EFFEKTEN AF FYSISK NIVEAUINDDELING

22-12- MODUL 14 BACHELORPROJEKT EFFEKTEN AF FYSISK NIVEAUINDDELING OG BELASTNINGSSTYRET TRÆNING PÅ DANSKE VÆRNEPLIGTIGE Fysioterapeutuddannelsen - Hold 11CD - UC Syddanmark Esbjerg Daniel Jensen, Søren Østergård og Sebastian Lund

Titelblad Titel, dansk: Effekten af fysisk niveauinddeling og belastningsstyret træning på danske værnepligtige Titel, engelsk: The influence of load-controlled training of Danish conscripts and subdivision according to physique Forfattere: Daniel B. Jensen, Sebastian B. Lund og Søren H. Østergaard Metodevejleder: Jesper Nielsen Faglig vejleder: Lars Ravn Jonsen Eksaminator: Jesper Nielsen Censor: Jacob Lynge Callesen Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg Haderslev som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således udtryk for den/de studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af 30.06.2006. Besvarelsen må offentliggøres til undervisningsbrug. Ja Nej Den studerende bekræfter ved sin underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dato og den studerendes underskrift Denne opgaves antal tegn inkl. mellemrum:80252

Resumé Risikoen for at blive ramt af træningsrelaterede skader hos mænd er 14-42% og hos kvinder 27%- 61%.(1) Udenlandske studier har vist, at en stor del af militært personel oplever skader hvilket har store omkostninger på årsbasis. I forsvarets årsrapport for 2012,(2) fremgår det at korttidssygefraværet faldende for det danske forsvar. Dette er dog ikke gældende for gruppen manuelt militær som bl.a. omfatter værnepligtige. Dette er et område, som forsvaret vil forbedre i fremtiden. Formålet med dette studie er at undersøge om, en fysisk niveauinddeling og efterfølgende belastningsstyret træning kan reducere mængden af skadesrelaterede infirmeribesøg, samtidig med at det sikres, at de værnepligtige opnår en fysisk forbedring. I tillæg til dette undersøger vi om interne risikofaktorer har betydning for mængden af skader. Projektet er et kohorte-studie, hvor skadesdata er indsamlet fra fem danske kaserner over en periode på fire måneder fra 1. august til 1. december. Der er desuden indsamlet resultater fra to Cooper-løbetest, som er lavet på 202 værnepligtige fra de deltagende kaserner og et spørgeskema lavet på 88 værnepligtige fra interventionskasernen. Resultatet indikerer, at interventionskasernen sammenholdt med de andre kaserner, ligger i den lave ende, når man ser på skadesrelaterede infirmeribesøg. Den eneste interne risikofaktor, som fandtes statistisk signifikant, var, at man bliver skadet, hvis man anvender forsvarets udleverede træningsprogram inden værnepligts start. Det viser sig samtidig, at den fysiske forbedring, fra første til anden løbetest, er markant større for de værnepligtige på interventionskasernen sammenlignet med de andre kaserner. Delingerne på interventionskasernen forbedrer sig mellem 4,1-25% holdt op mod en forbedring på 1,2-11% på de andre kaserner. Den relativt lave andel af skadesrelaterede infirmeribesøg samt den fysiske forbedring på interventionskasernen sammenholdt med de andre kaserner, kunne indikere, at niveauinddelingen og den efterfølgende belastningsstyrede træning har en positiv effekt. For at konstatere hvilken betydning interne risikofaktorer og disse interventioner har på skadesrelaterede infirmeribesøg, kræves der yderligere studier på området.

Abstract At present the incidence of training-related injuries is 14-42% among men and 27-61% among women.(1) Foreign studies have revealed that a large number of military personnel experience injuries, which costs a lot of money on a yearly basis. The annual report from the Danish Armed Forces in 2012(2) showed that short-term complaints have been reduced. This result does not apply to the manual military group, which includes conscripts. The Danish Armed Forces aim to improve in this area in future. The aim of this study is to find out whether subdivisions according to physique and subsequent load-controlled training might not only reduce the incidence of injury-related visits to the infirmary but also improve the level of fitness among conscripts. In addition to this, the study examines the degree to which intrinsic risk factors impact on the number of injuries. This is a cohort study where injury data has been collected from five Danish barracks over a fourmonth period from August 1st until December 1st. Further data was collected from two Cooper Run Tests performed on 202 conscripts from the barracks in question, as well as from a questionnaire given to 88 conscripts from the intervention barracks. The results of the study indicate that compared with the other barracks the intervention barracks was at the low end of the scale of injury-related visits to the infirmary. Only one intrinsic risk factor was found to be statistically significant, viz. by following the training programme handed out by the military prior to military service the risk of being injured was increased. The study also showed a significantly greater improvement by the intervention barracks in the second Run Test compared to the other barracks. The divisions in the intervention barracks had an improvement between 4.1% and 25% compared to the other barracks, who only improved between 1.2% and 11%. The relatively low percentage of injury-related visits to the infirmary and the physical improvement of the intervention barracks compared to the other barracks could indicate that subdivision according to physique and subsequent load-controlled training does have a positive effect. Further studies will be necessary in order to ascertain the influence intrinsic risk factors and these interventions have on injury-related visits to the infirmary.

Opdeling af ansvar Bachelorprojektet er udarbejdet som en fælles opgave. Ifølge fagbeskrivelsen skal opgaven inddeles i ansvarsområder. Dette har vi gjort således: Indledning (Daniel, Sebastian og Søren) Teori Risikofaktorer (Søren) Cooper-løbetest (Sebastian) Idrætsskader (Søren) Metode Studiedesign (Daniel) Videnskabsteori (Daniel) Fremgangsmåde (Daniel, Sebastian og Søren) Instrumenter (Daniel og Sebastian) Statistik (Søren) Resultater(Daniel, Sebastian og Søren) Metodediskussion (Daniel, Sebastian og Søren) Resultatdiskussion (Daniel, Sebastian og Søren) Konklusion (Daniel, Sebastian og Søren) Perspektivering (Daniel, Sebastian og Søren)

Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Problembaggrund... 3 1.2 Projektets formål... 4 1.3 Problemformulering... 5 1.4 Begrebsafklaring... 5 2. Teori... 6 2.1 Risikofaktorer... 6 2.1.1 Interne risikofaktorer... 7 2.1.2 Eksterne risikofaktorer... 8 2.2 Cooper løbetest:... 8 2.3 Idrætsskader... 9 3. Litteratursøgning... 11 3.1 Introduktionssøgning... 11 3.2 Anvendte søgedatabaser... 11 3.3 Systematisk søgning... 12 3.4 Kvalitetsvurdering af litteratur... 14 3.4.1 Første fase af litteraturudvælgelsen... 14 3.4.2 Anden fase af litteraturudvælgelsen... 14 4. Metode... 15 4.1 Projektdesign... 15 4.2 Videnskabsteori... 16 4.3 Fremgangsmåde... 17 4.4 Instrumenter... 18 4.5 Statistik... 19 4.6 Etiske retningslinjer... 21 5. Resultater... 22 5.1 Skader... 22 5.2 Risikofaktorer... 25 5.3 Cooper løbetest:... 25 6. Metodediskussion... 29 6.1 Diskussion af studiedesign... 29 Side 1 af 47

