inviter lederne til et møde. Forventningsafstem med skolens ledelse og lærere om det konkrete samarbejde. Hvilken type af samarbejde har virksomheden og skolen interesse i at indgå i? Evaluer med lærerne og evt. eleverne, om målene med samarbejdet er nået, og om der er noget, som skal gøres anderledes, hvis I vil gentage eller udvide samarbejdet. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 15

VIL DU VIDE MERE OM SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Hvis du er blevet nysgerrig på skole-virksomhedssamarbejde og gerne vil vide mere, kan du læse vejledningsmateriale på www.emu.dk. Her kan du også se 16 forskellige eksempler på succesfulde skole-virksomhedssamarbejder beskrevet som cases. Nedenfor ser du en kort beskrivelse af seks af casene. UDVIKLING AF UNDERVISNINGSFORLØB I Sorø Kommune har lærere og elever i 9. klasse på Stenlille Skole udviklet et undervisningsforløb og et valgfag: IRL, der er en forkortelse af In Real Life. Faget er en del af den understøttende undervisning for matematik og samfundsfag. Faget skal forberede eleverne på virkeligheden udenfor skolen ved at klæde dem på til valg af uddannelse og job og styrke deres uddannelsesparathed. I faget samarbejdes der med flere virksomheder, blandt andet en ejendomsmægler. ELEVER LØSER OPGAVER FOR VIRKSOMHEDEN I Hvidovre Kommune samarbejder Risbjergskolen med en kommunikationsvirksomhed med miljø som speciale. Virksomheden får hjælp af en 8. klasse til en hjemmesideløsning med naturfagligt indhold til grundskolens 7.-9. klasse. Opgaven løses af eleverne i et forløb inden for innovation og entreprenørskab og med udgangspunkt i faget fysik/kemi. PRAKTIKOPHOLD På Vestre Skole i Viborg Kommune var alle elever i en 7. klasse ude i forskellige virksomheder på et to dages praktikophold og derefter tre dage på en erhvervsskole. Eleverne fik indblik i, hvordan de kan uddanne sig til det job, som de havde prøvet i praktikopholdet. VIRKSOMHEDSBESØG I Hedensted kommune har Løsning skole i en tema-uge om uddannelse og job besøgt en lokal virksomhed, hvor medarbejderne fortalte om deres forskellige uddannelsesbaggrund og funktioner i virksomheden. 16 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

VIRKSOMHED ADOPTERER SKOLE/KLASSE En klasse fra Grantofteskolen, Ballerup Kommune, er adopteret i tre år i 7.-9. klasse af virksomheden Siemens. Formålet er at bidrage til brobygning mellem erhvervsliv og skole og at motivere eleverne og understøtte, at de bliver uddannelsesparate. For virksomheden har målet specifikt været at skabe mere interesse hos eleverne for de tekniske uddannelser, særligt ingeniørstudiet. KOMPETENCEUDVIKLING AF LÆRERE OG PÆDAGOGISKE PERSONALE Erritsø Fællesskole, Fredericia kommune, har deltaget i projektet Mobication, hvor skolen samarbejder med en erhvervsskole og en virksomhed. Som en del af projektet er der indlagt kompetenceudvikling for lærerne. Klassens lærere deltager i et tværfagligt kursusforløb sammen med lærere fra erhvervsskolen, hvor samarbejdsforløbet planlægges, og klassens lærere kompetenceudvikles i forhold til vejledning om erhvervsuddannelse. International forskning viser, at der er positiv sammenhæng mellem, hvor mange gange elever i udskolingen besøger eller samarbejder med virksomheder, og deres tilknytning til arbejdsmarkedet som unge 20-25 årige. Dr. Anthony Mann, 2012, The Education and Employers Taskforce Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 17

18 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder

Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder 19

Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen - Guide til virksomheder Udgivet august 2015 20 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Guide til virksomheder