Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 12 For Psykiatrisk Afdeling Herning, Sengeafsnit E, Regionspsykiatrien Vest. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Psykiatriske sengeafsnit Herning er en del af Regionspsykiatrien Vest, Midtjylland og er beliggende på Regionshospitalet Herning, Gammel Landevej 61. Man finder os via indkørsel Ø1 og Ø2 på Skolegade Samarbejdsrelationer Vi samarbejder med eksempelvis: De 3 regionale teams: Affektive lidelser, Psykoser og ADHD. Derudover øvrige regionale tilbud: Gerontopsykiatrisk ambulatorium, Psykiatrisk Mobilteam, Center for Relationsbehandling - Miljø og Mestring, OPUS (opsøgende psykiatri til unge skizofrene), Oligofreniteamet, Team for misbrug og psykiatri, Center for spiseforstyrrelse (U2), Angst klinikken i Viborg, Sygehuspræsten, Somatiske behandlings- og undersøgelses afsnit, billeddiagnostisk afdeling (Rtg/Ct-scan), Regionstandplejen, Livsstils caféen. Kommunale tilbud: Socialpsykiatriske opholdssteder, Sociale bosteder, Kommuner ved forskellige sagsbehandlere og Bostøttepersoner, Hjemmeplejen, Plejehjem, Praktiserende læger, Psykologer, Demenskoordinatorer, Misbrugsrådgivningen. Samt Kriminalforsorgen og Patientrådgivere. Patient kategorier Regionspsykiatrien i Hernings optage område er Herning, Ikast-Brande og Ringkjøbing-Skjern kommuner og tæller ca. 185.000 mennesker. Når en patient indlægges er der forskellige diagnose- og alderskriterier der bestemmer hvilket afsnit patienten hører til. Vi modtager patienter fra 18 år. Der er 54 pladser som er fordelt således: E1 - har 12 sengepladser med speciale i udredning og behandling af affektive lidelser. E2 - har 12 sengepladser med speciale i udredning og behandling af affektive lidelser. E3 - har 12 sengepladser med speciale i udredning og behandling af nyopdagede psykoser. Oktober 2011 Side 1 af 14
E4 - har 12 sengepladser og modtager og behandler alle akutte og intensive patienter samt patienter fra socialpsykiatriske opholdssteder og sociale bosteder. E6 - har 6 sengepladser og er modtage- og behandlings afsnit for ældre (demens - over 65 år, nydiagnostiserede - over 75 år, med en allerede diagnosticeret psykisk lidelse - over 80 år) patienter med alle psykiatriske lidelser (gerontopsykiatri). Centrale kliniske problemstillinger Patienterne på afsnittene har udover psykisk pleje også behov for fysisk, social og åndelig omsorg. Patienterne har ofte et langt, af og til kronisk og komplekst sygdomsforløb, som påvirker deres familie-, hverdags- og arbejdsliv. Centrale problemstillinger: mange genindlæggelser og kontakter til en stor gruppe af fagpersoner nedsatte ressourcer til selv at varetage egenomsorg, grundlæggende og specielle behov stort behov for vejledning og information samt inddragelse af nærmeste pårørende behov for psykoedukation nedsat aktivitets- og funktionsniveau øget behov for at sætte ord på deres ændrede situation non-compliance/adherence medicin-induceret overvægt eksistentielle og åndelige problemstillinger relations- og støttepraksis Overordnede problemstillinger for patienten: suicidal adfærd selvdestruktiv eller udadreagerende adfærd. eksalteret tilstand tvangsindlæggelse og tvangsbehandling retslige forhold delir/konfusion akut eller progredieret psykotisk tilstand. misbrugende og lider af psykisk sygdom akut krise tilstand. angst demens - specielt E6 udviklinghæmmede med en psykiatrisk lidelse truet automoni tavshedspligten etiske problemstillinger og dilemmaer etniske problemstillinger uhensigtsmæssige mestringsstrategier Tværfaglige og tværsektorielle forhold Afdelingsledelsen i Psykiatrien Vest, Herning udgøres af en ledende overlæge og ledende Oktober 2011 Side 2 af 14
