Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest(
|
|
- Kaare Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest( Bachelorprojekt( Modul(14(>(Hold(12A( (Fysioterapeutuddannelsen(>(UC(Syddanmark(Esbjerg( Metode(vejleder:HeleneFuglsang+Damgaard Antal(Anslag:(81.475( Ekstern(vejleder:NielsChristianHansen Afleveret:4/ Denne$opgave$?$eller$dele$heraf$?$må$ kun$offentliggøres$med$forfatter(ne)s$ tilladelse$jf.$bekendtgørelse$af$lov$om$ ophavsret$nr.$763$af$ $ Besvarelsen$må$offentliggøres$til$ undervisningsbrug.$ $Ja$ x $Nej$ Denne$opgave$er$udarbejdet$af$studerende$ ved$fysioterapeutuddannelsen$i$esbjerg$ $ Haderslev$som$led$i$et$uddannelsesforløb.$ Den$foreligger$urettet$og$ukommenteret$fra$ uddannelsens$side$og$er$således$udtryk$for$ den/de$studerendes$egne$synspunkter.$ Rasmus(Juul(Goldbæk( (David(Grønning(Madsen( (Jesper(Mandrup(Christensen( (((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((FE021051((((((((((((((((((((((((((((FE021056((((((((((((((((((((((((((((((((FE021055(
2 Titelblad:( Titel: Hvordanpåvirkespræstationsevnenafmusikkensbeatsper minuteunderenmodificeretcoopertest.( Forfattere:(( ( RasmusJuulGoldbæk(RJG) DavidGrønningMadsen(DGM) JesperMandrupChristensen(JMC) Metode(Vejleder:( HeleneMariaFuglsangEDamgaard ( ( Fysioterapeut,Adjunktfysioterapeutuddannelsen UniversityCollegeSyddanmark. Ekstern(vejleder:( NielsChristianHansen MSc,MMus,PhDstudentEMusicintheBrain,Aarhus University&RoyalAcademyofMusicAarhus. Anslag:( ( ( ( Nøgleord:(( (Løbedistance,livsstilssygdomme,ingenmusik,selvvalgtmusik, hurtigtmusik,180beatsperminute.( ( Fysioterapeutstuderende:( ( Side 2 af 56
3 Abstract:( ( Titel:(Hvordanpåvirkespræstationsevnenafmusikkensbeatsperminuteunderen modificeretcoopertest.( ( Formål:(Viønskeratbelyse,hvordanmusikkanpåvirketræningseffektenpåpatienter medlivsstilssygdomme.idettebachelorprojektvivilundersøgemusikkenspåvirkning påpræstationsevnenunderenmodificeretcoopertest. ( Baggrund:(Viharigennemvoreserfaringeripraktikkenifysioterapeutfagetobserveret atmusikundertræning,ernoget,fysioterapeuterikkeanvenderaktivtsom træningsredskab.derforønskerviatundersøge,ommusikkanpåvirke træningsintensitetenhospatientermedlivsstilssygdomme.( ( Metode:(Vorestestdesigneretikkerandomiseretkvasieksperimenteltdesignuden kontrolgruppe.studietertestetpånistuderendefrauniversitycollegesyddanmark Esbjerg.Itestdesignetblivertestpersonerneskiftevisudsatfortreexposure:Ingen musik,selvvalgtmusikoghurtigtmusik,underdenmodificeretcoopertest.denhurtige musikerfastlagttil180beatsperminute.outcomefortestenerdistancemåltimeter. Confounderitestdesigneter:Puls,alder,højde,vægt,sygdomme,træningindenforde sidste24timerogratedperceivedexertion.( ( Resultat:(Deresultatervikomfremtilundervoresstudie,varattestpersonerløb længstmedselvvalgtmusik,dernæsthurtigmusikogdenkortestegennemsnitlige distancevarvedingenmusik.dererensignifikantforskelmellemdistance(peværdi 0,002),makspuls(PEværdi0,022)oggennemsnitspuls(PEværdi0,008)mellemingen musikkontraselvvalgtmusik.dererikkefundetandresignifikanteforskelle.( ( Konklusion:(Viharikonklusionenfundetfremtil,atselvvalgtmusikerdenbedste exposuretilatpåvirkeløbedistancepåen12minuttersmodificeretcoopertest.dervar ensignifikantforskelmellemingenmusikkontraselvvalgtmusikbådepådistance, makspulsoggennemsnitspuls. ( Perspektivering:(Foratopnådenhøjestepræstationsevneunderholdtræningaf livsstilssygdomme,vildetværerelevantatanvendemusikvalgtsammenmedholdet,for atopnådenbedstemuligeeffekt. Side 3 af 56
4 Abstract:( ( Title:(Howdoesmusic sbeatsperminuteaffectperformanceduringamodified Coopertest. ( Purpose:(Wewishtohighlight,howmusiccanaffectthetrainingeffectonpatientswith lifestylediseases.inthisbachelorproject,weresearchedtheimpactofmusicon performanceinamodifiedcoopertest. ( Background:Troughourexperiencefromtheclinicalpracticesasphysiotherapistswe haveobservedthatmusicisn tusedasanactivetrainingtool.thereforewewantedto researchedhowmusicaffectsthetrainingintensityforpatientswithlifestylediseases. ( Method:OurexperimentaldesignisanonErandomizedquasiEexperimentaldesign withoutacontrolgroup.thisstudyispreformedwithninestudentsfromuniversity CollegeSouthDenmarkEsbjerg.Thestudentswhereexposedontourstothree exposures:withoutmusic,personallychosenmusicandfastmusicduringthemodified Coopertest.Thefastmusicwaschosentobe180beatsperminutes.Theoutcomeofthis testwastherunningdistancemeasuredinmeter.theconfounderinthistestwas:heart rate,age,height,weight,diseases,trainingwithinthelast24hoursandratedperceived exertion. ( Results:Theresultswecameupwithduringourstudywerethatourtestsubjectsran thelongestdistancewithpersonallychosenmusic,thenfastmusicandtheshortest averagedistancewerewithoutmusic.thereisasignificantdifferencebetweendistance (PEvalue0,002),maximumheartrate(PEvalue0,022)andaverageheartrate(PEvalue 0,008)betweenwithoutmusicandpersonallychosenmusic.Thereisn tfoundanyother significantdifference. ( Conclusion:Weconcludethatpersonallychosenmusicisthebestexposuretoaffectthe runningdistanceina12minutesmodifiedcoopertest.therewasasignificantincrease intherunningdistance,averageeandmaximumheartrateforwithoutmusiccompared topersonallychosenmusic. ( Perspective:(Toachievethebestperformanceduringgrouptrainingofpeoplewith lifestylediseases,willitbebesttousemusicchosenbythegroup. Side 4 af 56
5 Ansvarsfordeling:( ( ( ( Emne:( Ansvarlig:( Problembaggrund( Baggrund Fælles Formål Fælles ((((((Problemformulering Fælles ((((((Begrebsafklaring Fælles Teori( ((((((Livsstilssygdomme Fælles ((((((Træningsfysiologi JMC ((((((Neurofysiologi RJG Musiksopbygning DGM (((((Sammenfatningafteori Fælles Metode( Testdesign RJG Variabler JMC Valgafhurtigmusik DGM Testpersonskriterier RJG Retningslinjertiltestpersoner DGM Procedure DGM Tidslinjeovertestprotokol JMC Testprotokol JMC Dataindsamling DGM Databearbejdelse RJG Statistiskanalyse JMC Økonomiskerammer RJG Etiskeovervejelser DGM Litteratursøgning Fælles Resultater( Personligdata DGM Distance DGM Subgruppeanalyse RJG+JMC Diskussion( Metodediskussion Fælles Resultatdiskussion Fælles Konklusion( Fælles Perspektivering( Fælles Side 5 af 56
6 ( Indholdsfortegnelse:( 1(Problembaggrund $Baggrund $Formål $Problemformulering $Begrebsafklaring BPM Hurtigmusik Selvvalgtmusik Livsstilssygdomme Fysiskaktivitet Præstationsevne (Teori $Livsstilssygdomme Koronarhjertesygdomme Apopleksi Hypertension Type2diabetes KOL Osteoartrose Depression Overvægt $Træningsfysiologi Fysiologiskeeffekteraftræning Hjertetsarbejdeogfunktion Træningslære Opvarmning Konditionstræning $Neurofysiologi Hjernensgenerelleopbygning Denauditivecortex Spejlneuroner Arousal Hotspots Hypotalamus Entrainment Neuraleoscillationer $Musikkens$opbygning Lyd Rytmisksynkronisering Musikkenspåvirkningafarousal Decibel $Sammenfatning$af$teori (Metode $Testdesign $Variabler $Valg$af$hurtig$musik $Testpersonskriterier Inklusionskriterier Eksklusionskriterier $Retningslinjer$til$testpersoner Træningsvaner Sportsvaner Side 6 af 56
7 3.6$Procedure Udstyr Baneopsætning $Tidslinje$over$testprotokol $Testprotokol $Dataindsamling Distance Puls RPE $Databearbejdelse Distance Puls RPE $Statistisk$analyse Middelværdi Standarddeviation Normalfordeling TEtest $Økonomiske$rammer $Etiske$Overvejelser $Litteratursøgning Bredsøgning Primærsøgning InklusionEogEksklusionskriterier Kvalitetsvurderingafstudier Evidensniveau Artikelrelevans (Resultater $Personlig$data $Distance $Subgruppeanalyse Puls RPEskala BPM (Diskussion $Metodediskussion Litteratursøgning Studiedesign Målemetoder Valgaftestperson Procedure Analysemetode $Resultatdiskussion Distance Puls RPE BPM (Konklusion (Perspektivering (Litteraturliste (Bilagsliste Side 7 af 56
