IKAST KIRKE august 2006
ved du at: Kalender Gudstjenester: Måned Ikast Kirke Østre Kapel August: Søndag 20. 10.00 KB 08.30 KB Mandag 21. 19.30 JPG konfirmandstart Søndag 27. 10.00 JPG 08.30 HK Ved du? at i Ikast Kirke har vi fire forskellige messehagler og duge til alteret. De forskellige farver fortæller noget om tonen i gudstjenesten. Hvid er festens og glædens farve, den bruger vi i julen og påsken og f.eks. til konfirmation. Lilla er bodens farve, - at vi tænker på det, vi har gjort forkert og beder om tilgivelse. Det er også forberedelsens farve og bruges i adventstiden inden jul og fastetiden inden påske. Grøn er vækstens farve og symboliserer væksten i den kristne tro. Grøn bruger vi ikke mindst i trinitatistiden fra pinse til advent. Rød symboliserer to forskellige ting. I pinsen symboliserer den Helligånden (der kom til apostlene som tunger af ild) og 2. juledag symboliserer den blod for at ære alle de kristne, der er døde for deres tros skyld. Ved du? at i Ikast Kirke bruger vi druesaft i stedet for vin til nadveren. Det gør vi for at understrege, at alle er velkomne til alters også børn og alkoholikere eller andre, der ikke kan tåle alkohol. September: Søndag 3. 10.00 KB 08.30 KAV Onsdag 6. 17.30 KAV kirkens børnetime Søndag 10. 10.00 KAV 08.30 KB Søndag 17. 10.00 JPG høstgudstj. 08.30 KAV Tirsdag 19. 14.30 JPG ældrehøstgudstj. Søndag 24. 10.00 KB 08.30 JPG Oktober: Søndag 1. 10.00 KAV 08.30 JV Søndag 8. 10.00 JPG 08.30 KB Søndag 15. 10.00 KB 08.30 JPG Søndag 22. 10.00 KAV 08.30 KB Søndag 29. 10.00 JPG busk 08.30 KAV November: Søndag 5. 10.00 KB 16.30 JPG Tirsdag 7. 17.30 JPG kirkens børnetime Søndag 12. 10.00 KAV 08.30 KB Søndag 19. 10.00 JPG 08.30 KAV Søndag 26. 10.00 KB familiegudstj. 08.30 JPG December: Søndag 3. 10.00 KAV 08.30 KB KAV = Karin A.Vestergaard - JPG = Jens Peter Garne - KB = Kai Bohsen HK = Herluf Kortegaard - JV = Jørgen Vingborg Det er i kærlighedens lotteri som i ethvert andet, at man ikke kan spille på ottendel og samtidig forlange fuld gevinst. Nis Petersen Kirkebladets forside og indhold Vi har denne gang valgt at fokusere på emnet kærlighed, parforhold og ægteskab, som søges belyst fra forskellige sider. Forsidebilledet er et kunstværk af Lone Vindum Jacobsen, Faurholt, som udtrykker det, der er bladets tema Guds og menneskers kærlighed. I dåben tegnes korset for pande og bryst som et udtryk for Guds kærlighed, der følger os livet igennem og derfor også i ægteskab og parforhold. Udgiver: Ikast Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Kai Bohsen
Derfor vi os forbinder i tro og kærlighed med dødens overvinder, som daled til os ned, som til Gud Faders ære vil støvet klart hjembære i åndens favnetag, i åndens favnetag! Marc Chagall, Elskende i syrener, 1930 Hvad er det, min Marie! Af N.F..S. Grundtvig, 1851 Hvordan er gud? Dette spørgsmål rumsterer i hovedet på børn, unge og voksne. Sommetider formuleres det som et direkte spørgsmål både til Gud og til andre mennesker. Måske især når noget slemt eller noget meget glædeligt overgår os. Bibelens svar Bibelen svarer ikke ved at vise os et fotografi af Gud, men ved at fortælle en række historier om, hvordan Gud har fulgt mennesker gennem alle tider. Det har han gjort også de mange gange, hvor mennesker har gjort direkte oprør mod Gud og været onde og ukærlige mod hinanden. Guds langmodighed, kærlighed og tilgivelse har altid været menneskers mulighed for at begynde på en frisk. Vi ser det mest tydeligt hos Guds søn Jesus Kristus. Af kærlighed kommer værdighed Jesus gav på en meget konkret måde værdighed til de mennesker, han mødte, ved at møde dem med en betingelsesløs kærlighed og accept. Mennesker, som andre så ned på og ringeagtede, fortalte han, hvordan