Jeg vil se Jesus -1. Johannes Døberen ser Jesus.

Relaterede dokumenter
Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Du må være med! -3. Den, der altid dummer sig

Gud taler til mennesker -1

Du må være med! -3. Den, der altid dummer sig

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Jeg vil se Jesus -4. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Jesus Guds gave til dig - 2

Jesus Guds gave til os -4

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Respekt! Jeg frygter Gud! -2

Gud er min far -4. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vores skyldnere

Guds engle -2. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Jeg bygger kirken -3

Gud er min far -1. Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn

Guds engle -2. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Jeg bygger kirken -1

I Guds hånd -2. I Guds hånd er jeg elsket

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Best Friends Forever! -2

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden.

Gud taler til mennesker -4

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -3. Giv os i dag vort daglige brød

Best Friends Forever! -3

Vi er en familie -6. Gør som Jesus

Gud er min far -1. Vor Fader, du som er i himlene. Helliget blive dit navn

Jeg kender Jesus -4. Jesus hører mig

Luk op for Jesus -3. Jesus ønsker, at du kommer med til fest.

Best Friends Forever! -4

Gud taler til mennesker -3

Jeg vil ligne Jesus -1

Gud har en plan -1. Plan nr.1: Jeg elsker dig altid!

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig

Hvem ka - Gud ka 2. Tro på Jesus.

Best Friends Forever! -5

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Luk op for Jesus -2. Jesus ønsker, at du elsker ham mere.

Gud er min far -4. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vores skyldnere

I Jesus fodspor - 3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Du må være med! -4. Børn må være med

Best Friends Forever! -1

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Jeg bygger kirken -4

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Til Herrens tjeneste -1

Halleluja, mere af dig -3

Gud har en plan -2. Plan nr. 2: Jeg giver dig en fantastisk fremtid!

Best Friends Forever! -6

Gud taler til mennesker -2

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Det lover jeg dig -1

Halleluja, mere af dig -2

Vi gør det sammen -6

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt

Min Gud er en stor, stor Gud -3

Luk op for Jesus -5. Jesus ønsker, at du er parat.

Det lover jeg dig -3

Vi fejrer Jesus -1. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Jeg kender Jesus -5. Jesus tilgiver mig

Gud har en plan -4. Plan nr. 4: Jeg vil bruge dig!

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig

Luk op for Jesus -1. Jesus ønsker ikke, at du kommer væk fra ham.

Luk op for Jesus -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Jeg vil ligne Jesus - 3

Jeg gør Jesus kendt -1

Jeg bygger kirken -2

Jeg er en vinder -4. Guds fulde rustning troens skjold

Til Herrens tjeneste -4

Halleluja, mere af dig -4

Til Herrens tjeneste -3

Gud er min far -3. Giv os i dag vort daglige brød

Halleluja, mere af dig -1

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Lad det vokse -1. Du høster, hvad du sår.

Vi gør det sammen -1

Hvad er det, du siger - 6

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Halleluja, mere af dig -5

Jeg er en vinder -6. Guds fulde rustning åndens sværd

Jeg bygger kirken -5

I Jesus fodspor -2. Jesus betaler en pris

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

I Jesus fodspor - 4. Jesus viser medlidenhed

I Jesus fodspor - 5. Jesus er ydmyg

Jeg er en vinder -5. Guds fulde rustning frelsens hjelm

Vi fejrer Jesus -2. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Med Jesus i båden -2

Det lover jeg dig -4

Hvad er det, du siger -4

Gud hjælper mig -5. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Vi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie

Vi gør det sammen -4

Til Herrens tjeneste -2

Transkript:

Jeg vil se Jesus -1 Johannes Døberen ser Jesus. Mål: Vi vil skabe forventning i børnene. Forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Johannes Døberen møder Jesus og hvad det betyder for ham. Vi vil hjælpe børnene til at udvikle deres personlige relation med Jesus. Tekst: Luk. 3, 1-18 og Joh. 1, 19-37. Visualisering: Vis ppt Jeg vil se Jesus eller: Print billedet Jeg vil se Jesus (bilag) ud og hæng den op i rummet. Lad også børnenes tegninger (se under brobyggeren) pynte rummet. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter 3-7 min. Opstart - saml børnene og skab en god stemning, hvor alle er trygge. Skab en god stemning, mens børnene kommer ind. Vælg f.eks. mellem: Afspil en sang om Jesus, f.eks. Jesus er Herre (CD Kids for Jesus/ Den bedste ven nr. 14). Vis minisekterne 2-09 En kålorms drøm. Selvom kålormens drøm så ud til at være urealistisk, blev den til virkelighed. At ville se Jesus ser måske ud til at være urealistisk, men det bliver en virkelighed for os alle. Må vi gøre os klar til det! Sig herefter velkommen til børnene og fortæl om emnet, vi skal i gang med: Jeg vil se Jesus. At tro på Jesus kan virke urealistisk, fordi vi aldrig møder ham i supermarkedet, på skolen eller i børnekirken. Men i de kommende uger vil vi høre om mennesker, der har set Jesus, og vi vil se på, hvilken forskel det gjorde for dem. Vi vil også se på, hvordan vi kan få mere af Jesus at se i vores eget liv. Fortæl kort om, hvad der skal ske i dag (f.eks.: Vi skal se dukketeater, synge en sang, øve os på bibelverset og fortælle en historie) - gå ikke i detaljer! 3-6 min. Brobygger byg bro for barnet til dagens pointe. Konkurrence/leg: Giv børnene et stykke papir og lad dem tegne Jesus, som de tror, han ser ud. Fortæl dem, at de får 2 minutter til at tegne. (Sig, hvornår det halve af tiden er gået). Lad dem hænge tegningen op i rummet, når tiden er gået. Byg bro fra legen til dagens pointe: Prøv at se på jeres tegninger. De er alle forskellige, og alligevel er jeg ikke i tvivl om, hvem det er, I har tegnet. Vi ved lidt om, hvem Jesus er, og hvordan han ser ud, ud fra det vi læser i Bibelen. Men der vil komme en dag, hvor du selv må se Jesus som den, han er. Allerede i dag kan du begynde med at gøre dig klar til at møde Jesus. Hvordan du kan gøre det, vil vi høre mere om i dag. Side 1

2-4 min. Ekstra forslag Brug eventuelt ét af disse ekstra forslag. Sang: Syng sange om Jesus, f.eks.: - Jesus er min bedste ven (Jonas Lykke Olesen) - Kender du Jesus (børnesang) - Ingen er så herlig som Jesus - Jesus er verdens bedste ven (Steen Knutzen) - Tag min hånd (Torben S. Callesen) - At lære at kende dig er min længsel - Hvem er du, Jesus (Vi synger nr. 69) Bøn: Tak Gud for Jesus. Tak ham, fordi han ønsker at leve livet med os. Tak ham, fordi vi må kende ham. Dukketeater. Dukkerne ønsker at se Jesus (se bilag). Teksten kan bruges til dukketeater, (hvis du har nogle store børn, vil de sikkert hjælpe med det), spilles som teaterstykke (med børnene) eller fortælles som en lille historie. 3-5 min. Bibelvers - opdag og husk, at Guds ord er relevant. Vis ppt: 1. Joh. 3, 2-3 Bibelvers: Vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren. (oversættelse 1993). Det er 1. gang, vi øver dette bibelvers. - Indledning: Er der nogen her, der har set Jesus? Hvordan tror I, han ser ud? Kunne I tænke jer at se ham? Tror I, at vi kan få mulighed for det? Ved I hvad? Jeg er faktisk helt sikkert på, at du og jeg skal få lov at se Jesus. For det står nemlig i Bibelen. Bare hør: - Læs op fra Bibelen: Vi skal se ham, som han er. Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren. 1. Joh. 3, 2-3 (oversættelse 1993). - Øvelse: Sig bibelverset sammen, mens I ser på teksten. - Forklaring: Der er ingen tvivl om, at alle mennesker på hele jorden kommer til at se Jesus en dag. Alle skal få lov til at se Jesus, som han er. Men det bliver ikke sjovt for alle at se Jesus. Der vil være mennesker, som vil gemme sig, når de ser Jesus. De gemmer sig, fordi de er bange. De er ikke klar til at møde Jesus. For de har bare levet deres eget liv uden at tænke på at gøre det gode. Du og jeg skal gøre os klar til at møde Jesus. Er der nogen, der ved, hvordan man gør det? (Lad børnene komme med deres forslag). - Øvelse: Sig bibelverset sammen, mens I ser på teksten. Øv evt. fagterne. Skift gerne mellem øvelse og forklaring. - Fagter: Se fagter til bibelverset på siden: http://home.roswall.net/photo/. Vælg log ind i øverste højre hjørne. Skriv Brugernavn: bibelvers og Kode: børnekirke. Så åbnes en side med gallerier - Vælg Bibelvers - Vælg et filmklip med musen - Du kan herefter vælge at se eller downloade klippet. Side 2

