NOTAT d. 23. okt. Organisering af fritidsdelen Uddybende materiale

NOTAT d. 23. okt. Organisering af fritidsdelen Uddybende materiale

Indhold Indledning... 3 Opsamling... 4 Forslag til ny organisering... 4 Model 1. Forslag til fremtidig struktur på fritidsdelen... 5 Væsentlige drøftelser i arbejdsgruppen... 6 Opsamling fra Værdijagten... 8 Lovgivning... 9 Nuværende organisering... 10 Organisering, lovgivning, takst og økonomi... 12 Åbningstid og mulighed for yderligere besparelse... 14 Mulig reduktion i antal matrikler... 15 Mulig reduktion i antal ledere... 15 Nuværende organisering... 15 Kort over fritidstilbud... 17 Tilbagemeldinger fra MED-udvalg... 17 1. Ungdomsskolens MED udvalg.... 17 2. Marbækskolens MED-udvalg... 18 3. MED-udvalget Landsbyordningen... 19 4. MED-Udvalget Græse Bakkebyskolen... 20 5. Frederikssund Klubbernes MED-udvalg... 22 Væsentlige resultater fra analysen gennemført af BDO... 25 BDO har samlet set opstillet følgende besparelsespotentialer... 25 Bilag 1. Efteråret 2013- model 2,3 og 4... 27 2/32

Indledning I forbindelse med folkeskolereformen blev der allerede i efteråret 2013 nedsat en arbejdsgruppe, der skulle komme med bud på den fremadrettede organisering af fritidsdelen. Arbejdsgruppen bestod af leder af Ungdomsskolen Carten Rasmussen, daværende fælles klubleder Nina W. Pedersen og leder af Falkenborg SFO Helle Nellemose. Gruppen udarbejdede 4 modeller, som blev sendt i høring i februar 2014. De 4 modeller tog udgangspunkt i 4 forskellige tilgange til den fremtidige organisering. Ved høringsfristens afslutning viste en gennemlæsning af høringssvarene, at de pegede i mange forskellige retninger afhæning af geografi, nuværende tilbud mv. Uddannelsesudvalget besluttede derfor i april 2014, at der skulle nedsættes en tværfaglig gruppe, som skulle komme med bud på den fremtidige organisering af fritidstilbuddet, som kunne implementeres pr. august 2015. Nedenfor er uddrag af gruppens kommissorium: Kommissorium for Organisering af fritidsdelen med udgangspunkt i Modellerne 2., 3., og 4. 1 2.) Fritidscentermodel 3.) SFO I, II, III 4. ) Distriktsmodel Modellerne til organisering af fritidsdelen skal understøtte: - Helhed og sammenhæng i børnenes hverdag (med fokus på læring, relationer, og udfordringer) - Fleksibel brug af lokalerne på skole, SFO og klubområdet - Et øget og mere fleksibelt samarbejde mellem skole og fritidsdelen - Større sammenhængskraft i den ledelsesmæssige organisering - En ressourcemæssig/økonomisk hensigtsmæssig drift. I de enkelte modeller skal følgende være klart belyst: - Hvilken lovgivning der arbejdes efter - herunder forældreindflydelsen - Placering af ledelses- og personaleansvar - Fleksible samarbejdsmuligheder til gavn for børnene - Økonomi herunder takstfastsættelse og regulering i åbningstiden. Gruppens arbejde må meget gerne henvise til konkrete organisationsmodeller og erfaringer fra egen eller andre kommuner. De lokale MED-udvalg opfordres til at fremsende forslag og ideer til gruppen senest medio maj (9. maj). Gruppen skal invitere til et fælles elevrådsmøde for derigennem at få elevernes input til fritidstilbuddet. Gruppen skal invitere til et fælles forældrebestyrelsesmøde for derigennem at få forældrenes input til fritidstilbuddet. Gruppen skal fremsende forslag til drøftelser i de lokale MED-udvalg i august og oktober. Organisering af fritidsdelen sendes til høring i skolebestyrelser, elevråd og MED-udvalg Følgende medlemmer blev udpeget til arbejdsgruppen: Klubleder: Sissi Stoltze, Græse Bakkeby Medarbejder fra klubområdet: Klub Højen, Jægerspris Morten Poulsen Leder fra SFO: Pia Vang Poulsen, Ferslev SFO Medarbejder fra SFO: Lindegårdskolen Guillermo Rosas Ungdomsskoleleder: Carsten Rasmussen Skoleleder: Jesper Overgaard Nielsen, Marienlystskolen 1 For en uddybning af de 3 modeller - se bilag 1 i dette notat. 3/32

Foreningslivet: Idrætsrådet, Annelise Hansen Elevrådsrepræsentant, Marienlystskolen: Daniel Bacher Ringe, 7D, Forældrerepræsentant: Ådalens Skole, Niels Brockenhuus Økonomiafdelingen: Marianne Parbst Personaleafdelingen: Claus Pedersen Tovholder: Inger Maar Andersen Udviklingsafdelingen: Lone Hallengreen Selve forslaget til den kommende organisering er udarbejdet i en powerpoint. I dette notat findes det uddybende materiale fra arbejdsgruppen. Opsamling Den væsentligste forudsætning for udarbejdelsen af forslaget til den kommende organisering af de kommunale fritidstilbud har været at skabe en struktur, der matcher den kommende skolestruktur i Frederikssund Kommune. Arbejdsgruppen har derfor forudsat at SFOerne fortsætter uændret også de to ordninger med SFO II i Ferslev og Skuldelev. Med forslaget, som er skitseret i model 1, med ledere af Fritids- og Ungdomsklubberne i de 5 kommende skoledistrikter og en Ungdomsskole, som tilbyder undervisning, vurderer arbejdsgruppen, at der er skabt en struktur hvor: - Der vil være sammenhæng mellem skolerne og fritidstilbuddene lokalt. - I ledergruppen for området skal den tværgående koordinering og helhedssyn sikres gennem forskellige koordinatorroller varetaget af de enkelte ledere. - Der vil være bedre muligheder for at sammentænke tilbuddene lokalt, og dermed på sigt reducere i antal matrikler. - Der vil være bedre muligheder for at afstemme antallet at tilbud. - Der vil ikke være konkurrerende tilbud til samme aldersgruppe. - Der vil være mulighed for at reducere i antallet af ledere på området. Endvidere er det i forslaget forudsat, at der etableres et tilbud i Frederikssund by til de ældste unge, og at dette organiseres under ledelsen af en af de to ledere af Fritids- og Ungdomsklubberne i Frederikssund by. Forslag til ny organisering Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra følgende overordnede forudsætninger. Skolechefen skal sikre: En fælles pædagogisk linje (værdier) og attraktive tilbud Den mest optimale udnyttelse af ressourcerne på området. Målet med den ændrede organisering er: at tilbyde alle børn og unge attraktive og velfungerende fritidstilbud 4/32

