Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner

Relaterede dokumenter
Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner

Hvad udløser alkoholmisbrug og hvad betyder det for kognitionen?

Kognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion

Sammenligning af Forsvarets intelligenstest og IQ-skalaen

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Motivation hvad er det?

TESTNORMER Af Erik Lykke Mortensen

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

4. Selvvurderet helbred

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Børn af forældre med psykiske lidelser

Mental retardering. Jens Lund Overlæge dr.med. Region Nordjylland. Oktober 2014

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

Population attributable fraction

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

ALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE. Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom

Dato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate

KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Evaluering af Hold Hjernen Frisk

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

esundhedskompetence Kamila Beata Adellund Holt Lektor, ph.d. Institut for Sygepleje

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser

Udfordringer for sundhedsarbejdet

PAUSE. Hvor stort er problemet? i behandling/år. Storforbrug % af 16+ årige. Skadeligt forbrug % af 16+ årige

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Hvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:

6 Sociale relationer

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Sociale relationer, helbred og aldring

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Etniske minoriteters sundhed

Transkript:

Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner Erik Lykke Mortensen, professor Marie Grønkjær, ph.d.-studerende Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring

Kognitiv funktion Specifikke kognitive funktioner: Opmærksomhed, koncentration, hukommelse osv. Global funktion eller intelligens: Gennemsnitlige niveau i kognitive test Gennemsnittet giver mening fordi der en tendens til at de samme individer klarer sig godt eller dårligt i kognitive test. Dias 2

Realeksamen 200-800 realister Dansk Eng. Hist. Geo. Reg. Mat. Skrf. dansk 1.00 0.55 0.26 0.21 0.32 0.27 Skrf. engelsk 0.55 1.00 0.16 0.25 0.26 0.24 Historie 0.26 0.16 1.00 0.47 0.38 0.33 Geografi 0.21 0.25 0.47 1.00 0.32 0.25 Regning 0.32 0.26 0.38 0.32 1.00 0.69 Matematik 0.27 0.24 0.33 0.25 0.69 1.00 Dias 3

Definition af intelligens/begavelse Den eller de varige psykiske egenskaber, som forklarer de positive korrelationer eller sammenhænge mellem forskellige færdigheder. Den eller de varige egenskaber ved centralnervesystemet, som forklarer de positive korrelationer eller sammenhænge mellem forskellige færdigheder Dias 4

Er intelligens stabil gennem livsforløbet? Dias 5

Dias 6

Beregning af IK 1) Individet testes med en række forskellige tests og den genenmsnitlige score udregnes 2) Den gennemsnitlige score sammenlignes med en repræsentativ population med samme alder 3) IK skaleres på en skala med gennemsnit på 100 og standardafvigelse på 15 Dias 7

11 WAIS delprøver Verbale delprøver 1. Information 2. Omtanke 3. Hovedregning 4. Lighedsprøve 5. Talspændvidde 6. Ordforråd Performance delprøver 1. Tal-symbol 2. Ufuldkomne billeder 3. Terning mønstre 4. Billedordning 5. Puslespil 4 BPP delprøver 1. Matricer (19) 2. Ligheder (24) 3. Talserier (17) 4. Figurer (18) Dias 8

Ravens matricer Dias 9

Normalfordeling: Standardiserede Scores Dias 10

Intelligens 1000 BPP IK 3307 Værnepligtige 900 800 700 600 500 Observationer 400 300 200 100 0 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 BPP IK Dias 11

Aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion 1. Niveau-forskelle i kognitiv funktion på forskellige alderstrin - gennemsnit 2. Individuel stabilitet og individets relative indplacering på forskellige alderstrin Dias 12

Undersøgelsesdesign og aldersrelaterede ændringer 1. Alder kronologisk alder 2. Generation der kan være forskelle mellem individer født og opvokset på forskellige tidspunkter 3. Undersøgelsestidspunkt det kan muligvis have betydning i hvilke tidsperioder intelligensundersøgelser gennemføres Dias 13

Glostrup 1914 kohorten: 50 90 år Follow-up Total 50-year sample --------------------------------------- 50 year 698 698 60 year 571 529 70 year 334 334 75 year 400 166 80 year 349 189 85 year 172 121 90 year 123 64 --------------------------------------- Dias 14

Sproglig og ikke-sproglig intelligens IQ 70 80 90 100 50 60 70 80 90 Age Performance IQ Verbal IQ Dias 15

Individuelle forskelle i kognitive ændringer fra 50 til 80 år Density 0.02.04.06-50 -40-30 -20-10 0 Decline Dias 16