Gud er. Ja, han viste dem Gud gennem sin måde at møde mennesker på. De fik lyst og mod på ny. De fik værdighed gennem Jesu kærlighed. Kan man gøre sig fortjent til kærlighed? Når vi taler om kærlighed mellem mennesker i parforhold, i ægteskab, i forholdet mellem forældre og børn, er vi tit på jagt efter en begrundelse for at elske. I forholdet forældre og børn har vi mindst brug for en begrundelse. Dette, at børnene er vore børn, er nok til, at vi, uanset hvordan de ter sig, ikke kan lade være med at holde af dem. For de er en del af os selv. Anderledes forholder det sig ofte, når vi taler om kærlighed mellem kvinde og mand. Der fokuseres der meget mere på, at man skal gøre sig fortjent, værdig, til at blive elsket. Når vi taler om Guds kærlighed, så gives den altid til os, som ikke har fortjent den. Gud elsker os, fordi vi er hans! Det er begrundelse nok for ham. Han elsker os på trods af, at vi er, som vi er. Den kærlighed giver værdighed. Derigennem finder vi frem til temmelig meget af svaret på, hvordan Gud er. Gud er kærlighed! Tindrende ren kærlighed! Kærlighed og tilgivelse I den sande kærlighed ligger tilgivelsen altid i svøb. Den ligger parat som en mulighed, der venter på at blive brugt. Kristendommen lærer os, at sådan har Gud altid handlet. Sommetider er det blevet opfattet som om, at så kan man bare leve efter behag, for Gud vil altid tilgive. Det er imidlertid det samme som at håne det største i tilværelsen. Hvor kærlighed og tilgivelse er til stede, gives der nye øjne at se på hinanden med, så man får en ny værdighed. En ny og stor værdi. Man bliver igen et værdifuldt menneske. Sådan skal livet være mellem mennesker og på en ganske særlig måde i parforhold og ægteskab. Der skal der skabes et lille stykke paradis, så alle og i ganske særlig grad børnene kan føle sig trygge og glade. Guds kærlighed og tilgivelse vil altid sætte sig spor. Eller hvis vi vil udtrykke det med nogle ord fra Ny Testamente: Gengæld ikke ondt med ondt eller skældsord med skældsord, men tværtimod med velsignelse, for I er kaldet til at arve velsignelse (1. Peters Brev kap. 3 vers 9) Kai Bohsen
Ægteskab I Jyske Lov fra 1241 står der Hvis en mand har slegfred i gårde hos sig i tre år, og han åbenlyst æder og drikker sammen med hende, så skal hun være hans retmæssige husfrue og ægtehustru. I 2005 blev der indgået 36.148 ægteskaber, hvoraf halvdelen var kirkelige vielser og 15.300 par blev skilt. I mange lande kan man kun blive gift af de borgerlige myndigheder, hvorefter man kan få en kirkelig velsignelse af ægteskabet. Vi ser også et stigende antal kirkelige velsignelser af borgerlige ægteskaber herhjemme. Kirkelige bryllupper kan være store udstyrsstykker, men kan ligeså vel være enkle og billige! Mindst den ene part af det vordende brudepar skal være medlem af folkekirken for, at vielsen kan foregå i kirken, ellers har vielsen heller ikke juridisk gyldighed. I øvrigt er vielsen gratis. Sat sammen af Gud Når man bliver gift, bliver man sat sammen af Gud. Sådan siger niårige Victor, næsten ligesom vielsesritualets hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille. Ordene betyder ikke, at Gud har et ægteskabsbureau, hvor han ser, hvem der passer til hvem, men når vi går ind i parforholdet og binder os til hinanden, seksuelt, økonomisk og følelsesmæssigt, så bliver vi sammenføjet, det ligger i Guds skaberordning. En kirkelig vielse er ikke en garanti mod skilsmisse og problemer i parforholdet. Men i kirken ber vi om Guds hjælp og Guds velsignelse til at kunne leve sammen og elske og ære hinanden i med- og modgang. De mange skilsmisser er en barsk påmindelse om, at det ikke er nogen selvfølge, man bliver sammen, indtil døden skiller. Skilsmisse