Kaptajn N.S. Møller ved Kongens Artilleriregiment, ft. elev på Forsvarsakademiet, Videreuddannelsestrin II/Stabskursus II, hold 2005-06. Studie af den amerikanske doktrin for Counter-Insurgency. Amerikansk doktrin?
Kaptajn N.S. Møller ved Kongens Artilleriregiment, ft. elev på Forsvarsakademiet, Videreuddannelsestrin II/Stabskursus II, hold 2005-06.. På baggrund af en deskriptiv analyse af den amerikanske doktrin for COIN i forhold til principperne for gennemførelse af henholdsvis en maoistisk og en radikalt muslimsk oprørskamp, vurderes i hvor høj grad doktrinen tager højde for imødegåelsen af oprørsteorierne. Endvidere vurderes udviklingen fra den klassiske COIN doktrin samt hvilke områder af den amerikanske COIN doktrin, der kan give anledning til videre studie i forbindelse med en eventuel udbygning af det danske reglementariske og doktrinære grundlag. 2
Resumé: Specialet omhandler den amerikanske doktrin for Counter-insurgency under den givne overordnede problemstilling asymmetri. Erfaringerne fra Irak og Afghanistan har forårsaget den nyskrivning af doktrinen, som behandles efterfølgende. Doktrinen er potentielt interessant for Danmark, grundet valget af strategisk partner, og den mulige indsættelse i missioner, hvor kontakt med, og måske bekæmpelse af, fjendtlige oprørsbevægelser vil forekomme. Maos teori og den nyere radikale islams teori ses som værende repræsentative for oprørsbevægelser ift. både amerikanske erfaringer og det forventede danske interesseområde. Dette leder frem til dette speciales hovedspørgsmål: I hvor høj grad tager den amerikanske COIN doktrin højde for de gængse teorier for oprørsbevægelsers kamp?, som skal give mulighed for at vurdere udviklingen i den nye doktrin ift. den klassiske COIN doktrin, og anvendeligheden ift. den videre danske studie-og udviklingsvirksomhed. Den amerikanske doktrin synes at være endog meget fokuseret på imødegåelsen af maoistisk inspirerede oprørsbevægelser ved en fokusering på COIN som en samlet pakke bestående af fysisk tilstedeværelse, INFO-OPS og CIMIC. Der er dog konstateret, at doktrinen synes at have det bedste grundlag, jo tidligere en indsættelse finder sted i en oprørskamp. Doktrinært set, vil være en tendens til at en række områder reelt overlades til oprørerne, idet man prioriterer opbygningen af tilstedeværelse i byer og omkring vital infrastruktur. Adskillelsen af oprørere fra resten af befolkningen den faktor, der over tid vil få oprøret til at svinde ind. Netop den relativt strukturerede tilgang til organiseringen af en oprørsbevægelse er en af svaghederne ved Maos principper. De amerikanske Shock and Awe principper for symmetrisk kamp, vil kunne modificeres til at fungere mod en maoistisk oprørsbevægelse, især hvis den rammes i oprørets første fase. Overordnet synes doktrinen at være fokuseret på at kunne bekæmpe radikale islamisk inspirerede oprørsbevægelser, men der er dog områder, hvor den militære doktrin i mindre grad kan stå alene. Særligt det transnationale aspekt synes svært at imødegå pga. COIN enheder normalt er inviteret af en specifik HN. Der er relativt store krav til snæver sammenhæng mellem opgaveløsning i HN og på det operative/strategiske niveau pga. den løse struktur og den transnationale appel. Behovet for en effektiv interagency koordination synes også at være udtalt i imødegåelsen af radikal islam, hvilket er en stor udfordring for både militære og civile myndigheder og organisationer. For at fungere som COIN enhed kræver det veluddannede enheder, da de udover de basale soldateropgaver også skal kunne støtte ifm. CIMIC opgaver, løsning af politi- og administrative opgaver indtil interagency og HN struktur er fungerende. Der er sket en udvikling af doktrinen for COIN ift. den klassiske doktrin, idet man i dag er langt mere opmærksom på, hvilke metoder, der anvendes. Den klassiske COIN doktrin lægger op til, at alle metoder må anvendes, herunder uddannelse af egne styrker, der infiltrerer den stat, som huser en oprørsbevægelse, og udpræget hård behandling af fanger, om nødvendigt tortur. Endvidere har INFOOPS langt større betydning for den moderne doktrin, hvor særligt 3
informationsdominans er en vigtig asset i bekæmpelsen af oprørsbevægelser. Slutteligt tillægges samtænkning også større vægt i dag end i den klassiske doktrin. COIN skal ses som en proces, hvor militæret er en del af helheden, idet der er behov for en samlet indsats af rent civile midler, politi- og efterretningsmæssige midler tillige. Herunder er der inden for den militære del brug for ikke blot at anskue COIN som en fysisk opsøgen af oprørere mhp. at nedkæmpe disse, derimod er det i stigende grad, vigtigt at kunne præge informationsbilledet ved den befolkning man er gæst hos og resten af verdenssamfundet. Derfor vurderes det hensigtsmæssigt, at det danske forsvar, og andre myndigheder 1 forholder sig til, hvordan man vil gennemføre COIN i et tildelt operationsområde inden for en HN. Herunder vil det også være hensigtsmæssigt at få integreret de erfaringer, der er opnået i missioner i den fremadrettede reglementsskrivning. Særligt synes behovet for at operationalisere samtænkningsbegrebet ift. et konkret missionsområde at være markant. Her kan FMI godt anvendes som inspiration fsva. Kommando-og kontrol, kobling mellem CIMIC og samtænkning samt gennemførelse af INOFOPS. Måden at beskrive oprørsbevægelser på samt forholdene for den taktiske (og operative) efterretningstjeneste kan tjene som inspiration for den videre danske udvikling, herunder eksempelvis brugen af HUMINT, koblingen mellem taktisk og operativ efterretningstjeneste og integrationen af INFOOPS (PSYOPS og CNO). 1 Resortområder, der kan tænkes at skulle give civilt bidrag til COIN 4
Liste over anvendte forkortelser: CIMIC= CNO= COIN= GO= HN= HUMINT= IGO= INFOOPS= NGO= PSYOPS= Civilian Military Cooperation Computer Network Operations Counter-insurgency Governmental Organization Host-Nation Human Intelligence Inter-Governmental Organization Information Operations Non-Governmental Organization Psychological Operations 5
Indholdsfortegnelse: KAPITEL 1...8 OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING...8 1.1. Indledning...8 1.2. Formål...8 1.3. Titeldiskussion...8 1.4. Begrebsapparat og definitioner...9 1.5. Emnediskussion...11 1.6. Problemtema og hovedspørgsmål...13 1.7. Metode og struktur...13 1.8. Afgrænsninger...16 1.9. Teorigrundlag...18 1.10. Opgavens titel og undertitel....19 KAPITEL 2...20 Marxistisk teori....20 2.1. Formål...20 2.2. Leadership...21 2.2.1. MAO...21 2.2.2. FMI 3-07...22 2.3. Ideology...23 2.3.1. MAO...23 2.3.2. FMI 3-07...25 2.4. Objectives...26 2.4.1. MAO...26 2.4.2. FMI 3-07...27 2.5. Environment and Geography...28 2.5.1. MAO...28 2.5.2. FMI 3-07...29 2.6. External Support...30 2.6.1. MAO...30 2.6.2. FMI 3-07...30 2.7. Phasing and Timing...31 2.7.1. MAO...31 2.7.2. FMI 3-07...32 2.8. Sammenfatning...33 KAPITEL 3...20 Radikal islamisk teori....35 3.1. Formål...35 3.2. Leadership...36 6
