12. udgave, marts 2010 Arbejdsglæden kom tilbage Side 3 Side 4 5 Ny kommunaldirektør Tomas Therkildsen Side 6 7 En hjælpende hånd Side 8 9 Har du smilet til dit barn i dag? Side 10 11 Kommunens længste åbningstid Forårs- fornemmelser! Som en ekstra service til alle, der har fået nok af sne og frost bringer VorNyt her et sikkert forårstegn. I Natursekretariatets store væksthus er forårsblomsterne stærkt på vej. På billedet holder gartnerne Jørn Michelsen og Pia Nyholm Michelsen godt øje med 17.000 småplanter af stedmoder og forglemmigej. Når planterne har vokset sig lidt større, bliver de plantet ud mellem de tusinder af løg, som allerede i efteråret blev sat i blomsterbede og plantekummer. Forårsblomsterne er hvide, rosa og vinrøde og kommer til april ud og forskønner gaderne i Præstø, Stege og Vordingborg. I øvrigt holder Natursekretariatet den 19. maj åbent-hus-arrangement på Bogøvej i Vordingborg, hvor du har mulighed for at komme ned og se sommerens blomster, inden de kommer på gaden omkring Grundlovsdag.
Leder Økonomien stadig en udfordring På trods af årstiden er der ikke mange forårstegn i vores økonomi. Alene arbejdsmarkedsområdet forventes i år at komme ud med et underskud på ca. 20 millioner kr., hvoraf de 10 millioner er fra førtidspensioner. Området for børn, unge og familie forudser også et underskud. Sammenholdt med regeringens udmeldinger om, at kommunerne i en årrække maksimalt skal forvente en 0-vækst i serviceudgifterne, gør det, at vi allerede nu har valgt at tilpasse økonomien til strammere tider. Derfor har Kommunalbestyrelsen på februarmødet på anbefaling fra direktionen besluttet at nedskrive budgetterne med 1,25 procent. Vi har iværksat en idé-indsamling, hvor alle ledere sammen med deres medarbejdere skal kigge på, hvordan vi kan forenkle opgaveløsningen og vores forretningsgange. Målet er at øge den direkte servicering af borgere og brugere og give medarbejderne større mulighed for tilrettelæggelse og ansvar for eget arbejde, samtidigt med en forbedring af økonomien. Forslagene vil blive vurderet af direktionen og efterfølgende behandlet i MED-udvalgene. Det er rart, at situationen omkring en ny kommunaldirektør nu er afklaret. Den 1. april tiltræder Tomas Therkildsen, og vi glæder os til at byde Tomas VorNyt marts 2010 Ansvh. redaktør: Personaledirektør Torben Rasmussen Redaktion: John Nielsen, Anette Nøddelund, Thomas Uhlenfeldt, alle fra Kommunikation samt Randi Jakobsen fra HR og Ulrik Jensen fra Biblioteket. Fotos: Vordingborg Kommune og Colourbox. Layout og grafi sk produktion: Pihl grafi sk design Trykkeri: Grafi kom A/S. Trykt på Svanemærket, CyclusPrint papir. velkommen til Vordingborg Kommune og håber, at han falder godt til i vores organisation. Selv om det er en svær tid, hvor økonomien er det helt store fokusområde, så både håber og tror jeg, at Tomas vil tilføre noget energi og fremdrift til organisationen. Du kan læse mere om Tomas Therkildsen inde i bladet. I januar fi k vi meddelelse om, at vores løn- og forhandlingschef, Jørn Petersen pludselig var død, i en alder af kun 56 år. Det smertede. Vi var mange, som kendte Jørn og som havde undt ham gode år, når han skulle på pension i 2013. Nu måtte vi fremskynde den aftalte omstrukturering, og den 1. februar blev HR-chef Randi Jacobsen udnævnt til HR- og personalechef. Også andre steder har der været vagtskifte. Vi har fået ny arbejdsmarkedschef og ny sundhedschef, og da sekretariatschef Marianne Skudnik ønskede at indgå i en seniorordning, har sekretariatschef Helle Munk overtaget ledelsen af hele Fællessekretariatet, som før var delt op i et direktions- og et administrativt sekretariat. Ovenpå en vinter med sne, sne og atter sne kan det nu kun gå mod bedre tider rent vejrmæssigt. Jeg ønsker derfor alle medarbejdere et dejligt solrigt forår. Torben Rasmussen Personaledirektør og konstitueret kommunaldirektør Oplag: 4.300 stk. Bestilling af VorNyt kan ske hos Lone Hantsøe på tlf. 55 36 27 07 Du kan være med til at præge bladets indhold: Skriv et indlæg eller kom med idéer til artikler. Sidste frist for forslag til næste nr. er den 9. april 2010. Kontakt redaktionen på kommunikation@vordingborg.dk eller tlf. 55 36 27 14 eller 55 36 27 13. Næste nummer forventes at udkomme i juni 2010. Glæden ved at gå på arbejde kan findes igen, Hvordan får man vendt skuden, når en hel afdeling er der nede, hvor motivationen er væk, og mere