Individuel stabilitet og individuelle forskelle i kognitiv aldring 1) Der er individuelle forskelle i kognitiv aldring 2) Betydning af individuelle forskelle i kognitiv aldring skal vurderes i forhold til de individuelle forskelle, der kan konstateres hos yngre voksne Dias 17

IK: Høj og lav uddannelse Interaktion: p = 0.006 Full Scale IQ 70 80 90 100 110 50 60 70 80 90 Age High Education Low Education Dias 18

LiKO-15 Livsstils- og Kognitionsopfølgningen 2015 Sociodemografi, livsstil og helbred aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion PAUSE Phenotypes in Alcohol Use Disorders Det Strategiske Forskningsråd Internationalt forskningssamarbejde Dias 19

Alkohol og kognitiv funktion Kognitive evner Kognitiv funktion Alkohol Aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion Intelligens stabiliseret Alkoholrelateret demens Observere forskelle i aldersrelaterede ændringer Dias 20

Intelligens målt ved sessionen Alle mænd indkaldes i det år de fylder 18 år Intelligenstest Siden 1957 Oplysninger registreret og arkiveret Benyttet Børge Priens Prøve (BPP) Oplagt til opfølgningsundersøgelser Dias 21

LiKO-15 projektets struktur 1968-1989: 2015-2017: Kognitiv funktion (BPP) ved sessionen Kognitiv funktion (BPP) ved LiKO-15 Skoleuddannelse Højde Vægt Alder Nationale sundhedsregistre Spørgeskema Dias 22

Børge Priens Prøve Intelligenstest anvendt på sessionen Udviklet af cand.psych. Børge Prien 45 min. varighed 78 spørgsmål Matricer, talrækker, ordrelationer og figurer Forsøgt hemmeligholdt Dias 23

LiKO-15 spørgeskema Omfattende spørgeskema 36-62 spørgsmål (30-45 min.) Generelle spørgsmål Sociodemografiske faktorer Livsttilsfaktorer (rygning, medicin, stoffer) Helbred Alkoholrelaterede spørgsmål Alkoholindtag (hyppighed, mængde, lejlighedsvis) Problemer som flg. af alkohol Behandling af alkoholproblemer Dias 24

Baggrundsinformation Sessionen Skoleuddannelse Højde Vægt Alder ved sessionen Nationale sundhedsregistre Psykiatrisk Centralregister Alkoholmisbrug (ICD-8: 303, ICD-10: F10.1, F10.2) Andre psykiske lidelser Dias 25

Udvælgelse af deltagere Database 29.520 mænd - Født i 1950-61 - Sessionstestet i 1968-89 Mulige at invitere 22.125 mænd - Navne og adresser - Opdateret registerinformation Inviteret 14.741 mænd - Bor indenfor radius af 50 km - Ikke indlagt med AUD sidste 2 år Dias 26

Praktisk implementering Invitation af deltagere Invitationsbrev og deltagerinformation Booker tid Variation i testtidspunkter Påmindelsespostkort Gennemførsel af testningerne Gruppetestninger 24 deltagere per test Dias 27

Hvem har deltaget i LiKO-15 Deltagere Ikke deltagere Total (N[%]) 2.016 (13,7) 12.725 (86,3) Sessionsdata Registerdata Skoleuddannelse (N[%])* < studentereksamen > studentereksamen 1.261 (11,2) 753 (21,9) 10.040 (88,8) 2.683 (78,1) BMI (mean[sd]) 21,4 (2,3) 21,4 (2,6) BPP score (mean[sd])* 46,3 (9,7) 39,4 (11,4) Alder (mean[sd])* 61,6 (3,3) 61,0 (3,3) Psykiatriske registreringer (N[%]) Alkoholmisbrug* Andre psykiske lidelser* Ingen psykiske lidelser 85 (6,7) 280 (10,7) 1.651 (15,2) 1.171 (93,2) 2.327 (89,3) 9.227 (84,8) * Statistisk signifikant forskel med hensyn til deltagelse i LiKO-15 Dias 28

Foreløbige LiKO-15 resultater Tilgængelige data om 1710 mænd Generelle ændringer i kognitiv funktion Karakteristika af studiepopulationen Alkoholfaktorers betydning for ændringer i kognitiv funktion Dias 29

BPP- og IQ-scorer fra sessionen Frekvens 0 50 100 150 Frekvens 0 50 100 150 0 20 40 60 80 Sessions-BPP score 40 60 80 100 120 140 Sessions-IQ score Gennemsnit (SD): 46,2 (9,8) Min: 7 Max: 70 Gennemsnit (SD): 100 (15) Min: 40,2 Max: 136,3 Dias 30