at sikre en organisering af fritidsdelen der understøtter et forpligtende samarbejde med folkeskolen med fokus på at opfylde reformens krav at kunne tilgodese lokale behov samtidig med, at alle løsninger ikke udbydes alle steder at sikre koordinering i og mellem distrikterne. Der foreslås følgende fem skoledistrikter i høringsmaterialet, bestående af de listede matrikler: Distrikt Slangerup: Byvangskolen, Lindegårdskolen og Kingoskolen Distrikt Jægerspris: Jægerspris Skole, Gyldenstenskolens afdelinger Hanghøj, Bakketoppen og Svinget Distrikt Skibby: Marbækskolen, Skuldelev Skole og Solbakkeskolen Distrikt Frederikssund Syd: Ådalens Skole inkl. Videnscenter for tale, sprog og læsning Distrikt Frederikssund Nord: Falkenborgskolen, Marienlystskolen og Græse Bakkebyskolen Udgangspunktet for arbejdsgruppens arbejde har været at tilgodese de velfungerende lokale løsninger, som allerede findes med fritids- og ungdomstilbuddene til elever fra 4. klasse til 18/25 år og samtidig skabe en organisering med et fritidstilbud, der understøtter folkeskolerne i at opfylde intentionerne i reformen. Model 1. Forslag til fremtidig struktur på fritidsdelen 5/32

Forslaget indebærer en organisering, hvor der er 5 ledere for Fritids- og Ungdomsklubberne, en i hvert af de kommende skoledistrikter. Ungdomsskolen udbyder undervisning og har ikke klubtilbud. Endvidere er der i modellen beskrevet, at der vil være en del funktioner, som skal koordineres. Det er en væsentlig opgave for de kommende ledere at sikre og fastholde det tværgående fokus bl.a. omkring fælles forældrebestyrelse, SSP, Gadeplansarbejdet, tilbudsviften (hvilke, hvor, hvor mange), særlige aldersrelaterede tilbud, fælles arrangementer mv. Det er væsentligt også at sikre et samarbejde, en åbenhed og koordinering i distriktet mellem bl.a. skoleleder, Fritids- og Ungdomsklubleder, Ungdomsskole og øvrige fritidstilbud, så der ikke opstår en uhensigtsmæssig brug af ressourcerne eksempelvis med dobbelttilbud til samme målgruppe af børn og unge. Endvidere er det i forslaget forudsat, at der etableres et tilbud i Frederikssund by til de ældste unge med tilbud målrettet denne aldersgruppe, og at det organiseres under ledelsen af en af de to ledere af Fritids- og Ungdomsklubberne i Frederikssund by. Den konkrete udformning af tilbuddet vil blive udformet af den kommende ledergruppe på området. I forslaget forudsættes at der etableres en fælles forældrebestyrelse for Fritids- og Ungdomsklubberne. Ungdomsskolen vil have egen bestyrelse. I forhold til SFO erne er arbejdsgruppens anbefaling: Når skolerne organiseres som vedtaget i budget 2015 forbliver tilbuddet til elever i 0. til 3. klasse i SFOerne organiseret under skolerne som SFO I Det forudsættes endvidere, at de to SFO II ere fortsætter (evt. kun i en overgangsordning, afhængig af skolestrukturen) Den nye struktur for de kommunale fritidstilbud omfatter elever fra 4. klasse til 18/25 år, som ikke er tilmeldt de to SFO II ere. SFO erne er derfor ikke indtegnet i diagrammet over den kommende organisering. Der har desværre ikke kunnet opnås enighed i gruppen omkring forslaget. I gruppen har vi haft mange spændende drøftelser, ud fra mange forskellige opfattelser og fagligheder. Med forslaget mener arbejdsgruppen at have beskrevet en mulig organisering, der opfylder de krav som er stillet i kommissoriet og de krav som vil være til den kommende funktion. Enkeltpersoner i gruppen kan ikke tages til indtægt for at være enige i alle dele af det samlede forslag. Lederen af Ungdomsskolen har deltaget i arbejdsgruppen, men kan ikke anbefale forslaget. I næste afsnit er de væsentligste drøftelser fra arbejdsgruppen kort skitseret. Væsentlige drøftelser i arbejdsgruppen 6/32

Arbejdsgruppen er bredt sammensat, så naturligt nok, er der forskellige holdninger og interesser repræsenteret. Der er ikke kun én mulig fremtidig organisering af fritidstilbuddet. Afhængigt af hvilke parameter, der vægtes, vil der kunne anbefales forskellige modeller. Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra kommissoriet, hvor Udvalget ikke ønskede en struktur som den nuværende. Set i lyset af de ændringer, der sker i forbindelse med skolereformen, har det været et politisk ønske, at organiseringen af fritidsdelen ligeledes blev tilpasset til de nye opgaver. Gruppen har som forudsætning for udarbejdelsen af forslaget lagt vægt på, at der vil komme en ny skolestruktur, som formodentlig ender med de 5 distrikter, som har indgået i budget 2015. Set i lyset heraf, har det været væsentligt at få etableret en struktur på fritidsområdet, som kunne spille ind på en hensigtsmæssig måde i den daglige drift i de kommende skoledistrikter. Forslaget er en organisering omkring 5 Fritids- og Ungdomsklubber, hvilket indebærer, at fritidsdelen samles under 5 lokale ledere, som har direkte reference til Skolechefen. I forslaget bliver Ungdomsskolen dermed udbyder af undervisning som den primære ydelse, mens klubdelen ligger i Fritids- og Ungdomsklubben. I forslaget, som gruppen indstiller, er Fritids- og Ungdomsklub organiseret efter dagtilbudsloven og Ungdomsskolen organiseret efter Ungdomsskoleloven. I forhold til lovgivningen, har vi bl.a. drøftet og lagt vægt på, at der er en lovmæssig bestemmelse om, at der skal gives økonomiske fripladser jf. dagtilbudsloven samt at formålsparagraffen i dagtilbudsloven er mere målrettet fritiden, det opsøgende arbejde m.m. (frem for undervisning). Arbejdsgruppen har i modellen beskrevet, at det er væsentligt, at der er samarbejde med musikskole, idrætsforeninger, spejdere m.fl. i lokalområdet. Afhængigt af de forudsætninger, som lægges til grund for den kommende organisering, kunne der alternativt foreslås en model, hvor Fritids- og Ungdomsklub samles under Ungdomsskolens leder. Lægges områderne ind under Ungdomsskolelovgivningen er der ingen krav om søskenderabat eller fripladser. Der er ingen fast betaling for deltagelse, men der er brugerbetaling for konkrete aktiviteter og forplejning. En organisering med en central leder for Fritidsklub, Ungdomsskole- og Ungdomsklub vurderes ikke at være i overensstemmelse med skolernes organisering i 5 distrikter. Arbejdsgruppen har endvidere drøftet muligheden for implementering af en fuld distriktsmodel, hvor ledelsen af Fritids- og Ungdomsklubtilbuddene lægges under skolelederen, som SFO II og III. Hermed ville området blive underlagt folkeskoleloven og de intentioner der er om den åbne skole og samarbejdet med lokalområdets parter ville også være gældende. Dette kan være hensigtsmæssigt, men arbejdsgruppen har vurderet, at med de store omlægninger der er på skoleområdet nu med reformen og den kommende skolestrukturtilpasning, vil det være hensigtsmæssigt, at Fritids- og Ungdomsklubtilbuddene organiseres selvstændigt. Det er muligt, at det i løbet af et par år vil findes hensigtsmæssigt at implementere fuld distriktsledelse; men det kan også vise sig, at det er hensigtsmæssigt at gå andre veje. 7/32