6.2 Diskussion af litteratursøgning... 30 6.3 Diskussion af spørgeskema... 31 6.4 Diskussion af Cooper-løbetest... 33 6.5 Diskussion af analysemetode... 34 6.6 Bias... 35 6.6.1 Selektionsbias... 35 6.6.2 Informationsbias... 35 6.6.3 Type I og type II fejl... 36 7. Resultatdiskussion... 36 7.1 Diskussion af antallet af skader... 36 7.2 Diskussion af interne risikofaktorer... 37 7.3 Diskussion af kasernernes forbedring... 40 8. Konklusion... 41 9. Perspektivering... 42 10. Litteratur... 44 11. Bilagsliste...48 Side 2 af 47

1. Indledning 1.1 Problembaggrund I Danmark er der værnepligt for alle mænd med fast ophold i landet. Det er dog ikke alle, der tvinges ind i værnepligten. Efter man er fyldt 18 år, indkaldes man til Forsvarets Dag - det som tidligere kaldtes session. Her får man information om Forsvaret, og det bliver testet, om man er egnet til værnepligten. Herefter trækker de egnede et lodnummer, hvoraf nogle skal aftjene værnepligten, og andre kan melde sig frivilligt.(1) Ved start på den danske værnepligt er der stor variation i det fysiske niveau. De danske værnepligtige skal i løbet af 4 måneder (ca. 16 uger) have opnået et relativt højt fysisk niveau, hvis de skal videre i systemet. Kravene for at komme ind på sergentskolen er, at du skal kunne løbe 2550 m på en Cooper-test og for at komme ind på HRU er kravet 2400 m. Desuden skal en core-test gennemføres på niveau 3 for sergentuddannelsen og niveau 2 for HRU.(2,3) Dette er meget lig de amerikanske forhold, hvor de amerikanske rekrutter efter 8-13 uger skal have opnået samme fysiske niveau.(4) Amerikanske studier viser, at en stor del af personalet i militæret oplever træningsrelaterede skader. Studierne viser, at incidensen for skader kun er lidt større end for sygdom blandt infanteriet.(4) Til gengæld er tabet af arbejdsdage for mænd 11 gange højere for skader end for sygdom. Hos kvinder er tabet af arbejdsdage 22 gange højere for skader end for sygdom.(4) Flere studier viser, at tabet af arbejdsdage er omfattende for træningsrelaterede skader.(5,6) Det viser sig, at risikoen for at blive ramt af træningsrelaterede skader hos mænd er 14-42% og hos kvinder 27%-61%. De fleste skader findes i underekstremiteterne, og størstedelen af dem er overbelastningsskader.(4) Skaderne betyder, at militæret har nedsat beredskab, og at de bruger mange unødvendige ressourcer på genoptræning. Dette medfører store omkostningerne. Et studie af Hauret fra 1998(7) beskriver, at 14% af 176.000 rekrutter i USA blev afskediget, før de havde gennemført seks måneders træning. Det ses, at 55% af de 14% blev afskediget pga. helbredsproblemer eller, fordi de ikke kunne klare de fysiske krav. Det estimeres, at det koster ca. 35.000 dollars at rekruttere og træne en ny rekrut. Det anslås, at skader i militæret årligt koster 100 millioner dollars i USA.(4) I Danmark viser Forsvarets årsrapport fra 2012, at korttidssygefraværet er faldende for hele Forsvaret.(7) Korttidssygefravær dækker over tabte arbejdsdage grundet skader og sygdom, Side 3 af 47

som varer fra 1-30 dage. Hvis man kigger nærmere på tallene, ses det også, at gruppen manuelt militært niveau, som omfatter korporaler, konstabelgruppen, konstabelelever, værnepligtige menige samt frivillige menige i hjemmeværnet(8), har et stigende sygefravær og ligger langt fra målsætningen for 2012. I Forsvarets årsrapport ser de muligheder for at nedsætte det samlede sygefravær, da det stadig er større end gennemsnittet for staten. Et af områderne, de vil fokusere på, er manuelt militært niveau, hvor de finder mulighed for forbedring.(7) Interventionskasernen i dette studie, har egen læge tilknyttet, og han er til stede tre dage om ugen. Hvis de værnepligtige skal tilses af en læge i løbet af ugens resterende hverdage, har de lavet et samarbejde med en læge i byen omkring de mest nødvendige tilfælde. Ellers skal værnepligtige køres ca. 80 km af en befalingsmand til den nærmeste militærlæge. Dette resulterer således i tab af arbejdskraft og bemanding. Inden for skadesudvikling omtales interne og eksterne risikofaktorer. De interne faktorer omfatter blandt andet alder, køn, anatomi, fysisk aktivitet og fitness (træningstilstand), smidighed og rygning. Samlet træningsmængde, træningstype, træningsprogression, fodtøj og træningsunderlag udgør nogle eksterne faktorer.(9) Et studie af David N. Cowan et al.(4) påviser, hvordan man kan bruge løbetiderne fra 1- og 2- mils løb til at vurdere risikoen for skader. Denne metode har vist sig at være en af de bedste til formålet ved at være rimelig præcis, men også forholdsvis nem og billig at gennemføre. Det ses, at de mænd og kvinder, som løb de hurtigste tider, havde lavest risiko for at blive skadet gennem basistræningen. Risikoen for skader i studiet var 15-30% større hos de langsomste løbere.(4) 1.2 Projektets formål Målet med projektet er at reducere mængden af skadesrelaterede infirmeribesøg på en dansk kaserne ved at niveauinddele de værnepligtige efter en Cooper-løbetest udført på førstedagen i værnepligten. De værnepligtige inddeles i delinger, hvor den længst løbende ¼ bliver fjerde deling, den næstbedste ¼ bliver tredje deling, den tredjebedste ¼ bliver anden deling og den dårligste ¼ bliver første deling. Kvinderne på kasernen er fordelt en smule anderledes, således at de er repræsenteret i hver deling, men dog stadig niveauinddelt ud fra resultatet af løbetesten. Formålet med inddelingen er at belastningsstyre de værnepligtiges træning. Således kan man med modellen have forskellige tilgange til idrætsundervisningen og felttjenesten. Herigennem Side 4 af 47