oversygeplejerske. Personalet er tværfagligt sammensat og afsnittet ledes af en afsnitsledelse som består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Der er ansat udviklingssygeplejerske, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer, socialrådgivere, læger, serviceassistenter og portører. Vi er uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever, ergoterapeut- og fysioterapeut studerende, socialrådgiverelever, falckredderelever, udover selvfølgelig sygeplejestuderende. Se i øvrigt samarbejdsrelationer. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Langt størsteparten af indlæggelserne er akutte indlæggelser og begynder på modtagelsesafsnit E4. For nogle patienters vedkommende starter ved indlæggelsen et udredningsarbejde, for at afklare hvad de fejler, mens andre tidligere er diagnosticeret. Der iværksættes psykiatrisk behandling både medikamentelt og miljøterapeutisk, med udgangspunkt i mestringstankegangen. Ved udskrivelsen afdækkes støttebehov og der iværksættes relevante initiativer, så patienten igen kan klare sin hverdag. De diagnoser der primært arbejdes med er: Skizofreni Psykoser Unipolære depressioner Bipolære affektiv sindslidelser ADHD Personlighedsforstyrrelser Dobbeltdiagnoser, altså både en psykiatrisk diagnose og et misbrug Angsttilstande Spiseforstyrrelser Demens Akutte belastningsreaktioner PTSD Sygeplejefaglige opgaver Grundstenene i sygeplejen i Regionspsykiatrien Herning tager afsæt i teorier om relation og mestring. Vi sætter således relationer, empati, muligheder, håb og mestring i centrum af behandlingstiltagene, ved hjælp af dialog og samspil - kombinerer dette med den nyeste viden om medicinsk behandling. Vi arbejder systematisk med, at anerkende patientens forsøg på at mestre sygdomssymptomer, opbygning af gode relationer og tilbud om individuelt tilpassede Behandlingsplaner og aktiviteter. Formålet er at styrke patientens evne til at bevare selvkontrol i akutte faser og til at opnå mest mulig kontrol og mestring i hverdagslivet. Som en del af behandlingen er der øget fokus på sunde kostvaner og fysisk aktivitet. Ud over at samarbejde med patienten i behandlingsforløbet vægter vi også et godt samarbejde med Oktober 2011 Side 3 af 14
pårørende. Af sygeplejefaglige temaer, der er relevant for modul 12, skal nævnes følgende områder: Modulets indhold er beskrevet i de godkendte kliniske studieplaner udarbejdet af de enkelte kliniske undervisningssteder. Modulet indhold er sygeplejens selvstændige professionsudøvelse, med fokus på sygeplejens formidlende, koordinerende og ledende aspekt med inddragelse af etik og kvalitetsudvikling i sygeplejen. Den selvstændige professionsudøvelse tager afsæt i praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Der bliver arbejdet med sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende aspekter. Sygeplejefaget 11 ECTS point: Målet er, at den studerende: Kan samarbejde med patienter og pårørende med respekt for : Menneskets værdier, livsanskuelse, kulturelle og religiøse baggrund Menneskets opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje Menneskets medbestemmelse og autonomi Patientsikkerheden Kontaktpersonsystem Tolkebistand Patient-armbånd Utilsigtede hændelser Magtanvendelse og tvang Patientrettigheder, serviceloven, psykiatriloven, sygepleje-etiske retningslinjer Husorden, beskyttelsesforanstaltninger, låste skuffer, skabe og vinduer. Medicinhåndtering Alarmsystemet Kan handle moralsk i relationelle forhold Mindstemiddelsprincippet Sygeplejeetiske retningslinier Tavshedspligt Skabe, bevare, samt afslutte kontakten med patienten Situationer med tvang eller opkørte patienter. Kan anvende det sygeplejefaglige skøn i identifikation af sygeplejefaglige problemstillinger Fag-identitet Kvalitetsudvikling Refleksion Klinisk blik. Selvstændigt kan planlægge, formidle, udføre, koordinere, lede og evaluere grundlæggende, instrumentel og specifik sygepleje til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme samt disses sociale netværk Kontaktpersonssystem Forløbsansvarlig/ansvarshavende/koordinator Patientforløb Planlægning og koordinering af daglige aktiviteter Oktober 2011 Side 4 af 14
