ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Relaterede dokumenter
ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKRO årsprøve. Forelæsning 1, forår Mankiw kapitel 1, 2 samt starten af kapitel 3. Peter Birch Sørensen

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen.

Denmark s politically independent think tank

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

De samfundsøkonomiske mål

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Velkommen til ØkIntro!

9/3/2009. Det førindustrielle Danmark, ca Om mig. Om kurset

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Kvalitativ Introduktion til Matematik-Økonomi

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER

Adgang til bogens hjemmeside via:

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

Forelæsning 5. Claus Thustrup Kreiner

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKRO 1 SRAS-KURVEN. Y = Ȳ + α(p P e ). 2. årsprøve. Forelæsning 15. Pensum: Mankiw kapitel 13. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Kapitel 16 Generel ligevægt og økonomisk efficiens

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 4. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen.

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

Økonomiske Principper B

Huspriser og forbrug. Henrik Yde Andersen Copenhagen Business School, Danmarks Nationalbank. Søren Leth-Petersen Københavns Universitet

MAKRO årsprøve. Forelæsning 11. Pensum: Mankiw kapitel 13. Peter Birch Sørensen.

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi:

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

Undervisningsbeskrivelse

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation

Økonomi er sund fornuft. Del 2. Vi må vælge! Varer og ressourcer er knappe goder

Indkomstforskelle og vækst

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Undervisningsbeskrivelse

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi

Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele økonomien Marked

Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers adfærd Hvordan træffes beslutninger? Hvordan træffer man de rigtige beslutninger? II. Samspil mellem de enkelte individer/beslutninger Hvordan påvirker de enkelte hinanden (fx via et marked) Hvad bliver resultatet af dette samspil? III. Hele økonomien Hvilke forhold påvirker den overordnede økonomi? Hvordan kan man styre den samlede økonomi?

Princip 1: Handlinger involverer tradeoffs No free lunch (Næsten) intet er gratis!

Princip 1: Handlinger involverer tradeoffs Pistoler versus smør Fritid versus arbejde versus studier Golf versus opvask versus sove Kortere ventelister til knæoperationer versus en Storebæltsbro Ny maskine versus mere arbejdskraft Aktier versus obligationer Lejebolig versus ejerbolig Pris versus afsætning Miljø versus produktion

Princip 1: Handlinger involverer tradeoffs En beslutning kræver at en målsætning opgives til fordel for en anden målsætning Det er nødvendigt at kende de relevante tradeoffs for at tage den bedste beslutning Men eksistensen af et trade-off siger intet om, hvilken beslutning der er den rette

Trade-off mellem efficiens og lighed Et vigtigt tradeoff er mellem efficiens og lighed: Efficiens At samfundet for mest muligt ud af de begrænsede ressourcer (størst mulig kage) Lighed/fordeling En fair fordeling af velstanden i samfundet (fordeling af kagen) I praksis eksisterer der et tradeoff fordi

Princip 2: Omkostningen ved en handling er det man må opgive for at gennemføre handlingen Beslutningstagen kræver at man sammenligner fordele/gevinster og ulemper/omkostninger ved forskellige alternativer: Fritid versus arbejde versus studier Golf versus opvask versus sove Ny maskine versus mere arbejdskraft Miljø versus produktion Alternativomkostning = værdien af det bedste alternativ, som man må afgive for at fortage beslutningen

Eksempel Omkostninger (i traditionel forstand) ved at studere? Alternativomkostninger ved at studere?

Eksempel I fjernsynet er der et indslag med en læge, som konkluderer, at ryge relaterede sygdomme koster samfundet X milliarder kroner. Nyhedsoplæseren konkluderer, at ikke-rygerne via skatterne betaler X milliarder til rygerne. Hvad tænker du?

Princip 3: Rationelle individer tænker i marginale ændringer Marginal ændring = en lille ændring i en given beslutningsplan: Virksomheden producerer én ekstra enhed Du sover én time ekstra Regeringen nedbringer en venteliste med én person

Princip 3: Rationelle individer tænker i marginale ændringer Den rette beslutning tages ofte ved at se på marginale ændringer En lille ændring i en handling giver en lille ændring i gevinsterne og omkostningerne De marginale gevinster sammenlignes med de marginale omkostninger

Princip 3: Rationelle individer tænker i marginale ændringer Værdi pr. enhed MC Optimum? MB Enheder

Eksempel Du er ude at spise på en fin restaurant med et stort, lækkert ta selv bord. Overvej om du vil spise mere eller mindre, hvis du har betalt 1000 kroner for buffeten, sammenlignet med en situation, hvor den er gratis.

Princip 4: Mennesker reagerer på incitamenter Ændringer i marginale omkostninger og marginale gevinster for typisk beslutningstagere til at ændre adfærd Prisstigning på appelsiner Indførelse af miljøafgift på benzin Skattelettelser Ændring i virksomhedernes afskrivningsregler på maskiner Nationalbanken øger renten Afskaffelse af eksamen i ØP

Princip 4: Mennesker reagerer på incitamenter Værdi pr. enhed MC MC MB Enheder

Eksempel En empirisk undersøgelse fra USA viser, at ejendomsmæglere i gennemsnit er 10 dage længere om at sælge deres eget hus sammenlignet med kundernes huse. Overvej hvad årsagen kan være, samt hvad de første 4 principper har at sige om den problemstilling.

Mulige forklaringer?

Princip 5: Handel kan stille alle bedre Handel er normalt ikke en konkurrence med en vinder og en taber Mennesker vinder ved at handle med hinanden Bemærk, der er ingen som tvinger mennesker til at handle Handel muliggøre specialisering Hvor mange varer/serviceydelser forbruger hver person? Hvor mange varer/serviceydelser producerer man? Hvilken type varer/serviceydelser producerer man?