8 1(Problembaggrund( 1.1(Baggrund( MusikpsykologiprofessorSlobodaudtaltepådentværfagligekonferenceTheBiologyof MusicMaking: Musikken$er$stadig$et$mysterium$for$os,$selvom$vi$kender$den$så$godt.$Vi$ forstår$ikke$rigtig,$hvad$musik$er,$hvordan$den$kan$påvirke$os$så$stærkt,$hvorfor$den$ bevæger$og$fascinerer$os$og$kalder$på$vores$opmærksomhed. (1). Musikerendelafvoresfysioterapeutiskeinterventionmedpatienten(2).Idennormale praksisoplevervi,atderikkeblivertagethøjdeforvalgetafmusik.holdtræninggør megetbrugafmusikkensomredskab,dogerdettitfysioterapeutensselvvalgtemusik udensærligevidensindenforemnetderblivervalgt.viønskerderfor,atundersøgeom manmeremålrettetkanbrugemusikkenitræningen.derforkunnevigodttænkeosat kiggenærmerepåomhurtigtmusik,måltibeatsperminute(bpm),villekunnehaveen gavnligeffektpåkredsløbstræning.voresobservationerfrapraktikperioderne,erat patientermedlivsstilssygdommeharsværtvedatpressesigselv.derforkandeikke kommeoppåenpuls,hvordetkonditionsmæssigtogdermedkredsløbsmæssigtgiver denstørstetræningseffekt(3).dentiltænktemålgruppeerderforpersonermed livsstilssygdomme.demestomtalteogalmindeligelivsstilssygdommeer:koronar hjertesygdomme,apopleksi,hypertension,type2ediabetes,kol,slidgigt,depressionog overvægt(4).alledissesygdommeerenstorøkonomiskeogsamfundsmæssigbyrdei Danmark.Fedmealenetilskrivesmellem2E8%afalledesundhedsmæssigeudgifter(5). Hererikkemedtagetudgiftertiltabtarbejdskraft,fortidligdødoginvalidepension(5).I denstorehelsingørundersøgelse(6)harmankiggetpåudgiftertildiabetes,kolog hjerteekarsygdomme.herfandtmanfremtilatendiabetespatienthvertårkoster samfundet54.900kr.,enkolpatientkoster81.100kr.ogenhjerteekarpatientkoster kr.Samletvurderesdetatdissepatienttyperårligtkoster,detdanskesamfundet 2Ecifretmilliardbeløb(6).I2008E9blevderlavetenstordanskundersøgelse,KRAME undersøgelsen(7).dennekiggedepådanskerenssundhedogderblevlavet helbredsundersøgelseraf18.065tilfældigudvalgtvoksneidanmark.undersøgelsen viserat36%ermoderatovervægtigeog11,6%ersværtovervægtige,cirkatreudafti harhypertension,hverandenharlavtkondital,omkringhverfemteharnedsat lungefunktionogkvinderhavdetilsyneladendebedrehelbredendmænd(8).den ændretlivsstil,sesisærmedtype2ediabetes.idanmarkskønnesdetatcirkahvertiende danskerover70årogcirka hartype2ediabetes(9).ikrameundersøgelsen Side 8 af 56
9 kiggedemanogsåpåegenvurderingafhelbred,sammenlignetmedpersonenskondital. Hersvaredeniudaftimedethøjtkondital,atdereshelbredvargodtellervirkelige godt.modsatsvaredesyvudaftimedlavtkonditalatdereshelbredvargodteller virkeligegodt(10).flererandomiseredekontrolleredestudierviserevidensforatfysisk aktivitetregelmæssigt,virkerforebyggendepåenlangrækkelivsstilssygdomme(11). Foratforbedreeffektenafdenfysiskeaktivitet,vilvimålrettetræningenvedhjælpaf musikogderved,forhåbentligfåpatienternetilatpressesigselvmereunderden konditionelletræning.iprojektetbrugesstuderendefrauniversitycollegesyddanmark Esbjerg(UCSyd).Dennemålgruppeervalgt,fordidevartilrådighedpå uddannelsesstedet.vimenerdogikkedettevilbliveetproblemift.projektetsformål, hvilketviuddyberimetodediskussionenundervalgaftestperson.projektetstrækker sigover14uger,sebilag1. 1.2(Formål( Viønskerivoresbachelorprojektatbelysemusikkenseffekt,måltiBPMpå præstationsevnen.vikiggerpåommusikkensbpmharenpåvirkningpåresultatetafen modificeretcoopertest(12).dettevilkunnebrugeshospatientermed livsstilssygdomme,hvordetervigtigtdefårpressetsigselvminimum70%afderes makspuls(13). 1.3(Problemformulering( Hvordanpåvirkermusikkensbeatsperminutepræstationsevnen,ienmodificeret Coopertest,hosstuderendepåUniversityCollegeSyddanmarkEsbjerg? 1.4(Begrebsafklaring( 1.4.1(BPM( BPMerendefinitionforhvormangetaktslag,dererisangenhvertminut.BPMerderfor envalidogreliabelmetode,tilatmålehastighedenafmusik(14).enmådeatmålebpm erenmetronom.dereriopgavenanvendtprogrammetgarageband(15)tilatmålebpm pådesange,derblevbrugtiprojektet.dererundervalgetafhurtigmusikekskluderet sangederkørermedhalvetaktslag,altsåhvortaktslagetkunkommerpåhvertandet takt(14). Side 9 af 56
10 1.4.2(Hurtig(musik( Hurtigmusikeridetteprojektdefineretsommusikmed180BPM.Hurtigmusik repræsenterernogetafdetmusik,derharhøjestbpmogsamtidigindeholdervokal(2). Vihargennemartiklen(16)fåetkendskabtilandrederharbrugt180BPM (Selvvalgt(musik( Selvvalgtmusikermusiktestpersonerneselvharvalgt.Dererikkeopstillet restriktionerift.genre,taktslagellertempo.testpersonerneskullevælgesange,som sammenlagtvarer13minutter (Livsstilssygdomme( Idetteprojekterlivsstilssygdommedefineretsomfølgende:Koronarhjertesygdomme, apopleksi,hypertension,type2ediabetes,kol,osteoartrose,depressionogovervægt(4). Detteerdepåbaggrundafderesfællestræningsregimer (Fysisk(aktivitet( Fysiskaktivitet,somdeteranvendtitestprotokollen,erdefineretsomenaktivitet,hvor testpersonerneiminimum1timehararbejdetmedengennemsnitligintensitetpåborg 14ellermere (Præstationsevne( Idetteprojekterpræstationsevnedefineretsomløbedistancemåltimeter. Side 10 af 56
11 2(Teori( Viharmedudgangspunktivoresproblembaggrund,valgtatgåidybdenmedfølgende emner:livsstilssygdomme,træningsfysiologi,neurofysiologiogmusikkensopbygning. Disseemner,liggerteoretiskgrundlagforvoresproblembaggrund,metode,diskussion ogperspektivering. 2.1(Livsstilssygdomme( Livsstilssygdomme,ersombeskrevetiproblembaggrundenenstorøkonomiskbyrde fordetdanskesamfund.pga.dennestoreudgifttilsamfundet,erderstorfokuspå, hvordanvisomfysioterapeuterkanbehandleogforebyggefølgesygdomme.nedenforer engennemgangafdeforskelligelivsstilssygdomme.deresfællestræningsregimerer konditionstræning.dettevilblivegennemgåetitræningsfysiologien.dadennetype træningermåltudfraprocentafmakspuls,ønskerviatbelyse,hvordanmusik teoretiskekanøgepræstationsevnehosdennepatientgruppe.dettekanminimere risikoenforfølgesygdommeognedsætterisikoenforpræmaturdød (Koronar(hjertesygdomme( Koronarhjertesygdomme,erengenerelbetegnelseforhjertesygdomme,dererrelateret tillivsstilssygdomme.begrebetdækkeroversygdommesomiskæmiskhjertesygdom, akutmyoinfaktoghjertesvigt(17).ifølgesundhedsstyrelsensanbefalingererdergod evidensforatkardioeogstyrketræningharengavnligeffektfordenne patientgruppe(17).dennepatientgruppeskalifølgeevidensentrænekardioveden intensitetsvarendetil50e80%afmakspulstogangeomugeni30e60minutter(17).ved styrketræningskaldetrænemedenbelastningpå60%af1rm,eller3sætaf15 gentagelser(17).forvelmedicineretpersonerbørbelastningenvære80%af1rm(17) (Apopleksi( Apopleksikanentenværeenblodprop(85%)ellerenblødning(15%)ihjernen.Når dettesker,erderandreområderihjernendervilfåiltmangelogblivebeskadiget(18). Detteharstorekonsekvenserogkanføretilstorefunktionstabsomf.eks.lammelse, afasi,kognitiveproblemeroggangbesvær(18).dererca nyetilfældeaf apopleksiidanmarkhvertår.risikoenforapopleksikommeraflivsstilssygdommesom: Hypertension,tidligeretilfældeafapopleksiellerTCI,hjertesygdom,forhøjetkolesterol, diabetestype1og2,åreforkalkning,rygning,alkohol,apopleksiifamilien,usundkostog Side 11 af 56