vil man mindske skadesfrekvensen samt optimere den fysiske forbedring hos de værnepligtige. Studier fra USA(4) viser, at skader er skyld i et stort tab af arbejdsdage, og det har store omkostninger. Hensigten med modellen er at vise, at man kan reducere antallet af skader og dermed mindske tabet af arbejdsdage og de økonomiske omkostninger. Endvidere er tanken med, at lige børn leger bedst, og derfor skal de værnepligtige gerne vise en fysisk forbedring i Cooper-løbetesten, der er lige så god som på andre af landets kaserner. I tillæg til ovenstående ønskes det at belyse, om der er en sammenhæng mellem interne risikofaktorer og skadesincidensen i værnepligtsperioden. Formålet med at undersøge denne sammenhæng er, at finde ud af om det er den belastningsstyrede træning eller de interne risikofaktorer, som påvirker antallet af skader. Et positivt resultat i undersøgelsen kan muligvis åbne op for nye job til fysioterapeuter i det danske Forsvar, hvor de vil kunne arbejde med træningsplanlægning, diagnosticering og behandling. Ud fra ovenstående er der udformet en problemformulering og en hypotese. Denne er, at en fysisk niveauinddeling og efterfølgende belastningsstyret træning mindsker antallet af skadede værnepligtige og samtidig opnår en acceptabel fysisk forbedring bedømt ud fra en Cooper-løbetest sammenlignet med andre danske kaserner. 1.3 Problemformulering Hvilken indflydelse har interne risikofaktorer, fysisk niveauinddeling og efterfølgende belastningsstyret træning på værnepligtiges skadesrelaterede infirmeribesøg? 1.4 Begrebsafklaring Infirmeribesøg: Nominel: Konsultation ved infirmeriets læge.(10) Operationel: I projektet er infirmeribesøg skadesrelateret i og med, at vi har sorteret sygdomme samt sårskader fra. Niveauinddeling: Nominel: En inddeling af individer i grupper ud fra den enkeltes niveau.(11) Operationel: I vores projekt er niveauinddeling den proces hvor de værnepligtige på interventionskasernen bliver delt ind efter det niveau som deres Cooper-test viser de er på. Det betyder at de bliver delt ind i delinger efter deres fysiske niveau. Side 5 af 47

Belastningsstyre: Nominel: Styring af den givne belastning i en aktivitet.(12) Operationel: Vi anvender belastningsstyret træning i opgaven. Her tages der hensyn til delingernes fysiske belastning ved eksempelvis at regulere gang- eller løbedistance samt oppakningens vægt. Skade: Nominel: Fysisk defekt fremkommet ved ydre påvirkning, eksempelvis traume eller overanstrengelse.(13) Operationel: I projektet defineres skade som en træningsrelateret hændelse sket akut eller over tid i forbindelse med værnepligten, der påvirker den fysiske tilstand i en sådan grad, at den værnepligtige efter konsultation med infirmerilægen ikke kan deltage i diverse fysiske aktiviteter på lige fod med andre værnepligtige i delingen. 2. Teori 2.1 Risikofaktorer Inden for eliteidrætsverdenen er der lavet en sportsskade risiko profil (SIRP) af Wiese- Bjornstal i 2009(14), som opdeler interne risikofaktorer i to grupper; biologiske og psykologiske samt eksterne risikofaktorer i fysiske og sociokulturelle. Det er muligt at sammenligne belastningen på militært personel og eliteidrætsudøvere, da begge udsættes for stort fysisk og psykisk pres.(4,12) Modellen (figur 1) vil kunne bruges til at screene militært personel og tage hensyn til deres træning ud fra resultatet. Figur 1: Viser opdeling af risikofaktorer. Side 6 af 47

I en artikel af Cowan et al. beskrives risikofaktorerne for træningsrelaterede skader i militæret. I studiet opdeles de i interne og eksterne risikofaktorer. De interne faktorer er alder, køn, anatomi, fysisk aktivitetsniveau, fleksibilitet og rygning. De eksterne faktorer er træningsmængde og intensitet, træningstype, træningsprogression, fodtøj og underlag.(4) Disse interne og eksterne faktorer vil kunne placeres i de fire ovennævnte kategorier fra SIRP. Risikofaktorer undersøges i flere forskellige artikler,(5,9,15 22) og disse kommer frem til forskellige konklusioner for, hvad der er gældende og ikke er. Derfor har vi valgt at tage udgangspunkt i studiet af Cowan et al., når risikofaktorer anvendes og undersøges i vores projekt. 2.1.1 Interne risikofaktorer Artiklen af Cowan et al. giver ikke noget entydigt svar på, at udfald i alder, køn, anatomi, fleksibilitet og rygning øger risikoen for skader. De mener dog alligevel, at der er indikation for, at højere alder, at man er kvinde, at afvigelser fra ideal anatomien i ben og fødder samt øget fleksibilitet (hypermobilitet) øger risikoen for skader.(4) De finder endvidere tydeligere indikation på, at det nuværende fysiske niveau har indflydelse på skadesforekomsten. Det gælder både, at et højere tidligere og nuværende fysisk aktivitetsniveau mindsker skadesforekomsten hos militært personel. Resultaterne fra studiet tyder på, at man kan bruge 1- og 2-mils løb til at forudsige skadesrisikoen.(4) De mænd og kvinder, der løber hurtigst, har mindre risiko for at blive ramt af skader end de, der løber langsommere. Sammenhængen mellem løbetider og skadesrisiko ses i figur 2. Da denne metode er nem at overskue, hurtig at gennemføre og god til at forudsige skadesrisikoen, kan den være relevant at anvende til inddelingen af værnepligtige for herefter at lave et målrettet træningsprogram til den bestemte gruppe. Side 7 af 47

Figur 2: Sammenhæng mellem skadesrisikoen og 1-og 2-mils løbetider. 2.1.2 Eksterne risikofaktorer Ifølge Cowan et al. er der ikke evidens for, at hverken løbeunderlag eller fodtøj øger risikoen for skader. Det menes derimod, at træningsmængde og intensitet samt træningstype og progression har stor indflydelse på skadesrisikoen.(4) Når man begynder værnepligten og ikke har været vant til stor fysisk aktivitet, skal kroppen på kort tid vende sig til at være aktiv.(6) Fysiologisk skal sener fx bruge mindst seks måneder på at adaptere til træning.(23) Det vil betyde en forøget risiko for at få træningsrelaterede skader, da de værnepligtige, som ikke har været vant til stor fysisk aktivitet, oplever en enorm stigning i træningsmængde og intensitet.(19) Det viser sig også, at løb giver flere skader end at marchere og gå i terrænet. Et studie af Jones et al.(24) har undersøgt to infanteridelinger, der har dækket samme totale distance men tilbagelagt den på forskellig vis. Den ene deling havde mere løb inkluderet, hvorimod den anden deling marcherede. Delingen, der løb mest, var i størst risiko for at få skader, men scorede alligevel ikke højere i den afsluttende fysiske test. 2.2 Cooper løbetest: Cooper-testen er en standardiseret tolv minutters løbetest. Testpersonen skal løbe så langt som muligt på tolv minutter. Løbet foregår helst på en 400 m bane. Da det er en max-test, er det vigtigt, at testpersonen er varmet op. Det betyder, at testpersonen har varmet op ti minutter før Side 8 af 47