4-7 min. Tekst lad forståelse, kendskab og tillid til Gud vokse. Bibeltekst: Luk. 3, 1-18 og Joh. 1, 19-37 Brug bibelen i din forberedelse. Understreg evt. nogle sætninger, som du vil læse højt for børnene. Brug dette forslag til inspiration: Johannes Døberen var en af Guds store tjenere. Det var ingen i tvivl om. Allerede før han blev født, havde Johannes far fået besøg af en engel, som havde fortalt, at hans søn ville være Guds tjener. Johannes holdt sig altid lidt for sig selv. Han boede alene i ørkenen og levede af græshopper og honning. Men han var nu ikke helt alene alligevel. Gud var hos Johannes, og Helligånden boede i Johannes hjerte. En dag fik Johannes et særlig budskab fra Gud, som fik ham til at forlade ørkenen, for nu var tiden kommet til, at Johannes Døberen skulle gøre menneskene klar til at møde Jesus. Johannes gik hen til Jordanfloden, som er en flod i Israel. Der prædikede han for folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. Og folket strømmede til. De ville gerne høre Johannes Døberen. De ville gerne se ham. Ja, han var nu noget særligt. Han talte som om, han kendte Gud. Folk ville gerne døbes af ham Johannes. Det var helt sikkert en god oplevelse! Men Johannes var ikke ude efter at give folk en god oplevelse. Nej, Gud havde givet ham opgaven at gøre mennesker klar til at møde Jesus. For at blive klar til det skulle mennesker forstå, at de var syndere, der fortjente Guds straf. De blev nødt til at indse, at de havde brug for tilgivelse og for at blive rene for at kunne møde Gud. Da menneskerne begyndte at indse dette, spurgte de Johannes: Ja, men Johannes, hvad skal vi så gøre for at blive rene? Johannes svarede: I skal ændre jeres måde at tænke på. I skal gøre det, som er det rigtige at gøre. Hvis du har 2 frakker, skal du give én af dem til den, der ingen har. Hvis du har mad at spise, må du dele det med den, der ingen mad har. I skal være ærlige og ikke kræve mere af andre, end det der er højst nødvendigt. Bevis med jeres liv, at I virkelig tager afstand fra jeres synder. Det lød meget vis, det som Johannes sagde. Folk begyndte at bekende deres synder. De fortalte, hvad det var, de havde gjort forkert, og så døbte Johannes dem i Jordanfloden, så de kunne blive rene og få tilgivelse for deres synder. Det var så stort at se, at menneskers liv forandrede sig. De var ikke længere som før. Johannes Døberens budskab gjorde noget godt inde i deres liv. Det var som om, mennesker blev mere rene, end de havde været før. Der skete så meget godt igennem Johannes Døberen, at mennesker endda begyndte at tro på, at Johannes måske var den Frelser, som Gud havde lovet dem. Men det var Johannes ikke. Han gjorde bare menneskene klar til at møde Guds Frelser, som jo er Jesus. Johannes sagde sådan: Snart kommer der én, som er meget større end jeg er. Jeg er ikke engang stor nok til, at jeg kan bøje mig ned foran ham for at hjælpe ham med at tage skoene af, og alle de mennesker, som så op til Johannes, undrede sig over, at han kunne sige sådan. Johannes levede et rent og helligt liv, og alligevel sagde han, at han ikke var go nok til at møde Guds Frelser Den følgende dag kom en mand gående hen mod Johannes. Da Johannes så ham, sagde han: Se dér! Dér kommer Guds Frelser! Det er ham, der skal bære straffen for hele verdens synd. Det er ham, som jeg talte om, da jeg sagde, at der vil komme én, som er meget større, end jeg er. Jeg døber jer, for at folk må se ham og må se, hvem han er. Han er virkelig Guds søn! Han vil døbe jer med en Hellig Ånd, så I kan blive fuldstændig rene indeni. Fra den dag var der mennesker, der forlod Johannes for at følge Jesus. For Jesus er Guds søn, og selvom der findes mange dejlige mennesker i denne verden, er der ingen, der er større end Jesus. Side 3

