Eksamen Analyse 1, Juni 2015, Besvarelse 1. Opgave 1. ( ln x) q x p dx =

Relaterede dokumenter
ANALYSE 1, 2014, Uge 3

ANALYSE 1, 2013, Uge 2

Arctan x = x x3 3 + x5 (En syvende berømt række er binomialrækken, [S] 8.8.) Eksempel

Du kan efter ønske opfatte integralet som et Riemann-integral eller et Lebesgue-integral (idet de to er identiske på C([a, b], C) jf. Theorem 11.8.

Besvarelse, Eksamen Analyse 1, 2013

Afgør for hver af følgende rækker om den er divergent, betinget konvergent eller absolut konvergent. 2 n. n=1 2n (n + 1)2 1 = 2(n + n+1

Analyse 1, Prøve 4 Besvarelse

Noget om Riemann integralet. Noter til Matematik 2

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8

Formelsamling til Fourieranalyse 10. udgave

ANALYSE 1, 2014, Uge 5

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

INTEGRALREGNING. Opgaver til noterne kan findes her. PDF. Facit til opgaverne kan hentes her. PDF. Version: 5.0

Om Riemann-integralet. Noter til Matematik 1

Analysens Fundamentalsætning

Integration ved substitution og delvis (partiel) integration

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel

Analyse 1, Prøve 2 Besvarelse

MM502+4 forelæsningsslides

(a k cos kx + b k sin kx) k=1. cos θk = sin θ 1 ak. , b k. k=1

Matematikprojekt. Integralregning. Lavet af Arendse Morsing Gunilla Olesen Julie Slavensky Michael Hansen. 15 Oktober 2010

Mat1GB Minilex. Henrik Dahl, Hold maj Definitioner 2

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Differentialregning. integralregning

Lektion 5 Det bestemte integral

Integralregning. 2. del Karsten Juul

Integralregning. Version juni Mike Vandal Auerbach

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel

Fremkomsten af mængdelæren. Stig Andur Pedersen

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.

Stamfunktion & integral

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 3. fjerdedel

Det dobbelttydige trekantstilfælde

b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion Potensfunktioner

Beregning af bestemt integrale ved partiel integration og integration ved substitution:

( ) Projekt 7.17 Simpsons formel A A A. Hvad er matematik? 3 ISBN

Fundamentale begreber fra Analysen. Introduktion. De reelle tal. Carsten Lunde Petersen

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Formelsamling til delprøve 1

Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.

Oversigt [S] 4.5, 5.10

Integrationsteknikker

Besvarelser til de to blokke opgaver på Ugeseddel 7

Eksamen i Mat F, april 2006

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG

2. Fourierrækker i en variabel

MATEMATISK FORMELSAMLING

INFINITESIMALREGNING del 2 Stamfunktioner og differentialkvotienter Regneregler Optimering Taylorrækker

Kalkulus 2 - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger

Tallet π er irrationalt Jens Siegstad

(c) Opskriv den reelle Fourierrække for funktionen y(t) fra (b), og afgør dernæst om y(t) er en lige eller ulige funktion eller ingen af delene.

1.1. n u i v i, (u, v) = i=1

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).

EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) JANUAR 2006 AARHUS UNIVERSITET.. Beregn den retningsafledede D u f(0, 0).

Formelsamling Mat. C & B

Trigonometri. Matematik A niveau

Supplerende opgaver. S1.3.1 Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at

Hilbert rum. Chapter Indre produkt rum

Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 03

Formelsamling Mat. C & B

Hilbert rum. Chapter Indre produkt rum

Matematik 2 AN. Matematisk Analyse. Metriske rum. Christian Berg

x 2 + y 2 dx dy. f(x, y) = ln(x 2 + y 2 ) + 2 1) Angiv en ligning for tangentplanen til fladen z = f(x, y) i punktet

3. Vilkårlige trekanter

( ) ( ) ( ) Størrelsesorden for funktionerne a x, x a og ln(x) (opgaveforløb v/ Bjørn Grøn og John Schächter) > ( )

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge

9 Geodætiske kurver og Gauss-krumning

Oversigt [S] 8.7, 8.8, 8.9

Matematik 2 MA Matematisk Analyse. Kapitel V. Sædvanlige og partielle differentialligninger. Gerd Grubb

UGESEDDEL 9 LØSNINGER. Sydsæter Theorem 1. Sætning om implicitte funktioner for ligningen f(x, y) = 0.