end halvdelen af medarbejderne søger nye græsgange? Det var det spørgsmål, VorNyt stillede til Familierådgivningen et fagsekretariat, der har været igennem en stor omvæltningsproces de sidste tre år. Der var mange sygemeldinger og mange, som simpelthen søgte væk fra arbejdspladsen. Psykolog Hannah Lehmann og tale-hørekonsulent Helle Bach Kristensen beretter levende om, hvordan vanskelighederne ved kommunesammenlægningen kom meget bag på dem: Vi var jo en samlet enhed, som bare skulle fl yttes fra Vordingborg til Præstø. Det kunne da ikke være så svært, når vi i forvejen havde en god arbejdsplads. Men der viste sig at komme mange fl ere forandringer end som så. For det første var lokalerne i Præstø noget mindre end de gamle i Vordingborg, og der var mange praktiske og edb-mæssige problemer. Men udfordringerne startede for alvor, da det blev besluttet, at medarbejderne meget af tiden skulle ud på decentrale arbejdspladser i seks nye områder, som kommunen blev inddelt i. Så skulle kasserne pakkes igen, og lamperne hives ud af de stik, de lige var blevet sat i. Vi følte hele tiden, der var nye store bjerge foran os, der skulle bestiges og mange tænkte, at de bare gerne ville have lov at lave deres arbejde, fortæller familiekonsulent Klaus Birk Jensen.
selvom den har været væk. Det er Familierådgivningen er godt eksempel på. Her fem af medarbejderne sammen med leder Peter Veistrup til venstre. Arbejdsglæden kom tilbage Nye tider Peter Veistrup startede som ny leder i september 2008 og fi k fra begyndelsen at vide, at afdelingen lå ned. Peter startede med en runde med personlige samtaler med alle medarbejdere: Her fi k jeg super information om, hvor skoen trykkede. Og selvom det var svært for en utålmodig person som mig at sidde på hænderne, var det vigtigt for mig at give ro og plads til, at alle kunne give deres version af historien, og vi kunne lære hinanden at kende. Hvad var det så, der fi k stemningen til at vende? Et grundlæggende kodeord, som Helle, Klaus og Hannah bliver ved at vende tilbage til, er tillid. At lederen viser stor tillid til, at alle udfører deres arbejde godt, og samtidigt stiller sig til rådighed, når der er problemer. At der er plads til at spille med åbne kort og også vise svaghed, når der er noget, som er svært. Struktur og indflydelse gav ny energi En anden afgørende årsag, til at motivationen og engagementet piblede frem igen, var at der kom styr på mange ting, og medarbejderne blev inddraget i processerne. Hannah fortæller: Det var en lettelse, at lederen udstak nogle mål og sigtemærker, han havde valgt ud. Og så var det rart, at vi fi k en masse indfl ydelse på, hvordan vi skulle komme derhen. Peter uddyber: Jeg syntes, det var vigtigt at skabe sammenhæng og struktur. Derfor satte jeg processer i gang og inddrog medarbejderne. Det er selvfølgeligt besværligt hele tiden at inddrage folk, men det er helt nødvendigt, hvis man vil skabe et fælles fodfæste. I det daglige arbejde har afdelingen nu en kultur, hvor der altid kan skabes tid til en snak om tingene og hvor der ind imellem er mulighed for at gøre arbejdet på nye måder for eksempel ved at arbejde på tværs af fagområder. Det giver energi, at vi både kan påvirke forandringerne og igen komme lidt op at fl yve med gode idéer og faglig udvikling, som Helle smilende udtrykker det. Familierådgivningen arbejder med børn og unge og deres familier. Sekretariatet består af flere forskellige fag: Tale-hørekonsulenter Ergoterapeuter Skolekonsulenter Psykologer Familierådgivere Familiekonsulenter Hverdagshelt I januar blev Peter Veistrup udvalgt som en de fem nominerede til Hverdagsmesterskabet 2010 blandt godt 300 indstillede kandidater. Peter var indstillet som Hverdagsmester af alle medarbejderne i Familierådgivningen. Anette Nøddelund, Kommunikationsstaben 2 3
