Sådan ligger landet Sådan ligger landet DI s globaliseringsredegørelse 2007 Globaliseringsredegørelse 2007
Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007
Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Nicolai Sederberg-Olsen Tryk: P.J. Schmidt ISBN 87-7353-645-8 2500.4.07
Forord Forord Danmark er inde i en gunstig økonomisk udvikling med stigende beskæftigelse, faldende ledighed og solid fremgang i eksporten. Udviklingen er glædelig og vidner om, at danske virksomheder har været gode til at omstille sig til de globale markedsvilkår og drage fordel af nye forretningsmuligheder. I gode tider kan man være tilbøjelig til at læne sig tilbage og hvile på laurbærrene. Men rammerne for at kunne agere og vinde i den åbne verden forandres hver dag. Kun de, der hele tiden forholder sig aktivt til egne styrker og svagheder, kan gøre sig håb om at forblive vindere i den globale økonomi. Inden for de nuværende rammevilkår synes grænsen for yderligere vækst og udvikling at være nået. Danmark ventes i de kommende år at opnå den laveste økonomiske vækst blandt samtlige 30 -lande. Regeringens globaliseringsstrategi rummer mange gode initiativer, der vil bidrage til den fremtidige vækst i Danmark. Men denne kan ikke stå alene. Mangel på arbejdskraft tvinger i stigende omfang danske virksomheder til at takke nej til store ordrer. En sådan situation er uholdbar og vidner om, at incitamentet til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet bør styrkes. Globaliseringsredegørelsen 2007 er den tredje i rækken og angiver Danmarks styrker og svagheder i globaliseringen. Danmark opnår for tredje år i træk den absolutte bundplacering, når det gælder omkostninger og skat. Det er tid til at rette op på denne svaghed. April 2007 Hans Skov Christensen Adm. direktør
Indhold Indhold Sammenfatning.......................................... 7 Danmark i verden: Benchmarking Vækst og udvikling..................................... 12 Viden og kompetencer.................................. 20 Fleksibilitet for virksomheder.............................. 36 Virkelyst og iværksætteri................................. 46 Omkostninger og skat................................... 54 Internationalisering og åbenhed........................... 62 Kampen om den kompetente arbejdskraft................... 71 En fremtidssikret energistrategi den teknologiske løsning................................ 85 Markedsadgang i det 21. århundrede........................ 101 Definitioner, metoder og kilder............................. 115 Oversigt over benchmarkdata.............................. 119
6
SaMMEnFatnInG SammenFatnIng 7 Globaliseringsredegørelsen 2007 giver for tredje år i træk en vurdering af Danmarks globaliseringsparathed. Vurderingen er baseret på 86 indikatorer for international konkurrencekraft, og omfatter data for 29 -lande samt for Kina, Rusland og Indien i det omfang, data er tilgængelige. Foruden den internationale benchmarking indeholder globaliseringsredegørelsen tre temakapitler om emner, der har betydning for danske virksomheders muligheder i en global verden. Kapitlerne omhandler den globale kamp om kompetent arbejdskraft, en fremtidssikret energistrategi og virksomhedernes internationale markedsadgang. Internationale benchmark Energi, handel og arbejdskraft danmarks globaliseringsparathed 2007 Globaliseringsredegørelsens vurdering af Danmarks aktuelle placering i den globale konkurrence er fordelt på seks hovedområder: Vækst og udvikling, Viden og kompetencer, Fleksibilitet for virksomheder, Virkelyst og iværksætteri, Omkostninger og skat samt Internationalisering og åbenhed. Vækst og udvikling Benchmarkanalysen omfatter data for alle -lande (ekskl. Luxembourg). Konkurrencekraft Analysen omfatter 77 indikatorer for globaliseringsparathed fordelt på fem hovedområder. Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Internationalisering og åbenhed Omkostninger og skat Hertil kommer 9 indikatorer for landes evne til at skabe vækst og udvikling. Data bygger både på officielle statistikker og survey data.
Sammenfatning Fortsat sidsteplads på skat og omkostninger Sammenlignet med Globaliseringsredegørelsen 2006 er Danmark rykket frem med hensyn til Virkelyst og iværksætteri. Modsat er vi gået en smule tilbage, for så vidt angår Viden og kompetencer, Fleksibilitet for virksomheder, samt Vækst og udvikling. Inden for Internationalisering og åbenhed samt Omkostninger og skat er Danmarks position uændret. Danmark indtager hermed den absolutte sidsteplads med hensyn til Omkostninger og skat for tredje år i træk. Danmarks placeringer i 2005, 2006 og 2007 2007 2006 2005 Vækst og udvikling 12. plads 8. plads 9. plads Viden og kompetencer 9. plads 8. plads 9. plads Fleksibilitet for virksomheder 5. plads 4. plads 9. plads Virkelyst og iværksætteri 6. plads 10. plads 9. plads Omkostninger og skat 29. plads 29. plads 29. plads Internationalisering og åbenhed 4. plads 4. plads 5. plads Inden for de enkelte benchmarks er Danmarks position i langt de fleste tilfælde kun ændret marginalt i forhold til sidste år. Således rykker Danmark sig kun med mere end tre pladser for så vidt angår 17 pct. af indikatorerne. Samlet set indtager Danmark i 2007 en førerposition (1.-9. plads) inden for på 44 pct. af de analyserede benchmarks, mens vi opnår bundplaceringer (20.-29. plads) på 22 pct. af indikatorerne. Mange styrker, men også flere svagheder Udviklingen vidner om en svag forbedring af Danmarks globaliseringsparathed i forhold til sidste år. Danmark indtager fortsat en række styrkepositioner i den globale økonomi, men står samtidig over for væsentlige udfordringer, der skal håndteres, for at fremtidens globale forretningsmuligheder kan udnyttes fuldt ud. Fremgang men fortsat stort udviklingspotentiale Andel af rangeringer i pct. 100 80 37 42 44 Topplacering (1-9) Midterplacering (10-19) Bundplacering (20-29) 60 40 40 32 34 20 0 23 26 22 2005 2006 2007