Princip 6: Markedet er ofte en god måde at organisere økonomisk aktivitet på I et frit marked for en vare bestemmes produktion, salg og køb af varen ved decentrale beslutninger foretaget af sælgere og købere, som mødes i markedet. En markedsøkonomi er en økonomi som allokerer ressourcerne via husholdningernes og virksomhedernes decentrale beslutninger Husholdningerne bestemmer, hvad de vil købe, og hvem de vil arbejde for Virksomhederne bestemmer hvem de vil hyre, og hvad de vil producere

Princip 6: Markedet er ofte en god måde at organisere økonomisk aktivitet på Markedsprisen koordinerer beslutningerne og er et vigtigt signal for både købere (forbrugere) og sælgere (producenter). Markedsprisen reflekterer både værdien for forbrugerne og omkostningerne ved at producere varen. Beslutningerne om at producere, sælge og købe komme dermed til at afspejle de gevinster og omkostninger samfundet har ved den pågældende vare. Markedet sørger derfor typisk for, at samfundets ressourcer udnyttes efficient.

Princip 6: Markedet er ofte en god måde at organisere økonomisk aktivitet på Dette er et bemærkelsesværdigt resultat! En masse mennesker, som er motiveret udelukkende af egennytte, træffer en række beslutninger, som påvirker hinanden. På trods heraf bliver det endelig resultat (dvs. den endelige allokering af ressourcerne) efficient. EN USYNLIG HÅND styrer beslutningerne mod noget samfundsmæssigt optimalt Adam Smith, Wealth of Nations, 1776.

Princip 7: Offentlig styring/indgriben kan tit være hensigtsmæssig En vigtig forudsætning for en velfungerende markedsøkonomi er beskyttelse af ejendomsrettigheder Der er overordnet set to gode grunde for offentlig indgriben i markedsøkonomien: Efficiens Forskellige former for markedsfejl kan gøre, at markedet ikke skaber en efficient allokering Fordeling Markedet aflønner folk ud fra deres evne til at lave noget andre mennesker ønsker at købe skaber ikke nødvendigvis en ønskelig fordeling

Princip 7: Offentlig styring/indgriben kan tit være hensigtsmæssig Markedsfejl/markedsimperfektioner kan skyldes: Eksternalitet Opstår hvis en persons (eller virksomheds) handlinger har en direkte effekt på en anden persons velfærd (eller en anden virksomheds profit) Eksempel: Forurening Markedsstyrke Opstår hvis én person/virksomhed eller en gruppe af personer/virksomheder har mulighed for at påvirke markedsprisen Eksempel: aftalte priser mellem virksomheder

Princip 8: Et lands levestandard afhænger af dets evne til at producere varer/serviceydelser Levestandard den samlede værdi af et lands produktion (BNP) Der er enorm forskel i levestandard på tværs af lande BNP pr. indbygger i Danmark er mere end 40 gange så høj som i Etiopien Ændringen i levestandard over tid er også stor BNP pr. indbygger er vokset med omkring 2% p.a. i Danmark over de sidste 100 år

2.2 2 1.8 1.6 1.4 1.2 1 Princip 8: Et lands levestandard afhænger af dets evne til at producere varer/serviceydelser BNP pr indbygger (faste priser) 1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 BNP BNP pr. indb. 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 1966 1967 1968 Indeks 1966=1

Princip 8: Et lands levestandard afhænger af dets evne til at producere varer/serviceydelser Once one starts to think about economic growth, it is hard to think about anything else. Robert Lucas (1988)

Princip 8: Et lands levestandard afhænger af dets evne til at producere varer/serviceydelser Forskelle i levestandard skyldes primært forskelle i produktivitet, og den stigende levestandard skal primært tilskrives stigende produktivitet Definition: Produktivitet er mængden af goder og serviceydelser produceret pr. arbejdstime Ved tilrettelæggelsen af økonomisk politik er det vigtigt at tænke på indvirkningen på produktivitet

Princip 9: Priserne stiger, hvis staten trykker for mange penge Hvis staten øger mængden af penge kraftigt, falder værdien af penge, svarende til at priserne stiger Definition: Inflation = stigning i det generelle prisniveau På langt sigt er inflationsraten primært drevet af vækst i pengemængden

Princip 9: Priserne stiger, hvis staten trykker for mange penge Inflation rate (percent) Denmark 1910s 10 1970s 8 6 4 1930s 1990s 1950s 1940s 1960s 1980s 2-0 1890s 1900s -2 1880s -4-6 1920s -4-2 0 2 4 6 8 10 12 14 Growth rate in money supply (percent)

Princip 10: Samfundet står på kort sigt overfor et tradeoff mellem inflation og arbejdsløshed Definition: Phillipskurven angiver et kortsigts tradeoff mellem inflation og arbejdsløshed Vigtigt for at forstå konjunktursvingninger samt mulighederne for at føre stabiliseringspolitik Tradeoff eksisterer kun på kort sigt Men hvor lang tid varer det korte sigt?

Opsummering: De 10 fundamentale principper 1. Handlinger involverer tradeoffs 2. Omkostningen ved en handling er det man må opgive for at gennemføre handlingen 3. Rationelle individer tænker i marginale ændringer 4. Mennesker reagerer på incitamenter 5. Handel kan stille alle bedre 6. Markedet er ofte en god måde at organisere økonomisk aktivitet på 7. Offentlig styring/indgriben kan tit være hensigtsmæssig 8. Et lands levestandard afhænger af dets evne til at producere varer og serviceydelser 9. Priserne stiger, hvis regeringen trykker for mange penge 10. Samfundet står overfor et kortsigts tradeoff mellem inflation og arbejdsløshed