Vandrammedirektivet fremtidens udfordringer

Vandrammedirektivet fremtidens udfordringer Af DANVA's tværgående udvalg vedrørende Vandrammedirektivet: Gyrite Brandt formand Københavns Energi, Allan Bruus Odense Vandselskab as, Søren Dall Silkeborg Kommune, Susanne Vangsgård, Helle Katrine Andersen og Claus Vangsgård, DANVA Miljømæssigt tager Vandrammedirektivet bl.a. afsæt i, at vand ikke er en almindelig handelsvare, men en værdi, som skal beskyttes, forsvares og behandles som sådan. Det influerer f.eks. på indfaldsvinklen til grundvand (og dermed indvinding af grundvand), som nu også skal målsættes i relation til målene for relaterede overfladvandsrecipienter, samt på kravene til spildevandsrensning. DANVA's Vandrammedirektiv-udvalg giver i det følgende en kort beskrivelse af dels Vandrammedirektivet, dels den nye Miljømålslov, samt et bud på nogle udfordringer, som forsyningerne vil møde. Formålet med Vandrammedirektivet Formålet med Vandrammedirektivet er at sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger) trådte i kraft den 22. december 2000. Den praktiske gennemførelse af Vandrammedirektivet, dvs. iværksættelse af tiltag som skal sikre, at direktivets miljømål opfyldes, vil strække sig over en længere årrække. Det overordnede mål er således, at alle vandområder senest i december 2015 har opnået mindst god tilstand (god økologisk tilstand). Den interessante grænse er derfor grænsen mellem moderat og god. Den gode tilstand skal holdes op imod en tilstand, som kun afviger lidt fra en tilstand uden menneskelig påvirkning. En afvigelse fra god tilstand kan kun accepteres, hvis der er tale om kunstige vandområder eller stærkt modificerede vandområder. Den gode tilstand skal opnås ved følgende virkemidler og mål: - At forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for jordbaserede økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne, - At fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer, - At sigte mod forøget beskyttelse og forbedring af vandmiljøet - bl.a. gennem specifikke foranstaltninger til progressiv (vedvarende) reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og ophør eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer, - At sikre progressiv reduktion af forurening af grundvand og forhindre yderligere forurening heraf, - At bidrage til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke. Opdelingen i vandområdedistrikter Den administrative ramme for Vandrammedirektivet er vanddistrikterne. I Danmark findes der 12 administrative vanddistrikter, og det er amtsrådene, som er ansvarlige myndigheder for vanddistrikterne, dog med Hovedstadens Udviklingsråd som ansvarlig myndighed for et samlet hovedstadsdistrikt. Den geografiske afgrænsning af vandområdedistrikterne er baseret på de naturlige grænser mellem vandløbsoplandene og er dermed i princippet uafhængig af kommunegrænser, amtsgrænser og nationale grænser. Hvert vandområdedistrikt omfatter land- og havområder bestående af et eller flere vandløbsoplande med tilhørende grundvand og kystvande. Strukturkommissionens betænkning fra januar 2004 kan resultere i etablering af større regioner i Danmark, og hermed dannelsen af miljømyndigheder med større geografiske ansvarsområder, end vi kender i dag. Dette vil være i tråd med Vandrammedirektivets formål. 28