kan være den rigtige løsning, men der er en pris, som skal betales, og det var heller ikke det, man ville, da man blev gift. Der er masser af udfordringer til ægteskabet gennem hele livet. Kærligheden og samlivet mellem kvinde og mand er noget af det største ved menneskelivet og noget af det sværeste. Måske skulle vi blive bedre til at ofre tid og ressourcer på ægteskabet, ikke bare når tingene er gået helt skævt, men også inden det går galt. Det kan være en weekendtur alene de to gamle, det kan være at neddæmpe ambitionerne på arbejdsmarkedet en overgang, det kan være at få vitaminer til ægteskabet ved at tage på parkursus, man kan tale med en parterapeut osv. Og det nytter, i Vejle Amt har de et forsøg kørende, hvor folk, der er på vej til at gå fra hinanden, tilbydes hjælp, og over halvdelen vælger at blive sammen efter forløbet. Præsten er også en mulighed. Jeg fik engang nys om et par, der havde knas i ægteskabet, jeg tog på besøg og fik en snak med den ene ægtefælle, som overrasket sagde: Gør præster også sådan noget? Det kunne jeg kun sige ja til, hvis vi ved noget om det. Jeg vil slutte med et citat fra en vielsestale: Prinsesse Di sagde i det berømte fjernsynsinterview lige inden sin død om sit ægteskab, at der var tre i hendes ægteskab so it was a bit crowded (så det var lidt overfyldt). Det er klart, at der kun skal være to mennesker i et ægteskab. Kærligheden forstået i bred ægteskabelig forstand skal rettes mod ægtefællen og ingen anden, heller ikke på det åndelige plan. Alligevel skal der helst være tre i et ægteskab, for Gud ønsker ikke bare at være tilskuer til sin skabelsesordning, han ønsker at hjælpe os gennem livet i alle livets forhold - også i ægteskabet. Jens Peter Garne
Før vielsen Belinda og Brian vil gerne giftes efter fire års samliv, fordi de elsker hinanden, og fordi de vil sikre hinanden, nu de håber at blive forældre inden for en overskuelig fremtid. De vil gerne vies i kirken, fordi de ønsker Guds velsignelse over deres ægteskab, der må nemlig være mere end det, vi kan se med det blotte øje. Og med Belindas ord så er det enhver piges drøm at blive viet i kirken, fordi det er både romantisk og fredfyldt. De vil gerne vies i Ikast Kirke, fordi det er her, Belinda blev konfirmeret. Efter vielsen Jane Lauritsen og Morten Hyldgaard Lauridsen blev viet i Ikast Kirke 26. maj 2006. Ved deres bryllup i kirken prædikede præsten ud fra Første Korinterbrev kap. 13 v. 8-13 - om kærligheden, der aldrig skal forgå. Gud fortæller os, at vi er værdifulde, fordi vi er skabt i hans billede, og han elsker os med sin betingelsesløse kærlighed. Kærligheden er gådefuld, vi forstår den ikke, men vi får lov til at opleve dens kraft. Guds kærlighed sætter os på sporet af den menneskelige kærlighed. Derfor gælder det om, som vielsesritualet udtrykker det, at iføre sig kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Det modtog også Jane og Morten Guds velsignelse til. Tre spørgsmål til Jane og Morten efter brylluppet ➊ I valgte den kirkelige vielse frem for et borgerligt bryllup. Hvorfor? Vi ville gerne gøre det på en mere højtidelig måde, hvor alle vores venner og familie kunne være en del af det. Det ville ikke være den samme følelse for os, hvis vi ikke kunne gå ned ad kirkegulvet sammen. Det sus, det gav i kroppen, da dørene blev åbnet til kirken, og vi skulle se hinanden, er set i bakspejlet heller ikke noget, som vi ville have været foruden. ➋ I var det første brudepar, der havde den forberedende bryllupssamtale med præsten i Ikast Kirkes nye præsteværelse. Hvilke indtryk gjorde det på jer at være i det kirkerum, hvor I snart skulle mødes som brud og brudgom? Det var en særlig oplevelse, da vi jo vidste, at næste gang vi