Revision september 2011 Klinisk kompetencevurdering Specialuddannelsen i Anæstesiologisk Sygepleje Udarbejdet og revideret af en arbejdsgruppe nedsat af Det østdanske Specialuddannelsesråd for anæstesi
Indholdsfortegnelse 0.0 Forord 1.0 Formålet med klinisk kompetencevurdering 2.0 Introduktion til klinisk kompetencevurdering 3.0 Værdigrundlag 4.0 De 17 læringsområder (kompetencekort) 5.0 Beskrivelse af indholdet på kompetencekortene 5.1 Uddannelsesperiode 5.2 Forudsætninger 5.3 Kvantitet 5.4 Mål 5.5 De tre kompetenceområder 5.6 Referencer 5.7 Læringsmetoder 5.8 Evalueringsmetode 6.0 Kompetencevurdering i praksis 7.0 De 17 kompetencekort 1. Planlægning af anæstesi og modtagelse af patienten 2. Lejring af patienten 3. Luftvejshåndtering 4. IV anæstesi og neuromuskulær blokade 5. Anæstesiapparatur 6. Per-operativ sygepleje 7. Akut indledning 8. Inhalationsanæstesi 9. Regional anæstesi 10. Anæstesi til laparoskopisk kirurgi 11. Anæstesi til adipøse 12. Anæstesi til børn 13. Anæstesi til patienter med anæstesiologisk komplekse forløb 14. Anæstesi til gamle 15. Postoperativ observation og behandling 16. Patientforløb 17. Vanskelig luftvejshåndtering 8.0 Fordeling af kompetencevurderinger i den to-årige Specialuddannelse 2
Forord Den reviderede udgave af Klinisk Kompetencevurdering i Specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje er et redskab, der skal bidrage til en struktureret oplæring og specifik evaluering af kursisten. Den specifikke evaluering skal ses som et supplement til de fastlagte evalueringer i den kliniske del af uddannelsen. Evalueringen relateres til konkrete læringsområder i fagudøvelsen ud fra specifikke mål. Målene relaterer sig til den østdanske Uddannelsesordnings målformuleringer for de kliniske perioder. Beslutningen om at udarbejde det foreliggende redskab blev vedtaget i det regionale Specialuddannelsesråd i september 2005 og 1. udgave udkom i foråret 2007. Ved introduktionen af 1. udgave havde arbejdsgruppen bag Klinisk Kompetencevurdering besluttet, at materialet skulle revideres, når der var opnået erfaringer med anvendelsen. Region Øst forelagde derfor i november 2009 ønsket om en landsdækkende version af Klinisk Kompetencevurdering for Landsudvalget i forbindelse med behovet for revision, men forslaget blev ikke vedtaget. Derfor nedsatte Region Øst en arbejdsgruppe bestående af vejledere og uddannelsesansvarlige i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Revisionsarbejdet blev påbegyndt i januar 2010 og afsluttet juli 2010. Til arbejdsgruppens store glæde har Sygehus Lillebælt og Sydvestjysk sygehus Esbjerg sendt deltagere til arbejdsgruppen, ligesom Region Midt har været interesseret i repræsentation. Arbejdsgruppen har derfor bestået af følgende medlemmer, som er uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejersker eller praktikvejledere på anæstesiafdelinger i Østdanmark eller Region Syd: Dorthe Tofte, Slagelse Sygehus, Sophie Kjær, Hvidovre Hospital, Iben Kragh, Rigshospitalet, Anette Dyremose, Herlev Hospital, Helle Clausen, Hillerød Hospital, Hanne Jensby, Gentofte Hospital, Birgit Riis, Bispebjerg Hospital, Gina Elvig, Næstved Sygehus, Elsebeth Marqvertsen, Holbæk Sygehus, Charlotte Dam, Rigshospitalet, Dorte Therkelsen, Køge Sygehus, Jette Slinkert, Sydvestjydsk Sygehus Esbjerg, Lilly Ravnsbæk-Toft, Sygehus Lillebælt, Hanne Wiinholt, Glostrup Hospital, Pina Kunstek, Roskilde Sygehus, Vivi Nielsen, Nykøbing F. Sygehus og Jakob Vedtofte, Rigshospitalet. Anette Dyremose og Jakob Vedtofte har fungeret som tovholdere og mødeledere i revisionsprocessen. Revisionen har primært drejet sig om at præcisere formuleringer på de enkelte kort og konkretisere indholdet. To kort - Transport og Dokumentation - udgår, ikke fordi de ikke er relevante, men for at tage hensyn til den samlede arbejdsbelastning for kursisterne. Desuden er betegnelserne for de tre kompetenceområder ændret jf. ændringer i Bologna-deklarationen, og der er foretaget andre relevante justeringer på diverse kompetencekort. Det foreliggende materiale kan læses i sin helhed, og det henvender sig til både kursister, praktikvejledere og uddannelsesansvarlige. Materialets indhold er disponeret således, at de overordnede forudsætninger kan læses i afsnit 1.0 5.0, mens de praktiske dele af kompetencevurderingerne kan læses i afsnit 6.0 og fremefter. Den reviderede udgave af Klinisk Kompetencevurdering tages i anvendelse for samtlige kursister pr. 1. september 2010, hvilket betyder, at det også får indflydelse på de kursister, som er allerede er i gang med kompetencevurderinger. I forventning om at anden udgave vil blive modtaget lige så positivt af klinisk praksis som den første, er det håbet, at denne version vil medvirke til at sikre en klinisk uddannelse af ensartet høj kvalitet, uanset hvor denne gennemføres i landet. København sommeren 2010 Anette Dyremose anette.dyremose@regionh.dk 3 Jakob Vedtofte jakob.vedtofte@regionh.dk
1.0 Formålet med Klinisk Kompetencevurdering Formålet med Klinisk Kompetencevurdering er at få et styringsredskab for den kliniske uddannelsesplanlægning. Det har været et længe næret ønske om at konkretisere og systematisere den kliniske uddannelse, således at denne bliver ensartet, dokumenteret og på samme høje niveau uanset hvor i landsdelen uddannelsen gennemføres. Klinisk Kompetencevurdering er et redskab til at nå det funktions- og ansvarsområder, der er beskrevet i Cirkulæret om Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje. Formålet med de enkelte kompetencekort er at præcisere hvilke konkrete kompetencer der skal være til stede hos kursisten i bestemte læringsområder af klinisk praksis. Kompetencekortene bliver derved et arbejdsredskab i den kliniske uddannelse for såvel kursist som praktikvejleder. Læringsområderne er valgt, enten fordi læringsområdet er en kernekompetence i den anæstesiologiske sygepleje, eller fordi læringsområdet kan rumme risiko for alvorlige komplikationer ved et utilstrækkeligt kompetenceniveau. Klinisk Kompetencevurdering medvirker dermed til at styrke patientsikkerheden, ligesom det kan ses som en støtte til kvalificering af uddannelsen på udvalgte områder. Kompetencerne er gjort målbare og i takt med, at kompetencekortene tages, bliver de dokumenteret af kursist og vejleder. Da målbarhed og dokumentation er kerneelementer i akkreditering, kan Klinisk Kompetencevurdering derfor også ses som en forberedelse til en kommende akkreditering af Specialuddannelsen. Klinisk Kompetencevurdering nødvendiggør en faglig dialog i praktikvejledergruppen på det enkelte uddannelsessted, da det er essentielt, at der skabes en fælles forståelse af niveauet og fælles vilkår for afviklingen af kompetencevurderingerne. Ansvaret for at etablere og strukturere denne dialog påhviler den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske, der i en eller anden form må skabe rammerne herfor. 