teststart.(25) Yderligere er det vigtigt at gøre testpersonen opmærksom på, at det er en maxtest, og vedkommende skal derfor være motiveret til at yde sit bedste. Et studie af Kenneth H. Cooper(26) handler om at se forskellen mellem Cooper-test og laboratorietest. Studiet påviser, at der er en korrelation med de data, man får fra Coopertesten, og det målte oxygenforbrug, man får fra laboratoriet. Dette resultat gør det muligt at lave en rimelig præcis måling af det maksimale oxygenforbrug via Coopers tolv minutters test. Studiet viser dog, at laboratoriemålinger kan blive lavet mere præcise, da det er under kontrollerede forhold. Hertil nævner de ulemper som udstyr, tid og personalekrav, hvilket kan gøre det svært at teste større grupper. Da Cooper-testen kun kræver en opmålt løbebane, stopur og en fløjte, er den ifølge studiet lettere at udføre samtidig med, at den kan udføres på flere testpersoner af gangen. Studiet indikerer, at Cooper-testen kan give en god vurdering af unge og motiverede testpersoners maksimale oxygen forbrug.(26) Dog ses det også, at præcisionen af disse målinger er meget afhængige af motivation. Testen er mest pålidelig for udøvere med løbeerfaring, da de har erfaring med at disponere deres kræfter. Uerfarne løbere kan have svært ved at økonomisere deres løb. Dette kan resultere, i at deres løberesultat ikke giver det virkelige billede det fysiske niveau.(20) Studier har vist, at der er en sammenhæng mellem løbehastighed og iltoptagelse. Det er også vist, at den distance, man løber på tolv minutter, er målbar i forhold til ens konditionstal. Hvis to personer løber samme hastighed, vil det i princippet koste lige meget energi(ilt) uanset alder, køn og kropsvægt. Testen er ikke så pålidelig for personer med et kondital over 60.(25) 2.3 Idrætsskader En idrætsskade defineres som en legemlig beskadigelse, der sker under idrætsudøvelse. Der skelnes mellem akutte beskadigelser, der sker ved tilskadekomster/traumer, og overbelastningsskader, som opstår over tid.(27) De akutte skader opstår pludseligt og oftest efter for høj belastning på en gang eller udefrakommende påvirkninger. Eksempler på akutte skader er fibersprængninger eller forstuvninger.(28) Disse skader udløser straks en vævsreaktion, der kan se forskellig ud alt afhængig af skadens omfang og placering. Man vil typisk opleve forhold som hævelse, direkte smerter, smerter ved bevægelse eller ved belastning, misfarvning af det skadede område hvis blødningen er voldsom og ret overfladisk beliggende, nedsat funktionsevne samt evt. ændret adfærd.(29) Side 9 af 47

En akut skade behandles efter RICEM princippet med ro, is, kompression, elevation og mobilisering.(29) Hvis det er en skade af mere alvorlig karakter, søges der lægehjælp. Når man skal genoptræne efter en akut skade, er det vigtigt at tænke på vævets helingstider. Det skal altid være det langsomst helende væv, der bestemmer genoptræningen. Endvidere rådes man til at følge stigeprincippet (se figur 3), indtil man er helt klar. Dette gøres for at belaste det nye væv uden at overbelaste, hvilket sikrer den mest succesfulde genoptræning tilbage til normalt aktivitetsniveau.(28) Overbelastningsskader opstår over tid efter at have ændret på træningens længde, mængde eller intensitet uden kroppen er klar til det.(28) Ligeledes viser det sig, at træningsopstart efter en træningsfri periode resulterer i overbelastningsskader, fordi der trænes med hård belastning. Endvidere oplever utrænede personer og folk, som vender tilbage efter en skadespause, at blive skadede, da de begynder træning på for højt niveau.(30) Overbelastningsskader kendetegnes ved smerte, hævelse, ømhed, uoplagthed, irritation og nedsat funktion af de beskadigede strukturer og nedsat præstationsevne.(29) Desuden vil man i det tidlige stadie af en overbelastningsskade opleve smertetriaden, hvor man har ondt indtil kroppens varmes op. Herefter forsvinder smerten, og man kan lave sin aktivitet. Når kroppen køles ned efter endt aktivitet, vil smerten opstå igen.(31) Hvis man rammes af en overbelastningsskade, rådes man til at opdage skaden så tidligt som muligt og ikke se tiden an. For at slippe af med skaden behøver man ikke stoppe al idrætsaktivitet, men man bør lægge sin træning om og muligvis også aflaste kroppen ved at finde alternativ træning, som ikke provokerer smerten og skaden. Hvis man er nødt til at genoptræne, rådes man også her til at følge stigeprincippet, indtil man er helt klar.(28) Figur 3: Viser stigetræningsprincippet. Side 10 af 47

3. Litteratursøgning I det nedenstående afsnit vil litteratursøgningen og bearbejdning af denne blive gennemgået. Litteratursøgningen har primært foregået i perioden august til november. Der er søgt faglitteratur på internettet og i videnskabelige databaser, i fagbøger fra sygdomslære samt bøger fundet i Esbjerg Hovedbiblioteks- og skolebibliotekets database. Desuden er der fundet metodebøger i bibliotekernes databaser og anvendt disse til metode og diskussionsafsnittene i opgaven. Endvidere er der søgt information i udleveret materiale fra undervisere. 3.1 Introduktionssøgning For at indsamle baggrundsviden og danne et overblik over den danske værnepligt og skader lavede vi nogle åbne og frie søgninger. Vi indledte vores søgning efter baggrundsviden på google, fysio og pubmed. Søgeresultater på google videreførte os til www.dst.dk, www.værnepligtig.dk og www.forsvaret.dk. Søgeordene var blandt andre: Den danske værnepligt, værnepligt og skader, værnepligtige og fysioterapeuter, military injuries, injury during military, recruits and injuries, military overuse injury og military physiotherapist. Gennem disse søgninger fandt vi litteratur, som kunne anvendes i problembaggrunden. Via vores introduktionssøgning samt vores kontaktperson var det muligt for os at opstille en problemformulering samt nogle midlertidige problemstillinger. Gennem samtaler med vejleder samt kontaktperson udarbejdede vi en metode, hvorpå indledende spørgsmål kunne besvares. Det var en nødvendighed for at kunne overskue mængden af litteratur under den systematiske søgning.(32) 3.2 Anvendte søgedatabaser På søgedatabaserne har vi ledt efter alle former for litteratur, der har haft relevans for opgaven, og som har kunnet bruges til at afdække problemformuleringen. Det var primært artikler vi fandt og brugte, men vi fandt også nogle få anvendelige bøger og tidsskrifter. Vi har valgt at søge litteratur på PubMed, Cochrane og PEDro, da de to førstnævnte er store sundhedsfaglige databaser, og sidstnævnte er en rehabiliteringsdatabase, som dækker fysioterapi.(33,34) Endvidere har vi valgt at søge på Cinahl, som primært er en sygeplejefaglig database, men som også har fysioterapeutisk litteratur.(34,35) Ved at søge i disse fire databaser har vi fundet litteratur, som kan afdække problemfeltet. Side 11 af 47

