MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD



Relaterede dokumenter
ERNÆRING. Solutions with you in mind

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Opslagsværk - daginstitutioner

Forslag til dagens måltider

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

De nye Kostråd set fra Axelborg

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Vitaminer og mineraler

Krav til frokostmåltidet

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

Hvad skal vi spise for at få mere jern!

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Vitaminer til Sportsfolk

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

De officielle kostråd

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Madpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: klasse 1

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

KOPIARK KLASSETRIN

Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

KOPIARK KLASSETRIN

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I KLASSE

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Junior og Senior spørgsmål

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Mad og type 1 diabetes

Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing

A Vitamin. B 1 vitamin

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kokkelærerens madplan

Hvad bruges maden til

Basisviden kost og ernæring

Ernæringsmæssig tilgang. Juni Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Sund kost til fodboldspillere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Sund mad og kostmodeller

Grøntsager og kostfibre

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Kost & Ernæring K1 + K2

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

KOPIARK KLASSETRIN

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

maden måltider med matematisk opmærksomhed

Transkript:

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1

Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2

BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3

Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At skabe en kantine med børn At fokusere på, at du er, hvad du spiser At gøre madglæde til noget jordnært og fundamentalt At have en åben og ærlig dialog om attituder og opførsel, der passer til erfaringer med madlavning At give eleverne nogle sunde værdier med i bagagen og skærpe deres fantasi og kreativitet At styrke og udbygge elevernes æstetiske sans i tilberedelsen af maden 4

Formålet med elevarbejdet Formålet med projekt Madstationen er: At inddrage eleverne aktivt i madlavningen At eleverne er ydere og nydere af tilbuddet At give viden om, hvad sund mad er (et bredt og åbent sundhedsbegreb) At give kendskab til, hvor de enkelte råvarer kommer fra At give praktisk viden om, hvordan maden tilberedes At lære eleverne om energigivende næringsstoffer samt vitaminer og mineraler At give eleverne gode rammer omkring måltiderne (f. eks. bordskik) At skabe samarbejde om maden og måltiderne At give sociale kompetencer, ansvarsbevidsthed og handlekompetencer At gøre mad og måltider til et pædagogisk dannelsesprojekt 5

Mål og succeskriterier At eleverne synes, at projektugen har været sjov, udfordrende og spændende At lærerteamet er helt med på idéen, således at projektet bliver en naturlig del af årsplanen At forældrene udtrykker en positiv holdning til Madstationen 6

Mål og succeskriterier - fortsat At eleverne får udviklet deres koncentrationsevne og forbedret deres evne til at sætte sig ind i noget nyt At eleverne opdager en ændring i deres sociale omgang med hinanden At projektet i årenes løb er blevet en væsentlig del af Vangeboskolens profil 7

GOD KØKKENHYGIEJNE Nogle tommelfingerregler til at afgøre, om du er clean eller klam... 8

God køkkenhygiejne på Madstationen - 1 VARM OP Mad skal varmes op til mindst 75 0 C også ved genopvarmning Varmholdt mad skal være rygende varm dvs. over 65 0 C KØL AF Nedkøling af varm mad skal ske hurtigt anbefalet max. 3 timer fra 65 0 C til 10 0 C De fleste kølevarer skal opbevares ved højst 5 0 C Dybfrostvarer skal opbevares ved -18 0 C Optøning af madvarer bør ske i køleskab 9

God køkkenhygiejne på Madstationen - 2 UNDGÅ SPREDNING AF BAKTERIER OG VIRUS Hold rå madvarer adskilt fra tilberedt/spiseklar mad Brug forskellige skærebrætter og knive til forskellige råvarer og til spiseklar mad Gør de enkelte arbejdspladser, arbejdsredskaber, skærebræt mv. rent flere gange om dagen VASK HÆNDER Vask hænder inden du laver mad Vask hænder mellem håndtering af råvarer og tilberedt/spiseklar mad Vask hænder efter hvert toiletbesøg Vask altid hænderne grundigt 10

MADEN OG RÅVARERNE Maden skal ikke kun SMAGE godt den skal også SE godt ud! Samtidig skal madglæden være noget jordnært og fundamentalt 11

Maden! Vi anvender kun årstidens frugt og grøntsager Hjemmebagt brød hver dag Hver dag er der friske, blandede salater Dessert kun om fredagen! Skifter mellem portionsanretninger (tallerkenservering) og buffet Både kold og varm mad Drikkevarer: Koldt vand med citron 12

Råvarekendskab Frugt og bær Grøntsager Kød og fisk Korn og frø Æg 13

ERNÆRING Sundhed skal være noget naturligt ikke noget fanatisk! 14

Ernæring 1: Kostkompasset 15

Ernæring 2: Kost og energi Den daglige kost skal bestå af 3 energigivende næringsstoffer Protein (10 15%) Fedt (max. 30%) Kulhydrat (55 60%) Energien bruges til: At holde de indre organers funktion i gang, f. eks. åndedræt, fordøjelse og blodets kredsløb Vækst og vedligehold af kroppens celler Varme, så legemstemperaturen er passende Arbejde og motion 16