2.0 Introduktion til Klinisk Kompetencevurdering Klinisk Kompetencevurdering kan opfattes som en hjælp i planlægningen af den kliniske uddannelse for kursist og praktikvejleder. Kompetencekortene anvendes i en formativ evalueringsproces 1, der sigter på at forbedre kursistens kliniske praksis. Kompetencekortene bliver herved et redskab til at tilrettelægge, strukturere og forme kursistens læreprocesser. Ved hjælp af vejledning og konkret gennemgang af kortene fungerer praktikvejlederen som støtte for kursistens forberedelse af kompetencekortene. Når kursisten selv vurderer at være i besiddelse af de fornødne kompetencer, anvendes kompetencekortene som et måleredskab for vejleder i en summativ evaluering 2 af, hvorvidt kursisten har erhvervet sig kompetencen på et tilfredsstillende niveau. Ved gennemførelse af kompetencevurderingen skifter praktikvejlederen rolle fra vejleder til bedømmer. Det påhviler vejleder at bedømme den aktuelle præstation så nøgternt og objektivt som muligt uden at lade sig farve af kendskabet til kursistens sædvanlige niveau. Hvis vejleder vurderer, at kursisten har opnået kompetencen på et tilfredsstillende niveau, kan kursisten således i højere grad varetage denne del af praksis selvstændigt. Overgangen fra udøvelse under vejledning til selvstændig udøvelse, skal dog samtidig ses i relation til på den ene side den aktuelle kliniske situation og på den anden side kursistens øvrige kompetenceniveau. To kompetencekort - Akut indledning, kort 7 og Peroperativ sygepleje, kort 6 - fungerer som et selvstændighedsbevis. 1 Processen refererer til hyppige, dialogbaserede evalueringer af kursisternes udvikling og forståelse med henblik på at tilrettelægge den videre uddannelse. Iflg. Brown er den karakteristisk ved at være kontinuerlig og præget af brugen af ord med det primære formål at hjælpe kursisterne til forbedringer (Quist 2004). 2 Summative evalueringer tenderer til at være afsluttende ( end point ), overvejende numeriske og giver sig af med at være bedømmende (Quist 2004). 4
Kursisten kan altså ikke selvstændigt varetage denne arbejdsopgave, før kompetencevurderingen er gennemført. Sidstnævnte kompetencekort dækker bredt de grundlæggende kompetencer for selvstændigt at varetage ukomplicerede anæstesiforløb. Denne kompetencevurdering vil for de flestes vedkommende finde sted i afslutningen af introduktionsperioden, før kursisten påbegynder selvstændigt arbejde. Kompetencevurderingerne skal opfattes som en specifik evaluering af kursistens kompetenceniveau i et bestemt læringsområde og kan derved ses som en støtte i udarbejdelsen af de skriftlige evalueringer i de enkelte uddannelsesperioder. 3.0 Værdigrundlag I anæstesisygeplejerskens daglige arbejde fremstår den humanistiske tilgang som en central værdi. Den humanistiske tilgang er ligeværdig med den naturvidenskabelige orientering, som ellers præger uddannelsen. Den humanistiske tilgang betyder, at man som fagperson forsøger at forstå det af patientens livssituation, der er vigtigt i det aktuelle forløb, så patienten får tillid til, at sygeplejen udøves på et højt professionelt niveau. Det samlede værdigrundlag kan konkretiseres i de følgende værdier. Høj faglighed Ved høj faglighed forstås ekspertise både indenfor det humanistiske og det naturvidenskabelige felt. Den høje faglighed iagttages i de kliniske færdigheder og i de teoretiske begrundelser. Ligeledes skal høj faglighed komme til udtryk i en omsorgspræget anæstesisygepleje med nøglebegreber som tillid og empati. Ved høj faglighed forstås samtidig den enkeltes evne til at forholde sig refleksivt til egen praksis og herved skabe et bredere handlingsrepertoire. Tværfaglighed og samarbejde Her fokuseres på respekt for andres arbejdsfelt, indblik i og forståelse for andres arbejdsopgaver og kompetencer. Respekten skal komme til udtryk ved at være den gode rollemodel, f.eks. i situationer, hvor en samarbejdspartner ikke formår at varetage en opgave på et tilfredsstillende fagligt niveau. Her må det udmønte sig i at give støtte og opbakning, og samtidig bidrage til en hensigtsmæssig varetagelse af opgaven. Ligeledes bør der fokuseres på bevidstheden om eget kompetenceniveau som et væsentligt element, for at kunne bidrage til et effektivt og sikkert teamsamarbejde med optimal udnyttelse af de menneskelige ressourcer. Tillige vægtes en imødekommende adfærd, hvor hensigtsmæssig og effektiv kommunikation er et kendetegn for relationen til de mange daglige samarbejdspartnere: anæstesilæger, operationssygeplejersker, kirurger, social- og sundhedsassistenter, opvågningssygeplejersker, portører samt sengeafsnittets personale. Ligeværdighed i samarbejdsrelationerne udtrykkes bl.a. i en fleksibilitet i forhold til de gængse spilleregler i arbejdsfordelingen, således der ikke stringent holdes på faggrænserne. Ansvarlighed overfor organisationen og overfor egen uddannelse Ansvarlighed overfor organisationen betyder, at man udviser ansvarlighed overfor afdelingens rutiner, checkprocedurer og kliniske vejledninger, samt at man er tro mod kollektive beslutninger. Ligeledes betyder ansvarlighed, at man indberetter utilsigtede hændelser og er parat til videndeling i forbindelse dermed. Ansvarlighed anskues også som en økonomisk bevidsthed overfor anvendelse af afdelingens ressourcer. Ansvarlighed overfor egen uddannelse betyder, at kursisten er den primære ansvarlige for at opnå den tilstrækkelige kompetence, og at kursisten er ansvarlig for at handle indenfor eget kompetenceniveau og uddannelsestrin. Ansvarlighed som kursist består i at tage uddannelsesmæssige initiativer og udvise engagement i det daglige arbejde i et tæt samarbejde med vejlederen. 5