Kommunaldirektør Tomas Therkildsen. Den kommende kommunaldirektør Jeg vil helst kendes på at være ærlig, løsningsorienteret og på at være hele kommunens kommunaldirektør. Ordene er den 39-årige Tomas Therkildsens, som den 1. april sætter sig i kommunaldirektørstolen. Med en uddannelse som cand.scient. soc., fl ere år som chefkonsulent og centerchef i Kommunernes Landsforening og senest ansættelse som økonomidirektør i Slagelse Kommune, er det en kommunaldirektør med en både faglig og ledelsesmæssig ballast i bagagen, som nu bliver medarbejdernes øverste chef og sparringspartner for kommunalbestyrelse og direktion. Værdier er vigtige At Vordingborg Kommune arbejder videre på at blive en værdibaseret organisation er noget, som Tomas Therkildsen lægger stor vægt på. Jeg tror for det første på den værdibaserede organisation, i forhold til en gammeldags regelstyret organisation, og tager selv udgangspunkt i værdier og dialog snarere end ordrer og regler. For det andet tror jeg, at selve processen med at formulere fælles værdier i en sammenlagt organisation er en vigtig proces, siger han og fi nder, at de fem værdier virker som et godt valg. Der er en fi n balance mellem dialogen og respekten, der handler om vores måde at være sammen på og synligheden, dynamikken og udviklingen, der handler om resultaterne, fremtiden og hvor vi vil hen. Økonomien er en udfordring En af Tomas Therkildsens store opgaver i Vordingborg Kommune bliver at få styr på økonomien. Økonomi bliver en stor udfordring for alle danske kommuner i de kommende år og også for Vordingborg Kommune. Desuden viser befolkningsprognosen for Vordingborg, at andelen af børn og erhvervsaktive vil falde markant. Hvis den udvikling ikke kan vendes, vil det betyde faldende indtægter og stigende udgifter. Derfor bliver en af de store opgaver i de kommende år, at få placeret Vordingborg Kommune som en udviklingskommune med de muligheder, der opstår de kommende 5-8 år på bl.a. infrastrukturområdet, siger Tomas. Han peger på, at der også skal formuleres en vækststrategi som udgangspunkt for planstrategiarbejdet for kommunen - og endelig skal kommunens organisering og styring ses efter i sømmene for at sikre, at vi arbejder som én udviklingsorienteret organisation. God service til borgerne Størst vægt lægger Tomas på at kommunen, med udgangspunkt i de politiske mål, skaber god service og gode resultater for borgerne. Derfor er medarbejderne på kommunens institutioner som skoler, dagtilbud, ældrecentre, jobcenter osv., en rigtig vigtig ressource for kommunen. Jeg håber, at jeg kan bidrage til at skabe gode rammevilkår for kerneopgaverne og til et godt samspil mellem politikere, administration og kommunens decentrale institutioner, siger Tomas. Familie, rejser og el-guitar Tomas er gift med Berit, de har fi re børn og bor i Herfølge. Det meste af fritiden bruges sammen med familie og venner, og ofte går turen til den lokale musikskole, stadion, eller til teater på skolen når børnene spiller eller optræder. Han er glad for musik, har en bred smag og er som gammel amatørmusiker, med hang til de gode gamle rockklassikere, selv en habil guitarspiller. Når formen skal holdes, står den på løb, fodbold, tennis og skiløb. Familien er glad for at rejse, og rejsedrømmen er Sydafrika og New Zeeland. Men indtil videre er det blandt andet blevet til rejser til de norske fjelde, Toscana og USA hvor ikke mindst de amerikanske nationalparker er blandt favoritterne. John Nielsen, Kommunikationsstaben
Digitalisering i alle dele af kommunen Kommunen har nu fået sin første fælles strategi for digitalisering: Digitaliseringsstrategi 2009 2013 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 26. november 2009. Strategien er blevet til under et spændende og positivt forløb, som strakte sig over en periode på 12 måneder, og som involverede en bred gruppe af medarbejdere fra vidt forskellige dele af kommunen. Men hvad var formålet med at bruge tid og energi på at udarbejde denne strategi? Jo, den skulle meget gerne betyde, at der bliver større fokus på digitalisering bredt i hele organisationen, og at det i langt større grad end i dag bliver koordineret på tværs af de enkelte fagområder. I hjemmeplejen er der allerede indført digitale metoder. Her er det hjemmehjælper Marianne Pihl, som taster ind på sin PDA. Fra øer til sammenhængende land I indledningen til strategien står der: Populært sagt vil vi med denne strategi gå fra små selvstændige digitaliseringsøer til et veludbygget sammenhængende digitaliseringslandskab. Vi skal altså have kommunen til at hænge sammen, også når det gælder vores digitale udvikling. Sådan at vi indfører fremtidige digitaliseringstiltag ud fra en helhedsbetragtning, og ikke blot ser på effekten for et enkelt delområde. Digitalisering er brug af it i alle dele af kommunen Udgangspunktet for digitaliseringen i vores kommune er to primære mål: 1. Et højt serviceniveau 2. En stor effektivitet Men hvad betyder digitalisering i praksis for os rundt