12 forlidtmotion(18).bådeidenforebyggendeoggenoptrænendefase,erdetvigtigfor patientenatblivepressetmedhøjintensitetstræningforatopnåændringeri nervesystemet(19) (Hypertension( Hypertension,eretstigendeproblemiDanmark.Hypertensiongiverøgetrisikofor apopleksioghjertesygdomme(20).risikoenfaldermedoptil10%forapopleksiog7% foriskæmiskehjertesygdomme,hvergangdetsystoliskblodtrykfaldermed2mmhg, nårmanharhypertension(20).hypertensionbehandlesoftestmedfarmakologisk behandling.dennonefarmakologiskebehandlingbeståroftestafændretlivsstil,som madvaner,motionogsaltindtag.dererikkevistdenstoreeffektafdenne behandlingsformalene(20) (Type(2(diabetes( Type2diabetes,erenkombinationafutilstrækkeliginsulinproduktion,samtennedsat følsomhedicellerneforinsulin(21).type2diabetesrammeroftestovervægtige(21). Detmanselvkangøre,erattabesigviamotionogstoppemedatryge(21).Hviskostog motionikkeernok,blivermannødttilatbenytteinsulinbehandling(21).styrketræning bidragermedstørremusklerogbedreblodgennemstrømning,dergiverenbedre optagelseafsukkeretogleveringentilmusklerne(22).konditionstræningforbedrer insulinfølsomhed,dadeninsulinstimulerendeglukoseoptagelsestigerpr.kilovæv(22) (KOL( Ca danskerelevermedKOL,menkunhalvdelenveddehardet.Detder definererkoleratlungefunktionenbliverpermanentnedsattilunder80%ogmanvil dermedhurtigerebliveforpustetpga.deforsnævredeluftveje(23).fysiskaktiviteter derforgodttildennepatientgruppe,foratopretholdedentilbageværendekapacitet(24) (Osteoartrose( Osteoartroseerenkroniskdegenerativledsygdom,hvorbruskenileddenebliver nedbrudt(25).risikofaktorernevedosteoartoseerstigendealder,overvægt,genetik, tidligereledskaderogfejlbelastning(26).determegetforskelligt,hvordanpatienter medosteoartrosehardet,nogleharmangesmerterogandreingen.symptomerneer: Smerter,ømhed,stiveled,knasenogskurrenileddetoghævedeømmeled. Osteoartroserammeroftestfødder,knæ,hofte,rygoghænder(25).Derergodevidens forforskelligetræningsformer,heriblandtkonditionstræning(27). Side 12 af 56
13 2.1.7(Depression( Etsvenskforskningsprojekt(28)harbelysttræningogfysiskaktivitetseffektpå patientermeddepression.derfindesindikationerforattræning,harengavnligeffekt pådepression.devisersåledesattræningtoetregangeomugenimindstniuger,haren gavnligeffekt(28).dettemålesudfraderesmedicinindtag,somblevreduceret,men vurderettilathavesammeeffekt.ifølgeprojektetertypenaftræningmindrevigtig,så længedeerfysiskaktive(28) (Overvægt( Overvægterenafdestørstesyndere,nårdetkommertillivsstilssygdomme.Overvægti sigselvbetyderikkeatfolkersyge,menfølgesygdommenetilovervægtermangeog alvorlige.såledeskanovervægtføretiltype2diabetes,hypertensionog dyslipidæmi(29).derforbørtræningmedovervægtigeellersværtovervægtigevære konditionstræning.sundhedsstyrelsensanbefalingerpåområdetlydersåledespå30 minuttersfysiskaktivitetomdagen,vedminimummoderatintensitet.detanbefalesdog yderligere,atovervægtigetregangeomugenlaverkonditionstræning(29). Tilfællesfordevalgtelivsstilssygdommenejf.begrebsafklaringen,eratdeallehar positiveeffekterafkonditionstræning.konditionstræningenerifølgeteorienmedtilat nedsættemortalitetenogsænkerisikoenforfølgesygdomme.idetnæsteafsnitbelyses hvilkefysiologiskeændringerderskervedkonditionstræning. 2.2(Træningsfysiologi( Regelmæssigfysiskaktiviteterbevisttilatforebyggeenrækkelivsstilssygdomme(11). Idrætsmedicinskforskningvisersåledes,atdererensammenhængmellemfysisk inaktivtetogmortalitet,istørregradendfedmeogmortalitet.detvilsige,atfysisk inaktiveerihøjererisikoforpræmaturdødendfolkdereraktive,selvmedenhøj BMI(11) (Fysiologiske(effekter(af(træning( Idetfølgendeafsnitbeskrives,nogleafdefysiologiskeforandringer,derskerikroppen vedtræningogfysiskaktivitet $Hjertets$arbejde$og$funktion$ Pulseneretmålfor,hvormangegangehjertetslåriminuttet(30).Pulsensto yderlighedererhvilepulsogmakspuls.hvilepulsenerhjertefrekvensenihvile.denne Side 13 af 56
14 målesbedstommorgenen,nårmanligeervågnet(30).hvilepulsenfalderved konditionstræning,menændresikkemedalderen(31).makspulserdenmaksimale pulsfrekvenshjertetkanpræstereunderarbejde(30).makspulsenanslåsoftevia formlen (31).Idenneformelskaldertagesibetragtning,at dererenstorusikkerhed.statistiskregnermanmedenafvigelsepåoptil±10 (32).Dengennemsnitligepulsfrekvenserihvile70 forkvinder og60 formænd.pulsfrekvensenbestemmesafdensympatiskeog parasympatiskebalancesompåvirkerhjertet.beggesystemereraktiveihvile,menden dæmpendevirkningskerpga.parasympatiskaktivitet,somdominereroverden sympatiskeaktivitet(31).frekvensenisinusknudenstyresafsympaticusog parasympaticus,somerendelafdetautonomenervesystem(31).sinusknudener hjertetsnaturligepacemaker,sombestårafengruppespecialiseretceller(33). Sinusknudenspåvirkningafpulsfrekvensen,skervedatsinusknudensfrekvenserca. 100.DetteskyldesatspontanEaktivitetenisinusknudenerhøjereend hvilepulsen.parasympatiskaktivitetihvilehardenvirkningpåsinusknuden,athvisden fjernesstigerpulsenfra60tilca.120 slag min 1.Detteviserparasympaticus dæmpendevirkningen.densidstedelafstigningenfra100til120 slag min 1 skyldesat sympaticuseraktivogdervedøgerpulsenoversinusknudensrytme(31). Beskrivelsenafhjertetsarbejdeogfunktion,erbasisforkonditionstræning.Med udgangspunktitræningsregimerneforlivsstilssygdommeneogtræningsfysiologien,vil viifølgendeafsnitgåidybdenmedopvarmningogkonditionstræning (Træningslære( Idetteafsnit,vilderfokuserespåopvarmning,samtdefinitionenafkredsløbstræningog hvordandenneudføres.detteerimplementeret,underdenmodificeretcoopertest $Opvarmning$ Igennemopvarmningforberedeskroppen,påatkunneydeoptimaltundertræning,øge præstationsevnenogmindskerisikoforskader(34).opvarmningenbøropbygges således,atderistartenerengenerelopvarmningen.detteskervedathavefokuspå aktiviteter,medfokuspådestoremuskelgrupper.herefterbørderkommeen idrætsspecifikdel,somharfokuspådeidrætsspecifikkekrav.opvarmningenharden effekt,atderskerenstigningimuskeltemperaturenogdermedkernetemperaturen. Detteskerdamusklernefrigivervarmetilblodet(35).Denøgettemperaturgør,atde Side 14 af 56
15 kemiskeprocesserimusklerneskerhurtigere(34).derudoverpåvirkeropvarmningen ogsåfølgende:bedreoptagelseafiltfrablodettilmuskler,forbedreledvæskens smøreevneoghurtigtilpasningafåndedrætogkredsløbtilnytarbejde(35). Opvarmningenbørvarerminimum10minutter,foratfådenbedste præstationsfremmendeeffekt.detervigtigt,atdenhellerikkebliverforlang,daden kanhaveenudtrættendeeffektogdervedkanderskeanaerobtarbejde(35) $Konditionstræning$ Efteropvarmningbegyndertræningen,somkanopdelesitokategorier:Styrketræning ogkonditionstræning(36).endefinitionpåkonditionstræningkanvære Dynamisk$ arbejde$med$store$muskelgrupper$med$en$intensitet$og$varighed,$der$gør,$at$der$opnås$en$ væsentlig$belastning$af$respirations?$og$kredsløbsfunktionen (32).Derudoverses konditionstræningensom50e80%afvo2makssomdeterbeskrevetaf sundhedsstyrelsen(17). Forøgelseafhjertetspumpekapacitetogændringeridenmuskulærestofskifte,erde væsentligsteadaptationerikonditionstræning.dissetilpasningerafmuskeleog hjertefunktion,hardenmestdirektesammenhængmedpræstationseog sundhedsmæssigeffekt(32).konditionstræningkanopdelesitodele:encentraldel, somhareffektpååndedrætogkredsløbogenperiferdel,somhareffektpå muskulaturen(37).forathaveengodfysiskpræstationsevne,erdettebetingetafenhøj maksimaliltoptagelse,aerobeffekt,ogligeledesenstorudholdenhed,aerobkapacitet. Kiggervipådencentraledel,medførerkonditionstræningen,atenpersonfårenstørre slagvolumeniarbejdeoghvile.dettegiverenlaverepulsfrekvensunderarbejdeogi hvile.denmaksimalepulsfrekvenskankunændresminimaltvedtræning.detskeridet slagvolumenerstegetogdenmaksimaleminutvolumenderforstiger.dettebetyderat denmaksimalearbejdsevneøges(31).idenperiferedel,skerderunder konditionstræningenøgetblodgennemstrømninggennemmusklerne.dettegøratder kommerenøgetkapillarisering,somgøratblodetsgennemstrømningshastighed forbliverlav,somsikrediffusionsprocessen.vedkonditionstræning,skerderdannelse afnyekapillærer,somermedtilatsikrebl.a.etstørrediffusionsarealogbedre diffusionsbetingelser(31).nårmansnakkeromkonditionstræning,erintensitetet vigtigtelement,dadenbeskriverdenarbejdseffektmanyder,påenskalafra0e 100%(38).Derfindes3forskelligemåder,atmåletræningsintensitetenpå:Relativ Side 15 af 56