3.3 Systematisk søgning Da vi skulle lede efter litteratur til besvarelse af problemformuleringen, lavede vi en systematisk søgning, som var mere specifik end introduktionssøgningen. Vi søgte litteratur, der kunne give større viden omkring problemfeltet, men samtidig undersøge om der var lavet lignende studier på emnet. Endvidere søgte vi litteratur, som kunne bruges til teoriafsnittet. Da vi startede med vores litteratursøgning på diverse databaser, udarbejdede vi en søgeprotokol. Ud fra emneord fandt vi et MeSH-term, som kunne bruges i databaser med indeksering. I databaserne uden indeksering måtte vi lave frisøgninger og søge på topics. Dog tog de frie søgninger stadig udgangspunkt i søgeprotokollen.(se bilag 1) Vi valgte udelukkende at bruge engelske søgeord, da vi søgte litteratur på engelske/amerikanske databaser. Ud fra MeSH-term, emneord og enkle søgeord dannede vi søgestrengen.(se tabel 1) Vi valgte at bruge samme søgestreng til at gennemsøge alle databaser, som havde indeksering. Det var muligt, fordi military personnel kunne bruges som MeSH-term på Cinahl, Cochrane og Pubmed. Gennem forløbet brugte vi søgeordene i tabel 1. Som nævnt anvendte vi military personnel som MeSH-term, hvor det var muligt. På PEDro databasen søgte vi udelukkende på de emne- og friord, som også var brugt de andre steder. Under litteratursøgningen var det vigtigt at have overblik over sine resultater. Derfor mindskede vi mængden af hits ved rent søge teknisk at anvende boolske operatorer, hvor primært AND blev brugt, selvom OR og NOT og var en mulighed. Det blev brugt for, at alle søgeordene skulle være repræsenteret i referencen.(32) (Se bilag 1 for søgematrix) I litteratursøgningen valgte vi at sætte nogle krav, til litteraturen vi søgte. Det gjorde vi for at indskrænke søgningen og dermed finde specifik litteratur til opgaven. I søgedatabaserne valgte vi at opstille følgende begrænsninger/limits: Artikler skulle være danske eller engelske. Abstract eller summary skulle være tilgængeligt. Side 12 af 47

Anvendte søgeord Military personnel (MeSH term) Infirm Sick quarters Risk factors Orthopedic Run test Cooper Training Load control Musculoskeletal Core strength Injuries Overuse Tabel 1: Oversigt over anvendte søgeord. Disse limits var en del af vores eksklusionskriterier. Et andet eksklusionskriterie var, at materialet udelukkende omhandlede kvinder. I begyndelsen havde vi et inklusionskriterie, som var, at litteraturen skulle omhandle værnepligtige - på engelsk: conscripts, recruits eller trainees. Det gjorde vi for at finde det mest sammenlignelige materiale i forhold til projektet. Det tilgængelige materiale var ikke fyldestgørende nok, og vi var derfor nødsaget til at udvide inklusionskriterierne til, at artiklerne omhandlende trænede soldater blev inkluderet. Materiale som ikke har kunnet opfylde disse krav er blevet ekskluderet. Efter at have lavet den systematiske litteratursøgning lavede vi kædesøgning. Det gjorde vi, ved at gennemgå referencelisterne på de artikler vi fandt og valgte ud. Vi håbede på at finde lignende eller supplerende artikler, og det lykkedes at finde en smule nyt og anvendeligt materiale. Gennem systematisk søgning på flere databaser og efterfølgende kædesøgning sikrede vi, at litteratursøgningen var udtømmende. Side 13 af 47

3.4 Kvalitetsvurdering af litteratur 3.4.1 Første fase af litteraturudvælgelsen Det første, der havde relevans for, at litteraturen kunne bruges, var titlen. Titlen skulle skabe den første kontakt til læseren og derigennem give et klart og tydeligt billede af materialets indhold.(36) Desuden skulle den være væsentlig og relevant for problemformuleringen.(34) Dette var første trin i udvælgelsen af materiale. Vi valgte primært artikler, hvor et eller flere af vores emneord indgik i titlen. På det næste trin fortsatte vi ved at gennemlæse abstract/summary. Dette skulle give et kort men klart overblik over formål, metode, resultater og konklusion.(36) Hvis dette havde relevans for problemformuleringen eller problemstillinger i opgaven, bestilte vi artiklen hjem.(34) 3.4.2 Anden fase af litteraturudvælgelsen I anden fase af litteraturudvælgelsen gennemlæste vi de artikler, som vi havde bestilt hjem. Vi anvendte forskellige checklister fra Sundhedsstyrelsen til kritisk vurdering af litteraturen afhængigt af, hvilken type studiet var.(se bilag 2,3 og 4). Endvidere fulgte vi guidelines omkring kritisk litteraturlæsning fra Research Methods for Clinical Therapists,(36) for at sikre en optimal litteraturvurdering. Disse checklister og guidelines var meget brugbare til at give et overblik over artiklerne og samtidig vurdere kvaliteten af den enkelte artikel.(37) Ved at anvende disse checklister sikrede vi, at vi fik en ensartet bedømmelse af litteraturen. Hvis de indhentede artikler ikke blev fundet brugbare i forhold til problemformuleringen, blev de fravalgt.(32,37) Vi har været opmærksomme på evidensniveauet for materialet ved at prioritere materiale, som havde en høj placering i evidenshierakiet (se figur 4). Det resulterede i, at de fleste anvendte artikler var kohorte- og RCT-studier. Herudover har vi suppleret med nogle oversigtsartikler for at dække litteraturbehovet for opgaven. Side 14 af 47

Figur 4: Oversigt over evidenshierarki.(38) Vi fandt hovedsagligt artikler fra PubMed, da det var denne database, vi begyndte søgningen i. Derefter anvendte vi samme søgestreng på Pedro, Cinahl og Cochrane for at finde nye artikler(se bilag 1). Det var kun muligt at finde én ny artikel på PeDro. Der var ikke nye artikler på Cinahl eller Cochrane. Vi fik desuden hånduddelt en artikel fra underviser samt fandt fem artikler gennem kædesøgning, som blev lavet på referencelisterne.(se tabel 2) Database: Bestilte: Anvendte: Pubmed 19 15 PeDro 1 0 Cinahl 0 0 Cochrane 0 0 Kædesøgning 5 3 Hånduddelt 1 1 Tabel 2: Oversigt over bestilte og anvendte artikler. 4. Metode 4.1 Projektdesign Projektet kan beskrives som et kvantitativt prospektivt kohortestudie. Det kan beskrives kvantitativt, da dataindsamlingen i projektet er indhentet på baggrund af den kvantitative forskningsmetode. Endvidere er det et prospektivt kohortestudie, da det tager udgangspunkt i en fysisk niveauinddeling af værnepligtige ud fra en Cooper-løbetest, som laves i starten og i slutningen af forløbet.(39) Side 15 af 47