Kan sikre sammenhængende patientforløb til udvalgte patienter/borgere Kontaktpersonssystem Kan kommunikere professionelt Fagsprog Fagtermer Fremlægge på konferencer Rapportgivning Aktiv lytning Kommunikation med patienten Mellemmenneskelige relationer Kan deltage i planlægning, evaluering og udvikling af generelle patientforløb Handleplan og behandlingsplan. Ugeskemaer/dagsskema Planlægning og udføre miløaktiviteter Kan inddrage relevante mono- og tværfaglige samt tværsektorielle samarbejdspartnere i forhold til tilrettelæggelsen af patientforløb Konference Patientforløb GAF Samarbejdsmøder Socialrådgiver Bevar barndommen Fysioterapeut og ergoterapeut. Samarbejdsparter i den øvrige psykiatri. Kan vurdere den udførte sygepleje kritisk Både sin egen og andres sygepleje, samt eksplitere/rette sygeplejen til Kan argumentere for faglige synspunkter Konferencer Netværksmøder GAF Individuel, samt gruppevejledning Diskutere, med medstuderede, medarbejder og vejleder. Reflektere Kan beherske gældende dokumentationspraksis EPJ Individuel klinisk studieplan Danske kvalitetsmodel E-portfolie Kan beherske relevante administrative opgaver knyttet til patietforløb Madbestilling Medicinbestilling GAF Dokumentation i EPJ Daglig planlægning Kan redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde Diskutere Oktober 2011 Side 5 af 14
Reflektere Selvstændigt kan inddrage og anvende sygeplejefagets metoder i tilrettelæggelsen af pleje og behandling herunder 1. Specialiserede dataindsamlingsmetoder og analyse af indsamlede data ud fra forskellige teoretiske perspektiver 2. Analysemetoder i bearbejdningen af sygeplejefaglige problemstillinger 3. Lokale procedurer og retningslinjer o GAF o Påklædningspolitik o Hygiejneregler o Husorden o Div. Regler o Mestringstiltag o Depressionsbehandling o Modtagelse og overflytning. Kan deltage i implementeringen af resultater og kritisk kan forholde sig til udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed, herunder kliniske retningslinjer samt lokale- og nationale standarder o Se liste over udviklingstiltag Sundhedsinformatik 2 ECTS point: Målet er, at den studerende: Selvstændigt kan søge, sortere, vurdere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet ved brug af internationale og nationale sundhedsfaglige databaser. Eksempelvis Regionens proceduredatabaser (E-dok) og Nationale kliniske retningslinjer Kan vurdere sundhedsteknologiens betydning for sygepleje. Eksempelvis informationssikkerhed, patientsikkerhed og etiske forhold Kan beherske udvalgte elektroniske dokumentations- og kommunikationssystemer med relevans for sygeplejen på undervisningsstedet. Eksempelvis elektronisk borger/patientjournal, medicinadministrationssystemer, laboratoriesystemer, patientadministrationssystemer og den danske kvalitetsmodel Organisation og ledelse, herunder sundhedsøkonomi 2 ECTS point: Målet er, at den studerende: Har overblik og selvstændigt kan prioritere, organisere, administrere og lede sygeplejen til en mindre gruppe af patienter/borgere o Kontaktpersonsrollen o Forløbsansvarlig o Koordinator Selvstændigt kan lede sygeplejekonferencer, rapportsituationer og lignende o Ansvarshavende/forløbsansvarlig/koordinator Kan deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde o DDKM Oktober 2011 Side 6 af 14
