Vi arbejder med sprogtilegnelse i dagplejen og vuggestuen Af Mona Gerstrøm
Indhold Forord............................................... 5 1. Baggrund og den teoretiske tilgang....................... 8 Nærvær og den allerførste kommunikation................. 8 Danske forhold og holdningsændringer................... 10 Læreplaner politiske målsætninger..................... 10 Vigtige milepæle i det tidlige sprogtilegnelsesforløb.......... 11 2. Det kommunikative samspil........................... 14 Dialog og turtagning................................. 14 Pludredialog....................................... 17 Kropssprog, mimik og gestik........................... 18 Pegning........................................... 19 Udviklingen af opmærksomhedsevnen.................... 23 Hukommelsesevnen.................................. 28 Manipulerende leg og begyndende symbolopfattelse......... 30 3. Tilegnelse af ord.................................... 35 Den sensitive start................................... 35 Når barnet begynder at sige ord......................... 40 Tilegnelse af to sprog i småbørnsalderen.................. 47 Kommunikative og fysiske rammer omkring flere børn....... 49 4. Sproglige aktiviteter.................................. 54 Leg med sproget.................................... 54 Mundmotoriske lege................................. 56
Sanglege med konkret fysisk aktivitet..................... 57 Leg med rim og remser............................... 61 Billedlotto og vendespil............................... 63 Billeder, billedbøger og billeder med tekst................. 65 5. Vanskeligheder i sprogtilegnelsesprocessen................ 75 Børn i sproglige vanskeligheder......................... 75 Når det kommunikative samspil forløber uhensigtsmæssigt.... 76 Sansning perception handling....................... 78 Vanskeligheder med at opfatte kommunikationen........... 79 Vanskeligheder med at sige ord og sætninger............... 89 Når ordforrådet er mangelfuldt......................... 91 6. Læreplaner og samarbejde............................. 95 Hvordan lærer børn sprog?............................ 95 Læreplaner......................................... 97 Organisation....................................... 98 Konkrete mål....................................... 99 Hjælp til problemer i sprogtilegnelsesprocessen............ 109 Samarbejdet omkring barnet.......................... 110 Aflevering til børnehaven............................. 112 Afsluttende bemærkninger.............................. 115 Litteratur........................................... 119 Om forfatteren...................................... 120
Forord Bøgerne Vi arbejder med sprogtilegnelse i dagplejen og vuggestuen og Vi arbejder med sprogtilegnelse i børnehaven handler om hhv. børns tidlige sprogtilegnelse mellem 0-3 år og sprogtilegnelsesprocessen mellem 3-6 år. De er skrevet på opfordring fra Kroghs Forlag, og jeg vil gerne takke for den udfordring, det har været at sammenfatte omfattende teori til praktisk pædagogiske anvisninger og eksempler, som forhåbentlig kan blive til gavn og glæde for læserne. Uden erfaringer fra praksis ville det ikke havde været muligt at skrive disse temabøger, hvorfor jeg gerne vil rette en varm tak til alle de børn og deres nære voksne, som jeg har været sammen med såvel arbejdsmæssigt som privat. I forbindelse med denne bog skal der lyde en varm tak for et flerårigt projektsamarbejde vedr. sprogtilegnelse med dagplejen og biblioteket i Hedensted. I projektet Sammen ud i verden arbejdede vi med sprog, bevægelse og leg på mange forskellige måder. Rammen om projektet var det kommunikative samspil med fokus på de voksnes handlinger. Denne bogs tema tager det samme udgangspunkt, netop fordi det handler om at skabe gode betingelser for barnets særdeles vigtige udviklingsproces i de tidlige barneår. Denne bogs tema, sprogtilegnelse i dagplejen og vuggestuen, henvender sig til de voksne, der arbejder med småbørn mellem 0-3 år. Hensigten er, at dagplejere og pædagoger får kendskab til den vigtige sprogtilegnelsesproces, hvor samspillet imellem barn og voksen er helt Forord 5
6 Vi arbejder med sprogtilegnelse i dagplejen og vuggestuen centralt. I bogen anvises, hvordan voksne kan fremme barnets sprogtilegnelsesproces med henvisning til konkrete eksempler. Formålet er at øge den voksnes bevidsthed og give ideer til, hvordan man kan være en god kommunikationspartner og deltager i den sociale og dynamiske relation med barnet, hvor barnet tilegner sig sprog i den konkrete handling og efterligner eller imiterer den voksne. I kapitel 1 beskrives bogens baggrund ganske kort, hvorefter vigtige milepæle i tilegnelseskronologien skitseres og angiver bogens temaer. Kapitel 2 handler om det tidlige kommunikative samspil og udviklingen af opmærksomhedsevnen samt den tidlige pludredialog. Der gives anvisninger på, hvordan voksne indgår i dialogen og befordrer sprogtilegnelsesprocessen, og barnets sprogtilegnelsesproces sættes i sammenhæng med sansningen eller den måde, hvorpå det lille barn erfarer omverdenen. Kapitel 3 skitserer den tidlige tilegnelse af ords betydning og den begyndende taleudvikling, herunder lidt om sprogets system. Der afsluttes med et kort afsnit om tilegnelse af mere end ét sprog i relation til børn mellem 0-3 år. Kapitel 4 handler om forskellige sproglige aktiviteter, der er befordrende for barnets udviklingsproces imellem 0-3 år, f.eks. dialog om ting, handlinger, billeder, fortælling/oplæsning og sang. I kapitel 5 omtales nogle vanskeligheder, som kan påvirke sprogtilegnelsesprocessen, det kommunikative samspil og taleproduktionen. I kapitel 6 fokuseres der på det pædagogiske arbejde i relation til læreplaner og samarbejdet om barnet.
Bogen er opbygget således, at de teoretiske temaer og vigtige milepæle i tilegnelsesforløbet beskrives og relateres til konkrete eksempler. Mulige strategier, gode initiativer eller konkrete anvisninger til de voksne er tilføjet alle afsnit for at rette fokus mod det pædagogiske arbejde, som er det centrale i denne bog. Anvisningerne er tænkt som inspiration til konkrete handlinger i praksis, men også i forbindelse med udarbejdelse af læreplaner og planlægning af praksis kan anvisningerne medtænkes. I forbindelse med bogens afsluttende bemærkninger sammenfattes nogle af de gentagende anvisninger, som kan anvendes som huskeliste i forbindelse med den daglige refleksion i relation til det pædagogiske arbejde. Samtlige kapitlerne afsluttes med nogle spørgsmål som ideoplæg til refleksioner og diskussioner mellem kollegaer eller med andre faggrupper. God fornøjelse. Forord 7