Anerkendelse og respekt Anerkendelse af patienten betyder, at man udviser respekt og accept samt optræder professionelt overfor alle patienter. Anerkendelse af patienten betyder, at der er fokus på hele patientens sygdoms- og behandlingsforløb. Respekt indebærer en opfattelse af ligeværdighed som menneske, samtidig med en forståelse og en forvaltning af den magt man har som fagperson. Anerkendelse af patienten betyder eksempelvis, at man som fagperson kan sætte sig ind i den samlede livssituation for en kronisk syg patient, selv om det aktuelle anæstesiforløb teknisk og fagligt har været succesfyldt. Anerkendelse og respekt i forholdet mellem vejleder og kursist betyder, at man kan acceptere hinanden som privat- og fagpersoner med den baggrund og forhistorie, man hver for sig repræsenterer. Anerkendelse og respekt i det faglige fællesskab betyder på den ene side en rummelighed overfor de nuancer, der fremtræder i praksis som et udtryk for forskellighed i uddannelse og erfaringsgrundlag, men på den anden side en fastholden i uddannelsens målsætninger og kompetencekrav. 4.0 De 17 læringsområder (kompetencekort) De 17 læringsområder er valgt som indikatorer for den samlede kliniske uddannelse. De er valgt ud fra følgende overvejelser: at læringsområdet udgør en kernekompetence i det kliniske arbejde at læringsområdet indebærer risiko for alvorlige komplikationer ved fejl eller at læringsområdet har signalværdi for uddannelsen De valgte læringsområder er udformet som et kompetencekort med en fastlagt struktur, som i det efterfølgende vil blive beskrevet. I læringsområderne er indflettet nogle væsentlige kompetencer, der går på tværs af de ovenfor skitserede læringsområder. Disse kompetencer inddrages på kompetencekortene, hvor der naturligt er en samhørighed med læringsområdet. Disse tværgående kompetencer er: kommunikation, omsorg, samarbejde, etik og hygiejne. 5.0 Beskrivelse af indholdet på kompetencekortene 5.1 Uddannelsesperiode Den angivne uddannelsesperiode præciserer hvornår i den kliniske uddannelse, kompetencevurderingen skal foretages. Intentionen med at angive uddannelsesperiode er at fordele kompetencekortene i hele uddannelsen under hensyn til en hensigtsmæssig rækkefølge og med en skelen til de øvrige aktiviteter for kursister i uddannelsen. Uddannelsesperioderne er vejledende, idet der kan være lokale forhold at tage hensyn til og angives i dokumentet som uddannelsens kronologiske længde fra 0 24 måneder. 5.2 Forudsætninger De angivne forudsætninger på kortet skal senest være til stede hos kursisten, når kompetencevurderingen gennemføres. Det betyder således, at erfaringsopsamlingen og kursistens forberedelse af de praktiske og teoretiske kompetencer i tæt tilknytning hertil kan påbegyndes tidligere. De angivne forudsætninger kan dreje sig om teoretisk undervisning - lokalt eller regionalt, simulationsundervisning eller undervisning på uddannelsens teorimoduler. Forudsætninger kan også dreje sig om gennemførelse af andre kompetencekort. 6
5.3 Kvantitet Her foretager kursisten løbende en erfaringsregistrering, jf. den angivne kvantitet på det enkelte kompetencekort, som skal være opfyldt før selve kompetencevurderingen. Erfaringsregistreringen dokumenteres på alle kort med datoangivelse og initialer. På visse kort kræves ligeledes dokumentation for den art af erfaringer, der er tale om. Eksempelvis kan der være tale om epidural eller spinal anæstesi i kompetencekortet om Regional anæstesi, kort 9. Det vil på kompetencekortet fremgå, hvilken art af dokumentation der kræves udover dato og initialer. I forbindelse med den løbende erfaringsregistrering er det et krav, at kursisten i tæt tilknytning til udøvelsen i praksis konkret arbejder med indholdet på kompetencekortet. Det kan involvere selvstudium jf. de angivne referencer på kortet, gennemgang af kortets indhold eller dele af det sammen med vejleder, eller det kan involvere kursistens egen gennemgang af kortets indhold i tæt tilknytning til udøvelsen i praksis og refleksion over eget kompetenceniveau i forhold til de angivne kompetencer på kortet. Det betyder, at for at kursisten kan dokumentere en erfaringsregistrering, skal der være foregået en aktivitet i et givet omfang i tæt tilknytning til udøvelsen af læringsområdet i praksis. Aktiviteten skal på den ene eller anden måde fokusere på de nødvendige færdigheder og den viden, de baserer sig på. Dette vil naturligt sætte en begrænsning for antallet af kvantiteter, der kan registreres i forbindelse med én og samme anæstesi. Det anbefales derfor, at erfaringsregistreringen af en enkelt anæstesi kun involverer et par kompetencekort. 5.4 Mål De angivne mål på kompetencekortene er specificeret i forhold til det enkelte læringsområde og angiver dermed kompetencekortets essenser af læringsområdet. Disse specifikke mål relaterer sig til den østdanske Uddannelsesordnings målsætninger for de kliniske uddannelsesperioder. 5.5 De tre kompetenceområder Kompetencekortene er bygget op ud fra EU s betegnelse for de tre kompetenceområder, som indeholdes i Bologna-deklarationens kvalifikationsrammer. En kvalifikationsramme er en systematisk beskrivelse af de kompetencer, som man opnår gennem uddannelsen. Kompetencekortene er bygget op på denne måde, fordi det europæiske uddannelsessamarbejde i tiltagende grad fokuserer på gennemsigtighed i uddannelsessystemet i tråd med den globale udvikling. Den valgte opbygning vil kunne fremme et kommende europæisk samarbejde om anæstesiuddannelsen. Der bruges følgende tre betegnelser for de tre kompetencer: færdigheder, viden og kompetencer. Bologna-deklarationens definition af disse 3 kompetencer er som følger: Færdigheder Ved færdigheder forstås kompetencer, som knytter sig til beskæftigelse indenfor fagområdet. Man skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber og skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. De angivne færdigheder på kompetencekortet relaterer sig således til udøvelse af den kliniske del af faget i praksis. Viden Ved viden forstås, at personen har viden om teori, metode og praksis indenfor en profession, og man skal kunne forstå samt reflektere over teorier, metode og praksis indenfor professionen. Den viden, der præciseres på kompetencekortet afspejler det teoretiske grundlag for de praktiske færdigheder med fokus på en argumentation for den konkrete praksis. 7