BPP- og IQ-scorer fra LiKO-15 Frekvens 0 50 100 150 200 0 20 40 60 80 LiKO-15 BPP score Gennemsnit (SD): 43,1 (9,6) Min: 6 Max: 71 Frekvens 0 50 100 150 200 Gennemsnit (SD): 95,3 (14,6) Min: 38,7 Max: 137,8 40 60 80 100 120 140 LiKO-15 IQ score Dias 31

Ændring i BPP- og IQ-scorer fra session til LiKO-15 Frekvens 0 100 200 300 400-40 -20 0 20 40 Ændringer i BPP-score Gennemsnit (SD): -3,1 (5,9) Min: -29 Max: 40 Frekvens 0 100 200 300 400 Gennemsnit (SD): -4,7 (9,0) Min: -44,3 Max: 61,0-40 -20 0 20 40 60 Ændringer i IQ-score Dias 32

Sammenhæng ml. BPP-scorer (session/liko-15) LiKO-15 BPP score 0 20 40 60 80 Korrelation: 0,81 0 20 40 60 80 Sessions-BPP score BPP-score LiKO-15 Tilpassede værdier 95% CI Dias 33

Foreløbige LiKO-15 resultater Tilgængelig data om 1710 mænd Generelle ændringer i kognitiv funktion Karakteristika af studiepopulationen Alkoholfaktorers betydning for ændringer i kognitiv funktion Dias 34

Karakteristika af studiepopulationen Baggrundsvariable og sessionsfaktorer Antal (N [%]) Ændring i BPP (mean[sd]) p- værdi* Sessionsalder 19 år eller derunder 20 år eller derover LiKO-15-alder 60 år eller derunder 61 år eller derover Sessions-BPP 46 rigtige eller derunder 47 rigtige eller derover Grad af umage ved sessions-bpp Slet ikke I nogen grad I høj grad 1.017 (59,5) 693 (40,5) 747 (43,7) 963 (56,3) 810 (47,4) 900 (52,6) 122 (7,6) 642 (40,2) 834 (52,2) -2,4 (5,8) -4,1 (5,8) -2,2 (5,3) -3,8 (6,2) -1,4 (6,1) -4,6 (5,2) -1,7 (8,0) -3,0 (5,8) -3,4 (5,6) <0,001 <0,001 <0,001 0,010 Dias 35

Karakteristika af studiepopulationen Uddannelses og erhverv Antal (N [%]) Ændring i BPP (mean[sd]) p- værdi* Skoleuddannelse (sessionen) Mindre end studentereksamen Studentereksamen eller mere Videregående uddannelse (LiKO-15) Ja Nej Erhvervsmæssigt beskæftiget (LiKO- 15) Ja Nej 1.090 (63,8) 618 (36,2) 991 (58,0) 719 (42,1) 1.164 (68,1) 546 (31,9) -2,7 (6,1) -3,8 (5,6) -3,3 (5,9) -2,8 (6,0) -2,7 (5,6) -3,9 (6,5) <0,001 0,125 <0,001 Dias 36

Karakteristika af studiepopulationen Sociale relationer Ikke har børn (18%)* Ikke har ægtefælle/fast partner (17%)* Ikke bor sammen med nogen (21%)* Livsstilsfaktorer Let fysisk aktive/stillesiddende (66%)* Ikke sunde kostvaner (35%) Aldrig røget tobak (32%) Aldrig indtaget euforiserende stoffer (57%)* Dias 37

Karakteristika af studiepopulationen Medicinforbrug Sovemedicin (11%)* Beroligende medicin (11%)* Antidepressiva (15%)* Receptpligtig smertestillende (25%) Helbred Mindre godt/dårligt selvvurderet fysisk helbred (12%)* Mindre godt/dårligt selvvurderet psykisk helbred (7%) Slået hovedet og bevidstløs >30min. (2%) Slået hovedet og indlagt (14%) Dias 38

Foreløbige LiKO-15 resultater Tilgængelig data om 1710 mænd Generelle ændringer i kognitiv funktion Karakteristika af studiepopulationen Alkoholfaktorers betydning for ændringer i kognitiv funktion Dias 39

Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Stor mængde af information om alkoholrelaterede faktorer Hyppighed (51-60 år, sidste 12 måneder) 5 genstande el. mere ved samme lejlighed (sidste 12 måneder) 10 genstande el. mere ved samme lejlighed (51-60 år, sidste 12 måneder) Behandling for alkoholproblemer Psykiatriske indlæggelser med alkoholmisbrug Problemer som følge af alkoholforbrug Justeret for alder ved LiKO-15 og uddannelse ved sessionen. Dias 40

Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Hyppighed af alkoholindtag som 51-60år og ændringer i BPP N (%) BPP ændr. 1 gang pr. mdr. el. sjældnere 251 (14,7) -2,6 (6,8) En gang pr. uge/ et par gange pr. mdr. Nogle gange pr. uge 654 (38,3) -3,2 (5,6) Hver dag/næsten hver dag 366 (21,4) -4,1 (5,8) MD (95% CI)* -0,39 (-1,29;0,51) p- værdi 0,394 438 (25,6) -2,3 (5,8) Ref. Ref. * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). -0,87 (-1,57;-0,16) -1,60 (-2,40;-0,79) 0,016 <0,001 Dias 41

Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Hyppighed af alkoholindtag de sidste 12 måneder og ændringer i BPP N (%) BPP ændr. 1 gang pr. mdr. el. sjældnere 291 (17,0) -3,0 (6,9) En gang pr. uge/ et par gange pr. mdr. MD (95% CI)* -0,93 (-1,80;-0,06) p- værdi 0,037 414 (24,2) -2,2 (5,8) Ref. Ref. Nogle gange pr. uge 614 (35,9) -3,1 (5,7) Hver dag/næsten hver dag 390 (22,8) -3,9 (5,4) * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). -0,86 (-1,58;-0,13) -1,39 (-2,20;-0,59) 0,020 0,001 Dias 42

Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Hyppighed af 5 genstande eller derover ved samme lejlighed de sidste 12 måneder og ændringer i BPP N (%) BPP ændr. 1 gang pr. mdr. el. sjældnere 1009 (64,1) -2,8 (5,7) En gang pr. uge/ et par gange pr. mdr. Nogle gange pr. uge 116 (7,4) -3,7 (7,2) Hver dag/næsten hver dag 42 (2,7) -6,6 (4,8) * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). MD (95% CI)* 0,19 (-0,46;0,83) p- værdi 0,575 406 (25,8) -3,0 (5,4) Ref. Ref. -0,50 (-1,66;0,66) -3,48 (-5,29;-1,68) 0,398 <0,001 Dias 43

Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Hyppighed af 10 genstande eller derover ved samme lejlighed som 51-60år og ændringer i BPP N (%) BPP ændr. 1 gang pr. mdr. el. sjældnere 1376 (86,0) -2,9 (5,7) En gang pr. uge/ et par gange pr. mdr. * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). MD (95% CI)* 0,35 (-0,55;1,26) p- værdi 0,443 168 (10,5) -3,2 (6,2) Ref. Ref. Nogle gange pr. uge 33 (2,1) -6,6 (5,5) Hver dag/næsten hver dag 24 (1,5) -8 (7,4) -3,04 (-5,18;-0,91) -4,98 (-7,39;-2,56) 0,005 <0,001 Stort set samme resultater ved brug af de sidste 12 måneder. Dias 44

Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Behandling for alkoholproblemer og psykiatriske indlæggelser og ændringer i BPP N (%) BPP ændr. MD (95% CI)* p- værdi Behandl. for alk.prob. Ja, flere gange Ja, en enkelt gang Nej Psyk.indlæggelser Alkoholmisbrug Andre psykiske lidelser Ingen 49 (2,9) 66 (3,9) 1583 (93,2) -6,6 (6,7) -5,0 (6,8) -2,9 (5,8) * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). 71 (4,2) 240 (14,0) 1399 (81,8) -5,9 (7,0) -3,8 (7,1) -2,8 (5,6) * Justeret for alder (LiKO-15) og uddannelsesniveau (sessionen). -3,78 (-5,42;-2,14) -1,96 (-3,38;-0,54) Ref. -3,20 (-4,58;-1,83) -1,19 (-1,98;-0,40) Ref. <0,001 0,007 Ref. <0,001 0,003 Ref. Dias 45

Alkohol-faktorer og BPP-ændringer Signifikant større gennemsnitligt fald i kognitive funktioner, hvis alkoholforbrug problemer med Familien (MD -0,93) Arbejdet eller uddannelsen (MD -1,90) Økonomi (MD -2,12) Helbredet (MD -1,60) Ikke signifikant forskel i kognitive ændringer ved problemer med venner som følge af alkoholforbrug (MD -0,44). Dias 46

Konklusion Tegn på aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion blandt mænd i alderen 55-66 år Alkoholfaktorer aldersrelaterede ændringer i kognitiv funktion Direkte virkning eller bagvedliggende faktorer? Fremtidig forskning på LiKO-15 Flere deltagere med alkoholmisbrug Mere avancerede analyser af alkohols betydning for ændringer i kognitiv funktion Dias 47

Tak for opmærksomheden! Tegning: Claus Bigum Dias 48