omkring i Borgerservice, på ældrecentret eller i vejdriften? Ja, først og fremmest skulle det meget gerne betyde, at vi får sat strøm til mange manuelle arbejdsgange, som f.eks. feriesedler, timesedler, sygemeldinger osv. Desuden skal det blive nemmere for alle at få adgang til de informationer om vores arbejdsplads, der ligger tilgængelige på intranettet. Men strategien er også et opgør med tidligere tiders syn på digitalisering, hvor man blot så det som et værktøj til at strømline og effektivisere kommunens administration. Derfor er det meget vigtigt, at strategien også inddrager alle de ikke-administrative funktioner ude hos medarbejderne i marken, og hos dem som møder borgerne i det daglige. Derfor sætter strategien fokus på områder som Sundheds-it: En nemmere og mere effektiv kommunikation mellem ældre-, sundheds- og arbejdsmarkedsområderne og læger, sygehuse m.v.. Digitaliseringen skal også gøre det nemmere at registrere oplysninger direkte på stedet, f.eks. via håndholdt udstyr eller udstyr i kommunens køretøjer. Selvfølgelig skal vi også fortsat udbygge og videreudvikle vores selvbetjeningsløsninger til borgerne. For at alt dette kan blive en realitet, er et af strategiens vigtigste indsatsområder bredt at øge den digitale kompetence hos samtlige af kommunens ca. 5.000 medarbejdere. Derfor vil der igennem hele strategiperioden komme en række nye uddannelsestilbud. Du kan læse mere om digitaliseringsstrategien på Intranettet under IT. Jesper Nielsen, IT-staben Her er et udsnit af de 18 indsatsområder, som er udvalgt i strategien: Bedre support til offi cepakken og fagsystemer Integration mellem omsorgsprogrammer og sundhedsdata Generelt kompetenceløft inden for digitalisering og it Projekt Bedre vidensdeling for alle Projekt omkring Sundheds-it 4 5
Jesper Pedersen og Pia Jensen i fuld sving med rengøring og desinficering af hjælpemidler. Når hjælpen skal ud Fra en specialkonstrueret gaffel til en eldreven kørestol. Der er stort set ikke det hjælpemiddel, som ikke findes på Vordingborg Kommunes hjælpemiddeldepot på Præstegårdsvej 9 i Vordingborg. Her har hjælpemiddeldepotet ligget siden juni 2009, hvor man samlede depoterne på ét og samme sted. For de 9 medarbejdere på hjælpemiddeldepotet er de daglige opgaver: udkørsel, vask, reparation, vedligeholdelse, afhentning og lagerstyring. Hjælpemiddeldepotet hører organisationsmæssigt til under Handicapområdet. I de fi re gamle kommuner lå hjælpemiddeldepoterne forskellige steder. I Præstø var det for eksempel placeret under ældrecenter Fjordgården, mens der på Møn var hjælpemiddeldepot på det beskyttede værksted i Stege. I Vordingborg lå det på brandstationen, mens Langebæks var udliciteret og hørte til på den gamle saftstation i Mern. Der var alle steder småt med plads. Efter kommunesammenlægningen fl yttede hjælpemiddeldepotet i Præstø til Stege, og siden fl yttede Langebæks til Vordingborg. Men helt godt blev det ikke, før det hele blev samlet i det tidligere Damp-center på Præstegårdsvej, hvor der tilmed blev tilbygget 350 nye kvadratmeter. Her råder vi over ca. 900 kvadratmeter, fordelt på lager, værksted, vask, modtagelse, kontor og frokoststue. Lokalerne er meget bedre egnede til formålet. Det giver mere gennemsigtighed og et godt overblik over, hvilke hjælpemidler vi har, siger Benny Johansen, som er depotets daglige leder. Mere end 20.000 hjælpemidler Og der er noget at have overblik over. Hvor mange hjælpemidler, depotet råder over, tør Benny ikke gætte på, men det er rigtigt mange. Hvis jeg skal anslå det, så måske op imod 20.000. Og vi har mere end 10.000 hjælpemidler, som er bevilget udlånt, siger han. Tror man, at et hjælpemiddel kun kan være en kørestol eller et par krykker, så tager man meget fejl. Hjælpemidlerne er alt fra gafl er, knive, skeer og blyanter til gigtplage til tallerkenholdere, gangstativer, rollatorer og badebænke og i den større og tungere ende madrasser, senge, lifte, el-cykler, el-kørestole og trehjulede cykler. Der er stort set ikke det hjælpemiddel, man ikke råder over og kan hjælpe borgerne med. Det er heller ikke helt billige ting, som er på lager. En rollator koster typisk mellem 1000 og 1600 kr., en el-knallert mellem 10 og 80.000 kr. og en el-kørestol mellem 100.000 og 150.000 kr. Man skal visiteres til at få et hjælpemiddel. Visiteringerne foretages af ergoterapeuter, som hører til under Myndigheden, og som derefter via det såkaldte Vitae