Vækst og udvikling Danmark opnår i år en samlet 12. plads ud af 29 -lande, når det gælder evnen til at skabe Vækst og udvikling. Det svarer til en tilbagegang på fire pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2006. Faldet kan først og fremmest forklares med en relativt lav BNP-vækst samt begrænset udvikling i produktiviteten. Derimod ligger Danmark fortsat i den bedre ende med hensyn til up-market eksport samt værditilvæksten pr. beskæftiget i serviceindustrien. Viden og kompetencer Inden for Viden og kompetencer rykker Danmark tilbage til en 9. plads én plads lavere end i Globaliseringsredegørelsen 2006. 12. plads Fire pladser ned 9. plads Én plads ned Indledning Sammenfatning Bag placeringen ligger en række pæne placeringer inden for udbredelse af IT og investeringer i uddannelse. Derimod halter Danmark stadig efter en lang række lande med hensyn til vores uddannelsesniveau, og vi uddanner fortsat meget få kandidater inden for naturvidenskab og teknik. Fleksibilitet for virksomheder De 14 benchmarks inden for kategorien Fleksibilitet for virksomheder udmønter sig i en samlet femteplads. Danmark rykker dermed én plads tilbage i forhold til sidste år. 5. plads Én plads ned Igen i år ligger Danmark helt i top, når det gælder fleksibel arbejdsmarkedsregulering, erhvervsfrekvens og adgang til kapitalmarkeder. Danske virksomheders fleksibilitet hæmmes derimod af en lav gennemsnitlig arbejdstid, begrænsede incitamenter til at arbejde samt den offentlige sektors store andel af beskæftigelsen. Virkelyst og iværksætteri Danmark går fire pladser frem inden for Virkelyst og iværksætteri, og lander dermed på en samlet 6. plads i årets globaliseringsredegørelse. Trods en forbedring ligger Danmark fortsat lavt, når det gælder generel iværksætteraktivitet. En del af forklaringen består i den meget tidskrævende proces, som iværksættere skal igennem for at komme i gang igen efter en eventuel konkurs. 6. plads Fire pladser op Omkostninger og skat For tredje år i træk indtager Danmark den absolutte sidsteplads ud af 29 -lande inden for området Omkostninger og skat. Det er fortsat det danske skattesystem, herunder ikke mindst de rekordhøje marginalskatter, der udgør en af de største barrierer for virksomhedernes konkurrencekraft. Hertil kommer, at arbejdsomkostningerne for industriarbejdere i Danmark er blandt de højeste i verden. Sidsteplads for tredje år i træk
10 Sammenfatning 4. plads ligesom sidste år Internationalisering og åbenhed Danmark opnår ligesom sidste år en samlet fjerdeplads i kategorien Internationalisering og åbenhed. Det danske samfunds globaliseringsparathed påvirkes positivt af befolkningens positive indstilling til globalisering, ligesom de danske toldmyndigheders effektivitet er en styrke. Derimod halter Danmark stadig bagefter med hensyn til eksport til nye markeder. Tre temakapitler Globaliseringsredegørelsen 2007 indeholder, foruden den internationale benchmarkanalyse, tre temakapitler om emner, der har betydning for Danmarks position i globaliseringen. Rekrutteringsproblemerne forværres Skatten er en stor barriere Tema 1 Kampen om den kompetente arbejdskraft Danske virksomheder står i disse år over for en voksende udfordring, når det gælder rekruttering af kompetent arbejdskraft. Rekrutteringsproblemerne skal først og fremmest ses i lyset af det forventede fald i arbejdsstyrken, men det er langt fra den eneste udfordring. Den offentlige sektors størrelse, omfanget af passiviseringsordninger samt de rekordhøje marginalskatter på arbejdsindskomst udgør væsentlige barrierer for private virksomheders fremtidige rekrutteringsmuligheder. Det globale arbejdsmarked rummer et stort potentiale for danske virksomheder, og mange danske virksomheder har allerede gode erfaringer med rekruttering af udenlandske medarbejdere. Danmark er imidlertid væsentligt dårligere til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft end vores nabolande. Årsagerne kan findes i udlændinges begrænsede viden om Danmark og begrænset åbenhed i det danske samfund, ligesom det danske skattesystem også i denne sammenhæng udgør en betydelig barriere. Balance mellem flere hensyn Teknologi en del af løsningen En fokuseret indsats Tema 2 En fremtidssikret energistrategi Udviklingen i verdens energibehov er tæt forbundet med den økonomiske udvikling. Den energimæssige udfordring består derfor i at finde en fornuftig balance mellem velstandsudvikling, forsyningssikkerhed og bæredygtighed inden for de rammer, som følger af den teknologiske udvikling. Energiudfordringen er global, og kræver en koordineret indsats blandt borgere, virksomheder og politikere over hele kloden. Udvikling, spredning og anvendelse af ny energiteknologi bør her spille en afgørende rolle. En teknologisk løsning rummer et stort potentiale for Danmark. En realisering af det markedsmæssige potentiale kræver flere og mere målrettede investeringer i forskning og udvikling ikke mindst i demonstrationsfasen. Hertil kommer behovet for forbedret markedsadgang til udviklingslandene blandt andet via anvendelsen af forskellige finansieringsinstrumenter.
Tema 3 Markedsadgang i det 21. århundrede Globaliseringens stigende betydning for dansk økonomi gør det oplagt at anlægge en mere offensiv handelspolitik. Den økonomiske udvikling på en række nye markeder, herunder de fire BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), medfører en balanceforskydning i verdensøkonomien. Udviklingen indebærer store forretningsmuligheder for danske virksomheder, men omfattende handelsbarrierer gør det fortsat vanskeligt at realisere det fulde potentiale. BRIK-landenes betydning øges Indledning Sammenfatning 11 Danske virksomheder servicerer i stigende grad verdensmarkedet gennem produktion uden for Danmark. Multilaterale aftaler vil derfor altid være at foretrække frem for et spindelvæv af bilaterale aftaler. Men i det omfang det ikke er muligt at opnå tilstrækkeligt vidtfavnende aftaler i WTO-regi, vil en fremtidssikring af de danske virksomheders internationale aktiviteter kræve en nytænkning af den danske handelspolitik med fokus på såvel bilaterale som unilaterale tiltag. Handelspolitikken bør nytænkes
12 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering 12.(8) Danmark Illustration af landenes evne til at udnytte globaliseringen til at skabe resultater. Figuren viser landenes gennemsnitlige placering inden for de 7 af afsnittets 9 indikatorer, hvor der er data for minimum to tredjedele af landene. Indikatorerne vises på de følgende sider. er det land, der klarer sig bedst, med en gennemsnitlig placering på 6. Danmark har en gennemsnitlig placering på 14, hvilket samlet set rækker til en delt 12. plads. 0 5 10 15 20 25 Gns. placering
Vækst og udvikling Danmark opnår i år en samlet 12. plads ud af 29 -lande, når det gælder evnen til at omforme globale forretningsmuligheder til Vækst og udvikling. Den danske placering er fire pladser lavere end sidste år. Performence VÆKST OG UDVIKLING 13 fremstår for tredje år i træk som 's førende land med hensyn til at skabe vækst og udvikling. skiller sig især ud ved høj BNP-vækst, høj arbejdsproduktivitet samt stor eksport af højteknologi og up-market produkter. og indtager henholdsvis anden og tredjepladsen. De to landes topplaceringer skal blandt andet ses i lyset af en relativt høj vækst i arbejdsproduktivitet og eksport. Arbejdsproduktiviteten i ligger dog fortsat langt under -gennemsnittet. De største danske udfordringer i relation til vækst og udvikling findes inden for økonomisk vækst og produktivitet.