3.2.1. Radikal islam...36 3.2.2. FMI 3-07...37 3.3. Ideology...38 3.3.1. Radikal islam...38 3.3.2. FMI 3-07...40 3.4. Objectives...42 3.4.1. Radikal islam...42 3.4.2. FMI 3-07...43 3.5. Environment and Geography...45 3.5.1. Radikal islam...45 3.5.2. FMI 3-07...46 3.6. External Support...47 3.6.1. Radikal islam...47 3.6.2. FMI 3-07...49 3.7. Phasing and Timing...50 3.7.1. Radikal islam...50 3.7.2. FMI 3-07...51 3.8. Sammenfatning...52 KAPITEL 4...54 Konklusion....54 4.1. Perspektivering i forhold til klassisk COIN....54 4.2. Sammenfatning...55 Tillæg A: Tillæg B: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bibliografi Ordliste Procesmodel Analysemodel Standard guerilla enheder jf. Mao On Guerilla War Styrkernes udvikling over tid ift. Mao Al-Qaidas formodede opbygning 7
KAPITEL 1 OPGAVEDISKUSSION OG PROBLEMFORMULERING 1.1. Indledning Dette speciale skrives under emnet asymmetri, som et speciale ud af tre. Udgangspunktet for dette speciale er den militære definition af asymmetri, herunder særligt bekæmpelse af oprørsbevægelser 2 (Counter-insurgency (COIN)). 1.2. Formål Formålet med dette speciale er at lave et studie af den nye amerikanske doktrin for bekæmpelse af oprørsbevægelser (COIN), herunder analysere hvorvidt doktrinen tager højde for de væsentligste principper for oprørsbevægelsers gennemførelse af et væbnet oprør. Endvidere perspektiveres doktrinen ift. det danske doktrinære grundlag mhp. at vurdere om, der er grundlag for at justere den danske doktrin. 1.3. Titeldiskussion At kæmpe asymmetrisk betyder, at man som udgangspunkt ikke har teknologien, doktrinen, organisationen eller uddannelsen til at kæmpe mod en modstander på lige vilkår:..asymmetry is acting, organizing, and thinking differently than opponents in order to maximize one s own advantages, exploit an opponent s weaknesses, attain the initiative, or gain greater freedom of action. It can be political-strategic, military-strategic, operational, or a combination of these. It can entail different methods, technologies, values, organizations, time perspectives, or some combination of these. It can be short-term or long-term. It can be deliberate or by default. It can be discrete or pursued in conjunction with symmetric approaches. It can have both psychological and physical dimensions. 3 Kernen i begrebet asymmetri er ikke ny, idet teoretikere helt tilbage til Sun Tzu har skrevet herom, dog med fokus på den psykologiske og informationsmæssige del. Mere moderne teoretikere som Liddell-Hart og Luttwak har tillige omtalt asymmetri med andre fraser. Mest kendt er vel den indirekte metode af Liddell-Hart, der nemt kobles på asymmetri, idet skabelsen af gunstige præmisser for egen kamp ved at kæmpe i miljøer, der tilgodeser egen doktrin, teknologisk formåen eller organisatorisk og udannelsesmæssig formåen faktisk ligger tæt op ad definitionen på asymmetri. Der findes en del eksempler fra den nyere krigshistorie på asymmetrisk kamp. Kampene under den første tjetjenske krig i Grozny 1994-95, kurdernes kamp for et frit Kurdistan, oprøret i Irak efter maj 2003 illustrerer forskellige former for asymmetri, hvor der er tale om en modstander, der er løst organiseret med, som oftest, enkle våben, og som tilrettelægger sin kamp så eget end-state opnås bedst muligt med de rådige midler og muligheder. 2 FMI 3-07-22, 2004,P.-vi: Counterinsurgency is those military, paramilitary, political, economic, psychological, and civic actions taken by a government to defeat insurgency (JP 1-02). 3 ASYMMETRY AND U.S. MILITARY STRATEGY: DEFINITION, BACKGROUND, AND STRATEGIC CONCEPTS, Steven Metz and Douglas V. Johnson II, JAN 2001: 8
Særligt har asymmetrisk kamp fået opmærksomhed ifm. kampe i bymæssig bebyggelse, skove og andre typer terræn, der kan vanskeliggøre en symmetrisk sammenhængende kamp. Endvidere kan terrorisme henføres som en form for asymmetrisk kamp, idet denne dog, indtil videre har vist sig noget sværere at bekæmpe med konventionelle militære midler 4. Endvidere synes terror svær at bekæmpe for militære enheder, idet det kræver en opsøgen af terrorister før de bringer deres planer ud i livet, hvilket kan give problemer med legalitet ift. andre landes suverænitet og egne regler for kamp. Grundlæggende kan terrorister rammes inden for tre områder: Rekrutteringsleddet, organisationsleddet og aktionsleddet. Generelt anvendes militære enheder bedst mod de to sidstnævnte led, idet begreber som informationoperations (INFOOPS) og civilian military cooperation (CIMIC) dog kan medvirke til bekæmpelse af rekrutteringsleddet tillige. 1.4. Begrebsapparat og definitioner Insurgency: An insurgency is organized movement aimed at the overthrow of a constituted government through use of subversion and armed conflict 5. Definitionen er fundet uddybet med følgende: Insurgency is a strategy adopted by groups which cannot attain their political objectives through conventional means or by a quick seizure of power. It is used by those too weak to do otherwise. Insurgency is characterized by protracted, asymmetric violence, ambiguity, the use of complex terrain (jungles, mountains, urban areas), psychological warfare, and political mobilization all designed to protect the insurgents and eventually alter the balance of power in their favor. Insurgents may attempt to seize power and replace the existing government (revolutionary insurgency) or they may have more limited aims such as separation, autonomy, or alteration of a particular policy. 6 Begrebet dækker over to overordnede aspekter i en oprørsbevægelses raison d etre. De to aspekter kan, og vil, ofte være til en vis grad sammenblandet, især i de fremskredne faser af et oprør, hvor der er opnået hel eller delvis mobilisering af befolkningen. National-insurgency: The primary antagonists are the insurgents and a national government which has at least some degree of legitimacy and support. The distinctions between the insurgents and the regime are based on economic class, ideology, identity (ethnicity, race, religion), or some other political factor. 7 4 Eksempler herpå er bekæmpelsen af Rote Armee Fraktion, Hamas i de besatte områder og Al-Qaidas terrordel se også pkt. 1.4. 5 FMI 3-07.22 p.1-1 6 Metz/Millen p.2 7 Metz/Millen p.2 9