system giver ordren videre til Hjælpemiddeldepotet. God service Medarbejderne på Hjælpemiddeldepotet har en klar målsætning om at levere hurtigt, når Myndigheden bestiller, og målsætningen holder i langt, langt de fl este tilfælde. Hvis noget er helt akut og bestilles inden kl. 9, leveres hjælpemidlet samme dag. Er det en hastesag, leveres det inden for tre dage, mens øvrige bestillinger leveres inden for to uger, siger Benny. Depotet råder over fem biler, som bruges til at køre ud med hjælpemidlerne, og chaufførerne modtages næsten altid varmt og venligt. Vi prioriterer benhårdt at få tingene hurtigt ud til folk og levere en god service, og det er da også meget få klager, vi har. Nogle af de største ting, som depotet bringer ud, er senge, som der mindst er én udbringning af hver dag i snit. Det er man to om, for det er ikke altid lige nemt at få bragt en tung seng op af en måske trang trappe. Så må sengen skilles ad og bæres op i dele. Teamwork og godt arbejdsklima Hjælpemiddeldepotet er et rigtigt godt eksempel på teamwork. De ni medarbejdere har vidt forskellig baggrund. Benny er selv tidligere bygningsarbejder og reservedelsekspedient, andre er mekanikere og andre igen noget helt tredje. Men uanset baggrund deles de om alle funktioner; der er ingen, der er låst fast i en enkelt funktion, og selv rengøringen står de sammen for. Og det er da også arbejdsglæde, som medarbejderne giver udtryk for. Det er et super godt og dejligt varieret job med mange forskelligartede opgaver. Jeg laver stort set det hele: Kører ud med kørestole, reparerer osv, og har desuden ansvaret for vask og rengøring, både af hjælpemidler og af huset, siger Bette Borgsted Larsen, som har været ansat i halvandet år. Vi har en god og kammeratlig tone, bakker op om hinanden og er rigtig gode til at motivere hinanden, og så har vi altså også en rigtig værkstedshumor, og hvis der er nogle kanter, så tager vi dem i opløbet, siger Bette. Også i rengøringen, hvor vi møder Pia Jensen og Jesper Pedersen, bliver der udtrykt glæde over at arbejde på hjælpemiddeldepotet. Det er udfordrende opgaver, vi har, og samtidig er det også en vigtig opgave, vi løser, siger Jesper, som er enig med Bette i, at tonen er god, og at de har et godt kammeratskab. Benny Johansen med nogle af de mindste hjælpemidler foran et af de største, som er el-kørestolene. En rummelig arbejdsplads At hjælpemiddeldepotet også er en rummelig arbejdsplads, kan Pia skrive under på. Hun er førtidspensionist, men møder hver dag kl. 7 og går ikke hjem før ved 16-tiden. På den måde får jeg både tiden til at gå og supplerer min pension, siger Pia, som er udlånt til hjælpemiddeldepotet fra det beskyttede værksted på Færgegårdsvej. Jobbet med at rengøre og desinfi cere afl everede hjælpemidler kan godt være hårdt. En seng, som har været udlånt længe, kan, alt efter hvor snavset den er, tage mellem 1,5 og 2 timer at få gjort ren. Den sociale del er der via et festudvalg og en overtakseret sodavandskasse også styr på. Ved at betale lidt ekstra for sodavandene sparer medarbejderne sammen til tre årlige arrangementer. Det har hidtil været en grillaften, en bowlingtur og en julefrokost. Og der er fuld opbakning til arrangementerne fra alle medarbejdere. Man skal heller ikke have for følsom en næse. En el-kørestol, som er godt snasket og lugter efter mange års brug, er ikke den mest behagelige opgave lige op til frokost, siger Jesper. Der er ind imellem også hjælpemidler, som ikke kan gøres helt pæne igen. De kasseres, men smides ikke ud. I stedet foræres de til en gruppe, som samler brugte hjælpemidler ind til Afrika. Vision om flere timer med åbent Hjælpemiddeldepotet benyttes også af hjemmeplejen, som holder liftafprøvninger og forfl ytningsvejlederkurser i frokoststuen, og med jævne mellemrum afholdes der demonstrationer af nye hjælpemidler for Handicapafdelingen og Myndigheden. Desuden har ergoterapeuterne fast kontor på depotet og arbejder af og til derfra. Efter aftale med ergoterapien og visitationen holdes der Åbent depot mandage og torsdage kl. 14 16, hvor man fast kan træffe en ergoterapeut. Her kan man også få repareret eller justeret et hjælpemiddel. Benny og hans medarbejdere håber på i fremtiden at udvikle konceptet og kunne holde mere åbent. Visionen er at så mange som muligt selv kommer og afhenter, da det vil betyde hurtigere udbringning til dem, som ikke selv kan afhente. John Nielsen, Kommunikationsstaben 6 7