14 Vækst og Indledning udvikling BNP-vækst, 2006 (2005) 16.(10) Danmark BNP-væksten varierer en del fra år til år, og er typisk højere i mindre velstående lande, der deltager aktivt i den internationale arbejdsdeling, end i mere udviklede lande. oplevede i 2006 en økonomisk vækst på næsten 8 procent, hvilket gør landet til den hurtigst voksende økonomi i. Efter følger og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark går i 2006 seks pladser tilbage til en 16. plads med en vækst i BNP på 3,3 procent. Kina Indien Rusland Kilde: Consensus Economics,, Economic Outlook No. 80 og IMF, World Economic Outlook Database, september 2006 0 2 4 6 8 10 12 Pct. Arbejdsproduktivitet, 2006 13.(9) Danmark BNP pr. arbejdstime Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten i samfundet, og et højt produktivitetsniveau er en forudsætning for at kunne opretholde et relativt højt løn- og omkostningsniveau. er det land inden for, som har den højeste produktion pr. arbejdstime. De følgende pladser indtages af, og, der har omtrent det samme niveau for arbejdsproduktiviteten. Danmark indtager i år en beskeden 13. plads med en arbejdsproduktivitet, som ligger under -gennemsnittet. Den danske placering er fire pladser dårligere end i Globaliseringsredegørelsen 2006. Kilde: Groningen Growth and Development Centre and the Conference Board, Total Economy Database, januar 2007 0 10 20 30 40 50 60 70 USD pr. time (Købekraftskorrigeret)
Vækst i arbejdsproduktivitet, 2002-2006 17.(21) Danmark Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. arbejdstime Produktiviteten i mindre velstående lande vil ofte udvikle sig hurtigere end produktiviteten i mere udviklede lande, idet produktiviteten typisk vil kunne øges mærkbart gennem import af mere moderne kapitaludstyr. er det land inden for, der i perioden 2002-2006 har oplevet den kraftigste fremgang med en produktivitetsstigning, der er godt tre gange højere end i generelt. efterfølges af og, der indtager henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark ligger i år på en beskeden 17. plads med en gennemsnitlig årlig vækst i arbejdsproduktiviteten på knap 1,3 procent. I forhold til perioden 2001-2005 rykker Danmark fire pladser frem. Kilde: The Conference Board and Groningen Growth and Development Centre, Total Economy Database, januar 2007 Vækst og udvikling 15-1 0 1 2 3 4 5 6 Pct. Eksportvækst, 2001-2005 18.(18) Danmark Kina Rusland Indien Gennemsnitlig årlig realvækst i eksporten Eksportvækst er et udtryk for, hvor gode landene er til at udnytte de internationale forretningsmuligheder i form af øget afsætning. Vækstraterne i eksporten er normalt højest for lande, der først for nylig for alvor er begyndt at deltage i den internationale arbejdsdeling. har i perioden 2001-2005 oplevet den højeste gennemsnitlige realvækst i eksporten blandt landene med en fremgang på godt 11 pct. om året. og, der indtager henholdsvis anden- og tredjepladsen, har ligeledes oplevet en årlig fremgang på mere end 10 pct. gennem perioden. Danmark opnår ligesom i Globaliseringsredegørelsen 2006 en placering som nummer 18 ud af 29. Kilde:, Economic Outlook No. 80 og WTO -5 0 5 10 15 20 25 30 Pct.
16 Vækst og udvikling Eksportperformance, 2002-2006 (gns.) 11.(12) Danmark Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end importvæksten på eksportmarkederne. En værdi på 1 indikerer, at eksporten udvikler sig parallelt med importen på eksportmarkederne, mens værdier over 1 er udtryk for, at der vindes markedsandele. Tilsvarende indikerer værdier under 1, at der tabes markedsandele. s eksport har gennem perioden 2002-2006 udviklet sig ca. 40 pct. hurtigere end importen på de tyrkiske eksportmarkeder, hvilket sikrer en klar førsteplads. Danmark rykker i år en enkelt plads frem til en 11. plads. Kilde:, Economic Outlook No. 80 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 Eksportindeks divideret med markedsindeks Højteknologisk eksport, 2003 13.(12) Danmark Lande med et højt omkostningsniveau, som eksempelvis Danmark, må typisk være meget effektive i produktionen eller satse på produktion med et højt videnindhold for at klare sig i konkurrencen fra lavtlønslandene i Østeuropa og Asien. 's opgørelse af højteknologiske produkter forsøger at afgrænse produktgrupper, med højt videnindhold. fremstår som det land inden for, hvor højteknologiske produkter fylder mest i eksporten. efterfølges af og på anden- og tredjepladsen. Danmark opnår i år en 13. plads en plads lavere end i Globaliseringsredegørelsen 2006. Kilde:, STAN Bilateral Trade Database 2006 0 10 20 30 40 50 60 Pct. af den samlede eksport
Up-market eksport til, 2001-2005 (gns.) 7.(7) Danmark Indien Kina Rusland Højomkostningslande må satse på en effektiv produktion eller på at producere varer af særlig høj kvalitet eller godt design, som kunderne er villige til at betale en højere pris for såkaldte up-market produkter. Mere end 80 pct. af den schweiziske eksport til består i dag af up-market produkter, hvilket sikrer landet en førsteplads foran og på anden- og tredjepladsen. Danmark indtager ligesom sidste år en 7. plads inden for med hensyn til eksport af up-market produkter. I perioden 2001-2005 udgjorde up-market produkter ca. 45 pct. af den danske vareeksport til. Anm.: Up-market eksport defineres som vareeksport, der opnår en pris, der er mindst 15 pct. højere end gennemsnitsprisen for varen blandt -lande. Kilde: Eurostat og DI-beregninger Vækst og udvikling 17 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Pct. af samlet vareeksport til Produktion pr. beskæftiget i serviceindustrien, 2004 7.(4) Danmark For lande med høje lønomkostningsniveauer er det vigtigt at produktionsniveauet pr. beskæftiget i serviceindustrien er højt. er det land, der har det højeste produktionsniveau pr. beskæftiget. Også og er med helt fremme. Danmark har en lavere produktion pr. beskæftiget end de øvrige nordiske lande og placerer sig med en 7. plads en smule højere end gennemsnittet for. Danmark går tre pladser tilbage i forhold til sidste års globaliseringsredegørelse, hvilket primært skyldes at og er med i den nye opgørelse. Danmark er kun blevet overhalet af i forhold til sidste år. De nye medlemsstater i EU ligger fortsat under EU-gennemsnittet. Anm.: Serviceindustrien består i denne opgørelse af: vejtransport, støtte- og hjælpeaktiviteter til transport, post og telekommunikation, udlejning af maskiner og maskinelt udstyr, it-relaterede aktiviteter, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt erhvervsservice, herunder rengøring. Kilde: Eurostat 0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000 140.000 160.000 Euro