Opbygningen af opgaven tager udgangspunkt i Den gode opgave og IMRAD (Introduktion, Methods, Results and Diskussion)(32) samt Redaktionelle krav til skriftlig opgave fra University College Syddanmark. 4.2 Videnskabsteori Indenfor videnskabsfilosofien er der to traditioner, som danner baggrund for de to hovedparadigmer for forskningsmetode; den naturvidenskabelige tradition og den humanistiske tradition.(40) Et centralt metodebegreb, i den naturvidenskabelige tradition, er forklaring.(40) Begrebet dækker over tanken om, at videnskaben forsøger at forklare årsagssammenhænge mellem observerbare fænomener, som virkeligheden antages at bestå af. Den videnskabsteoretiske opfattelse af denne model kaldes også objektivistisk. Tanken med dette er, at virkeligheden foreligger rent objektivt og kan beskrives, som den er, uafhængigt af menneskelig indgriben, når den udforskes af videnskaben.(40) Dette projekt tager udgangspunkt i den naturvidenskabelige tradition. I projektet har vi gjort brug af den kvantitative forskningsmetode. Denne metode udspringer af den naturvidenskabelige models tankegang, som har fokus på de sider af virkeligheden, der har målelige sider og egenskaber. Resultater, indhentet med denne metode, vil derfor bestå af tal eller mængder. I dette projekt er målet med metoden at give en årsagsforklaring på relationen mellem interne risikofaktorer, fysisk niveauinddeling og belastningsstyret træning af værnepligtiges skadesrelaterede infirmeribesøg. Det metodiske ideal i projektet er objektivitet, og uafhængigt af selve undersøgelsessammenhængen, stræber vi efter en neutral beskrivelse af, hvordan tingene foreligger objektivt.(40) Data i projektet er indsamlet på baggrund af den empirisk eksperimentelle metode ud fra den erkendelsesteoretiske grundtese udtrykt af John Locke: "Al viden stammer fra erfaringen"(36, s. 35), som er empirismens grundlæggende antagelse. Empiri og empirisme er ikke det samme og må ikke forveksles. Empiri er sanselig erfaring, og empirisme kan betegnes som en filosofisk retning og står i opposition til rationalismen. At dataene i projektet er indsamlet på baggrund af den empirisk eksperimentelle metode, betyder, at de er indsamlet på baggrund af egne erfaringer samt observationer. At de er eksperimentelle, betyder, at det er gjort ved hjælp af forskellige instrumenter og forsøgsopstillinger. I dette projekt er disse instrumenter en Cooper-løbetest, som danner grundlag for en niveauopdeling af de værnepligtige, og en spørgeskemaundersøgelse der afdækker interne risikofaktorer.(40) Side 16 af 47

4.3 Fremgangsmåde Projektets data er indsamlet over 4 måneder, svarende til længden af værnepligten, i tidsrummet august til november. Data er indsamlet på baggrund af en Cooperløbetest fra fire danske kaserner samt infirmeribesøg fra fem danske kaserner. I tillæg til dette udfyldte de værnepligtige, fra interventionskasernen, et spørgeskema omhandlende interne risikofaktorer. Resultaterne fra Cooper-løbetesten stammer fra det første løb i begyndelsen af august og det andet løb i midten af november. Løberesultaterne er noteret af befalingsmændene på de forskellige kaserner og herefter skrevet ind på computer. Efterfølgende er de sendt til en kontakt, som har udleveret det til os. Vi har fået adgang til løberesultater og skadesdata samt antal opstartede værnepligtige på kasernerne, efter værnepligtsperioden er færdig, det vil sige. i begyndelsen af december. Spørgeskemasvarene har vi fået medio november. Skadesdata fra kasernerne er indhentet fra infirmerilægen på interventionskasernen. Uanset om besøget er skadesrelateret, sygdomsrelateret eller andet, registreres det på infirmeriet. Efterfølgende har det været infirmerilægens opgave at sortere besøgene, således at vi udelukkende har fået antallet af skadesrelaterede besøg. På tre af kasernerne i projektet er der mulighed for at besøge infirmeriet på kasernen tre gange ugentligt, og de to resterende dage skal de værnepligtige køres til et andet infirmeri. Derimod er det på de to andre kaserner muligt at besøge kasernens eget infirmeri hver dag. Infirmerilægen har i samarbejde med kontaktpersonen og de andre infirmerier udarbejdet et dokument med antallet af registrerede skader fra hver af de værnepligtige i perioden 1.august til 1. november. Alle cpr-numre er slettet for at sikre fortroligheden og gøre det etisk korrekt. Vi har udarbejdet et spørgeskema til at afdække de interne risikofaktorer hos de værnepligtige på interventionskasernen. Efter at have gennemgået spørgsmålene for de værnepligtige har de fået en kort beskrivelse af projektet og er blevet forklaret for informeret samtykke. Målet med dataindsamlingen har været at indhente informationer, som har kunnet hjælpe med at belyse skadesincidensen i værnepligten og undersøge om den belastningsstyrede træning har en effekt. Data er blevet behandlet og analyseret ved hjælp af deskriptiv og prædiktiv statistisk. Vi har sammenholdt interne risikofaktorer med antallet af skadesrelaterede infirmeribesøg ved at bruge chi-square test. Denne test har vi også brugt til sammenligne antallet af skadede værnepligtige på interventionskasernen med de andre kaserner. Side 17 af 47