o o Pårørendekontakt KRAM-faktorerne Kan vurdere og uddelegere sygeplejemæssige opgaver under hensyn til 1. Medarbejdernes kompetence samt behov for faglig og personlig udvikling og faglig udveksling 2. Tid, fysiske rammer, normering og sundhedsøkonomiske ressourcer 3. Juridiske aspekter, såvel egne som kollegers og samarbejdspartneres bemyndigelser og kompetencer 4. Strukturelle, organisatoriske og interaktionelle niveauer i afdelingernes/ driftenhedernes opbygning, rutiner, procedurer og standarder o Tavshedspligt o Samtykkeerklæringer o Arbejdsfordelingsplan o Kompetenceprofiler o Funktionsbeskrivelser o Tid med afd.spl. o Lovgivning. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Udarbejdelse af kompetenceprofiler og implementering Mestringstankegangen Relationsbehandling Depressionsprojektet Operation-Life-medicinafstemning Reduktion og øget patientoplevet kvalitet af tvang Den danske kvalitets model Patientsikkerhed. Utilsigtede hændelser Konflikt- og voldshåndtering Oktober 2011 Side 7 af 14
Fysisk aktiviteter for patienter i psykiatrien Udvikling af den elektroniske patientjournal Kognitiv behandling Arbejde med stemmehøring Fokus på arbejdsmiljø Fusionsprocessen mellem Herning og Holstebro Udarbejdelse af handleplaner i EPJ Kost til den psykiatriske patient Psykoedukation Pårørende politik Læring i Psykiatrien, aktionsforskningsprojekt www.ncfk.dk/psykiatri Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Grundlæggende klinisk sygepleje Kontaktpersonssystem Forløbsansvarlig sygeplejerske Jeg støttende/styrkende sygepleje Det sygeplejefaglige skøn Psykodynamisk tankegang Relationsbehandling Pårørende samarbejde Sygeplejeprocessen Trygheds-/ utryghedsmodellen Miljøterapi/ mestringsideologi/lth 5 diagnosesystemer/gaf ICD-10 Diagnosesystemet Livshistorie/-linje/ telefonpæl Fortælling/narrativer Bevar barndommen Div. Ratingskemaer ( IPDE, PSE, ADHD) Abstinens-scorings-skema Narkoscreening Kognitive metoder Psykoedukation Stemmehøringsinterview Den gode depressionsbehandling KOV - konflikt og voldsforebyggelse Mono- og tværfaglige konferencer DDKM EPJ og E-dok Kliniske retningslinjer/guidelines Sygeplejefaglig vejledning/supervision/tværfaglig vejledning/refleksion Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I psykiatrisk afdeling Herning er der ansat tre kliniske vejledere til at varetage den kliniske Oktober 2011 Side 8 af 14
vejledning af sygeplejestuderende, som er fordelt på de forskellige afsnit. De kliniske vejledere er taget ud af klinisk praksis, når der er studerende i klinikken. De er altid til rådighed på hverdage i dagstimerne, dog med mulighed for at tilbyde klinisk vejledning i forbindelse med aftenvagter. I samarbejde med den sygeplejestuderende tilrettelægger den kliniske vejleder, den kliniske periode således, at der er fokus på modulets kompetencer. Der sendes min. 14 dage før første dag i afsnittet, en velkomstmail ud med orientering og materiale til de første dage. Derudover vil der henvises til den generelle studieplan. Første dag er der fælles introduktion ved de kliniske vejledere til psykiatrisk afdeling samt fælles planlægning af tilstedeværelse i afsnittet. Desuden vil en sygeplejerske introducere sygeplejestuderende til afsnittet. I løbet af den første uge vil der være studieplansdrøftelse med klinisk vejleder, hvor der vil blive talt om kompetencer, forventninger, forudsætninger, evaluering etc. Samtaler i startfasen er med fokus på personlige og faglige forudsætninger samt læringsstil. I et samarbejde omkring den individuelle studieplan, aftales læringsmetoder og individuelle måder at synliggøre egen udvikling og læring, med henblik på evaluering af de sygeplejefaglige opgaver og færdigheder. Studiet tilrettelægges ud fra forventet opnået læringsudbytte, den studerendes ønsker og behov samt afsnittets aktuelle muligheder. Læringen tager udgangspunkt i de praktiske situationer og handlinger. De daglige studier vil altid foregå i tæt samarbejde med klinisk vejleder og sygeplejersker, hvor omfanget af selvstændighed øges over tid. Der er fokus på at opnå personlig øvelse og erfaringer i et autentisk miljø. I hver vagt vil fokus være på rapport, dataindsamling og planlægning af vagten. Der vil oftest være mulighed for før-, under- og eftervejledning. Der vil være mulighed for såvel formelle som uformelle refleksioner med klinisk