18 Vækst og udvikling Værditilvækst pr. beskæftiget i serviceindustrien, 2004 4.(2) Danmark For højomkostningslande er en høj værditilvækst pr. beskæftiget en afgørende forudsætning for at kunne konkurrere på de internationale markeder. indtager i år førstepladsen på denne indikator, men også og er blandt de -lande, der har den højeste værditilvækst pr. beskæftiget i serviceindustrien. Danmark ligger i år på en fjerdeplads og går dermed to pladser tilbage i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2006. Denne ændring skyldes primært, at og indgår i dette års opgørelse. Sidste år var Danmark kun overgået af. Anm.: Serviceindustrien består i denne opgørelse af: vejtransport, støtte- og hjælpeaktiviteter til transport, post og telekommunikation, udlejning af maskiner og maskinelt udstyr, it-relaterede aktiviteter, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt erhvervsservice, herunder rengøring. Kilde: Eurostat 0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 Euro
Vækst og udvikling 19
20 Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering 9.(8) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for Viden og kompetencer. Figuren viser landenes gennemsnitlige placering inden for afsnittets 28 indikatorer. Indikatorerne vises på de følgende sider. er det land, der klarer sig bedst, med en gennemsnitlig placering på 8. Danmark har en gennemsnitlig placering på 12, hvilket samlet set rækker til en 9. plads. 0 5 10 15 20 25 Gns. placering
Viden og kompetencer Globaliseringen indebærer, at danske virksomheder i stigende grad skal konkurrere på produkter med et højt videnindhold. I den forbindelse er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter videnintensiv produktion og virksomhedernes adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark indtager i år en 9. plads inden for Viden og kompetencer én plads lavere end i Globaliseringsredegørelsen 2006. VIDEN OG KOMPETENCer 1 overtager førstepladsen fra, som i år lægger sig på andenpladsen. Svenskerne skiller sig især ud med hensyn til investeringer i forskning og udvikling, antallet af ph.d.ere inden for teknik og naturvidenskab samt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. besidder mange af de samme styrker som, men udmærker sig desuden ved at have særligt mange naturvidenskabelige kandidater. Tredjepladsen indtages i år af, der endnu engang er førende inden for patentering og forskningssamarbejde. Danmarks væsentligste udfordringer inden for området består i at styrke befolkningens generelle uddannelsesniveau og forøge antallet af naturvidenskabelige kandidater.
22 Viden og og kompetencer Samlede investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2004 (2003) (2003) 9.(7) Danmark (2003) (2003) Et højt videnniveau er en vigtig konkurrenceparameter i globaliseringen. Det er derfor vigtigt, at der investeres i forskning og udvikling. Ligesom i sidste års redegørelse er det land, der investerer mest i forskning og udvikling efterfulgt af og. Danmark investerer mere end -gennemsnittet, men er fortsat et stykke fra Barcelona-målsætningen om at investere 3 pct. af BNP i forskning og udvikling. Set i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2006, er afstanden til Barcelona-målsætningen endda øget med 0,14 pct. point og Danmark er faldet to pladser tilbage til en 9. plads. Kina Rusland Kilde:, STI 2006 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Pct. af BNP Offentlige investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2004 (2002) 10.(10) Danmark (2000) Rusland Kina En offentlig prioritering af midler til forskning og udvikling er afgørende for at bevare og udbygge et højt videnniveau i samfundet. Ligesom i sidste års globaliseringsredegørelse er det land, hvor det offentlige investerer suverænt mest i forskning og udvikling. Også og ligger i front med investeringer i størrelsesordenen 0,9 pct. af BNP. For Danmark udgjorde de offentlige investeringer i forskning og udvikling knap 0,7 pct. af BNP. Det er uændret i forhold til sidste år, og efterlader Danmark på en 10. plads. Det er forventningen, at de offentlige investeringer i forskning vil stige til 1 pct. af BNP frem mod 2010 som følge af de midler, der er afsat ved udmøntningen af globaliseringspuljen. Kilde:, STI 2006 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP
Skatteincitamenter til forskning og udvikling, 2006 10.(7) Danmark En forøgelse af de private investeringer i forskning og udvikling forudsætter, at det private erhvervsliv har incitament til at investere de nødvendige midler heri. En sådan incitamentstruktur kan blandt andet sikres gennem favorable skatteincitamenter. I, og er der betydelige skatteincitamenter til forskning og udvikling. Danmark ligger på en 10. plads og er siden sidste år rykket tre pladser tilbage. Ordningen, der muliggjorde et fradrag på 150 pct. på samfinansierede projekter, ophørte med udgangen af 2006. Kilde:, STI 2006 VIDEN OG KOMPETENCER -0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 Skattesubsidier for 1 USD af BNP Forskerproduktion inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, 2004 (2003) 8.(9) Danmark (2003) (2003) Antal ph.d.ere pr. 1.000 indbyggere i alderen 25-34 år Viden er en væsentlig konkurrenceparameter for højomkostningslande og i den forbindelse er uddannelse af forskere central. ligger ligesom de foregående to år i spidsen med 1,8 ph.d.ere inden for teknisk videnskab og naturvidenskab for hver 1.000 indbyggere i alderen 25-34 år. overhaler i år på andenpladsen. Danmark ligger på en 8. plads, en smule under -gennemsnittet, og er dermed gået en enkelt plads frem i forhold til sidste år. Som led i udmøntningen af globaliseringspuljen vil der tillige ske en oprustning i antallet af ph.d.-stipendier. Kilde: Eurostat og DI-beregninger 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Antal ph.d.ere pr. 1.000 indbyggere
