At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af tegnene. Og man skal lære at skrive, så det er spændende og interessant for andre at læse det, man har skrevet. Det er det, det hele går udpå. Det er en stor udfordring for alle mennesker at lære at skrive, fordi der er så mange ting, man skal lære at kunne på en gang: finde på, få det til at hænge sammen, vælge ord, skrive gode sætninger, skrive korrekt. Vi ved, at det i al almindelighed er en god ide at koncentrere sig om nogle få ting, når man vil lære noget. Det gælder også, når man skal lære at skrive. I slutningen afdette kapitel om det at skrive kan du læse om skriveprocessen, om hvordan du kan dele skrivearbejdet op på nogle gode måder. Lad os vende tilbage til, hvad man skal kunne, når man skriver. Vi prøver at skille det lidt ad. FINDE STOF OG FINDE PÅ: Mange siger, at det er noget af det sværeste. De ved ikke, hvad de skal skrive. De går hurtigt i gang - og går hurtigt i stå. Derfor skal man have tips og metoder, som man både kan bruge på egen hånd og sammen med andre. VÆLGE GENRE OG VÆRE GENREBEVIDST: Genre betyder 'slags', og der er mange slags tekster. I skolen er der nogle genrer, der er mere interessante end andre. Man skal kunne shine mellem teksttyperne sagtekst og fiktion. Der er rigtig mange genrer, og man skal vide, hvilke normer der gælder for genrerne. Hvad er f.eks. forskellen på at 'beskrive', 'analysere', 'vurdere' og 'argumentere'? STRUKTURERE OG SKABE SAMME HÆNG: Det hænger sammen med det foregående. Genrer er bygget op over skemaer, og disse skemaer er et godt hjælpemiddel til, hvordan man f.eks. kan begynde og slutte en tekst. Men der er mange flere ideer til, hvordan man kan skabe en god sammenhæng. 158. 5. AT SKRIVE
VÆLGE FORTÆLLER: Især i tiktionstekster kan man opnå gode resultater ved at blive god til fortælleteknik. Skal man bruge en jeg-fortæller eller en 3.person-fortæller? Skal fortælleren mon være alvidende? LAVE GODE SÆTNINGER: Sætningen er ligesom et instrument. Man kan spille den samme tone eller nogle få toner hele tiden, og så bliver det kedeligt at høre på. Hvis teksten skal være spændende at læse, skal sætningerne være varierede. Man skal vide noget om sætningsbygningen og have træning i at spille på 'sætningsfløjten'. V ÆLGE ORD: 'Kvinde', 'kælling' og 'madamme' henviser til det samme tobenede væsen. Ordene betyder altså det samme - og alligevel betyder de noget helt forskelligt. Ved at vælge ord med omtanke sikrer vi højst mulig præcision i det, vi vil have frem. STAVE: Når man forlader folkeskolen, skal man være sikker i at stave. Det er der gode grunde til - en af dem er, at det står der i læseplanen for danskundervisningen. De fleste elever i skolen skal arbejde hårdt for at nå det resultat. Det er godt at skrive diktater, men langt fra nok. Man skal også vide noget om stavefejlstyper og staveproblemer, og så skal man have en masse træning. TEGNSÆTNING: En tekst uden tegn er som et søkort uden sømærker. I bestemmelserne for folkeskolens danskundervisning står der, at man skal være sikker i at sætte tegn, og det er der gode grunde til. Teksten er svær at læse, og den virker ubehjælpsom, når tegnene ikke er sat, eller når de er sat forkert. Skriveprocessen Man bliver god til at skrive, når man lærer, at man har mange valgmuligheder - og når man lærer at bruge disse valgmuligheder. Mange elevel' i skolen har en tendens til at sige: Hvad jeg skrev, det skrev jeg - og så kan de ikke se, at det kunne være skrevet på ret mange andre måder. Og derfor bliver deres tekster måske ikke så gode, som de kunne blive. At skrive er at vælge SKRIVEPROCESSEN. 159 b
Proces- orienteret Du har nogle valgmuligheder i skriveriet. Der er knapper og funktioner, du kan stille på og derved få en bedre tekst. Måske kan du lade dig inspirere af procesorienteret skrivning, der giver nogle gode bud på, hvordan du kan arbejde: Del skrivearbejdet op. Man lærer bedre, når man ikke prøver at lære alting på en gang. I enhver skribent er der både en forfatter og en sekretær. Lad forfatteren lave sit arbejde først, og lad så sekretæren komme til bagefter. Få hjælp undervejs - ikke kun bagefter. Få det personlige frem i teksterne. Teksten En tekst er et hus Mens man skriver, har man brug for at tænke over, hvordan man bygger teksten op. Teksten kan vi sammenligne med et hus. Når man byg ger et hus, skal det altid være en bestemt slags hus - det skal jo bruges til noget bestemt - et rækkehus, et sommerhus eller en villa. Når man skriver, skal man vælge genre. Døre = overgange Indgang Udgang Rum = afsnit Genre Der er mange forskellige genrer, og en hel del af dem kan du slå op i opslagsdelen. Her vil vi samle genrerne i fire grupper. De tre første grupper hører ind under sagtekster, den sidste gruppe er fiktionstekster. Du får brug for at skrive i dem alle fire. 160. 5. AT SKRIVE