Ernæring 3: Protein, fedt og kulhydrat Protein Fedt Kommer fra kød, fisk, æg, mælk, ost, nødder og bønner (bælgfrugter) Bruges til brændstof til at vokse og blive større Laves til forskellige byggematerialer i leveren Kommer fra smør, kød, ost, mælk, nødder og olie Giver energi. Hvis fedtet ikke bruges med det samme, bliver det gemt i små celler Hvis du spiser for meget skal der gemmes masser af fedt. Så kan du blive tyk Kulhydrat To slags: Stivelse og sukker Stivelse kommer fra groft brød og fuldkornspasta. Stivelse giver energi, som varer i lang tid Sukker kommer fra søde ting som f. eks. Chokolade. Sukker giver meget energi, men den varer ikke så længe 17

Ernæring 4: Vitaminer Vitaminer er organiske stoffer, som kroppen ikke selv kan danne. Vitaminerne er livsnødvendige for kroppens funktioner og de har hver sin opgave i kroppen Vitaminer er absolut nødvendige for stofskifteprocesserne, dvs. omsætningen af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. De fleste vitaminer samarbejder med hinanden og også med en række mineraler Vitaminer er synergistiske, dvs. de forstæker hinanden Vitaminer opdeles i to grupper: Fedtopløselige og vandopløselige 18

Ernæring 5: Fedtopløselige vitaminer De fedtopløselige vitaminer optages i kosten via fedtstofferne. Fedtopløselige vitaminer oplagres i leveren og i fedtvævet og kroppen bruger af dem efter behov. De fedtopløselige vitaminer er: A-vitamin - gør, at man vokser, og at man kan se i mørke Findes i dyrefedtstof, grøntsager og æggeblommer D-vitamin - der styrker knoglerne så de ikke bliver svage og bløde Findes i fiskeleverolie og dannesnår vi er ude i solen E-vitamin - der forebygger kræft og øger modstandskraften Findes i planteolie, fuldkorn, broccoli, rosenkål og nødder K-vitamin - der er vigtigt for blodets evne til at størkne Findes i planter og dyrelever 19

Ernæring 6: Vandopløselige vitaminer De vandopløselige vitaminer oplagres ikke i kroppen, og derfor er det vigtigt, at vi får dem tilført hver dag Vandopløselige vitaminer er meget sårbare over for lys og luft. De forsvinder i nogen grad når råvarerne forarbejdes f. eks. rives, koges eller snittes De vandopløselige vitaminer er: B-vitamin - gør, at man kan udnytte energien i maden og kan danne nye blodceller Særligt gode kilder til B-vitamin er gær, lever og kornprodukter C-vitamin - beskytter huden, får musklerne til at vokse og er med i dannelsen af knogler, tænder og bindevæv Særligt gode kilder til C-vitamin er citrusfrugter, bær, frugter, grøntsager og kartofler 20

Ernæring 7: Mineraler Kroppen skal også bruge mineraler for at holde sig sund Mineraler er noget, der findes i jorden. Planter kan optage mineraler fra jorden Vi får mineraler ind i kroppen når vi spiser planter. Mineraler er vigtige for, at kroppen virker godt Eksempler på mineraler: Kalk findes i grøntsager og bruges til at bygge knogler med Salt kroppen har brug for salt, men det er ikke godt med for meget! Jern findes i kød, indmad, skaldyr, blod, ærter, persille, grønne krydderurter og bruges til at producere røde blodlegemer og til ilttransport 21

KROPPEN 22

Kroppen 1: Madens rejse Din krop er som en maskine. Den skal bruge brændstof for at virke Mad er dit brændstof. Det giver energi. Så kan du bevæge dig og tænke Maden får kroppen til at fungere og det får den også til at blive større og stærkere Før din krop kan bruge maden, skal den forbehandles. Dine tænder maser og skærer maden i mindre stykker Tungen skubber maden rundt, og spyt gør maden blød, så den bliver nem at sluge Når du synker maden, går den ned gennem spiserøret 23

Kroppen 2: Madens rejse Maden føres ned i mavesækken, hvis vægge er bløde og kan udvide sig Maden kommer så ud i et snoet rør, der kaldes tyndtarmen I tyndtarmen optages de nyttige næringsstoffer fra maden. Resten af maden kommer ud i et større rør, der kaldes tyktarmen Til sidst bliver affaldet skubbet ud, når du går på toilettet 24

OPSAMLING 25

Spørgsmål.? 26

Fredagsspørgsmål...! Multiple choice 10 spørgsmål med hver 3 svarmuligheder Først skriftligt og individuelt og bagefter mundtlig opsamling i gruppen 27