vejleder. Læringsmiljø /Studiemiljø Det vil være målene for modul 12 samt den enkelte studerendes behov, der er bestemmende for hvordan studierne tilrettelægges. Der vil på det enkelte afsnit kunne tilbydes et miljø, hvor det vil være muligt at studere den kliniske sygepleje på flere niveauer i uddannelsen. Der vil ofte være 1-3 studerende i 8. modul, evt. studerende på andre moduler samt socialog sundhedsassistenter. Adgang til internet og elektronisk patient journal (EPJ) EPJ undervisning. Studie og vejledningsrum i afsnittet Fag og studielitteratur til opslag og kopiering Tilrettelæggelse af studietid i samarbejde med vejleder og afsnittet. Mulighed for relevante studiebesøg. Mulighed for deltagelse i faglige fora såsom afsnittets konferencer og supervisioner. Undervisning i KOV konflikts- og voldsforebyggelse samt tvangsforanstaltninger. Misbrug og psykiatri Oktober 2011 Side 9 af 14
Studier på sengeafsnit er observerende, interagerende og i mange situationer på et selvstændigt niveau. De planlægges ud fra individuelle patientforløb, evt. også i samarbejde med ambulante teams eller tværfaglige samarbejdsparter. Udgangspunkt for læringen er modulets kompetencer og læringsmål. En række læringssituationer vil være planlagte, mens andre vil være situationsbestemte og spontane. Der vil være evaluering og feed back. Der lægges vægt på at have et studiemiljø, der er medvirkende til at skabe rammer for et lærerigt klinisk praksisforløb. I studietiden ønskes det at skabe mulighed for at den studerende kan være udforskende, reflekterende og fordybende. Studietiden tilrettelægger den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder. Her anbefales det at bruge tid i f. eks. aftenvagt, dels for at opleve helheden i patientforløbet, dels ud fra hvilke kompetencer, der arbejdes med. Grundlæggende er holdningen på afsnittet at praksis læres i praksis. Men som studerende kan det dog ind imellem være givende med tid til fordybelse væk fra afdelingen. Studiedage er afhængige af den enkeltes behov og planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Vejlednings- og evalueringstilbud Der gives løbende feedback til den studerende, herunder før-, under- og eftervejledning. Sygeplejestuderende får desuden vejledning individuelt og i gruppe ved kliniske vejledere. Gruppevejledning foregår en gang ugentlig og giver mulighed for at bl.a. øve sig i refleksion og i at bearbejde praksisoplevelser ved hjælp af sygeplejefaglig teori. Ved individuelle vejledningssamtaler gives evaluering og den studerende støttes i at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefoki. De kliniske vejledere er fuldtids vejledere og har op til 8-10 tildelte studerende til individuel vejledning, refleksionsøvelser, undervisning og gruppevejledning. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Der er 3 kliniske vejledere ansat i psykiatrien i Herning, alle med mange års erfaring i psykiatrisk sygepleje. De kliniske vejledere har deltaget i mange kurser og temadage vedr. psykiatrisk sygepleje og behandling og vejledning. De er ligeledes med i et 3 årigt forskningsprojekt om uudnyttede læringssituationer for sygeplejestuderende i psykiatrien. De har erfaring som kliniske vejledere, har klinisk vejledermodul og specialuddannelse som psykiatrisk sygeplejerske. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Pensumliste for klinik i psykiatri. Sygepleje: 11 ECTS Fra kaos mod samling, mestring og helhed. Liv Strand. Munksgaard Danmark, København Oktober 2011 Side 10 af 14