16 belastningmåltudfrapulsen,relativbelastningmåltudfragradenafoplevet anstrengelseogabsolutbelastningvurderetudfrastørrelsenafdetydrearbejde(32). Vurderingafdenrelativebelastningudfrapulsen,kanskepåforskelligemåder.Dette kanmålessomprocentafpulsreservenellermakspulsen(32).etproblemvedatbruge aldersbestemtmaksimalpuls,eratdenharenstorusikkerhedogmanønskerderforofte ikke,atlaveenmaksimalpulsmåling.deterderforrelevantatmåledenrelative belastningvurderetudfragradenafoplevetanstrengelse(32).denmestanvendteskala erborgskalaen/ratedperceviedexertionscale(rpe),sebilag3e4.vigtigetrinpåskalaen erborg10e12,dererdenlavestetræningsintensitet,sombrugestilpersonermedf.eks. hjerteinsufficiens.borg14e15ermoderattræningsintensitet,somliggervedgrænsen mellemaeroboganaerobtarbejde.borg16e17erhøjintensitetogkendetegnesved tydelig,påvirkningafåndedrættet.borg18e20ertræningtiludmattelse(32).nårman anvenderborgskalaen,erdettemedudgangspunktipersonensegenvurderingaf belastningsgraden.dettekanopfattessomensubjektivvurdering,menskalaenerreelt afgrænsetidele,somgørdetmuligtforfysioterapeutenatmåleintensitetsgraden,udfra vurderingenafanstrengelsen(32).nårmansnakkeromtræningsbelastning,erdet vigtigt,atkiggepåtræningshyppighed.træningshyppighedenskalværepåmindsttre gangeperuge,foratopnåensignifikantforbedring.detteeruansettræningsformog målgruppe(32). Sombelystiafsnittet,erdetessentieltforengodtræning,atdeneropbyggetmeden genereleogidrætsspecifikopvarmningpåminimum10minutter.ift. konditionstræningenerdetvigtigt,attræningsintensitetenogbelastningensættesefter Borgskalaensguidelines.Vivilidetnæsteafsnit,kommeindpådeneurofysiologiske effekter,underaktivitet. 2.3(Neurofysiologi( Dervilblivegivetenkortredegørelseforneurofysiologienviahjernesgenerelle opbygning,denauditivecortex,spejlneuroner,arousal,hotspots,hypothalamus, entrainmentogneuraleoscillationer.dettebeskrivesforatforklare,hvordanhjernen påvirkesafmusikunderaktivitet (Hjernens(generelle(opbygning( Dethumanenervesystemkanopdelesito,detperiferenervesystem(PNS)ogdet centralenervesystem(cns).cnsudgøresafhjernenogrygmarven,menspnsudgørdet Side 16 af 56
17 øvrigenervesystem(39).hjernenkaninddelesi:hjernestammen(truncusencephali), storhjernen(cerebrum),lillehjernen(cerebellum)ogmellemhjernen (diencephalon)(39,40),sebilag7.hjerneneropbyggetsåledes,atdengennemet følsomtauditivtsystemforbinderøret,kroppenoghjernen.detauditivesystem omhandlersystemer,somsanserogstårforbearbejdelsenaflydogmusik.dettegør denpådetreniveauer:truncusencephali,thalamusogcortex.truncusencephalierden førstedelafhjernen,dermodtagerinformationomlyd.denmodtagerlangtstørstedelen afdeauditiveinformationergennemøret,menogsåtilenhvisgrad,kanlydopfattes gennemkraniet.itruncusencephaliregistrereslydenskaraktertræk:klangfarve, tonehøjdeogtiming(41).truncusencephalisenderherefterinformationrundt,tilde øvrigedeleafhjernen,heriblandttilthalamus.ithalamusbliverallesanseinformationer bearbejdetogsendtvideretildeområdericortex,somerspecialiseretiatbearbejde sanseindtrykkene.detteområdeicortexkaldes,denauditivecortex(41) (Den(auditive(cortex( Detauditivesystemeretmegetkomplekstogfinjusteretperceptionssystem.Det indbefatterørene,truncusencephali,cortexogthalamus.idenauditivecortex,bliver informationerfrathalamusomlydmodtagetogbearbejdet.denauditivecortexskal ikkesessomendestationenforsanseintegrationen,menderimodsomentreenighed mellemdenauditivecortex,thalamusogtruncusencephali(41).eteksempelpådenne treenigheder cocktailpartyeffekten,hvordenauditivecortexsenderbeskedtil thalamusogtruncusencephali,omkringhvilkelydederskalfokuserespå.dettegør,at mankankoncentreresigomenbestemtpersonsstemmeietrum,hvorderermange personerogstemmer(41).denauditivecortexkanopdelesietauditivtkerneområde,et auditivtbælteogauditivtparabælte,somhverharderesspeciale.detauditive kerneområdereagererselektivtpåtonehøjde,detauditivebælteregistrerer stemmelyde,klangfarverogstøjlydeogdetauditiveparabælteudvekslerinformationer medrestenafhjernen.detosidstnævnteerauditiveassociationsområder,hvor høresansenbliverintegreretmedfølesansen,synetoghukommelsen.deteridette område,atvibl.a.bindermusikogmindersammen(41).somnævntovenforaktiverer musikdenauditivecortex.nårvisyngerellerspillermusik,erdenauditivecortexmed tilataktiveredemotoriskeområdericortex,somstyrerdebevægelserderfremkalder lyden.flereundersøgelserharvistatmusiklytningigangsætteremotionelresponsog nervesystemetsfeedforward,selvhospersonerderliggerstilleoglyttertil musikken(41). Side 17 af 56
18 2.3.3(Spejlneuroner( Nårnervesystemetsfeedforwardaktiveresafmusikhosstilleliggendepersoner,skyldes detatdenauditivecortexgennemmusikkensendersignaler,tildeøvrigedeleaf hjernenogdermedaktivererspejlneuronerne.deterbevistatspejlneuronerfindes primærticortex,ogatspejlneuronerneaktiverervedhensigtentilhandlingenogikketil selvebevægelsen.musikogbevægelseerviaspejlneuronertætforbundet.derforharde storbetydningforkroppensbevægelser(41).nårvihørermusikfårvilysttilatbevæge osogvimærkerhinandenstilstedeværelse.dettemusikalskesamspilkanfremme ønsketomatopnåetmålgennemsynkronisering,forudsigelseogefterligning. Spejlneuronerersåledesetafdesystemer,derermedtilatpåvirkekroppens beredskabsniveau,arousalniveau(41) (Arousal( Enteoriomkringhjernen,sigeratviharfemarousalsystemer,somietsamspil regulererkroppensarousalniveau.denteorierfremsagtafneurobiologenpfaffd(41). Teoriensigerathvertsystemertilknyttetsinegenneuromodulator:Serotonin, noradrenalin,acetylkolin,histaminogdopamin(41).arousalforankersigikroppen gennemuforudsigelighed,overraskelse,usikkerhedogforandring.pfaffbeskriverdem somværendenødvendigemodsætningertilstabilitet,sikkerhed,forudsigelighedog opfyldtforventning.ifølgepfaffermusikkenderfornødttilheletidenatoverraske tilhørerne,såkroppenpådenmådeopretholderetaktivtarousalniveauoggiveren glædelsesfølelsehostilhørerne.vedfrigørelseafstoffernetilhjernengennemmusik, opnåsderforenpositivvirkningpåhelbredetindenfordefireområder1)belønning, motivationoglystfølelse,2)stressogarousal,3)immunforsvaret,og4)social tilknytning(41).denneglædesfølelse,somarousalsneuromodulatorermedtilat frigøre,skergennemtrehotspotssomdendanskeneuroforskerkringelbachm(41) beskriver (Hotspots( DetrehotspotssomKringelbachbeskriver,liggeridesubcortikaleområderogerhhv. nucleusaccumbens,ventralpallidumogdenøverstedelaftruncusencephali.dissetre hotspotserifølgekringelbachintegreretkredsløb,såhvisdereraktivitetidetene centeropstårderaltidaktivitetidetoandre(41).dettelillekredsløberforbundetmed detstorebelønningssystem,somliggermedialtogkaudaltforcortex.kringelbachog hanskollegerfraoxforduniversityhardeltbelønningssystemetopitreprocesser,som Side 18 af 56