Smil giver god kontakt: Dagplejer Britt Lohmann i samspil med sine dagplejebørn. Har du smilet til dit barn i dag? I løbet af de sidste 3 år har kommunens dagplejere og dagplejepædagoger været i fuld gang med projektet Det gode samspil. De nære relationer er nemlig vigtige: Det er vigtigt, at vi husker smilet, at vi husker anerkendelsen og at vi husker at skabe glæden sammen. Nyere udviklingspsykologisk forskning bekræfter vigtigheden af, hvordan vi er sammen med vores børn og med hinanden. Det er vigtigt at blive set og føle sig mødt. Det kan lyde meget enkelt, og det er det på mange måder også, men det er også rigtig tit, at vi glemmer det, siger projektleder Sisse Sørensen. Projektet har derfor introduceret en slags huskeliste De 8 samspilstemaer (Hundeide, 2001) - som er en guide til relationelt samspil, der både kan anvendes i professionelle og private relationer. Sådan at vi husker de helt grundlæggende elementer i en god kontakt: at smile at følge barnets initiativ at vi justerer os i forhold til barnet at vi anerkender barnet at vi fanger og fastholder barnets opmærksomhed, forbinder barnets oplevelse og at vi fortæller barnet, både hvad det må, og hvad det skal! Som et andet væsentligt element har projektet arbejdet med video-analyse som metode. Dagplejere er blevet fi l- met og vejledt ud fra det gode samspil, som de opfordres til at skabe mere af. Det er vigtigt at pointere, at vi kun tager fat i dét, som virker, og som vi ønsker, der skal gøres mere af, siger Sisse Sørensen. Det helt nye og banebrydende er, at forældre i den sammenhæng også er blevet tilbudt videovejledning ud fra de 8 samspilstemaer. Projektleder Sisse Sørensen og tre af kommunens dagplejepædagoger er uddannede som videokonsulenter og glæder sig over den store tilslutning, der har været fra forældrenes side. Projektet havde som udgangspunkt tre ben, og alle tre dele er lykkedes! Øget viden og fælles fagligt sprog i dagplejen Uddannelse og opkvalifi cering af dagplejepædagogerne Forældrevejledning Der er ydermere, til henholdsvis forældre og dagplejere, blevet produceret tre små instruktionsfi lm på DVD om det gode samspil. Den ene DVD vil ligge i den kulturkuffert, som gives til alle nye småbørnsforældre. Projektet er nu formelt afsluttet, men arbejdet med det gode samspil fortsætter naturligvis. Video som redskab ud fra samspilstemaerne og den anerkendende tilgang er en metode, som Vordingborg Kommune ønsker at implementere i endnu højere grad. Vordingborg Kommune har derfor som følge af projektet besluttet at fastholde projektleder Sisse Sørensen som halvtidsansat videokonsulent, der kan støtte personalet i skoler og dagtilbud. Og der skal nok blive rift om hende, for også i kommunens skoler og daginstitutioner har man oplevet gevinsten ved at arbejde med de gode relationer ved hjælp af videoanalyse. Susan Nielsen, Pædagogiksekretariatet
Ny sundhedschef Efter flere år som projektleder og udviklingskonsulent i Sundhedssekretariatet overtog Dorrit Guttman den 1. marts, som ny sundhedschef, ansvaret for den kommunale sundhed. Og Dorrit har nogle klare visioner for sit nye ansvarsområde. Vores største opgave er at få sundhed og forebyggelse integreret som et naturligt element i alle dagsordener, så det altid tænkes med ind i borgerens kontakt med det offentlige, og også på tværs af det offentlige. Navnlig omkring ældre, arbejdsmarked og det pædagogiske område. Men det skal ske i respekt for de kernedagsordener, der er i de andre sektorer, siger Dorrit. Målet er at borgerne skal møde et samlet system med et fælles sprog forvaltningsområderne imellem, så de ikke får forvirrende og i værste fald modsatrettede meldinger. Borgerne skal opleve deres kontakt til det offentlige system som en sammenhængende proces, siger hun. Sundhed og det gode liv Dorrit betegner sig selv som praktiker og kan godt lide at se, tingene bliver til noget. Derfor mener hun også, at man skal passe på med ikke at gøre sundhed til noget religiøst. Vi skal ikke missionere og proppe noget ned i halsen på borgene. Vi skal give dem lyst og mulighed for at benytte sundhed som et middel på vejen mod det gode liv, men ikke lade sundhed være målet i sig selv. Sundhedschef Dorrit Guttman. Dorrits personlige sundhedsbegreb er alt med måde, og med mand, fem døtre og stort hus er det heller ikke meget tid, der er til at