1.udgave 2009. Kapitel 7. Sygeplejeholdning og handling jeg-styrkende sygepleje: Side 77-103. Psykiatrisk sygepleje. Nils Buus. Dansk Sygepleje Råd/Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København, 1. udgave 2009 Tvang og psykiatriloven: Side 95 120. Psykoedukation: Side 364 381. Relationsbehandling. Lars Thorgård bind 1 Hertervig Forlag, Stavanger 2. udgave 2007 Miljøbehandling: Side 127 157 Selvmordsforebyggelse. (Mappe i afsnittet) Guideline. (Mappe i afsnittet) Det lidende menneske. Katie Eriksson. Munksgaard Danmark, 1. udgave 2008. Kapitel 3. Begrebet lidelse: side 22-28, kapitel 11 Lidelsen i sygepleje: side 76-92 Sygeplejens grundlæggende principper. Virginia Henderson. ICN. Dansk Sygepleje Råd, København 1992: side 5-47 Grundbog i psykiatri. Simonsen og Møhl. Hans Reitzels Forlag København. 1. udgave 2010 Kapitel 36: Psykiatrisk sygepleje af Jan Kåre Hummelvoll: side 667 686. Helt ikke stykkevis og delt Jan Kåre Hummelvoll. Hans Reitzel Forlag København, 3.udgave 2006. Kapitel 18: Sygeplejeaspektet knyttet til midikamentel behandling, side 553 574. Interaktionel sygeplejepraksis. Vidensgrundlag etik og sygepleje. Merry Elisabeth Scheel. Munksgaard, København. 2. udgave 1999. Kapitel 4. Bevidsthedsparadigmet i modsætning til kommunikationsparadigmet: side 79-98 Religion, eksistens og sygepleje. Christian Juul Busch, Tim Jensen, Marie Ove. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag, København 2003. Christian Juul Busch: Samtalen i et eksistentielt/åndeligt perspektiv Tim Jensen: De store religioner. Kristendom og andre kristne trossamfund og Islam Fra Marx til Løgstrup, Kari Martinsen, 1994. Øjet og kaldet, Kari Martinsen, 2000. Samtalen, skjønnet og evidensen, Kari Martinsen, 2005. Sundhedsinformatik: 2 ECTS National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 GEPJ en fælles ramme for den elektroniske patientjournal EPJ Observatoriet. Evaluering af GEPKA-projektet Klinisk afprøvning. Sundhedsvæsenets begrebsbase Sundterm projektet, en samlet dansk sundhedsterminologi et sprog for klinisk dokumentation i epj. SKS-værktøjerne. Oktober 2011 Side 11 af 14
Organisation og ledelse herunder sundhedsøkonomi: 2 ECTS Hospitalsledelse Organisatorisk fænomen og faglig disciplin. Henrik W. Bendix, Annemette Digmann, Per Jørgensen og Kjeld Møller Pedersen. L+R Business, 2008. Supplerende litteratur: Læring i psykiatrien aktionsforskningsprojekt: www.ncfk.dk/psykiatri Helt ikke stykkevis og delt Jan Kåre Hummelvoll. Hans Reitzel Forlag København, 3.udgave 2006. Selvbilledet: Side 113-136. Angst: Kap. 5. Depression og sorg: Kap. 7. Mani: Kap. 8. Aggression: Kap. 9. Samarbejde med psykotiske: Kap.12. Miljøterapi: Kap. 16. Fra kaos mod samling, mestring og helhed. Liv Strand. Munksgaard Danmark, København 13.udgave 2007. Egopsykologi, egofunktioner og egosvaghed: Side 39 51 Grundbog i psykiatri. Simonsen, E og Møhl, B (2010). Hans Reitzels Forlag: Kapitel 14. Alkoholmisbrug, Anette Søgaard Nielsen og Ulrik Becker: side 247-267. Kapitel 15. Stofmisbrug, Peter Ege: side 269-286. Kapitel 13. Organiske tilstande, Martin Balslev Jørgensen: side 229-245. Kapitel 21 ADHD hos voksne, Per Hove Thomsen og Erik Simonsen: Side 399-412. Kapitel 32. Psykoterapi, Carsten René Jørgensen, Morten Kjølbye og Bo Møhl: side 595-624. Kapitel 34. Socialpsykiatri, Søren Blinkenberg: side 645-658. Kapitel37. Distriktpsykiatri, Per Vendsborg: side 687-700 Psykiatri. Per Vestergaard og Thorkil Sørensen. Fadl s Forlag, København, 2. udgave 2005 Psykiatriens grundbegreber: Side 13 29 Grundbog i psykiatri. Red. Af Simonsen, E og Møhl, B (2010). Hans Reitzels Forlag: Kapitel 13. Organiske tilstande, Martin Balslev Jørgensen: side 229-245. Kapitel 16, Merete Nordentoft og Sanne Kjær: side 287-311. Kapitel 17. Akutte forbigående psykoser, andre psykoser og skizotypi, Erik Simonsen og Bo Møhl: side 313-330. Kapitel 18. Affektive lidelser, Lars vedel Kessing: side 31-359. Kapitel 19. Angsttilstande, Francisco Alberdi og Bo Møhl: side 361-382. Kapitel 21. ADHD hos voksne, Per Hove Thomsen og Erik Simonsen: side 399-412. Kapitel 22. PTSD og andre traumatiske lidelser, Henrik Steen Andersen: side 413-422. Kapitel 24. Patologiske vane- og impulshandlinger, Erik Simonsen og Bo Møhl: side 