19 dekalder wanting, likeing og learning (41).Herbeskriverhan,atwantinger motivationenforatopnåenbelønning,likeingerdenfølelsesombelønningenudløser oglearningerminderomogønsketomatopnåbelønningenigen.nårmanlyttertil musikmangodtkanlide,erdetdisseprocesser,deraktiveres(41) (Hypotalamus( Hypothalamuserdetoverordnetcenterforstyringafdetautonomenervesystem. Undersøgelsertyderpåatdenforrestedelafhypothalamusregulererparasympaticus, mensdenbagerstedelregulerersympaticus(40). Hypothalamusregulerercentrefor mangefunktioner,derharbetydningforkroppenshomeostase.tildennejustering benytterhypothalamusparasympaticussåvelsomsympaticustilbådeatregulererdet endokrineogsomatiskesystem.erdetf.eks.koldt,mindskesvarmeafgivelsenvedatøge parasympaticusaktivitetentilhuden,hvilketmedføreat hårenerejsersig,blodkarrene trækkersigsammenogmuskeltonusøges(40).udoverdissefunktionerer hypothalamusområdet,hvoremotionellereaktionerintegreres.informationerom følelsersomglæde,vredeogfrygtspillerenrolleher.nårforholdetmellem parasympaticuseogsympaticusaktivitetændres,erreaktionenafhængigafhvadder udløsteændringen.nårmanløberenturellerblivernervøs,øgessympaticusaktiviteten ogparasympaticusaktivitetenfalder(40).ibeggetilfældeskerderenpulsstigning,men manerpånuværendetidspunktikkesikkerpå,hvordanmasseændringeni parasympaticus/sympaticusellerspåvirkerkroppen,dettyderpåatdererforskellepå masseændringen,altefterhvadderharudløstreaktionen(40) (Entrainment( Begrebetentrainmentbeskriverdenprocesderskerpåbiomekaniskniveau,nårto rytmiskeprocesserjusterermodhinandenogtilsidstsynkroniserer.denne synkronisering,skerpåentendeneneellerbeggeprocesser,afhængigafhvilke systemerderpåvirkesogafhvad.påbiomekaniskniveauskersynkroniseringprimærti deautonomesystemer(42).entrainment,setietbiologiskperspektiv,kanmålesistort setaltlevende.eksempelvisharforskningvist,atildfluersynkronisererderesblinkeni løbetafnatten(42).denmestnaturligereaktionafmusikpåmenneskerer synkronisering,detteskerbådeanatomiskogfysiologisk(43).selvommanikkekan beviseenlineærsammenhængmellemautonomereaktionerogydresystematiske processer,harmanfundetflereeksemplerpå,atenstabilogrytmiskbiologiskrytme hængersammenmedetsundthelbred.detskaldogunderstreges,atmanikkekansætte Side 19 af 56
20 lighedmellemenstabilbiologiskrytmeogetsundthelbred.en stabil hjernekanhos noglemenneskerindikereepilepsi,ogfordissepersonervillysinduceretentrainment værepotentieltsygdomsfremkaldende(43). ForskerenKielharfremsagtenteori(42) om delviseuoverenstemmelser,somsiger,athjernenarbejderbedst,medentilfældig variationaflydsombaggrundsstøj.dettebeskriverhan,somennaturligopfattelseaf denmenneskeligefunktionienmusikfrekvens,hvorimodrenrytmeopfattessom unaturligtfordenmenneskeligehjerne.selvommanskalpassepåmedatsimplificere entrainmentbegrebetietneuraltperspektiv,kanmanmedvidenomkringdetteenten svækkeellerstyrkedepatologiskeforhold.patologi,hvordererenforstyrrelseiden naturligeentrainment,somf.eks.epilepsi,parkinsonellerautisme,harpåvirkningaf entrainmentengodterapeutiskeffekt(42) (Neurale(oscillationer( Systematiskvibration,oscillationer,erenrytmiskoggentagenaktivitet.Neurale oscillationerersåledesaktivitetenicns.eteksempelpåsådanneuraleoscillationerer pulsen.hjertetslårienrytmiskfrekvensaltefterarbejdsintensitetenogselvomman øgerbelastningenogdermedpulsfrekvensen,vilhjertetfortsatslåietrytmiskmønster, blotiethurtigeretempo(42).ligesommedentrainment,kanmanikkeseneurale oscillationer,sometsimpeltbegrebderkanforklaresogmålessomsort/hvidteori,men skalistedetforståssomkompliceretsystemer,derheletidenpåvirkesogforandres efteromgivelserne(42).entrainmentogneuraleoscillationerertætforbundet.fælles fordembeggeeratdeslårietrytmiskmønster.deafkroppensprocesserderkan påvirkesafentrainment,ersåledesnæstenaltiddeprocesserhvoriderforegårneurale oscillationer,f.eks.puls.nårmanliggerned,slårhjertetmedenhvilepulsietmønster svarendetilneuraltoscillation(44).entrainmentvilidethertilfældesomexposure væreatsættemusikpåderholdersammebpmigennemhelesangen.herharmanmålt pulsenhostestpersoner,oghersermanatpulsenstigermoddenrytmesomsangen spilleri.pådenmådekanentrainmentpåvirkedenneuraleoscillation(42). Entrainmentogneuraleoscillationerbliverihøjgradpåvirketafmusikken.Entrainment sommusikalskbegrebhedderrytmisksynkroniseringogdetermedudgangspunkti hjernensneurofysiologiskeforhold,atmusikkensrytmiskesynkroniseringforegår.idet følgendeafsnit,vilvibeskrive,hvordanmusikkeneropbygget,samthvordanmusikken påvirkerhjernen,bl.a.viarytmisksynkronisering. Side 20 af 56
21 2.4(Musikkens(opbygning( Idetnæsteafsnitgivervienkortredegørelseforlydgenerelt,rytmisksynkronisering, decibel,bpmogmusikspåvirkningafarousal.hervilvikommeindpå,hvordan musikkenteoretiskkanpåvirkehjernenbl.a.viarytmisksynkroniseringogdermed voresløberesultaterogmakspuls (Lyd( Nårlydbevægersigudfraenhøjttalerellerfraetinstrument,skerdettesomringei vandet.lydenbevægersigivoksendelydbølgermed,enhastighedpå343meteri sekundet,mendørlangsomtud,pga.friktionenfradeluftmolekyler,derfortrængesved bevægelsen(45).nårlydbølgernerammernogetpåsinvej,villydbølgerneprøveat fortrængedet.kandetteikkeladesiggøre,somf.eks.enmur,vilnogetafenergieni bølgernegåtabtogrestenblivekastettilbage.lydbølger,derrammeren menneskekrop,forsøgerogsåatfortrængeden,menkroppenmærkerdissebølgerogde kanopfangesviavorestrommehinder(45).mennesketshøjreogvenstreørearbejder selvstændigt.detteerforathjælpeosmedatlokaliserelydensretningogbedømme afstandentilden.nårlydenskalopfangesskerdetteførstafdetydreøresomopfanger lydenogforstærkerforskelligefrekvenser(2e5khz).lydentransporteresderefter gennemøregangene,somkoncentrererlydentiltrommehinderne.trommehinden opfangerhervibrationerne,hvorefterlydtransmissionennårmellemøret.imellemøret erdertresmåknoglerhammeren,amboltenogstigbøjlen.disseermedtilat transmitterelydengennemmellemøret.udendemvil97%aflydenblivekastettilbage oggåtabt(45).knoglerneeripermanentaktionogjokraftigerelyd,jomereaktivitet kommerderidem.herefterkommerlydentiløresneglen(cochlea),dertolkerde bioelektriskesignaler.vibrationernevandrerhereftergennemøresneglensvæskeog stimulererhårcellerneibasilarmembranen.dereftersættesprocesserigang,hvor lydensfrekvensomdirigerestilbioelektriskesignaler,somsendesvideresomneurale impulser.disseimpulsersendestilthalamus,somintegrereralledataeneogsenderdem dereftertilcerebellumogdetauditivecortex(45) (Rytmisk(synkronisering( Rytmisksynkroniseringermusikkensentrainmentafmennesket.Musikkenkanher væremedtilpåvirkemennesket,tilatbliveførtienledenderetningafmusikviarytme. Rytmisksynkroniseringeretbegreb,derbliverbrugt,nårmantaleromden menneskeligeorganisme,derbevidstellerubevidstbliverpåvirketafenstyrende Side 21 af 56
22 rytmiskkraft(46).kroppenreagererpåogtilpassersigtildenydrepåvirkning,hvisdet ermuligt(47).begrebetsynkroniseringstammerfrafysikkenogblevopdagetaf HuygensC(47),dahansåtopenduluresuafhængigebevægelsertilsidstblev synkroniseretafsigselv.musikkansomsådanfungeresometstyrendesystemift. kropsligesystemer,idetmusikdirektekanpåvirkedetautonomenervesystem,som immunsystemet.rytmiskeauditivstimuleringeretterapeutiskhjælpemiddel,derbl.a. bliverbrugttilparkinsonpatienter.dettehjælperdissepatientermedatforbedrebåde ganghastighedogskridtlængde(47) (Musikkens(påvirkning(af(arousal( Underovervejelserneafmusik,erdetvigtigtatsepåelementer,derkanpåvirke kroppenogvirkestimulerendeellerafspændende(48).elementersomkanøgearousal vedmusiker:uforudsigeligeellerpludseligeskiftitempo,volumen,rytme,klang, tonehøjde/melodik,harmonik,storevariationerimusikkenstekstur/klangfarve, uventedeellerstærkedissonanser,uventedeaccenter,løsopbygningog uigennemskueligform,pludselighastighedsændring,volumenændringer,samtuventede pauserimusikken(47).elementersomkanvirkesænkendepåarousaler:stabiliteteller gradviseskiftitempo,volumen,rytme,klang,tonehøjde/melodik,harmonik,stabil teksturogbehageligeklangfarver,forudsigeligeharmonik,forudsigeligekadencerog fraseafslutninger,forudsigeligemelodiskeforløb,gentagelserafforskelligedele,klar opbygningoggennemskueligeform(47) (Decibel( Decibel(dB)erbeskrevetsometlydniveau.Nårmennesketopfangerlyd,reagererdenne eksponentieltmeddenydrelydpåvirkning(49).belastningenafdbkanhavestore konsekvenser,hvisdenikkebliverudvistmedrespekt.dereridanmarkingenregler for,hvorhøjtetlydniveau,etpublikummåudsættesfor.dererdogreglerforansatte. Ansattemåikkeudsættesformereend80dBellerenspidsværdiafimpulserder overskrider135db,førderskalstilleshøreværntilrådighed(50).arbejdstilsynethar udgivetdissegrænserformængdenafstøj,foratundgåhøreskader.derformåen personikkeværeudsatformereend:85dbi8timer,88dbi4timer,91dbi2timer,94 dbi1timer,97dbi30minuttereller100dbi15minutter(51). Side 22 af 56