Som en del af databehandlingen flytter vi kvinderne fra interventionskasernen, til delinger de tilhører bedømt ud fra resultatet af den første løbetest. Herefter har vi inddelte de andre kaserner i 4 fiktive delinger ud fra de værnepligtiges resultat af første løbetest. Løbeintervallet for første deling er 0m-2414m, for anden deling 2415m-2547m, for tredje deling 2548m- 2666m og for fjerde deling 2667m-. Dette har vi gjort for at gøre delingerne sammenlignelige. Efterfølgende har vi kunnet sammenligne den fysiske forbedring blandt delingerne ved at bruge en uparret t-test. Ud fra disse hypotesetest har vi fået p-værdier, som kan fortælle om signifikansen. 4.4 Instrumenter Som nævnt i ovenstående afsnit, er instrumenterne, som anvendes i opgaven til indsamling af data, en Cooper-løbetest samt en spørgeskemaundersøgelse. Disse instrumenter beskrives i det følgende afsnit. De kaserner, vi har undersøgt i projektet, anvender Cooper-løbetesten til at kortlægge de værnepligtiges fysiske niveau, for til sidst i forløbet at sammenligne med en ny test. Det er kasernernes personel, der står for at udføre løbetesten. De værnepligtige løber 25 ad gangen og får inden teststart en vest med et nummer. Herefter skal de løbe rundt på en 400m bane, hvor der ved startstregen står sergenter, som løbende noterer omgange for hver enkelt værnepligtig. Når de tolv minutter er gået, stopper løberne og bliver stående. En sergent går rundt på banen med et meterhjul og noterer distancen. Alt dette gentages, indtil alle værnepligtige har gennemført løbetesten. På interventionskasernen bruges løbetesten også til at niveauinddele de værnepligtige. Det vil sige, at de ved at operationalisere Cooper-løbetesten får en mængde løbedistancer (variable), som analyseres, hvorefter de værnepligtige inddeles i 4 forskellige delinger.(41) Vores inklusionskriterie, for at disse data kan bruges i resultatbehandlingen, er, at den værnepligtige skal have deltaget i begge løbetest. Spørgeskemaundersøgelsen er udformet med henblik på at besvare opgavens problemformulering i forhold til at belyse og afdække de interne risikofaktorer, som er beskrevet i teoriafsnittet. Gennem operationalisering har vi sikret os, at spørgeskemaet afgiver svar, som er med til at besvare problemformuleringen, ved at operationalisere de teoretiske begreber og omdanne disse til variabler i et spørgeskema.(41) Side 18 af 47

Spørgeskemaet er opbygget af lukkede spørgsmål. Spørgsmålene er konstrueret således, at alle har samme forståelse af spørgsmålene og vil kunne besvare undersøgelsen (se bilag 5). Spørgsmålene er udformet på baggrund af forskellige skalatyper eller måleniveauer, da disse bestemmer hvilke regneoperationer, der efterfølgende kan udføres i analysen. I spørgeskemaundersøgelsen er følgende skalatyper anvendt: Dikotom skala Interval/Ratioskala Til udvælgelse af vores repræsentativ i spørgeskemaundersøgelsen har vi opstillet nogle inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusionskriterier er, at man har været værnepligtig gennemført denne værnepligtsperioden. Eksklusionskriterier er, at man er blevet hjemsendt eller har søgt videre på sergentskole eller HRU. Desuden er man blevet ekskluderet, hvis den værnepligtige ikke har været til stede på dagen, hvis der ikke er underskrevet på informeret samtykke eller spørgeskemaet ikke er udfyldt. 4.5 Statistik Indsamling, organisering og fortolkning af data er den videnskabelige disciplin, som dækker over begrebet statistik. Hver dag gør vi os statistiske betragtninger uden at tænke nærmere over det. Disse betragtninger bliver ofte skabt på baggrund af en erfaringsbaseret viden.(42) I opgaven anvender vi deskriptiv og prædiktiv statistik, herunder den induktive-deduktive tankegang, til at beskrive og analysere vores data for herefter at udarbejde resultatafsnittet. I starten havde vi en generel teori, som vi ønskede at overføre til danske kaserner (induktiv tænkning). En sådan teori ikke kan ikke stå alene, og vi har derfor lavet teorien om til hypoteser. Efter analyse af resultaterne kan hypoteserne enten accepteres eller forkastes (deduktiv tænkning).(42) For at bekræfte hypoteserne skal man falsificere nulhypotesen, da dette i forskningsøjemed er det letteste at praktisere. Hvis nulhypotesen kan falsificeres, er den oprindelige hypotese sandsynligvis korrekt.(42) Deskriptiv statistik kan hjælpe med at give et overblik over mange data ved f.eks. at anvende tabeller, diagrammer eller box-plot som grafisk fremstilling,(43) hvilket vi har gjort i opgaven. Her kan vi sammenholde forskellige gruppers data med hinanden på en overskuelig måde ved at reducere mange data og efterfølgende lave en grafisk fremstilling.(42) Side 19 af 47

Efter at have dannet os et overblik af data ved hjælp af deskriptiv statistik, har vi brugt prædiktiv statistik til at undersøge hypoteserne. Vi har anvendt to forskellige hypotesetest, som angiver en p-værdi, der fortæller noget om signifikansniveauet. Dette niveau er den sandsynlighedsgrænse, som afgør, om vi kan tro på forklaringen, eller denne skyldes tilfældigheder. I dette studie sættes signifikansniveauet til 0,05 = 5%, der traditionelt anvendes som standard inden for medicinsk forskning(42) Vi har lavet deskriptiv statistik i Microsoft Excel, hvor vi har opstillet tabeller, og programmet har lavet grafiske fremstillinger. Den prædiktive statistik det vil sige hypotesetest er lavet i Microsoft Excel ved hjælp af Megastat. Herunder forklares de statistiske metoder og test, vi har anvendt i opgaven. Boxplot: Boxplot er en grafisk præsentation af data, hvorigennem man kan kortlægge medianen, som er den midterste værdi i et sorteret datasæt,(40) samt 1. og 3. kvartil, der henholdsvis er 25% og 75% i et sorteret datasæt.(44) Desuden markeres maksimum og minimum værdier som de yderstliggende punkter. Søjlediagram: Søjlediagram er en grafisk præsentation af data, hvorved man visuelt kan sammenligne to eller flere grupper. Søjlernes højde angiver værdien af data. Middelværdi: På engelsk mean. Dette er summen af en mængde observationer, divideret med antallet af observationer. Det vil sige en gennemsnitsværdi, som blandt andet kan bruges til at lave en t- test.(42) P-værdi: Denne værdi anvendes, når man skal beskrive sandsynligheden for, at det givne resultat af en statistisk test er opstået ved en tilfældighed. Alle sandsynligheder udtrykkes i tal mellem 0 og 1, som angiver 0 og 100%. I forskning anvender man ofte at P=0,05, som betyder, at der er 5% risiko for, at resultatet skyldes tilfældigheder. Hvis p-værdien < 0,05, vil den være mindre end signifikansniveauet, og tilfældigheder vil være en usandsynlig forklaring på resultatet. Man kan derfor kalde resultatet for statistisk signifikant.(40,45) Side 20 af 47