24 Viden og kompetencer Kvaliteten af forskningsinstitutioner, 2006 11.(12) Danmark Indien Rusland Kina Forskningsinstitutionernes kvalitet har stor betydning for evnen til at tiltrække udenlandske studerende. Endvidere er kvaliteten af forskningsinstitutionerne afgørende for den fortsatte udvikling af vidensamfundet. og ligger i toppen af ranglisten, når det gælder forskningsinstitutionernes kvalitet. Dermed har disse to lande overhalet, som har ligget i spidsen de seneste to år. Danmark ligger en smule over - gennemsnittet, og indtager i år en delt 11. plads. Hermed er Danmark rykket en plads frem i forhold til sidste år. Anm.: Høje indeksværdier indikerer, at forskningsinstitutionerne er de bedste inden for deres område. Kilde: WEF survey 2006 0 1 2 3 4 5 6 7 Indeks 1-7 Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, 2006 11.(7) Danmark Kina Indien Rusland For at få fuldt udbytte af investeringerne i forskning og udvikling, er det en forudsætning, at der er et godt samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet. Ligesom i benchmarket "Kvaliteten af forskningsinstitutioner" har overtaget 's førsteplads fra sidste år. og indtager andenog tredjepladsen. Danmark ligger en smule over - gennemsnittet, men placerer sig i midterfeltet på en 11. plads. Dermed er der tale om en tilbagegang på fire pladser i forhold til sidste år. Anm.: Høje indeksværdier indikerer en høj grad af samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter om forskning og udvikling. Kilde: WEF survey 2006 0 1 2 3 4 5 6 Indeks 1-7
Vidensspredning mellem universiteter og erhvervsliv, 2006 8.(7) Danmark Indien Kina Rusland Videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv er et vigtigt skridt på vejen mod at gøre Danmark til en førende videnøkonomi. Ligesom sidste år ligger og i top når det gælder videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv. På tredjepladsen har overhalet. Danmark ligger i år på en 8. plads. Dermed er vi gået én plads tilbage i forhold til sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer høj grad af videnspredning mellem erhvervsliv og universiteter. Kilde: IMD survey 2006 VIDEN OG KOMPETENCER 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Indeks 0-10 IKT investeringer, 2004 (2003) (2003) (2003) (2003) (2002) 8.(7) Danmark (2003) (2003) (2003) (2003) (2003) (2002) (2003) (2003) Investeringer i ny højteknologisk infrastruktur er en væsentlig ingrediens for virksomhedernes konkurrencekraft. 's investeringer i højteknologisk infrastruktur gør, at amerikanerne beholder deres plads fra sidste år til trods for, at landets IKT-investeringer som pct. af faste bruttoinvesteringer er faldet siden 2003. og ligger henholdsvis på anden- og tredjepladsen. Danmarks IKT-investeringer er ikke steget afgørende de senere år og vi opnår derfor en 8. plads mod en 7. plads sidste år. Anm.: IKT-produkter er pc-, kontor- og kommunikationsudstyr. Husholdningers investeringer er undtaget. Kilde:, Productivity Database, oktober 2006 0 5 10 15 20 25 30 Pct. af faste bruttoinvesteringer
26 Viden og kompetencer Udbredelse af internettet, 2005 3.(3) Danmark Rusland Kina Indien Internettet er et vigtigt redskab, når det gælder international videndeling, da det letter adgangen til forskning og information fra hele verden. og ligger ligesom de foregående to år i top med omkring 730 internetbrugere pr. 1.000 indbyggere, mens Danmark bevarer sin gunstige tredjeplads. Denne tilsyneladende statiske udvikling dækker over en generel stigning i antallet af internetbrugere i alle lande. Kilde: IMD 2006 0 100 200 300 400 500 600 700 800 Antal internetbrugere pr. 1.000 indbyggere Anvendelsen af bredbåndsforbindelser, 2004 3.(3) Danmark Kina Indien Rusland Antallet af bredbåndsabonnenter er en indikator for, i hvor høj grad den enkelte borger har nem adgang til viden fra internettet. har den suverænt største udbredelse af bredbåndsforbindelser med godt 250 abonnenter pr. 1.000 indbyggere. På anden- og tredjepladsen ligger henholdsvis og Danmark. Antallet af bredbåndsabonnenter er steget markant i Danmark inden for det seneste år, hvilket medfører at vi er i stand til at beholde vores tredjeplads fra sidste år. Kilde: IMD 2006 0 50 100 150 200 250 300 Antal bredbåndsabonnenter pr. 1.000 indbyggere
Europæiske patentansøgninger, 2005 6.(6) Danmark Antallet af patentansøgninger i et land er en indikator for, hvor innovativt landet er, og i hvor høj grad innovationen omsættes til værdiskabelse. Ligesom i sidste års globaliseringsredegørelse ligger i front med suverænt flest europæiske patentansøgninger pr. mio. indbyggere. Også og er med i førerfeltet. Danmark ligger en smule over gennemsnittet på en 6. plads hvilket er uændret i forhold til sidste år. Viden og kompetencer 7 Kilde: European Patent Office, Annual Report 2005 og Statistisk Årbog 2006 0 100 200 300 400 500 600 700 800 Ansøgninger pr. mio. indbyggere Triade-patentfamilier, 2003 10.(9) Danmark (2001) (2001) (2001) (2001) Rusland Kina (2001) Indien (2001) Et triade-patent er et patent, der tages samtidig i EU, og. Dermed sikres en bred international beskyttelse af en rettighed, som dermed kan udnyttes globalt. og ligger i top med over 120 triade-patentfamilier pr. mio. indbyggere. Disse to lande lå ligeledes forrest sidste år, hvor dog var førende. Danmark ligger i år på en 10. plads og er på to år gået fra at ligge over -gennemsnittet til nu at ligge markant under. I forhold til sidste år er vi gået én plads tilbage. Kilde:, Patent Database, marts 2005 og september 2006 0 20 40 60 80 100 120 140 Antal pr. mio. indbyggere
28 Viden og kompetencer Udenlandsk ejerskab af indenlandske opfindelser, 2000-2002 (gns.) (1999-2000) (1999-2000) 15.(14) Danmark En høj grad af udenlandsk ejerskab af indenlandske opfindelser kan ses som et udtryk for internationalt samarbejde om eller handel med idéer og nye opfindelser. Ligesom de to forrige år toppes ranglisten af og. er det eneste -land, hvor over halvdelen af de indenlandske opfindelser ejes af udlandet. Danmark ligger i år på en 15. plads med knap 23 pct. udenlandsk ejerskab af indenlandske opfindelser. I forhold til sidste år går Danmark tilbage med en enkelt plads. Rusland Kina Indien Kilde:, Patent Database, september 2004 og september 2006 0 10 20 30 40 50 60 70 Pct. Indenlandsk ejerskab af udenlandske opfindelser, 2000-2002 (gns.) 12.(13) Danmark (1999-2001) Indenlandsk ejerskab af udenlandske opfindelser er en indikator for, i hvor høj grad landet deltager i videnudveksling og samarbejde om nye idéer over landegrænser. og skiller sig markant ud, idet omtrent 50 pct. af landenes indenlandsk ejede opfindelser er udenlandske. Det kan til dels tilskrives, at mange holdingselskaber placerer sig i disse lande. I forhold til sidste år, har indhentet og overhalet. Danmark ligger en smule over gennemsnittet på en 12. plads. Det er en enkelt plads bedre end sidste år. Kina Rusland Indien Kilde:, Patent Database, marts 2005 og september 2006 0 10 20 30 40 50 60 Pct.