Kompetencer Ved kompetencer forstås evnen til at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Det betegner ligeledes evnen til at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Man skal ligeledes kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. De angivne kompetencer på kompetencekortene vil således være relateret til kursistens evne til at indgå i det komplekse, tværfaglige arbejdsfelt bl.a. med anvendelse af non-technical skills 3. 5.6 Referencer Nederst på hvert kompetencekort er angivet nogle teoretiske referencer, som gør det muligt at identificere det teoretiske grundlag for læringsområdet. Referencerne er hentet fra det oprindelige pensum i Specialuddannelsen, således at teoretisk argumentation for de praktiske færdigheder understøttes af den gængse litteratur i uddannelsen. 5.7 Læringsmetoder Læringsmetoder er ikke længere omtalt på de enkelte kort, men kursist og vejleder bør have et basalt pædagogisk kendskab for at tilrettelægge gennemførelsen af kompetencevurderingerne. Læringsmetoder er således betegnelse for de aktiviteter, hvor kursist og praktikvejleder tilrettelægger den kliniske uddannelse, så de enkelte kompetencekort kan gennemføres altså de aktiviteter, der går forud for selve kompetencevurderingen. Da anæstesiuddannelsen er en praktisk, klinisk uddannelse, der bygger på et teoretisk fundament, vil to grundlæggende læringsmetoder være udøvelse i praksis og selvstudium. Udøvelse i praksis relaterer sig til de færdigheder, som kursisten kan mestre, og der sigtes mod en fortrolighed med de daglige arbejdsopgaver opnået ved øvelse og gentagelse. Selvstudium er ligeledes en grundlæggende læringsmetode, idet fortrolighed med de teoretiske begreber, som indgår i det enkelte kompetencekort er en nødvendig forudsætning i forhold til hver enkelt kompetencevurdering. Herudover vil de dominerende læringsmetoder være instruktion, vejledning, undervisning samt refleksion over praksis. I det nedenstående defineres læringsmetoderne: Instruktion er en stærkt vejlederstyret undervisningsform, som er velegnet til at lære elementære procedurer som anlæggelse af intravenøs adgang, intubation m.m. Instruktionen har 5 trin: 1) Vejlederens egen forberedelse 2) Forberedelse af kursisten 3) Demonstration af underviser 4) Gendemonstration af kursist 5) Afslutning og kontrol. Vejledning har til formål at skabe større indsigt og klarhed i udøvelsen af et fagområde. Vejledning kan enten forekomme som før-vejledning, hvor det tilsigtes at forberede kursisten i en udøvelse, som ikke er helt kendt eller som efter-vejledning, hvor man kan diskutere overensstemmelsen mellem planlagt forløb, og det der faktisk skete. Før-vejledning kan bruges i den tidlige del af uddannelsen, mens efter-vejledning hører til i de senere faser af uddannelsen. Undervisning dækker over lærerstyrede aktiviteter udenfor operationsstuen. Det kan være et regulært underviserstyret foredrag eller en mere dialogorienteret samtaleundervisning. 3 Anaesthetists non-technical skills (ANTS) refererer til anæstetistens adfærd på operationsgangen, der ikke er direkte relateret til brug af medicinsk ekspertise, medicin og udstyr. 8
Refleksion over praksis er en ikke vejlederstyret aktivitet, der skal fremme kursistens eftertanke. Refleksionsbegrebet kan forstås på mindst to måder: 5.8 Evalueringsmetode Som eftertanke, hvor man reflekterer eller tænker over noget. Eftertanken fremmer den dybere forståelse af det, man har oplevet i praksis. Som spejling, hvor man spejler sin oplevelse eller forståelse af noget i sig selv. Spejlingen perspektiverer ens egen forståelse af de forløb, man har været en del af. Tilsvarende er evalueringsmetoder ikke direkte omtalt på det enkelte kort, men evalueringsmetoderne er de instrumenter, som praktikvejlederen anvender i det afgrænsede tidsrum, typisk et anæstesiforløb, for at kunne vurdere, hvorvidt kursisten har opnået et tilfredsstillende niveau af færdigheder indenfor et givent læringsområde. Efterfølgende vurderes den viden, som kursisten er i besiddelse af i form af de teoretiske begrundelser for det gennemførte anæstesiforløb. De anvendte evalueringsmetoder er struktureret observation, vurdering af refleksion over praksis og vurdering af patientforløbsbeskrivelse. Disse vil i det nedenstående blive defineret. o o Struktureret observation er den direkte observation af kursistens færdigheder i den kliniske situation. Observationen foretages struktureret ved hjælp af kompetencekortets checkliste over observerbare færdigheder. I Klinisk Kompetencevurdering er de angivne færdigheder på det enkelte kompetencekort den checkliste, som bedømmeren anvender til at sikre en tilstrækkelig detaljering i vurdering af kursistens kompetenceniveau. Vurderingen af refleksion over praksis er betegnelsen for evalueringen af kursistens evne til, at beskrive en dybere forståelse af forskellige aspekter i det gennemførte anæstesiforløb, og hvilke perspektiver denne forståelse rummer fagligt og personligt. I beskrivelsen fokuseres både på de anæstesiologiske problemstillinger og på de kommunikative, samarbejdsmæssige og omsorgsprægede problemstillinger. Evalueringen skal tage stilling til, om kursisten kan skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, og hvorledes kursisten argumenterer for håndteringen af de forskellige problemstillinger. o Vurdering af patientforløbsbeskrivelsen knyttes til kompetencekortet om patientforløb og betegner den evaluering, som tager udgangspunkt i kursistens fremlæggelse for vejlederen. I forlængelse af fremlæggelsen stiller vejlederen refleksive spørgsmål til relevante aspekter i patientforløbsbeskrivelsen. Vejleders vurdering tager udgangspunkt i kursistens evne til: at planlægge et anæstesiforløb ud fra patientens behov, tilstand og livssituation at justere anæstesi- og opvågningsforløbet i forhold til den aktuelle situation kritisk at evaluere anæstesiforløbet med henblik på udvikling af egen praksis at synliggøre aspekter, der har betydning for at skabe helhed i patientens perioperative forløb. 9