23 2.5(Sammenfatning(af(teori( Ideovenståendeafsnit,blevtræningsregimernevedlivsstilssygdommebeskrevet. Fællesfordemerkonditionstræning.Evidensenviser,atdissepatientgrupperharbedst effektaftræningmedhøjintensitet.nårmantrænermedhøjintensitet,skerdernogle fysiologiskeforandringerikroppen.derskerbl.a.encentraldel,somhareffektpå åndedrættetogkredsløbetogenperiferdel,somhareffektpåmuskulaturen.derudover sikrekredsløbstræningenbedreblodgennemstrømninggennemmusklerne.enfaktor, derkanværemedtilatogøgeintensiteten,erdeneurofysiologiskeelementer.de elementererentrainment,neuraleoscillationer,arousalogrytmisksynkronisering. Dettegørdevedmusikkensuforudsigelighed,gennemhøjdBoghurtigttempo,BPM, heletidenaktivererhjernensauditivecortex.disseovennævnteteoriereretvigtigt redskabidenfysioterapeutisketræning,foratopnådenmaksimaleeffektaf konditionstræningogdermedsikredenbedstmuligefysioterapeutiskeintervention. 3(Metode( Udfradenovennævnteteoretiskeviden,påbegyndtedenmetodisketankegang.Den metodisketankegangblevopdeltitrefaser:planlægningsfasen,rekrutteringsfasenog udførselsfasen.planlægningsfasenbestodafudvælgelsenafdettestdesign,derskulle benyttesunderdenmodificeretcoopertest.derudovergøresderidennefase overvejelseromvariablerogvalgafmusik.metodenblevløbendeopdateret,ift.denfase viarbejdedei,sebilag1. 3.1(Testdesign( Idetteprojekterderanvendt,etikkerandomiseretkvasieksperimenteltdesignuden kontrolgruppe.kvasieksperimentelledesignernormaltkendetegnetved,athaveen kontrolgruppeogenindsatsgruppe.alternativtkandennetypedesignkunindeholde indsatsgruppeogingenkontrolgruppe(52).projektdesigneterikkerandomiseret,da forsøgspersonerneikkeerudvalgtrandomiseret,somdetfremgårafflowchartet,se figur1.detkvasieksperimentelledesigneretfelteksperimenteltdesign,hvorman ønskeratlaveundersøgelserpåeffektmålinger.dettegøresførogefter interventioner(53).medudgangspunktidettetestdesign,blevmetodenudvalgt.der blevudvalgtencoopertest,derblevmodificerettilatpassemedtestdesignet.derbliver lavetencoopertestforatbelyseommusikmåltpåbpmharenpræstationsfremmende Side 23 af 56
24 effekt.modificeringenafcoopertesteneridettetilfældeexposureingenmusik,selvvalgt musikoghurtigmusik. 3.2(Variabler( UndertestdesignetogdenmodificeretCoopertestvardetvariablerne:Outcome, exposureogconfounder,derskulleregistreresoganalyseres.variablerneidette projekt,viserdeforskelligeconfounderogexposureafdenmodificeretcoopertest.se tabel1. Tabel(1:(Variabler.(Tabellen(viser(variablerne(gennem(projektet.(( Somdetfremgåraftabel1,skalforsøgspersonerneigennemtreforskelligeexposure.De treexposureblevrandomiseretvedlodtrækning. 3.3(Valg(af(hurtig(musik( Eftertestdesignetvarklarlagt,blevhurtigmusikdefineretsom180BPMjf. begrebsafklaringen.derblevforetagetensøgningpåitunes,spotifyoggoogle.denne søgningviste,atmængdenafmusikmedtempoet180bpm,erminimal.udfordringen blevderforatudvælgesangemed180bpmogstadigskalkunnebrugesien træningssessionmedalleslagspatienter,uansetkønogalder.imetodenerderbrugttre sangeafældredato,somerblevetremixettil180bpm.underudvælgelsenafsangene, erdisseblevetvalgtefteratværesangemedvokalogsangedertidligereharværet spilletiradioen.sangenedererudvalgter: I'mSoExcited(PowerPhase;180BPM),TheGymAllEStar,2009,Musicfor Sports:UpETempoRunning(135E180BPM)(54). I'maBeliever(PowerRemix),PowerTrip,2013,180BPMRunningWorkoutMix (60MinNonEStopRunningMix[180BPM])(55). DancingWithMyself(PowerRemix),PowerMusicWorkout,2013,180BPM RunningWorkoutMix(60MinNonEStopRunningMix[180BPM])(55). Alletresangeerkøbtpåitunesogerblevetmixetsammeniendernemedprogrammet GarageBand(15).Detsamledemixmedsangenevarer12minutterog36sekunderoger Side 24 af 56
25 lavet,foratderikkeskalskiftessangundertesten.eftermusikkenblevmixet,kunne rekrutteringsfasenbegynde. 3.4(Testpersonskriterier( Derblevopstillettestpersonskriterier,somskulledannebaggrundfor rekrutteringsfasen.somdetfremgåriflowchartet,sefigur1,erderirekrutteringsfasen udsendtbeskedtilialt2924personer,somstudererpåucsyd.afdissemeldte13 positivttilbage.trepersonerudgårpga.skadeellermanglendesvarpådeudsendte mails,sebilag5.enpersonbliverekskluderetjf.eksklusionskriterierne.nipersonerhar ialtgennemførtetesten. Figur(1:(Flowchart(over(metode(viser(processen(fra(rekrutteringsfase(til(resultat.(Her(ses(antallet(af( testpersoner,(igennem(hele(forløbet.( 3.4.1(Inklusionskriterier( StuderendepåUCSyd (Eksklusionskriterier( Derervalgtatekskluderealledeltageremedkroniskelungesygdomme, hjertesygdomme,muskuloskeletaleskaderellersomerblevetsygeundertestenog derforikkekunnedeltagevidereiforløbet. 3.5(Retningslinjer(til(testpersoner( Derblevopsatnogleguidelinestiltestpersonerne,disseguidelineserlavet,dader ønskesatelimineremuligefejlkilder (Træningsvaner( Testpersonerneblevfortalt,atderesaktuellekonditionelleforholdikkehavde betydningfortesten.dogønskesdetikke,atdeændretræningsvaneriforbindelsemed Side 25 af 56
26 testperioden,dadetvilhaveindflydelsepådeendeligetestresultaterogdermedbliveen fejlkilde (Sportsvaner( Førtestenspørgesderindtiltestpersonernessportsvanerigennemfysiskaktivitetjf. begrebsafklaringen.derblevikkefremsatkravomatdeikkemåtræneiperioden,men detsesgerne,atdeikkehartrænettiludtrætningmindreend24timerførtesten. Efterrekrutteringenaftestpersonerne,kunneudførselsfasenbegynde.Dennefase omhandlertestensklargørelseogudførelsesomvilblivegennemgåetiprocedure, udstyr,baneopsætning,tidslinjeovertestprotokologtestprotokol. 3.6(Procedure( ForatudføredenmodificeretCoopertest,skalderanvendesforskelligeopsætningerog udstyr.idetfølgendeafsnit,viludstyrslistenblivegennemgåetogforklaret (Udstyr( Itabel2,sesenoversigtoverdetudstyr,derbliveranvendttilbaneopsætning,samttil testen. Tabel(2:(Udstyr.(Denne(tabel(viser(hvilket(udstyr(der(skal(bruges(igennem(proceduren.(Testudstyret(står( nævnt(i(det(område(det(bruges(første(gang.(( 3.6.2(Baneopsætning( TestenblevudførtienhalpåUCSyd.Baneopsætningenblevopdeltitredele:Opsætning tilindsamlingafpersonligdata,opsætningtilopvarmningogopsætningaftestbane. Side 26 af 56
27 Underopsætningtildepersonligedata,blevderførstopsatentommestok.Detteblev gjortvedattommestokkenblevfoldetudifuldlængde,2meter,ogopsatpåenvæg, hvorderikkevarlister.derblevtilindsamlingafvægtbrugtennormalbadevægtog testpersonerneblevvejetisportstøjogudensko.dereridataindsamlingenmodregnet 1kgsomfølgeaftøj.Underopsætningtilopvarmningenblevmotionscyklenindstillet, sådentællernedfra8minutter.derblivervedmotionscyklenvedlagtenvisuelborg skala,sebilag4.cyklenopstillesudenfortestbanen,sefigur2,sådenikkebliveret forstyrrendeelementfordenperson,derløber. Figur(2:(Baneoversigt(viser(banens(udformning(og(toppenes(placering.(Tidtagerbordet(er(placeret(udfor(top(1,( her(registreres(omgangstider.(data(bord(er(her(alt(forberedelse(inden(test(udføres,(samt(opvarmningscykel( står(placeret.(de(røde(toppe,(er(dem(der(måles(ud(fra.( Underopsætningaftestbanen,sefigur2,blevderstartetmedatryddebanenfor forhindringer.derefterblevtræningstoppeplaceretrundtpåbanen,derblevstartet medtop1ogfortsatrundtmoduretsretning.toppenesættesjævntfordeltforatvise halvcirklensudformning,10påhversideaftop3og7,ialt44toppe.banenerovalog afrundesiendenmedenradiuspå10m.længdenaflangsidener20mudencirkel. Banenstotallængdeer102.8m.Top1erplaceret,hvormidterlinjeogsidelinjemødespå håndboldbanen.derblevmåltudtildennæstetopmedmeterhjul,10mlangssidelinjen. Herefterblevdermålt10mindmodmidtenforatmarkeremidtpunktetafhalvcirklen. Fracentrumafcirklenblevdermålt10mudmodbaglinjenforatplaceretop3og7.Ud fracentrumafhalvcirklenblevderfiksereten10mlangsnor,somenguidelinetilat dannehalvcirklen.snorenblevudspændtfracentrum,ogtoppeneblevplaceretmed jævnemellemrumrundtihalvcirklen,sefigur2.frahalvbuensslutninggårman10 metermedmetermål,ogplacerertop5direkteoverfortop1.sammeopsætning Side 27 af 56
