Ansøgning om tilskud i 2009 fra Pelsdyrafgiftsfonden 1. Samarbejdsaftale mellem PFC og KU 2. Projektets hovedformål Det er projektets formål at udbygge og formalisere samarbejdet om adfærdsstudier af dansk producerede pelsdyr 3. Projektperiode Projekt start: 1. januar 2009 Projekt afslutning: 31. december 2009 4. Økonomi i 2009 Projektets budget / tilskudsgrundlaget 795 t.kr. 100 pct. Det ansøgte tilskud fra Pelsdyrafgiftsfonden 424 t.kr. 53.4 pct. Offentlige tilskud b. ansøgt bevilget t.kr. pct. Andre tilskud: PFC 106 t.kr. 13.3 pct. Bidrag fra samarbejdsparter t.kr. pct. Eget bidrag fra Københavns Universitet 265 t.kr. 33.3 pct. 5. Projektets samlede udgifter 795 t.kr. 6. Ansøger Leif Lau Jeppesen Universitetsparken 15 2100 København Ø Projektansvarlig Leif Lau Jeppesen 7. Kort beskrivelse af ansøger Lektor ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, pelsdyradfærdsforsker gennem 20 år, se litteraturliste (pkt.13). 8. Samarbejdsparter Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet; University of Veterinary Medicine i Wien; Det biovidenskabelige Fakultet, KU; - 9. Pengeinstitut Danske Bank 10. Revisor KU s regnskabskontor 11. Dato Titel, navn og underskrift 14/6 2008 Lektor, Leif Lau Jeppesen Side 1 af 5
12. Projektbeskrivelse 1. Projektets formål Opgaverne aftales årligt mellem PFC og KU. De omfatter i ligelig fordeling grundforskningsprojekter og anvendelsesorienterede projekter. Formålet med grundforskningsindsatsen bliver i 2009 at finde forklaring på, at højt stereotyperende mink og lavt stereotyperende mink viser samme plasmacortisol koncentration i timerne efter akut belastning, men forskellig koncentration af fæces cortisol metabolitter (FCM) i dagene efter en akut belastning. Arbejdshypotesen er, at de højt stereotyperende mink har højere FCM niveau fordi de er mere aktive efter en akut belastning og ikke fordi de oplever højere niveau af psykisk stress i den belastende situation. Problemstillingen er således vital for vurderingen af sammenhængen mellem cortisol, stereotypi og velfærd. De anvendelsesorienterede projekter centreres om velfærdsforhold i klatrebure. Forsøgene i 2008 afslørede, at to redekasser reducerer forekomsten af bidmærker, men konkluderede også, at en samlet indsats som omfatter både selektion og miljøberigelse nok er nødvendig for at løse problemet med bidmærker helt (Jeppesen 2009, vedlagt som manuskript). Ønsket for en 2009 indsats er derfor at bidrage med et miljøberigelses-input til en større samlende undersøgelse af klatrebure med fire ungdyr. 2. Baggrund/faglig begrundelse for projektet Forskningen har gennem mange år arbejdet med de miljømæssige forudsætninger for stereotypi og fundet metoder til at kontrollere forekomsten af stereotypi. Senest er det påvist, at stereotypi også kan kontrolleres gennem selektion, men potentielt er der en risiko for at det går ud over minkenes velfærd fordi lavt stereotyperende linier af mink er mere frygtsomme. De lavt stereotyperende mink har dog også lavere cortisol niveauer i de fleste undersøgelser, hvilket traditionelt tolkes som tegn på bedre velfærd, og selektionens effekt på deres velfærdsforhold er derfor ikke endeligt afklaret. Indsatsen i 2009 vil potentielt kunne skabe baggrund for at afvise at lavt stereotyperende mink oplever bedre velfærd. Baggrunden for arbejdet med velfærd og alternativ indhusning er især offentlighedens interesse for minkenes velfærd. Uanset at minkene nok er den husdyrart, som har det bedst og som på traditionel vis holdes i bedst overensstemmelse med sin natur, så hviler der et krav om forandring over branchen. De anvendelsesorienterede projekter går ud på at undersøge alternative indhusningsformer og management rutiner for at sikre, at de ikke blot indføres af human-politiske hensyn med også gavner dyrene eller i det mindste ikke skader deres velfærd. 3. Projektets indhold 1. Fæces cortisol metabolitter (FCM) og aktivitet De eksperimentelt fremavlede linjer af højt- eller lavt stereotyperende mink eksisterer ikke længere men individer med tilsvarende egenskaber kan findes blandt ekstremerne i større farmpopulationer. Indsatsen går derfor ud på etablere grupper af højt- eller lavt stereotyperende mink og detaljeret måle sammenhængen mellem aktivitet i løbet af døgnet og FCM produktion i løbet af døgnet. Eksisterende prøvetagninger af aktivitet (baseret på vidiooptagelser eller løbehjulsaktivitet) og fæces (til FCM-analyse) skal som indledning samles og færdiganalyseres. 2. Effekt af miljøberigelse i klatrebur på velfærds- og produktionsparametre. En ekstra rede i klatrebure med fire ungdyr giver som nævnt anledning til at mængden af bidmærker reduceres. En større rede end normalt har ikke samme effekt. Det tyder på at problemet med bidmærker skyldes manglende tilpasning til social levevis samt konkurrence om ressourcer. Mulige miljømæssige bidrag til løsning af problemet omfatter undersøgelser af praktiske løsninger Side 2 af 5