6.0 Kompetencevurdering i praksis 1. Hvordan anvendes kompetencekortene i tilrettelæggelsen af uddannelsen det der går forud for gennemførsel af et kompetencekort? Kompetencekortene angiver de kompetencer, der efterspørges indenfor det pågældende læringsområde - hvad der sigtes mod. Derfor udgør kompetencekortene en rettesnor for kursisten i forhold til, hvilke kompetencer der skal tilegnes, for at kunne varetage de konkrete arbejdsopgaver i den kliniske praksis på et tilfredsstillende niveau. Idet Færdigheder på kompetencekortene fokuserer på de teoretiske begrundelser for de praktiske handlinger, vil anvendelse af kompetencekortene i den daglige oplæring stimulere til kobling mellem teori og praksis. Ligeledes skaber kompetencekortene en struktur for den oplæring og undervisning, som praktikvejlederen formidler i den kliniske del af uddannelsen. Kompetencekortene bliver således et centralt redskab i samarbejdsrelationen mellem kursist og praktikvejleder, og det anbefales, at kompetencekortene tages med ind på operationsstuerne i det daglige arbejde. Hvem er ansvarlig for gennemførelsen af kompetencekortene? De primære ansvarlige for gennemførelsen af kompetencekortene er kursisten og dennes praktikvejleder. Det er de to, som planlægger afviklingen af kompetencekortene i den enkelte uddannelsesperiode. Den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske er ansvarlig for den overordnede planlægning af den samlede afvikling af kompetencekortene og for, at samtlige kompetencekort er gennemført, inden uddannelsen afsluttes. Erfaringen har vist det hensigtsmæssigt, at den uddannelsesansvarlige udvikler et styringsredskab til at sikre overblikket over alle kursisters kompetencevurdering, og samtidig et redskab, der bidrager til, at kursisten allokeres til de operationsstuer, hvor egnede patientkategorier findes i forhold til de læringsområder, der aktuelt arbejdes med. Det er endvidere den uddannelsesansvarliges ansvar at sikre ledelsesmæssig opbakning til, at rammerne i den kliniske afdeling gør det muligt at afvikle Klinisk Kompetencevurdering i overensstemmelse med principperne herfor, som beskrevet i dette dokument. Hvorledes forbereder kursisten sig til en kompetencevurdering? Det er kursisten, der tager initiativet til kompetencevurderingen, når denne vurderer at være i besiddelse af de fornødne kompetencer. Det forudsætter dog, at kursisten har gennemført de anæstesiforløb, som er anført under Kvantitet på det enkelte kort. I forbindelse med denne erfaringsopsamling, er det som tidligere nævnt et krav, at der i tæt tilknytning til det enkelte anæstesiforløb konkret arbejdes med indholdet på kompetencekortet. Til hvert anæstesiforløb i erfaringsopsamlingen skal der således være foregået en aktivitet, der som et minimum involverer dele af indholdet på kompetencekortet. Efter endt erfaringsopsamling skal kursisten have gennemarbejdet det samlede indhold på kompetencekortet. Vejleder og den uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske skal bidrage til, at det daglige arbejde tilrettelægges således, at egnede patientkategorier er tilgængelige for kursisten. Kursisten skal forud for kompetencevurderingen sikre, at de angivne forudsætninger på kompetencekortet er til stede. Herefter beder kursisten praktikvejlederne/den uddannelsesansvarlige om at fastsætte en dag, hvor kompetencevurderingen kan finde sted. 10
Det anbefales, at der ved opstart af hver uddannelsesperiode lægges en overordnet plan for, hvornår hvilke kompetencekort skal gennemføres under hensyntagen til, hvilke patientkategorier kursisten kommer i berøring med i perioden. Dette kan fordele arbejdsbelastningen og sikre den nødvendige forberedelsestid til det enkelte kompetencekort. Hvorledes forbereder praktikvejlederen sig til at gennemføre en kompetencevurdering? På hvert kompetencekort er angivet referencer på den litteratur, der danner det teoretiske grundlag for kompetencen. Det anbefales, at den enkelte uddannelsesansvarlige etablerer en mappe med alle kompetencekort med den tilhørende litteratur. Mappen skal være let tilgængelig i den enkelte afdeling, således at praktikvejlederen har mulighed for ved givne lejligheder at kunne tilegne sig/repetere det teoretiske videngrundlag. Det er vigtigt, at den praktikvejleder, som skal foretage kompetencevurderingen har gjort sig klart, hvad der skal til, for at Færdigheder og Viden samt Kompetencer er på et tilfredsstillende niveau. Ligeledes skal vejlederen sikre sig, at kursisten er blevet tilbudt gennemgang af kortets forskellige aspekter af én fra praktikvejledergruppen senest dagen inden kompetencevurderingen. Det er ligeledes essentielt, at der i praktikvejledergruppen og i samarbejde med den uddannelsesansvarlige foregår en faglig dialog med henblik på at fastsætte et niveau for kompetencevurderingen. Netop denne proces vil være udgangspunktet for, at implementering af kompetencevurdering vil formidle et kvalitativt løft i praktikvejledergruppen. Ligeledes vil dialogen om niveauet for kompetencevurderingen skabe grundlaget for, at kursisterne bliver vurderet på de samme præmisser. Hvordan foretages kompetencevurdering i praksis? På den fastsatte dag udvælges et konkret anæstesiforløb på dagsprogrammet, der er egnet i forhold til indholdet på kompetencekortet. Praktikvejlederen vurderer, hvorvidt de angivne forudsætninger på kompetencekortet er opfyldt. Praktikvejlederen har til opgave at vurdere kvaliteten af de kliniske færdigheder, som kursisten er i besiddelse af ud fra de punkter, kompetencekortet angiver under Færdigheder, og af den viden kursisten er i besiddelse af i forhold til spørgsmål angivet under Viden. Som tidligere nævnt skifter praktikvejlederen her rolle fra at være instruktør, supervisor og vejleder til nu at være bedømmer. Herefter foretager praktikvejlederen en bedømmelse af de kliniske færdigheder i forhold til de angivne færdigheder. Efterfølgende trækker man sig tilbage fra praksis, hvor kursisten har ro til at begrunde sine handlinger og besvare de spørgsmål, kompetencekortet angiver under Viden. Sidstnævnte skal kunne gennemføres på maksimalt 30 minutter på nær to kort, Peroperativ sygepleje kort 6 og Anæstesi til patienter med anæstesiologisk komplekse forløb kort 13. Mest optimalt bør besvarelsen af Viden på kompetencekortet foregå umiddelbart efter anæstesiens afslutning - alternativt sidst på dagen. Det skal understreges, at et kompetencekort skal gennemføres i en fortløbende proces, der afsluttes indenfor samme arbejdsdag. Hvis praktikvejleder vurderer, at kompetenceniveauet hos kursisten er tilfredsstillende, dokumenteres det nederst på kompetencekortet med underskrift og dato. Hvis kompetenceniveauet ikke findes tilstrækkeligt, gives en feedback til kursisten om de områder, som skal forbedres. Hvordan vurderer praktikvejlederen hvorvidt kompetenceniveauet er tilstrækkeligt? Det er essentielt, at der tilstræbes konsensus om, hvad et tilstrækkeligt niveau af kompetencer indebærer. Dette kræver som tidligere nævnt faglige diskussioner og videndeling blandt praktikvejledere, den uddannelsesansvarlige og øvrige 11