ville ses i Ikast Kirke, ville det være til den store dag. Det var mange positive indtryk, vi fik i kirken den dag, og det gjorde, at vi glædede os endnu mere til vielsen. ➌ Bryllupsdagen var helt igennem en festdag for jer. Alt blev så godt, som I havde håbet på, måske endda bedre endnu. Er der noget fra bryllups-gudstjenesten, som har bidt sig særlig fast i jeres sind? Det gav endnu et sus i maven, da vi rejste os op for at gå op foran alteret. At man skulle sige ja til hinanden er jo bare nogle små ord, men betydningen af dem er jo meget større. Det var det store øjeblik, som vi og alle gæsterne havde ventet på. Vi havde fået en bekendt til at synge You ve got a friend efter vielsen, dette gjorde, at man bare kunne mærke glæden inden i sig endnu mere. Bagefter var det en dejlig oplevelse bare at sidde i kirken og nyde det. Man kan ikke rigtigt sige, at der er noget specielt, som har bidt sig særligt fast, da det egentlig er hele oplevelsen i kirken, som står meget klart i vores erindringer. Nyt navn til Østre Kapel? Menighedsrådet har besluttet at ansøge Kirkeministeriet om at give Østre Kapel status som kirke. Det vil ikke forandre brugen af stedet, men måske betyde, at flere vil have lyst til både at have dåb og vielse der. Østre Kapel har et rigtig dejligt kirkerum, som i forvejen indeholder alt, hvad der hører til i en kirke. Men hvad skal kirken hedde? Menighedsrådet opfordrer alle, som har lyst, til at komme med forslag til et nyt navn. Forslag skal indsendes til kirkekontoret senest den 15. september 2006. Folketingets Formand gæster Ikast Ved menighedsaftenen tirsdag 5. september kommer Chr. Mejdahl på besøg. Han vil holde foredrag over emnet: Hvordan forvalter vort folkestyre den kristne kulturarv? Set fra Folketingets formandsstol. Chr. Mejdahl har begge ben på jorden. På Christiansborg er det almindelig kendt, at Chr. Mejdahl taler ikke i tide og utide, men når han taler, så lyttes der, fordi Folketingets Formand altid har noget meget væsentligt på hjerte. Chr. Mejdahl taler med indsigt og megen humor. En meget spændende aften venter os.
Hvordan kan vi gøre os klar til at tage med til fest? Skriv løsningen her: De 10 brudepiger Jesus fortalte om ti brudepiger. De gik ikke sammen med brudeparret, sådan som man gør nu om dage. I stedet gik de ud for at møde brudgommen. Brudgommen skulle komme til det hus, hvor brylluppet skulle være. Det var om aftenen. Brudepigerne tog deres olielamper med, for det var mørkt. Fem af pigerne var kloge. De tænkte: Det kan være, at der går lidt tid, før brudgommen kommer. Vi må tage ekstra olie med, så lamperne ikke går ud. De fem andre tog ikke ekstra olie med. Alle stod ude på vejen og ventede og ventede. Til sidst blev de så trætte, at de faldt i søvn. Midt på natten vågnede de ved, at nogen råbte: Brudgommen kommer! Gå ham i møde. Da vågnede alle brudepigerne og gjorde deres lamper i stand. De skulle jo lyse for brudgommen. De, som ikke havde taget ekstra olie med, så, at deres lamper var ved at gå ud. Lad os få lidt af jeres olie!, sagde de til de andre. Men de havde ikke nok, hvis de skulle dele med nogen. Derfor måtte de, som havde glemt olie, gå af sted for at købe noget. Mens de var borte, kom brudgommen. De, som stod med lamperne tændt, fik lov at være med til festen. Derinde var der glæde og jubel. Men så blev døren lukket. De andre kom for sent og kom ikke med. Jesus sagde til de, som hørte fortællingen: Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen. Hvem er klog og hvem er tåbelig Skriv K for klog og T for tåbelig brudejomfru De gik til købmanden De havde olie med De ville ikke dele De var ikke klar til festen De gav de andre et godt råd De faldt i søvn Olien slap op De kom med til festen