dyrke interesserne litteratur, musik (særligt klassisk), kunst og teater. I stedet bliver det til gåog løbeture i naturen, huske at få sovet samt rejser, som meget gerne må gå til Færøerne.... og ny arbejdsmarkedschef Arbejdsmarkedschef Kim Them Serup. Kim Them Serup tiltrådte den 1. marts som ny arbejdsmarkedschef. Siden midten af 90 erne har han arbejdet med arbejdsmarked- og socialpolitik som ansat i blandt andet LO og Dansk Metal. Han kender derfor lovgivningen og det politiske spil på strategisk niveau. Det har altid været vigtigt for mig, at jeg arbejder med noget, som betyder noget for andre mennesker, siger Kim. Han beskriver sig selv som en åben og snakkende person - ikke en som sidder på kontoret hele dagen, men en som er synlig og som har nemt ved at kommunikere med andre. Udfordringer og visioner I det nye job står udfordringerne nærmest i kø. En af de største er ungeindsatsen. Her ser konjunkturerne ikke godt ud. Derfor skal dette område have meget stor fokus, men vi skal også arbejde målrettet med sygedagpenge, og med alle vores andre områder, siger han. Det var ønsket om nye udfordringer og det spændende i at arbejde med et nu en-strenget, arbejdsmarkedssystem som fi k ham til at søge stillingen i Vordingborg. I dag er det i kommunerne, det sker, siger Kim, som har store visioner for fremtiden. Vi skal have styr på rettidighed, økonomi og budget og levere en ordentlig faglig indsats til borgerne. Vi skal også kortlægge de kvalifi kationer, virksomhederne efterspørger, og sætte ind med en offensiv virksomhedskontakt. På den måde kan vi målrette tilbuddene og skabe tryghed omkring området, lyder det. Fritid Kim, som er 44 år, bor i Køge med sin kone og to børn. Fritiden står på fodbold og omkring 40 km løb om ugen. En anden interesse er ølbrygning. Kim er formand for mikrobryggeriet Morzybitten, som brygger ca. 1000 liter øl om året. 8 9
Akademiuddannelse i ledelse Vordingborg Kommune udbyder i samarbejde med Handelsskolen Sjælland Syd 3 forskellige AU fag, som intern uddannelsesmulighed i 2010. Det er: Ledelse i praksis, Coaching i organisationer og Human Resources (personaleudvikling og personalejura). Det bliver mere og mere populært at tage et eller fl ere fag på Akademiuddannelsen, og det er der fl ere gode grunde til. Det er udviklende, det er kompetencegivende uddannelse, det er overskueligt i tid, og det er spændende og relevant indhold, der kan bruges i din hverdag. Et fag har typisk 8 undervisningsdage i almindelig arbejdstid, der ligger indenfor en periode på 2 måneder. Herefter skal du skrive en opgave i din fritid, og til eksamen (½ time). Ved eksamen tager vi udgangspunkt i den opgave, du allerede har skrevet. Der er ingen særlige forudsætninger for at blive optaget, du skal blot have min. 2 års erhvervserfaring. Du kan tage et, to, eller alle tre fag, som du har lyst og overskud til. Erfaringsmæssigt siger mange, at det faktisk giver overskud i hverdagen at uddanne sig. Undervisningen starter hhv. 28. april, 18. august og 7. oktober 2010 og det foregår på Handelsskolen i Vordingborg. Tilmelding forudsætter, at din nærmeste leder er indforstået hermed. Et fag koster kr. 5.550, og der er mulighed for at få et beløb på op til kr. 6.525 i løntabsrefusion fra SVU (StatensVoksenUddannelsesstøtte). Kursusafgift betales af institutionens/afdelingens selvforvaltningsbudget. Prisen er inkl. bøger, men ekskl. transport og forplejning. Hvis du ønsker at deltage i et eller fl ere af de nævnte fag, skal du sende din tilmelding gennem kursusportalen, som fi ndes på intranettet under personaleforhold. Her fi nder du kursusbeskrivelse med alle praktiske oplysninger. Tilmeldingsfrist den 23. marts 2010. For nærmere oplysninger kontakt HR- og Personalestaben, Eva Ahrenst Rasmussen, tlf. 55362783 eller eara@ vordingborg.dk Eva Ahrenst Rasmussen, HR- og Personalestaben Inden for det formelle uddannelsessystem er der tre niveauer, du kan vælge, afhængig af din uddannelsesbaggrund. 1. Grundlæggende ledelse på AMU (ArbejdsMarkedsUddannelses) niveau. Den er god at vælge, hvis du har ingen eller en kort erhvervsuddannelse. 2. Forskellige fag på AU (AkademiUddannelses) niveau. Den er god at vælge, hvis du har kort eller mellemlang erhvervsuddannelse. Det er dette niveau, som bliver tilbudt nu. 3. Diplomuddannelse, som er højeste niveau. Den er god at vælge, hvis du har en længerevarende videregående uddannelse.