Opsamling fra Værdijagten Som beskrevet i gruppens kommissorie har arbejdsgruppen afholdt en værdijagt som var en aften målrettet forældre og elever. I planlægningen af aftenen tog vi udgangspunkt i de høringssvar, som var indsendt tilbage i februar 2014, og ud fra en gennemlæsning af svarene blev opstillet følgende 6 temaposter: Tilbudsviften hvor smal eller bred skal viften være og hvad er formålet? Børn og unge har ordet Hvad er god fritid for jer? Forskel på alder forskel på Fritid? Kvalitet i de kommunale fritidstilbud hvordan opnår vi mest mulig oplevet kvaliet? Samarbejdet på tværs i en sammenhængende hverdag Dit eget tema Der mødte knapt 100 deltagere op rigtig mange børn og unge deltog aktivt i drøftelserne i de 6 temaposter. Nogle af nøglepunkterne fra aftenen var følgende: Flydende overgange i de etablerede tilbud og et tæt samarbejde med øvrige fritidsorganisationer. De kommende tilbud skal danne rammerne om barnet/den unge i forhold til relationer af social, faglig, kvalitativ karakter. De nye tilbud/rammer må ikke blive for fastlåste, så tværfagligt samarbejde ikke kan etableres mellem kommunens vifte af tilbud. Der skal skabes en organisation, så økonomien ikke forhindrer børn og unge i at kunne deltage i de aktiviteter der tilbydes. De unge ønsker at bibeholde en organisering med engagerede voksne, en bred vifte af tilbud, og hvor der er mulighed for at være sammen med mange venner. Der er store afstande mellem lokalområderne som har betydning for, aktivitetstilbud i det tværgående samarbejde. Der skal være mulighed for forskellige organisationstilbud, da lokalområderne er meget forskellige. For at styrke det lokale, er det vigtigt at skabe en tværfaglig ungdomskultur på tværs af kommunen. F. eks. med klubfester og andre arrangementer. Mange så tid som en sparsom ressource og var bange for, at de unge ville få mindre tid i fritidstilbuddene. Her blev længere åbningstider forslået som en mulighed fra de unge selv. Alt materialet fra aftenen er lagt på hjemmesiden. Arbejdsgruppen har desuden været på rundtur til et udvalg af vores Fritids - og Ungdomsskoleklubber. På turen deltog endvidere 6 elever fra klubberne og Ungdomsskolen. Det var interessant for arbejdsgruppen at se de meget forskellige tilbud og at få en snak med de unge omkring fordele og ulemper 8/32

ved de tilbud vi besøgte samt at høre, hvad der betyder noget for dem i deres brug af fritidstilbuddene. Arbejdsgruppen har forsøgt at indarbejde ovenstående elementer i forslaget til den kommende organisering. Lovgivning Nedenfor er indsat citat fra Dagtilbudsloven, kapitel 10, 65 omkring formålet med fritidstilbuddet. Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til børn og unge 65: 1. I samarbejde med børn og unge skal klubtilbuddene skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. 2. Klubtilbud mv. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. 3. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde. 4. Klubtilbuddene skal give børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børn og unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud. 5. Klubtilbud skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet på arbejdsmarkedet. I dag er fritidstilbuddene i Frederikssund Kommune organiseret under følgende lovgivninger: 9/32

Nuværende organisering SFO I: 0. 3. klasse SFO II: 4. 6. klasse (Ferslev og Skuldelev) Fritidsklubber: 4. 7. klasse Ungdomsskole/ klub 7. klasse 25 år Lovgivning Folkeskoleloven Dagtilbudsloven Ungdomsskoleloven 2 Forældrebetaling Der kan max. opkræves 100% af bruttodriftsomkostningerne. SFO I takst blev ved kommunesammenlægni ngen fastsat til 1.201 og 935 kr. for heldagsog eftermiddagsplads. Taksten er IKKE fastsat ud fra en andel af SFOudgifterne prisfremskrives hvert år. Taksten blev i fbm. kortere åbningstid grundet skolereformen nedjusteret svarende til nedgangen i åbningstid. Der kan max. opkræves 20 % af bruttodriftsomkostningerne samt max. 50% af materialeudgifterne. Byrådet har fastsat, at der opkræves 20 procent af bruttodriftsomkostningerne. Taksten beregnes hvert år på baggrund af bruttobudgettet incl. moms. Byrådet kan frit vælge en forældrebetaling. I dag er der ingen fastsat betaling. SFO II takst blev ved oprettelsen i 2008 fastsat til KLUB-takst + 200 kr., da der ikke er lovhjemmel i folkeskoleloven til at opkræve efterfølgende ekstrabetaling for materialeforbrug og forplejning i modsætning til dagtilbudsloven. (SFO II-takst = KLUB-takst + 200 kr. gælder stadig). 2 Ny bestemmelse pr. 1. januar 2014 24b i folkeskoleloven. Byrådet har fået hjemmel til at træffe beslutning om, at en folkeskole og en ungdomsskole skal have fælles leder og bestyrelse. 10/32

Aktivitetsafhængig betaling Ej mulig under folkeskoleloven. Max 50% af materiale i fbm aktivitet. 100% af madordning, køb i cafe, udgifter i fbm ture m/u overnatning. Ungdomsskole 0-100% af materiale i fbm aktivitet. 100% af udgifter i fbm ture m/u overnatning. Søskenderabat Jf. dagtilbudsloven 63 skal der gives søskenderabat i SFO. Fripladstilskud Jf. dagtilbudsloven 63 skal der gives fripladstilskud i SFO. Byrådet er ikke forpligtet til at give søskenderabat. I dag gives der ikke søskenderabat. Jf. dagtilbudsloven 76 skal der gives fripladstilskud i klubber. Gælder også: Materiale i fbm aktivitet, madordning, køb i cafe, udflugter m/u overnatning. Økonomisk friplads afhænger af forældrenes indkomst. Socialpædagogisk friplads 100% (gives til ganske få) Ungdomsklub 0% af materiale i fbm aktivitet. 0-100% af madordning 100% af køb i klubkiosk Samt deltagerbetaling fbm ture (Større ture og ture m/overnatning oprettes som hold under ungdomsskolen, hvor der er 100% egenbetaling.) Byrådet er ikke forpligtet til at give søskenderabat. I dag gives der ikke søskenderabat. Byrådet er ikke forpligtet til at give fripladstilskud. I dag gives der ikke fripladstilskud. 11/32