28 gentagesimodsatteende.dbmålestil80ienmetershøjdeovertop1,medforeskrevne apptiliphone(56). 3.7(Tidslinje(over(testprotokol( Derblevlavetentidslinjefortestpersonerne.Derertilhverenkeltpersonafsat30 minutter,sefigur3.hererlavetenskematiskoversigtover,hvordantidsplanenserud. Figur(3:(Tidslinjen(over(testprotokollen(viser,(hvordan(de(30(minutter(disponeres(under(testen.( Figur3viserenvisuelopstillingenaftestprotokollen.Dennestartermedpersonlig dataindsamlingafhøjde,vægt,alder,fysiskaktivitetogomtestpersonenharnogle kredsløbssygdomme.samtykkeerklæringen,sebilag2,underskrivesførstegangde deltager.opvarmningpåmotionscykelvarer8minutterogliggerpåintensitet7e10på Borgskalaen.Idrætsspecifikopvarmningbeståraftorunderløbpådenopstillede testbane.herefterintroduceresdefordenmodificeretcoopertestjf.testprotokollen,se figur4.denmodificeretcoopertestgennemføresogefterendttestopmålesog registreresdataligeledesjf.testprotokollen,sefigur4. 3.8(Testprotokol( Derblevudarbejdetentestprotokol,dennebliverkronologiskgennemgåetskridtfor skridt,sefigur4. Side 28 af 56
29 Figur(4:(Testprotokollen(viser(gennemgangen(af(insruktionerne(under(testudførelsen.(Der(er(i( testproceduren(angivet(instruktørernes(ansvarsområder.( 3.9(Dataindsamling( Igennemheletestudførelsen,bliverderindsamletforskelligedatajf.testprotokollen. Følgendedatabliverindsamlet (Distance( Registreringafdensamlededistancefortestpersonerneefterde12minutter,foregår vedfølgendefremgangsmåde.derregistreresantalletafgennemførteomgange.herefter målesmedmeterhjuletdentilbagelagtedistance,idensidsteikkegennemførteomgang. Side 29 af 56
30 Dermålesfradensidstepasserettopaftop1E8,sefigur2,ogfremtilhvortestpersonen står.igennemheletestenbliveralleomgangstiderregisteret (Puls( Eftertestpersonenharmonteretpulsbæltetogpulsuret,bliverderunderopvarmningpå motionscyklenogdenidrætsspecifikkeopvarmninglavetentestafuretsfunktion. Testpersonenbliverafinstruktør1vejledtiatstarteogstoppepulsuretvedhhv.test startogtestslut.pulsuretregistrererresultaterne,somviausboverførestilen computer (RPE( Eftertestenblivertestpersonenspurgtomoplevetanstrengelse,udfraenRPEEskalaen, sebilag3.rpeskalaengårfra6e20,hvorderudforalleuligetal,erenkortbeskrivelse afanstrengelsesniveauet. 3.10(Databearbejdelse( Efterdataindsamlingskaldataenebearbejdes,sådersenere,medbrugafstatistisk analyse,kanudregnesresultater (Distance( Vedendttestudregnesdensamledetilbagelagtedistance.Tidperomgangbliver registreretietexcelark,hvordentotaledistancebliverudregnetvedatgangeantalhele omgangemed102,8mogadderemedderesterendemeter.udfraderegistrerede omgangstiderbliverderudregnet,hvorlangtpersonerneløberperminut (Puls( PulsdatabliverviaUSBoverførttilhjemmesidenpolarpersonaltrainer.com,hvorfigurer ogdataoverhvermålingvises.allemålingererviafunktionen lap sattilpræcis12 minutter,oggennemsnitspulsogmakspulserderefteraflæst (RPE( AlleRPEdatabliverregistreretietExcelark.HereftervilRPEmålingernebrugestil sammenligningmellemhvertløbforhvertestperson. Side 30 af 56
31 3.11(Statistisk(analyse( Derønskesatlaveenstatiskanalyseoverresultaterne,somerblevetregistreretiExcel. IExcelvildenedenståendeværdieranvendestil,atlavefigurerovervoresconfounder ogoutcome (Middelværdi( Middelværdien,ogsåkaldetgennemsnit,udregnesvedatadderealleværdiersammen ogdivideremedantalværdier.medmiddelværdienønskesderatfåetoverblikover, hvordandataliggerift.hinanden.derudovererderbehovforatkendemiddelværdien, foratkunneudregnestandarddeviationen(sd).dermedermiddelværdienudregnetpå deresultater,derønskessdfor(57 59).Derforharviudregnetmiddelværdienforalder, højde,vægt,distance,puls,bpm,ogtemperatur (Standard(deviation( SDeretmålforspredningen,fordiSDidensymmetriskenormalfordelingeretmålfor, hvormangeafobservationerne,derliggerindenforværdien,svarendetilgennemsnittet ±SD(59,60).Denneliggersædvanligvispå68%afobservationerne(60)Mådenman finderdisse68%afvigelsepå,ervedat±1sdfradenudregnedesd.detteskyldesatder altidvilværedensammeprocentviseafskæringaffordelingskurven(61).derønskesat brugesd,tilatfåetbedreoverblikovervariationenafresultaterne.derudregnessdpå alder,højde,vægt,distance,puls,bpm,ogtemperatur.dettegøresforatudregneenevt. sammenhængmellemafvigelseroghvorstoreafvigelserderkanvære (Normalfordeling( Normalfordelingen,ogsåkaldtGaussfordeling,erenstatistiskmodelogenteoretisk fordelingafenobservation.inormalfordelingenerderaltid50%afobservationernepå hversideafmedianen.dettevilsige,atviherogsåharmiddelværdien. Normalfordelingenerenkontinuerligfordeling,derviser,hvordandestatistiske elementerfordelersigomkringgennemsnittet.normalfordelingensessomen klokkekurve,hvortoppunkteteogbreddenpåkurveneretmål,forsdeller spredningen(61,62).derønskesatbrugenormalfordelingentilatfåoverblikover, hvordantestpersonernefordelersigift.hinandenudfrahøjde,vægtogalder.derudover antagesdetatværdiernefordistanceogpulsernormalfordelte,såledesatderkan udregnespeværdi.underudregningenafnormalfordelingenskalfølgendedataindgå: SD,middelværdiogpersonensegnedata. Side 31 af 56
Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år
Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times
Læs mereVejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*
Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech
Læs mereVOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!
BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+
Læs mereVi kan kun når vi. samler vores kompetencer
Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereManuskriptvejledning De Studerendes Pris
Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at
Læs mereFear$of$falling$$ $ hos$ældre$$ $
Fear$of$falling$$ $ hos$ældre$$ $ Enkvalitativundersøgelseafhvilkefaktorerderharbetydning forfearoffallinghosældremedtidligerefaldsamthvordandet påvirkerderesliv Fearoffallinghosældre$ Enkvalitativundersøgelseafhvilkefaktorerderhar
Læs mereBassintræning til borgere med Parkinsons Disease et evalueringsstudie
Bassintræning til borgere med Parkinsons Disease et evalueringsstudie!nja + 'USTAVUSSEN s *ULIE " (ANSEN s #ATHRINE 3 -IKKELSEN Abstrakt Abstract ! Problembaggrund- 3! Formål! 4! Problemformulering! 5!
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereBOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER!
Abstract ThisthesisaimstoexaminehomelessnessamongyoungpeopleinDenmark,whichhasbeena growingproblemthelastfewyears.throughqualitativeinterviewswith7youngadults,who haveexperiencedhomelessnessorarehomelessatthemoment,iwishtofindouthowand
Læs mereFAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT
FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet
Læs mereInddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*
Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493
Læs mereResumé. Abstract. Side 1 af 81
Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.