samarbejdspartnere. Det kan i den enkelte praktikvejledergruppe udformes som et sæt af mulige svar eller svarnøgler for de enkelte elementer på kompetencekortene, men uanset fremgangsmåde er det væsentligt at pointere, at kompetencevurderingen foretages med omhyggelighed og seriøsitet. En rettesnor for, om kompetenceniveauet er tilstrækkeligt, kan formuleres som et skøn over, om kursisten er i besiddelse af tilstrækkelige kompetencer indenfor det pågældende læringsområde i forhold til afdelingens opfattelse af god klinisk praksis. Hvordan forholder man sig, hvis kompetenceniveauet findes utilstrækkeligt? De punkter på et kompetencekort, der angives som ikke tilfredsstillende, skal i den efterfølgende tid være et fokusområde i den kliniske uddannelse. Kursisten skal vejledes i forhold til, hvorledes kompetencen kan tilegnes. Når kursisten vurderer, at dette er opnået, aftales en ny dato for gennemførelse af kompetencekortet. I princippet er der ingen øvre grænse for, hvor mange gange kursisten må tage samme kompetencekort, men såfremt kompetenceniveauet ikke findes tilstrækkeligt, må evalueringen munde ud i en strategi for, hvordan kursisten opnår den manglende kompetence. Litteratur Qvist, Palle 2004: Formativ evaluering. Kvalitetsudvikling af læring og undervisning via selvevaluering: http://people.plan.aau.dk/~palle/formeval/bog_formativ_evaluering_6.pdf Bologna-deklarationen på Videnskabsministeriets hjemmeside: http://www.bologna.dk Patientrelationer i sundhedsvæsenet: www.patient-relationer.dk University of Aberdeen, Framework for Observing and Rating Anesthetists Non-Technical Skills (ANTS) System Handbook v1.0 N-ANTS håndbog (Nurse anaesthetists Non-Technical Skills) Et redskab til struktureret observation af og feedback på anæstesisygeplejerskers ikketekniske færdigheder, DIMS 2013: http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/77d0c34b-c0cd-4160-8c07-0077a61a6514/0/n_antshaandbog_version1_1maj_2014.pdf 12
Kompetencekort 1 Planlægning af anæstesi og modtagelse af patienten Uddannelsesperiode: Forudsætninger: 1-3 måneder Regionalundervisning: Præanæstesiologisk vurdering Kvantitet: Dokumenter: 10 modtagelser Mål: At kunne planlægge og udføre anæstesiologisk sygepleje ved modtagelse af elektive ASA I-II patienter med tilpasning til den enkelte patients behov, ønsker og ressourcer Færdigheder: Planlægge anæstesiforløb med fokus på: gennemgang af patientrelaterede papirer oplysninger fra lokale vejledninger og operationsprogram køn, alder, højde og vægt operationstype/operationsside særlige ønsker, behov og hensyn almentilstand, psykisk tilstand, bevægeapparat, handikap luftvejsvurdering aspirationsrisiko allergier tandstatus tidligere anæstesier laboratorieværdier konkurrerende lidelser medicinstatus Kan medvirke til godt tværfagligt samarbejde gennem at: planlægge modtagelsen sikre en nødvendig prioritering af arbejdsopgaver Præsentere sig for patienten, herunder sørge for fokus på patienten, når denne ankommer til operationsgangen handle kompetent, så patienten føler sig tryg ved at skulle bedøves medinddrage patienten i forløbet og fortælle, hvad der skal ske behandle fortrolige og intime emner med diskretion Sikre korrekt patient-identifikation ud fra lokale kliniske vejledninger
Kort 1/side 2 Færdigheder forts.: Læse journalen i nødvendigt omfang og kontrollere, at nødvendige præoperative ordinationer er udført, og at der foreligger: operationsindikation accept til blodtransfusion informeret samtykke blodprøver type/bas/bac-test EKG medicinskema tidligere anæstesiskemaer Revurdere patientens tilstand og foretage eventuelle justeringer af planlægningen af anæstesien i samråd m. anæstesilæge/-sygeplejerske med særlig fokus på: patientens ønsker og behov oplevelser i forbindelse med tidligere operation og anæstesi faste - aspirationsrisiko tandstatus intubationsforhold effekt af eventuelt givet præmedicin forhold der har betydning for lejring og præoperativ smertebehandling Sikre sig at patientens ejendele (briller, protese o.a.) opbevares efter afdelingens procedurer Monitorere patienten i nødvendigt omfang og anlægge en velfungerende intravenøs adgang Under hele forløbet: sikre at unødig støj, færdsel og kommunikation på stuen undgås tildække patienten så dennes blufærdighed respekteres Viden: Beskriv overvejelser i forbindelse med planlægningen og modtagelse af patienten Nævn de hyppigste bekymringer, patienterne har i forbindelse med anæstesi Beskriv hyppige reaktioner for en operationspatient samt hvilke faktorer, der medvirker til at gøre patienten tryg Beskriv regler for identifikation jf. lokale kliniske vejledninger Beskriv fasteregler jf. lokal klinisk vejledning Beskriv regler for opbevaring af patientejendele Begrund den valgte monitorering Beskriv patientforløbet i forhold til hvorfor, hvordan og hvornår de forskellige samarbejdspartnere inddrages
Kort 1/side 3 Kompetencer: Tilpasse kommunikation og udveksling af information i forhold til den enkelte patient Referencer: I: Hovind, Inger Liv m. fl. (red) (2011); Anestesisykepleie. Akribe Forlag. ISBN: 978-82- 7950-134-3: Valeberg, Berit T.: Stress og mestring, kap. 19 Valeberg, Berit T. Preoperativ informasjon og vurdering, kap. 20 Valeberg, Berit T.: Mottak af pasient, kap. 21 I: Rasmussen, Lars S. og Steinmetz, Jakob (red.) (2014): Anæstesi. Fadl s Forlag, København. 4. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7749-697-4 Rosenstock, V. Charlotte: Præoperativ vurdering, kap. 1 Rasmussen, Lars S.: Indledning af anæstesi, kap.10 Kummerfeldt, Christian og Johansen, Britta Toftlev: Modtagelse af den nervøse patient, side 197 Lokale kliniske vejledninger: Identifikation Modtagelse af patient Præoperativ vurdering ASA klassifikation Opbevaring af patientens ejendele Fasteregler Adfærd på operationsgangen Sundhedsstyrelsen, de fem trin: http://www.sst.dk/udgivelser/2006/sikring%20mod%20forvekslinger%20ved%20kirurgi ske%20indgreb%20de%20fem%20trin%20-%20vejledning.aspx Dansk Selskab for patientsikkerhed: http://www.patientsikkerhed.dk/fileadmin/user_upload/documents/pdf/vejledning_tjekli ste_web.pdf Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato Underskrift vejleder/uddannelsesansvarlig