Budget 2014: forventede indtægter og udgifter på forældrebetaling, søskenderabat og fripladser Organisering SFO I: 0. 3. klasse SFO II: 4. 6. klasse (Ferslev og Skuldelev) Fritidsklubber: 4. 7. klasse Ungdomsskole/klub 7. klasse 25 år Forældrebetaling 3-32,5 mio. kr. -6,3 mio. kr. 0 mio. kr. Søskenderabat 6,6 mio. kr. 0 mio. kr. 0 mio. kr. Fripladstilskud 6,7 mio. kr. 1,1 mio. kr. 0 mio. kr. I alt - 19,2 mio. kr. -5,2 mio. kr. 0 mio. kr. Budget 2015: forventede indtægter og udgifter på forældrebetaling, søskenderabat og fripladser ved de nuværende takster Organisering SFO I: 0. 3. klasse Klubtilbud: 4. klasse 18 år SFO II: 4. 6. klasse (Ferslev og Skuldelev) Ungdomsskole 7. klasse 25 år Forældrebetaling -30,7 mio. kr. -6,0 mio. kr. 0 mio. kr. Søskenderabat 6,2 mio. kr. 0 mio. kr. 0 mio. kr. Fripladstilskud 6,3 mio. kr. 1,1 mio. kr. 0 mio. kr. I alt -18,2 mio. kr. -4,9 mio. kr. 0 mio. kr. Organisering, lovgivning, takst og økonomi Klubtilbud 4. 6. klasse (de yngste) Klubberne har et samlet nettodriftsbudget, som ikke afhænger af åbningstid eller antal børn. Budgettet prisfremskrives hvert år og tilbuddet er oprettet under dagtilbudsloven. Forældrebetalingstaksten beregnes og fastsættes ud fra 20% af kommende års bruttobudget (incl. moms) fordelt på det senest kendte medlemstal. 3 Negative beløb er indtægter. Aktivitetsbetaling er ikke opgjort. 12/32

Klubtilbud 7. kl. 18 år (de ældste - nuværende ungdomsskoleklub) Ungdomsskolen har et nettodriftsbudget, som dækker både ungdomsskole og ungdomsskoleklub. Budgettet prisfremskrives hvert år. Klubandelen for regnskab 2013 udgjorde 1,72 mio. kr. svarende til 15% af ungdomsskolens samlede budget. I den nuværende ungdomsskole/klub oprettes større ture og ture m/overnatning som hold under ungdomsskolen, hvor der er 100% egenbetaling. Derfor kræver adskillelse af klubdelen fra skoledelen, at økonomien deles mellem klub- og skoledele under hensynstagen til dette forhold. Det forventes, at den kommende ledergruppe i samarbejde med Skolechefen vil håndtere denne opgave. Økonomi under dagtilbudsloven Såfremt ungdomsskoleklubbens unge fremover tilbydes et klubtilbud under dagtilbudsloven, vil dette have betydning for forældrene, idet der i dag ikke kræves forældrebetaling for klubtilbuddet i Ungdomsskolen. Der skal ikke opkræves forældrebetaling men dette er en mulighed under dagtilbudsloven. Nedenfor er opstillet 4 forskellige eksempler på hvordan de kommende takster kan fastsættes for klubdelen, så den nuværende budgetramme overholdes (eller der opnås en mindre besparelse). I dag betales for køb i klubbens cafe og der er deltagerbetaling for særlige ture. Der kan være afledte udgifter til fripladser. Forældrebetalingstakst Den nuværende klubandel af ungdomsskolebudgettet er skønnet til 1,72 mio. kr. Fordelt på 918 klubmedlemmer giver det en kommunal udgift på 1.060 kr. pr måned pr. tilmeldte. (20 % som er den mulige forældrebetaling jf. dagtilbudsloven udgør 211 kr.). Ungdomsskolen har aktiviteter for både klub- og ikke-klubmedlemmer. Udgiften til henholdsvis klub- og ikkeklubmedlemmer kan ikke opgøres. En eventuel forældrebetalingstakst skal være langt lavere. Herunder er 4 vilkårlige mulige takster anført. Det er umuligt at vurdere effekten af taksten på antallet af tilmeldte børn. 1. En forældrebetalingstakst på 100 kr. pr. måned vil under forudsætning af uændret medlemstal give en indtægt på 0,87 mio. kr. bestående af en forældrebetalingsindtægt på 1,10 mio. kr. og en udgift til friplads på 0,23 mio. kr. 2. En forældrebetalingstakst på 50 kr. vil under forudsætning af uændret medlemstal give en indtægt på 0,44 mio. kr. bestående af en forældrebetalingsindtægt på 0,55 mio. kr. og en udgift til friplads på 0,11 mio. kr. 3. Såfremt der skal være ens takst for yngste og ældste, kan en takst på 160 kr. for 1.595 klubbørn og 918 ungdomsklubbørn give en uændret forældrebetaling. En forældrebetalingstakst for de ældste børn, kan imidlertid afholde forældre fra at tilmelde deres barn til klub, hvorved forældrebetalingen ikke opnås. 4. I dag er der ingen forældrebetaling for deltagelse i Ungdomsskoleklubben, og dette er muligt opretholde. Det vurderes at maksimere antallet af tilmeldte, at der ikke opkræves 13/32

forældrebetaling. Der er stor variation i hvor ofte medlemmerne kommer. Differentieret takst kræver, at budget og forbrug kan adskilles for de to aldersgrupper, så der for hver af aldersgrupperne kan sikres at der højest opkræves 20% af bruttodriftsudgifterne. Dette skønnes at kunne foretages. Ved den foreslåede organisering skal budgettet splittes op på fem enheder. Budgettet kan enten fordeles efter antal tilmeldte eller efter antal borgere i aldersgruppen. Evt. takst kan fortsat fastsættes på baggrund af 20% af de samlede bruttobudgetter incl. moms, fordelt på senest kendte samlede antal tilmeldte. Tilbudsviften hele fritidsområdet (4. klasse 18. år) I forbindelse med implementeringen af den kommende nye organisering på hele fritidsområdet, skal tilbudsviften på alle fritidsområder efterses, således at den optimeres i forhold til behov i de enkelte aldersgrupper og geografiske områder. Såfremt tilbudsviften øges et sted, vil det kræve enten budgettilførsel, deltagerbetaling eller en reduktioner af andre tilbud. En eventuel budgetjustering skal ske inden for fritidsområdets samlede budgetramme. Eventuel materiale- eller deltagerbetaling vil under dagtilbudsloven være omfattet af fripladstilskud. Tilbud til 18. 25. år Har været afholdt indenfor rammen af Ungdomsskole- og Ungdomsklubbens samlede budget. Hvis der sker en opprioritering af tilbud til målgruppen, skal det finansieres indenfor den samlede budgetramme på fritidsområdet. Åbningstid og mulighed for yderligere besparelse Som følge af folkeskolereformens længere skoledag er budgetterne til SFO-I og Klub beskåret på grund af den kortere åbningstid. Det vurderes ikke, at åbningstiden i SFO kan beskæres yderligere med henvisning til reformen. SFO-I normering kan beskæres ved: 1. senere åbningstid om morgenen 2. tidligere lukketid om eftermiddagen 3. større belastningsgrad 4. mindre fælles-med-skole-tid SFO-I normeringen afhænger af børnetallet, hvorfor budgettet stiger og falder med børnetallet. SFO-II åbningstid Normeringen til SFO-II blev ikke beskåret som følge af folkeskolereformen, idet det omfatter to små enheder med lille normering. SFO-II normeringen afhænger ligeledes af børnetallet. Klub-åbningstid Klubbernes budget er fra og med 2012 et nettodriftsbudget. Før 2012 afhang normeringen af antal børn, belastningsgrad og åbningstid. Åbningstiden var i skoleuger 26 timer. Det blev skønnet, at mellemtrinnet (4.-6. klasse) som følge af skolereformen ville få senere fri fra skole svarende til samlet 6 timer pr. uge (i skoleuger). På den baggrund blev budgettet nedskrevet i forhold til den årlige åbningstid før og efter skolereformen. Besparelsen blev på 2,5 mio. kr., bestående af et fald i 14/32