Læs mereforbindelse*med* patientuddannelse* relateret*til*type*2* diabetes*
Deltagerfrafald*i* forbindelse*med* patientuddannelse* relateret*til*type*2* diabetes* Dataregistreringogkvalitetsudvikling* * * * * * * * Mette$Daapan$og$Anna$Emilie$Livbjerg Institut*for*Sundhedsvidenskab*og*:teknologi*
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni,2011 Thy-Mors
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereManuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen
Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereKRAM-faktorer hos Fysioterapeutstuderende
KRAM-faktorer hos Fysioterapeutstuderende Professionsidentitet University College Syddanmark Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg Modul 14 Hold 13B Camilla Scherning Sandbæk, FE023026 Charlotte Kjeldgaard
Læs mereIdræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig
Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig
Læs merePulstræning. 15-03-2010 Hans Chr
Pulstræning 1 Hver morgen i Afrika, vågner en gazelle. Den ved, at den er nødt til at løbe hurtigere end den hurtigste løve, ellers bliver den dræbt. Hver morgen vågner en løve. Den ved at den er nødt
Læs merePrøven i de nationale fagelementer Erhvervsøkonomi, Erhvervs- og finansjura og Makroøkonomi samt de lokale fagelementer Intern og ekstern analyse
Dato d. 28. juni 2018 Rettelsesblad til Studieordning institutionsdel for Finansøkonom 2017-2019 3. interne Sektoreksamen 4. interne brancheretning Beskrivelsen af 3. interne Sektoreksamen ændres til:
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereStudieguide for speciale. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab
Studieguide for speciale (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Gældende pr. 1. oktober 2015 Indhold Forudsætninger... 3 Omfang... 3 Modulets/fagets og
Læs mereKompetencelogbog trin for trin
Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereFYSIOLOGI FAGBESKRIVELSE
FYSIOLOGI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng ved at læse
Læs mereTeori og tillid i en krisetid
Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&
Læs mereBilag 1; Studieordning
Bilag 1; Studieordning 2014-15 Skrivevejledning Samfund, sundhed og forebyggelse, Modul 10 Skrivevejledningen er udarbejdet med udgangspunkt i modulets læringsmål (se modulbeskrivelse). Projektrapportens
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereUddannelse!til! kritisk!tilgang!!!
Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består
Læs mereSUNDE! SKRALDEMÆND! Sofie)Lund)&)Henriette)Jensen) ! "! Går$efter$livslang$arbejdsmarkedstilknytning!
!! SUNDE! SKRALDEMÆND!! "! Går$efter$livslang$arbejdsmarkedstilknytning!! SlutrapporttilArbejdsmiljøforskningsfonden (Projekt33:2014:03/20140016513! SofieLund&HenrietteJensen KræftensBekæmpelse SlutrapporttilArbejdsmiljøforskningsfonden
Læs mereProgressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et
Læs mereRetningslinjer for professionsbachelorprojektet
Bioanalytikeruddannelsen, UCL April 2013 Forudsætninger: jf. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse nr. 652 af 29/6-2009 Kap. 5 11: Prøverne på uddannelsens
Læs mereNationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14
Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen
Læs mereModul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol
Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken
Læs mereAdministrationsbacheloruddannelsen
Studieretninger 5. semester Januar 2015 Skriftlig og mundtlig del Ekstern censur 7-trins-skalaen Opgavesættet består af i alt 5 sider. Eksamen Form Skriftlig opgave og mundtlig eksamen. Eksamenen kan gennemføres
Læs mereFormalia KS på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med
Læs mereImplementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Implementering+af+udstødningskedler++++++++++ Bachelorprojekt+2013+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ + 04#06#2013 6.Semesterforår2013 BjarneSteffensen MortenBuusNielsen Titelblad+!
Læs mereEr der klinisk signifikant forskel på afstands fixationsdisparitetsmålingen. henholdsvis én central og én central + fire perifere fusionslåse?
Er der klinisk signifikant forskel på afstands fixationsdisparitetsmålingen foretaget med henholdsvis én central og én central + fire perifere fusionslåse? Line Krogh Lauridsen Pernille Skov Hansen Karin
Læs mereReproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn.
Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. af Lisbeth Hansen, Malene Luun og Ragnhild Løberg Projektet
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereEt velovervejet projekt
Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: (angivelse af ugenumre) Uge: 8-9/37-38
Læs mereModul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt
Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereDiplom i ledelse diakoni og ledelse. Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013
Diplom i ledelse diakoni og ledelse Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013 God morgen lille land nr.30 Daglig drift og udvikling..gå væk nu og da, og hvil dig lidt; for når du kommer tilbage
Læs mere!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!
Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen
Læs mereUlighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((
( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam
Læs mereGenerelle krav til skriftlige opgavebesvarelser
Studienævn for Erhvervsøkonomi i Slagelse Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc
Undervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015/16 Institution Herning HF og VUC Uddannelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj -juni 2017 Institution Morsø Handelsgymnasium, EUC Nordvest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx
Læs mereOPGAVE- OG ANSVARSFORDELING
TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning
Læs mereOpmærksomhedens-påvirkning-- af-afværgerefleksen-
Opmærksomhedens-påvirkning-- 5-Et-Repeated-measure-studie-- - af-afværgerefleksen- af-raske-forsøgspersoner-under-gang- Titel:'' Opmærksomhedens-påvirkning-af-afværgerefleksen.-- ' Forside:' ' ' ' ' Abstract:'
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereDE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##
DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! AMALIE#MUNKNER#KRISTIANSEN#&#LISE#WIEDERHOLT#CHRISTENSEN# BACHELORPROJEKT#29.5.2013# INSTITUT#FOR#STATSKUNDSKAB#
Læs mereBilag 1; Studieordning
Skrivevejledning - Samfund, sundhed og forebyggelse Modul 10 Skrivevejledningen er udarbejdet med udgangspunkt i modulets læringsmål (se modulbeskrivelse). I den skriftlige opgave arbejdes der ud fra den
Læs mereInternettets Personlige Udfordringer
Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%
Læs merePlanlægge, udføre og justere forløb bestående af fysisk aktivitet og træning til forskellige modtagergrupper, individuelt og på holdbasis.
Modul 4 FN2012se svarprocent 43% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 4? Planlægge, udføre og justere forløb bestående af fysisk aktivitet og træning til forskellige modtagergrupper, individuelt og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Dec. 2017 Institution Rybners hf Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Idræt C Kent Schytz Juul Bannerholt
Læs mereArbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!
Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh
Læs mereDET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG
DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært
Læs mereRammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014
Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul 14 9. december 2014 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College Nordjylland Professionshøjskolen Metropol Indholdet
Læs mereSkriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning
Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,
Læs mereBA-kriterier Sundhedsuddannelserne UCL
BA-kriterier Sundhedsuddannelserne UCL Godkendt i lederråd maj 2017, gældende fra forår 2018 Indhold Fælles kriterier for bachelorprojekter ved Sundhedsuddannelserne ved UCL... 1 1. Indledning... 1 2.
Læs mereIslam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?
IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier
Læs mere2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start
FN2012v-A+B svarprocent 70,0 1. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 4? 2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start 3. Planlægge,
Læs mereRammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt
Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad
Læs mereKaraktergennemsnit. Karaktergennemsnit jf. lov 414 af 6. juni 2002 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne.
Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit jf. lov 414 af 6. juni 2002 om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. Eksaminer med ekstern censur ved VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro
Læs mereIT projekt uge 4 9. Marie Vinter, Roskilde Tekniske Gymnasium, klasse 2.6 IT, bw, uge 4 9 2013
PHP-Projekt IT projekt uge 4 9 Marie Vinter, Roskilde Tekniske Gymnasium, klasse 2.6 IT, bw, uge 4 9 2013 4-3-2013 Indholdsfortegnelse Indledende afsnit... 2 Brainstorm... 2 User stories... 2 Problemformulering...
Læs mereGenerelle krav til skriftlige opgavebesvarelser
Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform. Reglerne i skriftet er gældende for
Læs mereAlmen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning
AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER
Læs mereSpecialekontrakt Studienævnet for Jordbrugsvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet Willemoesgade 15, bygning 2117, 8200 Århus N
Aftale om specialeprojekt mellem: Studerende: Navn: Årskortnr: Adresse: Telefon: Vejleder(e): Hovedvejleder Navn: Andre vejledere Navn Uddannelse: Specialets omfang i ECTS: Opgaveformulering: Arbejdstitel:
Læs merePostregistrering Eksamensprojekt i Programmering C Lavet af: Frantz Furrer Svendborg Erhvervsskole HTX Vejleder: Claus Borre
Postregistrering Eksamensprojekt i Lavet af: Frantz Furrer Vejleder: Claus Borre Side af 4 Titelblad: Skolens navn: Svendborg Tekniske Gymnasium - Rapport: Rapportens titel: Postregistrering Side antal:
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt. Formalia ved opgaveskrivning
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt Formalia ved opgaveskrivning Indhold 1 Formalia ved opgaveskrivning... 3 2 Layout... 3 3 Opbygning... 3 4 Aflevering... 5 5 Sanktioner... 5 6 Litteraturliste...
Læs mere&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!
Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140
Læs mere1.0 Indholdsfortegnelse
1.0 Indholdsfortegnelse 1.0 Indholdsfortegnelse...1 2.0 Problembaggrund...3 2.1 Inaktivitet som et stigende problem...3 2.2 Initiativer i forhold til inaktivitet...3 2.3 Foreningsliv...4 2.4 Fysioterapeutens
Læs mereKandidatspeciale Dato: 02.07-2012
Bilag Indhold Bilag 1. Skriftlig deltagerinformation side: 2 Bilag 2. Samtykkeerklæring fra VEK side: 4 Bilag 3. Case Report Form (CRF) side: 5 Bilag 4. Testresultater, rådata side: 6 Bilag 5. Grafisk
Læs mereHÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred
HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild
Læs mereMasterprojektets udformning
Masterprojektets udformning 1. Mangfoldigheden i faget folkesundhedsvidenskab Formålet med dette notat er at give MPH-studerende og deres vejledere råd og vejledning om masterprojektets udformning. Det
Læs merePrøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017
Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...
Læs mereModulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen.
University College Lillebælt, Fysioterapeutudannelsen. Tillæg til studieordningen, del 4. Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mere