Liberation-insurgency: These pit insurgents against a ruling group that is seen as outside occupiers (even though they might not actually be) by virtue of race, ethnicity, or culture. The goal of the insurgents is to liberate their nation from alien occupation. 8 Counter-Insurgency: Counterinsurgency is those military, paramilitary, political, economic, psychological, and civic actions taken by a government to defeat insurgency 9. Guerilla krig: Military and paramilitary operations conducted in enemy-held or hostile territory by irregular, predominantly indigenous forces 10. Irregulære styrker: Enkeltpersoner eller grupper, der kæmper aktivt, men som ikke er regulære militære styrker[.]irregulære styrker omfatter bl.a. guerillastyrker, partisaner og terrorister. Endvidere kan militære specialenheder og efterretningstjenester operere som irregulære styrker. 11 Stabilitetsoperationer: Dækker over det overordnede begreb, som COIN indgår som en del af. Der arbejdes i fuld spektrum tankegangen med tre typer operationer: Kampoperationer (offensive og defensive), stabilitetsoperationer og støtteoperationer. Ideen er, at de tre typer operationer principielt indgår i alle militære opgaveløsninger i dag, men vægtes forskelligt i de enkelte missioner og i de enkelte faser af missionerne. Terrorisme: Terrorisme er systematisk brug af vold og terror for at ændre bestående samfundsforhold eller skabe spændinger, som kan lede til en sådan ændring. Som politisk fænomen må terrorisme skelnes fra andre typer af volds- eller terrorhandlinger, som anvendes for at opretholde samfundssystemer - i regulær krig som undertrykkelsesmiddel eller som led i borgerkrig eller kamp mod en besættelsesmagt. Sådanne handlinger kan ikke kaldes terrorisme, men f.eks. massakrer, despoti eller partisanvirksomhed. 12 8 Ibid. 9 JP 1-02 10 JP 1-02 11 FR I p. 801 12 http://www.leksikon.org/art.php?n=2543, access 02-01-2006 10
1.5. Emnediskussion COIN har som begreb eksisteret i ca. 50 år, og i den amerikanske tænkning ca. 40 år. Dog skal det siges, at kolonimagterne 13 og USA 14 tidligere har gennemført mange lavintensitetskrige og mindre operationer, som reelt var en form for COIN. Der er dog en række forhold omkring selve den amerikanske doktrin for COIN, som kan siges at være generelle karakteristika. COIN er en operationstype, der indgår som en del af en pakke, der skal understøtte amerikanske strategiske interesser uden for USA. Det kan være som opfølgning på en amerikansk ledet operation, hvor der er foretaget regimeskifte, f.eks. som i Irak eller det kan være i et land, hvor amerikanske styrker ikke opererer, men vil støtte den siddende magtstruktur. Et eksempel herpå er støtten til Pakistan. COIN er et begreb, der spænder meget bredt og dækker alle militære niveauer, hvilket kan gøre det svært at håndtere. F.eks. kan der ved en division indsat som militær enhed i COIN være et billede ved de underliggende enheder af, at man er indsat i en fuld spektrum operation, hvor man et øjeblik gennemfører angreb på konkrete mål, det næste øjeblik sikrer distribution af POL produkter og vandforsyningsanlæg. Det er at opfatte som et normalt billede i COIN. COIN er egentlig en formålsbaseret samlebetegnelse, hvor militæret udgør en del heraf. Som anført i definitionen er en væsentlig forudsætning for effektiv COIN, at det gennemføres som en samlet pakke med politiske, psykologiske, civilt-relaterede tiltag. Reelt set samtænkning 15 ift. oprørsbekæmpelse. En anden væsentlig forudsætning for effektiv COIN er, at den stat man støtter over tid bliver i stand til at løse de hårde opgaver med sikkerhedsskabelse selv, således at de væbnede styrker indsat i COIN gradvist får en mere og mere støttende rolle ift. den host-nation man er indsat ved. Endvidere er det også væsentligt, at host-nation gennemfører nogle reformer på det strategiske niveau, der påvirker de root-causes, som har udløst eller forstærket oprøret. Her kommer den mere bløde del af COIN ind i billedet. Lidt firkantet sagt er COIN reelt set oprørsbekæmpelse, og isolering af en konflikt, baseret på den brede sikkerhedsopfattelse 16, som er operationaliseret fra et teoretisk abstrakt niveau til noget konkret målbart i et operationsområde. Ovenstående definition vil de fleste militære ansatte i Danmark kunne nikke genkendende til, fordi det danske forsvar har i løbet af de sidste femten år i stigende grad været indsat internationalt for at standse væbnede 17 konflikter 18, typisk i fejlslagne stater eller kvasistater 19. I disse indsættelser har det danske forsvar gentagne gange været i berøring med 13 Her tænkes især på Storbritannien og Frankrig 14 Filippinerne og Cuba 15 Termen refererer til det danske Samtænkningsnotat. Samtænkningsnotat p.1 ff. 16 Buzan, Barry (1991), People, States and Fear p. 368 ff. 17 Bruun Rapporten p. 7-8. 18 Søren Gade: Svage stater eller stater i opløsning er tikkende bomber under fred og stabilitet i de regioner de befinder sig i. Og også for resten af verden. Svage stater kan eksempelvis fungere som tilholdssteder for terrornetværk, der kan arbejde uforstyrret i disse retsløse områder. 19 http://www.manifest.se/resursen/artiklar/malm_vartgarpalestina.html Men den kom aldrig i åtnjutande av det som framför allt definierar en självständig nationalstat: suveränitet över ett sammanhängande territorium med 11
forskellige typer af bevæbnede fraktioner og grupperinger, typisk tidligere oprørsbevægelser eller parter i en borgerkrig eller kriminelle organisationer med våben. Særligt Mellemøsten har fået den vestlige verdens bevågenhed efter terrorangrebene 11. september 2001 20. Mellemøsten anses af mange for at være arnested for terrorister og en region kendetegnet ved udemokratiske leveforhold for befolkningerne, og bla. derfor er arnested for en række latente konflikter. Det må derfor antages, at dansk forsvar vil have enheder indsat i Mellemøsten med jævne mellemrum i en rum tid fremover 21, hvorfor det synes relevant at se nærmere på den trussel, danske enheder vil stå overfor. De sidste to år har amerikanerne gjort sig mange erfaringer med oprørsbevægelser i Afghanistan og Irak. Særligt Irak har vist sig at være en vanskelig opgave, i særdeleshed skiftet fra et højmobilt angreb til gennemførelse af stabiliseringsoperationer i hele Irak har vist sig at være udfordrende. Dette har afstedkommet en nyskrivning af doktrinen for bekæmpelse af oprørsbevægelser