forældrebetalingsindtægten på 0,6 mio. kr. og et fald i lønudgiften på 3,1 mio. kr. Potentialet for yderligere besparelse som følge af skolereformen kræver en vurdering af anvendelsen af klubbudgettet og klubbernes vilkår. Det nuværende nettodriftsbudget til klubberne bliver anvendt efter vurdering af behovet for tilbud, aldersopdelinger, åbningstid mv. Mulig reduktion i antal matrikler Det forventes at der på sigt kan nedlægges matrikler, idet de tidligere tilbud i Fritidsklub og Ungdomsskoleklub foreslås, samlet under en leder, og der dermed sikres en bedre koordinering og optimal udnyttelse af lokalerne. Arbejdsgruppen kan ikke på nuværende tidspunkt pege på hvilke konkrete matrikler, der vil kunne reduceres med. Det forventes, at den kommende ledergruppe i samarbejde med Skolechefen vil håndtere denne opgave. Mulig reduktion i antal ledere Med forslaget forventes en reduktion af ledere på området. Det er i beregningen forudsat at der benyttes 50% tid på ledelse og 50% på pædagogisk arbejde. Reduktionen omfatter ledere i Fritidsklubberne og i Ungdomsskolen. For 2015 vil den samlede effekt være 5/12 = kr. 537.500. Besparelse herefter = kr. 1.290.000 årligt (2016). Ovenstående beregning er med forbehold for, at ledertiden kan afvige fra de anslåede 50%. Der er ikke medregnet besparelse ved nedlæggelsen af fælleklublederstillingen. Nuværende organisering Der er udarbejdet et geografisk Organisationsdiagram for skoler, SFO, fritidsklub og ungdomsskole/klub, for at give overblikket over nuværende organisering og antal ledere. Antal ledere omfatter: skoleledere, viceskoleledere, SFO-ledere, afdelingsledere, Klubledere og Ungdomsskoleleder. Langt fra alle ledere er fuldtidsledere. I SFO og klub er der pædagoger der varetager funktionen som souschef eller stedfortræder. Der ydes et løntillæg for funktionen. De pågældende medarbejdere er ikke på lederoverenskomst og er ikke med i diagrammet. 15/32

16/32

Kort over fritidstilbud Nedenfor er indsat link til kort over fritidstilbuddene. På kortet er skolerne og SFO erne, fritidsklubberne samt Ungdomsskolen afmærket. Endvidere er bibliotek, musikundervisning samt sports- og idrætsanlæg mærket af på kortet. Se kortet her Tilbagemeldinger fra MED-udvalg MED udvalgene er opfordret til at fremsende bemærkninger, forslag og ideer vedr. organiseringen af fritidsdelen til arbejdsgruppen. Samlet set er der modtaget bemærkninger fra MED-udvalgene på: 1. Ungdomsskolen 2. Marbækskolen 3. Ferslev Skole 4. Græse Bakkebyskolen 5. Frederikssund Klubberne. Materialet er indsat nedenfor: 1. Ungdomsskolens MED udvalg. Ungdomsskolens MED udvalg har drøftet arbejdet med ny organisering af fritidsdelen i Frederikssund kommune. En organisering af fritidsområdet kan ske på mange måder og MED udvalget finder det svært at komme med et konkret høringssvar når der p.t. ikke foreligger nogen forslag til modeller eller offentlige pejlemærker for hvor arbejdet fører hen ad. MED udvalget er åbne overfor ændringer på fritidsområdet, men vil gerne udtrykke en frygt for, at der skal skabes organisationsforandringer på et velfungerende område blot fordi et andet område har behov for struktur ændring. Fokus må være på, at der er gode rammer fritidstilbud for brugerne i målgruppen. Også for ungdomsgruppen, inkl. dem over folkeskolealderen. MED udvalget er opmærksom på at den lidt længere skoledag har skabt et mindre pasningsbehov for børn i indskolingen og på mellemtrinet. En manglende vilje til at tilpasse organisationerne på disse områder, har nu uhensigtsmæssige (kvalitets)konsekvenser for mulighederne for den understøttende undervisning i folkeskolen og klubområdet fra 7. klassetrin (ungdomsskolens klubområde) Det er ligeledes sket på bekostning af medarbejderne på ungdomsskoleområdet. MED udvalget bemærker sig også, at medarbejderne fra ungdomsskoleområdet ikke er repræsenteret i arbejdet med Organisering af fritidsdelen. Set i lyset af ovenstående bemærkninger vækker det en vis medarbejderbekymring i ungdomsskolen, og undren over at en hel 17/32

medarbejdergruppe holdes ud. Vi frygter også for vægtningen af varetagelsen af ungdomsområdet. MED udvalget finder det vigtigt, at der ikke opbygges nye skel og kunstige afgrænsninger. Der vil altid være behov for afgrænsninger, men disse skal så vidt det er muligt skabes således at de er mest mulig naturlige. Ungdomsområdet skal ses som et hele. Fra hvilken alder til hvilken alder der dækker en ungdomskultur kan der ikke sætte præcise alder på, men aldersgruppen 14-15 år til 20-21 år er nok det mest dækkende. Set i lyset af skolestruktur mv. er der et naturligt skifte ved 7. klasse (organisatorisk). Der er ikke et naturligt break ved det 18. år. Her rammer man lige ned midt i ungdomsgruppen. MED udvalget ser det naturligt at fritidstilbuddet på ungdomsområdet, organiseres for denne målgruppe, således at der kan skabes/fastholdes og understøttes en ungdomskultur med gode lærings, sociale og fritidstilbud. Ungdomskulturen er altid i hastig forandring, hvorfor det er vigtigt at organiseringen på dette område sker således at det er fleksibelt og hurtig og konstant kan omorganisere sig. Fritidstilbuddet skal kunne understøtte de forskellige ungdomskulturer f.eks. på campus, skatere osv. men også være opsøgende og inkluderende i forhold til ungdomsgrupper med løsere og mindre konstruktivt indhold. Således bør det forebyggende og opsøgende arbejde (SSP, Gadeteam, mv.) også være indenfor organisation. MED udvalget finder det mere formålstjenligt at der er gode alderssvarende pasnings- og ungemiljøer der dækker bredt med gode fritids-, sociale og læringsmiljøer end at der f.eks. skabes (smal)lodret søjle der dækker fritidsområdet fra 6 til 18 år. MED vil også gerne understrege at organiseringen af fritidsområdet skal ske på en måde der understøtter intentionerne i folkeskolereformen. Den åbne skole, den understøttende undervisning og ikke mindst give de unge mulighed for at blive så dygtige de kan, samtidig med at det skaber gode attraktive stillinger for alle personalegrupper. MED udvalget stiller sig positivt til rådighed for det videre arbejde og medarbejdergruppen stiller gerne med en repræsentant i det videre arbejde. 2. Marbækskolens MED-udvalg Marbækskolens MED-udvalg henviser til det høringssvar, som vi udarbejdede og fremsendte den 27. februar 2014, ligeledes om organisering af fritidsdelen. Det nævnte høringssvar medsender vi også. Marbækskolens MED-udvalg vil gerne præcisere, at vi anbefaler model 2, hvor SFO består som vi kender det i dag, og hvor fritidsklubben og Ungdomsskolens klub bliver integreret i et fritidscenter. Denne model vil passe godt i Skibby-området, hvor fritidsklubben allerede ligger på skolens matrikel og Ungdomsskolens klub ligger i forholdsvis nær afstand til skolen. MED-udvalget opfordrer til, at der i forbindelse med organiseringen af fritidsdelen ses på, hvilke lokale løsninger der er de bedste i de forskellige områder i kommunen. Dette afhænger i høj grad af bygningernes geografiske placeringer. Vi vil gerne bevare SFO i den nuværende form, så den erfaring og viden der er i SFO i dag omkring børn i 6 10 års alderen bevares. Vi mener, at det vil 18/32