Lundby Bibliotek åbner fra efteråret dørene i mange flere timer. Kommunens længste åbningstid I løbet af efteråret bliver biblioteksfi lialen i Lundby det bibliotek i Vordingborg Kommune, som har den længste åbningstid. Som det er nu, holder Lundby Bibliotek åbent otte timer om ugen, hvor der er personale til stede. I fremtiden bliver det muligt for brugerne i Lundby selv at låse sig ind på biblioteket stort set døgnet rundt og låne bøger, musik, fi lm osv. Det vil sige, at man for eksempel kan slå et slag omkring biblioteket på vej hjem fra arbejde, om aftenen eller i weekenden for lige at læse avisen eller hente det materiale, man har bestilt. Der vil fortsat være personale til stede i den normale åbningstid, ligesom det også bliver muligt at få bibliotekar-hjælp via telefon til den vagthavende bibliotekar på hovedbiblioteket i Vordingborg. Idéen til det selvbetjente bibliotek er opstået i Silkeborg Kommune, hvor borgerne siden 2007 selv har kunnet låse sig ind på biblioteksfi lialerne i Gjern og Them fra tidlig morgen til sen aften. Ordningen med ubemandet åbningstid har siden bredt sig til andre biblioteker, og alle steder har brugerne taget godt i mod tilbuddet. I et tæt samarbejde med borgerforeningen er det planen, at biblioteket i Lundby også kan bruges til møder og mindre udstillinger. Dagplejen, som holder til i baglokalerne til biblioteket, får også glæde af ordningen, idet ombygningsplanerne omfatter ny gulvbelægning og nyt køkken. Statspenge fra Biblioteksstyrelsen og LAG-midler har gjort det muligt at realisere ideen om det selvbetjente bibliotek i Lundby. Inden det selvbetjente bibliotek i Lundby kan åbne engang til efteråret, skal biblioteket nyindrettes, og der skal installeres selvbetjeningsautomat, tyverisikring og videoovervågning. Ulrik Jensen, Bibliotekerne Nyt om navne Her bringer vi navnene på jubilarer samt kolleger, der er fratrådt til pension eller efterløn. Husk at indberette navnene fra jeres enhed til det lønteam, I hører under. 25 års jubilæum Navn Birgitte Palsøe Ernst Olsen Hanne Kirsten Rosenkilde Henning Wermuth Hansen Henrik Holstener Jørgensen 40 års jubilæum Navn Anne-Lise Christiansen Jan Jørgensen Arbejdssted Præstø administration HR- og Personale staben Distrikt Vintersbølle Vej og Trafik Park og Natur Arbejdssted Iselingeskolen Plansekretariatet Fratrådte på grund af pension/efterløn Navn Arbejdssted Anne-Lise Christiansen Iselingeskolen Birte Nexø Blohm Autismecenteret, Næstvedafd. Birthe Holse Knudsen SFO Vilde Vulkaner Connie Vibeke Winther Distrikt Klintholm Havn Erna Randi Rasmussen Socialpsykiatrien Møn Gorm Scavenius Jensen Vordingborg Bibliotekerne Marian Dalstrup Ældreområdet 10 11
Interne kursus- og uddannelsestilbud med tilmeldingsfrist forår 2010 I den kommende tid udbyder vi disse kursus- og uddannelsestilbud: Introduktionsdag for nye medarbejdere og ledere 27. maj kl. 8.30 16.00 - gratis Seniorkurser for ansatte som er 52 år og derover 2 hold hhv. 7. april og 5. maj kl. 14.00 18.00 gratis MUS træning for ledere 2 hold hhv. 23. marts og 24. marts kl. 8.30 16.00 gratis 3 moduler fra akademiuddannelsen: Ledelse i praksis 1 hold med 8 undervisningsdage i perioden 28. april 25. juni pris kr. 5.550. SVU-godtgørelse mulig. Coaching i organisationer 1 hold med 8 undervisningsdage i perioden 18. august 12. oktober pris kr. 5.550. SVU-godtgørelse mulig. Human Resources (personaleudvikling og personalejura) 1 hold med 8 undervisningsdage i perioden 7. oktober 25. november pris kr. 5.550. SVU-godtgørelse mulig. Desuden forventer vi i løbet af marts at kunne udbyde uddannelse i Projektledelse med start i april. Se kursusbeskrivelserne på kursusportalen på intranettet under personaleforhold og send efter aftale med din nærmeste leder tilmelding gennem kursusportalen. Hvis I er usikre på, hvordan det skal gøres, eller ikke har adgang til Intranettet, kan I kontakte HR- og Personalestaben, tlf. 55 36 27 83 eller 55 36 27 84. Venlig hilsen HR- og Personalestaben Eva Ahrenst Rasmussen Hvad er sundhed på dit arbejde? Sundhed er mange ting hvad vi spiser, hvordan vi rører os, hvordan vi har det fysisk og psykisk. Hvad gør I på jeres arbejdsplads for sundheden? Har I gang i nogle spændende sundhedsidéer for jer selv eller jeres brugere? I næste VorNyt planlægger vi et tema om SUNDHED. Derfor vil vi gerne have input om dette emne. Send os idéer til artikler og emner til juni-nummeret af VorNyt: Senest den 9. april på mail kommunikation@vordingborg.dk eller ring til Thomas Uhlenfeldt på 55 36 27 13.