Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm
Uderummet Uderummet starter dér hvor individet kommer ud af institutionen Uderummet er en rammefaktor ift. udendørsaktiviteter og kræver derfor særlig opmærksomhed Det uforudsete og uplanlagte spiller en stor rolle ved tilrettelæggelsen af aktiviteter i uderummet jf. vejrets skiften
Fokus Fokus på krop, bevægelse og natur samt de kropslige betingelser nutidens børn er underlagt. Hvilken overbevisning har man omkring børns udvikling af personlighed? (Fri leg, voksenstyring, miljø, kompetencer. ) Er filosofien: Hellere hul i hovedet end hul i udviklingen? Bevægelse for børn bevægelse med børn bevægelse af børn.
Kroppen som grundlæggende Pejlemærker: Kroppen husker vilkår Krop imiterer krop Du er din krop Hjernen bliver som den bliver påvirket Kroppen bliver so
Kropslige bevægelser Jeg er meget optaget af, at arbejde med kropslig viden og kropsfortællinger. Det drejer sig om det kropslige i livet, om kropslig væren som eksistentielt vilkår, de voksne som kropslig aktiv, og hvordan de voksne via deres profession opstiller rum og rammer for børnenes kropslige bevægelser. Jeg er optaget af, hvordan den pædagogiske proces muliggør kropsfortællinger.
Børn og bevægelse Fundamentet Hvor starter det hele fra Barndommens gade Sanser og motorik
Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at du tror, at du forstår det, jeg mener, jeg sagde, men jeg er ikke sikker på, at du er klar over, det du opfattede, ikke var det, jeg mente.
Børn og opmærksomhed (bog af Mogens Hansen) Hvorfor er det så vigtigt, at mennesket har en god motorik Hvorfor er det så vigtigt, at have et velstimuleret sanseapparat? Iflg. Mogens Hansen er en viljestyret opmærksomhed en grundlæggende betingelse for at lære. Og han siger, at vores hjerne er indrettet til at få informationer fra aktivt kropsforbrug, sansning og undersøge.
Vidste du at Flere undersøgelser viser, at børn der er fysiske aktive, har større selvtillid, er gladere og har større stressstærskel end inaktive børn. Børn, der er mere fysiske aktive end gennemsnittet, klarer sig godt i de boglige fag (Kilde: Bente Klarlund (2005): Børn og motion, Nyt nordisk forlag. Man kan kun i ringe omfang, senere i livet, kompensere for manglende vægtbærende fysisk aktivitet i barndommen (Kilde: samme som ovenfor) Når vi fødes er kun 30% af vores nervecellekapacitet afsat til brug. 70% venter på stimulation fra det omgivende miljø (Kilde: Hart, Susan (2006): Hjerne, samhørighed, personlighed, Hans Reitzels Forlag.
Sanser Primære: Taktil (kaldes også berøringssansen eller følesansen) Vestibulær (kaldes også ligevægtsansen eller labyrintsansen) Proprioceptiv (kaldes også kinæstetiske sans eller muskel ledsansen) Sekundære: Syns Lugte Høre Smag
Balance Balance er et samspil imellem: Vestibulærsansen Følesansen Muskel-ledsansen Synet
Tre erfaringsrum Da naturen hele tiden forandres, byder den på uendelig mange muligheder. Mogens Hansen (2002) argumenterer for, at naturen har tre erfaringsrum, som er: tumleplads for leg et kundskabsområde et sted for oplevelser.
Vigtigt At miljøet stimulere barnets lyst og nysgerrighed til at bruge kroppen. At planlægge aktiviteter, hvor barnet kommer til at bruge alle sanserne, da vores sanser bliver sløve, når de ikke bliver brugt. Det betyder at det er vigtigt at gøre erfaringer med At bruge kroppen alsidigt, Alsidige bevægelsestyper Hvad sanserne betyder i hverdagen Varierede sansemotoriske oplevelser Forskellige udtryksformer M.m. Grethe sandholm VIA UC Pædagoguddannelsen Peter 13
Børn tænker med kroppen Barnets verden er bevægelse og handling i en sådan grad, at man kan sige, at barnet tænker med kroppen. Måske er bevægelse så fundamental en egenskab ved tilværelsen, at kun det, der forandre sig, kan bestå. Men det skal opleves. Det er det barnet gør Kjeld Fredens Grethe sandholm VIA UC Pædagoguddannelsen Peter 14
Kropsfænomenologien og Maurice Merleau-Ponty Maurice Merleau-Ponty er den første filosof, der for alvor inddrager kroppen i analysen af menneskets eksistentielle grundvilkår. Han undersøger, hvilken betydning kroppen har for vores perceptioner af fænomener i verden i et forsøg på at genfinde menneskets kropslighed. Af denne grund kaldes han Kroppens Filosof. Merleau-Ponty har en forståelse af at kroppen er grundlaget for at lære vi er en krop og har den altid med os. Kroppen er vores grundvilkår (Maurice Merleau-Ponty, Fransk filosof 1908-1981)
Learning by doing! Det er barnets egne bevægelses-eksperimenter, som bringer udviklingen videre. Voksne kan kun støtte, aldrig styre eller overtage barnets motoriske udvikling. Barnet lærer de bevægelser, som det aktivt øver!
Motorisk læring gennem efterligning Hjernens spejlneuroner sætter barnet i stand til at efterligne andres bevægelser. Rollemodeller især voksne og større børn har stor betydning for barnets motoriske udvikling. Hvilke rollemodeller har barnet?
Vigtigt At miljøet stimulere barnets lyst og nysgerrighed til at bruge kroppen. At planlægge aktiviteter, hvor barnet kommer til at bruge alle sanserne, da vores sanser bliver sløve, når de ikke bliver brugt. Det betyder at det er vigtigt at gøre erfaringer med At bruge kroppen alsidigt, Alsidige bevægelsestyper Hvad sanserne betyder i hverdagen Varierede sansemotoriske oplevelser Forskellige udtryksformer M.m. Grethe sandholm VIA UC Pædagoguddannelsen Peter 18
Litteraturliste Grethe Sandholm og Hanne Værum Sørensen: Pædagogisk Idræt en bevægende pædagogik., Forlaget Corposano december 2009. Hans Henrik Knoop, 2002. Leg, læring og kreativitet, Hvorfor glade børn lærer mere, Aschehoug Dansk Forlag. 2002. Grethe Sandholm & Hanne Sørensen, 2006. Vil vi ha lærevillige børn, ska de ha lærevillige voksne. Fra bogen; Sundhed, udvikling og læring, af Akselsen & Koch (red). Billesø & Baltzer. Ahlmann, Lise.Bevægelse og udvikling. Forlag: Hans Reitzels forlag Gjesing, Gudrun. Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet- i dagpleje, børneinstitution og derhjemme. Forlag: Kroghs. Hansen, Mogens : Børn og opmærksomhed, Gyldendal, 2005 Thøgersen, Ulla: Krop og fænomenologi. Systime a/s 2004. Ole Frederik Lillemyr: LEG OPLEVELSE LÆRING i børnehave og skole (KLIM 2005). Grethe Sandholm gsa@viauc.dk 19