på etablering af to reder, på fodring der nedsætter konkurrencen, og på miljøberigelser der er tilpasset klatreburet. 4. Udbyttet af projektet Projektet om FCM og aktivitet forventes at bidrage til en bredere forståelse af minkenes velfærdsforhold og til en yderligere belysning af stereotypiernes relation til velfærd. Det er til gavn for offentlighedens accept af minkproduktionen. De nye praksis projekter kan, som de tidligere gennemførte og publicerede, komme med forslag til realistiske velfærdsforbedringer som tager udgangspunkt i minkenes behov! 5. Planer vedr. offentliggørelse Alt offentliggøres i internationale tidsskrifter samt faglig årsberetning. 13. litteraturliste Jeppesen, L.L. 2009. Effekt af ekstra redekasse i klatrebure og af en ekstra etage til standardbure på adfærd og bidmærker hos mink. Faglig Årsberetning 2008, xx-xx, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Hansen, B.K., Jeppesen, L.L. & Berg, P. 2008. Stereotyped Behaviour can be reduced by selection. Under forberedelse. Hansen, S.W. & Jeppesen, L.L. 2008. Bidmærker som velfærdsindikator hos mink. Faglig Årsberetning 2007, 13-23, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark. Haagensen, A.M.J. & Jeppesen, L.L. 2008. Krydsopfostring af linjer af mink selekteret for eller imod stereotypi. Faglig Årsberetning 2007, 7-11, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Haagensen, A.M.J. & Jeppesen, L.L. 2007. Redebrug og aggression hos mink i tre forskellige bursystemer. Faglig Årsberetning 2006, 21-28, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Jeppesen, L.L. 2007. Selektion mod stereotypi kan have modsat rettede konsekvenser for velfærd hos mink. Faglig Årsberetning 2006, 7-12, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Svendsen, P., Hansen, S.W. and Jeppesen, L.L. 2006. Direct scan sampling reliably reflects video recorded differences in stereotypy in selected lines of mink. Scientifur xx, x-xx. Svendsen, P.M., Hansen, B.K., Malmkvist, J., Hansen, S.W., Jeppesen, L.L. 2006. Selection against stereotyped behaviour may have contradictory consequences for the welfare of farm mink (Mustela vison). APPLAN 2667, in press Hansen, Bente Krogh ; Jeppesen, Leif Lau ; Berg, Peer. I: Book of abstracts : CD communication 17-05, 4 pp. Belo Horizonte, Brazil : WCGALP, 2006. p. 172. (Konferencen: World Congress on Gentics Applied to Livestock Production, nr. 8, Belo Horizonte, Brasilien, 18. august 2006). Jeppesen, L.L. 2006. Effekt af alternativ placering af drikkeniplen på hvalperesultat, adfærd og vægtudvikling i diegivningsperioden hos mink.faglig Årsberetning 2005, 25-30, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark Side 3 af 5
Jeppesen, L.L. 2006. Velfærd hos Mink - Små forandringer gavner. Faglig Årsberetning 2005, 17-24, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark Geisler, A. and Jeppesen, L.L. 2006. Forventningsadfærd og velfærd hos mink. Faglig Årsberetning 2005, 7-16, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark Hansen, S.W. and Jeppesen, L.L. 2006. Temperament, Stereotypies and anticipatory behaviour as measures of welfare in mink. Applied Animal Behaviour Science, in press Rasmussen, L., Jensen, M.B, and Jeppesen, L.L. 2005. The effect of age at introduction and number of milk portions on the behaviour of group housed diary calves fed by a computer controlled milk feeder. Applied Animal Behaviopur Science, in press Jeppesen, L.L. 2005. Stereotyped Behaviour and Welfare, 3pp. NJF-seminar nr. 377. Uppsala, Sweden. Svendsen, P.M., Hansen, S.W. and Jeppesen, L.L. 2005. Daytime scannings reliably reflect 24 h group differences of stereotypy in mink, 12 pp. NJF-seminar nr. 377. Uppsala, Sweden. Hansen, B.K., Jeppesen, L.L., Svendsen, P.M. and Berg, P. 2005. Stereotyped behaviour can be reduced by breeding, 10. NJF-seminar nr. 377. Uppsala, Sweden. Steffensen, L.K., Hansen, S.W. and Jeppesen, L.L. 2005. Supply of drinking water for ranch mink (Mustela vison) in the lactation period. Poster presentation at XXIX international Ethological Conference. Budapest, Hungary. Brink, A.L. and Jeppesen, L.L. 2005. Behaviour of mink kits and dams (Mustela vison) in the lactation period. Can. J. Anim. Sci. 85, 7-12. Side 4 af 5
14. Det samlede budget for projektperioden 2009 Det samlede budget 1.000 kr. Interne lønomkostninger (ansøger + evt. medansøgere) 476 Ekstern bistand 60 Materialer 10 Udstyr 10 Møder og rejser 144 Andre udgifter 95 Administrative omkostninger Omkostninger i alt 795 Indtægter fra projektet Anslået scrapværdi for udstyr Det samlede tilskudsgrundlag i alt 795 Det ansøgte tilskud, PFC + Pelsdyrafgiftsfonden 530 Tilskuddets andel af tilskudsgrundlaget, i pct. 66.6 OBS: Omkostningerne skal være eksklusiv moms. Side 5 af 5