Efter Daniel i Løvegraven gives forfriskning ved skolekirkeprojekt Der er mange ting at tænke over, når man er på udflugt med kirkens legestue Flere generationer står samlet omkring lysgloben efter en gudstjeneste i Ikast Kirke. Sognemøder En fredag eftermiddag om måneden er der et godt tilbud til alle, unge og ældre, som har mulighed for at deltage. Emnerne kommer vidt omkring og omhandler bl.a. livet på Christiansborg, Karen Blixen, kulturen på kirkegårdene, vores jubilerende kirke og missionsområderne i Kina. I maj måned 2007 går turen nordpå på udflugt til Rebild og Rold Skov. Hver gang er der kaffe á 15 kr. Se specielle programmer. Glade bryllupsgæster efter vielse i Ikast Kirke. Højskoleformiddage Legestuen på udflugt til Herning Museeum I august begynder den 6. sæson med højskoleformiddage. En torsdag formiddag om måneden mødes en stor flok i konfirmandlokalet i Kirkecentret til afvekslende foredrag eller fortælling om aktuelle emner. I den nye sæson behandles renæssancen som historisk periode med kunst, arkitektur, musik og litteratur. Derudover fortælles der om Hærvejen. En formiddag vil foregå i Ikast Bio. Hver gang synges der mange af Højskolesangbogens sange, ligesom der er tid til en kaffepause. Se i øvrigt de specielle programmer.
TRO Hans Jørgen Jensen Familiekonsulent Hvad betyder troen på gud for dig? Selve grundværdien i kristendommen er, at Gud skabte os og satte os til at elske vores næste. Det har jeg haft med mig fra barndommen, og det er mange gange afgørende for de valg, jeg træffer. Jeg prøver at være ordentlig over for de mennesker, jeg omgås, og at behandle andre, som jeg gerne selv vil behandles. Fylder kristendommen noget i din hverdag? Ja, det gør den, men jeg er nok ikke altid bevidst om det i den enkelte situation. Jeg har nok en fornemmelse af, at jeg ikke er alene. Hvordan vil du forklare tidens søgning mod det religiøse? Man får at vide, at man skal realisere sig selv, træffe sine egne valg om, hvad man vil være, hvordan man vil leve osv. Man vurderer sig selv: Er man lykkelig nok, rig nok, succesfuld nok osv. Hvis ikke, er det ens egen skyld. - Man kunne have valgt anderledes. Mange religioner lover ansvarsfrihed - evigt liv, eller et bedre liv næste gang, hvis man lever efter deres regler. Kristendommen siger, at Gud kommer til os og vil være sammen med os, som vi er. I blev viet i en kirke. Hvorfor? Ja, det gjorde vi. Dels fordi det er en tradition i vores familie, dels fordi vi godt ville stå ved, at vi havde valgt hinanden og dermed valgt andre fra. Oven i købet fik vi Guds velsignelse over vores ægteskab. Har troen på Gud nogen betydning for børneopdragelsen? Der er mange forskellige måder at opdrage på, og måske ikke en speciel kristen. Det vigtigste er, at børn oplever, at de er elsket af deres forældre, som de er, uanset hvad de gør. Vi har forsøgt at vise børnene vores værdier i tilværelsen, men vi vil respektere de valg, de træffer. Det er vores oplevelse, at både børn og voksne lærer meget af at tale med hinanden om værdier og holdninger. Adresser Kirkekontoret Kordegne Birthe Sandfeld Hansen og Lone Finnerup Ikast Kirkecenter tlf. 97 15 12 96 Kirkegårdskontoret Kirkegårdsleder Merete Østergaard Kirkecentret tlf. 97 15 12 14 Sognepræst Kai Bohsen Rolighedsvej 10 tlf. 97 25 22 42 Sognepræst Karin A. Vestergaard Jens Holdgaards Vej 75 tlf. 97 25 25 38 Sognepræst Jens Peter Garne Haslevej 15 tlf. 97 15 31 20 Sognemedhjælper Frauke Meldgaard Kirkecentret tlf. 97 25 23 95 Kirketjener Simon Simonsen Guldforhovedvej 12 7441 Bording tlf. 51 50 44 16 Organist Gudmund Mortensen Ikast Kirke tlf. 97 15 11 97 Se kirkesiden i Ikast Avis hver onsdag og Ikast Kirkes hjemmeside på www.ikastkirke.dk