være uhensigtsmæssigt, hvis fritidsdelen organiseres, således at det bliver samme institution, der skal dække hele 6 18 års området. Som yderligere begrundelse for model 2 mener MED-udvalget, at det vil sikre, at ledelsen kan være tæt på kerneopgaverne, og at et integreret fritidscenter vil sikre, at der kan ydes en sammenhængende pædagogisk indsats for de 10 18 årige. MED-udvalget anbefaler slutteligt, at det integrerede fritidscenter skal høre under dagtilbudsloven, fordi det giver mulighed for at foretage det meget nødvendige opsøgende arbejde i forhold til børn og unge. Høringssvaret fra d. 27. februar 2014. Marbækskolens MED-udvalg anbefaler Model 2, hvor fritidsklubben og Ungdomsskolens klub bliver integreret i et fritidscenter. Derved vil man kunne udarbejde og eksekvere en sammenhængende pædagogik i forhold til børnene. MED-udvalget finder også, at det vil sikre bedre samarbejdsbetingelser f.eks. omkring skolereformen, hvis skolerne skal samarbejde med én fælles institution. Desuden vil en integrering betyde, at klubmedarbejderne både kan arbejde om eftermiddagen med mellemtrinsbørn og om aftenen med udskolingsbørn. Det betyder, at den nye institution kan skabe mere attraktive stillinger med et større samlet timetal, hvilket uden tvivl vil have en positiv virkning i forhold til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. MED-udvalget opfordrer dog til, at man også i model 2 indarbejder et tæt samarbejde med 0 6 års området. MED-udvalget opfordrer til, at Model 2 skal høre under dagtilbudslovgivningen. Under dagtilbudslovgivningen vil der fortsat være mulighed for opsøgende arbejde. Samtidig vil der også under denne lovgivning være forældreindflydelse. 3. MED-udvalget Landsbyordningen Som Landsbyordning har vi her i Ferslev en særlig organisering, som vi kort vil beskrive nogle fordele og ulemper ved ift. den nuværende og fremtidige organisering. Landsbyordningen består af en børnehave, en SFO1, en SFO2 og en skole med indskoling og mellemtrin. SFO-leder er også børnehaveleder og ledelsesteamet består af skoleleder og SFO-leder. Ferslev er en lille landsby med et opland med mange mindre landsbyer, hvorfor Landsbyordningen bliver en samlende enhed for dette område, for familier med børn fra 3 år til og med 6. kl. Den personalemæssige organisering Ledelsen består som nævnt af to personer(skoleleder og SFO-leder). Personalet er ansat i en primær afdeling, men kan efter aftale arbejde i flere afdelinger. Denne organisering fungerer godt og giver gode muligheder for at personalet kan følge børnene og opgaverne. Organisering af afdelingerne Det at vi er en institution letter bl.a. overgangene fra børnehave til SFO og skole samt fra SFO1 til SFO2. I forhold til skolereformen er det muligt for os at skabe mere helhed end mange andre steder, da de pædagoger og medhjælpere, der dækker 19/32

den understøttende undervisning, er dem der har børnene i fritiden*. Dette giver bl.a. gode muligheder for at følge op på temaer og sociale udfordringer børnene imellem. *(Andre steder er det personalet fra SFO1 der dækker den understøttende undervisning på mellemtrinnet og klubpersonalet der dækker i udskolingen) Opmærksomhedspunkter i forhold til den fremtidige organiseringen I et landsbyområde som Ferslev er der forskellige udfordringer i forhold til dels at få skabt et samarbejde med andre tilbud i kommunen og dels at udvide børnenes omgangskreds. En udfordring er selvfølgelig altid børnenes muligheder for at bevæge sig rundt til andre tilbud i kommunen. En anden udfordring er samarbejdet mellem de forskellige tilbud. Som SFO2 oplever vi bl.a. at det ikke er muligt at få et samarbejde med klubberne, som i dag er organiseret som en enhed. Vi ønsker derfor, at der i en fremtidig organisering bliver et forpligtende samarbejde mellem alle de tilbud der bliver for børnene på mellemtrinnet. Da børnene efter 6.kl. skifter skole og derfor forlader SFO2, samarbejder vi med klubben på Solbakkeskolen. Vi har dog erfaret, at en del af børnene vælger at bruge ungdomsskolens klub i Skibby i stedet for(når de opdager den). Vores håb er derfor, at den kommende organisering vil give bedre muligheder for, at målrette overgangene og give mere kvalificerede valg for børn og forældre. 4. MED-Udvalget Græse Bakkebyskolen På et MED-udvalgsmøde har vi endnu engang behandlet emnet om en anderledes organisering af fritidsdelen. Vi henviser til vores høringssvar, som er sendt tidligere og er medsendt her igen. Derudover ønsker vi at henlede opmærksomheden på, at den nye skolereform kalder på et tæt samarbejde imellem mellemtrin og fritidsdel, altså Klub Græse Bakkeby for vores vedkommende. Vi har siden klubben åbnede haft et forbilledligt samarbejde imellem lærere og pædagoger i skolen og klubben.det er oven i købet blevet brugt i undervisningsministeriet som case, da skolereformen skulle udarbejdes. Vi er derfor meget kede af, at dette samarbejde nu er blevet forhindret af, at klubbens personale skal undervise i udskolingen i stedet for på mellemtrinnet på Græse Bakkebyskolen. Vi ønsker derfor, at der i en fremtidig fritidsmodel tages udgangspunkt i, at klubpædagoger er en del af den understøttende undervisning på mellemtrinnet, således at samarbejdet omkring det enkelte barn styrkes til gavn for dets læring, udvikling og trivsel. Høringssvaret fra februar 2014 Pædagogerne i SFOen på Græse Bakkebyskolen har på vores personalemøder gennemgået de 4 modeller, som er beskrevet vedr. 20/32