Andel af patenter med udenlandske samarbejdspartnere, 2000-2002 (gns.) (1999-2000) (1999-2000) 13.(14) Danmark Andelen af patenter med udenlandske samarbejdspartnere er en indikator for, i hvor høj grad et land er med i samarbejder om rettigheder over landegrænser. indtager førstepladsen med 37 pct. patenter med udenlandske samarbejdspartnere, og rykker således to pladser frem i forhold til sidste år. Knap 20 pct. af patenterne herhjemme udvikles med udenlandske samarbejdspartnere. I forhold til sidste års globaliseringsredegørelse er Danmark gået en plads frem og indtager i år 13. pladsen. VIDEN OG KOMPETENCer Rusland Kina Indien Kilde:, Patent Database, september 2004 og september 2006 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Pct. Patent-produktivitet, 2003 (2002) (2001) (2002) (2000) (2001) (2002) (2002) 27.(19) Danmark Rusland Kina (2002) Antal udtagne patenter pr. 1.000 forsknings- og udviklingsansatte i erhvervslivet indikerer, hvor patentproduktivt et land er. ligger i top i patentproduktivitet. Her produceres knap 240 patenter pr. 1.000 forskningsog udviklingsansatte i erhvervslivet. beholder således sin førsteplads og har øget forspringet fra i forhold til sidste år. Danmark udtager meget få patenter i forhold til antallet af forskere og udviklere i erhvervslivet og ligger med en 27. plads langt under både - og -gennemsnittet. Set i forhold til sidste år er Danmark gået otte pladser tilbage. Kilde: IMD 2006 0 50 100 150 200 250 Antal udtagne patenter pr. 1.000 F&U ansatte i erhvervslivet
30 Viden og kompetencer Andel af befolkningen på 25-34 år der har afsluttet en ungdomsuddannelse, 2004 (2003) 12.(10) Danmark Et højt uddannelsesniveau er forudsætningen for at være konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Ligesom de to foregående år indtager førstepladsen, idet hele 97 pct. af befolkningen på 25-34 år har afsluttet en ungdomsuddannelse. Tæt herefter følger på en andenplads. Godt 86 pct. af de 25-34 årige danskere har afsluttet en ungdomsuddannelse. Det medfører både en absolut og en relativ tilbagegang i forhold til sidste år. Således falder andelen af 25-34 årige med afsluttet ungdomsuddannelse med knap ét procentpoint og Danmark går to pladser tilbage i forhold til sidste år. Det resulterer i en dansk 12. plads. Rusland Kilde:, Education at a Glance 2006 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct. Ungdomsuddannelse for to generationer, 2004 (2003) 23.(27) Danmark Rusland (2003) Forskellen mellem andelen af 25-34 årige og 45-54 årige, der har afsluttet en ungdomsuddannelse. I takt med globaliseringens stigende kompetencebehov, er det af væsentlig betydning for Danmarks konkurrencekraft, at vi bliver stadig bedre uddannet. Ligesom de foregående to år ligger suverænt på førstepladsen, når det gælder udviklingen i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at landenes udgangspunkter er forskellige. Danmark ligger på en 23. plads. Den unge generation er således ikke væsentligt bedre uddannet end de ældre. Set i forhold til sidste år er vi gået fire pladser frem. Kilde:, Education at a Glance 2006-10 0 10 20 30 40 50 Pct. point
Andel af befolkningen på 25-34 år med videregående uddannelse, 2004 13.(13) Danmark Et højt uddannelsesniveau blandt de unge er afgørende for virksomhedernes adgang til kompetent arbejdskraft. ligger også i år på førstepladsen, idet mere end 53 pct. af de 25-34 årige har fuldført en videregående uddannelse. og ligger ligeledes i front. Regeringen har som målsætning, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2015. I dag har kun godt en tredjedel af de 25-34 årige danskere afsluttet en videregående uddannelse. I forhold til sidste år ligger Danmark uændret. Viden og kompetencer 1 Rusland Kilde:, Education at a Glance 2006 0 10 20 30 40 50 60 Pct. Videregående uddannelse for to generationer, 2004 25.(21) Danmark Rusland Forskellen mellem andelen af 25-34 årige og 45-54 årige, der har afsluttet en videregående uddannelse I de fleste lande er andelen med en videregående uddannelse væsentligt højere blandt dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, end dem, som forlader arbejdsstyrken. ligger igen i år i front. Sammenholdes dette med de lignende resultater inden for ungdomsuddannelse, kan se frem til en væsentligt bedre uddannet arbejdsstyrke i fremtiden. I Danmark er de yngre generationer ikke væsentligt bedre uddannet end deres forældre, og Danmark vil derfor ikke nyde godt af det automatiske kompetenceløft i arbejdsstyrken, som andre lande oplever i disse år. Danmark er gået fire pladser tilbage siden sidste år, og ligger i år på en 25. plads. Kilde:, Education at a Glance 2006-10 -5 0 5 10 15 20 25 30 35 Pct. point
32 Viden og kompetencer 's PISA-undersøgelse, 2003 19.(19) Danmark Gennemsnitligt resultat for naturvidenskabelige- og matematiske kompetencer 's PISA-undersøgelse er et mål for 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. indtager førstepladsen efterfulgt af og. Danmark er generelt lavt placeret, men ligger dog over gennemsnittet på 500 PISA-scorepoints vedrørende matematiske kompetencer. Derimod ligger Danmark markant under gennemsnittet i forhold til naturvidenskabelige kompetencer. PISA-undersøgelsen blev sidst udført i 2003, og derfor er dette benchmark uændret i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2006. Kilde:, PISA 2003 0 100 200 300 400 500 600 PISA score Andelen af dimittender fordelt på fag, 2004 (2003) (2003) 23.(24) Danmark (2003) Rusland Naturvidenskab Ingeniør- og teknisk videnskab med landbrugsvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Humaniora Ukendt/uspecificeret Adgangen til ingeniører og andre kompetente medarbejdere har betydning for, hvor i verden virksomhederne vælger at placere deres videnintensive arbejdsområder. I Danmark er der aktuel mangel på arbejdskraft inden for især de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder. uddanner markant flere naturvidenskabelige kandidater end de øvrige lande, og efterfølges af og. Andelen af danske unge, der afslutter en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, er markant lavere end i mange andre lande. I forhold til sidste år rykker Danmark en enkelt plads frem. Anm.: Rangordnet efter summen af naturvidenskab og teknik. Kilde:, Education at a Glance 2006 0 20 40 60 80 100 Pct.