og en for bekæmpelse af terrorisme 22. Det er dog et åbent spørgsmål om der reelt er tale om en nyskrivning eller om amerikanerne har fokuseret på deres erfaringer fra Vietnam og de nyligt indhøstede erfaringer, således at der egentlig blot er tale om en opdatering af de gamle reglementer for COIN. Endvidere synes det værd at se hvorvidt andre landes erfaringer med COIN dels kan applikeres på den nuværende situation dels om der forekommer paralleller til den nye doktrin. Her falder tanken umiddelbart på en af de mest anerkendte bøger, der er skrevet om COIN, nemlig A French View of Counterinsurgency af R. Trinquier, der behandler de franske erfaringer fra Vietnam og Algeriet. Trinquier er en repræsentant for den klassiske COIN teori. Det kunne derfor være interessant at se nærmere på de teorier, som mange oprørsbevægelser har hentet deres inspiration hos, samt om der er forskel i Trinquiers måde at imødegå oprørsbevægelser på ift. den amerikanske doktrin. I Danmark er der pt. kun udarbejdet et kapitel om irregulære styrker til Hærens Feltreglement I, hvor både terrorister, oprørsbevægelser, kriminelle bander m.v. er slået sammen under ét. Derfor bør udviklingen i den amerikanske reglementsskrivning også have et vist fokus i Danmark, da vi har valgt USA som strategisk partner og må forvente at være indsat med amerikanere fremover. Det bør desuden fremhæves, at Danmark ikke har erfaringer, der kan sammenlignes med USA, UK eller Frankrig, med gennemførelse af COIN, hvorfor vores erfaringsdannelse og vidensgenerering inden for dette område naturligt må tage afsæt i andres erfaringer. Sker det ikke, risikerer danske styrker ikke at være optimalt forberedt på indsættelse i COIN fremover. Derfor vurderes det relevant at gennemføre et studie af den amerikanske doktrin for COIN, herunder vurdere hvorvidt den nye amerikanske doktrin kan virke som et startskud i den videre danske studie-og udviklingsvirksomhed. gränser. Inte heller kom den i besittning av en armé, en valuta, ett utrikesdepartement eller kontroll över vatten, jordbruksmark och luftrum. access 14-11-2005. 20 Birthe Hansen og Carsten Jensen: Mellemøsten i opbrud, 2005, Mellemøsten er i opbrud. Et opbrud der foregår på baggrund af mange og dybe problemer, og som efter 11. september 2001 er blevet af central interesse for Danmark og hele det øvrige internationale samfund. 21 SØREN GADE: Jeg vil gerne sende det budskab, at det faktum, at vi har soldater på Balkan, i Afghanistan og i Irak er en forudsætning for at opretholde vores sikkerhed i Danmark. 22 FMI3-07.22, p. vi. 12
1.6. Problemtema og hovedspørgsmål I hvor høj grad tager den amerikanske COIN doktrin højde for de gængse teorier for oprørsbevægelsers kamp? Hvilke områder af den nye amerikanske COIN doktrin kan give anledning til videre studie ifm. en evt. udbygning af det danske reglementariske og doktrinære grundlag? 1.7. Metode og struktur Ideen med studiet er at analysere den nye amerikanske doktrin for COIN, og vurdere om den synes anvendelig som inspiration for den fremadrettede danske udvikling. Måden at skabe dybde i vurderingen af den amerikanske doktrin er at have en kombination af teorigrundlag inden for både COIN og tilrettelæggelse af oprør med relevante eksempler herpå. Ift. oprørsbevægelser synes de to mest anvendte teoretiske holdepunkter at være hhv. den marxistiske tilgang og den radikalt muslimske, hvorfor disse med fordel kan anvendes og illustreres med historiske eksempler i det omfang pladsen tillader det. Det skal dog bemærkes, at der inden for den radikale islam ikke findes noget konkret nedfældet grundlag som f.eks. Maos principper inden for marxisme. Anvendelse af radikal islam kræver derfor, at principper og kilder om radikal islams holdning til oprørsbevægelser, som analysen skal bindes op på, teori-gøres for at give analysen passende vægt. Zawahiri er den forfatter, der kommer tættest på at have udviklet en decideret teori, men der er her ikke tale om en bog, snarere en række interviews og opfangede breve, som beskriver visse principper for den radikale islams anvendelse af oprørsbevægelser. Endvidere er der en række dokumenter og hjemmesider, der ikke er oversat til europæiske sprog, hvorfor de er uanvendelige for forfatteren. Ved at teori-gøre analyser af radikal islam og bruge interviews samt breve til at konstruere radikal islam som oprørsteori, vil der være en vis risiko for at komme til at beskrive forhold, der ikke er sammenlignelige med maoistisk teori eller ikke kan anses for værende universelle, altså en case ikke en teori. Forfatteren er opmærksom på dette forhold, og fokuserer derfor på oversatte tekster fra Zawahiri og Zarqawi samt analyser heraf. Forfatteren er opmærksom på, at særligt Zarqawi i sine skrifter er meget konkret ift. oprøret i Irak, men vurderer at hans skrifter sammen med Zawahiris mere globalt orienterede skrifter kan udgøre det nødvendige teoretiske fundament for analysen. Der er tillige visse forskelle i Zarqawis og Zawahiris tilgang til udviklingen af oprørsbevægelser i tid og rum. Det vurderes hensigtsmæssigt at eksemplificere begge teoretiske retninger med udgangspunkt i Vietnam/Kina og Iraqi Freedom/Afghanistan. Det skal dog bemærkes, at oprørsgrupperne i Irak består af flere forskellige dele, idet den radikalt muslimske (sunni) er én. Der findes også en række grupper, der betegnes som elementer af det tidligere regime, og nogle shia muslimske grupper. Der vælges dog at fokusere på den radikale sunni islam, da det er den, der er inspiration for de fleste nye oprørsbevægelser i dag, hvorfor opgaven ikke vil komme ind på nationalistiske oprørsgrupper, da de typisk vil anvende metoder, der minder om, det Mao beskriver. Shia oprørsgrupper kunne være værd at se nærmere på, men da deres udbredelse vurderes at være begrænset rent geografisk, og deres metoder ikke er så meget anderledes end, hvad der foreskrives i den radikale sunni islam, bearbejdes de ikke yderligere i denne opgave. 13