Fig. 1. Kort over vandområdedistrikterne i Danmark. DANVA har i forbindelse med Artikel 3-Udvalget givet til kende, at 5-7 vandområdedistrikter med en fælles amtskommunal og kommunal vandområdedistriktsmyndighed bedst kan sikre en direkte sammenhæng mellem bestillende og udførende myndighed. Hvis vi antager, at et mindre antal regioner erstatter amtsrådene, så vil det betyde, at der vil komme færre administrative enheder som igen vil betyde et mindre behov for koordinering. Evt. færre kommuner vil ligeledes gøre koordineringen lettere i forbindelse med udfærdigelsen af vandplanerne. Uanset hvorledes Folketinget vælger at følge op på Strukturkommissionens arbejde, vil det betyde mindre koordinering i forbindelse med realiseringen af Vandrammedirektivets regler i Danmark. Plan og tidsproces Planperioden for vandplanerne er 6 år. Udarbejdelse og gennemførelse af den første vandplan forløber i følgende faser: December 2004. Basisanalysen skal være færdig. Analysen skal indeholde: a) analyse af vandområdets karakteristika, b) vurdering af den menneskelige påvirkning af overfladeog grundvand, og c) en økonomisk analyse af vandanvendelsen. December 2006. Overvågningsprogrammerne skal være i drift, og tidsplan og arbejdsprogram for udarbejdelse af vandplanen offentliggøres. Året efter offentliggøres oversigt over de væsentligste vandforvaltningsmæssige problemstillinger. December 2008. Offentlig høring af vandplanen. Året efter offentliggøres den færdige plan. December 2012. Indsatsprogrammer i henhold til vandplanen skal være i drift (bl.a. via relevante sektorplaner), og der udarbejdes en statusrapport. Ministeriet samler statusrapporterne og sender dem til EU-kommissionen, som efterfølgende laver en samlet EUstatus (Kommissionsrapport). December 2015. Målopfyldelsen beskrives, og næste generation af vandplanen offentliggøres. December 2027. Ultimativ frist for opfyldelse af miljømålet god kvalitet efter max. 2 x 6 års fristforlængelse. Fristen i 2027 kan kun fraviges under særlige, f.eks. fysiske eller samfundsøkonomiske, omstændigheder. Indsatsprogrammer Vandområdedistriktets ansvarlige myndighed skal sikre opfyldelse af miljømålene gennem udarbejdelse og iværksættelse af indsatsprogrammer. Indsatsprogrammerne skal indeholde følgende elementer: - gennemførelse af eksisterende EU-lovgivning til beskyttelse af vand, - kontrol af vandindvinding, - forebyggelse og regulering af forurening der spredes diffust, - regulering af udledning af forurenende stoffer fra industrielle aktiviteter, kommunale renseanlæg, regnbetingede udløb mv., - eliminering af forurening af overfladevand med stoffer, der er opført på listen over prioriterede stoffer, - vedvarende reduktion af forurening med andre stoffer, som ellers ville være til hinder for opfyldelse af miljømålene, - forbud mod direkte udledning af forurenende stoffer til grundvand. Hvis ikke disse foranstaltninger er tilstrækkelige til at sikre opfyldelse af miljømålene, skal myndighederne iværksætte yderligere foranstaltninger. Disse kan omfatte lovgivningsmæssige, 29

administrative eller økonomiske styringsmidler, frivillige aftaler, retningslinjer for bedste miljøpraksis mv. inden for de enkelte vandområdedistrikter. Indsatsprogrammerne skal revurderes hvert sjette år for at sikre, at der til enhver tid er sammenhæng mellem mål og midler. Selv om opfyldelse af miljømålene grundlæggende bliver vandområdedistriktsmyndighedernes ansvar, kan der godt iværksættes nationale tiltag i form af generelle reguleringer (lovgivning), handlingsplaner eller lignende, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt. Nye rammer for høringsrunder og offentlighedsinvolvering Vandområdeplanerne skal senest offentliggøres 9 år efter direktivets ikrafttræden (2000) og skal revideres og ajourføres senest 15 år efter direktivets ikrafttræden og derefter hvert sjette år. Direktivet tilskynder til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af dette direktiv, navnlig i udarbejdelse, revision og ajourføring af vandområdeplanerne. Vandområdedistriktet skal offentliggøre og gøre det muligt for offentligheden, herunder brugere, at fremsætte bemærkninger til: - udpegningen af drikkevandsforekomster - en tidsplan og arbejdsprogram for udarbejdelse af planen - en foreløbig oversigt over de væsentligste vandforvaltningsmæssige problemstillinger - udkast til vandområdeplan mindst et år inden begyndelsen af den periode, planen vedrører - udpegningen af skaldyrvande - statusrapporten Specielt for basisanalysen, som vi vil se første gang i slutningen af 2004, er der ikke formuleret nogen formel regel om offentlighedens inddragelse. Inddragelsen vil formelt ske i forbindelse med offentlighedens mulighed for at gøre indsigelse til den samlede vandplan, hvor der vil være et sammendrag af basisanalysen. Lov om Miljømål og følgelovgivning Miljømålsloven Miljømålsloven blev vedtaget i december 2003 (lov nr. 1151 af 17.12.2003). Loven forudsætter bekendtgørelser om krav og retningslinjer for både basiskortlægningen og fastsættelse af miljømål. Miljømålsloven indeholder således regler om de ansvarlige myndigheder, afgrænsning af 12 vanddistriktsområder (bilag 1) og planlægningsregler for dels vandområderne, dels de internationale naturbeskyttelsesområder. De nye myndigheder hedder vanddistriktsmyndighed, og de har udelukkende en koordinerende funktion i forhold til de berørte amter og kommunalbestyrelser i det pågældende vanddistrikt. Alt initiativ ligger hos amterne, som dernæst melder ind til vanddistriktsmyndigheden i det pågældende vanddistriktsområde. 12 eksisterende myndigheder er udpeget til at fungere som koordinator, vanddistriktsmyndighed. Vi taler om følgende: Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt, Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt, Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Århus Amt, Viborg Amt, Nordsjællands Amt, Bornholms Regionskommune og Hovedstadens Udviklingsråd. Strukturkommissionen har, som tidligere nævnt, peget på etablering af større regioner i sin betænkning. Hvis dette bliver en realitet, vil det kræve en konsekvensrettelse i loven. Amterne har indtil andet er besluttet den afgørende kompetence på området, i og med at Vandområdedistriktsmyndigheden reelt har en koordinerende funktion. Basisanalysen Kortlægningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelsen om basisanalysen?) er endnu ikke udsendt, og dermed er fristen til at gennemføre basisanalysen i 2004 reelt mindre end 1 år. Der udsendes snarest et udkast til vejledning om karakterisering af vandområdedistrikter (basisanalyse af vandforekomster?). Som grundlag for arbejdet med beskyttelse af vandet skal der for hvert vanddistrikt foretages en basisanalyse, som omfatter: 1. En analyse af dets karakteristika. 2. En vurdering af menneskelige aktiviteters effekter på overfladevandets og grundvandets tilstand. 3. En økonomisk analyse af vandanvendelsen. Der blev i slutningen af 2003 nedsat en aktørgruppe, som skal følge Vandrammedirektivets implementering, herunder også en kommentering af vejledningen. DANVA har to repræsentanter i gruppen, som begge er medlemmer af DANVA s Tværgående Udvalg for Vandrammedirektivet (Gyrite Brandt og Claus Vangsgård). Basisanalysen udarbejdes første gang i 2004 og skal gentages, så den foreligger mindst 2 år inden begyndelsen af hver planperiode, første gang senest i 2013. Overvågning For at kunne vurdere, om indsatsen er tilstrækkelig til at miljømålene kan opfyldes, skal medlemsstaterne sikre overvågning af vandmiljøet. Vandrammedirektivet indeholder retningslinjer for tre typer overvågning: henholdsvis kontrolovervågning, operationel overvågning og undersøgelsesovervågning. 30