I I TEKSTER MED STÆRKT PERSONLIGT PRÆG (dagbog, notat, brev). Når vi siger, at teksten har et stærkt personligt præg, betyder det, at afsenderen er meget synlig i teksten. Teksten er subjektiv. Når man skriver dagbog, er det kun til sig selv, man skriver. Man taler lidt med sig selv, og der behøver ikke at være nogen bestemt rækkefølge. Notater er sikkert også kun til den skrivende selv, selvom man måske låner dem ud til andre. Brevet er det lidt anderledes med. Det er henvendt til nogen, men der er stor forskel på breve. Når man skriver til en ven, kan man skrive indfald og tanker ned, efterhånden som de kommer til en. Vennebrevet kan altså være løst struktureret. Alligevel har det en bestemt rækkefølge, et genreskema. Men forestil dig så, at du skriver brevtil skolelederen om at få fri til en skiferie. Det er stadigvæk et brev, men du er ikke på hjemmebane mere. Nu skal der være orden i argumenterne. FAGLIGE TEKSTER (fortolkning, afhandling, rapport). Her skriver du om et emne, som I arbejder med i jeres klasse, og du øver dig i nogle genrer, som du får brug for senere i dit skoleforløb og i din uddannelse. Det er måske om et digt eller et billede, om emnet truede dyrearter, eller det er en rapport som led i et projektarbejde. Man kan forvente af den faglige tekst, at den er saglig. Det kan også være, at der er særlige genrekrav, at der f.eks. er en problemformulering. FORMIDLENDE TEKSTER (anmeldelse, nyhedsartikel, reportage, læserbrev). I nogle tekster er der en særlig vægt på formidling: Man formidler noget, som man har en særlig viden om, og man skal tænke på at gøre det sådan, at modtageren får lyst til at læse det. Det kan være en boganmeldelse. En rejsebeskrivelse, hvor man har oplevet noget, der gjorde et dybt indtryk på en. Det kan også være et læserbrev i den lokale avis, hvor man skriver, hvad man mener om et omdiskuteret emne. FIKTIONSTEKSTER (novelle, digt, raptekst, eventyr). Fiktive tekster handler om en opdigtet virkelighed. Denvirkelighed skal forfatteren skrive om så levende og sanseligt, at læseren bliver indfanget af den. Nogle af gemune har meget karakteristiske træk, Personlige tekster Faglige tekster Formidlende tekster Fiktionstekst TEKSTEN. ]
som er nemme at genkende, f.eks. krimi, science fietion, myte og fabel. Når man f.eks. vil skrive en fabel, skal man finde ud af, hvad det er for normer, der gælder i denne genre: Dyr kan tale, og der er en handling og en morale. Når man har fundet ud af disse normer, har man et mønster, som man kan skrive efter. Genrenormer Festmiddagen som fortælling Mens du skriver, skal du altså være opmærksom på, hvilke normer der hører til din genre. Man kan godt bryde med normerne og blande genrerne sammen, men sammenblandingen virker bedst, hvis man er bevidst om det. Hvis et brev ikke begynder med en dato og "Kære..." eller "Hej... ", forstår læseren ikke, at det er et brev. Hvis en artikel slutter med "Venlig hilsen", bliver vi usikre på, om det mon ikke er et læserbrev? Og hvis en science fiction-novelle begynder med "Der var engang...", så virker det, som om der er gået eventyr i det. Det virker måske umiddelbart sjovt, men eventyret handler om noget fortidigt og science fiction-historien om noget fremtidigt. Det ville være noget rod, og læseren ville blive forvirret. Genreskemaer Forskellige genrer har som nævnt forskellige skemaer. Ordet skema går her på den rækkefølge i teksten, som hører en bestemt genre til. Vi bruger skemaer i alle mulige situationer i livet, og disse situationer kan også betragtes som genrer. Når I spiser hjemme til daglig, får I sikkert kun en, højst to retter mad. Men sommetider