Analyse 1, Prøve maj Lemma 2. Enhver konstant funktion f : R R, hvor f(x) = a, a R, er kontinuert.

Eksponentielle Sammenhænge

= λ([ x, y)) + λ((y, x]) = ( y ( x)) + (x y) = 2(x y).

Transkript:

Eksmen Anlyse, Juni 25, Besvrelse Ld p >, q, og r. Opgve () Vis t integrlet ( ln x)r x p dx konvergerer. [Vink: Smmenlign med x s for pssende vlgt s.] ( ln x)q x p dx. [Vink: Anvend (b) Bevis formlen ( ln x)q x p dx = q p+ delvis integrtion, TL s. 43, med u(x) = ( ln x) q og v (x) = x p.] (c) Vis ved induktion t for lle n =,, 2,... er ( ln x) n x p dx = n!. () (p + ) n+ Besvrelse: () Integrlet er ubestemt, idet integrnden ikke er defineret for x =. Vi vælger p > s > og smmenligner med xs dx som konvergerer ifølge TL 9.5.8. Idet p > s gælder ( ln x) r x p /x s = ( ln x) r x p s for x + (TL 6.3.6), og grænsesmmenligningskriteriet giver derfor konvergens f integrlet. (b) Ved delvis integrtion fås for q og > ] ( ln x) q x p dx = [( ln x) q xp+ p + Idet p > vil ( ln ) q p+ p+ = ( ln ) q p+ p + + q p + q( ln x) q x p+ x p + dx ( ln x) q x p dx for, og så fås formlen. (c) Ld P n betegne udsgnet, t () gælder for et givet tl n. Det vises ved induktion t P n er snd for lle n. For n = ses ved elementær stmfunktionsbestemmelse t udsgnet xp dx = er sndt. p+ Vi ntger n og t P n er sndt, det vil sige, ( ln x) n x p dx = (n )! (p + ) n. (P n ) Vi skl vise t d gælder P n. Ifølge formlen fr (b) med q = n gælder ( ln x) n x p dx = n p + Heri indsættes P n og vi får (). Dermed er P n bevist ved induktion for lle n. ( ln x) n x p dx

Ld q >. Opgve 2 () Vis t rækken er konvergent. (qn + ) n+ (b) Ld h(x) = x q ln x hvis < x hvis x = Vis, t den følgende række er uniformt konvergent for x [, ]: n! (h(x))n. (c) Vis under nvendelse f potensrækken for eksponentilfunktionen smt ovenstående formel (), t der gælder: e h(x) dx = (qn + ) n+. Besvrelse: () Rækken er konvergent ifølge smmenligningskriteriet, idet (qn+) n+ (qn + ) n+ (q + ) n og er konvergent (TL 2..). (q+) n (b) Funktionen h er kontinuert idet x q ln x for x +. Den hr derfor en mksimumsværdi M over det begrænsede og fsluttede intervl [, ]. Rækken n! (h(x))n hr så mjorntrækken M n, som n! er konvergent (TL 2.8.2). Ifølge Weierstrss (TL 2.5.) er funktionsrækken derfor uniformt konvergent for x [, ]. (c) Vi nvender TL.4. (eller Sætning B fr Uge 2) på fsnitsfølgen for funktionsrækken fr (b), hvis sumfunktion netop er e h(x) ifølge TL 2.8.2. D der er uniform konvergens fås e h(x) dx = ifølge () med p = qn. n! h(x) n dx = (qn + ) n+ 2