organisering af fritidsdelen i Frederikssund kommune. Udvalget er blevet bedt om at udarbejde forslag til organisering af SFO, klub og ungdomsskole. Vi syntes, at det er nogle faglige og saglige forslag udvalget er kommet med. Vi mener, at fritidsdelen skal placeres under folkeskoleloven. Placeringen af ledelsen skal være distrikt opdelt det er for at opnå et sæt forældresamarbejde og en tværfaglig sparring med nærområdet. Selvom der vil være udfordringer under vejs, mener vi ikke, at der er noget til hindring for at fritidsklubben bliver til SFO2. Det giver rigtig god mening for de skoler, hvor SFO og klub allerede er integreret i de samme bygninger. Vi mener, dog at udvalgsdeltagelsen kunne have været bredere repræsenteret. Med det mener vi, med deltagelse fra af Kommunens foreningsliv fx kulturskoler, musikforeninger og idrætsforeninger m.fl. Vores kommentarer er: Model nr. 1: Her beskriver vi det som virker i dag. Den nuværende organisering kan fortsætte uændret og træde i kraft inden for en rimelig periode. Vi er en skole og SFO med positive resultater, gode erfaringer til gavn for elever og forældre. Den daglige pædagogiske ledelse er tæt på børn, medarbejder og forældrene i hverdagen. SFOleder er en del af skolens ledelsesteam. Denne model giver mulighed for at tilpasse samarbejdet ift. demografien. Vi mener, at et bredt samarbejde/partnerskab med alle er en god ide. Arbejdsgangene er enklere, kombineret ansættelse som skolepædagog fungerer godt på GBS. Rød tråd fra børnehave til skolestart og igen til klub. Forsætte det gode faglige samarbejde mellem SFO pædagoger og lærer. Denne model giver et større og nuanceret billede af barnet til gavn for dets udvikling/dannelse, forældresamarbejdet og eksterne samarbejdspartnere. Model nr.2: Betyder at SFOdelen fortsætter uændret. Det fungerer godt for os. Det betyder større sammenhæng for de større børn og det ser vi som noget positivt. Større kvalitet ved fuldtidsstillinger i klubberne og strukturen bliver forbedret. Vi ser gerne, at SFO pædagogerne fortsætter som skolepædagoger. Vi ønsker endvidere, at understøttende undervisning skal være med SFO pædagogerne i indskolingen og klubmedarbejderne fra fx fritidscentret. Model nr. 3. Denne model ser vi ikke gennemført uden, at der skal tilføres ekstra midler til området. Hvis der tilføres flere midler denne model? ser vi flere SFO l opgaver, som også vil være til gavn for børnene i 4.-6. klasse. 1. Klassepædagoger på hver årgang, som samarbejder med lærerne 21/32

på lige fod som SFOl pædagogerne. 2. Mere assistance ind skolen og til den enkelte elev. 3. Yderligere og endnu tættere samarbejde mellem klub/sfo/skole. 4. SFOleder og distriktsklubleder skal arbejde sammen i skolens ledelsesteam for at fastsætte mål for skole og fritidsliv. Dette er vigtigt så vante arbejdsgange, kulturliv, børneaktiviteter, faglige og sociale kompetencer ikke gå til spilde. 5. Her er tale om tre fagligheder, som får samme målsætning. Vi har også SFOlll i spil, da vi mener, at fritids og ungdomsklubberne skal lægges sammen til et fritidscenter, som beskrevet i model 2. I denne model 3 beskrives klubberne som værende under folkeskoleloven. Her ser vi en bekymring i forhold til, at forældrene vælger, at melder deres barn ud af klubberne pga. en stigende forældrebetaling som i dag ikke har en max grænse. Fordelen ved denne model er muligheden for overlevering m.m uden der først skal indhentes forældresamtykke. Dette kan ske på baggrund af de begge hører ind under samme lovgivning. Vi kan dog være bekymrede for ledelsesstrukturen. Hvordan bliver den fremtidige ledelsesstruktur for SFO sammensat? Det er ikke beskrevet i modellen. Model nr. 4. Her ser vi et spændende og ligeværdigt ledelsesteam som vil være til gavn for børn fra 0 18 år + 25 år. Ledelsen skal bestå af 0-6 års områdeleder/sfo leder/skoleleder/områdeleder for distriktsklubben og partnerskabsaftale med ungdomsskoleleder. Her kan vi følge barnet (tidlig og forbyggende social indsats) og derved have den røde tråd ift. 0-18 år + 25 år. Det giver endvidere muligheder for videndeling i fht forskellige kompetencer og viden om barnet. Vi mener, at det er meget vigtigt med gensidige forpligtigende samarbejde, så vi sammen kan opsætte mål for fritidsdelen. Vi kunne forestille os en kombination af model 2 og 4 hvor klubberne kan udvikle et fritidscenter, men hvor der stadig arbejdes i distrikter for at få den råde tråd fro 0-18 år (+25) med samarbejdet i det nære miljø. Vi kan sammen medvirke til fælles aktiviteter. Uanset hvilken model som bliver valgt, håber vi, at der er også er fokus på alle børns behov og særskilte udvikling og ikke kun som mål beskrevet i model 3. Fokus på inklusion og dannelse er også vigtige faktorer i alle modellerne. Vores fokus har været på barnets trivsel og hvad vi mener, der er det bedste fritidstilbud for det enkelte barn i Frederikssund kommune. 5. Frederikssund Klubbernes MED-udvalg Medarbejderne i Frederikssund Klubberne har nogle mærkesager vedrørende organisering af fritidsdelen, som vi gerne vil sikre at Uddannelsesudvalget har kendskab til inden udvalget tager beslutninger på vores område. Klubberne arbejder i dag under Dagtilbudsloven, en lov som er minded mod børn og unges fritid, og som forpligter os i vores arbejde med børn og unge 22/32