Kompetencekort 2 Lejring af patienten Omfatter: Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Kvantitet: Dokumenter: Rygleje 3 6 mdr. Lokalundervisning: Lejring af patienten 10 anæstesiforløb med patienter i rygleje Mål: At kursisten ud fra teoretiske overvejelser og lokale kliniske retningslinjer kan lejre patienten således, at lejringskomplikationer forebygges Færdigheder: Demonstrere funktionerne af et operationsleje: højdeindstilling, siderotation og Trendelenburg/anti-Trendelenburg Sikre at relevant lejringsudstyr i relation til anæstesiforløbet er til stede Uddrage relevante data fra patient og journal i forhold til lejring, samt medinddrage patienten i lejringen Lejre patienten ud fra de lokale kliniske vejledninger i samarbejde med teamet Undgå at blotte patienten unødigt Under anæstesiforløbet sikre hensigtsmæssig lejring med øget fokus ved lejringsændringer Dokumentere lejring på anæstesiskema samt tilsigtede såvel som utilsigtede lejringsændringer I samarbejde med teamet sikre hensigtsmæssig forflytning og lejring i sengen med fokus på: det operative indgreb det anæstesiologiske forløb forebyggelse af lejringskomplikationer Viden: Begrund relevante forholdsregler til forebyggelse af lejringsskader hos patienten i forhold til: hoved/nakke arme/skuldre øjne andet Tilfreds- Stillende
Kort 2/side 2 Viden forts.: Beskriv de respiratoriske og cirkulatoriske ændringer, der forekommer i forbindelse med: ryglejring af patienten Trendelenburg/anti-Trendelenburg Tilfreds- Stillende Kunne redegøre for afdelingens instrukser for lejring samt ansvarsfordeling i forhold til lejring Kompetencer: Redegør for overvejelser i forhold til patientens integritet Referencer: I: Nagelhout, John J. og Plaus, Karen L. (red.)(2010); Nurse Anaesthesia, Fourth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4160-5025-4: Seibert, Elizabeth Monti: Positioning for Anaesthesia and Surgery, kap. 22. (med fokus på rygleje inkl. respirations- og cirkulatoriske forhold) I: Hovind, Inger Liv m. fl. (red) (2011); Anestesisykepleie. Akribe Forlag. ISBN: 978-82- 7950-134-3: Drageset, Sigrunn og Haugen, Arvid Steinar: Leiring af operasjonspasienten, kap. 16 Lokale kliniske vejledninger: Lejring Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato Underskrift vejleder/uddannelsesansvarlig
Kompetencekort 3 Luftvejshåndtering Omfatter: Uddannelsesperiode: Forudsætninger: Kvantitet: Dokumenter: Den ukomplicerede luftvejshåndtering 4-6 mdr. Lokalundervisning: Luftvejshåndtering Maskeventilation: 10 (5-10 min varighed.) Larynxmaske: 20 Intubation: 20 Maskeventilation (dato): Larynxmaske (dato): Intubation og extubation (dato): Mål: At anæstesikursisten kan sikre patienten frie luftveje og kan handle hensigtsmæssigt i forhold til luftvejshåndtering på baggrund af teoretisk viden og erhvervede færdigheder Færdigheder: Klargøre til anlæggelse af tube/larynxmaske Foretage luftvejsvurdering af patienten og planlægge strategi ud fra dette Sikre optimal lejring i forhold til luftvejshåndtering Vurdere behov for præoperativt ilttilskud og informere patienten om proceduren for dette Kan benytte korrekt teknik til sikring af frie luftveje under maskeventilation
Kort 3/side 2 Færdigheder forts.: Benytte korrekt teknik til oral intubation/anlæggelse af larynxmaske specielt med henblik på: optimalt tidspunkt i forhold til anæstesidybde ved inkubation, etablering af tilfredsstillende oversigt rimeligt tidsforbrug forebyggelse af tandskader forebyggelse af skader på nakke, læber og tunge Observation af korrekt placering af tube/larynxmaske thoraxbevægelser stetoskopi cuff-tryk Foretage luftvejsvurdering og planlægge strategi for extubation/fjernelse af larynxmaske Viden: Beskriv væsentlige observationer i forhold til luftvejsvurderingen, herunder respiratorisk status og luftvejsscoring (f.eks. Mallampati og Cormack) Nævn fordele og ulemper ved præoperativt ilttilskud/præoxygenering Beskriv indikation og kontraindikation for anvendelse af larynxmaske Begrund kliniske observationer i forhold til anæstesidybde ved anlæggelse af larynxmaske/intubation Begrund handlinger foretaget i forbindelse med intubation/larynxmaske anlæggelse Beskriv handlemuligheder ved uventet vanskelig maskeventilation intubation Beskriv hvor udstyret til vanskelig luftvejshåndtering er placeret i afdelingen Beskriv fordele og ulemper ved de anvendte anæstetika i forhold til instrumenteringen af luftvejene Redegør for korrekt tidspunkt i forhold til extubation og fjernelse af larynxmaske Kompetencer: Afklare egne kompetencer i forhold til anæstesiteamet
Kort 3/side 3 Referencer: I: Rasmussen, Lars S. og Steinmetz, Jakob (red.) (2014): Anæstesi. Fadl s Forlag, København. 4. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7749-697-4: Kristensen, Michael, S.: Luftvejshåndtering. Kap 4. I: Hovind, Inger Liv m. fl. (red) (2011); Anestesisykepleie. Akribe Forlag. ISBN: 978-82- 7950-134-3: Espe, Katrin og Hovind, Inger Liv: Sikring av luftveier, kap. 14 Hagen, Oddvar og Berg, Terje: Forebygging og behandling af anestesirelaterte komplikasjoner, kap. 18 Valeberg, Berit: Preoperativ informasjon og vurdering, kap. 20 Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato Underskrift vejleder/uddannelsesansvarlig