Andelen af udvekslingsstuderende på videregående uddannelser, 2004 (2002) 11.(9) Danmark (2003) Andelen af udvekslingsstuderende på videregående uddannelser er et udtryk for graden af videndeling på de videregående uddannelser. har bevæget sig fra en fjerdeplads til en suveræn topplacering med over 28 pct. udvekslingsstuderende på de videregående uddannelser. Der er næsten 9 procentpoint ned til på andenpladsen. Danmark ligger på en 11. plads, lidt under -gennemsnittet og er rykket to pladser tilbage i forhold til sidste år. Viden og kompetencer Rusland Indien (2003) Kilde:, Education at a Glance 2005 og 2006 0 5 10 15 20 25 30 Pct. af alle studerende Udgifter til uddannelse pr. elev, 2003 5.(2) Danmark Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Investeringer i uddannelse af den fremtidige arbejdsstyrke er essentielt for den fremtidige konkurrencedygtighed. indtager i år en førsteplads og bruger mere end 45.000 USD pr. elev til uddannelse. ligger på andenpladsen. Danmark indtager i år en femteplads med investeringer på godt 30.000 USD pr. elev. I forhold til sidste år er der sket en absolut stigning på knap 3.000 USD, men alligevel falder Danmark tre pladser tilbage i rangeringen. Kilde:, Education at a Glance 2006 0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 40.000 45.000 50.000 USD pr. elev
34 Viden og kompetencer Udgifter til uddannelse i pct. af BNP, 2003 7.(4) Danmark (2002) Indien (2002) Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse En prioritering af uddannelse er vigtigt for kvalitetsniveauet i uddannelsessystemet og dermed for den fremtidige arbejdsstyrkes kvalifikationer. og skiller sig ud med et højt investeringsniveau i uddannelsessystemet. De to lande udbygger deres førerposition i forhold til sidste måling. Danmark ligger i år på en 7. plads med investeringer i uddannelse på 6 pct. af BNP, hvoraf halvdelen af disse investeringer er rettet mod grundskolen. I forhold til sidste års globaliseringsredegørelse er der tale om en nedgang i investeringernes andel af BNP på knap 0,3 pct. point. Samtidig har mange lande øget uddannelsesinvesteringernes andel af BNP, hvorfor Danmark går tre pladser tilbage. Kilde:, Education at a Glance 2005 og 2006 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Pct. af BNP Offentlige udgifter til videregående uddannelse i pct. af BNP, 2003 * 2.(1) Danmark * (2002) * * * * * * * * * * Indien (2002)* Lån Subsidier Undervisningsudgift er det land, der har de højeste offentlige udgifter til undervisning blandt -landene. Dermed overtager finnerne Danmarks førsteplads fra sidste år. Det skyldes hovedsageligt en stigning i det danske BNP, hvilket medfører en relativ nedgang i udgifterne til undervisning i Danmark fra knap 1,9 pct. af BNP til 1,7 pct. af BNP. Medtages lån og subsidier, er Danmark dog stadig det land, der har de højeste offentlige udgifter til videregående uddannelse i pct. af BNP. * Ingen data for lån Kilde:, Education at a Glance 2005 og 2006 og DI-beregninger -1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Pct. af BNP
Videnskabelig interesse blandt unge, 2006 16.(20) Danmark Indien Kina Rusland Interesse for videnskabelige problemstillinger er en forudsætning for at gennemføre produktion i en moderne videnøkonomi. I år er det land, hvor den videnskabelige interesse blandt unge er størst. har således taget et stort spring op ad ranglisten fra en 10. plads sidste år. På anden- og tredjepladsen ligger og. Danmark ligger i år på en 16. plads en smule over -gennemsnittet. Der er således fortsat langt op til de førende lande og langt til niveauet i og. I forhold til sidste år rykker Danmark fire pladser frem. Anm.: Høje værdier indikerer, at den videnskabelige interesse blandt unge er stor. Kilde: IMD survey 2006 Viden og kompetencer 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Indeks 0-10 Kvaliteten af videnskab i skolerne, 2006 17.(20) Danmark Indien Kina Rusland Dette benchmark viser virksomhedslederes vurdering af kvaliteten af videnskab i skolerne. Ligesom sidste år er det de finske virksomhedsledere, der vurderer kvaliteten af videnskab i skolerne højest. Herefter følger og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark ligger på en beskeden 17. plads kun en smule over -gennemsnittet. Danmark bevæger sig dog tre pladser frem i forhold til sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer høj videnskabelig kvalitet. Kilde: IMD survey 2006 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Indeks 0-10
36 Fleksibilitet for virksomheder Landenes gennemsnitlige placering 5.(4) Danmark Illustration af landenes samlede rammevilkår for Fleksibilitet for virksomheder. Figuren viser landenes gennemsnitlige placering inden for de 13 af afsnittets 14 indikatorer, hvor der er data for minimum to tredjedele af landene. Indikatorerne vises på de følgende sider. er det land, der klarer sig bedst, med en gennemsnitlig placering på 6. Danmark har en gennemsnitlig placering på 10, hvilket samlet set rækker til en femteplads. 0 5 10 15 20 25 Gns. placering
Fleksibilitet for virksomheder Fleksibilitet er en forudsætning for at kunne omstille sig til skiftende markedsvilkår og opnå succes på de globale markeder. Danmark indtager i år en samlet femteplads, når det gælder virksomhedernes fleksibilitet. Det er én placering dårligere end i 2006. FLEKSIBILITET FOR VIRKSomheder 7 fremstår i år som den internationale rollemodel med hensyn til at skabe Fleksibilitet for virksomheder. udmærker sig ved at have en høj erhvervsfrekvens, få administrative byrder ved statslig regulering samt en begrænset arbejdsmarkedsregulering. Anden- og tredjepladsen indtages af henholdsvis og, som hermed bytter plads i forhold til sidste år. Islændingene skiller sig især ud ved at have den højeste erhvervsfrekvens og det laveste niveau af arbejdsmarkedsregulering inden for, ligesom landet er med helt fremme når det gælder om at skabe incitament til at arbejde. Tilsvarende kan 's topplacering henføres til en høj grad af fleksibilitet, for så vidt angår regulering af ansættelser og afskedigelser. Trods en høj grad af fleksibilitet på det danske arbejdsmarked hæmmes dynamikken fortsat af den offentlige sektors størrelse, ligesom den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark ligger under niveauet i de fleste andre -lande.