Roger Trinquiers bog er en væsentlig del af det fundament, som det meste nyere litteratur om COIN bygger på. Ideen med at inddrage Trinquier er, at påvise forskelle og ligheder mellem den nye amerikanske doktrin og de tidligere erfaringer. Herved ophøjes Trinquiers ideer til en form for metateori for at have et teoretisk grundlag inden for både insurgency og COIN. Det skal dog bemærkes, at Trinquier alene anvendes som teoretisk reference grundlag for at illustrere forskelle og ligheder til den amerikanske doktrin, hvorfor dette studie ikke vil indeholde en dybere analyse af den klassiske COIN teori. På grund af at den klassisk-empiriske metode vil kræve mange redegørelseskapitler og mange krydsreferencer fra læserens side og dermed nedsættelse af læsevenligheden, når opgaven skal læses, er der valgt en deskriptiv tilgang, hvor redegørelserne integreres i de enkelte analyser. Her synes det hensigtsmæssigt at bygge opgaven op som en todelt analyse, således at de to teorier indenfor oprørsbevægelser først analyseres ift. FMI, for herefter at perspektivere FMI i forhold til den klassiske doktrin. Ideen hermed er, først at afdække, hvorvidt (og hvordan i givet fald) den amerikanske doktrin tager højde for teorierne om oprørsbevægelser. Derved skabes et sammenligningsgrundlag, der kan diskuteres ift. Trinquier. Herefter vil der således være et nuanceret grundlag for at diskutere den nye amerikanske doktrin for COIN ift. det foreløbige danske grundlag, herunder også at kunne diskutere forskelle i anvendelse af midler, og vurdere i hvorvidt FMI kan tjene som grundlag for den videre danske studie-og udviklingsvirksomhed. Udgangspunktet i den amerikanske doktrin er, at COIN er en operationsform, der anvendes for at støtte en lovlig magthaver, som er direkte truet eller hvis stabilitet er truet pga. af oprørsbevægelser 23. I den amerikanske doktrin arbejdes der med tre måder at støtte en legitim magthaver på, som alle dækkes ind under begrebet COIN. Der tales om indirekte støtte i form af at styrke den truede stats evne til at håndtere truslen selv ved at tildele og opbygge økonomiske og militære kapabiliteter 24. Desuden er der direkte støtte, som ikke involverer kampopgaver. Her støtter man den truede stat med militære enheder, der skal uddanne statens militære og paramilitære enheder. Endvidere vil der blive tildelt midler til CIMIC, efterretningsindhentning/deling samt kommunikationsopbygning/deling og logistik 25. Slutteligt findes der direkte støtte, hvor der indsættes militære enheder i alle opgavetyper, både de ovenfor nævnte og deciderede kampopgaver, indtil den støttede stat er i stand til selv at løse opgaven 26. Umiddelbart synes det mest relevant at fokusere på direkte støtte og kun behandle indirekte støtte perifert, da det vil være på meget højt niveau. Endvidere synes indirekte støtte ikke at være en metode, som Danmark forventes at vil følge andet end i rammen af internationale organisationer. Indirekte støtte vil også ofte være integreret med direkte støtte over tid enten forud for en operation med direkte støtte eller som opfølgning på en operation med direkte støtte. Det er da også direkte støtte, der er tyngden i den amerikanske doktrin, hvorfor den følgelig også vil være den støtte type, som fokuseres på i herværende opgave. 23 FMI 03-07.22 p. vi 24 FMI 03-07.22 p. vii 25 Ibid. 26 Ibid. 14
De militære operationer inden for COIN kan inddeles i tre kategorier: CIMIC, Information Operations og egentlige kampopgaver 27. Alle tre dele behandles i nærværende opgave, idet der ikke gås i dybden med CIMIC og Information Operations, men fokuseres på sammenhængen mellem elementerne i gennemførelsen af COIN. Analysemodellen vil blive bygget op over en række underspørgsmål og emner ift. hver teori. FMI anbefaler, at en analyse af en oprørsbevægelses styrker og svagheder ses ift. følgende seks punkter 28 : Leadership Ideology Objectives Environment and Geography External Support Phasing and timing Dette er en måde at operationalisere forståelsen af en oprørsbevægelses organisation, modus operandi og teknologisk niveau på, som virker ret håndgribelig. Denne opdeling har været udgangspunktet for den amerikanske forståelse af oprørsbevægelser, og er den metode, der anvendes i FMI. Selve den amerikanske doktrin er ikke direkte skrevet ift. ovenstående punkter, men det vurderes at doktrinen bliver nemmere konkretiserbar ved at bruge samme udgangspunkt og så se på de udvalgte oprørsteorier. Disse punkter synes endvidere at være velegnede til at opstille principperne for både den marxistiske og radikale islams teori efter, fordi de giver mulighed for at diskutere både grundlag, planlægning, organisering og gennemførelse af operationer for oprørsbevægelser ud fra. Der formuleres derfor ledespørgsmål ift. hvert af de nævnte punkter til analyse af oprørsteorierne og FMI imødegåelse af oprørsbevægelser 29. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt at anvende strukturen fra FMI, da det er hovedkilden i projektet, hvilket betyder, at fokus vil ligge på kapitel 2,3 og 4 i FMI. Analyse modellen vil derfor kun omhandle Kap. 2 og 3. Ud fra ovenstående udledes følgende struktur på opgaven: Kap 1: Vil indeholde emnediskussion og afgrænsning af opgaven. Kap 2: Vil introducere kerneprincipperne i en maoistisk oprørskamp og analysere FMI evne til at håndtere denne type oprørsbevægelse. Kap 3: Vil introducere kerneprincipperne i en radikal islamisk oprørskamp og analysere FMI evne til at håndtere denne type oprørsbevægelse. Kap 4: Vil perspektivere den amerikanske COIN doktrin ift. den klassiske COIN teori for herved at anskueliggøre evt. forskelle eller ligheder, og perspektivere til det nuværende danske grundlag og vurdere anvendeligheden af den amerikanske doktrin for danske styrker. 27 FMI 03-07.22 P. 3-1 28 FMI 03-07-22 p.1-7 1-9 29 Se bilag 2 15
Kap 1: Indledning. KAP 2: Marxistisk teori om oprørs- og guerillabevægelser diskuteret med eksempler for nøgleprincipper og diskuteret ift. FMI 3-07-22. KAP 3: Islamiske principper for oprørs- og guerillabevægelser diskuteret med eksempler for nøgleprincipper og diskuteret ift. FMI 3-07-22. KAP 4: Konklusion: FMI set ift. klassisk COIN teori (Trinquier). FMI 3-07.22 ift. FR I, Irregulære styrker. 1.8. Afgrænsninger 1.8.1. Identificerede grænseflader Begrebet COIN vil naturligt have elementer af en række almindeligt forekommende operationstyper under symmetrisk kamp indeholdt, hvorfor der naturligvis vil opstå en række grænseflader. Efterfølgende er der en kort diskussion af de væsentligste grænseflader. CIMIC: Den amerikanske forståelse af CIMIC er lidt bredere end den danske, idet amerikanerne reelt ser alt vedr. humanitær assistance, kontakt til Host-Nation, PSYOPS, støtte til opbygning af både civil og militær administration samt CIMIC i umiddelbar tilknytning til de militære operationer (inden for rammen af direkte støtte) som værende under begrebet CIMIC. Der findes i dag et doktrinært grundlag for CIMIC i Danmark og en række andre NATO lande, men da opgavens mål ikke er at diskutere CIMIC, vil begrebet som sådan ikke blive behandlet, idet opgaven baseres på den amerikanske tolkning af CIMIC for at skabe en bedre forståelse af helheden i doktrinen for COIN. Evt. forståelsesforskelle ift. den danske CIMIC doktrin bliver derfor ikke diskuteret. Såfremt der erkendes forhold af afgørende betydning for diskussionen 16