Kompetencekort 4 IV anæstesi og neuromuskulær blokade Definition: Uddannelsesperiode: Forudsætninger: De for afdelingen typisk anvendte total intravenøse teknikker samt relaxantia til patienter i ASA gruppe I+II 4-6 mdr. Regional undervisning: Intravenøs anæstesi Neuromuskulær transmission og neuromuskulært blokerende stoffer Kvantitet: Dokumenter: 10 anæstesier, heraf mindst 4 anæstesier med anvendelse af relaxantia. Det anbefales, at kursisten selv foretager injektion af induktionsmidler og indstiller infusionspumper i samtlige forløb. Mål: At kursisten kan administrere en IV anæstesi under hensyntagen til præparaternes virkning, bivirkning, patientens almentilstand, det kirurgiske indgreb samt det postoperative forløb At kursisten kan inducere, vedligeholde, monitorere samt evt. revertere den neuromuskulære blokade Færdigheder: Klargøring demonstrere korrekt hygiejnisk procedure ved håndtering af medicin og sprøjter udvise økonomisk bevidsthed i klargøring af de intravenøse præparater aftale rollefordeling i det tværfaglige samarbejde mellem anæstesilæge og sygeplejerske Under indledning af anæstesien varetage: omsorg for patienten information om og forebyggelse af injektionssmerter hensigtsmæssig dosering af de valgte anæstetika ud fra patientens almentilstand (vægt, alder, alkoholforbrug, medicin, væskebalance og nervøsitet) systematiserede kliniske observationer ABCDE korrekt tidspunkt for instrumentering af luftvejene Under vedligeholdelse af anæstesien demonstrere: hensigtsmæssig justering af de valgte anæstetika systematiserede kliniske observationer ABCDE observation af anæstesidybde kontinuerlig observation af IV adgang
Kort 4/side 2 Færdigheder forts.: Under afslutningen af anæstesien demonstrere: hensigtsmæssig planlægning af postoperativ smertebehandling og forebyggelse af PONV hensigtsmæssig seponering af anæstetika evt. revertering relevant kommunikation med patienten, inkl. observation af bevidsthed, respiration og smerter Viden: Redegør for overvejelser i relation til omsorg for patienten i anæstesiens forskellige faser Begrund tidspunkt for instrumentering af luftvejene Begrund valg af anæstetika Redegør for induktions- og vedligeholdelsesdoser samt kombination af de valgte anæstetika og eventuelle relaxantia Redegør for de aktuelle præparaters virkning, bivirkning, interaktion og elimination Redegør for principper for revertering Begrund evt. anvendelse af neuromuskulær blokade og monitorering af denne Redegør for faktorer, der øger risikoen for awareness Redegør for alternativ plan i forhold til mulige problemer med IV administration Kompetencer: Diskuter overvejelser i relation til tværfagligt samarbejde Referencer: I: Rasmussen, Lars S. og Steinmetz, Jakob (red.) (2014): Anæstesi. Fadl s Forlag, København. 4. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7749-697-4: Hansen, Tom G.: Intravenøs anæstesi, kap. 5 Cladius, Casper og Gätke, Mona Ring: Muskelrelaxantia, kap. 7 http://pro.medicin.dk: de relevante præparater Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato Underskrift vejleder/uddannelsesansvarlig
Kompetencekort 5 Anæstesiapparatur Omfatter: Uddannelsesperiode: Det lokalt anvendte apparatur 3-6 mdr. Forudsætninger: Lokalundervisning i anæstesiapparatur Regionsundervisning i anæstesiapparatur Kompetencevurderingen skal foretages af den uddannelsesansvarlige/superbruger Kvantitet: Dokumenter: 20 fremstillinger Mål: At kursisten kan anvende anæstesiapparaturet på en sikker måde At kursisten udviser teoretisk forståelse for anæstesiapparaturets opbygning og funktion Færdigheder Samle et anæstesisystem og dets tilkobling til ventilatoren (slanger, y-stykke, bakteriefilter, absorber, samplerslange, ventilationspose og APL ventil) Foretage funktions- og tæthedskontrol af anæstesiapparatet og dokumentere dette jf. afdelingens kliniske vejledninger Foretage indstilling af friskgasflow (FGF) og ventilator i forhold til tidalvolumen/minutvolumen, frekvens, alarmgrænser, PEEP, I:E ratio Demonstrere hvorledes overskudsgas ledes ud fra ventilatoren og fra det manuelle ventilationssystem Demonstrere handlinger i forbindelse med svigt i den centrale iltforsyning Foretage funktionstest af selvekspanderende ventilationspose Demonstrere påfyldning af fordamper
Kort 5/side 2 Viden (dækker pensumbeskrivelserne fra det naturvidenskabelige teorimodul) Tilfreds- Stillende Redegør for de overordnede funktionsdele af anæstesiapparatet Forklar principperne i cirkelsystemet, herunder: ensretterventilernes placering og betydning krav til friskgasflow samt betydning af flowets placering i cirklen absorberkalkens egenskaber og funktion ventilationsposens funktion APL/overskudsventilens placering og betydning Redegør for de komponenter i anæstesiapparatet, der sikrer mod hypoxisk friskgasflow Beskriv det overordnede funktionsprincip for fordamperen Redegør for iltens vej gennem anæstesiapparatet frem til patienten Beskriv ventilatorens funktionsprincip og definer principperne for volumenkontrolleret og trykstyret ventilation Udregn iltindholdet i en O2-trykflaske i liter Beskriv systematikken i fejlfindingen af et utæt anæstesiapparat Redegør for funktionen af den selvekspanderende ventilationspose, herunder reservoirposens betydning for FiO2 Redegør for funktionen af vinkel/pose-maske systemet samt friskgasflowets betydning for genånding Redegør for fordele og ulemper for ovennævnte ventilations systemer Redegør for afdelingens udskiftningsprocedure mellem anæstesier herunder: udskiftning af udstyr/utensilier rengøring funktions- og tæthedskontrol Beskriv afdelingens procedure i forhold til vedligeholdelse og rengøring af anæstesiapparatur
Kort 5/side 3 Referencer: Dybwik, Knut (2000): Respiratorbehandling, kap. 6, s. 101 108. Gyldendal Akademisk Forlag, 2. udgave. ISBN:82-00-45199-2 (udleveres) I: Rasmussen, Lars S. og Steinmetz, Jakob (red.) (2014): Anæstesi. Fadl s Forlag, København. 4. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7749-697-4 Pott, Frank Christian og Belhage, Bo: Monitorering og anæstesiapparatet, kap. 2 I: Traumatologi. Munksgaard Danmark. 1. udgave. ISBN:978-87-03-02828-6. Falck Larsen, Claus et al. (2008): Luftveje og ventilation. Kap. 7, s. 81. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3. Forsmo, Anders (2011): Anestesisapparatur og ventileringsmetoder. Kap. 15, s. 253-256. Lokale retningslinjer for anvendelse af anæstesiapparat. Lokale kliniske vejledninger: Funktionstest af anæstesiapparat Rengøring af anæstesiapparat Forholdsregler i forbindelse med svigt af central iltforsyning Kompetencekortet vurderes tilfredsstillende gennemført: Dato Underskrift vejleder/uddannelsesansvarlig