38 Fleksibilitet for virksomheder Regulering af ansættelser og afskedigelser, 2006 6.(8) Danmark Kina Indien Rusland En lav grad af regulering af ansættelser og afskedigelser, såvel lov- som overenskomstmæssigt, øger virksomhedernes omstillingsevne, og gør dem derfor mere konkurrencedygtige i en verden med stadig hurtigere skift i markedsvilkårene. har for tredje år i træk det mindste omfang af regulering af ansættelser og afskedigelser. Herefter følger og. Danmark ligger på en 6. plads med væsentlig mindre regulering af ansættelser og afskedigelser end -gennemsnittet. Set i forhold til sidste år rykker Danmark to pladser frem. Anm.: Høje værdier indikerer høj grad af regulering. Kilde: World Bank, Doing Business 2006 0 10 20 30 40 50 60 70 Indeks 0-100 Arbejdsmarkedsregulering, 2006 2.(1) Danmark Kina Rusland Indien En lav grad af arbejdsmarkedsregulering sikrer virksomheder den fornødne fleksibilitet til at tilpasse arbejdsstyrken. indtager i år førstepladsen med hensyn til virksomhedsledernes vurdering af arbejdsmarkedsregulering, og bevæger sig dermed to pladser frem i forhold til sidste år. Danmark ligger lige efter på en andenplads. Der vurderes fremgang i begge lande, men forbedringen har været større i, hvorfor Danmark falder en enkelt plads tilbage. I Danmark er det i udpræget grad arbejdsmarkedets parter, der tilrettelægger vilkårene på arbejdsmarkedet. Det medfører et relativt lille omfang af arbejdsmarkedsregulering, hvilket blandt andet afspejles ved lempelige ansættelses- og afskedigelsesregler. Anm.: Høje værdier indikerer en høj grad af regulering. Kilde: IMD survey 2006 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Indeks 0-10
Erhvervsfrekvens, 2005 4.(3) Danmark Erhvervsfrekvensen angiver andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er aktive på arbejdsmarkedet. indtager med en erhvervsfrekvens på knap 90 pct. en suveræn førsteplads. Herefter følger og. Danmarks erhvervsfrekvens på 80,6 pct. er svagt faldende fra 81,3 pct. i forhold til sidste år. Sammenholdt med en svag stigning i den svenske erhvervsfrekvens falder Danmark én plads tilbage til en fjerdeplads. Kilde:, Labour Force Statistics 2006 Fleksibilitet for virksomheder 0 20 40 60 80 100 Pct. Erhvervsfrekvens for 55-64 årige, 2005 7.(8) Danmark En tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdsstyrke er en væsentlig forudsætning for fremadrettet at sikre vores konkurrenceevne. I lyset af den demografiske udvikling som de fleste vestlige lande står overfor, er det vigtigt at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ligesom sidste år er bedst til at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen blandt de 55-64 årige ligger på 86 pct., og er hermed højere end den samlede erhvervsfrekvens i den danske befolkning. Danmarks erhvervsfrekvens blandt 55-64 årige på knap 63 pct. dækker over et fald på 2,6 procentpoint i forhold til sidste år. Danmark opnår dog en 7. plads, da andre lande også klarer sig dårligere på dette punkt. Kilde:, Labour Force Statistics 2006 0 20 40 60 80 100 Pct.
40 Fleksibilitet for virksomheder Gns. årlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse, 2005 22.(20) Danmark Det er vigtigt for konkurrenceevnen at få mange arbejdstimer ud af den arbejdsstyrke, der er til rådighed. ligger markant i spidsen med en årlig arbejdstid på omkring 2.350 timer for en gennemsnitlig person i beskæftigelse. Også er med i front. De beskæftigede danskere arbejder væsentligt mindre end befolkningerne i de fleste andre lande. Danmark indtager derfor en beskeden 22. plads. Det høje skatteniveau i Danmark sænker incitamentet til at arbejde, og er dermed en hovedforklaring på den lave årlige arbejdstid. Kilde:, Labour Force Statistics 2006 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 Timer Incitament til at arbejde, 2006 17.(18) Danmark Kina Indien Rusland Denne indikator viser virksomhedslederes vurdering af incitamentet til at arbejde. I er incitamentet til at arbejde markant højere end i de øvrige lande. Derved bevarer sin førsteplads fra de forrige to år og efterfølges igen af. Der er sket en forbedring af vurderingen af incitamentet til at arbejde i Danmark, og i den samlede stilling rykker Danmark en enkelt plads frem til en 17. plads. I Danmark er incitamentet til at arbejde lavt sammenlignet med mange andre lande. Det skyldes en kombination af høje danske skatter og høje overførselsindkomster, der bevirker, at mange har svært ved at opnå en løn på arbejdsmarkedet, der modsvarer det beløb, de kan få i social overførselsindkomst. Anm.: Høje værdier indikerer, at incitamentet til at arbejde er stort. Kilde: IMD survey 2006 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Indeks 0-10
Offentlig sektors andel af beskæftigelsen, 2005 (2004) (2003) (2003) (2003) (2004) (2003) (2004) 26.(26) Danmark En forudsætning for at virksomhederne kan bevare og forbedre deres konkurrenceevne er, at de kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft. For at sikre, at de private virksomheder kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft, er det vigtigt at den offentlige sektor finder veje til effektivisering, så den ikke lægger beslag på en større andel af arbejdskraften end nødvendigt. er det land, der har den laveste andel af arbejdsstyrken ansat i den offentlige sektor, mens anden- og tredjepladsen indtages af og. De skandinaviske lande er generelt lavt placeret. Omtrent en tredjedel af den danske arbejdsstyrke er beskæftiget i den offentlige sektor. Det resulterer som sidste år i en 26. plads til Danmark. FLEKSIBILITET FOR VIRKSomheder 1 Kilde: 0 5 10 15 20 25 30 35 Pct. Bestikkelse og korruption, 2006 2.(3) Danmark Kina Indien Rusland Et lavt omfang af bestikkelse og korruption er væsentligt for at sikre virksomheder stabile institutionelle rammer og fair konkurrenceforhold. Inden for er bestikkelse og korruption mindst udbredt i, mens Danmark indtager en solid andenplads én plads bedre end sidste år. Anm.: Høje værdier indikerer, at bestikkelse og korruption er udbredt. Kilde: IMD survey 2006 0 2 4 6 8 10 Indeks 0-10