Vis t der gælder Opgve 3 x 2 = π2 3 + 4 ( ) n cos(nx) for lle x [ π, π]. Er rækken uniformt konvergent? Til beviset kn mn benytte (uden bevis) t funktionen x 2 cos(x) hr stmfunktionen 3( 2x cos(x) + ( 2 x 2 2) sin(x) ) for lle konstnter. n 2 Besvrelse: D funktionen f(x) = x 2 er stykvis differentibel og kontinuert, og opfylder f( π) = f(π), er den sumfunktion for sin Fourierrække ifølge JPS 3.5, og d f er lige er Fourierrækken en ren cosinusrække 2 + n cos(nx). Rækken er uniformt konvergent ifølge JPS 4.3 fordi f er stykvis C og kontinuert. Koefficienterne er givet ved for n og = π π n = x 2 cos(nx) dx π π = [ ( n 3 2nx cos(nx) + (n 2 x 2 2) sin(nx) )] π π = π n 3 4nπ( ) n = 4n 2 ( ) n x= π [ 3 x3] π x= π = 2 3 π2 for n =, som der står i opgven. 3

Opgve 4 () Ld k N og ld (c,..., c k ) være et sæt f positive tl c j enhver vektor z = (z,..., z k ) C k defineres >. For z = c z + + c k z k. Vis t er en norm på C k, og bestem c > og C > således t c z z C z for lle z E, hvor z betegner mksimumsnormen f z. Ld E = B(N, C) være vektorrummet f begrænsede funktioner f : N C, og ld c n være en konvergent række f positive tl c n >. For f E defineres f = c n f(n). (2) (b) Vis t er en norm på E, og t der findes en konstnt C > således t f C f u for lle f E, hvor f u betegner den uniforme norm f f. (c) Vis t der ikke findes nogen konstnt c > således t for lle f E. c f u f Ld ( n ) n N være en følge f komplekse tl n C. For hvert k N defineres en funktion g k E ved n hvis n k g k (n) = ellers. (d) Vis t (g k ) k N er en Cuchy følge i E med hensyn til hvis og kun hvis rækken c n n er bsolut konvergent. 4

Besvrelse: () Det er klrt t z for lle z C k og t λz = λ z for lle λ C. Hvis z = er c n z n = for lle n og så må z n = d c n >. For lle z, z E gælder z + z = = c n z n + z n c n z n + c n ( z n + z n ) c n z n = z + z. Altså er C k med et normeret vektorrum. Ld c = min k c n og C = k c n. For z C k vælges m fr,..., k} så z m = z. Så fås (b) For lle n gælder c z c m z m z = c n z n C z. c n f(n) c n f u Det følger derfor f smmenligningskriteriet TL 2.2.6 t f < for lle f E og f = c n f(n) c n f u = C f u med C = c n. Det er klrt t f for lle f og t λf = λ f for lle λ C. Hvis f = er c n f(n) = for lle n og så må f(n) = d c n >. For lle f, g E og lle N N gælder c n f(n) + g(n) = c n ( f(n) + g(n) ) c n f(n) + c n g(n) f + g. hvorf det følger t f + g f + g. Altså er E med et normeret vektorrum. Uligheden f C f u blev vist ovenfor. 5

(c) Antg c f u f for lle f E, hvor c >. For hvert k N defineres e k E ved hvis n = k e k (n) = ellers. Det er klrt t e k E og e k u = for lle k. Endvidere er e k = c k. Med f = e k i ovenstående ulighed fås nu c c k for lle k. Idet divergenstesten TL 2..4 medfører t c k for k, fås c =, en modstrid. (d) Ld k l. Der gælder Altså er g l (n) g k (n) = g l g k = n hvis k < n l ellers. l n=k+ c n n. Ld s j = j c n n være fsnitsfølgen for c n n. D er s l s k = l n=k+ c n n. Altså er (g j ) j N en Cuchy følge med hensyn til hvis og kun hvis (s j ) j N er en Cuchy følge i R, og d R er fuldstændigt er det ækvivlent med t c n n er bsolut konvergent, dvs c n n konvergerer. 6