Kontrolovervågningen skal give et dækkende billede af tilstand og langtidsændringer i vandforekomsterne generelt, og skal som minimum gennemføres i en etårig periode inden for hver seksårig planperiode. Den operationelle overvågning skal vise tilstanden i konkrete vandforekomster, som befinder sig i risikoområdet med hensyn til opfyldelse af miljømålene, og påvise de ændringer i tilstanden, som følger af indsatsprogrammerne. Undersøgelsesovervågningen skal belyse årsagerne til en manglende målopfyldelse for overfladevand samt omfang og effekter af forureningsuheld i disse vandområder. Overvågningsprogrammer for overfladevand, grundvand og beskyttede områder skal gøres operationelle inden 22. december 2006. En bekendtgørelse om overvågning vil blive udstedt med hjemmel i Miljømålslovens 22. Indsatsprogram Vanddistriktets ansvarlige myndighed skal sikre opfyldelse af miljømålene gennem udarbejdelse og iværksættelse af indsatsprogrammer. Indsatsprogrammerne skal i udgangspunktet indeholde en række grundlæggende foranstaltninger, som er forpligtelser der følger af en række andre direktiver, som har betydning for vandets kvalitet. Det drejer sig bl.a. om Nitratdirektivet, Byspildevandsdirektivet og IPPCdirektivet. Disse direktiver er gennemført i dansk lovgivning, hvor de er grundlag for igangværende indsatser. Hvor disse foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre opfyldelse af miljømålene, skal myndighederne iværksætte yderligere foranstaltninger. Hvad betyder implementeringen for DANVA s medlemmer? Grundvand Alt grundvand skal nu også målsættes, både med hensyn til mængde og kvalitet. Kortlægningen og målfastsættelsen skal ske i lyset af målene for relaterede overfladerecipienter. En sådan kortlægning og målfastsættelse har ikke tidligere fundet sted, idet man hidtil primært har fokuseret på grundvandet som drikkevandsressource. Grundvand, der indvindes til drikkevand, skal yderligere målsættes i henhold til Vandforsyningsloven og den vandbehandling, som gælder i henhold hertil. Det siges i bemærkningerne til loven, at størstedelen af det danske drikkevand kun undergår en meget simpel vandbehandling så Med bestemmelsen bibeholdes målsætningen om, at vandforsyningen i Danmark skal baseres på uforurenet grundvand. Der er derfor ikke tale om en realitetsændring. Indvinding af grundvand til drikkevandsformål Med implementeringen af Vandrammedirektivet i dansk lovgivning vil fokus på at begrænse vandindvindingens negative følgevirkninger blive yderligere aktualiseret. Der vil derfor være stigende behov for at tænke i alternativer til den eksisterende vandindvinding som f.eks. kunstig infiltration. Den nuværende indvinding er mange steder placeret i områder med følsom natur eller i områder, hvor en for massiv indvinding medfører risiko for en forringet grundvandskvalitet eller formindskelse af vandløbenes vandføring. Specielt det sidste er et springende punkt i forholdet mellem grundvandsindvinding og de målsætninger, vandløbene får i de vandområdeplaner, der udarbejdes for de enkelte vandområdedistrikter senest i 2009. Valget af referencesituationen for vandløb, søer mv., og dermed også den miljømæssige målsætning for disse, er afgørende for de beslutninger, der tages omkring beliggenheden af kildepladser til indvinding af grundvand specielt for de større (?) vandforsyninger. Hvis referencesituationen for en ådal udformes på en måde, der umuliggør grundvandsindvinding i ådalen, f.eks. på grund af en nuværende markant overudnyttelse af grundvandsressourcen eller akut vandmangel i ådalen, så kan det få konsekvenser for vandindvindingen i form af flytning af kildepladser til højere beliggende områder. Ved udarbejdelsen af den økonomiske analyse af vandanvendelsen (der skal danne grundlag for de senere vurderinger af omkostningseffektivitet i forbindelse med tiltag fastsat i indsatsprogrammerne) skal det vurderes, om omkostningerne herved er uforholdsmæssigt store. Ved en vurdering af den naturmæssige påvirkning ved nuværende