til at sikre en sund fritid og muligheden for et fællesskab, for alle børn og unge i Frederikssund kommune. Vælger Uddannelsesudvalget at organisere fritidsdelen under en anden lovgivning, vil vi bede udvalget tage stilling til hvordan vi sikrer at der arbejdes med følgende mærkesager: Sårbare børn: Vi er forpligtet ifølge dagtilbudslovens 65 stk. 2, til at arbejde med sårbare børn. I 2014 havde vi i Frederikssund Klubberne 29% i kategorien sårbare børn. 18,1 Undersøgelsen er foretaget i 2012 - Disse sårbare børn har brug for ekstra støtte i deres hverdag såvel skole som fritid. Det kan være børn med diagnoser, børn som har det svært i de mange sociale arenaer eller børn, som har det svært hjemme, i skolen eller i fritiden og som har brug for nogle tillidsfulde og ansvarsfulde voksne, ud over sine forældre. Friplads: - Dagtilbudsloven paragraf 76 sikre at alle børn har mulighed for at blive en del af et fællesskab i deres fritid. - Den økonomiske og pædagogiske friplads giver børn med ringere økonomiske kår eller vanskelige sociale baggrunde, mulighed for at få de samme oplevelser og lige muligheder for at deltage i lærerige og udviklende aktiviteter på lige fod med andre børn. I alt fik 461 børn, svarende til 27% af Frederikssund Klubbernes medlemmer, hel eller halv økonomisk og socialpædagogisk friplads i 2014. Opsøgende arbejde: - Igennem dagtilbudsloven er vi forpligtet til at arbejde forebyggende og opsøgende. Vi ser vores klubarbejde som en arbejdsform, der rækker udenfor klubbens matrikel. Som klub medarbejder er vi forpligtet til at arbejde med alle børn og ikke kun klubbens medlemmer. At arbejde opsøgende betyder bl.a. at vi reagerer på de børn og unge vi oplever i nærmiljøet som værende af udsat karakter, truende adfærd eller som mistrives. Et vigtigt scene skift: - Klubben har frem til nu arbejdet sideløbende med skolen, om skolens og klubbens fælles børn, men med fordel af at være et andet tilbud og i fysisk form udenfor skolens område. Vi har i vores arbejde, som klubmedarbejdere, haft positive erfaringer med at klubben er et sceneskift fra skolen. Særligt for de børn, der af forskellige årsager, og i mere eller mindre grad, har det svært i et skolesammenhæng. Klubbens 23/32

tilgang til børnene giver dem en mulighed, for at få deres kompetencer i spil i et andet forum, eller opnå nye kompetencer, på baggrund af klubbens eksistens, som et andet rum med anderledes krav. Disse børn er i den nye skolereform, som giver længere skoledage, mere end før udfordret i skolen og har derfor mere end før brug for et anden scene at udvikle sig på. Frederikssund Klubbernes medarbejdere vil i det følgende afsnit nævne nogle forhold og give nogle sidste input til arbejdsgruppen. Punkter vi ser som væsentlige at forholde sig til, i forbindelse med en ny organisering af fritidsdelen: Intention med den nye skolereform: Vi medarbejdere ser en vigtig intention i den nye skolereform, i at skabe helhed for barnet i skole såvel som i fritiden. Det er kommunalt besluttet at Frederikssund Klubbernes medarbejdere skal arbejde i skoler, på mellemtrinnet og primært på udskolingen. Det giver således kun mening at vi som medarbejdere, også arbejder med aldersgruppen efter skoletid, i deres fritid. Dette vil skabe en glidende og nem overgang for børn og unges forskellige faser, med kontinuerlige voksne relationer, der bygger på troværdighed og tillid. At have et tilbud for børn og unge i alderen 10-18 år giver således god mening for os. Og en sådan arbejdsplads vil ligeledes fastholde nogle attraktive stillinger i kommunen ved at kunne tilpasse en åbningstid der strækker sig fra skolernes lukketider og ud i de sene timer som vores ældre børn og unge efterspørger og benytter. Stillinger som vil sikre kvalitet, gennem et pædagogisk fagligt stærkt personale, i skolen, såvel som i børn og unges fritid. Åbningstid: Skolereformen har grebet ind i fritidsklubbernes åbningstid, men vi har efter bestyrelsens ønske tilpasset åbningstiden så det giver mulighed for at have åbent og kunne tilrettelægge arrangementer i timerne lige efter skole og i aftenstimerne. Mange børn har behov for et sted at være sammen med andre i timerne lige efter skolen lukker. Det kan være sig børn med forældre der har sent fri eller børn der har brug for at nå at lave aftaler med venner eller få et mellem måltid inden de skal videre til sport eller andet. I sær vores ældste børn og unge har brug for et sundt og fornuftigt mødested om aften, et sted hvor der er trygt, voksne der er til rådighed og ikke mindst det store børneværelse hvor der er plads til dem og deres venner. Alternativet vil være at strejfe rundt på gader og stræder. Medlemskab: - I en kommende organisering føler vi at det er vigtigt at se på muligheden for at skabe et åbent tilbud med frit klubvalg. Kommunens børn med skilsmisseforældre med bopæl i forskellige distrikter i kommunen skal have muligheden for at skabe fællesskaber og venskaber mere end i et distrikt af kommunen. - I Frederikssund Klubberne, har vi ligeledes gjort meget ud af at arbejde på tværs indenfor kommunens grænser, for at skabe mulighed for fællesskaber netop på tværs. Vi har kunne kigge på vores område med fælles briller og lave indsatser og udvikling på området i kraft af vores fællesskab. Vi håber man vil medtænke muligheden for netop disse indsatser og udviklingen af hele området for børn og unge i en ny fritidsmodel. 24/32

Brugerbetaling: - I dagtilbudsloven er der brugerbetaling på 50%. Det betyder at klubbernes aktiviteter og arrangementer må og skal tage udgangspunkt i brugernes behov. Børn og forældre, har medbestemmelse på klubbens hverdag og dagens aktiviteter. Børn og forældre vælger hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i, hvilket skærper det pædagogiske formål og kvaliteten heraf. Væsentlige resultater fra analysen gennemført af BDO BDO har opstillet følgende handlingskatalog: 1. Reorganisering af fritidstilbudsområdet 1. Fritidsklub og ungdomsskole under dagtilbudsloven 2. Fritidsklub og ungdomsskole under ungdomsskoleloven 2. Skarpere afgrænsning af målgrupperne 1. 3. klasse i SFO og fritidsklub 2. 7. klasse i fritidsklub og ungdomsskole 3. 8. klasse i fritidsklub og ungdomsskole 4. Gamle elever i ungdomsskolen, 18+ år 3. Lavere serviceniveau 1. Færre hold 2. Færre fritidsklubtilbud 3. Kortere åbningstid Handlingskataloget er ikke udmøntet i beregninger vedr. et specifikt besparelsespotentiale, idet det ikke har været muligt at fremskaffe data vedr. omfanget af eksempelvis overlap for 3. klasserne, 7. og 8. klasserne og gamle elever i ungdomsskolen (2.1, 2.2, 2.3 og 2.4). BDO har samlet set opstillet følgende besparelsespotentialer Reorganisering af området samt minimering af overlappende tilbud: Ledelsen kan centreres under én fælles leder eventuelt med en afdelingsleder for klubdelen eller ungdomsskoledelen. Det kan medføre færre ledelsesomkostninger ift. det nuværende. Ved at reorganisere under enten dagtilbudsloven eller ungdomsskoleloven er kommunen ikke længere forpligtiget til at give søskende rabat for børn i SFO2. Ændringen minimerer overlappende tilbud for børn 7. og til dels 8. klasse. Dette vil medføre færre udgifter til tilbud, som dækker det samme barn flere steder. Det vil ligeledes minimere eventuel dobbeltbemanding, hvor der er pædagogisk personale, som står til rådighed flere steder, da ét barn får ét tilbud. Dette kan give en besparelse ift. personaleressourcer. Tilbyde et andet serviceniveau: 25/32