om anvendelighed af doktrinen i Danmark, som involverer forhold vedr. CIMIC, og den forskellige opfattelse heraf, vil det blive kortfattet diskuteret. Civile nationbuilding programmer og opbygning af sikkerhedsstyrker: Disse emner er centrale i den samlede gennemførelse af COIN, men udføres normalt af civile eller politimyndigheder og koordineres med de militære operationer via den stedlige ambassade eller lederen af den samlede opbygning, i stil med Poul Bremer i Irak. Emnerne berøres kun perifert, hvor det er relevant for analysen. Fuldspektrumoperationer: En måde at anskue den nye type konflikter og opgavetype på for militære enheder. Opdelingen af fuldspektrum operationer benævnes forskelligt afhængigt af niveau. På strategisk niveau opdeles der i ikke-krigsoperationer/mootw (Military Operations Other than War)/CRO (Crisis Response Operations), som på det operative niveau udmønter sig i opdelingen mellem krigsoperationer, stabiliseringsoperationer og støtteoperationer. Disse omsættes til en lang række operationstyper på det taktiske niveau. Grundlæggende kan det siges, at den enkelte soldat har et skel, der hedder kamp><ikke-kamp, og det er vekselvirkningen mellem de to i relation til den stillede opgave, der kan sige noget om vægtningen af operationsformen. COIN 30 Kampoperationer (offensive og defensive operationer): Klassiske militære operationer, som alle uddannes til at beherske. Kampoperationer kan indgå som element under alle operationsformer. 30 FM 3-0 p. 1-14ff. 17
Støtteoperationer: De operationer, der udgør den bløde del af den militære indsættelse. Opdeles i støtte til hjemlige opgaver (totalforsvarsregi) 31 og internationale opgaver, f.eks. støtte til GO, NGO, IO osv. samt militær hjælp. INFOOPS: (herunder PSYOPS) Er et forholdsvis nyt begreb i COIN sammenhæng, der endnu ikke er fuldt implementeret, men som der er skrevet en anseelig mængde om. INFOOPS er reelt en koordinerende strategi for indsættelsen af PSYOPS, elektronisk krigsførelse, Computer Network Operations (CNO), feltsikkerhed, fysisk ødelæggelse og vildledning mhp. at optimere egne operationer. Modus operandi for INFOOPS forudsættes læseren bekendt, hvorfor INFOOPS ikke diskuteres som selvstændig operationsform i denne opgave, men udelukkende diskuteres i det omfang det har relevans for, og udgør en del af, COIN. Anvendelse af specialoperationsstyrker (SOF): Indsættelse af SOF mod oprørsbevægelser er en meget hyppigt anvendt metode, som har sine egne principper i de store lande (USA, UK), og fremdeles har SOF også deres eget reglementariske grundlag for indsættelse. Der er dog også i de senere år set flere og flere eksempler på, at SOF indsættes til støtte for regulære enheder indsat som direkte støtte i COIN. Når SOF anvendes som en enhedstype (force-multiplier) ved en regulær enhed, der gennemfører COIN vil de blive behandlet i denne opgave. Principper for SOF indsættelse og anvendelse alene vil ikke blive behandlet. 1.9. Teorigrundlag. Opgavens baseres på følgende hovedteorier: Mao s principper for folkets kamp, det har dannet grundlag for en lang række oprørsbevægelser og teoretiske raffinementer af de grundlæggende teser. Eksempler herpå er Giaps tanker om kampen mod imperialismen, Che Guevaras revolutionære principper og til dels Carlos Marighellas tanker om den urbane terrorists virkemidler. Zarqawi/Bin Laden og Zawahiri breve om krig. (se diskussion heraf under 1.7.) Trinquier s metode for COIN (se diskussion heraf under 1.7.) US doktrin for counter-insurgency. Der er her tale om et reglement, hvorfor der ikke er en eksplicit opskrift på, hvordan man gør men snarere en række principper, der kan anvendes alt efter, hvilken situation man står i. Derfor vil en række af svarene på spørgsmålene i analysemodellen også være baseret på tolkningen og forståelsen af det amerikanske feltreglement. Feltreglement I, KAP 8, irregulære styrker samt HOK notat om terminologi. 31 HOK notat p.3 18
1.10. Opgavens titel og undertitel. På baggrund af kapitlets diskussion af emnet udledes følgende titel og undertitel: Titel:. Undertitel: På baggrund af en deskriptiv analyse af den amerikanske doktrin for COIN i forhold til principperne for gennemførelse af henholdsvis en maoistisk og en radikalt muslimsk oprørskamp, vurderes i hvor høj grad doktrinen tager højde for imødegåelsen af oprørsteorierne. Endvidere vurderes udviklingen fra den klassiske COIN doktrin samt hvilke områder af den amerikanske COIN doktrin, der kan give anledning til videre studie i forbindelse med en eventuel udbygning af det danske reglementariske og doktrinære grundlag. 19
KAPITEL 2 Marxistisk teori. 2.1. Formål Dette kapitel har til formål at analysere om FMI 3-07.22 tager højde for den marxistiske teoris måde at føre en oprørskamp på. Der er i denne opgave taget udgangspunkt i en af den marxistiske teoris primære, men ikke eneste, teoretikere. Fokus ligger på Maos skrifter om guerilla krigens betydning og samordning med revolutionen. Mao var i sit teoretiske udgangspunkt inspireret fra tre steder 32 : Lenins skrifter og den russiske revolution, Clausewitz tanker om strategi og særligt forbindelsen mellem den militære strategi og politikken, slutteligt af Kinas historie (Sun Tzu) og sine egne erfaringer med oprørskampen mod dels japanerne og dels det republikanske Kina. Mao understreger gentagne gange i sine skrifter, at teorien er tilpasset Kinas særlige forhold, og at enhver brug af teorien skal tilpasses de særlige forhold, der 33 er andre steder. Desuagtet har Maos skrifter været udgangspunkt for en lang række oprørsbevægelser 34 siden 2. Verdenskrig, og selv i dag findes der fortsat bevægelser, der i større eller mindre omfang tager udgangspunkt i Maos principper 35. Der er i dette kapitel taget udgangspunkt dels i Maos bog om guerillakrigen, dels i to bøger, der samler en rækker skrifter af Mao, som fokuserer på den politiske og militære gennemførelse af en revolutionær kamp, hvorunder guerillakampen indgår som et væsentligt element. Mao arbejder med tre niveauer inden for sin teori, det strategiske, kampagne (operative) og taktiske niveau for både regulære og guerilla enheder 36, og anskuer alle former for revolutionær kamp som værende langvarig og gående over tre strategiske faser: Den strategiske defensiv, en mellemliggende periode (intermezzo/konsolidering) og den strategiske offensiv 37. Der foretages i kapitlet ikke en nøje opdeling i niveauer og perioder, idet emner, der er kendetegnet for et niveau eller en periode, bliver fremhævet. For en uddybning af de enkelte punkter i kapitlet henvises til FMI p. 1-7 til 1-9. 32 SUN p. 32 og 35-36 33 MAO, P. 68 34 MAO, p. 20 samt bagsiden. 35 http://www.saag.org/papers2/paper187.htm samt AQ ideologi p. 5 36 SUN p. 33 samt MAO p. 116 37 Mao engelsk p. 358f. 20