versus alternative placeringer (her tænkes specielt på flytninger af kildepladser til områder, der ikke før har været påvirket af intensiv vandindvinding) bør vurderinger på linie med VVM-vurderinger gennemføres. Forsyningerne bør på tilsvarende vis som for den økonomiske analyse aktivt involveres i disse vurderinger. Ferske recipienter/spildevandsrensning Regionplanen er i dag det formelle plangrundlag for de ferske og marine vandområder. I forbindelse med den næste regionplan er der allerede et arbejde i gang i amterne om overdanskvand nr. 1 Feb. 2004 31

ord- nede fælles miljømål for vandområder og spildevandsrensning. I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet må det forventes, at dette arbejde fortsætter i regi af vanddistriktsmyndighederne. Men kravene til mål, kortlægning og overvågning må vi formode bliver justeret i henhold til de kommende bekendtgørelser. Forsyningerne har i de senere år prioriteret indsatsen mod fortidens synder højt i forhold til spildevandsrensning, søer og vandløb. Denne indsats vil forsyningerne fortsætte med. Men de skærpede krav til mål og frister i direktivet og loven kan komme til at betyde, at forsyningerne ikke kan vælge investeringstempoet så frit som tidligere, ligesom én gang fastsatte målsætninger kun yderst vanskeligt kan lempes senere. Fremtidige udfordringer til forsyningerne Disse kan kort opsummeres som: Større krav til forsyningerne om at bidrage til en bæredygtig sammenhæng mellem spildevandsrensning/udledning fra spildevandsrensning, vandindvinding og kvaliteten af overfladevand. Krav til forsyningerne om ophør eller neddrosling af vandindvinding med heraf afledte undersøgelser om etablering af nye indvindinger. Hvad ønsker DANVA? Efter DANVA s opfattelse skal forsyningerne aktivt involveres i udarbejdelsen af vandområdeplanerne. Dette kan være gennem repræsentation som enkeltforsyninger eller som vandsamarbejder. Vi ønsker, at bestyrelserne for forsyningerne (hvor disse ikke er sammenfaldende med kommunernes repræsentation) skal repræsenteres på lige fod med kommunerne. Det vil sige en aktiv involvering af forsyningerne i udarbejdelse af basisanalyse, fastsættelse af miljømål, overvågnings- og indsatsprogrammer samt vandplanerne. Disse ønsker er begrundet i, at forsyningerne har et stort kendskab til spildevands-, indvindings- og grundvandsforhold. Hertil kommer udskillelsen af de kommunale forsyninger til selvstændige enheder (selskaber). Specielt under hensyntagen til, at forsyningerne nok kommer til at finansiere en stor del af virkeliggørelsen af indsatsprogrammerne. Vandforsyningernes forbrugere betaler allerede i dag undersøgelses-, planlægnings- og beskyttelsesaktiviteter på grundvandsområdet. DANVA vil tage initiativ til, at forsyningerne, kommunerne og amterne i sidste halvdel af 2004 afholder et seminar, hvor der kan ske en drøftelse af det fremtidige samarbejde - herunder en konkretisering af dette. Regionalt kan det overvejes, om de nuværende amtslige koordinationsfora er stedet, hvor parterne indtil videre har dialog om emnerne. Referencer Redegørelse om vandområdedistrikter i Danmark (Artikel 3-udvalgets betænkning). Miljøstyrelsen, juni 2002. Udkast til Basisanalyse af vandforekomster. Miljøstyrelsen & Skov- og Naturstyrelsen, december 2003. Større krav til styring af indvinding. Økonomisk analyse af vandanvendelsen, herunder mulighederne for yderligere vandbesparende foranstaltninger der kan have en positiv påvirkning af vandkredsløbet, herunder beskrivelse af sammenhæng mellem ophør af vandindvinding og stigende grundvandsspejl og heraf afledte samfundsmæssige effekter. Vandrammedirektivet stiller store krav til interessentinvolvering i beslutningsprocesserne og hermed også nye krav til forsyningerne. 32