Gruppesamling Undersøg og opdag, hvordan undervisningen kan bruges i hverdagen; nær fællesskab og personlig bøn. 10 minutter Kunne I tænke jer at se Jesus? Johannes Døberen sagde, at menneskene skulle gøre sig klar til at møde ham. o Hvordan kan vi gøre os klar til at møde Jesus? o Tror du, at Jesus ser på, om vi gør det rigtige? o Johannes sagde: Hvis du har 2 frakker, skal du give én af dem til den, der ingen har. Hvis du har mad at spise, må du dele det med den, der ingen mad har. I skal være ærlige og ikke kræve mere af andre, end det der er højst nødvendigt. Bevis med jeres liv, at I virkelig tager afstand fra jeres synder. Hvad kan vi gøre for at bevise, at vi vil gøre det rigtige? Lad børnene evt. skrive/tegne deres forslag ned, som de bagefter kan fortælle om til de andre. o Er det vigtigt at være ren for at møde Gud? Hvordan kan vi gøre os rene for Gud? Gud er en fuldstændig ren og hellig Gud. Han er helt perfekt. Noget, som ikke er perfekt, kan ikke holde ud at være sammen med ham. Alligevel elsker Gud dig og mig, selvom vi ikke er helt perfekte, og han ønsker at være sammen med os. Derfor har Gud sendt Jesus til jorden. Han vil tage alt det fra os, som ikke er perfekt og i stedet give os alt sit perfekte, så vi igennem Jesus er i stand til at møde ham. Konklusion: for at møde Jesus, har vi brug for Jesus. Bed sammen. Bed Jesus om at gøre os rene, så vi kan møde ham. Bed Jesus om at hjælpe os til at gøre det rigtige. Afslut gruppesamlingen med at informere børnene om mulighederne efter gruppesamlingen. Side 4

Aktivitet og fællesskab Bearbejd undervisningen gennem aktiviteter, dyrk fællesskabet på tværs af aldersgrupperne. 15-30 minutter Lege: - Børnene sidder i en cirkel. Et barn lukker øjne eller forlader rummet. To deltagere i cirklen skifter pladser. Det blinde barn skal nu se rundt i cirklen, om han/hun kan se, hvem der har skiftet plads. I stedet for at skifte plads kan man skifte et stykke tøj - for at gøre det mere svært. - Jeg tænker på en farve, og farven er Se dig omkring i rummet og vælg noget, du får øje på. Sig hvilken farve, genstanden har, ved at sige; Jeg tænker på en farve, og farven er De andre børn må nu se sig omkring for at se, om de kan få øje på noget, der har den farve, der er blevet nævnt. De siger så de ting, de ser, indtil de nævner det, som man havde i tankerne, da man nævnte farven. Krea: - Sy din egen vaskeklud. Køb gammeldags karklude, som kan syes/pyntes med forskellige farver bomuldsgarn. - Mange gode billeder til farvelægning findes på nettet. Google: John the baptist, søg på billeder og vælg stregtegninger under søgeværktøjer. Her finder du f.eks.: http://www.sermons4kids.com/john_baptist_colorpg.htm - Giv børnene forskellige farver karton eller mosgummi (brun, hvid, blå, grøn og gul) og lad dem klippe baggrunden til Johannes historie, som limes på en A4 ark. Derefter kan de tegne Johannes og de mennesker, som gerne vil døbes af ham. - Kopier bilaget Vi skal se ham, som han er og lad børnene tegne Jesus, som de tror, han ser ud. Andre muligheder: - Giv tid til leg og hygge. - Leg med vand og/eller sæbebobler. Side 5