Chi-square test/krydstabeltest: Testen kaldes også x 2 -test og anvendes til at sammenligne hyppigheder. Før man laver testen, opstiller man sine tal i en kontingenstabel med diverse inddelingskriterier på siderne af tabellen. Eksempelvis opstilles grupperne (kasernerne) i opgaven på den ene side og skadesdata (skadet/ikke skadet) på den anden side. Dernæst skrives observationerne ind i skemaet, og idéen med testen er herefter at sammenligne det observerede antal med det forventede antal ved hyppighederne. Den efterfølgende udregning giver en p-værdi, som fortæller noget om signifikansen.(46) Uparret t-test: T-testen er en statistisk test, hvor to gruppers middelværdier sammenlignes. I vores opgave anvender vi en uparret t-test, som sammenligner to forskellige grupper. T-testen giver en p- værdi, der fortæller os noget om signifikansen.(42) 4.6 Etiske retningslinjer I projekt har vi haft de etiske retningslinjer fra Danske Fysioterapeuter(47) samt Helsinkideklarationen(48) med i vores overvejelser, da førstnævnte dækker vores fag, og sidstnævnte dækker generel medicinsk forskning. Endvidere har vi brugt den Nationale Videnskabsetiske Komités fortrykte materiale til at udarbejde en skriftlig samtykkeerklæring,(49) som underskrives samtidig med, at spørgeskemaet udfyldes (Se bilag 5). Respondenterne, som i projektet er de værnepligtige, der udfyldte spørgeskemaet, er blevet informeret mundtligt omkring bachelorprojektet samt mundtligt og skriftligt omkring samtykkeerklæring. Det vil sige, at de værnepligtige er blevet oplyst om: at det er frivilligt at deltage at de til enhver tid og uden begrundelse vil kunne trække sit samtykke tilbage og udgå af projektet at resultaterne fra spørgeskemaerne vil blive anvendt i projektet, men de værnepligtige vil blive anonymiseret, og oplysningerne behandles fortroligt. De blev oplyst om vilkårene for at deltage, mens alle var samlet, for at sikre, at alle fik samme information. Efter at have modtaget besvarelserne sørgede vi for at opbevare dem sikkert og forsvarligt. Herefter skrev vi data ind på computeren, hvor vi gav de værnepligtige et nummer og efterfølgende makulerede besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen for at sikre anonymiteten, men samtidig også for at behandle deres oplysninger fortroligt. Side 21 af 47

Da vi informerede de værnepligtige omkring ovenstående, forsøgte vi at skabe et tillidsbånd til dem ved at fremstå professionelt og engageret i vores projekt for at få flest mulige besvarelser. Der ligger noget etisk i, at de er ejet af militæret under værnepligten og derved kan føle sig tvunget til at deltage i projektet, fordi kasernen har en interesse i det. Derfor var det vigtigt for os, at de værnepligtige ikke følte sig forpligtet til at deltage, men at de gjorde det frivilligt. 5. Resultater 5.1 Skader I tabel 3 ses en oversigt over antallet af skadede værnepligtige på de enkelte kaserner samt den procentvise fordeling. Kaserne Skadet Ikke-skadet % Interventionskaserne 42 105 28,57143 Kaserne 1 140 113 55,33597 Kaserne 2 88 174 33,58779 Kaserne 3 61 192 24,11067 Kaserne 4 55 67 45,08197 Tabel 3: Oversigt over antallet af skadede og ikke-skadede værnepligtige. Side 22 af 47

I figur 5 vises den procentvise andel af skadede værnepligtige på de enkelte kaserner i et søjlediagram. 60 50 40 30 20 10 0 Skader i % Skader i % Figur 5: Oversigt over procentvise andel af skader på de enkelte kaserner I tabel 4 ses antallet af skadede værnepligtige sammenholdt med de ikke-skadede værnepligtige. For at undersøge om der er forskellig andel af skader kasernerne testes hypotesen: H 0 : Fordelingen af skader er den samme på alle kaserner. Chi-square Contingency Table Test for Independence Skadet Ikkeskadet Total Interventionskaserne 42 105 147 Kaserne 1 140 113 253 Kaserne 2 88 174 262 Kaserne 3 61 192 253 Kaserne 4 55 67 122 Total 386 651 1037 63,55 chi-square 4 df 5,19E-13 p-value Tabel 4: Oversigt over resultat af chi-square test for antallet af skader på kasernerne. Side 23 af 47

Chi-square testen viser, at sandsynligheden for at få givet H 0 er P=5,19E -13 hvorfor den forkastes til fordel for: H a : Fordelingen af skader må beskrives med én for hver kaserne I figur 6 ses et søjlediagram, som giver overblik over den procentvise andel af skader på interventionskasernens fire delinger. 35 30 25 20 15 10 5 0 Procentvis andel af skader på interventionskasernens delinger 1 2 3 4 Interventionskasernens delinger Figur 6: Oversigt over den procentvise andel af skader på interventionskasernens delinger Søjlediagrammet gav anledning til at lave en chi-square test, for at acceptere eller forkaste: H 0 : Fordelingen af skader er ens for alle fire delinger I tabel 5 ses resultatet af hypotesetesten Chi-square Contingency Table Test for Independence 1. deling 2. deling 3.deling 4. deling Total skader 12 12 9 9 42 ikke-skader 26 25 27 27 105 Total 38 37 36 36 147,89 chi-square 3 df,8282 p-value Tabel 5: Oversigt over resultatet af chi-square test for andelen af skader på interventionskasernens delinger. Da P=0,8282, kan vi acceptere H 0. Side 24 af 47

5.2 Risikofaktorer Tabel 6-10 viser resultaterne fra chi-square testen, hvor vi undersøgte risikofaktorer ud fra spørgeskemasvarene. Vi har opstillet nulhypoteser for at undersøge risikofaktorerne. X 2 -værdi df P-værdi Ryger/Ikke ryger 1,85 1 0,0985 Tabel 6: Resultat af chi-square test hvor rygere og ikke-rygere sammenholdes med skadesmængden. X 2 -værdi df P-værdi Tidligere skader 0,90 1 0,1740 Tabel 7: Resultat af chi-square test hvor dem med en tidligere skade og dem uden sammenholdes med skadesmængden. Forberedt til værnepligt X 2 -værdi df P-værdi 2,73 1 0,0985 Tabel 8: Resultat af chi-square test hvor de, som har forberedt sig til værnepligten og de, som ikke har sammenholdes med skadesmængden. Anvendt træningsprogram X 2 -værdi df P-værdi 5,06 1 0,0244 Tabel 9: Resultat af chi-square test hvor de, som har anvendt forsvarets udleverede træningsprogram og de, som ikke har sammenholdes med skadesmængden. X 2 -værdi df P-værdi BMI 0,87 2 0.6485 Tabel 10: Resultat af chi-square test hvor BMI sammenholdes med skadesmængden. Det eneste resultat fra ovenstående tabel med en signifikant p-værdi er, hvor vi undersøger det udleverede skadesprogram. Derfor gennemgås nulhypotese og analyse: H 0 : Hvis man anvender det udleverede træningsprogram fra forsvaret bliver man ikke skadet. Chi-square testen viser, at sandsynligheden for at få givet H 0 er P=0,0007, hvorfor den forkastes til fordel for: H a : Hvis man anvender det udleverede træningsprogram bliver man skadet. De resterende resultater og p-værdier vurderes og diskuteres i resultatdiskussionen. 5.3 Cooper løbetest: I figur 7-10 ses søjlediagrammer, som skal give et overblik over den gennemsnitlige forbedring i meter fra første til anden Cooper-løbetest. Interventionskasernen sammenholdes med de andre kaserner. Side 25 af 47