439-457. Kapitel 29. Personlighedsforstyrrelser. Carsten René Jørgensen og Erik Simonsen: side 521-550. Kapitel 30. Evidensbaseret klinisk praksis, Erik Simonsen og Bo Møhl: side 555-565. Kapitel 33. Miljøterapi, Torben Heinskou og Torben Schjødt: side 627-644. Kapitel 35. Andre somatiske behandlingsformer, Martin Balslev Jørgensen: side 659-665. Ministeriet for sundhed og Forebyggelse 2007: Lov om tvang i psykiatrien https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=10339 Sundhedsstyrelsen 2004: Rusmidlernes Biologi http://www.sst.dk/publ/publ2004/rusmidlernes_biologi/rusmidlernes_biologi.pdf Sundhedsstyrelsen 2007: Vurdering og visitation af selvmordstruede http://www.sst.dk/publ/publ2007/cff/selvmordstruede/visitation_af_selmordstruede.pdf Vejledning og praksisteori Per Lauvås og Gunnar Handal, Forlaget Klim, 1. udgave, Århus 2006. Vejledning, kvalitetssikring og udvikling: Side 287 310 Oktober 2011 Side 12 af 14
Kommunikasjon i relasioner Hilde og Tom Eide. Gyldendal, Norsk Forlag, 1. udgave 8. oplag 2002. Helseprofesjon og praktisk kommunikasjon: Side 17 33 Kommunikasjonsteori: Side 34 64 Samtaletræning. Erno Metze og Jørgen Nystrup, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave 2000 Kommunikationsteori: Side 9 22 Gensvarsmodeller: Side 25 37 Transaktionsanalyse: Side 39-64 Vejledning og praksisteori Per Lauvås og Gunnar Handal, Forlaget Klim, 1. udgave, Århus 2006. Evaluering i vejledningssammenhæng: Side 310-326 Undervisnings planlægning for faglærer. Hilde Hiim & Else Hippe. Gyldendals Lærerbibliotek, 2. udgave 1. oplag 2003 Pædagogiske grundsyn: Side. 11 26 Helhedsmodellen og de didaktiske kategorier: Side 27 32 Elevernes læringsforudsætninger: Side 33-42 Religion, eksistens og sygepleje. Christian Juul Busch, Tim Jensen, Marie Ove. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag, København 2003. Tim Jensen: De store religioner. Marie Oved: Sygeplejens religiøse og åndelige dimension. Grundbog i psykiatri. Red. Af Simonsen, E og Møhl, B (2010). Hans Reitzels Forlag: Kapitel 31.Psykofarmakologi, Anders Fink-Jensen og Erik Simonsen: side 567-593 Psykofarmakologi, Poul Videbech, 2008 http://www.videbech.com/download/psykofarmakologi.pdf http://www.medicin.dk/ Psykiatrifonden: Lægemiddel info (Mappe i afsnittet) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal være til stede i klinikken gennemsnitlig 30 timer pr. uge i uddannelsesforløbet Modulet har indbygget en planlagt studieaktivitet. Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve. Fastlagt studieaktivitet: Klinisk kvalitetsudvikling Organiseret som et individuel skriftligt og mundtligt oplæg, i det kliniske undervisningssted med fagpersonale, klinisk sygeplejelærer og klinisk vejleder. Deltagelse i planlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Se modulbeskrivelse for 12. modul fra Via UC Holstebro (under Bedømmelser ) Intern klinisk prøve: Formålet er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer, med udgangspunkt i autentiske patientforløb med komplekse, akutte og/eller kroniske sygdomme og med fokus på selvstændighed indenfor udførende, formidlende og ledende aspekter af sygeplejerskens virksomhedsfelt. Den kliniske del: Oktober 2011 Side 13 af 14
Afholdes individuel på det kliniske undervisnings sted i slutningen af modul 12 og varer maksimum 2 timer med deltagelse af klinisk vejleder som eksaminator. Den mundtlige del: Varer 1 time i alt med deltagelse af både klinisk vejleder og klinisk sygeplejelærer som eksaminatorer. Prøven bedømmes samlet Bestået/Ikke bestået. Se modulbeskrivelse for 12. modul fra Viauc Holstebro (under Bedømmelse) Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Heidi Schmidt Nielsen, Mogens Svane og Helle Søby Steffen Uddannelsesansvarlig: Annette Raarup Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelsesleder: Lisbeth Sørensen Oktober 2011 Side 14 af 14