2.2. Leadership 2.2.1. MAO For Mao består al ledelse af militær- og guerillaenheder af en todeling i en politisk og militær ledelse 38. Mao skelner i princippet ikke mellem ledelsesniveauer i sin forståelse, idet han fastslår, at kravene til ledere er de samme 39. Kravene til lederne er først og fremmest en stærk tro på den sag de kæmper for, så skal de nok lære det militære håndværk senere 40. Grunden hertil skal findes i, at Mao forudser at kravene til ledere vil være ekstra høje, når deres enheder konstant befinder sig i fjendens bagland. Den politiske skoling er særlig vigtig hos lederen, idet de enkelte ledere skal tilse, at elementer i enhederne, der kan skabe uvilje hos befolkningen overfor guerillaen f.eks. ved røverier, voldtægter m.v. skal fjernes eller genopdrages 41. Endvidere lægger Mao vægt på, at ledere så vidt muligt er lokalt rekrutteret 42 for derved at opnå større gennemslagskraft og respekt i lokalbefolkningen. Dette gælder naturligvis primært ledere på lavere niveauer. Mao omtaler også nogle principper for, hvordan den enkelte leder bør optræde overfor sine undergivne. Her fremhæves vigtigheden af, at ikke alle er lige, men at lederne lever under samme vilkår som soldaterne for derved at opnå en stærkere enhedsfølelse 43. Udgangspunktet er at jo højere niveau, jo mere centraliseret styring. Dette skal dog tilpasses den fase af kampen man er i, idet guerillaenheder normalt ikke vil fungere optimalt med samme slags styring som i regulære enheder. Generelt set bør styring være centraliseret på strategisk niveau og decentraliseret på operativt og taktisk niveau 44. Det bør dog nævnes, at al politisk styring er centraliseret på alle niveauer. Mao beskriver hvordan en optimal struktur vil se ud. Han opdeler landet i en række regioner med underliggende distrikter, hvor der inden for hvert distrikt skal udpeges en militær og politisk leder. Ledere på højere niveauer skal have en stab til at hjælpe sig som ved regulære militære enheder. Mao anbefaler, at alle guerillaer deles i to typer og niveau-deles i lokale enheder op til kompagni størrelse, distriktsenheder og regionale enheder. De to typer af guerillaer skal være det han kalder kombattanter og lokale selvforsvarsenheder, hvor kombattanterne skal indgå i en struktur, der på mange måder minder om en almindelig hærs struktur 45. Det kan virke lidt som en modsigelse af den grundlæggende tese med centralisering på højt niveau og decentralisering på lavere niveau, men her kommer de tre faser ind i billedet. Det er oplagt at antage, at jo længere i krigen og jo mere fremskreden en fase man er nået til, jo mere vil kombattant guerillaen ligne en reel hær. Hele ideen med guerillaens udvikling er netop, at 38 Mao WWW kap. 1 p. 3 39 Ibid kap. 1 p. 3f. 40 Ibid kap. 5 p. 12 41 Mao WWW kap. 1, p. 4. 42 Mao WWW kap. 5, p. 12 43 Mao WWW kap. 6, p. 3 44 Mao p. 130. 45 Mao WWW kap. 5, p. 6f., se endvidere bilag 3. 21
man i den strategiske offensiv kan konvertere guerillaenheder til regulære enheder, der kan gennemføre mobil kamp. 2.2.2. FMI 3-07 Den amerikanske doktrin fokuserer meget på oprørsstyrkens lederskab. Efterfølgende vil nogle aspekter af, hvordan USA vil imødegå effekten af lederskabet ved oprørsenheder blive beskrevet. Der fokuseres i doktrinen ikke ensidigt på personerne i ledelsen hos oprørere, men derimod fremhæves ledelsens kontakt til befolkningen og lokale ledere 46, som et område der skal imødegås hurtigst muligt. Ideen er her at forsøge at adskille oprørerne fra befolkningen samt forsøge at undgå, at lokale ledere støtter op om oprøret passivt eller aktivt. Man er også helt opmærksom på ikke kun at se på den formelle ledelse, men at sætte kræfter ind på at erkende uformelle ledere 47, og håndtere disse på passende vis. Med passende vis er der overladt noget til den enkeltes doktrin-og opgave forståelse, men også det forhold at der er forskel på, hvordan man håndterer en vigtig skeptisk forretningsmand ift. en vigtig religiøs leder. Doktrinen nævner bla. nedsættelse af lokal-råd, hvori disse kan integreres og derved bedre informeres om formålet med operationer i området 48. En væsentlig parameter for at kunne identificere potentielle oprørsledere er effektiv efterretningstjeneste, herunder samarbejde med politimyndigheder, og ikke mindst kulturel forståelse ved egne efterretningsled uanset det niveau de arbejder på. Doktrinen fokuserer mest på, hvordan man undgår, at der sker en øget rekruttering, og at oprørsledere vinder indflydelse i befolkningen. Ser man konkret på, hvordan den amerikanske doktrin har været udført i Irak og Afghanistan er det værd at bemærke, at man er meget optaget af at fange eller fjerne centrale oprørsledere bla. ved udstrakt brug af dusører, der langt overgår, hvad lokale kan tjene 49. Viljen til at ville fange eller nedkæmpe topledelsen i en oprørsbevægelse har en to-sidet dimension. På den negative side vil der være en risiko for at en fanget eller dræbt oprørsleder bliver et ikon for hele befolkningen, med mindre egne styrkers måde at håndtere situationen omkring lederen på bliver fokuseret på, at det er en nødvendighed for befolkningens ve og vel, samt at aktionen følges af konkrete sikkerhedsforbedrende tiltag. På den positive side er, at fjernelse af en central leder i et maoistisk inspireret oprør, kan medføre en midlertidig lammelse af den centrale ledelse, indtil en ny leder er udpeget. Doktrinen beskriver ikke konkret, hvordan man fjerner lokale selvforsvarsenheder, der støtter oprøret, men beskriver at etableringen af lokale selvforsvarsenheder undgås ved en kombination af INFO-OPS, CIMIC og regulære kampoperationer 50. Der skal tilvejebringes basal sikkerhed, indledningsvis ved militære styrker, på sigt med politi og evt. lokalt uddannede militser, der typisk gennemfører perimeterforsvar af området. Endvidere skal politimyndighederne snarest gå i gang med at identificere alle i området og kortlægge evt. tilknytningsforhold til oprørsbevægelsen. Endvidere vil CIMIC-teams medbringende penge og viden påbegynde udbedring af infrastruktur med Quick Impact Projects, der kombineret med 46 FMI p. 2-12f. 47 Ibid. 48 FMI p. 2-12f. 49 Starter typisk ved 50.000$ og går til 25.000.000$, http://www.rewardsforjustice.net/index.cfm, access 6-2-2006 50 FMI p. 3-1 22