er der fest, og så skal det være fint. Så får I måske tre retter, forret, hovedret og dessert. Måske indleder I det hele med en velkomstdrink og slutter det af med en kop kaffe. Denne 'fortælling', som festmåltidet er, forløber efter et genreskema, og det er ikke noget, dine forældre har fundet på. Det ligger i vores kulturelle kontekst, og gæsterne, som kommer til festmiddagen, kender også genreskemaet. På samme måde er det med en tekst. Den tilhører en genre og forløber i overensstemmelse med et genreskema. Når skriveren bruger et genreskema, lever han op til sine læseres forventninger. Gæsterne til din konfirmationsmiddag var i hvert fald blevet overrasket, hvis I var begyndt med desserten. Og så kan vi ikke bruge sammenligningen med måltidet mere. For når man fortæller historien "Det store bank- 162. 5. AT SKRIVE
røveri", kan man jo godt begynde med 'desserten': Bankrøveren sidder i fængselscellen og tænker over, hvad der gik galt. Men skemaet fungerer alligevel. Rækkefølgen er bare lavet om. Grundskemaer Det fortællende, det argumenterende, det beskrivende og det instruerende skema er en slags grundskemaer. Til hvert grundskema er der mange underskemaer. Skemaerne er nyttige redskaber, når man skal skrive en tekst. Der er sikkert et forløb eller et mønster, der passer til den aktuelle tekst. DET FORTÆLLENDE SKEMA 1. Præsentation af personer og miljø. 2. Konflikt og konfliktudfoldelse. 3. Løsning på konflikten. Dette skema er meget overordnet, og man kan finde det i alle mulige fortællende genrer: roman, eventyr, novelle m.m. Under opslagene med disse genrer kan du læse mere om dem. Du kan også se et lidt mere detaljeret eksempel på skemaet i opslaget BERETTERMODELLEN. Berettermodellen er et genreskema, som også er brugt i mange film. Berettermodel DET ARGUMENTERENDE SKEMA 1. Situation. 2. Problem. 3. Løsning. 4. Evaluering. Det argumenterende skema kan man finde alle steder, hvor der er noget, som afsenderen vil argumentere for. I reklamen for midlet til pletrens er problemet, at nogen har fået en plet på tøjet. Sælgeren af produktet giver måske nu en uddybende videnskabelig forklaring på, at produktet virker så godt. Og løsningen er jo ganske enkel: Vi må hellere købe produktet. Når man skriver om f.eks. et problem i samfundet, får man også brug for at tænke: Hvad er problemet? Hvad kommer det af (situation)? Hvordan kan vi løse det (løsning)? Og hvorfor er den løsning god (evaluering)? I vores dagligdag er der masser af argumentation: Vi diskuterer, hvem der skal vaske op. På tv Problem og løsning TEKSTEN' 163
4 diskuterer politikerne. Telefonen ringer, og der er en, der argumenterer for, at vi skal tegne abonnement på en avis. Man kan argumentere på forskellige måder (læs om argumentation s. 54 57). DET BESKRIVENDE SKEMA Noget bliver beskrevet og vurderet. Der vil være mindst tre dele: 1. En indledning, 2. En hoveddel og 3. En afslutning. Læseren skal se Det beskrivende skema får man brug for, når man skriver en boganmeldelse. Der er ikke noget problem eller en konflikt, men man skal beskrive noget, måske handlingen og personerne i bogen, så læseren kan se det for sig, og man skal komme med en vurdering. Er det en god bog? Og når opgaven går ud på at skrive om lejrskolen på Bornholm, skal man sikkert også bruge et beskrivende genreskema: Optakten og afrejsen -+ dagene og oplevelserne -+ hjemkomsten og vurderingen af turen. Hvis det hele ender i Rønne, vil læseren sidde tilbage og mangle noget. DET INSTRUERENDE SKEMA Teksten fortæller, hvordan noget skal gøres. Teksten er bygget op 'herfra' og 'dertil'. Herfra og dertil For at tydeliggøre rækkefølgen er der måske brugt tal eller 'bomber', sådan som vi gør mange steder i denne bog, hvor vi kommer med tips eller siger: Gør sådan og sådan. Tekstens hensigt er at give anvisninger, at få modtageren til at handle på en bestemt måde. Når man skal skrive reglerne til klassens bordtennisturnering, en madopskrift eller en vejledning i et bestemt spil, så får man brug for det instruerende skema. Princippet er en bestemt rækkefølge. Der er hverken problem eller konflikt og måske heller ikke indledning og afslutning. Men rækkefølgen er næsten altid vigtig, og man skal lægge mærke til detaljerne. 164. 5. AT SKRIVE