INFO-OPS har som målsætning at skabe et positivt billede af HN (regeringen) i lokalområdet. Vedrørende fjernelse af lokale selvforsvarsenheder, må det antages at man vil anvende samme procedure, om end i mindre skala, som ved bekæmpelse af et baseområde. Her anvendes et begreb, der kaldes Clear and Hold 51, der går ud på at man gennemfører en offensiv operation i et område typisk gennemført som en Cordon and Search eller Clear in Zone operation for at sprede oprørsstyrkerne mhp. stykvis nedkæmpelse eller fremprovokere en reaktion fra oprørsstyrkerne. Når Clear delen er gennemført søger man at anvende f.eks. US styrker til offensiv patruljering, baghold og opretholdelse af pres på resterende oprørsstyrker i området. Samtidig søger man, helst med HN styrker, etablere en basal sikkerhed i det rensede område. Gennemførelse af denne type opgave er meget ressourcekrævende, hvorfor der skal foretages en nøje vurdering af, hvor størst effekt med operationen kan opnås. Den amerikanske doktrin har til formål, at bekæmpe alle typer oprørsbevægelser så tidligt som muligt, men hvis man ser på Maos tre faser af en oprørskamp, så kunne det godt indikere, at man ud fra en rent militær betragtning kunne ønske sig, at bekæmpe oprørsbevægelse, når den begynder at antage elementer af symmetrisk kamp, da det er det US styrker er bedst uddannet til og har materiellet til. Medregnet heri er så ikke det forhold, at Mao ikke forudser iværksættelse af 3. fase før grundlaget for en massemobilisering af befolkningen er til stede. Såfremt det lykkes at skabe det grundlag, skrider ideen med COIN, idet konceptet jo skal sikre den siddende regering og opbygge både dens legitimitet og suverænitet. Det betyder, at når et helhedsperspektiv anlægges på Maos faser af en oprørskamp, vil det altid være COIN doktrinens formål at skabe grundlaget for, at faseskiftende ikke kan ske. Amerikanere oplevede i Vietnam på egen krop effekten af, hvor vigtigt det er, at den HN man støtter har legitimitet og at massemobilisering undgås. Da COIN er meget ressource krævende betyder det heller ikke, at man ikke kan være nødt til at acceptere, at der findes regioner i en HN, hvor oprøret når til 3.fase, blot man kan isolere området, så det ikke kan sprede sig, og evt. fjerne oprøret eller holde det nede (i 1.fase) i resten af landet. Man kunne vove den påstand, at det er det der foregår i Afghanistan i disse år, om end det måske ikke er tilsigtet, at det skal være sådan. 2.3. Ideology 2.3.1. MAO Den overordnede ide i Maos skrifter er at gennemføre en revolution, hvor magthaverne fjernes, og partiet overtager rollen som magthaver, indtil folket selv kan styre landet. Dvs. end-state er altså en overtagelse af magten i landet 52. Mao definerer dog, at der findes to typer revolutionære krige 53, dem mod en besættelsesmagt, hvor alle samfundslag i princippet deltager på lige vilkår og har samme målsætning og dem som er ideologisk-revolutionære 54 krige, hvor man ud over besættelsesmagten også skal udviske klasseforskelle i det 51 FMI p. 3-11ff.. 52 FMI p. 1-8. 53 Mao WWW kap.1, p.6 54 Forfatterens term udledt af Mao WWW kap. 1, p. 6. 23
eksisterende samfund. Dette kræver en solid mængde propaganda (og opdragelse af meningsdannere). Ideologien er de principper, hvorefter revolutionen tilstræbes gennemført. Derfor er det meget væsentligt for forståelsen af Mao, at den meste virksomhed tager udgangspunkt i et ønske om at skabe tilslutning særligt blandt landbefolkningen 55 og med dennes opbakning udvikle den væbnede revolution. Et væsentligt punkt er også, at tilslutning skal være frivillig 56, idet risikoen for manglende sammenhæng 57 i enhederne og forræderi er mindre. Men i øvrigt ser Mao meget gerne, at der optages studerende og uddannede personer i bevægelsen hurtigst muligt 58. Det skyldes formentlig, at der ikke var mange blandt landbefolkningen, som kunne læse. At kunne læse og skrive var en nødvendighed for at kunne skabe den indoktrinering, som Mao ønskede i sine guerillaenheder. Særligt i de lokale selvforsvarsenheder anså Mao det for vigtigt at få gennemført både en militær og politisk skoling 59, således at kombattanterne ville have bedre mulighed for at gemme sig og færdes i befolkningen. Endvidere lagde Mao også stor vægt på propaganda, og alle de større enheder skulle kunne producere propaganda materiale 60. Her er der reelt tale om en tidlig form for INFO-OPS, der skal virke på, ift. i dag, relativt lavt niveau og ikke er gennemkoordineret. Et vigtigt element i propagandaen er bl.a. at vise, hvad der sker med forrædere, indledningsvis i befolkningen dernæst i guerillaen for at skabe en stemning af had mod dem, som oprørerne anser for forrædere 61. Det skal dog fremhæves, at soldater, der skifter til oprørerne skal have en reel velkomst, og Mao mener, at tilfangetagne soldater skal behandles godt og anvendes i propagandaen for at påvirke fjendens styrker 62. Mao anser det for afgørende, at guerillaenhederne handler, så de har befolkningens opbakning 63. Faktisk kan det anføres at støtte i befolkningen reelt anses for værende et decisive point, særligt i anden fase af krigen 64. Ydermere er det værd at hæfte sig ved, at Mao ikke ser guerillakrigen som den afgørende faktor set over de tre faser i krigen, men derimod som en støttende faktor, der særligt i anden fase (konsolidering) har en mere betydende rolle end de regulære styrker 65. Men da han opfatter Kina som besat af en stærk, men ikke antalsmæssigt stor nok magt til at kunne fastholde hele Kina, er det væsentligt at få skabt en bevægelse i besættelsesmagtens bagland, der aktivt bekæmper den. For at skabe de bedste betingelser sejr, er det derfor nødvendigt at trække krigen i langdrag, herunder lade særligt den anden fase være så langvarig som muligt for at gøre besættelsesmagten krigstræt både hjemme og i det besatte land. Kan man afgøre krigen i 55 Der tales gentagne gange om den agrare revolution (omfordeling af landområder) og nationalismen har hos Mao en større plads end hos f.eks. Lenin. 56 Mao WWW kap. 5, p.12 57 Forfatterens oversættelse af unit cohesion 58 Mao WWW kap. 5, p. 2 59 Mao WWW kap. 5, p. 9 60 Mao WWW kap. 5, p.11 61 Mao WWW kap. 5, p.12f. 62 Mao WWW kap. 6, p. 4 63 Mao WWW kap. 1, p. 3 64 Mao WWW kap. 5, p. 8 65 Mao engelsk p. 359 24